Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002."

Transkript

1 Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002.

2 Udgivet af: Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet den 10. november Fotos: Fotos udlånt af Finn Sivebæk Jensen, DFU. Forside: Styrt ved Enggård bæk i Gram kommune. Faglig indhold: En særlig tak til Finn Sivebæk Jensen, DFU og Kaare Manniche Ebert, DSF, for faglig input samt råd og vejledning. Kontaktperson: Eventuelle spørgsmål og kommentarer kan rettes til Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet Tom Donbæk, Vestergade 25, 6510 Gram Tlf. arb.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Beskrivelse af Ribe Å-systemet med tilløb 3. Avlsarbejde og udsætning af fisk 4. Vadehavsrapporten 5. Fiskebestandene i de sønderjyske vandløb, status Forslag til forbedringer i tilløb 7. Forslag til forbedringer i hovedløb 8. Hvilke resultater kan vi forvente,når handlingsplanen er gennemført 9. Konklusion

4 1. Indledning Formålet med denne handlingsplan er at beskrive, hvad der skal gøres for at skabe optimale fysiske forhold for laksefiskene i Ribe Å systemet, således at å-systemet bliver selvproducerende, og udsætningerne af fisk kan bortfalde. Udsætning af fisk er kun symptombehandling og løser ikke de grundlæggende problemer i vandløbene Myndighederne er i øjeblikket ved at udarbejde en forvaltningplan for de truede bestande af snæbel og laks,vi har derfor valgt primært at fokusere på alle forhold, som begrænser udbredelsen af naturlige ørredbestande. I dette projekt er det afgørende, at der bliver etableret et samarbejde med amter og kommuner. Restaurering i de mindre vandløb i kommunerne er væsentlige, fordi behovet er stort og man får et stort udbytte ud af de ressourcer der bruges. I restaureringsudvalget sidder repræsentanter fra Ribe Sportsfiskerforening, Gram Sportsfiskerforening, Vojens og Omegns Sportsfiskerforening, Haderslev Sportsfiskerforening samt Gelså Sammenslutningen. Alle sportsfiskerforeninger ved å-systemet er dermed repræsenteret, og med næsten medlemmer er lystfiskerne den største rekreative brugergruppe af å-systemet. I foråret 2000 udsendte Sønderjyllands Amt rapporten "Fiskebestandene i de sønderjyske vandløb, status 2000". Rapporten konkluderede bl a., at bortset fra ørredbestandene i Gelså, var der ingen fremgang i ørredbestandene i Ribe Å-systemet. Endvidere anviste rapporten ligesom Vadehavsrapporten "at den største bestandsophjælpende effekt skal opnåes gennem en målrettet indsats til forbedring af de fysiske forhold i de vestløbende vandløb". Sportsfiskerforeningerne tog rapporten til efterretning, og den 10. oktober 2000 nedsatte Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet et restaureringsudvalg.

5 2. Beskrivelse af Ribe Å-systemet med tilløb Ribe Å-systemet består af ca. 170 km hovedløb og ca. 270 km bække og tilløb. Hovedløbet kan opdeles i tre grene, Hjortvad Å, Nørreå-Gram Å-Fladså og Gelså. Undervejs fra sine udspring til udløbet i Vadehavet passerer å-systemet Sønderjyllandsog Ribe amter samt kommunerne Christiansfeld, Vojens, Nr. Rangstrup, Rødding, Gram og Ribe. Å-systemet er primært beliggende i Sønderjyllands Amt og er med et samlet oplandsareal på 1100 km2 det næststørste vandsystem i Sønderjyllands Amt. Oplandarealet svarer til omkring 20% af Sønderjyllands areal. Udsætningsplanen fra 1995 deler vandløbene op i fire kategorier Kat ,6 km Kat ,0 km Kat ,2 km Kat ,1 km Vandløb hvor forholdene er så gode, at udsætning er unødvendig. Vandløb hvor forholdene ikke er optimale, men gode nok til udsætning. Vandløb hvor forholdene er så dårlige, at udsætning er håbløs. Hovedløb. Vi foreslår at man primært sikrer og forbedrer de fysiske forhold i kat. 1 og 2 vandløbene, som udgør 33 % af den samlede vandløbsstrækning. Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb. Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2 1 Lavtskovbæk Christiansfeld Nørreå 0,9 0, Tilløb til tilløb til Gram Å fra Gram Gram Å 0,4 1,5 600 Skjolr 1 Tilløb til Enggårdbæk nedre del Gram Gram Å 1,0 0, Tilløb til Gram Å øst for Lykkegård Gram Gram Å 1,6 1, Tilløb til Gram Å Nybølgård Gram Gram Å 2,0 1, Tilløb til Gram Å fra Skjolr Gram Gram Å 2,5 1, Sandbæk Gram Gram Å 2,9 1, Stensbæk nedre del Gram Gelså 3,0 1, Enggårdbæk Gram Gram Å 0,6 1, Stensbæk øvre del Ribe Gelså 0,8 1, Tilløb til Enggårdbæk øvre del Rødding Gram Å 1,5 1, Tilløb til Røjbølbæk fra Terp Rødding Gram Å 2,5 1, Brøstrup bæk Rødding Hjortvadå 2,3 2, Kemsgård bæk Rødding Hjortvadå 3,8 1, Rassel bæk Rødding Hjortvadå 0,8 1, Total 26,

6 Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2 2 St. Ellebæk Christiansfeld Nørreå 0,3 0, Tilløb til Mølbro bæk Christiansfeld Nørreå 0,5 1, Tilløb til Fovså ved Gyldenhave Christiansfeld Nørreå 1,2 0, Gundebæk Christiansfeld Nørreå 2,0 0, Mølbro bæk Christiansfeld Nørreå 2,0 1, Store Kærbæk Christiansfeld Nørreå 2,3 1, Tilløb til Gelså sydøst for Arnum Gram Gelså 2,1 0, Tilløb til Gelså fra Arnum Gram Gelså 3,5 1, Hornsgård / Brændstrup bæk nedre del Gram Gram Å 5,2 1, Fole bæk Gram Gelså 4,8 2, Nørkær bæk Gram Gelså 5,5 3, Tilløb til Andesnapbæk fra Enemark Nr. Rangstrup Gelså 2,8 1, Valsbæk nedre del Nr. Rangstrup Gelså 3,0 2, Hyrup bæk Nr. Rangstrup Gelså 6,8 2, Tydebæk - Andesnapbæk Nr. Rangstrup Gelså 7,0 2, Made bæk Ribe Gelså 3,8 1, Høllet bæk Ribe Hjortvadå 4,5 2, Havlund bæk Ribe Ribe Å 10,0 2, Skovbækken Rødding Hjortvadå 1,0 1, Holm bæk Rødding Hjortvadå 2,1 1, Blå å nedre del Rødding Gram Å 1,5 2, Hornsgård / Brændstrup bæk øvre del Rødding Gram Å 1,5 1, Markskelsgrøften Rødding Fladå 3,0 1, Tilløb til Jelså ved Hennekesdam Rødding Gram Å 3,5 1, Farris bæk Rødding Hjortvadå 3,5 1, Vesterbæk Rødding Hjortvadå 5,5 2, Engkær bæk Rødding Hjortvadå 7,5 1, Røjbøl bæk Rødding Gram Å 9,0 2, Tilløb til Spangså vest for Kongsted Vojens Nørreå 2,0 1, Valsbæk nedre del Vojens Gelså 1,0 2, Gabøl bæk nedre del Vojens Gelså 1,1 3, Barsbøl bæk Vojens Nørreå 4,0 1, Elkær bæk nedre del Vojens Gram Å 4,0 2, Selskær og Tingvad bæk-nedre del Vojens Gram Å 2,5 3, Total 120, Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb.

