Avl og indeksberegning - får

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Avl og indeksberegning - får"

Transkript

1 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning af dyrenes avlsværdi, som er det nærmeste, vi kan komme værdien af de egenskaber, dyret kan videregive til sit afkom. Avlsværdien udtrykker vi i forskellige delindekser og samler i S-indekset. Når vi beregner et dyrs avlsværdi, tager vi blandt andet højde for slægtskab og forholdene, som det enkelte dyr er produceret under. Når vi beregner indekser, tager vi højde for hver race eller racegruppes avlsmål, som igen afspejler de produktionsøkonomiske forhold i fåreholdet. Indekserne er derfor de bedste objek tive mål, fåreavlerne kan få for et dyrs avlsværdi. Det nuværende system med indekser blev taget i anvendelse i Systemet blev dengang grundigt beskrevet af konsulent Jørn Pedersen i Fåreregistrering 1991«, rapport nr. 14 fra Landsudvalget for Kvæg, og et resumé af den beskrivelse skrev vi i Tal om får og geder 1998, rapport nr. 79 fra Landsudvalget for Kvæg, samt i Tal om får og geder 2000, rapport nr. 90 fra Landsudvalget for Kvæg. 4.1 Registrering af data I Fåreregistreringen skal ejeren af besætningen som minimum registrere læmning og hvert af de nyfødte lams afstamning (mor og far) samt tilstand (levende, død inden 3 døgn mv.). Desuden skal ejeren registrere flytninger og afgang af dyr. Ejeren kan derudover registrere læmningernes forløb (let uden hjælp, let med hjælp m.m.), lammenes fødselsvægt og senere vejninger. Ved at deltage i diverse avlsforanstaltninger kan ejeren få resultater fra lineær kåring, individafprøvning og besætningsscanning. Indekserne udtrykker værdien af de egenskaber, dyret giver videre til sit afkom. 75

2 De registrerede data danner grundlaget for vurderingen af dyrenes avlsværdi. De egenskaber, der beregnes avlsværdier for, er: - Kuldstørrelse - Læmningsinterval (kun Dorset) - Livskraft ved fødsel* - Livskraft efter fødsel* - Læmningsforløb* - Alder ved udsætning (maks. 1, 3 og 5 år) - Tilvækst fra 0-60 dage* - Tilvækst fra dage* - Tilvækst ved individprøve - Slagtekroppens form (EUROP-scala) - Muskelareal ved individprøve - Fedttykkelse ved individprøve - Muskeldybde ved besætningsscanning - Fedttykkelse ved besætningsscanning - Eksteriørbedømmelse (19 egenskaber, som samles til 5-6 vægtede gennemsnit) - Kåring (eksteriørbedømmelse før 1995). * For de markerede egenskaber beregnes avlsværdi både hos fåret og hos lammet. Avlsmålet bestemmer egenskabernes basale økonomiske værdi Avlsarbejdet for en race bygger på et fælles avlsmål, som indeholder overvejelser om fremtidens produktionsvilkår og afsætningsmulighed for de produkter, der kendetegner racen. For at skabe avlsfremgang må en races avlere være enige om, hvilke egenskaber de ønsker forbedret hos racen, og hvordan de vil prioritere egenskaberne indbyrdes. Den grundlæggende diskussion om hvilke egenskaber, der indgår i avlsmålet, har ligget fast, siden avlsværdiberegningen for får startede, og de produktionsøkonomiske forhold har ligget nogenlunde stabilt. Det er dog stadig op til raceforeningerne at prioritere og justere avlsmålet hen ad vejen. Kuldstørrelse Læmningsinterval (kun Dorset) Livskraft ved fødsel Læmningsforløb Livskraft efter fødsel (som mor) (som mor) (som mor) Fårets alder ved udsætning (max 1 år) Fårets alder ved udsætning (max 3 år) Fårets alder ved udsætning (max 5 år) Tilvækst ved 2 mdr. (som mor) Tilvækst ved 4 mdr. (som mor) Livskraft ved fødsel Læmningsforløb Livskraft efter fødsel (dyret selv) (dyret selv) (dyret selv) Livskraft S-indeks Tilvækst ved 2 mdr. (dyret selv) Tilvækst ved 4 mdr. (dyret selv) Klassificering Kødareal, individprøve Fedttykkelse, individprøve Kødtykkelse, besætningsscanning Fedttykkelse, besætningsscanning Egen tilvækst Kuldstørrelse Moderegenskaber Holdbarhed Mælketilvækst Slagtekvalitet Krop Størrelse Type Forpart Ryg Kryds Køller Lemmer Type (Kåring) (Kåring) (Kåring) (Lin. Bed.) Eksteriør Figur 4.1 Egenskaber der indgår i de enkelte delindekser og i S-indekset 76

