Lokalhistorie midt i Nordsjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalhistorie midt i Nordsjælland"

Transkript

1 Lokalhistorie midt i Nordsjælland Vandforsyning før og nu. Læs heri om Harløse Vandværk i 50 år. Vi, Harløse Vandværks bestyrelse, (det er os på fotoet herover) indbyder forretningsforbindelser, venner og interesserede til værkets 50 års jubilæumsreception i Harløse Forsamlingshus tirsdag den 24. feb. kl. 16, og alle andelshavere med ægtefælle eller samlever til jubilæumsmiddag, gule ærter, samme dag kl. 18 og generalforsamling kl Dette er jubilæumsskrift til alle andelshaverne ved Harløse Andelsvandværks 50 års jubilæum i februar 2009 og Lokalhistorisk Nyt nr. 1, feb. 2009, 6. årgang, fra Lokalarkivet for Alsønderup-Tjæreby Sogne i Hillerød Kommune - Et arkiv for almindelige menneskers historie 1

2 Sponsorer til lokalarkivet i perioden fra til Hillerød Byråds Fritids- og Kulturudvalg, Rådhuset, 3400 Hillerød. Kontorland A/S - Alt Til Kontoret. Industrivænget 15, 3400 Hillerød. Tlf Dines Jørgensen & Co. A/S. Rådgivende Ingeniører F.R.I., Kirsebærallé 9-11, Ullerød, 3400 Hillerød. Tlf Thorkild Jørgensen VVS Aps., Aut. VVS-installatør, Ryagergårdsvej 3, Annisse, 3200 Helsinge. Tlf , mobil Nordtag A/S v/ direktør Jørgen Simonsen, Mestervangen 7, 3220 Græsted. Tlf , fax , Entreprenørfirmaet Brødrene Jørgensen I/S, Frederiksværksgade 168, 3400 Hillerød. Tlf Mobil (Henrik Jørgensen). Mobil (Steen Jørgensen), Fax G.D.A., tømrer- og snedkermester Gert Dyrløv Andersen, Torsholms allé 8, Tulstrup, 3400 Hillerød. Tlf. kontor , mobil , fax HHM Ejendomme A/S. Ejendomsudvikling og rådgivning. Krakasvej 7 C, 3400 Hillerød. Tlf DanBolig, Søderberg/Nielsen Aps, Frederiksværksgade 7, 3400 Hillerød. Tlf Fax Malerfirmaet Ti-Kanten A/S, Huginsvej 2 A, 3400 Hillerød & malermester Niels Ole Jensen, Hillerødvej 8, Alsønderup, 3400 Hillerød. Tlf < Ullerød SuperBrugs. Midt i Lokalarkivets medlemskreds. Frederiksværksgade 119, Ullerød, 3400 Hillerød. Tlf Tømrer Lodberg, Aps., Syrenvej 1, Tulstrup, 3400 Hillerød. Tlf Bil Fax Harløse VVS. Aut. Gas-, vand- og sanitetsmester, Harløsevej 172, 3400 Hillerød. Tlf Joan & Ole Starks Gårdbutik. Harløsevej 164, Harløse, 3400 Hillerød. Tlf P.M. Belægning, Brolægnings-, flise- og anlægsarbejder v/ Palle Madsen, Ravnsbjergvej 16, Nejede, 3400 Hillerød. Tlf , biltlf , fax , Tulstrup Kompost v/ Sv. Simonsen, Nejedevej 20 A, Tulstrup, 3400 Hillerød. Tlf Blikkenslager Claus Larsen, Aut. Gas-, Sanitets- og Vandmester, Brunebjerg 36, Tulstrup, 3400 Hillerød. Tlf , Mobil Hallum Electric, Aut. El-installatør, Tulstrup Have 9, Tulstrup, 3400 Hillerød, Tlf Mobil , Hillerød Grafisk Aps., Huginsvej 6 E, 3400 Hillerød, Tlf , Støtteforeningen for Alsønderup Sogn. En sponsor, som ikke ønsker sit firmanavn nævnt. 2

3 For at forstå, hvilken enorm ændring det var for beboerne i Harløse og Tjæreby at få vandværksvand, må vi se på Hvordan fik man drikkevand før vandværket kom i 1959? Det er kun 50 år siden Vand fik man fra brønde. De enkelte ejendomme og huse havde hver sin egen brønd. Man havde gravet ned under grundvandsspejlet på stedet, oftest på gårdspladsen, og sat en brønd. Før i tiden hentede man vandet op med spande, som man hejste ned i brønden. Så kunne man ikke have et tæt dæksel over brønden, med hvad deraf fulgte af urenheder. Somme tiden tabte man en spand eller noget andet i sådan en åben brønd. Derfor havde man en såkaldt brøndsøger af jern med tre til fire spidse kroge på, som man brugte til at fiske større ting op af brønden med. I gammel tid, hvor selvmordere kun havde valget mellem at drukne sig eller hænge sig, kunne selvmord også begås ved at drukne sig i en åben brønd, og det er forekommet her på egnen. Såkaldt brøndvinde, hvor man hejsede vandet op i en spand og fyldte det over i en anden spand. Håndsvinget gav en udveksling, som gjorde det lettere at hejse spanden med vand op. Frøer hoppede hyppigt ned i brønden og kom så op med spanden engang imellem, hvis de ikke omkom nede i brønden. Med tiden byggede man mange steder et hus over brøndvinden for at begrænse, hvad der faldt i, men man spildte jo altid lidt vand, som løb ned i brønden igen. Brøndvinderne blev gradvist afløst af pumper og var væk nogen tid før Hvordan lavede man en brønd? Når man havde gravet ned til grundvandsspejlet og konstateret, at der var vand en vandåre, kaldte man det gik man i gang med at sætte brønden. Med den diameter, som brønden skulle have, satte man en cirkelformet træskabelon, som man hele tiden sænkede ved at grave jord væk under den. Ovenpå skabelonen satte man samtidig de såkaldte brøndsten, brændte mursten, som var fremstillet buede, så de kunne danne en cirkelform, hvor stenene holdt sig selv fast i indbyrdes spænd. Inden i den form, som træskabelo- 3

4 lon og de opstillede brøndsten oven på den dannede, gravede man så dybere og dybere, mens man hele tiden byggede nye ringe af brøndsten øverst, så skabelonen med de nederste brøndsten langsomt sænkedes nedad. Brøndstenene, som buede mod hinanden, spændte sig selv ud, så brønden ikke kunne falde sammen indadtil. Man brugte ikke mørtel eller cement til at holde brøndstenene på plads. Deres naturlige buespænd var nok. Før man havde mursten, satte man brønde med kampesten, som det så var en kunst at få sat i indbyrdes spænd, så brønden ikke kunne styrte sammen. En brønd kunne f.eks. være 1-2 meter dyb ned til vandoverfladen og 3-4 meter dyb til bunden, men der kunne være store variationer heri. Vandspejlet i jorden stod tidligere højere end i vore dage. Vandet pumpede man op med en håndbetjent pumpe gennem et rør, som gik ned under vandspejlet i brønden man kaldte det sugerøret. Vandpost betjent ved håndkraft Denne pumpe af træ er fotograferet på Wendelholmgård i Tjæreby, vistnok i 1935, hvor den altså var gårdens vandforsyning. Bemærk vandtruget af træ. Da gården brændte i 1938 og genopbyggedes, fik man el-pumpe i brønden, og vand indlagt i hus og stalde. Over en brønd lagde man et rundt dæksel af træ, jern eller cement. Det havde et hul i midten til røret fra en pumpe, som man skruede fast i dækslet. 4