7 Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2 3 Bybæk Christiansfeld Nørreå 3 Tilløb til Nørreå nord for Christiansfeld Nørreå 2,0 1, Vodskovled 3 Tilløb til Nørreå fra Tågerup skov Christiansfeld Nørreå 1,5 1, Marbæk Gram Gelså 1,5 1, Tiset bæk Gram Gelså 1,5 1, Tilløb til Gram Å nord for Gram Gram Å 1,5 1, Dahlegård 3 Enggård bæk Gram Gelså 2,2 2, Fælled bæk Gram Gelså 5,0 2, Engeplet bæk Gram Gelså 5,5 3, Låddenmose bæk Gram Gelså 5,0 3, Langeng bæk Gram Gelså 8,0 3, Tilløb til Tydebæk Nr. Gelså 1,2 1, Rangstrup 3 Birkelund bæk Nr. Gelså 2,5 1, Rangstrup 3 Valsbæk øvre del Nr. Gelså 5,0 1, Rangstrup 3 Goldbæk-Nipså Nr. Gelså 7,0 2, Rangstrup 3 Ramkær bæk-løbæk-kærbæk Nr. Gelså 10,5 2, Rangstrup 3 Tilløb til Tved å fra Svanekær Ribe Hjortvadå 3 Tilløb til Tved å fra Hvidebro Ribe Hjortvadå 6,0 3 Tilløb fra Tved å fra Ribe Mose Ribe Hjortvadå 2,0 3 Skallebæk Ribe Ribe Å 1,0 3, Sønderbæk Ribe Ribe Å 1,8 2, Kamtrup bæk Ribe Hjortvadå 5,5 1, Nørbæk Ribe Gelså 6,0 2, Rødding bæk Rødding Hjortvadå 3 Blå å Øvre del Rødding Gram å 4,0 3 Tilløb til Vesterbæk ved Rødding Hjortvadå 0, ,4 Sønderholm 3 Tilløb til Røjbøl bæk ved Nygård Rødding Gram å 1,0 0, Skærbæk Møllebæk Rødding Hjortvadå 1,0 2, Tilløb til Fladså øst for Obbekær Rødding Fladså 2,1 1, Tilløb til Gram å fra Øster Lindet Rødding Gram å 2,0 1, Hovslund bæk Rødekro Gelså 2,8 1, Syvsig bæk Vojens Nørreå 3 Selskær og Tingvad bæk øvre Vojens Gram å 2,0 del 3 Tilløb til Elkær bæk øst for Vojens Nørreå 0,5 1,0 500 Syvhøje 3 Tilløb til Spangså fra Simmersted Vojens Nørreå 1,2 1, Skrydstrup bæk Vojens Gelå 2,0 1, Tilløb til Gelså fra Skibelund Vojens Gelså 4,0 1,

8 mose 3 Bykær bæk Vojens Nørreå 6,0 1, Elkær bæk øvre del Vojens Gram å 8,0 2, Gabøl bæk øvre del Vojens Gelså Total 123, Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb. Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2 4 Gram å Fladså Ribe å 31,0 4 Gelså 23,5 4 Ørsted Å 3,0 2, Sønder Å 2,6 4, Nips å 4,0 3, Rudbæk-Immervad Å Sønder Å 6,0 3, Spangså 9,5 2, Jelså 11,5 3, Fovså 17,0 4, Sønder Å - Gelså 13,5 6, Nedre del af Tved Å Hvortvad Å 24,5 5, Nørreå 22,0 8, Total 168,

9 3. Avlsarbejde og udsætning af fisk Igennem de sidste mange år, har lystfiskerne udsat fisk for at hjælpe bestanden af laks og ørred. I begyndelsen var udsætningerne temmelig ustrukturerede, og fiskene uegnede, da de ikke var afkom af vilde fisk. I starten af 1950erne udarbejdede DFU de første udsætningsplaner for å-systemet, efterfølgende er al udsætning foretaget i henhold til disse planer. Den seneste udsætningsplan fra 1994 angiver følgende årlige udsætningsbehov i Ribe Å-systemet: Yngel ørreder stk. 1/2 års ørreder stk. 1 års ørreder stk. Store fisk ørreder stk. Mundingsudsætning af ørreder stk. 1 års laks var det sidste år, hvor mundingsudsætningerne blev foretaget. Omkostningerne til udsætning dette år fordelte sig således: Yngel ørreder stk ,- kr. 1/2 års ørreder stk ,- kr. Mundingsudsætning af ørreder stk ,- kr. 1 års laks stk ,- kr Tilskud egen avl ,- kr. Udsætningsomkostninger ialt ,- kr Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet, har fra og med år 2000 besluttet at suspendere mundingsudsætningerne, da man mener, at resultatet er af begrænset værdi. I år 2000 fordelte udsætningerne sig således: Yngel ørreder stk ,- kr. 1/2 års ørreder stk ,- kr. 1/2 års laks stk ,- kr. Tilskud egen avl ,- kr. Udsætningsomkostninger ialt ,- kr I år 2001 fordelte udsætningerne sig således: Yngel ørreder stk ,- kr. 1/2 års ørreder stk ,- kr. 1 års ørreder stk ,- kr. 1 års laks stk ,- kr. Tilskud egen avl ,- kr. Udsætningsomkostninger ialt Udsætningerne financieres 100 % via fisketegnsmidlerne ,- kr