3 De oprindelige basale økonomiske værdier blev beregnet af landskonsulent Poul Martin Dyrvig, Landskontoret for Kvæg. Principperne og resultaterne er indgående beskrevet i Tidsskrift for Dansk Fåreavl nr. 10, Siden da har flere racer ændret avlsmål og derved også de basale økonomiske værdier for de enkelte egenskaber. De basale økonomiske værdier for de egenskaber, der indgår i S-indekset, og som er anvendt i år 2002, er vist i tabel 4.1. S-indeksets opbygning Der er i alt 8 delindekser i S-indekset. Hvordan egenskaberne indgår i delindekserne og dermed S-indekset, er beskrevet i det følgende og ses i figur 4.1. Kuldstørrelse Ved beregningen af indekset for kuldstørrelse indgår hos alle racer egenskaben kuldstørrelse og hos Dorset desuden læmningsinterval. Hos Dorset ville et mere korrekt navn være indeks for frugtbarhed. Kuldstørrelsen er en optælling af alle de fødte lam, levende såvel som dødfødte. Læmningsintervallet er afstanden mellem to læmninger. Moderegenskaber Indekset for moderegenskaber er beregnet ud fra 3 oplysninger: - Lammenes livskraft ved fødsel - Læmningsforløb - Lammenes livskraft efter fødsel. I alle tilfælde bliver de 3 registreringer vurderet som en egenskab hos de får, der læmmer. Mælketilvækst Mælketilvækst skyldes hovedsageligt fårets mælkeydelse. Indekset bliver beregnet på grundlag af 3 registreringer: - Fødselsvægt - 2-måneders vægt - 4-måneders vægt. Langt den vigtigste af disse 3 egenskaber er 2-måneders vægten, men de to andre registreringer er meget nyttige ekstra informationer, som øger sikkerheden på dette indeks. Holdbarhed Holdbarheden er baseret på 3 registreringer hos får: - Alder fra første til sidste læmning (maks. 1 år) - Alder fra første til sidste læmning (maks. 3 år) - Alder fra første til sidste læmning (maks. 5 år). De 3 registreringer er avlsmæssigt meget tæt forbundne. Den centrale registrering er den sidste af de 3 registreringer, men de to andre målinger øger sikkerheden betydeligt. Livskraft Indekset for livskraft er baseret på de samme registreringer som indekset for moderegenskaber, nemlig: - Lammenes livskraft ved fødsel - Læmningsforløb - Lammenes livskraft efter fødsel. Ved beregningen af dette avlsværdital bliver perspektivet vendt, således at de 3 egenskaber bliver vurderet som egenskaber hos de lam, der bliver født. Indekset for livskraft vurderer altså lammets egen livskraft, mens indekset for moderegenskaber vurderer fårets evne til at sørge for, at lammet har en god livskraft. Egen tilvækst Indekset for egen tilvækst er baseret på 3 registreringer: - Fødselsvægt - 2-måneders vægt - 4-måneders vægt. Den centrale registrering er 4-måneders vægten, men de to andre registreringer er meget nyttige ekstra informationer. 2-måneders vægten vil også give information om lammets tilvækstevne. For at opnå en god 2-måneders vægt skal fåret have en høj ydelse, men hvis lammet ikke samtidig har gode arvelige egenskaber for tilvækst, kan den gode ydelse hos fåret ikke blive udnyttet fuldt ud. Hvis et dyr har været på individprøvestation, vil indekset for tilvækst også indeholde individprøvens resultat (vækstindeks). Slagtekvalitet I beregningen af indekset for slagtekvalitet indgår 5 registreringer: - Slagtekroppens form målt på EUROP-skalaen - Muskelareal målt på individprøven - Fedttykkelse målt på individprøven 77