5 Brønden lå normalt på gårdspladsen. Pumper af træ holdt sig langt op i tiden, men fik tidligt konkurrence af pumper af støbejern. Princippet for pumpens funktion var imidlertid det samme. En træpumpe i lokalområdet fotograferet i 1920erne eller 30-erne. Børnene tjener til belysning af størrelsen på en træpumpe. Den var tung at betjene, selvom der kunne være nogen kontravægt i pumpestangen af jern. Bemærk det store vandtrug af sten eller cement under pumpens tud. Tidligt i 1900-årene fik man de fleste steder håndpumper af støbejern. Det var industrialderens nyskabelse. Støbejernspumpen havde en forhøjning ude på tuden, og her blev vandspanden så hængende, mens man pumpede vand op med pumpestangen. I landbruget stod et trug af sten eller træ under postens tud, som man ser på de to fotos af træpumper her. Trugene havde mindst tre formål. De heste, der var i alle landbrug dengang, kunne man vande ved truget. Når man malkede, havde mælken køernes legemstemperatur, og af hensyn til mælkens holdbarhed skulle man køle den, og så kunne man stille et par 80 punds transportspande med mælk ned i vandtruget. I den varme årstid kunne man så 5

6 pumpe koldt vand i til fremme af kølingen. Men truget tjente også til at begrænse det vand, som man spildte på brønddækslet og omkring det, for det vand ville løbe gennem jorden tilbage i brønden og føre snavs med sig ned. Ved huse, hvor man ikke skulle vande dyr, klarede man sig ofte med et rundt trækar under pumpens tud til at samle det vand op i, som ikke kom i spanden, når man pumpede. Også her skulle man helst undgå at spilde vand, som ville samle snavs og løbe tilbage i brønden. Vandpostens princip. C er et stempel, som suger vand op fra brønden, når det løftes,.og der skabes undertryk, så ventilen E løfter sig og undertrykket suger vand op. Når stemplet C trykkes ned igen, lukker ventilen E, kaldet hjertet eller hjerteklappen, og ventilen midt i C åbner sig. Ved det indelukkede vands tryk nedefra, og når stemplet ved den ydre pumpestang er løftet op og ned nogle gange, presses vandet, som er suget op gennem sugerøret, så ud af pumpens tud i den beholder, det står eller hænger for at opsamle vandet, typisk en spand. Illustration fra en lærebog fra sidst i 1800-årene. Det var hårdt arbejde at pumpe meget vand op, f.eks. når det skulle bæres ind i vaskehuset til storvask eller badning, men ikke mindst i landbruget, når man skulle vande malkekøer og andre kreaturer ved at pumpe mange spande vand op og bære dem ind i stalden. 6

7 Støbejernsposten. Et industriprodukt afløste træpumpen. Med den typiske galvaniserede jernspand. Plastik kom først efter 2. Verdenskrig. Postens tud er støbt med en tap, så spanden bliver hængende, mens man pumper den fuld. Under spanden ses det typiske trækar til at opfange vand, som spildes eller løber ved siden af spanden. Trækarret ville falde i staver, hvis det tørrer ud. En mindre pumpemodel kunne etableres i et bryggers med sugerør ud til en brønd, men forudsat der lodret under pumpen var plads til et sugesystem som ses på side 6, så det var ikke så almindeligt. Hvis stemplerne inde i pumpen var slidt eller ikke sluttede tæt af anden årsag, skulle pumpen spædes, før den kunne suge. Man hældte simpelthen noget 7

8 vand ned for oven i pumpen, og vandets vægt skulle så holde stemplet nede. Man kunne altid kende sådan en pumpe, for der stod en eller anden mindre beholder på brønddækslet, som kunne bruges til at hælde vand ned i pumpen ovenfra. Ofte var det sidste, som man gjorde, når man pumpede vand, at fylde denne beholder, som så stod på brønddækslet med vandet i, til man igen skulle pumpe og først måtte spæde. Mindre omhyggelige mennesker fyldte simpelthen beholderen fra det algebegroede spildevand i karret under pumpens tud. Uanet hvilken slags vand man brugte til at spæde sin pumpe med, var det set med nutidens øjne en kilde til forurening af brønden, men det så man stort på dengang. Man mente nok, at grundvandets gennemstrømning i den vandåre, som man nåede ned i med sin brønd, var så stor, at det ingenting betød. Husholdningens vandforsyning Vand til brug i husholdningen hentede man i en spand ved vandposten i gården. Spanden stod i køkkenet, som regel på en taburet ved siden af brændekomfuret. På væggen hang pottemålet, - et blikkrus - som man øsede vand op med fra spanden. Da metersystemet blev indført i Danmark ved lov i 1907, blev det herefter et litermål, men man blev ved med at sige et pottemål, og det blev brugt, indtil man fik indlagt rindende vand i husene, og vandspanden ikke længere var fast inventar i køkkenerne. Pottemålet, som man øsede vand op med fra vandspanden i køkkenet. I hanken sidder endnu den snor, det nok hang i på en krog over vandspanden.. En liter vand i et vandfad var nok til at vaske hænder og ansigt. Målet her er købt på et loppemarked i Harløse Forsamlingshus til bevaring i Lokalarkivet for Alsønderup-Tjæreby Sogne. Når man skulle udenfor og pumpe hver eneste spand vand op ved vandposten i gården, så lærte man at spare på vandet i køkkenet. Et litermål vand i et vandfad var tilstrækkeligt, ikke blot hvis man skulle vaske hænder, men også resten af den daglige personvask det vil sige også ansigt og måske hals. Nogle steder havde man dog et servantestel i soveværelset, hvor man hver dag stillede en kande vand ind. Det er klart, at man ikke havde vandskyllede toiletter, hvis man skulle ud i gården til brønden og pumpe hver eneste 8