10 4. Vadehavsrapporten Fra 1994 til 1997 gennemførte Danmarks Fiskeriundersøgelser, i samarbejde med Ribe og Sønderjyllands Amter, en undersøgelse af laksefiskebestandene og fiskeriet i i vadehavsområdet. Undersøgelsen er en af de mest omfattende fiskeribiologiske undersøgelser, der er gennemført i Danmark. Følgende facts er taget fra Vadehavsrapporten: Laks og havørred Undersøgelsen viste, at der årligt udvandrede ørredsmolt fra tilløbene til Vadehavet. Der var stor forskel på vandløbenes smoltproduktion, også når der tages hensyn til vandløbenes forskellige størrelser. Flest blev produceret i Ribe Å, der med smolt tegnede sig for over 50 % af ørredsmoltene i vadehavsområdet. Udtrykt som smoltudvandring pr. km2 opland er der imidlertid også væsentlige forskelle. Især afviger den observerede udvandring fra Ribe Å betydelig fra de andre vandsystemer med 26,6 smolt pr. km2 opland. Den observerede udvandring fra Ribe Å er ca. 2,5 til 10 gange større end udvandringen fra de øvrige vandløb. Hovedløbene udgør rent arealmæssigt store potentielle opvækstområder for laks og havørred. Op mod 50 % af smoltudvandringen fra Ribe Å, som har langt den største smoltproduktion af vandløbene, produceres på afgrænsede strækninger i Gram Å og på en ca. 10 km lang strækning i Gels Å fra Nedre Jerstal til Hjartbro Skov. Det er overraskende, da de større vandløb ikke tidligere har været anset som betydende produktionsområder for havørred. Foruden de ørredsmolt, der produceres i vandløbene, udsættes der årligt store mængder smolt ved udløbene i Vadehavet - de såkaldte mundingsudsætninger. Formålet med udsætningerne er, at øge mængden af ørredsmolt med tilknytning til de enkelte vandsystemer udover den bærekapacitet, der findes i forbindelse med opvækstområderne i vandløbene. Undersøgelsen af opgangsfisk indikerer imidlertid, at overlevelsen af de mundingsudsatte smolt er meget ringe. Havørreder, der stammer fra mundingsudsætninger, indgår næsten ikke i gydebestandene. Den samlede opgang af havørreder i tilløbene til Vadehavet var knap fisk. Undersøgelsen viser endvidere, at der er stor forskel på opgangen i de enkelte vandløb. Ribe Å havde den absolut største opgang af havørreder på ca fisk. Der foreligger ingen systematiske undersøgelser af den naturlige lakseproduktion i tilløbene til Vadehavet. I forbindelse med amternes fiskeundersøgelser er der dog registreret naturlig produktion af laks flere steder. Det drejer sig bl.a. om Ribe Å-systemet, hvor der er registreret lakseyngel i Hjortvad Å, Fladså og i den nedre del af Gels Å. Snæbel I Ribe Å, hvor snæbelbestanden er fulgt siden 1990, er bestanden i tilbagegang. Således var gydebestanden på knap fisk frem til 1994, men bestanden er i dag faldet til ca fisk. Passageforholdene ved opstemninger har afgørende betydning for bevarelse af snæbelbestandene. Snæbelen kan ikke benytte fisketrapper og er derfor afskåret fra de fleste gydeområder i Ribe Å. Efter udsætningerne af snæbel er stoppet i starten af 1990 erne, vil bestandenes eksistens være i fare, såfremt passageforholdene ikke forbedres.

11 Konklusion Set fra amternes side er det ikke ønskeligt, at fiskebestandene kun opretholdes gennem udsætning af opdrættede fisk. I forbindelsen med undersøgelsen er der foretaget en nøje vurdering af, hvilke forhold der regulerer og begrænser laksefiskebestandene i dag. Analysen viser, at der er flere betydende faktorer, og, at problemerne er forskellige vandsystemerne imellem. Det er dog fælles for mange af vandsystemerne, at de fysiske forhold i vandløbene ikke er tilstrækkelig gode til, at der kan opretholdes naturlige bestande. Vejen frem er derfor at genskabe det miljø, som fiskene er afhængige af, for at kunne opretholde naturlige bestande. For at der kan skabes naturlige og bæredygtige bestande af laksefisk i vadehavsområdet, er det en væsentlig forudsætning, at der i årene fremover bliver arbejdet målrettet for at forbedre fiskenes gydemuligheder. De eksisterende gydeområder bør beskyttes mod sandvandring forårsaget af hårdhændet vedligeholdelse og erosion som følge af manglende hegning for kreaturer og manglende overholdelse af de dyrkningsfrie 2 meter bræmmer. Endvidere vil det være nødvendigt at skabe nye gyde- og opvækstområder for fiskene gennem vandløbsrestaurering. Næsten alle vandløb er udrettet fra deres naturlige bugtede forløb til mere eller mindre lige kanaler. I en lang årrække er vandløbene blevet vedligeholdt ved opgravning af bund og brinker. Sten- og grusforekomster, som det strømmende vand har brugt årtusinder på at blotlægge, er blevet gravet op. Store dele af de sydvestjyske vandløb gennemstrømmer hedeslette, hvor indholdet af sten og grus er meget beskedent. Man kan på den baggrund forvente, at der vil gå mange år før vandløbene ved erosion af bund og brinker igen får blotlagt grus- og stenlag. Derfor vil det være nødvendigt at tilføre sten og grus på udvalgte vandløbsstrækninger til erstatning for det opgravede materiale.

12 5. Fiskebestandene i de sønderjyske vandløb, status 2000 Fiskeundersøgelsen bygger på resultater fra el-befiskede strækninger (stationer), udført i perioden Der blev i videst muligt omfang el-fisket på de samme stationer som under den forrige fiskeundersøgelse, foretaget af Sønderjyllands Amt, i perioden Naturlig produktion af ørredyngel i Ribe Å-systemet: Hjortvad Å Der blev elfisket på 24 stationer, hvor udsætningen af ørredyngel forinden var suspenderet. Gennemsnitstætheden af yngel på de befiskede stationer lå på 15 stk. pr. 100m2. Andelen af yngeltomme stationer var 33 %. Gram Å Der blev elfisket på 46 stationer, hvor udsætningen af ørredyngel forinden var suspenderet. Gennemsnitstætheden af yngel på de befiskede stationer lå på 19 stk. pr. 100m2. Andelen af yngeltomme stationer var 30 %. Gels Å Der blev elfisket på 30 stationer, hvor udsætningen af ørredyngel forinden var suspenderet. Gennemsnitstætheden af yngel på de befiskede stationer lå på 16 stk. pr. 100m2. Andelen af yngeltomme stationer var 50 %. Ovenstående tal skal sammenholdes med, at den optimale tæthed af 1/2 års fisk (yngel) er 75 stk. pr. 100m2. Udvikling af ørredbestanden i Ribe Å-systemet: Der er kun medtaget stationer, som både blev befisket i begyndelsen af 1980erne og i slutningen af 1990erne. Gns. antal ørreder pr. 100 m2 Ørredtomme stationer % Hjortvad Å Gram Å Gelså I Hjortvad Å er gennemsnitsantallet af ørreder fra perioden til perioden uændret, det samme gælder andelen af ørredtomme stationer. Ved statistisk at sammenligne stationernes totale ørredbestand med de tilsvarende stationers totale ørredbestand viser det sig, at der ikke er signifikant forskel. I Gram Å er gennemsnitsantallet af ørreder faldet noget fra perioden til perioden , til gengæld er andelen af ørredtomme stationer også faldet væsentligt.

