Revideret referat af møde i Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber

Transkript

1 Regionshuset Viborg Revideret referat af møde i Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Tid og sted: Den 20. marts kl , Skottenborg 26, 8800 Viborg Mødelokale C3, kælderen Deltagere: Louise Krarup Lyngsøe, Viborg Kommune, Midtklyngen Ulla B Hansen, Herning Kommune, Vestklyngen Dorte Blichfeld, Aarhus Kommune, Aarhusklyngen Helle Hansen, Randers Kommune, Randersklyngen Bente Winther Johansen, Horsens Kommune, Horsensklyngen Gertrud Skipper, Hospitalsenheden Vest Lene Lange, Hospitalsenheden Horsens Ulla Skou, Aarhus Universitetshospital Lilly Egholm, Hospitalsenheden Midt Rikke Trangbæk, Hospitalsenheden Midt Jens Bejer Damgaard, Region Midtjylland Linda Bonde Kirkegaard, Region Midtjylland Sara Treldal, Region Midtjylland Dato Sara Treldal Tel Sara.Treldal@stab.rm.dk Side 1 Mødeledere: Jens Bejer Damgaard og Louise Krarup Lyngsøe 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Opfølgning på sundhedsaftalen 2. afrapportering: drøftelse af udkast til afrapportering v/ Linda Bonde Kirkegaard Det er atter tid til opfølgning på de politiske mål i sundhedsaftalen. På baggrund af sidste års opfølgning, har Temagruppen for økonomi og opfølgning besluttet at lave opfølgningen mindre omfangsrig i år, bl.a. ved indførelsen af en smiley-ordning. Derudover er det ligeledes intentionen at gøre statusopgørelsen mere operationel for temagrupperne efterfølgende. Temagruppen for økonomi og opfølgning har udarbejdet en skabelon til udfyldelse. Det Regionale

2 Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber skal aflevere en udfyldt afrapporteringsskabelon senest den 20. marts Sekretariatet har derfor udarbejdet et udkast til drøftelse i Rådet. Indstilling At det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber drøfter og godkender udkast til afrapporteringsskabelon Bilag - Udkast til afrapporteringsskabelon for Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Der indsættes ny boks om inspirationskataloget, som får en grøn smiley. 3. Drøftelse af hvordan Det Regionale Samarbejdsråd kommer videre med de nyudpegede fokusområder v/ Jens Bejer Damgaard På sidste møde i Det Regionale Samarbejdsråd blev følgende fokusområder udpeget: Sammenhængende patientforløb med borgeren i centrum. Indtil nu har Rådet brugt meget tid på at få beskrevet ansvarsfordelingen mellem region og kommuner. Nu er tiden moden til at se på de sammenhængende pt. forløb med borgeren i centrum samt at få beskrevet arbejdsgange, der sikre dette Velfærdsteknologi At det Regionale Samarbejdsråd drøfter den videre proces Vedr. sammenhængende patientforløb med borgeren i centrum: Stomiarbejdsgruppen har haft til opdrag at undersøge muligheden for at smiddiggøre arbejdsgangene mellem Region Midtjylland og kommunerne omkring afprøvning og udlevering af stomiprodukter, og sammenhængende patientforløb med borgeren i centrum har her været et centralt tema. Nye temaer med borgeren i centrum kunne være - intelligente senge - strømpepåtagere - katetre - vekseltryksmadresser - toiletter, der kan forhindre urinvejsinfektioner Det vil i den sammenhæng være centralt at bruge den metode, der er udviklet i stomiarbejdsgruppen. Det blev besluttet ikke at igangsætte yderligere arbejdsgrupper lige nu. Samarbejdsrådet vil gerne afvente, hvordan løsningsforslagene fra stomiarbejdsgruppen modtages i den videre administrative/politiske behandling. Side 2

