LOKALPLAN NR ~ -~o6cd-~v~ Frederiksholmei. Grænse for lokaiplanbadehuse. Kort over Erikshale, Marstal. i cm = 56 m. Ø~Ster5øer?

Transkript

1 9 -o6cd-v MARSTAL KOMMUNE 1 ØSter5øer? Frederiksholmei /3Z-02, 029 Ha Grænse for lokaiplanbadehuse /rqjat 2u9f Kort over Erikshale, Marstal i cm 56 m LOKALPLAN NR. 28

2 FEMPELMÆRKE Lokaiplan nr. 20. AFD RÇSKBING - KONTOR UWfl.DCt MED *3TEMPUNDAÇ OOMMEEKOPTOfiETE A$SEkOMTOtAP**f E :8 OOOO5OOOO Sfl 01 INDHOLD SFORTEGN ELSE Side 1: Baggrund og formål. Lokalpianområdets beliggenhed. Planens indhold. Marstal Havns historie. Side 2: Havnemolen. Side 3: Kalkovnen. Badehusene på Erikshale. Side 4: Forholdet til den øvrige planlægning. Lokaiplanens retsvirkninger. Side 5: 1. Formål 2. Område og zonestatus. 3. Områdets anvendelse. 4. Udstykninger. 5. Vej- og stiforhold. Side 6: 6. Lednings- og forsyningsanlæg. 7. Bebyggelsens omfang og placering. 8. Bebyggelsens ydre fremtræden. Side 7: 9. Ubebyggede arealer. 10. Vedtagelsespåtegninger. Bilag nr. i: Foto af badehusene set fra havnen. Bilag nr. 2: Fotos af Kalkovnen før og nu. Bilag nr. 3: Fortegnelse over badehusene nr. i Bilag nr. 4: Fredningsnævnets dispensationsmeddelelse.

3 . 1. Lokaiplan nr. 28 gældende for Erikshale, havnemolen og Frederiksholmen Baggrund og formål med planen. Baggru-iden for udarbejdelse af denne lokaiplan og samtidig formålet med planen er at bevare de historiske, - herunder også de kulturhistoriske -, værdier, som området er så rigt på. Det gælder såvel selve havnemolen som kalkovnen på Frederiksholmen og badehusene på Erikshale. Lokalpianområdets beliggenhed. Lokaiplanområdet ligger øst og syd for Marstal by og havn og omfatter landtangen Erikshale samt havnemolen og øen kaldet Frederiksholmen. Her ligger en gammel kalkovn, der tidligere har været indbygget i et redskabshus. Det egentlige molebyggeri startede i sin tid med Frederiksholmen som udgangspunkt. Planens indhold. I overensstemmelse med ovenstående formål indeholder lokaiplanen bestemmelser, der skal sikre, at de historiske og kulturhistoriske værdier bevares, at arealet kan anvendes til rekreativt formål, og at der ikke tilføres sådanne bygningsmæssige elementer, at det virker fremedartet for områdets nuværende karakter. Marstal Havns historie. Historien om Marstal Havn går langt tilbage. Oprindelig ydede den naturlige havn tilstrækkelig beskyttelse for de ældste tiders fiskere, som antagelig har boet her, så længe der har været mennesker på disse breddegrader. Det vidner de omfangsrige stenalderfundved:eller:i:.havflefl om. Også ved starten af den egentlige skibsfart fra Marstal har de naturlige haler, holme og grunde været et tilstrækkeligt værn, idet fartøjerne var af en ringe størrelse. Da fartøjerne efterhånden blev større og mere værdifulde og for tunge til at hale på land i en fart, opstod ønsket om en bedre beskyttelse, især af det sydlige, rummelige bassin: Vinterhavnen. I 1780 påbegyndte beboerne opførelse af 2 store stenkar (stenhobe) på grunden nord for Den lille Hale, senere kaldet Frederiksholmen eller Kalkovnen. Disse stenkar skulle beskytte havnen mod isgang fra øst. Havnens beskyttelse mod syd, Erikshale, blev ligeledes forstærket med store sten.

4 2. Forsøg på havnebyggeri i de kommende år strandede på myndighedernes modvilje. I 1824 blev Erikshale imidlertid gennembrudt 2 steder, og det gav anledning til starten på opførelsen af molen. Havnemolen. Initiativtager til opførelse af havnemolen var først og fremmest skipper Rasmus Jepsen (døbt 14/1 1781, død 13/4 1838). Denne mand havde befolkningens fulde tillid og var den fødte leder til at gå i spidsen for så stor en opgave. Ligeledes bør skipper Rasmus Madsen Rasmussen (5/ /2 1864) nævnes som foregangsmand. Den 28. januar 1825 starter molebyggeriet. Næsten 100 frivillige går med iver og lyst under flag og enigheds fane i gang med opførelsen af et bolværk rundt om Den lille Hale og med opførelse af stenmolen. Stenene henter man dels fra land, dels fra farvandet omkring havnen. Desuden tager skibene sten med hjem, når mulighed gives. Den 6. februar 1829 fisker man under store besværligheder en stor sten op fra grunden, blandt andet ved hjælp af 2 gangspil, og transporterer den til Halen ved hjælp af 14 heste og 50 mand. I 1913 fiskes samme sten op ud for Halen, der hele tiden skubber sig indad, og den opsættes som mindesten over forfædrenes indsats ved havnebyggeriet. Det arbejde, der var udført hidtil, var i det væsentligste gået ud på at sikre den sydlige del af havnen. Nord for Frederiksholmen havde man endnu kun lagt en række kampesten. Det gav et usikkert værn, hvad man grundigt fik at mærke den 18. december 1835, da en generalstorm af nordoest og stærke højvande sønderslog 34 skibe og 70 både i havnen. Imidlertid stod molebyggeriet stort set i stampe fra 1832 til 1837, da der ingen isvintre havde været og de nødvendige sten derfor ikke kunne komme over havnen. Derefter skred det godt frem igen, og i løbet af sommeren 1841 nåede molen frem på linie med Prinsebroen. Arbejdet med den var dermed bragt til en foreløbig afslutning. I begyndelsen af 1860-erne påbegyndtes den sidste del af havnemolen fra Prinsebroen og frem til Laaen. Dette arbejde var færdigt i Stormfloden i 1872, som førte store ødelæggelser med sig, bevirkede at man påbegyndte en forhøjelse af molen, som blev afsluttet i 1883.

5 3. I 1970-erne og 1980-erne er der udført store arbejder med blandt andet indretning af lystbådehavn og renovering af ældre kajer og bolværker. I 1990 er der udgravet nyt 5 m dybt sejliøb fra havneindløbet og ud mod Østersøen. Der er ligeledes foretaget en uddybning af havnebassinet fra indløbet og til beddingerne med henblik på, at større skibe skal kunne modtages til reparation i flydedok, som er taget i brug efteråret Kalkovnen. Nogle år efter påbegyndelsen af molebyggeriet i 1825 opførtes på Den lille Hale eller Frederiksholmen et hus på 6 fag til opbevaring af havnens redskaber, og i nogle år derefter blev Frederiksholmen benyttet ved reparation og kølhaling og byggeri af skibe. Fra 1. maj 1863 udlejede havnen Frederiksholmen (Frederiksminde) for et tidsrum af 10 år og for 10 rigsbankdaler om året til Hans Nielsen Hansen i Kongensgade og det må være ham, der har opført kalkbrænderiet, da han i oktober 1863 får borgerskab som kalkbrænder i Marstal. På billedet fra den tid får man et indtryk af, hvordan bygningen oprindelig så ud. Selve kalkovnen med den runde kuppel, som vi kender i dag, befandt sig inde i huset. Kalkbrænderiet skiftede ejer flere gange i årenes løb.i 1946 kom Marstal Turistforening ind i billedet, idet Kalkovnen nu betragtedes som et vartegn for Marstal Havn. Det blev derfor aftalt, at Turistforeningen skulle tage sig af vedligeholdelse af bygningen for at bevare den i fremtiden. Denne opgave er senere blevet overtaget af Sønderrendens Venner, som siden midten af 1970-erne har varetaget opgaven på bedste måde og tillige opsat borde og bænke på Frederiksholmen. Badehusene på Erikshale. Et karakteristisk træk ved badestranden på Erikshale er de 20 badehuse, som ligger der. Husene, - eller i det mindste de fleste af dem, har ligget der i hvert fald siden midten af 1930-erne. De har været brugt af byens borgere til blandt andet omklædning i forbindelse med badning. Der har tidligere været i hvert fald 23 huse, men nu er der kun 20 tilbage. De 3 er skyllet bort af havet.

6 4. Brugen af husene samt den karakteristiske silhuet, som tydeligt ses på fotoet på bilag nr. 1, udgør en kulturhistorisk værdi, der er nært knyttet til Marstal by og dens borgere. Forholdet til den øvrige planlægning. Lokalpianen er udarbejdet inden for rammerne af de bestemmelser, der er fastsat i kommuneplanen, hvor området har betegnelsen F 2. Efter disse bestemmelser skal arealet anvendes til formål af rekreativ karakter såsom strand og strandeng, og der må ikke ske yderligere bebyggelse af arealet. Området er ikke omfattet af anden kommunal planlægning end kommuneplanen. Lokalplanens retsvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalpianen må ejendomme, der er omfattet af den, ifølge kommuneplanens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokaiplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokaiplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

7 5. I henhold til kommuneplanloven (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i punkt 2.1. nævnte område: 1. Formål Formålet med denne lokalpian er at sikre, at odden Erikshale bevares som strand og strandeng, og at de 20 eksisterende badehuse bevares som de er nu. Endvidere skal kalkovnen på Frederiksholmen bevares med sin karakteristiske kuppel og skorsten, og ligeledes skal den gamle havne mole af kampesten bevares i sin nuværende tilstand. 2. Område og zonestatus Lokaiplanen afgrænses som vist på kortet på forsiden og omfatter matr. nr. 240 af Gudsgave, Marstal Lokalpianområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone. 3. Områdets anvendelse Området må kun anvendes som strand og strandeng til rekreativt formål. De eksisterende 20 badehuse må fortsat anvendes til omklædning og ly Kalkovnen på Frederiksholmen må bevares og bruges som udflugts mål og vartegn for havnen. 4. Udstykninger Der må ikke foretages udstykning af nogen del af arealet. 5. Vej- og stiforhold Der udlægges ikke areal til nye veje i området Der må ikke etableres parkeringsplads inden for lokalplanområdet.

8 . 6. Lednings- og forsyningsanlæg Der må ikke etableres ledningsanlæg under nogen form i lokaiplanområdet bortset fra el-forsyning til kalkovnen på Frederiksholmen og til eventuelle ledefyr for skibsfarten. Elledninger skal være jordkabler. 7. Bebyggelsens omfang og placering Den eksisterende havnemole fra 1800-tallet skal bevares. Udseendet fremgår af fotos på bilag nr Kalkovnen på Frederiksholmen bevares som den er eller føres tilbage til sit oprindelige, udseende, sådan som det fremgår af beskrivelsen på side 3 og af foto på bilag nr De eksisterende badehuse, 20 i alt, må bibeholdes og vedligeholdes, men de må ikke udvides eller erstattes af nye huse. De tilladte mål og arealer fremgår af bilag nr. 3, Fortegnelse over badehusene. 8. Bebyggelsens ydre fremtræden Badehusene Udvendige bygningssider skal bevares som træværk. Ved reparation skal ligeledes anvendes træværk som udvendig beklædning Husenes tage må bevares som de er nu jfr. fotos i bilag nr. 3, Fortegnelse over badehusene. Ved udskiftning af tagdækningen skal anvendes tagpap i grå eller sort farve, bortset fra taget på hus nr. 3, der må erstattes af et nyt stråtag De eksisterende træterrasser ved husene må bibeholdes, men ikke udvides. Betonterrassen ved hus nr. 15 må bibeholdes eller erstattes af en træterrasse af samme størrelse. Kalkovnen Kalkovnen på Frederiksholmen må bevares,som den er, eller den må indbygges i et muret og kalket hus med tegltag, som det oprindelig har været tilfældet ifølge beskrivelsen på side 3 og foto på bilag nr. 2.

9 9. Ubebyggede arealer Ubebygget areal må bortset fra kystsikring ikke kultiveres eller på anden måde udsættes for indgreb i sin naturlige tilstand bortset fra et lille opholdsområde på Frederiksholmen ved Kalkovnen. Her må der i begrænset omfang slås græs med le eller tilsvarende redskab. 10. Vedtagelsespåtegninger Således vedtaget af Marstal Kommunalbestyrelse den..2/1q.j.9.q Ole Pihl I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranstående lokaiplan endeligt. Marstal Kommunalbestyrelse den..? J??1 Ole Pihl I1DRTDj FOE RETTE;i O.O491 AFD. KONTORET I i 4-ve r i - fl1ç fl(. Qzse INrCaT!D,C;z3C(?EIFC FETTE O2.C91 c c (5 Ia AFD. KONTORET I ÆRØSKØBING LYST rnokr (W. 4o 6EF \o4s TNieISen (Jetsassessor