13 Ved statistisk at sammenligne stationernes totale ørredbestand med de tilsvarende stationers totale ørredbestand viser det sig, at ørredbestanden i Gram Å ikke har ændret sig signifikant. I Gels Å er gennemsnitstætheden af ørreder næsten fordoblet, og andelen af ørredtomme stationer er faldet svagt. Ved statistisk at sammenligne stationernes totale ørredbestand med de tilsvarende stationers totale ørredbestand viser det sig, at ørredbestanden i Gels Å er gået signifikant frem. Konklusion Siden Miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft i begyndelsen af 1970erne, er der investeret store beløb på at forbedre spildevandsrensningen og dermed forbedre vandkvaliteten i vandløbene. Såvel i de østløbende som i de vestløbende er vandkvaliteten blevet forbedret. Men det er næsten kun i de østløbende vandløb, at der parallelt med forbedringen af vandkvaliteten er sket markante forbedringer af ørredbestandene. Dette forhold tyder på, at der er andre faktorer, der er medbestemmende for ørredbestandenes størrelser end blot vandkvalitet, og det er nærliggende at antage, at såvel gode fysiske forhold i vandløbene som god vandkvalitet er nødvendige forudsætninger for, at der kan genopbygges store ørredbestande. Den miljørigtige vandløbsvedligeholdelse gennem en længere årrække i Gelså vurderes at være den primære årsag til, at ørredbestandene i dette vandløb er gået markant frem. Tilsyneladende er der sket en tilbagegang i ørredbestandene i de mindre tilløb til Gram Å i området omkring Gram by. Det har imidlertid ikke været muligt at pege på årsager til dette. Som for de øvrige vestløbende vandløb må der først og fremmest peges på forbedringer af de fysiske forhold, som den primære foranstaltning til forbedring af ørredbestandene. Der resterer fortsat nogle spildevandrelaterede problemer, især fra spredt bebyggelse, men der er ikke tvivl om, at genopretning af gydeområder ved udlægning af gydegrus, er en af de foranstaltninger, som vil have den største forbedrende effekt. I mange af de små vandløbsspidser vil udlægning af sten og gydegrus formentlig være tilstrækkelig til at forbedre miljøkvaliteten betydeligt og gavne ørredbestandene. I de store og mellemstore vandløb vil det ganske givet være nødvendigt at gennemføre egentlige restaurerende indgreb, hvorunder vandløbet genslynges, bunden hæves og der udlægges sten og grus. Kort sagt at genetablere de naturlige hydrauliske forhold og den tætte vekselvirkning mellem vandløb og ådal.

14 6. Forslag til forbedringer i tilløb Oversigt over de største trusler i laksefiskenes forskellige livsstadier. Ørreder på gydevandring: 1. Spærringer for opstrøms vandring. Gydning: 1. Stor transport af fint materiale (sand/silt) i vandløbet. 2. Mangel på egnet gydegrus (diameter 16-32mm). Yngel: 1. Manglende skjul (groft substrat, udhængende bredvegetation). 2. Mangel på lavvandede områder ( <20cm ). 3. For lav strømhastighed som følge af vandløbsreguleringer. 4. Hårdhændet vedligeholdelse. Større ørreder: 1. Mangel på dybe steder. 2. Manglende skjul, fx. udhængende bredvegetation. 3. Mangel på strømlæ (regulerede vandløb, hårdhændet vedligeholdelse). 4. Mangel på vinteropholdssteder. 5. Spærringer for ørredsmoltens nedstrøms vandring. I løbet af år 2001 har restaureringsudvalget gennemgået seks kategori 1 og 2 vandløb. Der er stor variation i kvaliteten af de fysiske forhold, men generelt må man konstatere, at de fysiske forhold er dårlige. Dette gælder også for de bedste bække i å-systemet. I forbindelse med gennemgangen af de seks vandløb, lykkedes det ikke at finde en eneste gydebanke, hvor forholdene var perfekte. I de seks bække fandt vi følgende problemer: 1. Der var generelt få gydebanker i de enkelte bække. 2. Stort set alle gydebanker var tilsandet i større eller mindre grad. 3. Flere gydebanker var ubrugelige, da gruset var kittet sammen med sand. 4. På flere gydebanker var vanddybden over 30 cm. 5. Flere bække, typisk med sandbund, indeholdt kun få skjul. 6. I flere bække var der mangel på lavvandede opvækstområder 7. I nogle af bækkene spærrede styrt for adgang til gyde- og opvækstarealer. 8. Ved en enkelt bæk var der ikke hegnet, hvilket betød at kreaturer frit kunne træde ud i vandløbet. På baggrund af ovenstående, foreslår vi følgende forbedringer af alle kategori 1 og 2 vandløb. Forbedringerne gennemføres indenfor 10 år.

15 Udlægning af gydegrus. I forbindelse med udlægning af gydegrus, har vi valgt at sikre at gydebankerne fungerer. Vi vurderer, at kvaliteten af de fleste gydebanker er ringe, og har derfor valgt at udlægge nyt gydegrus i alle egnede vandløb På 20 % af bækkenes areal udlægges der gydegrus i 30 cm. dybde. Normalt skal forholdet mellem gydearealer og opvækstarealer være ca. 1:20., men vi ved at strømmen efterfølgende flytter rundt på gydegruset. For at sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkelig med gode gydebanker, er det nødvendigt at starte med et forhold på 1:5. Hovedparten af gydebankerne placeres i den øverste halvdel af hver bæk, hvor en lav vanddybde sikrer ynglen en god overlevelse. Gydebankerne etableres med ca. 200 meters afstand, og det tilstræbes at den enkelte gydebanke får en længde på minimum 5 meter.

16 Udlægning af 2 1/2 store sten pr. m2 opvækstareal De resterende 80 % af bækkenes arealer skal fungere som opvækstareal. Da ørreder ikke tåler synet af hinanden, er mængden af skjulesteder en afgørende faktor for, hvor mange ørreder et vandløb kan producere. I dag har hovedparten af vandløbene sandbund, der ikke giver nogen form for skjul. Skjulestederne bliver hovedsagelig skabt af grøde samt nedhængende bredvegetation. Dette medfører, at mange skjulesteder forsvinder i løbet efteråret og vinteren, når grøde og bredvegetation visner bort. Ved at udlægge 2 1/2 store sten pr. m2 opvækstareal, skabes der 200 nye skjulesteder pr. 100 m2 vandløb. Skjul der også fungerer i vinterhalvåret. Dette vil for de fleste vandløb medføre en massiv fremgang i antallet af ørreder.

17 Udjævning af styrt Ved at etablere flere pools nedstrøms for et styrt kan eet stort styrt fordeles over flere mindre fald. De enkelte pools etableres ved at skabe dæmninger på tværs af bækken. Dæmningerne kan laves af enten store sten eller planker af lærketræ. En udjævning af et styrt medfører, at både opgangsfisk og yngel frit kan passere styrtet i begge retninger, og opholde sig der, hvor mulighederne for gydning og overlevelse er størst.

18 Hegning for kvæg langs vandløb Flere steder hegner landmænd helt ude på det yderste af brinkerne til vandløbene. Dette bevirker at kvæg træder brinkerne ned, hvilket igen medfører en stor udvaskning af jord og sand i vandløbene. Den efterfølgende sedimenttransport har en negativ indvirkning på gydearealerne. Vi foreslår, at vandløbsmyndighederne i højere grad sørger for, at der hegnes i passende afstand.