4 Tabel 4.1. Økonomiske værdier for egenskaber i S-indekset (anvendt i 2002). Egenskab Værdi Texel Suffolk Shropshire Dorset Oxforddown og Schwarzkopf Korthale Øvrige Kuldstørrelse kr./lam Læmningsinterval kr./dag , Maternel livskraft kr./lam ved fødsel Maternel livskraft kr./lam efter fødsel Maternelt kr./point læmningsforløb Holdbarhed (max kr./dag 0,39 0,6 0,54 0,8 0,49 1 0,25 0,8 5 år) Maternel tilvækst kr./g/dag 0,76 0,74 1,72 0,9 1,2 1,2 1 0,84 ved 2 mdr. Egen livskraft ved kr./lam , fødsel Egen livskraft kr./lam , efter fødsel Eget kr./point , læmningsforløb Egen tilvækst ved kr./g/dag 0,88 0,93 1,75 0,9 1,11 1,2 0,94 0,84 2 mdr. Slagtekroppens kr./point , form Fedttykkelse kr./mm Krop (kåring) kr./point 38,06 22,5 50,78 48,6 145,5 52,5 68,3 52,5 Størrelse (kåring) kr./point 5,44 3,23 7,28 6,9 20,85 7,5 9,75 7,5 Type (kåring) kr./point 1,69 3,23 7,28 6,9 20,85 7,5 9,75 7,5 Forpart kr./point 1,09 0,65 1,43 1,4 4,2 1,5 1,95 1,5 Ryg (Ryg/kryds)* kr./point 2,18 1,28 2,93 2,8 8,33 3 3,9 3 Kryds (Uld)* kr./point 2,18 1,28 2,93 2,8 8,33 3 3,9 3 Køller kr./point 3,26 1,93 4,35 4,2 12,53 4,5 5,85 4,5 (Ensartethed)* Lemmer kr./point 1,64 0,97 2,18 2,1 6,23 2,25 2,99 2,25 Type kr./point 0,55 0,32 0,73 0,69 2,1 0,75 0,98 0,75 * Betegnelserne i parentes gælder for Merino - Muskeltykkelsen målt ved besætningsscanning - Fedttykkelsen målt ved besætningsscanning. Blandt disse 5 egenskaber er det kun slagtekroppens form og fedttykkelse ved scanning, der bærer en økonomisk værdi. De øvrige egenskaber bidrager dog væsentligt i beregningen af indekset for slagtekvalitet. Eksteriør I dette indeks indgår 9 egenskaber: - Krop bedømt ved kåring før Størrelse bedømt ved kåring før Type bedømt ved kåring før Forpart bedømt ved lineær bedømmelse - Ryg bedømt ved lineær bedømmelse - Kryds bedømt ved lineær bedømmelse - Køller bedømt ved lineær bedømmelse - Lemmer bedømt ved lineær bedømmelse - Type bedømt ved lineær bedømmelse. Betydningen af registreringen fra det gamle kåringssystem er efterhånden lille, men specielt i overgangsfasen mellem de to registre- 78

5 ringssystemer for eksteriør (kåring og lineær bedømmelse) har det været vigtigt at inddrage begge typer af registreringer. 4.2 Beregning af avlsværdital Danske fåreavlere sælger og køber avlsdyr hos hinanden. Derfor kan der fra stort set alle besætninger knyttes slægtskabsforbindelser til andre besætninger. Gennem de sidste år er der udviklet en beregningsmodel, som kan udnytte alle informationer om slægtskab. Det er derfor muligt at sammenligne avlsværdital på tværs af besætninger og årgange. Modellen kaldes på dansk Enkeltdyrsmodellen (oftest anvendes også den engelske betegnelse Animal Model ). Modellen er kendt og accepteret overalt i verden som den mest velegnede model for beregning af avlsværdital. Den væsentligste ulempe ved Enkeltdyrsmodellen er, at det er næsten umuligt at rekonstruere beregningen af avlsværdien hos et enkelt individ. De edb-programmer, som er anvendt i beregningerne af avlsværdital i Fåreregistreringen, er udviklet på Danmarks Jordbrugs- Forskning. Korrektioner gør sammenligning af resultater retfærdig Enkeltdyrsmodellen beregner avlsværditallene ved at tage hensyn til egenskabernes arvelighed og slægtskabsforbindelser mellem dyrene. Samtidig korrigeres for miljøeffekter, som optræder igen og igen (systematiske fejl). Korrektionerne bevirker, at resultater, der er indsamlet fra forskellige miljøforhold og forskellige kategorier af dyr (for eksempel køn og alder), kan sammenlignes retfærdigt. Ved avlsværdiberegningen er formålet at bestemme virkningen af arveanlæggene, og derfor skal der så vidt muligt korrigeres for miljøfaktorer, som udover arveanlæggene kan påvirke dyrets resultater. Ved beregningen af avlsværditallene i Fåreregistreringen korrigerer vi for følgende faktorer: - Besætning pr. år Vi foretager en korrektion for besætning pr. år for alle egenskaber undtaget eksteriøregenskaberne. Korrektionen fjerner virkninger af variationerne i fodring og pasning fra besætning til besætning og inden for besætning for variationerne fra år til år. Når vi beregner avlsværdital for eksteriøregenskaberne, foretager vi en generel korrektion, som tager hensyn til, at der er forskel mellem de forskellige besætningsejeres evne til at forberede dyrene til bedømmelse. Vi korrigerer også for virkningen af de årlige ændringer i det generelle niveau i kåringsdommerens pointgivning. - Køn Ved alle resultater, som er registreret hos både han- og hundyr, tager vi hensyn til, at der oftest eksisterer en generel kønsforskel. - Læmnings- eller fødselsmåned Årstiden for læmning vil påvirke læmningsog opvækstbetingelserne. Denne virkning bliver korrigeret. - Læmningsnummer og alder ved 1. læmning Vi foretager denne korrektion ved beregningen af avlsværdital for kuldstørrelse, læmningsforløb, livskraft- og tilvækstegenskaber. Her vil der være en forskel afhængig af, om det er en første eller en senere læmning. Ved første læmning vil resultaterne derudover være påvirket af, om fåret er et eller to år. - Kuldstørrelse Kuldstørrelsen påvirker læmningsforløb, livskraft og tilvækst. Vi bruger antal levendefødte lam som kuldstørrelse, når vi korrigerer. - Alder ved registrering Resultaterne ved en eksteriørbedømmelse vil i nogen grad være afhængig af dyrets alder. Det samme gælder for slagteresultaterne og i princippet også for tilvækstresultaterne. Til beregning af tilvækstresultaterne anvender vi dog kun godkendte 2 og 4-måneders vægte. Derfor får korrektionen for vejealder ikke nævneværdig betydning for tilvækstresultaterne. - Oprindelsesland/genetiske grupper (Fantom-forældregrupper) Vi har opdelt ukendte forældre i genetiske grupper alt efter racetype, oprindelsesland og fødselsår. Korrektionen bevirker, at det genetiske niveau hos ukendte forældre bliver mere nuanceret bestemt. Vi har hermed forbedret avlsværdiberegningen for importerede dyr (læs mere senere i kapitlet). 79

6 Avlsværdital omregnes til indekser Når der er beregnet avlsværdital for alle de egenskaber, der indgår i S-indekset, ganges avlsværditallet med den basale økonomiske værdi. På den måde fås et økonomisk avlsværdital, som udtrykkes i kroner. De økonomiske avlsværdital summeres til delindekser og totalt til S-indekset. S-indekset udtrykker derfor den samlede avlsværdi hos et dyr. For at omregne de økonomiske avlsværdital til indekser ganges det økonomiske avlsværdital med 5, divideres med standardiseringsfaktoren (læs næste afsnit) og lægges til 100. Herved får man indekset. Et eksempel på beregning af avlsværdital, økonomisk avlsværdital og indekser ses i tabel 4.2. Læg mærke til, at man ikke blot kan addere delindekserne og nå frem til S-indekset, da hvert delindeks er afhængig af sin aktuelle standardiseringsfaktor. S-indekset dannes ud fra summen af det økonomiske avlsværdital i kroner for hvert delindeks og konverteres til selve S-indekset ud fra sin tilhørende standardiseringsfaktor (se nederste række i tabel 4.2). Standardiseringsfaktor og justering af indeksernes variation For at omregne de økonomiske avlsværdital til velkendte indekser er der defineret en såkaldt base og nogle krav til indeksernes gennemsnit og variation: - Basen er en veldefineret gruppe af dyr. Hos får omfatter basen dyr, der er født mellem 7 og 2 år før det aktuelle beregningsår indenfor en race eller racegruppe. I år 2002 omfattede basen dyr, der var født i perioden indenfor en bestemt race eller racegruppe. Dyrene i basen har et i forvejen fastsat gennemsnit og en i forvejen fastsat variation - Gennemsnittet af indekserne hos basen skal være100 - Normal-variationen på indekserne hos basen skal være 5 enheder. Det bevirker, at ca. 67% af dyrene i en race eller racegruppe ligger fra i indeksværdi. For at opfylde kravene til indeksernes gennemsnit og variation foretages to justeringer (standardiseringer). Først standardiseres avlsværditallet, så indekserne hos dyrene i basen har 100 som gennemsnit, og derefter standardiseres variationen, så indekserne hos dyrene i basen har en spredning på 5. Den sidste standardisering er interessant, fordi den har relation til den økonomiske værdi af en indeksenhed. Standardiseringsfaktor = økonomisk værdi pr. 5 indeksenheder. Hvis der for eksempel er kommet mange data ind for en egenskab, kan spredningen for avlsværditallet ændre sig, og det kan være nødvendigt at standardisere, så normal-variationen holdes på 5 enheder. Når vi standardiserer, ændrer vi automatisk den økonomiske værdi af en indeksenhed, men der bliver ikke ændret ved de basale økonomiske værdier. Der er således ikke nogen ændring i den måde, dyrene i en race bliver rangeret på - det er kun et spørgsmål om, at indekserne samles eller spredes mere omkring gennemsnittet på100. Indeksernes økonomiske værdi pr. 5 indeksenheder for de forskellige racer eller racegrupper, som de så ud ved sidste avlsværdiberegning, ses i tabel 4.7. Sikkerhed viser, hvor meget vi ved om dyrets avlsværdi I tilknytning til avlsværditallene beregnes sikkerheden. Alle dyr har en sand, men ukendt avlsværdi. Avlsværdiberegningen er et forsøg på at bestemme den sande avlsværdi, men det er så godt som umuligt at beregne den sande avlsværdi helt nøjagtigt. Sikkerheden er et tal, der fortæller, hvor gode muligheder der har været for at bestemme den sande avlsværdi og dermed også, hvor præcist det beregnede avlsværdital er. Hvis der ikke findes registreringer på dyret eller på dets slægtninge, er der ingen mulighed for at beregne avlsværdien, og sikkerheden bliver 0. I fåreavlen vil det være muligt at opnå sikkerheder i nærheden af 100 ved avlsværdivurderingen af tilvækstevne hos væddere, der har flere hundrede afkom, men i de fleste tilfælde vil sikkerheden være betydelig mindre end 50. Sikkerheden afhænger af følgende faktorer: - Arveligheden - hvis arveligheden er høj, vil sikkerheden også være høj - Antal registreringer på dyret - flere registreringer (for eksempel flere læmninger) 80

7 Tabel 4.2 Eksempel på beregning af avlsværdi og økonomiske avlsværdital for seks egenskaber hos får (Shropshire). Beregning af avlsværdi Egenskab Økonomisk værdi, kr./ enhed Avlsværdital Økonomisk avlsværdital, kr. Økonomisk avlsværdital, kr./delindeks Standardiseringsfaktor* Kuldstørrelse Kuldstørrelse 343 kr./lam +0,3 lam 102,9 kr. Læmningsinterval ,9 kr Moderegenskaber Livskraft v/ fødsel (mor) 740 kr./lam +0,02 lam 14,8 kr. Livskraft e/ fødsel (mor) 800 kr./lam +0,01 lam 8,0 kr. Læmningsforløb (mor) -155 kr./point -0,02 point 3,1 kr. 25,9 kr Holdbarhed Fårets alder v/ udsætn. (max 5 år) 0,54 kr./dag +15 dage 8,1 kr. Fårets alder v/ udsætn. (max 3 år) Fårets alder v/ udsætn. (max 1 år) ,1 kr Mælketilvækst Tilvækst 0-2 mdr. (mor) 1,72 kr./g/dag +30 g/dag 51,6 kr. Tilvækst 0-4 mdr. (mor) g/dag 0 51,6 kr Livskraft Livskraft v/ fødsel (egen) 434,1 kr./lam +0,00 lam 0 Livskraft e/ fødsel (egen) 469,8 kr./lam +0,05 lam 23,5 kr. Læmningsforløb (egen) -91,5 kr./point -0,05 point 4,6 kr. 28,1 kr Egen tilvækst Tilvækst 0-2 mdr. (egen) 1,75 kr./g/dag +5,0 g/dag 8,8 kr. Tilvækst 0-4 mdr. (egen) 0 +10,0 g/dag 0 Vækstindeks ,8 kr Slagtekvalitet Klassificering (EUROP) 60,3 kr./point +0,2 point 12,1kr. Muskelareal ved individprøve Fedttykkelse ved individprøve Muskeldybde ved scanning 0 +1,0 mm 0 Fedttykkelse ved scanning -35 kr./mm +0,5 mm -17,6 kr. -5,4 kr Eksteriør Krop 50,78 kr./point +0,02 point 1,01 kr. Type 7,28 kr./point +0,05 point 0,36 kr. Størrelse 7,28 kr./point +0,05 point 0,36 kr. Forpart 1,43 kr./point +0,02 point 0,03 kr. Ryg 2,93 kr./point -0,02 point -0,06 kr. Kryds 2,93 kr./point +0,05 point 0,15 kr. Køller 4,35 kr./point -0,05 point -0,22 kr. Lemmer 2,18 kr./point +0,02 point 0,04 kr. Type 0,73 kr./point +0,3 point 0,22 kr. 1,89 kr S-indeks 221,9 kr *Økonomisk værdi af 5 indeksenheder. Indeks = økonomisk avlsværdital *5/standardiseringsfaktor 81 Indeks

8 vil forøge sikkerheden. Sammenhængen mellem sikkerheden og antal registreringer er dog ikke lineær. For eksempel giver en forøgelse af antallet af læmninger fra 1-2 langt større forøgelse af sikkerheden end en forøgelse fra 8-9 læmninger - Antal slægtninge og slægtskabet - et stort antal slægtninge vil forøge sikkerheden, og nært beslægtede dyr bidrager mere til sikkerheden end fjernere slægtninge. Beregning af avlsværdier og indekser i 2001 I 2001 blev der beregnet avlsværdier og indekser i maj og juli måned. I maj måned blev Oxforddown og Schwarzkopf efter ønske fra raceforeningerne adskilt fra øvrige racer og fik deres egne basale økonomiske værdier, som dog er ens for de to racer. Ændringen medførte en stigning i variationen på indekserne, og det var derfor nødvendigt at justere i forhold til den spredning, der skal være på indekserne (den skal være 5). Justeringen betyder, at indekserne samler sig mere omkring 100, men justeringen ændrer ikke ved rangeringen af dyrene. I juli 2001 var den eneste ændring en mindre justering af eksteriørindekset hos Merino- og Korthaleracer i forhold til spredningen på indekset. Årsagen var, at variationen på indekset var steget, sandsynligvis fordi der er begyndt at komme flere kåringsresultater ind. Alle indekser overføres til Fåreregistreringen Et nyt tiltag, som startede i maj måned 2001, er, at alle indekser og delindekser nu overføres til Fåreregistreringen, selv om sikkerheden er lav. Tidligere blev indekserne ikke overført, hvis sikkerheden på S-indekset var 5 eller derunder og 10 eller derunder på delindekserne. Sikkerheden beregnes kun ved hjælp af de informationer, der findes på dyret selv, og i de to nærmeste generationer - det vil sige afkom og forældre. Indekset derimod beregnes ved hjælp af alle de informationer, der findes på dyret selv og på dets slægtninge. En sikkerhed på 0 betyder, at der ikke har været informationer nok i de nærmeste generationer til at beregne sikkerheden. Når sikkerheden er lav, skal indekset anvendes med forsigtighed. Beregning af avlsværdier og indekser i 2002 I 2002 blev der beregnet avlsværdier og indekser i maj og juli måned. Desuden blev der i efteråret sat et stort udviklingsarbejde i gang for at forbedre avlsværdiberegningen for får og væddere med ukendte aner (blandt andet importerede dyr), hvor vi opdeler ukendte forældre i fantom-forældregrupper. I maj måned fik Shropshire efter aftale ændret den økonomiske vægt for fedttykkelse i indekset for slagtekvalitet fra 14,90 kr. pr. mm til 35 kr. pr. mm, således at indekset for slagtekvalitet kom til at vægte 2% mere i S-indekset, 1% mindre i kuldstørrelse, 1% mere i moderegenskaber og 1 % mindre i eksteriør, end ved sidste avlsværdiberegning. Atter resultater fra individafprøvning af lam I juli måned 2002 kom der data med fra individafprøvning af vædderlam iværksat af Dansk Fåreavl. Målingerne af muskelareal og fedttykkelse samt tilvækst indgår ligesom tidligere resultater fra individafprøvning i henholdsvis indekset for slagtekvalitet og indekset for vækst. Påvirkningen af specielt muskelareal og fedttykkelse på indekset for slagtekvalitet hos de individafprøvede lam er ret tydelig i de tilfælde, hvor lammet har et specielt godt eller specielt dårligt individprøveresultat. Det skyldes hovedsageligt, at målingerne er foretaget på dyret selv, og at egen information har stor værdi. Længere tilbage i slægten hos for eksempel faren eller moren er påvirkningen ikke så tydelig. En analyse kan eventuelt vise, om det er nødvendigt at justere de genetiske parametre, som vi benytter ved beregning af indekset for slagtekvalitet. 82

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Tal om får og geder

Tal om får og geder Rapport 108 Tal om får og geder 2001-2002 2003 DANSK KVÆG Tal om får og geder 2001-2002 Tekst Annette Holmenlund Jette Lauridsen Steen Kobberøe Jørn Pedersen Ivar Kristoffersen Redaktion Steen Kobberøe

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Avl og indavl Får og geder aftenmøde

Avl og indavl Får og geder aftenmøde Avl g indavl Får g geder aftenmøde 27.2.2012 Jørn Pedersen Specialknsulent Kvæg, Team Avlsværdivurdering Oversigt Indledning/baggrund Ngle frudsætninger (basale arvelve) Tal på slægtskab g indavl Undersøgelser

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 2 2014 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Får og Geder. statistik

Får og Geder. statistik 2006 Får og Geder statistik 1 Får og geder, statistik Dette er første gang denne folder bliver udgivet. Ønsket med folderen er at vise interesserede hvordan produktionen indenfor området med får og geder

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Forum for Får og Geder Økonomi i lammeproduktionen Konsulent Lene Stolberg P:\s Kongres 2005\Får_&_Geder\Lene Stolberg.ppt Hvad tjener lammeproducenter

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

godt i gang med får 2010

godt i gang med får 2010 godt i gang med får 2010 Denne pjece er for dig, der tænker på at starte en fårebesætning, el ler savner grundlæggende viden om de får, du måske allerede har anskaffet dig. Pjecen beskriver kort, hvad

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

Rapport Tal om får og geder 2006

Rapport Tal om får og geder 2006 7 Rapport 117 Tal om får og geder 2006 2007 Tal om får og geder 2006 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Jørn Pedersen Korrektur Hanne Mosbech Opsætning Christian Ertebjerg

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005 Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 0 Lineær kåring af får Denne udgave af Lineær kåring af får er tænkt som en vejledning til brugerne af den lineære kåring. Lineær kåring af fårenes

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005 Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005 Lineær kåring af får Denne udgave af Lineær kåring af får er tænkt som en vejledning til brugerne af den lineære kåring. Lineær kåring af

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013

REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013 REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013 1. Indledning A. Stambogen er opdelt i et hovedafsnit i klasse A, B og C samt et bilag hertil opdelt i F1, F2 og F3. Der er et X-afsnit for vallakker samt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod Kom godt i gang med Dansk Varmblod 1 Kom godt i gang med Dansk Varmblod Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Velkommen i Danmarks største hesteavlsforbund, Dansk Varmblod. Forbundet

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 1. INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 2. Version

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering

Læs mere

2 Godt i gang med får

2 Godt i gang med får godt i gang med får godt i gang med får Denne pjece er til dig, der tænker på at starte en fårebesætning, el ler savner grundlæggende viden om de får, du måske allerede har anskaffet dig. Pjecen beskriver

Læs mere

Hvad viser registrering af afgangsårsager

Hvad viser registrering af afgangsårsager Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter

Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Interbull møder seneste år Februar 2012 Verona, Italien teknisk workshop fokus GMACE Årsmøde Juni 2012 Cork, Irland Interbull

Læs mere

Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital

Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Genomisk avlsværdivurdering Husk En helt ny metode - startet i 2008 Meget hurtig udvikling Meget hurtig flytning

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1)

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1) BEK nr 16 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Stambogsreglement 2012

Stambogsreglement 2012 Stambogsreglement 2012 Dette stambogsreglement er gældende for avlen af renracede islandske heste i Danmark. Indhold 1. Avlsmål, ledelse, organisation 2. Optagelse i Stambogen 3. Stambogsklasser 4. Kåringer

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

med Dansk Varmblods avl?

med Dansk Varmblods avl? Hvordan står det til med Dansk Varmblods avl? Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Det er vigtigt, at et avlsforbund jævnligt får en status på, hvor avlen bevæger sig hen og om man er

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Forslag til rev. Stambogsreglement 2015

Forslag til rev. Stambogsreglement 2015 Forslag til rev. Stambogsreglement 2015 Dette stambogsreglement er gældende for avlen af renracede islandske heste i Danmark. Indhold 1. Avlsmål, ledelse, organisation 2. Optagelse i Stambogen 3. Avlsberettigede

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets

Læs mere

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest 1 Avlsforeningen Den Jydske Hest har hjemsted hos den til enhver tid siddende formand. 2 Avlsforeningens formål er at fremme og støtte avlen og interessen for

Læs mere

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere