Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Transkript

1 Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon: Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet vedtog i 211 en ny Politik for Sundhedsforskning. Politikken beskriver 6 overordnede indsatsområder, som viser vejen frem til en fortsat udvikling af sundhedsforskningen i Region Syddanmark, og gælder til og med 217. Afsættet for politikken er sundhedsforskning, der skaber resultater målrettet udvikling af nye og forbedrede behandlingstilbud. Politikken har fokus på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark, men har ligeledes væsentlige tiltag i forhold til andre sektorer i sundhedsvæsenet. Det regionale strategiske forskningsråd følger løbende op på politikkens målsætninger med nye initiativer. I indeværende notat præsenteres status for arbejdet med at udmønte politikken. En status, som gennemgående er meget positiv, men dog har fortsatte udfordringer. En sundhedsforskning i vækst Sundhedsforskningen i Region Syddanmark er i en meget positiv udvikling, der skyldes sygehusenes og regionsrådets vedvarende og ambitiøse indsats via initiativer, der blandt andet udspringer af Politik for Sundhedsforskning. Det er lovende, at fremdriften er tydeligst på de områder, som spiller en afgørende rolle for en forsat fundering og udvikling af sundhedsforskningen: Figur 1. Forskeruddannelse. Antal ph.d Figur 3. Anvendte midler (interne + eksterne) til forskning i mio. kr Figur 2. Antal kliniske forskerstillinger Figur 4. Antal publikationer i internationalt anerkendte tidsskrifter Side 1/5

2 1. stærke forskningsmiljøer Stærke forskningsmiljøer på sygehusene er afgørende for sundhedsforskningen. Det er på sygehusene, at den kliniknære forskning foregår - en forskning, der er vigtig for fortsat udvikling og implementering af nye og bedre behandlingsformer. Stærke forskningsmiljøer er derfor et vægtigt hovedindsatsområde i Politik for Sundhedsforskning. Forskningsmiljøer omkring de specialiserede funktioner Skal Region Syddanmark fortsat fastholde og udvikle udbuddet af specialiserede og højt specialiserede funktioner til patienterne, er fagligt understøttende forskning en uomgængelig faktor. Regionsrådet har derfor længe haft fokus på området, og støtter på nuværende tidspunkt med 23 mio. kr. om året til OUH s forskning og forskningsmiljøer, der fastholder og udvikler de højt specialiserede funktioner. Desuden arbejder det regionale strategiske forskningsråd aktivt for at skabe mere af det forskningssamarbejde mellem OUH og de regionale sygehuse, som sikrer udvikling af regionsfunktionerne på sygehusene. Forskningsmiljøer omkring den nye sygehusstruktur Særligt kan udviklingen af stærke forskningsmiljøer indenfor de Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark fremhæves. Udover at der er etableret forskning på tværs af FAMer, er der blevet ansat en FAMprofessor og forskningsledere på FAMerne. Derudover udvikles en forskningsdatabase, Syddansk Akutkohorte, som opsamler erfaringer fra akutbehandlingerne på alle FAMerne. Dette giver et unikt forskningspotentiale til gavn for behandling af akutpatienten. Udviklingen indenfor forskning i FAM skyldes ikke mindst regionrådets beslutning i 211 om at afsætte dedikerede midler til forskning og forskerstillinger på området. Sundhedstjenesteforskning Sundhedstjenesteforskning er ligeledes et indsatsområde, som har været i en positiv udvikling. Det skyldes blandt andet, at Politik for Sundhedsforskning har sat grundelementerne for en videre udvikling af en styrket sundhedstjenesteforskning. Der er udarbejdet en handleplan for sundhedstjenesteforskning, og der er repræsentation for sundhedstjenesteforskning i de regionale bedømmelsesudvalg og i det regionale strategiske forskningsråd. Desuden er sundhedstjenesteforskning nu er et særligt fokusområde i Region Syddanmarks forskningspulje til støtte af tværgående forskning. Endvidere er det værd at bemærke, at de ambitiøse tiltag som regionsrådet har sat i værk omkring eliteforskning og etablering af store tværgående forskningsmiljøer inden for de strategiske forskningsområder, begge har udmøntet sig i støtte af miljøer, hvor sundhedstjenesteforskningen er en essentiel medspiller. Sundhedstjenesteforskningen anvendes således i den kliniske forskning, og tilfører hermed nye dimensioner og en helhedstænkning i forskningen; særligt hvad angår inddragelse af patientperspektiver og sundhedsøkonomiske effekter. Der forventes en forsat udvikling af området de kommende år. Ulighed i sundhed Ulighed i sundhed er et andet væsentligt område inden for stærke forskningsmiljøer, hvor flere nødvendige elementer for en styrket indsats er på plads. Det regionale strategiske forskningsråd har en indsatsplan, som er knyttet tæt sammen med indsatsen for sundhedstjenesteforskningen. Derudover er ulighed i sundhed et særligt fokusområde i Region Syddanmarks forskningspulje til Side 2/5

3 støtte af tværgående forskning. Der forventes i de kommende år en fremgang på dette område med konkrete forskningsprojekter. Dette skyldes ikke mindst, at flere etablerede initiativer i Region Syddanmark kan skabe mere viden om ulighed i sundhed dette gælder f.eks. Shared Decision Making, Integrated Care og Telemedicin. Store tværgående forskningsmiljøer omkring strategiske forskningsområder Regionsrådet vedtog i 213 en ny puljestruktur for Region Syddanmarks Forskningspulje til støtte af den tværgående forskning i regionen for i alt 2 mio. kr. årligt. Med puljen blev der etableret nye muligheder for at opnå støtte til forskning i Region Syddanmark. Der støttes blandt andet forskning indenfor et af de nye strategiske forskningsområder organisering. Desuden blev både sundhedstjenesteforskning, forskning i ulighed i sundhed, implementering samt forskning i tværsektorielt samarbejde underliggende prioriteringsområder, ligesom eliteforskning fik et særligt rum i puljen (Jf. næste afsnit). Den nye puljestruktur har indtil videre udmøntet sig i 55 nye tværgående forskningsprojekter og et stort forskningsmiljø inden for de strategiske forskningsområder. Eliteforskning Eliteforskning udgør et meget ambitiøst indsatsområde for stærke forskningsmiljøer, og regionsrådet har afsat 5 mio. kr. årligt til dette område. Det er da også et område med stor effekt og potentiale - ikke alene for patientbehandlingen, men også for rekruttering og fastholdelse af de bedste nationale og internationale klinikere samt for indhentning af eksterne forskningsmidler. I 215 er der på baggrund af international vurdering udpeget to sådanne forskningsmiljøer af international klasse: Ét indenfor forskning i hjertekar-sygdomme og screening for disse, og ét om udvikling af bedre og mere personbaserede behandlingstilbud for tarmkræft. En ny udpegningsproces er i gang i det regionale strategiske forskningsråds regi. 2. Anvendt Sundhedsforskning Videndeling og anvendelse sundhedsforskningens resultater Den væsentligste metode til at omsætte forskningsresultater til praktisk virke i klinikken er via kombinationsansættelser, hvor klinikeren udfører klinisk arbejde samtidigt med forskning. Som det fremgår af figur 2, er dette stillinger som sygehusene har satset stort på. Men der er endnu behov for viden om, hvordan forskningsresultater omsættes og udbredes bedst muligt. Derfor er implementering også udpeget som et særligt forskningsindsatsområde i Region Syddanmarks forskningspulje. Konkret viden skabes desuden af anden vej, da regionsrådet i 215 besluttede, at postdoc-midler skal anvendes til forskning i implementering af den Syddanske Forbedringsmodel. Det regionale strategiske forskningsråd arbejder videre med emnet. Kommercialisering af sundhedsforskningens resultater Der er fremgang i antallet af patentaftaler og samarbejdsaftaler med virksomheder. Området er da også blevet styrket yderligere i 215. Aftalen med Syddansk Universitet, der vedrører support til blandt andet kommercialisering, er således udvidet, og forskerne kan søge regionale midler til dækning af patenteringsudgifter. Derudover har regionsrådet i 214 afsat midler til en 3 års forsøgsperiode til en halvtidskoordinator i en funktion som En indgang for industrien til klinisk forsøg, der formidler kontakt mellem kliniske afdelinger og virksomheder. Der forventes derfor en yderligere fremgang på området. Side 3/5

4 3. Rekruttering, uddannelse og talentpleje Kombinationsstillinger som forsker og kliniker er meget attraktive stillinger - også når det drejer sig om rekruttering, uddannelse, talentpleje og fastholdelse. Sygehusene satser derfor strategisk på disse stillinger, og er kommet langt med dem. I Politik for Sundhedsforskning er det omtalt, at en pulje til ansættelse af professorer er et særligt stærkt aktiv i rekrutterings- og fastholdelsesøjemed. Hermed fuldendes støttemulighederne af hele forskerkarriereforløb i Region Syddanmark. I første omgang har det regionale strategiske forskningsråd dog arbejdet på en omlægning af Region Syddanmarks postdoc-pulje, så den ikke blot dækker postdoc-stillinger, men ligeledes dækker alle kliniske forskerkarriereforløb frem til professormodning. Denne omlægning forelægges regionsrådet. Regionsrådet har desuden afsat midler til en internationaliseringspulje på OUH, som blandt andet giver midler til tilknytning af internationale forskere. Ligeledes har sygehusene fokus på national og international rekruttering. Det regionale strategiske forskningsråd følger området tæt med henblik på en yderligere styrkelse af rekruttering, uddannelse og talentpleje i Region Syddanmark, som også tager hensyn til faglige og geografiske behov. 4. Samarbejde Syddansk Universitet. Samarbejdet med Syddansk Universitet udgør en stærk kerne i sundhedsforskningen i Region Syddanmark. Dette samarbejde tillægges derfor stor vægt og justeres og udbygges løbende. Dette gælder blandt andet samarbejdet omkring fælles forskningsinfrastruktur og kombinationsansættelser. Tværsektorielt samarbejde I det tværsektorielle forskningssamarbejde ligger et stort potentiale for at skabe resultater til gavn for mange patienter, og for de ydelser, der går på tværs af sektorer. Det tværsektorielle samarbejde er blevet et særligt fokusområde i Region Syddanmarks forskningspulje, hvilket har givet sig til udtryk i konkrete projekter - særligt mellem sygehuse og almen praksis. Ligeledes er der i Region Syddanmark ansat en forsker fra SDU på halv tid, som rådgiver kommunerne i emner indenfor forebyggelse og forskning. Derudover har det regionale strategiske forskningsråd udarbejdet et oplæg til en handleplan på området, som skal udvikles og give sig udtryk i flere konkrete forskningsprojekter mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. 5. Finansiering af sundhedsforskningen Der er i Politik for Sundhedsforskning sat ambitiøse mål for sygehusenes budget til forskning. I 217 skal 3 % på OUH og 1,5 % på de regionale sygehuse af driftsbudget anvendes til forskning. OUH og Sygehus Lillebælt opfylder på nuværende tidspunkt disse mål. For indhentning af eksterne forskningsmidler ser udfordringen anderledes ud. På trods af vækst i eksterne midler, opfylder ingen af sygehusene målet om, at 6 % af de anvendte midler til forskning skal komme fra eksterne fonde og råd mv. Der er ingen tvivl om, at forskningsmiljøerne i Region Syddanmark har potentiale for at indhente endnu flere eksterne forskningsmidler. En af Side 4/5

5 udfordringerne er en stigende konkurrence om eksterne forskningsmidler. Et andet forhold, der indimellem bremser mulighederne for at opnå støtte i store nationale og internationale fonde er, at de stiller krav til ansøger om medfinansiering. Det regionale strategiske forskningsråd har derfor udviklet et koncept for støtte af medfinansiering via Region Syddanmarks forskningspulje, som forelægges regionsrådet. Det regionale strategiske forskningsråd følger fortsat udviklingen i eksterne forskningsmidler tæt, og arbejder videre på tiltag, der styrker forskernes chancer for at indhente midler. 6. Sundhedsforskning et politisk fokusområde Det regionale strategiske forskningsråd har udviklet nøgletal for sundhedsforskningen, som opdateres årligt, og som anvendes aktivt på ledelsesniveau i forhold til beslutninger og prioritering af sundhedsforskningsindsatsen. Side 5/5