3 Vedr. velfærdsteknologi: Teknologien udvikler sig meget hurtigt og i fremtiden bliver det centralt, at man tør tro på hinandens data på tværs af sektorer. Der er nogle lovgivningsmæssige udfordringer i forbindelse hermed. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Dorte Blichfeld, Lilli Egholm, Helle Hansen, Gertrud Skipper og Sara Treldal og en repræsentant fra Økonomi- og opfølgningsgruppen, der skal arbejde med velfærdsteknologi. Der skal udarbejdes et kommissorium for gruppen og gruppen skal på sit første møde se på muligheden for at drifte særlige produkter vedr. velfærdsteknologi på tværs af kommuner/region. Sekretariatet tager kontakt til økonomiog opfølgningsgruppen for at få udpeget en repræsentant til gruppen. Nogle af de ovennævnte temaer vedr. sammenhængende patientforløb med borgeren i centrum kan være relevante for arbejdsgruppen. Det er måske muligt at søge penge til udvikling af området i puljen vedr. den ældre medicinske patient. 4. Hjælpemiddel behov efter besøg af vagtlæge v/ Jens Bejer Damgaard Følgende problemstilling er opstået som følge af det større antal patienter (og udvidede diagnosegrupper), der ses ved vagtlægen. Hvis en borger har brug for et hjælpemiddel i forbindelse med den skade, som vedkommende ses hos vagtlægen for, er der faktisk ingen, der er forpligtet til at udlåne disse. Ifølge sundhedsaftalen s 58 nederst (patienter, der ikke er kendt i hospitalsregi) skal det aftales lokalt, hvordan patienter, der ses i lægevagten, har mulighed for at låne hjælpemidler. At det Regionale Samarbejdsråd drøfter problemstillingen Jens Bejer Damgaard har fået oplyst af vagtlægerne, at problemstillingen primært drejer sig om krykkestokke. De regionale repræsentanter i samarbejdsrådet kan ikke anbefale, at der etableres en ordning, hvor vagtlæger udlåner hospitalernes krykkestokke til de patienter som vurderes og behandles af vagtlæge, fordi målgruppen for behandling ved vagtlæge ikke har funktionsevnenedsættelse, som berettiger til lån af hjælpemidler. I mange tilfælde er krykkestokke nice to have, ikke need to have. På Regionshospitalet Randers sælges krykkestokke i kiosken, det kunne man også overveje at gøre på andre hospitaler. I nogle tilfælde vil der være egenbetaling på krykkestokke, men det afhænger af den konkrete situation. 5. Drøftelse af anbefalinger fra stomiarbejdsgruppen v/louise Lyngsøe Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber har nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opdrag at undersøge muligheden for at smidiggør Side 3

4 arbejdsgangene mellem Region Midtjylland og kommunerne omkring afprøvning og udlevering af stomiprodukter. Arbejdsgruppen blev nedsat fordi, Samarbejdsrådet er blevet gjort opmærksom på, at der er stor variation i bevillingsprocessen i forbindelse med ansøgning om støtte til stomiprodukter både regionalt og kommunalt, ligesom der ses udfordringerne i forbindelse med, at region og kommuner anvender forskellige stomiprodukter. Problematikken udspringer bl.a. af, at Region og kommuner har forskellige indkøbsaftaler, ligesom det er almindeligt kendt, at Regionen har bedre priser end kommunerne. Den omstændighed gør, at Regionen ofte præsenterer patienterne for nogle andre stomiprodukter, end dem, borgerne efterfølgende kan få støtte til hos kommunen. Det har for nogle patienter/borgere betydet, at de ikke kan være sikre på, at de modtager støtte til de stomiprodukter, som de er blevet præsenteret for, og oplært i at anvende på stomiambulatorierne. En situation, som giver anledning til utryghed hos patienter/borgere. Baggrund og beskrivelse af problematikken er yderligere beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppen (bilag 3). Arbejdsgruppen anbefaler følgende løsningsforslag til smidiggørelse af arbejdsgangene: Løsningsforslag på kort sigt: 1) At Region Midtjylland og kommunerne i regionen indgår en lokal samarbejdsaftale og følger en fælles arbejdsgang omkring afprøvning, ansøgning og bevilling af stomiprodukter. Løsningsforslag på længere sigt: 1) At stomiprodukter defineres som behandlingsredskaber i stedet for hjælpemidler, og ansvaret for udlevering af stomiprodukter dermed flyttes fra Serviceloven til Sundhedsloven. 2) At Region Midtjylland og kommunerne i regionen indgår en fælles indkøbsaftale med leverandører af stomiprodukter. Indstilling At arbejdsgruppens anbefalinger tages til efterretning At Samarbejdsrådet drøfter og beslutter den videre proces i sagen - Arbejdsgruppens kommissorium - Ansøgningsskema Ansøgning om bevilling til stomiprodukter - Ansøgningsskema Ansøgning om ændring af bevilling til stomiprodukter - Beskrivelse af arbejdsgangen i forbindelse med en stomioperation, efter implementering af ovenstående anbefalinger Side 4

5 Møderne i stomiarbejdsgruppen har været gode og konstruktive, og der foreligger nogle rigtig gode og gennembearbejdede anbefalinger. Det har været godt at der har været sygeplejersker med i gruppen. Den metode der er anvendt i gruppen kan med fordel bruges i fremtidige arbejdsgrupper. Anbefalingerne fra stomiarbejdsgruppen sendes til videre behandling med få rettelser; - Sætning om frit valg s. 6 nederst skal slettes - Stomiposen er både et behandlingsredskab og hjælpemiddel Hvis arbejdsgruppens anbefalinger følges, vil det få store økonomiske konsekvenser. Det blev derfor besluttet, at økonomi- og opfølgningsgruppen anmodes om at vurdere de økonomiske konsekvenser af anbefalingerne, før de sendes til videre behandling. Anbefalingerne skal behandles i Sundhedsstyregruppen efter sommerferien. Det blev drøftet, om der er en generel udvikling hvor flere patienter får en stomi. Afklaringskataloget 6. Drøftelse hvorvidt aftale om apopleksi skal indarbejdes i Afklaringskataloget v/ Lene Lange Det Regionale Samarbejdsråd fremsendte i efteråret 2012 input til arbejdsgruppen om apopleksi ift. hjælpemidler og behandlingsredskaber til patienter/borgere tilknyttet det udgående apopleksiteam se bilag. at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter, hvorvidt aftalen om apopleksi skal indarbejdes i Afklaringskataloget - Input fra Det Regionale Samarbejdsråd til apopleksi aftalen Det Regionale Samarbejdsråd besluttede, at det input, der er sendt til den regionale implementeringsgruppe vedr. apopleksi, og som er blevet behandlet af gruppen, skal indgå i afklaringskataloget, så det kan fungere som en foreløbig rettesnor. Det tilføjes, at der afventes yderligere afklaring af registreringspraksis. Der blev endvidere opfordret til, at regionen i forbindelse med udarbejdelsen af den nye sundhedsaftale er opmærksom på revidering af forberedelsestiderne. 7. Drøftelse af udkast til beskrivelse af undertryksbehandling af sår til Afklaringskataloget v/linda Bonde Kirkegaard På sidste møde i Det Regionale Samarbejdsråd besluttede rådet, at der skal udarbejdes en beskrivelse på undertryksbehandling af sår i afklaringskataloget på baggrund af arbejdet i Aarhusklyngen. I udkastet er forsøgt at omskrive den nuværende beskrivelse af 9.1 VACbehandling, så den favner alle former for undertryksbehandling af sår. at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter udkast til beskrivelse Side 5

6 - Udkast til beskrivelse af undertryksbehandling af sår - Retningslinje fra Aarhusklyngen Det er ikke lykkedes at få input fra Rikke Trangbæk forud for mødet. Udkastet til undertryksbehandling af sår indarbejdes i stedet for 9.1 om VAC-behandling i næste version af afklaringskataloget. Der skal evt. udarbejdes en regional retningslinje for undertryksbehandlings af sår. 8. Drøftelse af udkast til beskrivelse af SDO-dragt til Afklaringskataloget v/ Louise Lyngsøe På sidste møde i Det Regionale Samarbejdsråd besluttede rådet, at der skal udarbejdes en beskrivelse på SDO-dragter i afklaringskataloget. at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter udkast til beskrivelse - Udkast til beskrivelse af SDO-dragter Det er svært at lave retningslinjer på området, og der er tale om nogle meget dyre dragter. Det blev besluttet, at Louise Lyngsøe laver et udkast, hvor der så vidt muligt sættes paragraffer på, og som i sin opbygning ligner de beskrivelser, der er lavet om remedier til sondeernæring og ernæringspræparater jf. punkt 10. Udkastet sendes til skriftlig godkendelse i samarbejdsrådet. 9. Drøftelse af udkast til Nefrostomikateter til Afklaringskataloget v/ Linda Bonde Kirkegaard På sidste møde i Det Regionale Samarbejdsråd besluttede rådet, at der skal udarbejdes en beskrivelse på nefrostomikateter i afklaringskataloget. at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter udkast til beskrivelse - Udkast til beskrivelse af nefrostomikateter Det slettes, at daglig rengøring påhviler borgeren, og der tilføjes en formulering om, at det er hospitalet der skifter katetret og rensningen af katederet varetages af kommunen. Louise Lyngsøe og Sara Treldal laver formuleringen i fællesskab. Side 6

7 10. Drøftelse af præcisering af beskrivelse 4.2 i afklaringskataloget v/ Louise Lyngsøe På sidste møde i Det Regionale Samarbejdsråd besluttede rådet, at der er behov for at præcisere beskrivelse 4.2 i afklaringskataloget, og at privat praktiserende læge indarbejdes. Indstilling at Det Regionale Samarbejdsråd godkender præciseringen Bilag Udkast til præcisering af pkt. 4.2 og 4.3 i afklaringskataloget (Remedier til sondeernæring og ernæringspræparater) (bilaget blev eftersendt) Der var enighed om, at det var nogle rigtig gode udkast, som gjorde folk meget klogere. Udkastene indarbejdes i næste udgave af afklaringskataloget. Udkastet sendes til orientering til Hammel Neurocenter, Jens Rubak og Ikast-Brande Kommune. 11. Drøftelse af henvendelse fra Midtklyngen vedr. inkontinens og kateter v/ Louise Lyngsøe På mødet i Kontaktgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler i Midtklyngen den 5. marts 2013, blev der drøftet 2 problemfelter omkring urinkatetre og bleer: 1) Borger udskrives med fast kateter, men uden behandlingsplan: Skive kommune har oplevet problemer med, at patienter bliver udskrevet uden besked om, at patienten har været kateterbruger under indlæggelse, og hvor der ikke er lagt en plan for længde af kateterbehandling eller seponering af kateter. Oplever at kateterbrugere udskrives uden hjælpemidler f.eks. poser til kateteret. 2) Borgere i behandling på sygehus med behov for inkontinenshjælpemidler: Skive og Viborg Kommuner har flere eksempler på, at borgere der er i et behandlingsforløb eller et udredningsprogram med behov for inkontinenshjælpemidler, som for eksempel urinposer og bleer, henvises til kommunen for udlevering af de ovennævnte hjælpemidler. Det er ikke muligt for borgerne at få bleer igennem kommunerne, når det drejer sig om en midlertidig lidelse. Eksempler på borgere der i et behandlings- eller udredningsforløb henvises til kommunen for udlevering af hjælpemidler: Flere og flere borgere der fra sygehuset henvises til at ansøge om blebevillinger, når de skal i gang med et strålebehandlingsforløb for eksempel prostata cancer prostata, hvor man erfaringsmæssigt ofte bliver inkontinent for urin og afføring En borger under udredning for diaré - mulig cancer, som skal videre til Aarhus Universitetshospital til nærmere udredning. Borgeren henvises fra sygehuset til Side 7

8 ansøgning om bevilling til bleer. Kommunens kontinenssygeplejerske taler med sygeplejerske fra sygehuset, som er meget forundret over, at kommunen ikke bare kan udlevere bleer. Hun lover at få udfærdiget en ansøgning og i mellemtiden må han hente bleer hos dem. Borger som er blevet penisamputeret (Skejby), sendes hjem med få bleer fra afdelingen. Udskrevet med kateter som fjernes ved egen læge efter 10 dage. Er ikke informeret om inkontinens efter fjernelse af kateter. at Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber drøfter og tager stilling til om nedenstående skal indføres i afklaringskataloget: Hvorvidt det er hospitalsstandard, at der finder en egenbetaling sted på hjælpemidler for borgere, der er inkontinente for urin eller afførring forårsaget af behandlingsforløb eller et udredningsforløb uanset diagnose eller behandlingsforløb Hvorvidt forbrug af bleer i forbindelse med midlertidig inkontinens som følge af strålebehandling eller operationer skal indføres i afklaringskataloget. Det blev aftalt, at Ulla Skou og Lilli Egholm skulle undersøge hvad praksis er mht. udlevering af bleer og katetre efter kemo- og strålebehandling. Ulla Skou har meldt følgende tilbage: Urologisk Afdeling: - Der udleveres mange bleer og katetre. Typisk sker udleveringen fordi patienterne venter på behandling på Urologisk Afdeling, men det sker også at der udleveres midlertidigt indtil man kan se, om den urologiske behandling har haft den ønskede effekt. Onkologisk Afdeling: - Der er inden klar instruks omkring udlevering af bleer, men normalt udleveres der i korte perioder indtil man ved om der er tale om et permanent problem. Hvis der er tale om et permanent problem, laves en blebevilling. Henvendelser 12. Drøftelse af hjælpemidler til borgere med hoftenære frakturer v/ Dorte Blichfeld Hvordan håndteres hjælpemidler til borgere med hoftenære frakturer, der udskrives med en genoptræningsplan efter kl fredag og i weekenden? Det er ikke borgere med regime, da de godt må støtte på benet. Det handler om sengeklodser, badetaburet, stokke/ganghjælpemiddel og evt. gribetang. at Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber drøfter problemstillingen Side 8

9 Hvis et hospital ikke kan leve op til forberedelsestiderne leverer hospitalet redskaberne, ellers leverer kommunen. 13. Udlån af skinner som anvendes til patienter som modtager almindelig genoptræning i kommunalt regi v/ Lene Lange Udlån af skinner, som anvendes til patienter som modtager almindelig genoptræning i kommunalt regi. Årsagen er, at vi et par gange har haft en tvist med en af vores klyngekommuner, som mener, at skinner er et behandlingsredskab, og at det derfor er hospitalets opgave at reparere eller lave skinne til patient, som har behov i forbindelse med almindelig genoptræning. Se case nedenfor: Case En patient går til almindelig genoptræning i kommunen pga. skulderfraktur, som har påvirket hele armens funktion, bl.a. har patienten en drophånd. Patienten har efter operation fået behandling og genoptræning på hospitalets terapiafdeling, hvor hun har fået en håndledsskinne. Herefter er udarbejdet almindelig genoptræningsplan. Patienten går til genoptræning 3 gange om ugen i kommunalt regi. Patienten er under det almindelige genoptræningsforløb til kontrol på hospitalet, hvor lægen anbefaler, at patienten får en ekstensionsskinne til brug om natten i perioden indtil håndfunktionen forhåbentlig normaliseres. Spørgsmål 1: Hvem har ansvar for udlån af denne skinne? Min vurdering: Patienten har været til kontrol i ambulatoriet, hvor overlægen anbefaler en ekstensionsskinne til natbrug. Spørgsmålet er, om denne skinne er led i den almindelige genoptræning eller den er et behandlingsredskab. Definitionen af om der er tale om et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel er ikke altid klokkeklar, - det afhænger af den situation og det formål, som genstanden anvendes til. Patienten har en GOP til almindelig genoptræning. Heri fremgår det at genoptræningsbehovet ved udskrivelse retter sig mod de beskrevne funktionsevnenedsættelser ift. ADL aktiviteter og kroppens funktioner og at planen er Sarmientobandage i 4 uger. Collar n cuff ved behov. Hun må træne frit med fingre, håndled og albue. Om 2 uger, når bløddelene er faldet til ro og såret helet, kan hun opstarte aktive, ledede øvelser til vandret. I dette tilfælde tjener skinnen (også ekstensionsskinnen til brug om natten) det formål at vedholde bevægeligheden / undgå kontrakturer indtil der forhåbentlig kommer funktion i nerven igen. Skinner er således led i den almindelige genoptræning, og derfor jf. afklaringskataloget en kommunal opgave. Den trænende terapeut i kommunen kontakter endvidere hospitalsterapeuten, fordi den kommunale terapeut ønsker, at den skinne, som oprindeligt er udlånt fra hospitalet udskiftes med en bedre. Spørgsmål 2: Hvem har ansvar for udlån af skinne, når den oprindelige ønskes udskiftet? Side 9

10 Min vurdering: Jf. Sundhedsaftalen på hjælpemiddelområdet, det vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber side 23, afsnit 2.5 påhviler det kommunen at udlåne skinner som anvendes i forbindelse med en almindelig genoptræningsplan. Det vil sige, at hvis der senere bliver tale om behov for fornyelse/ændring af skinnen, vil det være kommunens forpligtelse. At Det Regionale Samarbejdsråd drøfter problemstillingen Samarbejdsrådet var enig i Lene Langes vurderinger. Punkter til orientering Obs: Orienteringspunkterne blev ikke behandlet, da tiden var gået. 14. Orientering om nyt cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet - Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet 15. Orientering om henvendelse fremsendt fra Region Syddanmark vedr. skinneområdet samt fra Silkeborg Kommune For at støtte op om Rådets henvendelse til Ministerierne vedr. skinneproblematikker har Følgegruppen for Behandlingsredskaber og Hjælpemidler i Region Syddanmark ligeledes rettet henvendelse herom se henvendelsen. Endvidere har Silkeborg Kommune rettet henvendelse til Ministeriet for sundhed for forebyggelse vedr. sondring mellem et behandlingsredskab, et hjælpemiddel og et træningsredskab særligt vedrørende ståstativer/skinner til børn - Henvendelse fra Følgegruppen for Behandlingsredskaber og Hjælpemidler i Region Syddanmark vedrørende ansvarsfordelingen på skinneområdet - Henvendelse fra Silkeborg Kommune 16. Orientering om den nationale Temadag om behandlingsredskaber og hjælpemidler d.6. november 2012 v/ Dorte Blichfeld Kort orientering om den nationale temadag om behandlingsredskaber og hjælpemidler, samt det videre arbejde. 17. Orientering fra KL-hjælpemiddelgruppen v/ Dorte Blichfeld Orientering om: Digitalisering af ansøgning til personlige hjælpemidler og evt. senere også øvrige hjælpemidler og biler Side 10

11 Høreapparater tilbage til Regionen 18. Orientering fra arbejdsgruppen om skinner v/ Dorte Blichfeld og Linda Bonde Kirkegaard Mundtlig orientering fra møde i arbejdsgruppen om skinner afholdt den 19. marts. 19. Næste møde Afholdes den 23. oktober 2013 kl På baggrund af den meget lange dagsorden til mødet blev det besluttet at udvide næste møde i samarbejdsrådet med en time, så mødet varer fra I nogle tilfælde kan samarbejdsrådet også godkende ting skriftligt. 20. Eventuelt Intet Bilag 1: Referat af møde i Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber den 8. oktober 2012 Bilag 2: Udkast til afrapporteringsskabelon for Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Bilag 3: Arbejdsgruppens kommissorium Bilag 4: Ansøgningsskema Ansøgning om bevilling til stomiprodukter Bilag 5: Ansøgningsskema Ansøgning om ændring af bevilling til stomiprodukter Bilag 6: Beskrivelse af arbejdsgangen i forbindelse med en stomioperation, efter implementering af ovenstående anbefalinger Bilag 7: Input fra Det Regionale Samarbejdsråd til apopleksi aftalen Bilag 8: Udkast til beskrivelse af undertryksbehandling af sår Bilag 9: Retningslinje for undertryksbehandling af sår Aarhusklyngen Bilag 10: Udkast til beskrivelse af SDO-dragter Bilag 11: Udkast til beskrivelse af nefrostomikateter Bilag 12: Udkast til præcisering af pkt. 4.2 eftersendes Bilag 13: Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet Bilag 14: Henvendelse fra Følgegruppen for Behandlingsredskaber og Hjælpemidler i Region Syddanmark vedrørende ansvarsfordelingen på skinneområdet Bilag 15: Henvendelse fra Silkeborg Kommune vedr. sondring mellem et behandlingsredskab, et hjælpemiddel og et træningsredskab særligt vedrørende ståstativer/skinner til børn Side 11