Skrald! Kun til udlån. Hvis du er ekstra nysgerrig, kan du tage denne. nørdefolder. med rundt i udstillingen, hvor du kan læse mere, om det du ser.

Transkript

1 nørdefolder Skrald! Hvis du er ekstra nysgerrig, kan du tage denne nørdefolder med rundt i udstillingen, hvor du kan læse mere, om det du ser. Kun til udlån

2 Intro Skrald er en del af byens liv. Vi lever med skraldet hver dag. Vi genbruger og forvandler, vi smider ud og skrotter. I 2009 smed københavnerne næsten 1 million ton affald ud. Byen har skabt systemer, der gør, at vi ser og lugter skraldet mindre end tidligere. I udstillingen kan du udforske byens skrald på lossepladsen, på gaden, i baggården og i hjemmet. 2 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

3 Lossepladsen I København brænder vi næsten 1/3 af vores affald. Tidligere blev skraldet kørt ud på byens åbne lossepladser, hvor måger og grise mæskede sig. I middel alderen var der ingen lossepladser. Dengang samlede folk bare affaldet i baggårde eller smed det på gaden. Og det ligger der endnu. Hvis man graver under København, kan man finde københavnernes gamle skrald. 1 Giga grab Den store grab i jern har været brugt i Frederikssund. Den er fra 1977 og var sidst i funktion i Den blev brugt til at samle skrald op og føre det over i en maskine, der maser skraldet sammen. Herfra blev skraldet puttet i en container og kørt med lastbil til Vestforbrænding i Glostrup. En normal skraldebil har plads til at køre med ca. 4 tons skrald, men når skraldet er mast sammen og puttet i en container, kan den have 22 tons skrald på ladet. De 5 arme på grabben kan lukke sig helt sammen, så grabben ikke taber noget, når den løfter skraldet. Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 3

4 2 Masser af papir Hver uge smider en københavnsk husstand ca. 1,2 kg papir til genbrug. Det er især aviser, reklamer og skrivepapir. Når man smider reklamer og aviser i affaldsbeholderen til papir, bliver papiret sendt til genbrug. Papir kan genanvendes op til tre gange, og det 3 Masser af pap Det meste af det pap, som vi smider til genbrug, er emballage. Det er især bølgepap og emballage af karton, for eksempel den kartonæske som ostehapser er pakket ind i. Hver dag smider københavnerne pap i den almindelige skraldespand, som kunne have 4 Fantastisk plastik Hver københavner smider ca. 400 g plastik ud om ugen. Det er især emballage. Danmark er et af de lande i EU, der indsamler og genanvender mindst plastemballage til genbrug. I 2012 indfører kommunen et indsamlingssystem for plast. Allerede nu må tomme plastflasker fra drikkevarer smides i glascontaineren. 5 Dåser, dåser, dåser Sodavands- og øldåser er lavet af aluminium. Aluminium er svært at nedbryde. Smider du en dåse i naturen, tager det mellem 200 og 500 år, før den er væk igen. Men aluminium kan heldigvis genbruges. 6 Elektronik Elektronik har ledninger, batterier eller solceller. Elektronikaffald bliver skilt i smådele, og det, der kan, bliver genbrugt. Det er især metaller som kobber, guld og platin. De farlige dele sorteres fra, for hvis de bliver brændt med almindeligt skrald, forurener det både luft, jord og grundvand. sparer ca. halvdelen af energien i forhold til at producere nyt papir. Ved genanvendelse af et ton papir bliver der ca. sparet et ton CO 2 i forhold til, hvis papiret bare var blevet brændt på en forbrænding. været genbrugt. For eksempel kan æggebakker, papruller fra toiletpapir og køkkenruller genbruges. Det kan pizzaæsker, og de papæsker man får kager i hos bageren, til gengæld ikke, for der kan være mad på. Det farlige plast indeholder ofte pvc. Noget hårdt pvc kan genanvendes i produktionen af nye pvc-produkter. Blødt pvc deponeres, indtil man finder ud af, hvordan man kan smide det ud eller genanvende det, uden miljøet tager skade. Når man udvinder et enkelt kg aluminium fra naturen, skaber man 85 kg affald. Når man derimod genbruger aluminium, skaber 1 kg aluminium kun 3,5 kg affald. Når elektronik bliver produceret, er der en masse skjult affald. Det er det, der bliver efterladt i de lande, hvor elektronikken bliver lavet. For en stationær computer er der kg skjult affald. For et LCD TV er der kg. 4 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

5 7 Fra affald til strøm og varme Siden Vestforbrænding og Amagerforbrænding åbnede for 40 år siden, er en del af Københavns affald blevet til varme. Det kommende forbrændingsanlæg på Amager skaber både strøm og varme. Den nye bygning får en skorsten, der kan puste røgringe. De skal minde københavnerne om, at ting ikke forsvinder, når de bliver smidt 8 Danmarks første forbrændingsanstalt ud. Affald bliver nemlig også til fx røg, slagge og CO 2, når det bliver brændt. Men det nye anlæg skaber årligt tons mindre CO 2 end det gamle. Bygningen skal kunne bruges af københavnerne. Derfor får den en skibakke, en café og en udsigtsplatform. For omkring 100 år siden var byens læger bange for, at folk ville blive syge, fordi der var så mange mennesker og så meget skrald i København. I Tyskland og England begyndte man at brænde affald og bruge varmen fra ilden. Varmen fra det første danske forbrændingsanlæg blev brugt til at opvarme Frederiksberg Hospital, et børnehjem og et fattighus. Dem, der gjorde rent i ovnene, blev kaldt slaggetrillere. De stod i stank, støj og varme, mens de skrabede sort, klistret stads af siderne på ovnene. 9 Gå på affald Slagge kan bruges under nye veje, hvor man ellers bruger grus. I København bliver der hvert år brugt omkring tons slagge på den måde. Desværre er det kun en del af slaggen, der bliver genbrugt. 10 Det udødelige affaldsbjerg Slagge er restprodukt af det affald, som ikke kan brænde. Hver gang der bliver brændt 10 kg affald, bliver der ca. 1,5 kg slagge tilbage. I 2009 blev der brændt tons affald fra København og Frederiksberg. Det har efterladt ca tons slagge. 11 Det, der aldrig forsvinder Der er giftige tungmetaller i slaggen. For at undgå at de bliver spredt i naturen, skal slaggen ligge i nogle måneder og modne. Modningen binder tungmetallerne til slaggen. Vestforbrænding er sammen med firmaet AFATEK ved at undersøge, hvordan man kan udvinde mere metal og hvordan mere slagge kan genbruges. Fx om slagge kan bruges i fliser. Måske lykkes det at udvikle en brugbar flise i løbet af de næste par år. Modellen over Københavns Rådhus og Rådhuspladsen er egentlig fra 1950 erne og stammer fra Københavns Belysningsvæsen. Den viser efter sigende datidens københavneres forbrug af kul pr. år. Før slaggen modnes, bliver de største stykker metal sorteret fra til genbrug. Men det er stadig under halvdelen af metallet i slaggen, der bliver genbrugt som metal. Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 5

6 12 Valbyparken før I flere årtier lå byens største lossepladser i Valby. På lossepladsen i Valbyparken blev der på et år, fra 1. juli 1933 til 1. juli 1934, kørt læs affald herud. Under 2. Verdenskrig blev lossepladsområdet gravet igennem efter 13 Frederiksborgvej før Det, der især har forurenet fra en metalvarefabrik som Glud og Marstrands, er affald fra de kemiske stoffer, man brugte til at overfladebehandle metallet, så det holdt længere, og fra emalje i forskellige farver, som man dyppede metallet i. 14 Dagmarsgade nu I starten af 1900-tallet brugte renserierne terpentin og benzin som rensevæske. På Bardings store fabrik, der fyldte hele området fra Dagmarsgade 24-36, Rådmandsgade 1-11 og Mimersgade 39-49, var der renseri, garveri og galvanisering. I 2011 er der fundet stoffer i jorden, der kan være farlige for mennesker og dyr. søgen på koks, som skulle bruges til brændsel. På grund af denne opgravning blev det affald, der var kørt herud før 1941, hurtigere til jord. Parken blev fredet i 1966 for at give københavnerne et sted til sport, leg og afslapning. Firmaet Glud og Marstrand, der også eksisterer i dag, producerede blandt andet den kendte Madam Blå kaffekande. Under flere ejendomme på Frederiksborgvej er jorden forurenet på grund af affald fra industrier i området. Stofferne hedder trichlorethylen og tetrachlorethylen. Ingen ved, om det er farligt at opholde sig udenfor i området på grund af forureningen. Prøver har også vist, at der er et højt niveau af det, man kalder chlorerede opløsningsmidler i grundvandet. Stofferne kan være kræftfremkaldende og skade miljøet. 15 Havnestaden på Islands Brygge før Foderet blev lavet ved, at sojabønner blev mast og overhældt med benzin. Derefter skilte man benzin og olie fra bønnerne. Det, der blev tilbage af bønnerne, blev presset sammen til sojakager, som blev brugt til foder i landbruget. 16 En have fyldt med skrald Karens hus ligger i Haveforeningen Kalvebod i Sydhavnen. I 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var der losseplads her. De første kolonihavehuse i foreningen blev bygget i 1920 af materialer fra lossepladsen. Mange af de første beboere levede af lossepladsen. De samlede, hvad der kunne Produktionen skabte biprodukter som fx sojaolie, som man brugte til at producere sæbe og hærdet fedt til margarine. Også klor og brint var biprodukter. Kloren blev brugt til blegning af papir og tekstiler. Til at producere klorkali brugte man kviksølv, som er meget giftigt og forurenende. bruges og sælges. Under 2. Verdenskrig fandt de for eksempel koks, som kunne bruges til brændsel. Karen har plantet særlige blomster, som kan overleve, selvom jorden er tør. Der er ingen regnorme, og vandet løber hurtigt gennem jorden, fordi den er fyldt med ting og sager. 6 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

7 17 Lossepladsen som spisekammer I 1970 erne lå Nordeuropas største sølvmågekoloni på øen Saltholm lige uden for København. Her boede sølvmågepar, som levede af skraldet på byens lossepladser. Der var så mange, at de forstyrrede flytrafikken ved Kastrup Lufthavn. Derfor besluttede man, at nogle af dem skulle slås ihjel. 18 Byens åbne lossepladser 2/3 af det, der nu er Indre København, var engang dækket af vand. Fordi københavnerne smed deres affald langs kysterne, voksede byen ud i vandet, og siden har man bygget ovenpå affaldet. København havde også en af Europas største kolonier af hættemåger. Den bestod af omkring par, som boede på en ø i Utterslev Mose. Denne ø hedder stadigvæk Mågeøen. Da de åbne lossepladser forsvandt, blev der langsomt færre måger. Selvom det første danske forbrændingsanlæg åbnede på Frederiksberg i 1903, gik der næsten 70 år, før Københavns Kommune fik et forbrændingsanlæg. København havde i stedet åbne lossepladser. 19 Skraldemandens lugejern På lossepladsen skulle skraldet ikke bare ud af vognen. Det skulle også fordeles i et jævnt lag, så det kunne rådne. Det var et beskidt arbejde at tømme vognene. Der var brug for både spader, greb og lugejern. 20 Der var penge i skraldet På tegningen kan du se, hvordan der går grise blandt skraldet. Der gik også mennesker og rodede i affaldet. Ejerne af lossepladserne betalte nemlig folk for at sortere ben, metal og klude fra det øvrige affald. Den slags ting kunne genbruges. De mennesker, der sorterede affaldet, kaldtes for pillere. 21 Skrald som grisefoder Maleriet viser en af byens private lossepladser, som tog imod Københavns affald. Lossepladserne lå ofte ved vandet, og i baggrunden kan du se vandet ved Amagers Kyst. Et læs skrald kunne fodre omkring grise. Nogle af de private lossepladser i byen havde op til 900 svin. Redskaberne hang bagerst på skraldevognen sammen med store sække med foder til hestene. Der hang også en kost, så skraldemanden kunne feje efter sig, hvis han tabte noget affald i gården eller på gaden, når han vendte skraldebøtterne op i vognen. Når grisene havde spist af affaldet og pillerne havde sorteret det fra, som kunne genbruges, blev resten solgt til landmænd som gødning. Lossepladsens grise blev også solgt som kød til byens indbyggere, og på den måde var en losseplads en god forretning. I 1887 blev det forbudt at fodre grise med skraldet. Politikere og læger var bange for, at grisene skulle blive syge med svinedifteritis. En meget smitsom sygdom. Hele systemet med private lossepladser, der købte byens skrald, brød sammen. I 1901 blev det igen lovligt at holde grise på lossepladserne. Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 7

8 22 Lossepladsen Luses hul Fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet blev store dele af området mellem Nyhavn og Kastellet i perioder brugt som losseplads. Man kan derfor sige, at kongefamilien bor ovenpå en losseplads. Når arkæologer graver under Amalienborg, finder de affald, som københavnerne smed ud for 300 år siden. Og det var ikke kun husholdningsaffaldet, som endte her, men også tis og lort. Lossepladsen var nogle steder så dyb og sumpet, at hestene, der trak skraldevognene, kunne synke i til maven tallets lossepladsaffald De ting, arkæologer finder på en københavnsk losseplads fra 1700-tallet, er resterne af byens levede liv. Der er både affald fra værksteder og fabrikker, fra folks hjem og endda også det, der kom ud af byens mange dyr og menneskene selv. Hvis du ser nærmere på affaldsbunken, kan du for eksempel finde sko, tøjdele, glas, keramik, porcelæn, kridtpiber og dyreknogler. I dag brænder vi 1/3 af vores affald, afleverer til genanvendelse og skyller ud i toilettet, så nutidens losseplads ser helt anderledes ud. 24 Tidens lag af affald Byen er bygget ovenpå tidligere tiders affald. Hvis man graver et stort, dybt hul i indre København, kan man se en såkaldt profilvæg, som viser, hvad der tidligere har foregået på det sted. I middelalderen var København på en måde én stor losseplads. Affaldet lå i voldgraven, på gaden, i baggården, i spande og huller. De fleste steder i indre København er der 3 meter affald fra tidligere tider under asfalten. Jo længere ned arkæologerne graver, jo ældre er de ting de finder. Arkæologerne kan lugte, når de graver i middelalderens affald, fordi det stadig lugter af det hø og dyremøg, som var en almindelig del af byens affald dengang år gammel skraldespand Spanden blev fundet under en arkæologisk udgravning i Lille Kongensgade. Det område spanden blev fundet i, var i 1300-tallet en del af en baggård. Spanden havde man dengang stillet nede i et stort hul i jorden, hvor der også var affald. Hullet var ca. 2 m i diameter og 1 m dyb. Man kan sige, at de, der boede på grunden på det tidspunkt, havde deres egen, lille, private losseplads i baggården til deres affald. 26 Den tabte sko Skoen er fra 1300-tallet, det vil sige middelalderen. Det kan arkæologer, der kender til sko, se på dens stil. Barnesko gik ofte i arv dengang og blev ofte repareret. Skoen her har fået en helt ny sål, og den er underligt nok ikke blevet slidt, før skoen blev smidt ud. Hvis den lille ejer er kommet til at tabe skoen, har han eller hun fået ballade derhjemme. Sko var meget dyre! Meget fattige mennesker havde slet ikke sko, og det var normalt, at man indenfor en familie delte det samme par fine sko. 8 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

9 27 Flasker den enes skrald, den andens skat Der er ingen, der ved præcist hvor mange, der lever af at samle flasker i København. Preben Brandt, der arbejder i Projekt UDENFOR mener, at der er mellem 100 og 300 udenlandske flaskesamlere i byen. 28 På genbrugsjagt efter plastikdunke På nogle af de københavnske genbrugsstationer er der en byttestation. Der kan man aflevere ting, som man tror, at andre kan bruge. Det kaldes direkte genbrug. Det man lægger i de almindelige containere på genbrugspladsen, kan ikke blive genbrugt direkte. Det er nemlig forbudt for pladsens Mange af dem har ikke noget sted at bo. På fem til ti timers arbejde kan en flaskesamler tjene mellem 100 og 250 kroner alt efter årstiden og vejret. brugere at tage ting, der ligger der. Nogle af tingene bliver sendt til forbrænding og andre bliver genanvendt. For eksempel bliver metal, der er inde i computere sorteret fra, så det kan bruges igen i nye computere. 29 Klunser og skraldecykel Klunserne lejede ofte deres cykler hos en produkthandler. Produkthandlerne købte de ting, som klunserne fandt på lossepladserne og i skraldespandene. 30 Livet på en losseplads I mellemkrigstidens København var der boligmangel. Flere tilflyttere til byens slog sig ned i Kongens Enghave, der var byens losseplads. I udkanten af pladsen byggede de huse af materialer, de fandt på lossepladsen. Det er sådan de to haveforeninger h/f Kalvebod og 31 At leve af skrald Klunserens vigtigste redskab var syvtallet. Det er en slags rive, som han brugte til at rive skrald med, når han ledte efter gode ting, han kunne sælge. Nogle klunsere var stampere. På de gamle skraldevogne med åbent lad var Det var ofte metal, flasker, gamle klude, aviser og pap. De ting, klunseren fandt, sorterede han fx i spande, som du kan se på billedet. h/f Frederikshøj opstod. De, der boede på lossepladsen, var ikke nødvendigvis klunsere. En del af dem havde arbejde i København. Kongens Enghave er det, vi i dag kender som Valbyparken. stamperens opgave at træde og stampe på skraldet, så det blev mast sammen og ikke fløj af ladet. Lønnen var at få lov til at klunse i affaldet og lidt penge. Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 9

10 32 Klunsere og kræmmere Forfatteren Anders Enevig (f. 1923) udgav i 1964 bogen Klunsere og kræmmere, hvor han beskrev klunsernes liv. Inden Anders Enevig blev forfatter, var han politimand. Det var som politimand på Nørrebro, han stødte på klunserne. Anders Enevig syntes, klunserne var spændende, og han besluttede sig for at tage billeder af dem og indsamle deres historier og sange. Klunserne solgte deres skraldefund til skrotog produkthandlerne i byen. I 1970 erne var der stadig mange skrot- og produkthandlere, som købte klunsernes skraldefund. Det er der ikke længere. 33 Med syvtallet og med sækken Amerikaner Karl var natklunser. Han rodede skraldespande igennem om natten. Han synger om sit arbejde. Syvtallet er det redskab klunserne brugte til at lede i skraldet med, og sækken puttede de deres fund ned i. 34 Portræt af en københavnsk kludekone Kirstine Ellen Knudsen blev født i I 1801 boede hun i en kælder i Studiestræde sammen med sin datter på 17 år. Hendes mand var død. Alle kludesamlerne i København var enker ligesom Kirstine. Viserne var en stor del af klunsernes kultur. Klunserne sang dem sammen og for hinanden, ligesom de fortalte historier som underholdning. Da Kirstines datter Mariane blev gift, flyttede Kirstine ind hos Mariane og hendes mand, og Kirstine holdte derefter op med at samle klude. Mariane fik to sønner, der begge blev bygningsmalere. Den ene søn Adam har malet dette portræt af sin bedstemor. 35 Papir af klude Papiret er lavet ved, at kludene blev hakket i stykker af kludehakkere. Bagefter blev de fine fibre lagt i vand. Så trak papirmagere en ramme med et net gennem vandet og lod fibrene tørre i rammen. Måske kan du se, hvor trådene fra nettet har været, fordi papiret er lidt tyndere der. Vandmærket er lavet på samme måde. Papiret er desværre lysfølsomt, så derfor er der mørkt bag det. Papiret her er blevet brugt af Københavns bystyre i 1804, og de var ligeglade med, hvilken vej vandmærket vendte, så her vender det på hovedet. 36 Papirfabrikken Strandmøllen Fra 1643 til 1899 blev gamle klude fra København og omegn lavet til papir på Strandmøllen. Der lå flere papirmøller langs Mølleåen. Det var ikke tilfældigt, at de lå netop dér, for de kunne bruge vandkraften til at drive maskinerne. Samtidig skulle der bruges meget vand til papirproduktionen. 10 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

11 Gaden Hvor der er gadeliv, er der gadeskrald. Engang var det hestepærer, nu er det mest cigaretskodder. Gennem tiden har byens styre forsøgt at få københavnerne til at lade være med at smide deres skrald alle vegne og forsøgt at skabe systemer for at fjerne det igen. Fra et net af stinkende rendestene til rækker af grønne skraldespande. 37 En rendesten fra Kultorvet Københavnerne skulle stille deres affald på gaden og feje gadeaffaldet sammen i bunker. Så hentede skraldemændene det. Men tit faldt skraldet ned i rendestenen og stoppede for vandet. Så rådnede det og lugtede forfærdeligt. Vandet fra køkkenerne løb fra små render som denne og ud i gadens rendesten, som var dybere. Spildevandet løb ned i kanalerne og ud i havnen, men først løb det gennem en slamkiste, der sorterede det værste, faste affald fra. Skrald! Gå på opdagelse i i byens skidt og skrot 11

12 38 Brædder som beskyttelse Beboerne i de københavnske gader i tallet byggede ofte små skure og boder ude på fortovet. Der fandtes ikke egentlige butikker. Vandet i rendestenen var spildevand fra gadens huse og stalde. På den tid skulle københavnerne selv holde gaden ren foran deres egne huse. 39 Slam og spild I 1777 blev det vedtaget, at rendestenene skulle være mindre dybe og hælde mere, for at vandet ikke stod i gaderne og rådnede. 40 Ventetid I 1880 skrev københavnere under på, at de ville have skraldespanden stående i baggården, så husmødre og tjenestepiger ikke længere behøvede at stå på gaden og vente på, at skraldemanden kom. Brolægningen på gaden var utilhugne natursten og rendestenen var dyb og havde høje sten i siden. Disse ting til sammen gjorde det svært at komme frem i gaderne og gjorde det svært at holde gaden ren. 100 år senere var rendestenens transportvej skiftet ud med kloakker til spildevand, men også kloakkerne kunne stoppe til af slam. De sendte deres underskrifter til politikerne på rådhuset. Fire år senere, i 1884, blev systemet ændret og skraldespanden kom endelig om i baggården. 41 Sådan fik skraldemanden sit navn Når skralden larmede løb husmødre og tjenestepiger ud på gaden med skraldet. Det kunne være svært for dem at nå ud i tide. Som en københavnsk politiker sagde i diskussionen af affaldssystemet i 1880 erne: I de Kvarterer, 42 Flyttedag var storskraldsdag Københavnerne brugte årets to flyttedage på at få sorteret og ryddet op. På flyttedagene var Københavns gader derfor ét stort rod. I løbet af 24 timer blev det hele kørt væk af byens skraldemænd. På den måde var flyttedagene en slags storskraldsordning. der beboes af gifte Arbeidere, kunde man ofte gjøre den Erfaring, at Skarnbøtten udbreder Stank, fordi Husmoderen ikke har kunnet forlade Huset og et spædt Barn for i rette Tid at faa den tømt. En stor del af affaldet var halm, som folk brugte til at sove på. Efter et halvt år var det på tide at skifte det ud! Efter flyttedagen i december 1843 klagede en mand i et ugeblad over, hvordan affaldet flød i gaderne: vi arme Indvaanere snublede over Halm og Møddinger. 12 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

13 43 Hvor der handles, der spildes I 1600-tallet kom der afgift på at køre gennem byens porte. Pengene blev blandt andet brugt til at betale for, at gadefejere holdt byens pladser og torve rene. På de gader, hvor folk boede, kom der ikke officielle gadefejere. Københavnerne skulle nemlig feje foran deres egne døre. Ved siden af gadefejeren køber nogle fattige billigt ind, efter at handlen på grønttorvet er lukket. Pladsen er fra 1889 og har fra 1958 været byens grønttorv. 44 De fattige fejede gaderne Ladegården var en arbejds- og tvangsanstalt for fattige. Hver morgen gik ladegårdslemmerne gennem byen på en lang række med koste, skovle og vandkander, for det var 45 En gadefejers løn Fra 1822 til 1908 var Ladegården Københavns Kommunes vigtigste arbejdsanstalt. Anstalten var indrettet både for fattige, der arbejdede der og for prostituerede og arbejdsløse, der var blevet dømt til tvangsarbejde. 46 Gadefejerens kærre De københavnske gadefejere har brugt kærrer i over 100 år. Københavns Museum har fået denne kærre i Den stod under Knippelsbro, og der er ingen, der med sikkerhed ved, hvor gammel den er - nogle siger 40, andre siger 60 år. 47 Ren By 1987 I 1985 klagede turister i København over, at byen flød med affald. Derfor lavede Københavns City Center og turistforeningen i København en kampagne, så københavnerne ikke smed så meget affald på gaden. Kampagnen hed Ren By. nemlig deres arbejde at feje byens pladser og nogle af byens store veje. Helt op til 1933 blev hjemløse indfanget og indsat i tvangsarbejdsanstalter. Selvom der var vagter og låse, var der mange, der flygtede fra Ladegården. De, der fik lov at feje gaderne var heldige. Så kom de nemlig udenfor Ladegården. Den kaldes håndkærre, fordi man skubbede den rundt ved håndkraft. Til at starte med var kærrerne af træ og havde store hjul. De var svære at skubbe rundt. Senere blev de lavet af aluminium, hvilket gjorde dem lettere. I kærren har der været en skovl, en kost og en snapper, som blev brugt til at tage skrald op med. Københavnerne var også trætte af affald, især hundelorte og papir på gaden. Kommunen satte flere og større skraldespande op i byen. Der blev også ansat flere til at rydde op og spule gaderne i indre by. Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 13

14 14 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

15 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 15

16 48 Ren By 1997 I løbet af 1990 erne bestod Ren By kampagnerne ofte af en plakat og et meldekort. Et meldekort er et postkort, hvor der er trykt noget tekst på i forvejen. Københavnerne 49 De ti bud Stefanskirkens ti bud om takt og tone var en del af en kampagne og udstilling kirken lavede, for at få folk til at rydde op efter sig. Der var bl.a. opstillet skraldespande, hvor folk kunne komme af med deres skyld, det vil kunne sende kortet ind til kommunen, hvis de synes, der var problemer, for eksempel hvis der var skrald på gaden eller overfyldte skraldespande. sige, at de kunne smide skrald ud, de ellers ville have smidt på gaden. Gaderne er ikke blevet renere, men mange nørrebro ere kan stadig huske kampagnen og udstillingen. 50 Fejeskarn og anden urenlighed Fra 1777 til 1806 kunne københavnerne stille deres affald fra hjemmet på gaden. Så kom skraldemanden på bestemte tidspunkter og hentede det. Men i 1806 blev det forbudt at stille affaldet på gaden systemet virkede ikke og byen flød med affald, der blev spredt, før skraldemanden kom. Plakaten her var bystyrets måde at fortælle folk på, at systemet var lavet om. Fra da af skulle husejere stille en beholder i gården, så husets beboere kunne smide deres husholdningsaffald i den i stedet for på gaden. 51 Operation Ren Sø De to østerbro ere, Lasse Wiberg og Mette Trier, er glade for søerne, men trætte af affaldet. Derfor arrangerede de Operation Ren Sø. Dagen var en stor succes, og Lasse og Mette planlægger at gentage arrangementet næste år. 52 En gammel kending Der er affaldskurve i byens parker og på gaderne. De har tre forskellige farver: Blå ved busstoppestederne, grøn i parkerne og grå på gaden. En af de frivillige skrev på gruppens facebook: Mon ikke vi fik et par hundrede flasker fravredet søen sammen med skilte, sko, hundeposer og vejmateriel. Jeg og mine gummistøvler er selvfølgelig klar, hvis der skulle blive en efterårssamling. Kurvene i Indre by bliver tømt ca. 5 gange om dagen. I Brønshøj og Vanløse bliver de tømt ca. hver anden dag. 16 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

17 53 Særlige midler til særlige mål Måske er pizzaæsker slet ikke så stort et problem, selvom københavnerne klager over dem. Kommunen optæller og registrerer gadeaffald. I 2007 var der i alt optalte stykker gadeaffald i København. Ud af dem var der kun 32 pizzaæsker. Der er 40 pizzaskraldespande i København. De har plads til 4 gange så meget som en almindelig affaldskurv. De første ti pizzaskraldespande blev sat op i I 2009 kom 30 mere til. 54 Modstand mod Distortion Gademøg, skraldebjerg og svineri var ord i avisernes overskrifter om Distortion 2011 Københavns største gadefest. Andreas, der ejer Bodega 54, ser Distortion som et eksempel på, hvordan unge, smarte mennesker behandler Vesterbro. Han fortæller, at Vesterbro stank af affald og tis dagen efter Distortion, men da var de festglade mennesker taget af sted. De er ligeglade med kvarteret og dem, der bor her. De sviner og rydder ikke op efter sig. Hvad med at lade kvarteret tilhøre dem, der bor her?, spørger Andreas. 55 Fra olietønde til skraldespand Niels fortæller, at der slet ikke er ligeså meget affald i Christianias gader som før. Måske fordi de almindelige grå skraldespande, er svære at få øje på, men Niels nye skraldespande er ikke til at undgå: De har masser af mønstre og farver. Jeg har lavet dem, så de 56 Den første kanyleskraldespand Kanyleaffald er en nyere slags affald i byen. Hvis du stikker dig på en brugt kanyle, kan du være uheldig at blive syg. minder om et basketnet. Det skal være sjovt at ramme spanden, siger han. Skraldespandene er lavet af gamle olietønder, som han henter på genbrugspladser. Inden i tønden er der en sort plastikspand med hul i bunden, så regnvandet kan løbe ud. Inde i boksen står en plastikspand, som let kan skiftes ud uden risiko for stikuheld. Sprøjterne og kanylerne bliver brændt ligesom andet affald i København. 57 En ny kanyleboks Hvert år bruger københavnske stofbrugere flere millioner sprøjter og kanyler. De første kanylebokse var slet ikke store nok. Derfor har kommunen i stedet lavet denne gule boks, som også fås i en større udgave så der kan være helt op til 20 liter i den. Kommunens folk tømmer kanyleboksene mindst et par gange om ugen. Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 17

18 58 Tom rydder op Sprøjtepatruljen er en gruppe tidligere eller nuværende stofbrugere, som hver dag renser Vesterbros gader, trappeskakter og baggårde for sprøjteaffald. Der er flest sprøjter og 59 Sørens yndlingsgraffiti I april 2011 fik Københavns Kommune firmaet ROSTRA Research A/S til at tælle, hvor meget graffiti der var på 10 ruter i byen. Der var graffitiudtryk på de 10 ruter. Der var mindst graffiti i Kongens Enghave: 553 stk., og der var mest på Nørrebro med stk. Men 59b Gadeaffald som kunst Det er tidlig søndag morgen, og mens jeg går fra Indre By over Nørrebro til Østerbro, finder jeg, hvad jeg søger: små fragmenter fra vort daglige liv, ting og sager som folk har kastet væk eller tabt. Geometriske former, flader, linjer, farver og strukturer, tegn og tal, et stykke papir der danner en hjerteform og noget der ligner et ansigt. 60 Gadens kurve Den 25. maj 2011 var museet med Bo rundt og tømme affaldskurve på Vesterbro. Bo kender Vesterbro fra en helt anden vinkel end de fleste københavnere. Han ved nemlig, hvad der plejer at ligge i de over 100 affaldskurve på Vesterbro. 61 Fra skrald til skulptur Jeg havde hørt, at bondemanden i gamle dage altid kom hjem fra marken med en sten i hånden. Sådan fik han efter noget tid fjernet stenene fra marken. Samtidig fik han samlet nok sten til at bygge en bygning af, siger Jeremy Walton. kanyler på gaden om sommeren, men der er arbejde til Sprøjtepatruljens frivillige aktivister hele året. Sprøjtepatruljen startede i over hele byen, var der i 2011 mere graffiti, end der var i Det graffiti, der er mest af, er klistermærker og tags. Tags er graffitimalerens underskrift. Graffitimaleren sætter tags, for at andre kan se, at her har graffitimaleren været. Johannes Kattrup bliver kaldt for nutidsgadearkæolog. Arkæologer finder ud af, hvordan mennesker levede engang ved at se på deres affald. Johannes bruger nutidens gadeaffald til at undersøge vores egen verden. Hans kunstværker viser, hvor hurtigt en ting kan blive til affald. Én kurv har altid grøntaffald fra en nærliggende grønthandler, en anden har altid husholdningsaffald. Bos arbejdsdag starter kl. 04. Han skal helst nå at køre gennem Istedgade, før cyklisterne kommer vrimlende gennem byen. Det er det samme Jeremy har gjort. Han kørte rundt med sin christianiacykel og samlede de gamle stole ind, men så blev cyklen stjålet. Siden da har han ikke indsamlet en eneste stol. 18 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot

19 62 Genbrug af gamle cykler Både cyklens stel, skruer, skærme og hjul kommer fra gamle cykler, som Henrik har fået fra en andelsboligforening. Henrik har sandblæst stellet og lakeret det med klar lak. 63 Genbrug af tømmer I 1200-tallet var København lukket inde. Blandt andet af en palisade, der er et hegn af træ. Københavns Museums arkæologer fandt palisaden på Kongens Nytorv, da de gravede 64 Magstræde Hvad har Hyskenstræde og Magstræde til fælles? Også Hyskenstræde har fået sit navn efter de offentlige lokummer. Et lokum er nemlig også blevet kaldt hysken, der kommer af det tyske udtryk for et lille hus: 65 Skidenstræde I 1818 var beboerne i Skidenstræde trætte af gadens navn. De fik lov at give den et finere navn: Krystalgade. Skidenstræde var den første gade, der officielt ændrede navn i København. 66 Lossepladsvej Lossepladsvej på Amager førte ud til den sidste åbne losseplads i København, som blev lukket i Der var masser af affald både almindeligt og giftigt. Det eneste, der er nyt, er cyklens dæk, der faktisk er dæk til en rullestol. Sadlen og kæden har været brugt i en uge på en anden cykel. i forbindelse med udgravningen til den nye Metro Cityring. Det genbrugte træ er fra 1100-tallet. Häuschen. Kært barn har mange navne, og et lokum kan også hedde nødtørftsanstalt, privet, lille hus og vandhus. Det sidste navn kommer ikke af, at der var træk-og-slip som i dag, men fordi det stod på pæle over vandet. I løbet af 1800-tallet skiftede mange flere af Københavns gader navn. Særligt gadenavne, der handlede om skidt og møg, blev skiftet ud med pænere navne. Der var stank, rotter og måger. Nu er der i stedet et grønt område, og noget af den gamle losseplads er lavet om til kolonihaver og boldbaner. Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot 19

20 20 Skrald! Gå på opdagelse i byens skidt og skrot