9 spand vand op og bære den ind. De W.C.-er, man dengang havde, bestod af et sæde med en spand eller tønde under, som blev tømt, når den var ved at være fuld. Den slags W.C.-er var anbragt i udhuse eller staldbygninger, for de lugtede. Man stod ikke op og gik derud om natten, derfor havde man også normalt en potte eller toiletspand i sit soveværelse til natlig vandladning. Den gik man så ud og tømte udenfor næste dag. Havde man en servante i sit soveværelse, tømte man også det brugte vaskevand fra servantekummen ud i sin toiletspand, før man tømte den. Vi fortæller ikke disse ting af en særlig latrinær interesse, men for at afspejle for nutiden, hvordan vilkårene var. I nogle hjem med kort afstand fra brønd til køkken kunne man installere en såkaldt vinge- eller vippepumpe til håndkraftbetjening i køkkenet. Den var af støbejern. Der førte et sugerør fra den gennem jorden ud i brønden. Vippepumpen placeredes ved køkkenvasken, og ved at trække håndtaget frem og tilbage kunne man pumpe vand op fra brønden. Det var et betydeligt fremskridt, hvor man lod en vingepumpe installere, men det var stadig med håndkraft, man pumpede vandet op og ind, og det var vand med brøndens kolde temperatur. Småbørn kunne bades i køkkenet i vand varmet på brændekomfuret, men når eller hvis der ellers skulle bades, måtte man bære det fornødne antal spande vand ind i vaskehusets gruekedel og tænde op under den og holde ilden ved lige. Når så vandet var blevet varmt nok, skulle det øses op i de kar eller baljer, som man skulle vaskes i eller fra. Søskende blev som oftest vasket flere i træk i det samme vand. Under disse vilkår var der formodentlig mange voksne, som kun meget sjældent eller aldrig blev vasket i varmt vand på hele kroppen, og det er sandsynligt, at tjenestefolk på landet ofte ingen mulighed havde for at få varmt vand til kropsvask. Nye tider fra sidst i 1930-erne de mere velstående kunne få vand ført ind ved privat el-pumpe i brønden. Elektriciteten indførtes i Harløse i Og fra 1930-erne begyndte man nogle steder først hos de lidt mere velstående eller progressive, samt ved nybyggeri at få sat en elektrisk pumpe ned i sin brønd. Så kunne man gennem rør pumpe vandet ind i huset og få rindende vand i køkken og vaskehus, og ved landbruget, hvor mælkeprisen var afhængig af hygiejnen bl.a. i malkerum og ved kreaturvanding i stalde. Meget mere avanceret kunne man få indrettet vandskyllet toilet og endog badeværelse, men varmt vand i nogle af vandhanerne forudsatte en opvarmningsinstallation - et centralfyr eller en el-vandvarmer. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig i 1945 begyndte malkemaskiner at blive almindelige ved større malkebesætninger. Men skulle man have malkemaskine, var rindende vand en nødvendighed, og drev man landbrug i Harløse eller Tjæreby, så måtte man have sat en el-pumpe i sin brønd og få lagt vand ind, altså en betydelig udgift ved siden af anskaffelse og installation af en malke- 9

10 maskine. Men i årene efter krigen og op til 1959, hvor vandværket kom, fik de fleste mennesker i følge smedemester Erik Christoffersens oplysninger installeret deres egen elektriske pumpe i deres brønd, så de fik rindende vand inde og i stalde og malkerum. Det førte til, at mange fik installeret vandskyllet toilet ofte tilknyttet et badeværelse -, og så måtte man have nedgravet en såkaldt septiktank til biologisk nedbrydning af sit spildevand og videre afløb til kloak - eller, hvor der ikke var blevet kloakeret, ud i naturen til sivebrønd, jorden, dræn, grøfter eller moser. Man havde oprindelig stor tillid til jordens filtrerende og rensende kraft over for nedsivende vand, også spildevand. Men ikke alle fik elpumpe i deres brønd. Kirsten Larsen, værkets regnskabsfører, fortæller, at hun fra barn husker, at hos hendes forældre var vandspanden i køkkenet eneste indendørs vandforsyning, indtil vandværket kom, og vandspanden skulle man hyppigt ud og pumpe fuld ved vandposten i gården. Smedemester Erik Christoffersen lige fra starten nøglepersonen i Harløse Vandværks hidtidige historie. Nedsatte sig i 1951 som ganske ung som selvstændig smedemester i Harløse umiddelbart efter afslutning af læretid i Skævinge. Udførte sammen med smedemester Søren Nielsen, Ullerød, VVSarbejdet ved Harløse Vandværks anlæg og ledningsnettets etablering. Var i værkets bestyrelse fra starten i 1959 og til 1997, heraf bestyrelsesformand fra 1962, i 35 år. Varetog pasning af og tilsyn med værket i alle årene, og fortsatte hermed også efter sin udtræden af bestyrelsen. Har udført VVSarbejdet ved anlæg af ledningsnettet ved flere andre vandværker, f. eks. Alsønderup Vandværk. 10

11 Københavns Vandforsyning sænkede grundvandet brøndene ville tørre ud Københavns Kommune havde meget tidligt vist nok allerede før 2. verdenskrig sikret sig rettigheder til indvinding af grundvand i Nordsjælland til den voksende hovedstads forsyning med drikkevand. Den slags tilladelser henhørte dengang under særlige myndigheder kaldet landvæsenskommissioner nedsat af indenrigsministeren og normalt med en byretsdommer udpeget som formand. Rådgivende ingeniør Dines Jørgensen, Hillerød. skrev i anledning af Københavns vandindvinding den 17. okt følgende, som ridser udviklingen op: Forslag til privat fællesvandværk for Harløse m.v. Da Københavns Vandforsyning inden for snarlig fremtid vil påbegynde pumpningen fra kildepladserne Attemose og Æbelholt, må det påregnes at et stort antal brønde i området Ny og Gl. Harløse, Tjæreby Harløse Overdrev samt Freersvang vil blive tørlagt. Det vil herefter være nødvendigt at fremskaffe en anden form for vandforsyning. Da den lokale befolknings indvinding af vand, jf, vandforsyningsloven m. v, altid vil være fortrinsberettiget, har der af et nedsat udvalg været ført forhandlinger med Københavns Vandforsyning om hvilket område, der burde medtages under et nyoprettet fællesvandværk og om et evt. tilskuds størrelse. I samråd med Københavns Vandforsyning er der herefter udarbejdet følgende projekt: Så følger beskrivelsen af et kommende Harløse Andelsvandværk. Det fører for vidt her at komme ind på den tekniske beskrivelse, men de økonomiske overslag er interessante. Vandværket foreslås anlagt i Ny Harløse, bestående af en pumpestation og en vandboring, fordi der i Ny Harløse var kloakeret og derfor lav risiko for vandforurening i jorden. Der anslås efter beboerantal og kreaturhold et gennemsnitligt døgnforbrug fra værket på 138 kubikmeter. (Det kan her indskydes, at efter det gennem årene stærkt reducerede kreaturhold var forbruget nede på ca. 80 kubikmeter i døgnet i 2008t) Anlægssummen anslås i 1958 til ca kr., hvoraf Københavns Vandforsynings betaling anslås til ca kr. Værkets ca. 200 kommende andelshavere grundejerne i forsyningsområdet - skal så skaffe ca kr. Der var dog allerede fra Frederiksborg Amts Spare- og Lånekasse tilsagn om et tyveårigt lån på ca kr., forudsat Harløse Kommune ville 11

12 garantere for lånet, og Frederiksborg Amtsråd som tilsynsmyndighed dengang ville godkende denne kommunegaranti. Værkets kommende ca. 200 andelshavere skal så gennem deres ydelser til værket afdrage dette sparekasselån, hvortil værkets årlige ydelse blev anslået til ca kr. Rådg. ingeniør Dines Jørgensen stod for projektet. Harløse Andelsvandværk som det i vore dage ser ud. Selve vandboringen skulle udføres af Københavns Vandforsyning, som skulle garantere, at boringen kunne yde den nødvendige vandmængde. Københavns Vandforsyning skulle bidrage økonomisk, fordi dens oppumpning var årsag til, at lokalområdets brønde ikke længere var tilstrækkelige, men som før nævnt måtte grundejerne i området selv bidrage med et dengang væsentligt beløb, som man lånte og skulle afdrage. Til gengæld blev grundejerne så i fællesskab ejere af deres eget vandværk, og det er de endnu, fordi ejerskabet følger med ejendommen fra ejer til ejer. Københavns Vandforsyning havde forlods betinget sig, at ejerne af samtlige ejendomme, som skulle forsynes af det ny vandværk, tiltrådte en overenskomst med Vandforsyningen til udførelse af et fælles vandværk med tilhørende ledningsnet. Heri forpligtede ejerne sig til at danne et andelsselskab om fælles vandværk, og de fraskrev sig ethvert yderligere krav mod Københavns Vandforsyning udover det tilskud, som vandforsyningen gav til selskabets oprettelse af Harløse Vandværk, bl.a. ved en vandboring. Det kommende fælles vandværk skulle så være forpligtet til vandforsyning af de ejendomme i området, som måtte lide skade på deres hidtidige vandforsyning som følge af Københavns Vandforsynings fremtidige oppumpninger. Denne overenskomst blev tingslyst på alle de omfattede ejendomme. 12

13 Første generalforsamling 12.februar 1959 i Harløse Vandværk hvem der valgtes og nogle af dem, som senere valgtes. Man mødtes selvfølgelig i Harløse Forsamlingshus. Forud var gået meget forberedende arbejde. Forslag til vedtægt var udarbejdet og blev vedtaget. Gårdejer Otto Larsen, Wendelholmgård i Tjæreby, var generalforsamlingens dirigent. Rådgivende ingeniør Dines Jørgensen forelagde forslag til vedtægt, som efter mindre ændringer blev vedtaget enstemmigt. Herefter valgte generalforsamlingen fire bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter, hver for to år, og Harløse Sogneråd havde udpeget et stemmeberettiget bestyrelsesmedlem, så bestyrelsen var på i alt fem. Bestyrelsen blev efter vedtægten bemyndiget til at træffe alle bestemmelser til vandværkets oprettelse, men når vandværket herefter var kommet i normal drift, skulle bestyrelsen fremover lade en generalforsamling afgøre større dispositioner, som må karakteriseres som betydelige ændringer i eksisterende forhold. Andelshaverne var de grundejere, som forsynes fra vandværket, og for at Harløse Andelsvandværk skulle kunne optage de fornødne lån, var de alle fælles om at hæfte økonomisk for gælden. Der havde før generalforsamlingen eksisteret et udvalg til sagens forberedelse. Der foreligger intet om, hvordan det er nedsat. Men udvalget bliver valgt som første bestyrelse. Fhv. murermester Gravs Gravsen blev konstitueret som formand. Han var vist fra Sønderjylland, men havde drevet murervirksomhed i hovedstadsområdet og havde så senere slået sig ned i Gammel Harløse. Han var vandværkets formand fra februar 1959 til sin død i 1962, Gårdejer Peter Jensen, Skjoldegård, var valgt ind i Harløse Sogneråd og blev af dette udpeget som stemmeberettiget bestyrelsesmedlem i vandværket. Det var dengang en fast praksis, at når kommuner gav lånegarantier eller tilskud, skulle kommunalbestyrelsen ved at udpege et medlem af bestyrelsen kunne have indsigt med virksomheden. Næstformand blev proprietær Chabot, ejer af Lønsgård. Til Lønsgård blev fra 1800årenes begyndelse ustandseligt opkøbt flere matrikelnumre, så Lønsgård efter Sophienborg var den største landejendom i Harløse Kommune. Derfor lå der arealer, som hørte til Lønsgård, rundt om i sognet, bl. a. et areal klods op af, hvor vandværket blev bygget. I 1970 solgte Chabot Lønsgård til Statens Frøforsøg, og han udtrådte af vandværkets bestyrelse efter 21 år. Til vandværkets første bestyrelse valgtes videre mejerist Hans Petersen, Tjæreby, som blev kasserer, en post han varetog indtil 1969, i 10 år. Han førte som regel også protokollen, formodentlig fordi han havde en flydende, letlæselig håndskrift og en sikker sprogbehandling og retskrivning. I hans tid og i mange år efter udpegede bestyrelsen ingen såkaldt sekretær. 13

14 Endelig indvalgtes i 1959 smedemester Erik Christoffersen, Harløse, i vandværkets bestyrelse, hvor han havde sæde indtil 1997, en hidtidig rekord på 38 år, heraf de 35 som bestyrelsens formand. Med en bestyrelse, hvoraf tre af fem, sad i 10, 21 og 38 år, var der kontinuitet og stabilitet. Der var også ro på generalforsamlingerne i de første mange år, for udover bestyrelsen kom sjældent flere end 1, 2, 3 eller 4 andelshavere. I 1979, da mejerist Hans Petersen efter 10 år gik ud af bestyrelsen, valgtes ostemester Wilhelm Stark, Ny Harløse, til kasserer, hvilket også han var i 10 år, til han i 1979 ønskede at udtræde. Han fik reduceret antallet af betalingsterminer og kørte selv rundt med de fleste regninger, så han også fik en snak med folk. Herefter blev Jørgen Olsen kasserer. Efter otte år på posten ønskede han at udtræde fra Fra engagerede bestyrelsen revisor Kirsten Larsen, Freersvang, som professionel regnskabsfører og kasserer. Man erkendte, at disse opgaver have nået et niveau over, hvad kunne bestrides af valgte bestyrelsesmedlemmer. Vandværket svarede til en almindelig virksomhed med moms m. v., og nu forestod pligt til etablering af vandmålere med fremtidig individuel afregning efter målt forbrug som følge. Revisor Kirsten Larsen, Freersvang, Harløse Vandværks ansatte regnskabsfører og kasserer siden 1989, foreløbig i 2009 i 20 år. På generalforsamlingen i 1997 gik smedemester Erik Christoffersen af som formand og bestyrelsesmedlem efter 38 år i betyrelsen, heraf 35 år som formand. Som ny formand valgtes Ole Stark, Ny Harløse, og han har nu i 2009 været formand i 12 år. Han har således som bestyrelsesmedlem allerede overgået sin fars åremål. Han var i bestyrelsen i 10 år. 14

15 Gårdejer Ole Stark, Skovmosegård, Harløsevej 164, Freersvang, formand for Harløse Vandværk siden 1997 Vandværkets oprettelse og virke siden hen Smedemester Erik Christoffersen kom fra begyndelsen i 1959 til at varetage vandværkets pasning og det VVS-arbejde, som værket skulle have udført. Og det gør han delvis den dag i dag, dog fra år 2000 med assistance fra bestyrelsesmedlem og ingeniør Keld Bøhm Jensen, som også har anvendt sin professionelle kunnen til at udarbejde en meget specificeret, men overskuelig teknisk beskrivelse af vandværket, som kan lette fejlfinding og fremskaffelse af dele til reparation og udskiftninger. Sammen med daværende smedemester Søren Nielsen, Ullerød, var smedemester Erik Christoffersen allerede underentreprenør på VVS-arbejdet ved værkets ledningsnet ved dets oprettelse i Hovedentreprenøren var dengang Rudolf Hansen, Vester Strødam, det firma som blev videreført under Køster-navnet. Der blev efterhånden anlagt ca. 30 kilometer forsyningsledninger i Harløse Vandværk. I sådan et landdistrikt var bebyggelsen jo spredt. Andelsselskabet købte i 1959 af mejeriejer Øder en grund i Ny Harløse til anlæg af vandværket, et areal på 508 m2 for kr. plus omkostninger. De 508 m2 viste sig efterhånden for lille, og værket lejede et tilstødende areal 15

16 på 201 m2. I november 1969 købte vandværket så dette areal af proprietær Chabot, Lønsgård, for 3015 kr. Købet havde nok sammenhæng med, at Chabot i 1970 sælger Lønsgård, og man ville have den sag ordnet inden. Ved den handel er der den mærkværdighed, at Chabot underskriver både som sælger af jorden og som køber, fordi alle i vandværksbestyrelsen, som han selv var indvalgt i, skulle underskrive for vandværket som køber. Den vandboring, som Københavns Vandforsyning udførte i 1959, var 51,6 m. dyb. Man var i de nederste 16 meter nede i kalk- og flintlag. Ved en prøvepumpning i 1959 gav boringen den fastsatte vandmængde på mindst 18 kubikmeter pr. time. Københavns Vandforsyning havde dermed opfyldt den del af sin forpligtelse overfor Harløse Vandværk, som overtog boringen til eje. Råvandet indeholder den lugtløse luftart metan og opløste jernforbindelser, der påvirkes af ilt, når vandet kommer op, så jernet udfældes som rust og okker. På værket skal det oppumpede vand derfor gennemblæses, dels så metanen forsvinder, og dels så jernet iltes og udfældes, og man efterfølgende kan filtrere det væk. Enkelte gange gennem årene viser de påbudte laboratorieundersøgelser, at mindre mangler opstår i disse processer. Værkets bestyrelse må så foretage afhjælpninger og udskiftninger og søge bistand hos specialfirmaer. Men generelt er den udpumpede vandkvalitet fin. Fra vandværkets barndom Smedemester Erik Christoffersen, t.v., efter sin flytning til Ny Harløse, her med Foto-Andersen, fotograf Otto Andersen, t.h., som havde sommerhuset Degnebakken, men ellers drev fotoforretning inde på Gl. Kongevej Der kom flere andelshavere til med årene, dels fra byggeri, dels fra områder uden for det hidtidige ledningsnet. De måtte så betale stikledning til deres ejendom og en tilslutningsafgift svarende til en andel af værkets værdi - et beløb som med årene selvfølgelig er steget en hel del. 16

17 I 1962 påstod et par grundejere, som ikke var med fra begyndelsen, at København ved oppumpning havde skadet deres brønde, og derfor burde betale for deres tilslutning til Harløse Vandværks ledningsnet. Vandværket sendte sagen til Københavns Vandforsyning. Men den københavnske vandforsyning havde sine beviser i orden. Begge brønde var en del af de mange, mange lokale brønde, hvis vandstand Københavns Vandforsyning havde ladet en landinspektør måle allerede i 1941 for at have overblik over de mulige skader, når Vandforsyningen engang, forforsinket af besættelsen ,kom i gang med vandindvinding i området. Den ene ejers brønd havde nu (i 1962) en afstand fra dæksel til vandspejl på 1,20 m. og en dybde på 2,98 m. til bunden. I 1941 var de tilsvarende tal 1,59 m. og 3 m. Vandspejlet i 1962 stod altså 21 cm. højere end i 1941, så nogen skade fra Københavns Vandforsyning var der ikke sket her. For den anden ejendom var tallene lignende. Altså fik ejerne ikke medhold og måtte selv betale tilslutningsafgift og egen vandledning, hvis de ville i Harløse Vandværk. På et tidspunkt blev vandboringens kapacitet bekymrende i forhold til et stigende forbrug, og der søgtes om tilladelse til at indvinde mere vand. Efter lang tid blev en tilladelse betinget af, at vandværket lod foretage en ekstra boring. Det skete, så værket i dag har to boringer. Den nyeste er anlagt i Den er 54 m. dyb og også nede i kalklag. Det er nu den dagligt benyttede boring, mens boringen fra 1959 mere fungerer som reserveboring. Som nævnt udpegede Harløse Sogneråd et medlem af bestyrelsen, fordi der var kommunegaranti for vandværkets lån. På den post afløstes Peter Jensen, Skjoldegård, i 1962 af Ove Larsen. I 1970 blev Harløse Kommune indlemmet i Hillerød Kommune, som udpegede byrådsmedlem Mogens Muff Hansen til vandværkets bestyrelse. For Hillerød Byråd var der flere af den slags repræsentationer, end byrådets medlemmer kunne overkomme, så byrådet gik ofte over til at udpege tillidsfolk fra de politiske partier, især med lokal tilknytning. Således blev Knud Wendelholm, Tjæreby, udpeget til vandværket fra De politiske partiforeninger forudskikkede vist, at de diæter, som man kunne få fra kommunen som byrådsudpeget for deltagelse i den slags møder, dem gav man så til sin vælgerforening. Men fra 1990 fik byrådsmedlemmer faste vederlag og ingen diæter for møder. Så var kommunens møderepræsentation i vandværker og andet, der fik garantier eller tilskud, ikke længere nødvendig. Vandværket ændrede nu vedtægt, så der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer i stedet for som hidtil 4, og så blev Knud Wendelholm valgt af generalforsamlingen. Bestyrelsen har fastholdt beboernes rådighed over deres eget vandværk, men bestyrelsen er meget taknemmelig for den velvillige tekniske hjælp og bistand, der i de senere år er ydet fra Hillerød Kommunes vandværk, bl.a. til sporing af vandledningers forløb og lækager. 17

18 Vandværkets bestyrelse , samt regnskabsfører Kirsten Larsen ( i midten). Ellers fra venstre Flemming Petersen, John Pedersen, Michael Roland, Ole Stark (formand), og Keld Bøhm Jensen. I 1993 måtte bestyrelsen tage stilling til den nye statsskat på alt vand, som blev målt udpumpet fra vandværket. Skatten blev kaldt en afgift, idet staten af såkaldte afgifter får 25 % yderligere i indtægt af den moms, der lægges oveni. Efterhånden var også kommunernes spildevandsudgifter væltet over på afgift af vandforbrug målt hos forbrugerne, også med sikre momsindtægter for staten. Når noget hedder en afgift, omfattes det tilsyneladende heller ikke af såkaldte skattestop. Pr skulle der være sat vandmålere op på alle forsyningssteder i værket. Men på et møde den 7. februar 1996 konstaterede bestyrelsen, at det ikke var sket 16 steder, og den konstateredes, at målere stadig ikke var opsat 6 steder, hvilket bestyrelsen så ville overdrage til kommunen. Der viste sig alvorlige divergenser mellem de to former for måling, dels af vand, der måltes udpumpet på værket, og dels summen af, hvad der måltes på forbrugernes målere, dvs. mellem hvad værket skulle betale afgift af, og hvad forbrugerne skulle betale af. Kontrol, korrektioner og udskiftninger af målere ikke mindst på værket - blev aktuelt, og man gik i gang med lækagesøgning på ledningsnettet. Det gav resultater, så der var færre utætheder og udsivninger fra ledningsnettet ud i jorden, og mere korrekte målinger af udpumpet vandmængde. Men sivning af rent vand ud i jorden, som værket altså afkræves statsskat af i form af afgift plus moms af, kan aldrig helt undgås. 18

19 Mens det vil tage det offentlige nærmest menneskealdre at udbedre landets utætte kloakledninger og hindre overløb fra kloakværker, så forurenet spildevand ikke mere løber ud i naturen, så har det officielle Danmark udviklet en sand skræk for, at der skulle sive lidt rent vandværksvand ud i jorden, selvom det meste af det blot siver tilbage til grundvandet, som det kom fra. Såkaldt grønne afgifter har gjort drikkevand til skatteobjekt for stat og kommuner. Også Harløse Vandværk må derfor anvende mange penge og kræfter på lækagesøgning af ledningsnet og kontrol af vandmålere for at undgå at betale skat af, hvis lidt rent vandværksvand skulle sive fra utætheder i værkets ledningsnet og tilbage til jordens grundvand. Bestyrelsesprotokollen vidner om, at disse forhold har optaget en væsentlig del af bestyrelsens virke. I Harløse Andelsvandværks forsyningsområde ophørte de enkelte ejendommes og huses selvforsyning med vand fra egen brønd for 50 år siden. Vi har her beskrevet forholdene før, som vandværket afløste, og de bekvemmeligheder, som vandværket sikrede beboere og erhverv i forhold til levevilkårene før. Vandværkets drift har hele tiden forudsat, at der var mennesker i lokalområdet, som var villige til, for ingen eller en meget beskeden betaling, at påtage sig hverv som medlemmer af værkets bestyrelse. Derfor skal de slutteligt ved navn nævnes her, for den indsats, som de på det felt har ydet lokalsamfundets øvrige beboere. Medlemmerne af Harløse Vandværks bestyrelse og deres funktionsperioder Fhv. murermester Gravs Gravsen, Gl. Harløse, formand, Smedemester Erik Christoffersen, Ny Harløse, formand Gårdejer Peter Jensen, Skjoldegård, udpeget af Harløse Sogneråd, Proprietær A. B. C. Chabot, Lønsgård, Mejerist Hans Petersen, Tjæreby, kasserer, Sognerådsformand Ove Larsen, udpeget af Harløse Sogneråd, Gdr. Svend Christensen, Nebbegård, Ostemester W. Stark, Skovmosegård, kasserer, Byrådsmedlem Mogens Muff Hansen, Udpeget af Hillerød Byråd, Gdr. Knud Jensen, Harløsegård, Slagter Jørgen Olsen, Nordkød, Ny Harløse, kasserer,, Gdr. Knud Wendelholm Larsen, Tjæreby, udpeget af Hillerød Byråd, Helmer Larsen, Freersvang, Gdr. Holger Jensen, Skjoldegård, Gdr. Knud Wendelholm Larsen, Tjæreby, nu valgt på generalforsamlingen, Jørn Olsen, Bjørk Larsen, Ny Harløse, Gdr. Ole Stark, Skovmosegård, formand fra 1997, John Pedersen, Harløse Forsamlingshus, Hans Harrild, Gl. Harløse Per Plannthin, Ny Harløse, Keld Bøhm Jensen, Tvedsagervej, Ny Harløse Henrik Kristensen, Tjæreby Michael Roland, Nordhøjvej, Flemming Petersen, Ny Harløse - Fra ansættes revisor Kirsten Larsen, Freersvang, som regnskabsfører og kasserer. 19 Ole Blåkilde

20 Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv afholder Lokalhistorisk aften og generalforsamling 2009 på Kulsviergården i Alsønderup onsdag den 18. marts 2009 kl Fri adgang, ingen entré. Ikke-medlemmer er også meget velkomne. Lokalhistorien er for alle Mød talrigt op. Aftenens tema Fortællinger om synlige, lokale huse, gårde og ejendomme og om nogle af deres beboere gennem tiden. Illustreret med mange nyere og ældre fotos. Vi serverer kaffe eller te med hjemmebagt for en beskeden pris. Øl og vand kan købes til Kulsviergårdens populære priser. Frivillige bidrag til leje af salen på Kulsviergården modtages med tak. Noter i kalenderen, at det er kl den 18. marts.. ========================================================== LOKALARKIVET & ARKIVFORENINGEN FOR ALSØNDERUP-TJÆREBY SOGNE oprettet i års jubilæum i ikke kun for medlemmer - alle er velkomne Arkivet er åbent alle mandage 18, En anden dag og et andet tidspunkt kan altid aftales med arkivleder & kasserer Lissi Carlsen, tlf Arkivets beliggenhed: Kør til Alsønderup og ad Baunevej (vejen til Bendstrup). Drej lige efter Alsønderup Skole ind ved skiltningen til Rønnehuset og til Baunevej 12. Gå til skolebygningen til højre og ned ad kældertrappen og frem til lokale 014. Arkivets post-, telefon- og -adresse er hos arkivleder & kasserer Lissi Carlsen, Stutmesterparken 3, 2. sal, 3400 Hillerød. Tlf Arkivets hjemmeside: www. lokalarkiv.alsoenderup.dk. Kontingent i 2009, 100 kr., par i alt 140 kr.: Sponsorer 500 kr, gerne efter behag mere. 394 personlige medlemmer har betalt kontingent for private sponsorer støttede. Bank. Danske Giro kt Nordea reg kt CVR-nr Dette magasin Oplag 500 stk. 4 gange årligt. Redaktør:Ole Blåkilde. ISSNnr: Tryk: Hillerød Grafisk, Huginsvej 6 E, 3400 Hillerød. Modtagere: Medlemmer, sponsorer. presse, Hillerød Byråds medlemmer, andre arkiver m. fl. Eftertryk af tekst tilladt med kildeangivelsen: Alsønderup-Tjæreby Lokalarkivs magasin nr. 1. feb , af illustrationer dog kun efter arkivets accept forud og evt. mod en mindre betaling. Lokalarkiv og forening drives af frivillige. Ingen modtager løn eller andre ydelser herfor. Arkivet kan altid bruge nye medarbejdere, som kender lidt til computer og/eller lokalsamfundene. Lån arkivet dine familiefotos og dokumenter til kopiering og bevaring for eftertiden Hjælp os til at gøre vores fotosamling af sognenes beboere i fortid og nutid mere komplet. Vi bistår dig gerne med at finde din nordsjællandske slægt, dens sidegrene og spredning. 20

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A.

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 241006 V E D T Æ G T E R FOR BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 1. Navn og hjemsted 1. 1.1. Selskabets navn er Baunehøj Vandværk A.m.b.A. 1.2 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune, under sammenlægning til Gribskov

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Dåstrup Vandværk A.m.b.A.

Dåstrup Vandværk A.m.b.A. Referat fra den ordinære generalforsamling tirsdag den 17. marts 2015 Tirsdag den 17. marts 2015 kl.19.30 afholdt Dåstrup Vandværk a.m.b.a. ordinær generalforsamling i Dåstrup Forsamlingshus med følgende

Læs mere

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris.

1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. Love for Andelsselskabet Bjergby Mark Vandværk. 1 Selskabets formål er at forsyne medlemmernes ejendomme samt eventuelle andre forbrugere med godt vand til billigst mulige pris. 2 Som medlem af selskabet

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer.

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Søbjerg Vandværk generalforsamling 24. april 2014. Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Jeg vil gerne

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 I/S Mammen Bys Vandværk 100 år med rent vand 1906-2006 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 Vandets evige kredsløb Model af vandets kredsløb i naturen. Tallene angiver hvor lang tid vand befinder

Læs mere

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004 Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening Vedtægter 2004 # Redaktionelle ændringer foretaget efter generalforsamling 2010 Side 1 Oversigt 1. Navn hjemsted og værneting 2. Formål 2.a 2.b

Læs mere

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S

FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S DIT FORSYNINGSSELSKAB VELKOMMEN Kære forbruger i Allerød Kommune. Velkommen til dit forsyningsselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Forsyningen Allerød Rudersdal har

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

Lynvejledning Vandforsyning

Lynvejledning Vandforsyning Lynvejledning Vandforsyning Gælder for vandværkerne i nykøbing falster, Nysted, sakskøbing og stubbekøbing Guldborgsund Forsyning Denne brochure giver et hurtigt overblik over en række af de regler og

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk

VEDTÆGTER. For. Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk VEDTÆGTER For Andelsselskabet FREJLEV VANDVÆRK www.frejlevvand.dk Navn og hjemsted 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er FREJLEV VANDVÆRK. Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. Formål Medlemmer

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Generalforsamling d. 13.04.15 Kl. 19.30 på Faldsled gl. skole. Dagsorden. Flemming Lunde Hansen. Mona Rasmussen

Generalforsamling d. 13.04.15 Kl. 19.30 på Faldsled gl. skole. Dagsorden. Flemming Lunde Hansen. Mona Rasmussen Generalforsamling d. 13.04.15 Kl. 19.30 på Faldsled gl. skole Dagsorden 1. Valg af dirigent / stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse 4. Budget for

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

VEDTÆGTER. BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar)

VEDTÆGTER. BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar) Torvegade 8 DK-8850 Bjerringbro Tel +45 87 51 10 00 Fax +45 87 51 10 11 VEDTÆGTER for BJERRINGBRO FÆLLESVANDVÆRK a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar) 1. januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst Side

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Brunskær Vandværk A.m.b.a. www.brunsvand.dk best@brunsvand.dk

Brunskær Vandværk A.m.b.a. www.brunsvand.dk best@brunsvand.dk Brunskær Vandværk A.m.b.a. Dagsorden: 1. Valg af dirigent I henhold til vedtægternes 8 indkaldes herved til: Ordinær generalforsamling Søndag den 22. juni 2014 kl. 10:30 i Østergård forsamlingshus, Karlebyvej

Læs mere

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013. Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Velkommen til årets sidste nyhedsmail fra Vrist Pumpelag Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2010.

Bestyrelsens beretning for 2010. Bestyrelsens beretning for 2010. 2010 har været et tilfredsstillende år for Vemmelev Forlev Vandværk (VFV). Produktion: VFV har i 2010 produceret 167.000 m³ (163 000 m³) drikkevand, af god kvalitet, til

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. Stiftet 23. januar 1962 Indholdsfortegnelse: 1..Selskabets hjemsted. 2..Selskabets formål. 3...Forsyningsområde. 4..Anlægs og Driftskapital. 5..Betaling. 6..Regnskabsår.

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Ejerforeningen Vesterbrohus

Ejerforeningen Vesterbrohus Ejerforeningen Vesterbrohus Vesterbro 39 og Kirkegårdsgade 2, 9000 Aalborg Referat fra generalforsamling den 8. maj 2014 1. Optælling af stemmer, inkl. skriftlige 2. Valg af dirigent og referent 3. Bestyrelsens

Læs mere

10-11-2011 Side 1 af 5

10-11-2011 Side 1 af 5 Side 1 af 5 Låstrup - Nr. Rind Vandværk har holdt ordinær generalforsamling torsdag den 22.februar kl. 19 00 2007 i Nr. Rind Forsamlingshus. Tilstede: Der var mødt 12 forbrugere op, formanden bød velkommen.

Læs mere

Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME

Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME 1 Navn og hjemsted. 1.1 Selskabets navn er Brovst Fjernvarme a.m.b.a. 1.2 Selskabets hjemsted er Brovst. 2. Formål og forsyningsområde. 2.1 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK

VEDTÆGTER. for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK VEDTÆGTER for I/S KIRKE HYLLINGE VANDVÆRK 1. Selskabet, der er stiftet den 12. november 1904, er et interessentskab. Selskabet har hjemsted i Bramsnæs kommune. 2. Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling den 6 marts 2007.

Referat af den ordinære generalforsamling den 6 marts 2007. Side 1 af 5 Referat af den ordinære generalforsamling den 6 marts 2007. Den ordinære generalforsamling startede kl. 18.00 hvor Ejerforeningen var vært med pølser og en øl/vand. Til generalforsamlingen

Læs mere

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer.

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Jubilæumsskrift Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Fra ældre tid har der altid været to grundelementer, når man ville bygge et

Læs mere

Dale Korsvej Vandværk I/S Aggebogårdsvej 21 3080 Tikøb. Referat af ordinær generalforsamling, afholdt lørdag den 21, april 2012

Dale Korsvej Vandværk I/S Aggebogårdsvej 21 3080 Tikøb. Referat af ordinær generalforsamling, afholdt lørdag den 21, april 2012 Referat af ordinær generalforsamling, afholdt lørdag den 21, april 2012 Generalforsamlingen blev afholdt i Tikøb Idrætsforenings lokaler, Præstegårdsvej 19 B, Tikøb Pkt. 1. Valg af dirigent: Knud Stokholm

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. Vedtægter for Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. www.svendborgfjernvarme.dk Indholdsfortegnelse: 1. Navn og hjemsted... 3 2. Formål og forsyningsområde... 3 3. Andelshavere/varmeaftagere... 3 4. Selskabets

Læs mere

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Grundejerforeningen Hyrdeengen Grundejerforeningen Hyrdeengen Referat af generalforsamlingen den 11.marts 2009 på Pilehaveskolen. Formanden Michael Egvang bød velkommen. Valg af dirigent: Per Andersen nr. 81 blev valgt. Godkendelse

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune

Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune Vedtægter for private vandværker i Aabenraa kommune Standardvedtægter for private almene Vandforsyninger Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 13. februar 1934, er et andelsselskab, hvis navn

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

I/S HØVELTE VANDVÆRK REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING. Torsdag den 26. marts 2015 kl. 19.30

I/S HØVELTE VANDVÆRK REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING. Torsdag den 26. marts 2015 kl. 19.30 I/S HØVELTE VANDVÆRK REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING Torsdag den 26. marts 2015 kl. 19.30 På KFUM's soldaterhjem, Hesselgårdsvej 29, 3460 Birkerød. 0. Indledning På bestyrelsens vegne har formand

Læs mere

Nye vandledninger i dit område

Nye vandledninger i dit område Nye vandledninger i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye vandrør? Mange af Kalundborg Forsynings vandledninger er gamle og lavet af støbejern. Støbejernsledningerne er ujævne indvendig, så kalk, jern

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten

Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten Der var mødt 24 andelshavere, der repræsenterede 84 stemmer.

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i (NDV) Norddjurs Vandråd. Tidspunkt: Den onsdag 2. marts 2011 kl. 19.00 Sted: Fjellerup Aktivitetshus, Niels Iuels Plads 3, 8585 Glesborg. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden:

Læs mere

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. august 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden:

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. august 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: Vallensbæk Strands Vandforsyning, amba. Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. august 2015 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: 1 Godkendelse

Læs mere

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Maj 2011 Vedtægter for Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934 Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Indholdsfortegnelse Paragraffer side 1. Navn og hjemsted... 2 2. Formål... 2 3.

Læs mere

Broager Vandværk A.m.b.a.

Broager Vandværk A.m.b.a. Broager Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER for Andelsselskabet Broager Vandværk 1993 Vand er livets kilde / skån miljøet Navn og hjemsted 1. Selskabet, der er stiftet den 16. december 1929, er et andelsselskab

Læs mere

Vedtægter for Ræhr Fjernvarme Amba

Vedtægter for Ræhr Fjernvarme Amba Vedtægter for Ræhr Fjernvarme Amba 1.1 Selskabets navn er Ræhr Fjernvarme Amba. 1 Navn og hjemsted 1.2 Selskabets hjemsted er Ræhr by, Thisted Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1 Selskabets hovedformål

Læs mere

UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET D O M afsagt den 23. november 1998 af Vestre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Lis Sejr, Torben Geneser og Mette Helby (kst.)) i ankesag B-1172-97 I/S Hou Vandværk

Læs mere

Velkommen til Vandforsyningens. 125 års jubilæum

Velkommen til Vandforsyningens. 125 års jubilæum Velkommen til Vandforsyningens 125 års jubilæum Før år 1885: Ribes historie: I slutningen af 1800-tallet vandt Ribe sig berømmelse ved at være den by i Danmark hvis indbyggere i størst tal hjemsøgtes af

Læs mere

Referat af. Generalforsamling torsdag den 17. Marts 2011 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat af. Generalforsamling torsdag den 17. Marts 2011 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling torsdag den 17. Marts 2011 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER for SLIMMINGE VANDVÆRK A.M.B.A. 1 NAVN OG FORMÅL Selskabet, der er stiftet den 12. november 1963, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Andelsboligforeningen KIRSTEN KIMERS GÅRD Højdevej 31, st. th. 2300 København S Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Til generalforsamlingen var der fremmødt 36 andelshavere samt indleveret 5

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Åbjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Frederikssund Kommune. 1 FORMÅL 2 Selskabets formål

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtaget på den stiftende generalforsamling, onsdag, den 25. september 1968. Ændret på generalforsamlingen den 24. juni 1978 og den 9. juni

Læs mere

Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015

Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015 Referat af generalforsamling i Sneslev vandværk Den 12-03-2015 1. Valg af dirigent Otto Hansen blev valgt. 2. Beretning for 2014 Beretning ved Erik Larsen Beretning 2014 Sneslev Vandværk har gennem 2014

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE

VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE 1 er vandmålere en god idé? Når en boligforening overvejer individuelle vandmålere, skyldes det som regel, at den fordelingsmodel man bruger er upræcis. Lejlighedens

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. juni 2013 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden:

Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. juni 2013 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: Vallensbæk Strands Vandforsyning, amba. Mødeindkaldelse. Bestyrelsesmøde, mandag, den 17. juni 2013 kl. 19:00 hos Børge Ravn, Gaunøvej 14, 2665 Vallensbæk Strand, med følgende dagsorden: 1 Godkendelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Torsted Vandværk a.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Horsens kommune. 1 2 Formål Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. NAVN OG HJEMSTED Selskabets navn er: Aulum Vandværk a.m.b.a. (Andelsselskab med begrænset ansvar). Selskabet har hjemsted i: Herning Kommune. 1 2 FORMÅL I overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.

Vedtægter. Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten. Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk. Vedtægter Hadsten Varmeværk A.m.b.A. Toftegårdsvej 30A. 8370 Hadsten Tlf. 86 98 11 55. info@hadstenvarmevaerk.dk. www.hadstenvarmevaerk.dk Dagsorden 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Navn og hjemsted 3 2 Formål

Læs mere

Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning

Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning Vedtægter for I/S Dokkedal By Vandforsyning 1. Navn og hjemsted. Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Dokkedal By Vandforsyning, og har hjemsted i Aalborg Kommune. 2. Formål. Selskabets formål

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

VEDTÆGTER. HVAM GL. HVAM KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A.

VEDTÆGTER. HVAM GL. HVAM KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. VEDTÆGTER HVAM GL. HVAM KRAFTVARMEVÆRK A.m.b.A. 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.A. 1.2 Selskabets hjemsted er Hvam i Viborg kommune. 2. Formål og forsyningsområde

Læs mere

Orientering om Dåstrup Vandværk (hjemmeside info) ORIENTERING OM VANDVÆRKET

Orientering om Dåstrup Vandværk (hjemmeside info) ORIENTERING OM VANDVÆRKET 1 ORIENTERING OM VANDVÆRKET 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ORIENTERING OM VANDVÆRKET... 1 KORT HISTORISK BESKRIVELSE... 2 VANDVÆRKETS YDEEVNE... 4 GRUNDVANDET... 4 VANDKVALITET... 4 HAVEVANDING... 5 VANDSPILD...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR BAKKEBØLLE STRAND VANDVÆRK ANDELSSELSKABETS NAVN OG HJEMSTED 1 1. Vandværket er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Bakkebølle Strand Vandværk, som er stiftet d. 18. juni 1967.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 -

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - navn og hjemsted 1 Selskabets navn er Andelsvandværket Helle Vest A.m.b.a. Selskabet er stiftet den 22. februar 2011 ved omdannelse af Andelsvandværket

Læs mere

VEDTÆGTER. VEJBY-TISVILDE FJERNVARME A. m. b. a.

VEDTÆGTER. VEJBY-TISVILDE FJERNVARME A. m. b. a. VEDTÆGTER FOR VEJBY-TISVILDE FJERNVARME A. m. b. a. 1 Navn og hjemsted...3 2 Formål og forsyningsområde...3 3 Andelshavere...3 4 Andelshavernes hæftelse og økonomiske ansvar...3 5 Udtrædelsesvilkår...3

Læs mere

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Balance pr. 31/12 2005 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendt regnskabspraksis Side 3 Påtegning bestyrelsen 4 Revisionspåtegning

Læs mere

Agtrup Sdr. Bjert Vandværk

Agtrup Sdr. Bjert Vandværk Andelsselskabet Agtrup Sdr. Bjert Vandværk Generalforsamling Tirsdag den 20. april 2010, kl. 19.30 Sdr. Bjert Kro Dagsorden: 1: Valg af dirigent. 2: Beretning for det forløbne regnskabsår - 2009. 3: Fremlæggelse

Læs mere

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 med følgende dagsorden: Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I

Læs mere

Medlemmerne har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår som er fastsat i fællesregulativet for private vandværker i Egedal kommune.

Medlemmerne har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår som er fastsat i fællesregulativet for private vandværker i Egedal kommune. Vedtægter for Veksø Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 15. juli 1903, er et interessentskab, hvis navn er Veksø Vandværk I/S. Selskabet har hjemsted i Egedal kommune. Selskabet

Læs mere

2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem disse anlæg at drive fjernvarmeforsyning i Arden by.

2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem disse anlæg at drive fjernvarmeforsyning i Arden by. 1 Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Arden Varmeværk a.m.b.a. 1.2. Selskabets hjemsted er Arden Kommune. 2 Formål og forsyningsområde 2.1. Selskabets formål er at etablere fjernvarmeanlæg samt gennem

Læs mere