19 Dyrkningsfri bræmme på 2 meter Flere steder er der ikke en dyrkningsfri bræmme på to meter. De fleste landmænd holder en afstand til vandløbene, men ofte er afstanden under de krævede to meter. Vi opfordrer til, at vandløbsmyndighederne i højere grad sørger for, at den i loven fastsatte afstand på to meter bliver overholdt. Plantning af træer, for at mindske behovet for grødeskæring Kommunerne afholder idag store omkostninger til grødeskæring. Disse omkostninger kan i fremtiden reduceres væsentligt, hvis der plantes træer langs de vestlige og sydlige brinker i de vandløb, der har en stor grødevækst. Vi har i de efterfølgende skemaer valgt at medtage materialeomkostninger til gydegrus, store sten samt udjævning af styrt. Omkostninger til beplantning langs vandløb kan først beregnes, når de enkelte vandløb er gennemgået med de respektive kommuner.

20 Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Christiansfeld kommune. Kat. Navn Areal i m2 styrt Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 store sten Store sten i m3 arbejd s- styrt arbejds - store sten arbejds - totalt Omkostning i kr. 1 Lavtskovbæk St. Ellebæk Tilløb til Mølbro bæk Tilløb til Fovså ved Gyldenhave 2 Gundebæk Mølbro bæk St. Kærbæk Total Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Vojens kommune. Kat. Navn Areal i m2 styrt Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 store sten Store sten i m3 arbejd s- styrt arbejds - store sten arbejds - totalt Omkostning i kr. 2 Tilløb til Spangså vest for Kongsted 2 Valsbæk nedre del Gabøl bæk nedre del Barsbøl bæk Elkær bæk nedre del Selskær og Tingvad bæk nedre del Total Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb. På 20% af vandløbenes areal etableres gydebanker i 30 cm s dybde. På 80 % af vandløbenes areal udlægges 2,5 stk. ø20cm sten pr. m2. Hvis materialet ligger ved vandløbet kan 1 person udlægge 2 m3 pr. arbejdsdag. Priser: Kr. 150,- pr. m3 gydegrus incl. levering og excl. udlægning. Kr. 2,- pr. stor sten leveret i hele træk på centrale pladser. Alle er priser excl. moms.

21 Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Nr. Rangstrup kommune. Kat. Navn Areal i m2 styrt 2 Tilløb til Andesnapbæk fra Enemark Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 store sten Store sten i m3 arbejd s- styrt arbejds - store sten arbejds - totalt Omkostning i kr Valsbæk nedre del Hyrup bæk Tydebæk- Andesnapbæk Total Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Rødding kommune. Kat. Navn Areal i m2 styrt Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 store sten Store sten i m3 arbejds - styrt arbejd s- store sten arbejds - totalt Omkostning i kr. 1 Tilløb til Enggård bæk- øvre del 1 Tilløb til Røjbølbæk fra Terp 1 Brøstrup bæk Kemsgård bæk Rassel bæk Skovbækken Holm bæk Blå Å nedre del Horngård / Brændstrup bæk øvre del Markskelsgrøften Tilløb til Jelså ved Hennekesdam 2 Farris bæk Vesterbæk Engkær bæk Røjbøl bæk Total Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb. På 20% af vandløbenes areal etableres gydebanker i 30 cm s dybde. På 80 % af vandløbenes areal udlægges 2,5 stk. ø20cm sten pr. m2. Hvis materialet ligger ved vandløbet kan 1 person udlægge 2 m3 pr. arbejdsdag. Priser: Kr. 150,- pr. m3 gydegrus incl. levering og excl. udlægning. Kr. 2,- pr. stor sten leveret i hele træk på centrale pladser. Alle er priser excl. moms.

22 Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Gram kommune. Kat. Navn Areal i m2 styrt Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 store sten Store sten i m3 arbejds - styrt arbejd s- store sten arbejds - totalt Omkostning i kr. 1 Tilløb til Gram å fra Skjolr 1 Tilløb til Enggårdbæk-nedre del 1 Tilløb til Gram å øst for Lykkegård 1 Tilløb til Gram å ved Nybølgård 1 Tilløb til Gram å fra Skjolr 1 Sandbæk Stensbæk nedre del Enggård bæk 5, Tilløb til Gelså sydøst for Arnum 2 Tilløb til Gelså fra Arnum 2 Horngård / Brændstrup bæk nedre del Fole bæk Nørkær bæk Total Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Ribe kommune. Kat. Navn Areal i m2 styrt Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 store sten Store sten i m3 arbejds - styrt arbejd s- store sten arbejds - totalt Omkostning i kr. 1 Stensbæk øvre del Made bæk Høllet bæk Havlund bæk Total Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb. På 20% af vandløbenes areal etableres gydebanker i 30 cm s dybde. På 80 % af vandløbenes areal udlægges 2,5 stk. ø20cm sten pr. m2. Hvis materialet ligger ved vandløbet kan 1 person udlægge 2 m3 pr. arbejdsdag. Priser: Kr. 150,- pr. m3 gydegrus incl. levering og excl. udlægning. Kr. 2,- pr. stor sten leveret i hele træk på centrale pladser. Alle er priser excl. moms. I løbet af 2001 har restaureringsudvalget besøgt flere kategori 3 bække. Vi kan konstatere at disse vandløb generelt har særdeles dårlige fysiske forhold.

23 Nogle af vandløbene vil aldrig kunne fungere som gode vandløb for ørreder, mens der i andre vandløb kan skabes et stort potentiale, hvis problemerne med fx. forurening fjernes. På baggrund af ovenstående, foreslår vi, at alle kategori 3 vandløb gennemgåes i løbet af de næste 3 år og der udarbejdes en detaljeret problembeskrivelse for hvert vandløb. Efterfølgende kan nogle af vandløbene udelukkes, de bliver aldrig til ørredvandløb. For de resterende vandløb udarbejdes der en seperat handlingsplan, med det formål, at den enkelte kommune indenfor de næste 5-7 år forbedrer vandkvaliteten i vandløbene. Dette medfører, at når alle kategori 1 og 2 vandløb er restaureret indenfor 10 år, så vil der være mulighed for restaurere mange kategori 3 vandløb, da det nu kun er kvaliteten af de fysiske forhold og ikke længere vandkvaliteten, der begrænser bestanden af ørreder. Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2 Problemstilling 3 Bybæk Christiansfeld Nørreå Reguleret grøft, blød bund og svag strøm 3 Tilløb til Nørreå nord for Christiansfeld Nørreå 2,0 1, Grøft. Stillestående vand Vodskovled 3 Tilløb til Nørreå fra Tågerup skov Christiansfeld Nørreå 1,5 1, Svært passabelt styrt. Tilgroet 3 Marbæk Gram Gelså 1,5 1, Store strækninger er tilgroet m svag strøm 3 Tiset bæk Gram Gelså 1,5 1, Sommerudtøttende og forurenet 3 Tilløb til Gram Å nord for Gram Gram Å 1,5 1, Grøft med stillestående vand Dahlegård 3 Enggård bæk Gram Gelså 2,2 2, Afvandingskanal 3 Fælled bæk Gram Gelså 5,0 2, Afvandingskanal 3 Engeplet bæk Gram Gelså 5,5 3, Afvandingskanal 3 Låddenmose bæk Gram Gelså 5,0 3, Afvandingskanal 3 Langeng bæk Gram Gelså 8,0 3, Reguleret vandløb, ringe fald 3 Tilløb til Tydebæk Nr. Rangstrup Gelså 1,2 1, Birkelund bæk Nr. Rangstrup Gelså 2,5 1, Forurenet grøft 3 Valsbæk øvre del Nr. Rangstrup Gelså 5,0 1, Fra udspring til Skelbækvej er der ringe fysiske forhold og okkerbelastning 3 Goldbæk-Nipså Nr. Rangstrup Gelså 7,0 2, Strækningen opstrøms Spange er reguleret, sænket og med svag strøm 3 Ramkær bæk-løbæk-kærbæk Nr. Rangstrup Gelså 10,5 2, Reguleret kanalagtigt vandløb. Okkerbelastet og forurenet 3 Tilløb til Tved å fra Svanekær Ribe Hjortvadå Ikke ørredvand 3 Tilløb til Tved å fra Hvidebro Ribe Hjortvadå 6,0 Afvandingskanal 3 Tilløb fra Tved å fra Ribe Mose Ribe Hjortvadå 2,0 Kanal 3 Skallebæk Ribe Ribe Å 3 Sønderbæk Ribe Ribe Å 1,0 1,8 3, Fra Munkesø til Ribe med blød bund 2, Okkerbelastet og dækket af Pindsvinekn.

24 3 Kamtrup bæk Ribe Hjortvadå 5,5 1, Afrettet grøft, forurenet 3 Nørbæk Ribe Gelså 6,0 2, Okkerbelastet 3 Rødding bæk Rødding Hjortvadå Okkerbelastet. Delvis rørlagt og forurenet 3 Blå å Øvre del Rødding Gram å 4,0 Enten rørlagt eller dybtliggende reguleret 3 Tilløb til Vesterbæk ved Rødding Hjortvadå 0,7 280 Forurenet 0,4 Sønderholm 3 Tilløb til Røjbøl bæk ved Nygård Rødding Gram å 1,0 0,7 700 Spærring kort før udløb i Røjbøl bæk 3 Skærbæk Møllebæk Rødding Hjortvadå 1,0 2, Forurenet. Tilgroet og tilsandet nederst 3 Tilløb til Fladså øst for Rødding Fladså 1, Opgravet og rettet. Uegnet 2,1 Obbekær pt. 3 Tilløb til Gram å fra Øster Lindet Rødding Gram å 2,0 1, Svagtstrømmende og sommerudtørrende 3 Hovslund bæk Rødekro Gelså 2,8 1, Reguleret grøft. Lettere forurenet 3 Syvsig bæk Vojens Nørreå Tørlagt 3 Selskær og Tingvad bæk Vojens Gram å 2,0 Reguleret og delvis rørlagt øvre del 3 Tilløb til Elkær bæk øst for Vojens Nørreå 0,5 1,0 500 Fourenet Syvhøje 3 Tilløb til Spangså fra Vojens Nørreå 1, Forurenet. I ren tilstand 1,2 Simmersted velegnet 3 Skrydstrup bæk Vojens Gelå 2,0 1, Forurenet 3 Tilløb til Gelså fra Skibelund Vojens Gelså 4,0 1, Reguleret og forurenet grøft mose 3 Bykær bæk Vojens Nørreå 6,0 1, Forurenet 3 Elkær bæk øvre del Vojens Gram å 8,0 2, Ringe fald og blød sandet bund 3 Gabøl bæk øvre del Vojens Gelså Kanaliseret, tilgroet og forurenet Total 123,

25 7. Forslag til forbedringer i hovedløb Igennem de senere år er der fra amternes side gennemført mange projekter i hovedløbene. Projekterne er gennemført for at forbedre forholdene for bl. a. laksefiskene. Der eksisterer dog fortsat flere problemer, der er medvirkende til at begrænse bestandene af snæbel, laks og havørred. Ribe Amt Erhvervsfisker Gert Mikkelsen Gert Mikkelsen ejer fiskeretten i Ribe Vesterå, de yderste 10 km af å-systemet. Siden starten af 1990erne har Mikkelsen s ret til at opfiske laksefisk været udlejet til Ribe Sportsfiskerforening for et årligt beløb på mellem og kr.. De seneste år har foreningen haft svært ved at skaffe de medlemmer, der er nødvendige, for at dække den store udgift til leje af fiskeretten. Dette medførte, at Ribe Sportsfiskerforening i 2001 tilbød Gert Mikkelsen et væsentlig mindre beløb for fiskeretten i år Dette tilbud blev afvist, og Gert Mikkelsen har i 2002 selv solgt dags- og årsfiskekort til denne strækning. Der er ingen, der ved, hvad der sker i fremtiden, men det er en uholdbar situation. Hvis Mikkelsen ikke kan udleje fiskeretten, kan han til en hver tid, sætte garn i Ribe Vesterå. Hvis der, som forventet, indføres en totalfredning af laksen, vil garnfiskeri i Ribe Vesterå kunne true den gamle laksestamme. Selvom de garnfangede laks genudsættes, vil hovedparten være beskadiget i så stor grad, at de vil dø. Garnfiskeriet kan, med andre ord, skabe den håbløse situation, at kommuner, amter og lystfiskere ofrer tid og penge på at skabe optimale forhold for laksefisk med det resultat, at en erhvervsfisker fanger flere og flere opgangsfisk i sine garn og samtidig skader den oprindelige laksebestand. Vi foreslår, at myndighederne gennemtvinger en permanent løsning på denne uholdbare situation i Ribe Vesterå. Ribe by I 1997 betegnede Vadehavsrapporten opgangsforholdene omkring Ribe by som tvivlsomme. I dag er der stadigvæk ikke foretaget nogen form for væsentlig ændring ved de fire opstemninger. De dårlige forhold bevirker, at snæblen ikke kan passere Ribe by og derved nå op til egnede gydearealer. Endvidere bevirker forholdene ved nogle af opstemnigerne, at større laks og havørred har svært ved at passere. Specielt må forholdene ved Stampemølleåen betegnes som værende stærkt kritisable, for både op- og nedtrækkende fisk. Generelt vil en naturlig frasortering af svage fisk, medføre en stærkere fiskebestand, da det i denne situation, kun er de stærke fisk der viderefører stammen. Ved Stampemølleåen er det desværre de stærke fisk der frasorteres. Når de skal passere trappen, medfører deres kraftfulde spring, at de rammer den bagerste betonmur i de enkelte bassiner. Omvendt forholder det sig for de svage fisk, de springer ikke med samme kraft, og har derfor lettere ved at passere.

26 Ved Stampemølleåen sker der altså en forkert biologisk sortering, de svage passerer og de stærke beskadiges og hindres i at videreføre sine stærke gener. Gelsbro dambrug Som det eneste dambrug i å-systemet, skal fiskene her igennem en fisketrappe for at passere opstemningen. Det er almindelig kendt, at laks og havørred samles nedenfor opstemningen, når vandføringen er lav. De senere år har DFU undersøgt dødeligheden for smolt når de, på deres vej mod havet, skal passere et dambrug. Undersøgelserne påviste at mellem 30 og 80% af smoltene dør, når de skal passere et dambrug. De ender deres som føde for ørrederne inde i dambruget. Vi foreslår, at der etableres en løsning, således at opgangsfiskene også kan passere opstemningen ved lav vandføring og opfordrer samtidig til, at amtet i samarbejde med DFU, finder en permanent løsning, der kan fjerne smolttabet.

27 Sønderjylland Amt Fole dambrug De senere år har DFU undersøgt dødeligheden for smolt når de, på deres vej mod havet, skal passere et dambrug. Undersøgelserne påviste at mellem 30 og 80% af smoltene dør, når de skal passere et dambrug. De ender deres som føde for ørrederne inde i dambruget. Vi opfordrer til, at amtet i samarbejde med DFU, finder en permanent løsning, der kan fjerne dette smolttab. Kastrup engvandingsanlæg Ved engvandingsanlægget findes en opstemning med en modstrømstrappe af træ. Specielt ved lav vandføring løber der meget lidt vand igennem trappen. I disse perioder kan opstemningen virke stuvende på opgangsfiskene. Også for nedtrækkende smolt, kan anlægget udgøre et problem. De risikerer at ende inde i afvandingskanalen, hvorfra de ikke kan komme videre. Vi foreslår, at engvandinganlægget nedlægges og at det istedet tillades landmændene, at oppumpe vand til deres enge. Derved fjernes alle problemer for både smolt og opgangsfisk. Gydearealer Vadehavsrapporten fastslår, at ca. 50% af smoltene stammer fra gydninger i hovedløbene. Det vil derfor have en positiv indvirkning på bestanden af havørred, hvis amtet forbedrer og udbygger eksisterende gydearealer samt etablerer nye gydeområder. I forbindelsen med kvaliteten og mængden af gydearealer, tænkes der også på den stærkt truede, oprindelige laksestamme, der primært gyder i hovedløbene. Om 5-6 år bør vi se den første større lakseopgang af den gamle stamme. En opgang der er resultatet af DFUs handlingsplan for den oprindelige laksestamme. Det er vigtigt for bestandens fremtid, at disse fisk tilbydes optimale gydeforhold. Vi foreslår, derfor at amtet forbedrer og udbygger eksisterende gydearealer og samtidig etablerer nye gydeområder. Endvidere foreslår vi, at amtet i højere grad prøver at mindske udvaskningen af jord og sand, således at gydearealerne i hovedløbene ikke fyldes med sand og dermed mister sin værdi.

28 Hegning for kvæg langs hovedvandløb Flere steder hegner landmænd helt ude på det yderste af brinkerne til hovedvandløbene. Dette bevirker at kvæg træder brinkerne ned, hvilket igen medfører en stor udvaskning af jord og sand i hovedløbene. Sedimenttransporten har en negativ indvirkning på gydearealerne. Vi foreslår, at amtet i højere grad sørger for at der hegnes i passende afstand.

29 Grødeskæring I hovedløbene skæres grøden generelt een gang om året. Dette sker typisk i august, september og oktober. Oftest bortskæres alt grøde, samtidig med at siv og planter op ad brinkerne fjernes. Dette medfører at brinkerne blotlægges, umiddelbart før efterårsflommen sætter ind. Strømmen har dermed optimale muligheder for at grave i brinkerne. Vi foreslår, at der i høj grad efterlades grødebræmmer langs brinkerne for at mindske udvaskningen af jord og sand i hovedløbene.

30 8. Hvilke resultater kan vi forvente, når handlingsplanen er gennemført Havørred Vi vil først forsøge at fastslå hvor fiskene produceres idag inden restaureringen starter Fra Vadehavsrapporten har vi følgende facts om Ribe Å-systemet: Havørreder vandrer op i å-systemet /2 års fisk produceres naturligt Smolt vandrer ud i havet % af smoltene er fra vild produktion % af de vilde smolt er produceret i hovedløbene % af de vilde smolt er dermed produceret i bække og tilløb Fra Udsætningsplan for Ribe Å-systemet 1995 har vi følgende facts: Udsætningsplanen deler bække og tilløb op i tre kategorier Kat. 1. Bække hvor forholdene er så gode, at udsætning er unødvendig Kat. 2. Bække hvor forholdene ikke er optimale, men gode nok til udsætning Kat. 3. Bække hvor forholdene er så dårlige, at udsætning er håbløs. Ribe Å-systemet indeholder følgende produktionsarealer af kategori 1 og 2: Bække i Hjortvad Å Bække i Fladså-Gramå-Nørreå Bække i Gelså Ialt m m m m2 Fra Sønderjyllands Amt s Status 2000 i de sønderjydske vandløb har vi følgende facts: Elfiskeresultater fra stationer, hvor udsætningen er suspenderet forinden: Snit i Hjortvad Å 15 stk. 1/2 års pr. 100 m2 Snit i Fladså-Gramå-Nørreå 19 stk. 1/2 års pr. 100 m2 Snit i Gelså 16 stk. 1/2 års pr. 100 m2

31 Vi kan nu beregne hvor mange 1/2 års fisk, der produceres i bække af kategori 1 og 2: Hjortvad Å m2 x 15 stk. pr. 100 m stk. 1/2 års fisk Fladså-Gramå-Nørreå m2 x 19 stk. pr. 100 m stk. 1/2 års fisk Gelså m2 x 16 stk. pr. 100 m stk. 1/2 års fisk Ialt stk. 1/2 års fisk Fra Vadehavsrapporten ved vi at halvdelen af smoltene produceres i hovedløbene. Vi kan nu opstille en oversigt over produktionen af vilde fisk, idet vi antager at de manglende fisk, for at nå tallene i Vadehavsrapporten, er produceret i de dårligste bække, dem der er så dårlige at udsætning er håbløs. Her produceres de vilde 1/2 års fisk: Hovedløb, 50 % jvf. Vadehavsrapp Bække i kat. 1 og 2, se tidl Bække i kat Total ifølge Vadehavsrapporten Der produceres med andre ord / (2.345,7x100m2) = 16,99 1/2 års fisk pr. 100m2 af kategori 1 og 2 bække. Den fremtidige produktion af fisk: Vi ved fra Vadehavsrapporten og Status 2000, at vandkvaliteten i bække af kat. 1 og 2, er god i dag. Begge rapporter konkluderer, at det kun er kvaliteten af de fysiske forhold, der begrænser antallet af ørreder i vandløbene. Når denne handlingsplan er gennemført, er der fri adgang til alle produktionsarealer, der er rigelig med gode gydearealer i alle bække af kat. 1 og 2, og der er frem for alt etableret minimum 200 nye skjulesteder pr. 100 m2 bæk. Alt i alt en massiv forbedring i forhold til idag. Vi antager derfor at der i fremtiden kan produceres 75 stk. 1/2 års fisk pr. 100 m2. I forhold til, at vi taler om et vestvendt vandløb, er dette tal noget højere, end hvad man normalt ville forvente. Men det skal tages med i betragtningen, at der i å-systemet findes bække, der igennem de sidste mange år har produceret langt over 100 stk. 1/2 års fisk pr. 100 m2. Nogle stationer har endda været over 300 stk. 1/2 års pr. 100 m2. Disse bække indeholder alle gydebanker af rimelig kvalitet, men de indeholder frem for alt mange skjul for fiskene.

32 Når handlingsplanen er gennemført, vil alle bække af kat. 1 og 2, som minimum have fysiske forhold, der er på niveau med de bække, der idag har en produktion på langt over 100 stk. 1/2 års fisk pr. 100m2. Vi mener derfor, at 75 stk. 1/2 fisk pr. 100m2 er et yderst realistisk tal, der oven i købet kan vise sig at blive væsentlig større. Fremtidig merproduktion af 1/2 års fisk i kat. 1 og 2 bække på grund af forbedring af de fysiske forhold: m2 x 75 stk. - 16,99 fisk = stk. Vi kan dermed opstille en oversigt over den fremtidige situatuation: Her produceres de vilde 1/2 års fisk i fremtiden: Hovedløb Bække i kat. 1 og Bække i kat Fremtidig produktion Vi kan nu beregne, hvor mange opgangsfisk vi kan forvente når handlingsplanen er gennemført. Forudsætninger: Dødeligheden fra 1/2 års til 1 års er 40 % Dødeligheden fra 1 års til 2 års er 40 % 10 % smoltificerer som 1 årige Resten smoltificerer som 2 årige. 25 % af smoltene vender tilbage som opgangsfisk. Dette giver følgende resultat: Fremtid Tal fra Vadehavsrapp. Forbedring 1/2 års fisk års fisk Smolt Opgangsfisk En yderligere fremgang skabes, når vandkvaliteten og kvaliteten af de fysiske forhold forbedres i kategori 3 bækkene. Disse vandløb rummer produktionsarealer af samme størrelse som vandløbene af kategori 1 og 2.

33 Danmarks bedste havørredå, Karup Å, havde da den blev undersøgt sidst i 1990erne, en opgang på mellem10 og havørreder. Vi har med en fremtidig opgang på over havørreder, mulighed for at skabe Danmarks absolut bedste havørred å. 9. Konklusion I dag udsættes der hvert år fisk for mere end kr i å-systemet. Udsætningerne må betragtes som symptombehandling, der ikke kan løse de problemer der er i å-systemet. For at opretholde den nuværende bestand af laksefisk, vil det være nødvendigt at udsætte fisk hvert eneste år. Både Vadehavsrapporten fra 1997 og Sønderjyllands Amt s status 2000 fastslår, at vejen frem er, at genskabe det miljø, som fiskene er afhængige af, så fiskene selv kan opretholde naturlige bestande. Man skal med andre ord genskabe gydeområder og skjul samt etablere fri passage for op- og nedtrækkende fisk, ændringer der kan gennemføres, uden at det påvirker vandløbenes evne til at bortlede vandet. Hvis vi ser på omkostningerne til restaurering af bække og tilløb i Ribe Å- systemet, har vi følgende oversigt: Alle beløb er excl. udlægning og moms. Kommune Gydegrus i Omk i kr. sten Omk i kr. styrt Omk i kr. Omk ialt m3 Christiansfeld Vojens Nr Rangstrup Rødding Gram Ribe Total I alt en samlet omkostning på ca. kr. 3,5 million, for at skabe et selvproducerende åsystem, hvor udsætning af fisk er unødvendig. Samtidig med at udsætningerne kan ophøre, vil vi se en kraftig stigning i antallet af opgangsfisk i åsystemet fra ca havørreder i 1994 til over i fremtiden. En forbedring af de fysiske forhold i de små vandløb og forholdene i hovedløbene, vil også have en positiv indflydelse på de truede snæbel- og laksebestande. Forbedringerne kan være medvirkende til, at de to arter overlever i åsystemet. Til ovenstående restaurerings projekter kan der søges om op til 50% tilskud via fisketegnsmidlerne, endvidere har også Sønderjyllands Amt en pulje til disse formål.

34 For at reducere de seks kommuners omkostning, tilbyder sportsfiskerforeningerne at hjælpe med både økonomi og frivillig arbejdskraft. Formålet med denne handlingsplan er at beskrive, hvad der skal gøres for at skabe optimale forhold for laksefiskene i Ribe Å systemet. Det lyder måske en smule eensporet udelukkende at fokusere på laksefiskene, men håbet om større fangster til lystfiskerne er kun en lille del af de forventede resultater, som vil komme både miljøet og borgerne i regionen til gode. Ørred er en indikatorart: Hvis der er mange ørreder i et vandløb, er det et tegn på, at vandløbet har det godt. Og sammen med ørrederne har alle andre dyr i og omkring vandløbet det godt. Derfor vil miljøforbedringer til gavn for laksefiskene komme alle andre dyr, der lever i tilknytning til vandløbene til gode. Vandløbene er i ns Danmark en af de mest sårbare naturtyper, og derfor vil forbedringer gavne dyr og planter, der for en stor dels vedkommende er udrydningstruede. Samtidig er det bevist, at forbedring af de fysiske forhold i vandløbene kan rykke forureningstilstanden så meget, at vandløb, der ikke før har levet op til amtets målsætning, efter udlægning af sten fremover opfylder kravene. En investering i sten og grus vil med andre ord være kronen på værket i forhold til alle de udgifter, kommunerne og amterne indtil videre har brugt på spildevandsrensning uden at forbedringerne har kunnet aflæses i vandløbene. Også de almindelige borgere vil få gavn af projektet. De vil fremover kunne nyde en mere levende natur, men den økonomiske effekt af bedre vandløb og dertil hørende større fiskebestande er heller ikke uvæsentlig i denne sammenhæng. En stor stigning i antallet af fisk i vandløbene, vil uden tvivl vil tiltrække mange lystfiskere fra ind- og udland, til glæde for regionens turisterhverv. Restaureringsudvalget håber derfor, at både kommuner og amter vil afsætte de nødvendige ressourcer, således at handlingsplanen kan gennemføres inden for en periode på 10 år.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å.

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å.

Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å. Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem Regionplanen

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD Gudenåkomiteen. Rapport nr. 13. Rapport udarbejdet

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk Skallebæk er et tilløb

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Distrikt 15, vandsystem 06 Plan nr. 15-2011 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen og Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse: Plan for Fiskepleje i Gudenåen del

Læs mere

De fysiske forhold i mindre vandløb

De fysiske forhold i mindre vandløb De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring). Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA IVIOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ VANDLØB OG PISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA MOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ

Læs mere

Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09. I. Indledning

Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09. I. Indledning Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Binderup Å-vandsystemet. Undersøgelsen

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af sandfang i Åkær Å i Lunderskov Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 18. december 2006 NKN-131-00003 AUP Afgørelse i sagen om etablering

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere