Samlet høringssvar vedr. skolereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet høringssvar vedr. skolereform"

Transkript

1 1 Samlet høringssvar vedr. skolereform 1. Elever, der ikke i overgangsfasen ønsker lektielæsning, og som er afhængig af hjemtransport med skolebus, ikke får separat hjemkørsel, idet der køres efter de gældende regler på området. Fra høringsmødet: Egeskovskolens Lokal MED: OK med afmålt buskørsel i forhold til Helt OK frivillig lektiecafe. God idé ellers vil det være en økonomisk Unødvendig belastning. Det er vigtigt, at de børn der går på skolen og ikke kan blive transporteret hjem, ikke forstyrrer de elever der skal modtage undervisning. God idé, men der er en udfordring i forhold til tilsynsforpligtigelsen, da de børn der skal hjem med bus ikke kan komme hjem, når de har fri. Denne tilsynsforpligtigelse er en ekstra opgave for skolen. Det er vigtigt, at de børn der ikke vælger lektiehjælp eller klub har pædagogisk personale omkring sig. Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Så længe der er valgfrihed om deltagelse i lektiehjælp, bør der også være hjemtransport til de elever der vælger fra. Herudover bør skolen godtgøres merudgifter for det nødvendige tilsyn med store elever eller forhøjet normering i SFO som følge af ordningen. Hammershøj Skoles bestyrelse og MED: Tilslutning til initiativet med lektiecafé 2 timer om ugen. Det bør være en forældrekompetence at træffe beslutning om hvorvidt det enkelte barn skal deltage i lektiecafé. Hvis forældre/elever fravælger lektiecafé kan det efter vores mening ikke være et krav at skolebuskørslen tilrettelægges, således at de kan komme hjem fra skolen umiddelbart efter obligatorisk undervisning. Tværtimod kunne det netop være et incitament til større tilslutning. Hvis lektiecafé alligevel fravælges er det dog vigtigt at børnene ikke overlades alene, men med personale omkring sig indtil hjemtransport. Forvaltningens bemærkninger: Flere skoler gør opmærksom på tilsyn forpligtelsen. Skolen skal etablere det nødvendige tilsyn - ikke et pædagogisk tilbud. Konklusion: Beslutningen fastholdes. Børn der ikke vælger lektiehjælp skal have mulighed for at vælge klubtilbud, når de får skemafri. Ovenstående kræver ressourcer, men ellers er holdningen at så længe der er valgfrihed m.h.t. lektiehjælp bør der også være hjemtransport for de elever, der ikke vælger lektiehjælp. Det er vigtigt at pointerer om det er et forældrevalg eller et børnevalg at vælge/fravælge lektiehjælp. Møldrup Skoles bestyrelse og MED: Forslag: Der skal laves ordentlige pasningsordninger til de elever, der ikke skal have lektielæsning. Der er en udgift for skolen så længe der ikke er obligatorisk lektiehjælp. Møllehøjskolens bestyrelse og MED: Det bør afklares, hvordan der skal sikres børnepasning til de børn, der ikke vælger lektielæsning. Rosenvængets Skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED. udvalget ønsker at henlede opmærksomheden på, at eleverne på Rosenvængets Skole benytter særlig tilrettelagt taxakørsel. Rødkærsbro Skoles MED: Vi finder det problematisk, at elever, som ikke ønsker lektielæsning, skal opholde sig i skole/sfo, når de

2 2 andre elever skal lave lektier. Skals Skoles bestyrelse: Beslutningen er forståelig ud fra et økonomisk perspektiv, men den er en udfordring i forhold til tilsynsforpligtelsen. De børn, der ikke vælger at gå til lektielæsning, skal opholde sig på skolen, indtil der tilbydes hjemkørsel. Tilsynet er en ekstra opgave for skolen, og det er en opgave, der ikke tildeles ressourcer til. Det bør sikres, at børn, der ikke tager mod tilbuddet om lektiecafé, ikke forstyrrer de børn, der er optaget af undervisning. Kan børn, der har fravalgt lektielæsningen, i stedet opsøge SFO, SFO-klub eller ungdomsklub uden at skulle betale for denne service? Skals Skoles MED: Denne beslutning kan spille ind på arbejdsvilkårene, idet der skal være et personale til at stå for tilsynet, mens nogle elever venter på hjemkørsel. Elever, der ikke deltager i lektielæsningen, må ikke forstyrre undervisningen. Derfor er et tilpas og afvejet tilsyn nødvendigt. Har alle elever, der fravælger lektietilbuddet ret til at gå i SFO? Ulbjerg Fællesbestyrelse og MED: God idé, men der er en udfordring i forhold til tilsynsforpligtigelsen, da de børn der skal hjem med bus ikke kan komme hjem, når de har fri. Denne tilsynsforpligtigelse er en ekstra opgave for skolen. Klub5Kantens bestyrelse og MED: Børn der ikke modtager lektiehjælp, skal have mulighed for at tilvælge klubtilbuddet når de får skemafri Det vil være nødvendigt at de børn som ikke tilvælger lektiehjælp eller klub har pædagogisk personale omkring sig frem til hjemtransport.. Klub Xs bestyrelse og MED: Børn der ikke modtager lektiehjælp, skal have mulighed for at tilvælge klubtilbuddet når de får skemafri. Det vil være nødvendigt at de børn som ikke tilvælger lektiehjælp eller klub har pædagogisk personale omkring sig. Viborg Lærerkreds: Viborg Lærerkreds anbefaler forslaget, men

3 3 gør opmærksom på, at der skal etableres ordentlige pasningsordninger for de børn, der ikke ønsker lektielæsning, og som skal vente på bus, således de ikke bliver årsag til uro og er til gene for både undervisningen/lektielæsningen og personalet. BUPL: Skolen har fortsat tilsynsforpligtigelsen med de elever der ikke i overgangsfasen ønsker lektiehjælp og som er afhængig af hjemtransport med skolebus. BUPL foreslår, at der etableres et pædagogisk tilbud til disse børn, og at det bl.a. varetaget af pædagoger som det allerede er nævnt i BUPL s Overenskomst: Pædagogerne (skoleassistenter) vil eksempelvis kunne anvendes til beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid, beskæftigelse af elever i fri- og mellemtimer og frikvarterer. 2. Muligheden for fransk eller andet fremmedsprog kan tilbydes i pakken af valgfag fra 7. klasse. Afvigelser her fra kan ske ved oprettelse af særlige sprog- og internationale linjer. Fra høringsmødet: Helt OK. Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Se fælles høringssvar. Forvaltningens bemærkninger: Ingen Vigtigt at der oprettes undervisning på ungdomsuddannelserne fx fortsætterfransk og begyndertysk. Opfordres til at det er muligt at samarbejde mellem skolerne omkring sproghold. Rigtig god ide - også mulighed for andre sprog end hidtil Vigtigt at der er tale om KAN - kan være vanskeligt for de mindre skoler at tilbyde bredt Hammershøj Skoles bestyrelse: Tilslutning til initiativet generelt. Dog bør man være opmærksom på, at der her kan være forskel på udbudsmulighederne fra mindre til større skoler, idet større skoler alt andet lige har mulighed for at sammensætte en bredere kompetence profil på lærerne. Bestyrelsen opfordrer til, at der ses på mulighederne for tværfagligt samarbejder skolerne imellem eller digitaliseret undervisning fx via webkonferencer el.lign. Hammershøj Skoles MED: MED-udvalget er i tvivl om, hvad høringsspørgsmålet indeholder? Møldrup Skoles bestyrelse og MED: Så længe der står KAN er det ok. Idéen er god, men den er ikke i overensstemmelse den økonomiske virkelighed på vores skole. Der er vigtigt, at lokale skoler beslutter lokale tiltag, da det skal gå hånd i hånd med skolernes økonomiske virkelighed. Det er dyrt, hvis der oprettes hold med 3-4 elever, ligesom der ikke nødvendigvis er de lærerkompetencer til at løfte opgaven i fransk eller andre fremmedsprog. Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget har ikke yderligere at tilføje. Skals Skoles bestyrelse: Fin beslutning at henlægge denne sprogundervisning til valgfagsblokken. Vigtigt at de mindre skoler Konklusion: Beslutningen fastholdes.

4 4 kan vælge ikke at tilbyde det/de ekstra sprog. Der kan dog samarbejdes på tværs af skolerne om dette tilbud, så holdene får en acceptabel størrelse samt at der kan skaffes underviser. Sødalskolens bestyrelse og MED: Dyr løsning for skoler med få spor i udskolingen, da vi kan risikere at have meget få elever på et hold. Muligheden bør derfor være valgfri. 3. Det undersøges, hvorvidt kravet om øget bevægelse i løbet af skoledagen i givet fald medfører øget brug af de selvejende og kommunale idrætsfaciliteter. Fra høringsmødet: Egeskovskolens Lokal MED: Det forventes at der gøres brug af Forvaltningens bemærkninger: God idé, skolerne bør kompenseres økonomisk, idet der idrætsfaciliteter i dagligdagen, så initiativet hilses velkommen. Skal evalueres efter ½ år med henblik på er vidt forskellige forhold til adgang eksempelvis til skoleåret 2015/2016 Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Se fælles høringssvar. haller. Der skal kigges med økonomiske briller, da det kan give uhensigtsmæssigheder for den enkelte skole grundet de store forskelle i adgang. Houlkærskolens Lokal MED: Krav om gennemsnitlig 45 min. bevægelse om dagen. Vi ønsker mulighederne undersøgt og tilbagemelding på, hvad der fremover er muligt, og hvad det koster. Konklusion: Beslutningen fastholdes. Nogle klubber har faciliteter til rådighed til øget idræt og bevægelse. Klubberne kan i høj grad tilbyde idræt og bevægelse Vigtigt at sikre, at de enkelte skoler har de nødvendige faciliteter inde og ude. Vigtigt med mulighed for fleksibelt anvendelse heraf indenfor tidsrummet kl Ønsker, at adgang til svømmehaller tænkes ind. Der skal kigges på skoler uden egen hal eller umiddelbar adgang til hal. Skolerne skal have mulighed for at ansætte fuldtids idrætspersonale således at idrætsfaciliteterne kan anvendes optimalt. Møldrup Skoles bestyrelse og MED: Det vil der højst sandsynligvis være. Vil det også betyde en øget kommunal udgift? Nordre Skoles bestyrelse og MED: God idé. Skolerne bør kompenseres økonomiske, idet der er vidt forskellige forhold til adgang til eksempelvis haller. Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget tilslutter sig dette forhold, men finder det vigtigt at fremhæve at reformen lægger op til mere alternative tanker vedr. bevægelse end i idrætsfaciliteter. Skals Skoles bestyrelse: Det vil være godt at give skolerne i kommunen øget adgang til haller og idrætsfaciliteter generelt set. De fysiske rammer for bevægelse på og omkring skolerne er vidt forskellige, og mindst 45 minutters bevægelse dagligt til alle skolens elever er et krævende tiltag især hvis begrebet bevægelse skal tages alvorligt. Skals Skoles MED: Skolernes fysiske rammer er vidt forskellige.

5 5 Skolerne skal have fuld rådighed over hallerne i skoletiden. Der skal kigges på forskelligheden for de enkelte skolers mulighed for adgang til haller. Lige vilkår, da adgangen til dette er forskelligt. Skolerne låner gratis ud til andre brugere, men skal med nuværende ordning afregne hos andre, hvilket ikke er lige vilkår. Tænkes udgifter ind her. Bør være alle kommunale tilbud; eksempelvis ridehal. Der vil derfor være brug for adgang til de kommunale idrætsfaciliteter, herunder udvidet brug af Skals-Hallen. Søndre Skoles bestyrelse: SB håber den nye skolereform resulterer i mere brug af de kommunale idrætsfaciliteter til gavn for vores børns/elevers sundhed. Ulbjerg Fællesbestyrelse og MED: Vigtigt med mulighed for fleksibelt anvendelse af halfaciliteter indenfor tidsrummet kl Ungdomsskolens bestyrelse og MED: God ide ungdomsskolen tænker dog, at vi i de fleste tilfælde finder alternative miljøer til aktivitet. Klub5Kantens bestyrelse og MED: Vi gør opmærksom på at nogle klubber også har faciliteter der kan benyttes til aktivitet med øget idræt og bevægelse. Idræt og bevægelse bør i stor grad også være en udendørs aktivitet, da der er mange muligheder for idræt ude i det fri. Der er store udendørs arealer i sport og idrætsforeninger der ikke benyttes i dagtimerne. Med udvalget gør opmærksom på at klubberne i høj grad også kan tilbyde idræt og bevægelse ind i skoletiden. Tilslutter sig MED udvalgets bemærkninger. Klub Xs bestyrelse og MED: Vi gør opmærksom på at nogle klubber også har faciliteter der kan benyttes til aktivitet med øget idræt og bevægelse. Idræt og bevægelse bør i stor grad også være en udendørs aktivitet, da der er mange muligheder for idræt ude i det fri. Der er store udendørs arealer i sport og idrætsforeninger der ikke benyttes i dagtimerne. Med udvalget gør opmærksom på at klubberne i høj grad også kan tilbyde idræt og bevægelse ind i skoletiden. Tilslutter sig MED udvalgets bemærkninger. BUPL: Hvis kravet om øget bevægelse i løbet af skoledagen bl.a. kan tilgodeses ved øget brug af de selvejende og kommunale idrætsfaciliteter forslår BUPL, at SFOens personale også står for aktiviteter så som motion og bevægelse. Vi ser det som en fordel, at

6 6 nogle af disse aktiviteter kan flyttes til om formiddagen med bedre mulighed for at gøre brug af de selvejende og kommunale idrætsfaciliteter. 4. Angående konfirmationsforberedende undervisning, så er det forsat Byrådets beslutning, der følges. (Byrådets beslutning af 23. maj 2012, sag nr. 129). Fra høringsmødet: Helt Ok Kan gøres en del af den understøttende undervisning, dog opmærksomhed på, at en del ikke vælger konfirmationsforberedelse Enighed omkring placering uden for skoletiden. Hele temadage placeres uden for de 200 skoledage Fint inden for skoletiden Opfordring til at den lægges uden for skoletiden Byrådet opfordres til at revurdere beslutningen og konsekvenser omkring lange dage og ekstra hjemtransport tages med. Det bør placeres uden for skoletiden, da det ellers bliver lang skoletid efterfølgende og der skal betales tillæg til lærer Det er vigtigt at der tages en kommunal beslutning om det, da det ikke findes rimeligt, at det er op til skolen at løse problemet efterfølgende og være nødsaget til at gå ud over vanlig tid for at leve op til timetallet Opmærksom på, at præmissen hvorpå beslutningen er taget, har ændret sig med den nye reform Hvis timerne skal ligge inden for skoletiden, må det gerne ligge sidst på dagen - forældre fra SS Egeskovskolens bestyrelse: Vi mener, at konfirmationsforberedelsen fortsat skal ligge indenfor den almindelige skoletid. Vi ser ikke adskillelsen mellem kirke og stat som et vægtigt argument mod at placere konfirmationsforberedelsen indenfor skoletiden. Samme argumentation måtte jo så gøre sig gældende mht juleferie og påskeferie, og vi ser ikke ønsket om at placere konfirmationsforberedelsen udenfor skoletiden, blive ledsaget af et ønske om at sløjfe juleferie og påskeferie pga deres relation til religion, så vi anser argumentet som helhjertet, men snarere konstrueret til lejligheden. Vi ser også præsters tilgang til religion og etik generelt som et supplement til lærernes ditto præster kan brænde igennem på en anden måde i livets grundlæggende spørgsmål end lærere har mulighed for i undervisningen. Derfor er konfirmationsforberedelsen en vigitg ingrediens i uddannelsen af hele mennesker. Egeskovskolens Lokal MED: Det bemærkes at der i år 2 med reformen vil være elever med 37 timer á 60 min pr. uge. Der opfordres til at Konfirmationsforberedelse placeres udenfor skoletiden. Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Konfirmationsforberedelsen udgør ikke en del af elevernes 33 / 35 undervisningstimer. Såfremt konfirmationsforbe-redelsen placeres inden kl. 15, vil eleverne få andre dage med undervisning til kl. 16 eller 17, med deraf følgende behov for ekstra hjemtransport. Derfor er det nødvendigt at Byrådets beslutning genovervejes og konsekvenserne heraf indgå i den samlede beslutning. Hammershøj Skoles bestyrelse: Det er bestyrelsens holdning, at skoleskemaet ikke nødvendigvis skal tilpasses efter konfirmationsforberedelse, men at det bør tilrettelægges i tæt samarbejde mellem præsten og skolen. Hammershøj Skoles MED: Konfirmandundervisningen, som tilrettelægges gennem dialog, er at foretrække. Houlkærskolens Lokal MED: I forhold til den Forvaltningens bemærkninger: Konfirmationsundervisningen skal placeres i tidsrummet kl Der vil således være 40 timer/uge til rådighed til at placere 37 timer. Konklusion: Beslutningen fastholdes.

7 7 konfirmationsforberedende undervisning ønsker vi, at det fortsat aftales direkte mellem skole og sogn (præst). Minikonfirmandundervisningen kan ligge i et ½ år som understøttende undervisning. Møldrup Skoles bestyrelse og MED: Konfirmationsforberedelsen skal placeres uden for skolens normale skema. Overlund Skoles bestyrelse og MED: Overlund Skoles bestyrelse og MED udvalg ønsker, at kompetencen til at fastlægge placeringen af konfirmationsforberedende undervisning ligger hos skolebestyrelsen. Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget tilslutter sig dette forhold. Skals Skoles bestyrelse: Den åbne skole er beskrevet i følgende: Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Det bør derfor overvejes at lade konfirmationsforberedelsen være en del af den understøttende undervisning på 7. årgang, men der skal i givet fald være et alternativt undervisningstilbud til de elever, der ikke går til konfirmationsforberedelse. Folkekirken er også en del af det omgivende samfund, hvorfor det bliver en mulighed at gennemføre den konfirmationsforberedende undervisning i skoletiden. Byrådets beslutning fra 2012 bygger på, at der etableres lokale aftaler om placeringen af konfirmationsforberedelsen, men rent praktisk skal placeringen også lade sig gøre i forhold til de nye og længere skoledage. Skals Skoles MED: Konfirmationsforberedelsen skal, jf. den nuværende lovgivning, placeres inden for skoletiden. Dette er indtil nu defineret med afslutning senest kl Skoledagen for udskolingen, årgang, kommer til at kollidere hermed. Dette forhold kan lokale aftaler ikke løse, hvorfor der bør laves ny lovgivning på dette område. Alternativet kunne være, at konfirmationsforberedelsen bliver en del af den understøttende undervisning alternativt valgfagsblokken men ikke alle elever er nødvendigvis omfattet af konfirmationsforberedelsen.

8 8 Sødalskolens bestyrelse og MED: Konfirmationsforberedelse bør placeres uden for almindelig skoletid efter aftale med den lokale præst. Søndre Skoles bestyrelse: Byrådet bør finde en fælles løsning for alle kommunens skoler, der tager hensyn til: - elever der ikke skal deltage i konfirmationsforberedelsen, - hjemkørsel med skolebusser, - samt en sikring af at skolernes undervisning gennemføres tidligst muligt på dagen, hvor eleverne er udhvilede og derfor sikres det bedste faglige udbytte. - Viborg Lærerkreds: Viborg Lærerkreds anbefaler, at byrådets beslutning vurderes i forhold til skolereformens krav om en betydelig længere skoledag for eleverne. 5. Der gives mulighed for, at den enkelte skole kan tilbyde valgfag i op til 3 årige forløb. Fra høringsmødet: Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Se fælles høringssvar. God idé Forvaltningens bemærkninger: Ingen Super - bred enighed Mulighed for brug af pædagoger mere i nogle valgfag fx håndværk og design Generel tilfredshed Hammershøj Skoles bestyrelse: Tilslutning. Bestyrelsen opfordrer desuden til, at der ses på mulighederne for tværfagligt samarbejder skolerne imellem. Houlkærskolens Lokal MED: Ja tak til valgfag i 3.årig forløb. Konklusion: Beslutningen fastholdes. Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget tilslutter sig dette forhold. Skals Skoles bestyrelse: God beslutning at etablere valgfagsforløb. Søndre Skoles bestyrelse: God ide! Valgfagene skal kunne baseres på de kommunale idrætsfaciliteter i lokalområdet. Eksempelvis valgfag i hestesport, fodbold, skydning osv. Klub5Kantens bestyrelse og MED:

9 9 I valgfag vil det være en oplagt mulighed for at benytte pædagogernes kompetencer jvf. kompetencebank. Eks. i håndværk og design, hvor pædagogerne forestår forløbet eller indgår med understøttende funktioner I f.eks projekter vil det være en oplagt mulighed at pædagogerne inddrages.jvf. kompetencebank Klub Xs bestyrelse og MED: I valgfag vil det være en oplagt mulighed for at benytte pædagogernes kompetencer jvf. kompetencebank.eks. i håndværk og design, hvor pædagogerne forestår forløbet eller indgår med understøttende funktioner. I f.eks projekter vil det være en oplagt mulighed at pædagogerne inddrages.jvf. kompetencebank. 6. Antallet af skoledage sættes til 200 og forvaltningen får fortsat kompetencen til at fastlægge ferieplan for skolerne. Fra høringsmødet: Helt OK Skolen har et ønske om selv at måtte planlægge ferie for lærere og elever - skolen som helhed. - spændende med denne tanke( fra Stoholm), men det er udmærket at starte op med 200 dage i det kommende skoleår, men det vil være en mulighed at se på andre muligheder. Det er en spændende tankegang at se på en mulighed for at ændre på ferietidspunkt: Juleferie, påskeferie og uge 7. Revideres om et år. Ok at forvaltningen fastsætter ferieplan, bør sendes i høring, men med plads til individuelle ønsker og Egeskovskolens bestyrelse: Vi ønsker, at ferieplanen i højere grad kan tilpasses lokale forhold, så den enkelte skole har mulighed for at fravige standardferieperioderne i kommunen. På Egeskovskolen har vi i mange år ønsket at kunne synkronisere vores ferie med sommerferien på byens store arbejdsplads, Grundfos. Især for SFO ser vi et stort ressourcespild og dårlig service i at kommunens ferie typisk er i ugerne , mens Grundfos-ferien er i For dette betyder, at vi har åbent en uge mens der stort set ingen børn er i uge 31, mens pasningsbehovet i uge 28 ikke kan dækkes pga tvangsferie. Egeskovskolens Lokal MED: Der ønskes en øget fleksibilitet ved, at der er flere skoledage i året fx 210. Med flere skoledage opnås kortere dage for eleverne. Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Se fælles høringssvar. Hammershøj Skoles bestyrelse: Tilslutning. Dog bør ferieplanen offentliggøres i god tid og sendes i høring. Bestyrelsen ønsker desuden at skolerne får en vis valgfrihed i fx op til 2 skoledage. Antallet af skoledage bør også overvejes evt. kunne antallet af Forvaltningens bemærkninger: Ministeriet har i et svar på spørgsmålet konstateret, at skoleåret forbliver på 200 skoledage. Konklusion: Beslutningen fastholdes.

10 10 hensyn. Ferieplaner bør kunne tilpasses lokale forhold. Antallet af skoledage bør kunne sættes højere. Anbefaler, at det sikres, at klubberne har ressourcer til at dække ind på skolefrie dage. Enig og det er vigtigt, at der sikres klubtilbud, når skolen er lukket og forældre er på arbejde. skoledage øges mod at få færre timer per dag. Pasningstilbud bør sikres i de uger, hvor skolen er lukket i lighed med nuværende tilbud. Hammershøj Skoles MED: Fælles skolevæsen med fælles ferieregler tilslutter vi os også. MED ønsker desuden at skolerne får en vis valgfrihed i fx op til 2 skoledage. Houlkærskolens bestyrelse: Vi ønsker, at det hedder minimum 200 skoledage Houlkærskolens Lokal MED: God ide med en fastlagt ferieplan. Ønske om, at den enkelte skole har mulighed for at indsende ønske om ændring af antallet af skoledage. Møllehøjskolens bestyrelse og MED: MED-udvalget:Det bør overvejes om ikke det er mere hensigtsmæssigt at fordele elevernes skoletimer over flere uger. Det vil give eleverne en kortere daglig skoledag, og knap så kompakt en skoleuge, hvis man udvider antallet af skoledage til f.eks. 215 skoledage. Det vil samtidig betyde, at det daglige arbejdspres på personalet ikke vil være blive så stort. Det kan være med til at fremme kvaliteten i arbejdet, og nedbringe stress og sygefravær. Skolebestyrelsen: Anbefaler ikke en så stor udvidelse af antal skoledage. Et omfang svarende til f.eks. de tre dage op til påske kunne være rimeligt. Skals Skoles bestyrelse: Fint at elevernes overordnede ramme for skolegangen kommer ude fra, herunder en samlet ferieplan for skolerne forudsat at ferieplanen også fremover sendes i høring. Det virker omvendt godt, at den enkelte skole kan planlægge arbejdstiden for pædagoger og lærere i tæt samarbejde med disse faggrupper. Det er vigtigt med solide SFO- og klubtilbud på de dage, der ikke er skoledage for eleverne. Skals Skoles MED: Fin beslutning. Det bemærkes i den anledning, at den enkelte skole beslutter og placerer antallet af arbejdsdage for lærere og pædagoger. Dette sker selvsagt i samarbejde med de ansatte og vil give forskellige arbejdsforhold skolerne imellem. Vestervang Skoles MED: Vi ønsker ikke nogen øvre grænse på 200 skoledage.

11 11 Klub5Kantens bestyrelse og MED: Klubberne har p.t 48 åbningsuger. Lukket i 3 uger i sommerferien, lukket ml. jul og nytår, 3 dage op til påske. Vi anbefaler at der sikres ressourcer til at klubberne kan have et pædagogisk tilbud i de uger, hvor skolen er lukket. Det er en stor tryghed for forældre at der sikres et klubtilbud til børnene i de uger hvor skolen er lukket og forældrene er på arbejde. Klub Xs bestyrelse og MED: Klubberne har p.t 48 åbningsuger. Lukket i 3 uger i sommerferien, lukket ml. jul og nytår, 3 dage op til påske. Vi anbefaler at der sikres ressourcer til at klubberne kan have et pædagogisk tilbud i de uger, hvor skolen er lukket. Det er en stor tryghed for forældre at der sikres et klubtilbud til børnene i de uger hvor skolen er lukket og forældrene er på arbejde Viborg Lærerkreds: Viborg Lærerkreds anbefaler forslaget, men det bør indgå i overvejelserne på lidt længere sigt at udvide antallet af skoledage og dermed fordele elevernes undervisningstimer over flere uger. BUPL: Vedrørende åbningstid i SFO. Antallet af skoledage sættes til 200 svarende til 40 uger om året. Herfra går ca. 2 uger til søgnehelligdage samt fastsatte lukkedage som udgør 3 uger. Der er herefter 7 uger tilbage, hvor SFO en skal regne med at have åben hele dagen. Det er derfor vigtigt, at der i den fremtidige ressourcetildeling til SFOerne også indtænkes ressourcer til at holde heldagsåbent fra Desuden skal der indtænkes ressourcer således, at SFO klubberne (SFO II) samt de almindelige klubber har et pædagogisk tilbud i skolernes ferie/lukke perioder. 7. Der udarbejdes i samarbejde med Kultur, Service og Events beskrivelse af Viborg Kulturelle læringscenter og de økonomiske vilkår herfor. Dette med henblik på iværksættelse den 1. august Fra høringsmødet: Ansøgningerne bør være elevbaseret og ikke klassebaseret. Egeskovskolens Lokal MED: Der bør i denne sammenhæng også tænkes på lokalområderne byerne i Viborgs opland. Forvaltningens bemærkninger: Ingen Er glad for muligheden for, at der for enkelte elever kan søges dispensation Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Se fælles høringssvar. Hammershøj Skole bestyrelse og MED: Spændende tiltag, men det bør ikke belaste skolebudgettet, hvilket vil skævvride Konklusion: Beslutningen fastholdes.

12 12 Det skal være en enkelt måde, hvorpå der søges dispensation. Specialklasser bør følge almenskolens timetal. Det er kommunen, der har specialklasser. Det bør derfor være en kommunal beslutning i samarbejde med specialafdelingerne. Det er vigtigt, at indtænke pædagoger for de børn, der evt. får en kortere skoledag. udnyttelsesmulighederne afhængig af skolens placering (centralt vs. i udkantsområderne). Alternativt bør der tænkes i mobile løsninger eller udnyttelse af klubfaciliteter. Houlkærskolens bestyrelse: Hvis ikke det fragår den samlede sum til skoleområdet, kan vi tilslutte os forslaget. Houlkærskolens Lokal MED: God ide med kulturelle tilbud, hvis ikke pengene skal tages fra skolernes budget. Fint med et katalog, vi kan benytte os af - blot det ikke påvirker skolens økonomiske tildeling. Møldrup Skoles bestyrelse og MED: Ingen bemærkninger. Bemærk dog aktiviteter der foregår i Viborg by betyder transportudgift for oplandsskolerne. Møllehøjskolens bestyrelse og MED: Lyder som et godt tiltag, men økonomien bør undersøges grundigt og ikke finansieres af nuværende midler. Nordre Skoles bestyrelse og MED: God idé, Viborg Kommune har længe savnet en skoletjeneste. Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget tilslutter sig og finder det vigtigt at der i beskrivelserne også indgår overvejelser for børn og unge med omfattende handicap. Skals Skoles bestyrelse: Fin beslutning med en database over alle de kultur- og fritids-tilbud der findes i Viborg Kommune en slags Skoletjeneste. Der vil være et ekstra gode, hvis midlerne til oprettelse og drift af denne tjeneste tilføres ude fra. Rammen for det kommunale skolevæsen er særdeles stram, og det er tvivlsomt, om man kan blive ved med at øge udgiftssiden. Ulbjerg Fællesbestyrelse og MED: Aktiviteter bør i høj grad være mobile således at forstå, at læringscentrets tilbud kan indgå i lokale læringsforløb med udgangspunkt i nærmiljøets muligheder. Ungdomsskolens bestyrelse og MED: En rigtig spændende ide, der er med til i fuldt omfang at opfylde intentionerne i skolereformen.

13 13 Klub5Kantens bestyrelse og MED: Ingen kommentarer. Gør opmærksom på at det vil være oplagt at klubbernes faciliteter og materialer også tænkes ind i vikår. F.eks musikrum, spejlsal. Det betyder at kulturelle tilbud også kan ligge i yderdistrikter Klub Xs bestyrelse og MED: Ingen kommentarer. Gør opmærksom på at det vil være oplagt at klubbernes faciliteter og materialer også tænkes ind i vikår. F.eks musikrum, spejlsal. Det betyder at kulturelle tilbud også kan ligge i yderdistrikter. 8. Lovens mulighed for dispensation af skoledagens længde i specialklasser med mere, kun vil kunne udnyttes efter konkret ansøgning fra de berørte bestyrelser. Fra høringsmødet: Ansøgningerne bør være elevbaseret og ikke klassebaseret. Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Se fælles høringssvar. Forvaltningens bemærkninger: Ingen Er glad for muligheden for, at der for enkelte elever kan søges dispensation Det skal være en enkelt måde, hvorpå der søges dispensation. Specialklasser bør følge almenskolens timetal. Det er kommunen, der har specialklasser. Det bør derfor være en kommunal beslutning i samarbejde med specialafdelingerne. Det er vigtigt, at indtænke pædagoger for de børn, der evt. får en kortere skoledag. Hammershøj Skoles bestyrelse: Umiddelbar tilslutning, men da specialklasser er et kommunalt tilbud bør det være en kommunal beslutning i samarbejde med specialafdelingerne. Hammershøj Skoles MED: Det lyder fornuftigt at de bestyrelser som har føling med specialklasserne også foretager vurderinger af hvor lang børnenes dag skal være. Møllehøjskolens bestyrelse og MED: Det er vigtigt, at det bliver den enkelte skole, der ud fra pædagogiske overvejelser får adgang til for at udnytte muligheden for at lave en kortere skoledag mod til gengæld at have flere voksne omkring børnene i timerne. Det kan bl.a. være med til at fremme inklusionen og styrke kvaliteten af undervisningen gennem øget mulighed for undervisningsdifferentiering og faglig støtte. Nordre Skoles bestyrelse: Ansøgningerne bør være elevbaseret og ikke klassebaseret. Nordre Skoles MED: Ansøgningerne bør være elevbaseret og ikke klassebaseret. Det bør være en ansøgning fra den enkelte skoleleder og ikke skolebestyrelsen. Konklusion: Beslutningen fastholdes.

14 14 Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget tilslutter sig at lovens mulighed for dispensation af skoledagens længde kan tages i brug via ansøgning fra skolebestyrelsen. Det kan evt. være aktuelt for enkelt elever på Rosenvængets skole. Skals Skoles bestyrelse: Det er godt, at der kan opnås dispensation omkring skoledagens længde for specialklasser efter ansøgning. Der bakkes op om det synspunkt, at ansøgningen bør være elevbaseret og ikke klassebaseret. Specialklasser skal, som udgangspunkt, følge almenskolens timetal for klasserne. Klub5Kantens bestyrelse og MED: MED udvalget : Det vil her være vigtigt at kigge på at klub pædagogerne vil kunne tilbyde en pædagogisk indsats for de børn der har en kortere skoledag. Forældrene understreger, at det er vigtigt at børn med en kortere skoledag er omgivet af pædagogisk personale. Det skaber tryghed. Klub Xs bestyrelse og MED: Det vil her være vigtigt at kigge på at klub pædagogerne vil kunne tilbyde en pædagogisk indsats for de børn der har en kortere skoledag. Forældrene understreger, at det er vigtigt at børn med en kortere skoledag er omgivet af pædagogisk personale. Det skaber tryghed. Viborg Lærerkreds: Viborg Lærerkreds anerkender, at en dispensation jf. 16 b beror på en politisk godkendelse af en ansøgning fra en skole, men vi opfordrer i den forbindelse til, at godkendelsesproceduren bliver enkel og hurtig og afspejler tillid til, at skolens ledelse og personale har de bedste forudsætningerne for at vurdere, hvad der giver den bedste dagligdag for eleverne. Loven angiver klart, at sigtet skal være yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering, og det er vores opfattelse, at det kan være en god løsning at nedskalere tiden til understøttende undervisning og samtidig øge antallet af timer med to voksne i klassen. FOA: Det bør være op til den enkelte skole selv at vurdere

15 15 skoledagens længde i specialklasser ud fra lokale forhold. 9. Der udarbejdes en samlet beskrivelse (plan, indhold mv.) for kompetenceudvikling i forbindelse med skolereformen. Fra høringsmødet: Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Se fælles høringssvar. Den har vi brug for snart. Vigtigt med kompetenceudvikling, men også vigtigt at der dækkes når personalet er væk. Vigtigt at kompetenceudviklingen tænkes sammen med dialogbaseret aftalestyring, forældreansvar, elevtrivsel. Hammershøj Skoles bestyrelse og MED: Tilslutning, dog vil der være forskellige behov på forskellige skoler i forhold til kompetenceudvikling og fleksibilitet. Mængden af tilførte ressourcer til kompetenceudvikling vil være afgørende for skolereformens succes. Forvaltningens bemærkninger: Det er vigtigt at planen givere mulighed for et lokalt råderum Konklusion: Beslutningen fastholdes. Sættes i system - aktionslæring en mulighed. Stor decentral kompetence omkring fordeling af midler til kompetenceudvikling. Vigtigt med råderum decentralt m.h.t. behov og fokus - ting skal spire nedefra og kobles til det konkrete behov på de enkelte skoler Houlkærskolens Lokal MED: Vi ønsker, at hver enkelt skole laver et forslag til en kompetenceudviklingsplan og, at pengene til kompetenceudviklingen følger skolen. Møldrup Skoles bestyrelse og MED: God idé. Det er vigtigt, at der laves en plan, hvori alle parameter er medtænkt: Hvad er lokale behov? Hvad er kommunale behov? Hvordan finansernes det, herunder også vikardækning og kørselsudgift? Nordre Skoles bestyrelse: Den har vi brug for snart. Påpeger at der er forskellige behov på skolerne, og at skolerne derfor skal inddrages og at der skal være fleksibilitet Klare funktionsbeskrivelser for pædagogerne så uddannelse sker efter behov - opkval inden for AKT Vigtigt at pædagoger får undervisning inden for lovgivning en - også inden for specialpædagogik Det haster med en plan Vigtigt at der kommer tydelighed omkring hvad der menes med erfaring svarende til linjefag og om det er 2 eller 4 linjefag af gangen Vigtigt at der også er undervist i faget Nordre Skoles MED: Vi har behov for en plan for afvikling af kompentenceudvikling snarest. Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget tilslutter sig dette forhold. Dog bør der i kompetenceudvikling indgå specialpædagogik som kompetenceløft, hvilket også vil give positiv afsmitning i inklusionsøje med. Skals Skoles bestyrelse: Overordentlig vigtig plan der snart skal søsættes. Der bør foretages en ligeværdig fordeling af kompetenceudviklings-midler til henholdsvis fagfaglige kurser, og til kurser med kompetencer der støtter op om inklusionsopgaven. Det er let at falde i liniefagsfælden, fordi der findes et centralt krav om netop fagfaglige kompetencer. Skals Skoles MED: Vigtigt initiativ. Der skal både afsættes midler til den fagfaglige kompetenceudvikling (liniefag samt liniesfagslignende kurser) og til kompetenceudvikling, der understøtter

16 16 Langsigtet plan med punkter for fx 16, 18, med klare mål. Gennemskuelighed i plan Vigtigt at der laves kurser der afholdes i Viborg Planen indrettes efter at der sker mange ting samtidig og a det skal passe sammen Vigtigt at der bliver tale om kvalitetstilbud. inklusionsopgaven. Der skal udvises særlig opmærksomhed omkring pædagogerne, så de stadig er attraktive for skoledelen, herunder i relation til den understøttende undervisning. Ulbjerg Fællesbestyrelse og MED: Vigtigt med råderum decentralt. Der skal snarest muligt foreligge en plan. Ungdomsskolens bestyrelse og MED: God ide vigtigt at alle behov for kompetenceudvikling bliver undersøgt, liniefag, inklusionskompetencer, nye undervisningsmetoder osv. Beskrivelsen bør tage højde for at personalerne arbejdet med forskellige aldersgrupper. Klub5Kantens bestyrelse og MED: MED udvalget : Arbejdsgruppen kompetenceudvikling har i faciliteringsfasen udarbejdet en plan for kompetenceudviklingsbehov for såvel ledere, lærere som medhjælpere og pædagoger. For pædagogerne er det vigtigt at kompetenceudvikling sikrer at pædagogerne har indblik i undervisningskrav og lovgivning. MED udvalget pointerer at der for klubberne er et behov for kompetenceudvikling i specialpædagogik. Der skal ligge klare funktionsbeskrivelser for pædagogerne i skolen, således at kompetenceudvikling sker i forhold til plan og opgaver. Pædagogerne bør opkvalificeres indenfor AKT Klub Xs bestyrelse og MED: Arbejdsgruppen kompetenceudvikling har i faciliteringsfasen udarbejdet en plan for kompetenceudviklingsbehov for såvel ledere, lærere som medhjælpere og pædagoger. For pædagogerne er det vigtigt at kompetenceudvikling sikrer at pædagogerne har indblik i undervisningskrav og lovgivning. MED udvalget pointerer at der for klubberne er et behov for kompetenceudvikling i specialpædagogik. Der skal ligge klare funktionsbeskrivelser for pædagogerne i skolen, således at kompetenceudvikling sker i forhold til plan og opgaver. Pædagogerne bør opkvalificeres indenfor AKT. BUPL: BUPL henviser til Undervisningsministeriets Pejlemærker for kompetenceudvikling i folkeskolen. BUPL foreslår, at der nedsættes et lokalt Partsudvalg bestående af pædagoger og lærere i kommunen samt skoleledere, SFO ledere, klubledere og

17 17 klubpædagoger med henblik på at udarbejde en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces jf. FOA: Det vil være ok med en samlet plan for komp.udv. Dog vil det være en forudsætning, at ikke kun pædagoger og lærere skal komp.udvikles, men alle personalegrupper i skolen,- herunder også pæd.ass, undervisningsass og pæd.medhjælpere. Disse faggrupper skal tænkes ind i planlægningen allerede på nuværende tidspunkt. 10. Den enkelte skole afgør, hvorvidt der skal være skolebibliotekaruddannet bemanding af skolebibliotekerne Fra høringsmødet: Forvaltningens bemærkninger: Vigtigt, at der er biblioteksfagligt uddannet personale. Det er vigtigt, at der som min. er tilknyttet en skolebibliotekar uddannet person. Uenig. Det er en gammeldags tankegang. Et bibliotek er et pædagogisk læringscenter. I forlængelse heraf er det vigtigt, at der er skolebibliotekar uddannet personale på disse centre. Kvalifikationer, kompetencer og sund fornuft skal gå hånd i hånd. Det foretrækkes at der fra centralt hold træffes beslutning om, at der kun er uddannede skolebibliotekarer på bibliotekerne. Egeskovskolens Lokal MED: Det foretrækkes at der fra centralt hold træffes beslutning om, at der kun er uddannede bibliotekarer på biblioteket under henvisning til det skærpede fokus på fagligt løft for alle elever. Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Det skal fremgå tydeligt, at det ikke er et spørgsmål om hvorvidt personalet skal være uddannet, men om hvilken uddannelsesbaggrund personalet skal have. Skolebiblioteket / PLC vil have en meget central placering når skolereformens læringsintentioner skal realiseres. Hammershøj Skoles MED: Det anbefales at man følger den tråd der er lagt skolereformen, hvor man ønsker linje uddannet personale. Hvorfor skal det være anerledes på bibliotekarområdet? Da de hidtidige skolebiblioteker fremover benævnes pædagogiske læringscentre, og at deres opgaver er direkte at understøtte skolens arbejde med de nye nationale mål for folkeskolen, kan der også være behov for lærere med andre uddannelser end skolebibliotekar. Der gives handlerum så den enkelte skole selv træffer afgørelsen. Hammershøj Skoles bestyrelse: Det bør være et krav at der findes uddannet personale på skolebiblioteket til støtte for udviklingen i alle fag.

18 18 Houlkærskolens bestyrelse: Vi forudsætter, at den pågældende har en biblioteksfaglig uddannelse. Houlkærskolens Lokal MED: Vi ønsker uddannet personale på skolebibliotekerne. Vi betragter uddannet personale på skolebiblioteket som værende på linje med andet linjefagsuddannet personale. Møldrup Skoles bestyrelse og MED: Vi kan ikke anbefale forslaget. Der er brug for en uddannet skolebibliotekar, fordi vi arbejder med Pædagogisk læringscentre, hvorfra den pædagogiske udvikling tilrettelægges. Det kræver medarbejdere med lærerbaggrund. Møllehøjskolens bestyrelse og MED: Dette bør ikke være op til den enkelte skole at afgøre. Skolebiblioteket er i dag udviklet til et pædagogisk læringscenter, der i høj grad støtter og vejleder lærerne i forskellige undervisningsprojekter - både med anvisninger af bogmaterialer og it-baseret undervisningsmidler samt vejledning i hvordan de forskellige medier pædagogisk og didaktisk kan bruges i undervisningen. Det er derfor vigtigt at dette arbejde udføres af kompetente lærere med skolebiblioteksuddannelse. Nordre Skoles bestyrelse: Vigtigt, at der er biblioteksfagligt uddannet personale. Nordre Skoles MED: Vigtigt, at der er en uddannet skolebibliotekar, der varetager funktionen. Rosenvængets skoles bestyrelse og MED: Skolebestyrelsen og MED udvalget har ikke yderligere at tilføje Rødkærsbro skoles Lokal- MED: Det er ønskeligt, at der er uddannet personale på skolebiblioteket. Det bør være en fælles kommunal beslutning at fastholde, at der er uddannet personale på skolebibliotekerne. Også set i lyset af, at man ønsker lærere med linjefagsuddannelse i undervisningen.

19 19 Skals Skoles skolebestyrelse: Kompetencekravet skal holdes i hævd også på dette område. Skolebiblioteket er et Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC), og et sådant center skal have uddannet personale. Hvad er idéen med at fravige uddannelseskravet netop her? Skals Skoles MED: Det forekommer mærkværdigt, at der i den grad tales om kompetencer i relation til Skolereformen, men hvad Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) angår, fraviges uddannelseskravet. Det er vigtige kompetencer, en skolebibliotekar besidder, f.eks. overblik og vejledningskompetencer vedrørende digitalev læremidler m.v. Sødalskolens MED: Vi henstiller til, at det er en skolebibliotekaruddannet, der varetager funktionen. Søndre Skoles bestyrelse: Skolebestyrelsen forventer generelt, at der ansættes de bedst egene til alle opgaver. Vestervang Skoles MED: Vi ønsker fortsat uddannet personale på bibliotekerne. Klub5Kantens bestyrelse og MED: Ingen kommentarer. Det er vigtigt at der er fagligt kvalificeret personale på bibliotekerne. Viborg Lærerkreds: Viborg Lærerkreds kan ikke anbefale forslaget. Skolebibliotekerne på skolerne har for længst udviklet sig til

20 20 pædagogiske læringscentre, hvor der i meget høj grad er behov for en bemanding med lærere, der er uddannede skolebibliotekarer. Der er brug for den ekspertise, som skolebibliotekarerne har for at løse de mangeartede og vigtige funktioner, der hører under pædagogisk læringscenter. Det vil være et klart tilbageskridt rent pædagogisk, hvis man nedtoner behovet for de kompetencer, som skolebibliotekaruddannede besidder. 11. Pædagogisk Råd nedlægges med udgangspunkt i Viborg Kommunes MED-aftale, hvor medarbejderne sikres medindflydelse og medbestemmelse. Den enkelte skole afgør dermed selv, om der nedsættes udvalg til for eksempelvis pædagogisk udvikling på skolen. Fra høringsmødet: Ressourcerne trækkes ud med nedlæggelsen, men samtidig opfordres til oprettelse af noget andet uden tilførsel hertil MED og pædagogisk råd bør ikke sammenblandes inddragelse og udvikling ikke det samme. Mulighed for lokale tilpasninger efter behov Kan nedlægges da der er inddragelse af personalet gennem MED og bestyrelse Klubberne skal sikres en plads uanset form Hald Ege Skoles bestyrelse og MED: Pædagogisk Råd har som organ på mange måder udspillet sin rolle, og er erstattet af arbejdet i MED, samarbejdet i afdelingsteam og i pædagogiske udvalg. Beslutningen om nedlæggelse af de pædagogiske råd, bør tage afsæt i skoleledelsens forpligtigelse til samarbejde med og inddragelse af personalet. Hammershøj Skoles bestyrelse: Tilslutning. Medarbejderne i pæd. råd er sikret medindflydelse via bestyrelse og MED og bestyrelserne er fri til at inddrage pædagogisk personale i det omfang, der er behov for det. Hammershøj Skoles MED: Det er fint at den enkelte skole kan planlægge hvad der er behov for. Forvaltningens bemærkninger: I det pædagogiske råd er det en lærer der er mødeleder. Med reformens fokus på ledelse skal der gives lokalt råderum til at nedsætte de nødvendige fora Konklusion: Beslutningen fastholdes. Vigtigt med et råd der arbejder med pædagogisk udvikling Skolelederen har en forpligtelse -uanset nedlæggelse af PR - til at inddrage personalet Vigtigt at hele pædagogiske personale kan mødes på samme Det kunne være MED, der er med til at sikre, at hele det pædagogiske personale mødes Ønsker at bevare pædagogisk råd. Houlkærskolens Lokal MED: Vi anbefaler, at Pædagogisk Rådsmøderne bibeholdes, da det er den samlende faktor for skolens pædagogiske personale. Det er det eneste forum, hvor hele det pædagogiske personale er samlet som en enhed. Møldrup Skoles bestyrelse og MED: Vi anbefaler, det pædagogisk råd IKKE nedlægges: Hvis man bevarer Pædagogisk Råd signalerer man også viljen til samarbejde. Det kunne være nyttigt. Der er brug for at hele det pædagogiske personale medtænkes i udviklingen af skolens arbejde. Møllehøjskolens bestyrelse og MED: Det bør sikres, at alle medarbejdere får mulighed for at engagere sig i den pædagogiske udvikling og nytænkning, så det ikke alene kommer til at foregå i

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer.

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer. Notat Vedrørende: Afkortning af skoledagenes længde Sagsnavn: Skoledagens længde. Mulighed for kortere skoledage Sagsnummer: 17.00.00-G01-20-16 Skrevet af: Erik Kragelund Larsen/Jørn Sørensen/Torben Bugge

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Notat fra arbejdsgruppen Organisering af skolen

Notat fra arbejdsgruppen Organisering af skolen Notat fra arbejdsgruppen Organisering af skolen Liniefagskravet Idéer/forslag Kravet om, at lærere kun må undervise i de fag, de har liniefagskompetence i, kommer fra centralt hold og skal være endeligt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september Til Børne- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen Holmens Kanal 22 1060 København K KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 KL har den 21. september

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Center for Undervisning - Vestskolen

Center for Undervisning - Vestskolen 1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Høringsperioden er nu ovre og der er indkommet 18 svar fra MED-organisationer, bestyrelser og faglige organisationer.

Høringsperioden er nu ovre og der er indkommet 18 svar fra MED-organisationer, bestyrelser og faglige organisationer. 215. Folkeskolereform, efter høring Sagsnr: 17.01.00-G01-3-13 Sagsansvarlig: Jens Zachariasen Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget behandlede på deres møder d. 22. oktober

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune Nedenfor følger en beskrivelse af de økonomiske forudsætninger og finansieringen af implementeringen af læringsreformen i Hillerød. Forvaltningen har igennem dialog med skoleledere sammenfattet en evaluering

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold De røde markeringer er rettelser i forhold til den gældende styrelsesvedtægt. Links virker ikke i denne udgave, og sidetallene 2-7 er ikke korrekte pga. rette-indstillingen. Styrelsesvedtægt for Silkeborg

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Skolereformen. Byrådet 28. august 2014

Skolereformen. Byrådet 28. august 2014 Skolereformen Byrådet 28. august 2014 Skolereform disposition Animationsfilmen Lærer/elev skema Understøttende undervisning Lektiecafe SFO og fritidsklubber Den åbne skole Kulturelt læringscenter Kompetenceudvikling

Læs mere

Skolebestyrelsen arbejder for at give skolens elever det bedst tænkelige udgangspunkt, når de engang forlader skolen og skal videre i livet.

Skolebestyrelsen arbejder for at give skolens elever det bedst tænkelige udgangspunkt, når de engang forlader skolen og skal videre i livet. Et vigtigt valg I den kommende tid skal der vælges medlemmer til skolebestyrelsen ved din skole. Viborg Kommune vil med denne lille folder fortælle om skolebestyrelsens arbejde og valgets gang. Skolebestyrelsen

Læs mere

Nedenfor følger vores bemærkninger og spørgsmål til udvalgte punkter i den politiske aftale:

Nedenfor følger vores bemærkninger og spørgsmål til udvalgte punkter i den politiske aftale: Funder og Kragelund Skoler, den 6. juni 2016 SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL POLITISK AFTALE OM STRUKTUR PÅ SKOLEOMRÅDET, VEDTAGET AF BYRÅDET 23. MAJ

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Etablering af SFO2 for 4. klasse Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform

Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Herning, den 18. september 2013 Indledning Midt i juni blev et stort flertal på Christiansborg enige om en folkeskolereform, som træder i kraft august

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform i København

Folkeskolereform i København Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Enkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel.

Enkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel. Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Opsamling: Mange peger

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere