Ny Skolereform i Struer Kommune Arbejdsgruppernes anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Skolereform i Struer Kommune Arbejdsgruppernes anbefalinger"

Transkript

1 Ny Skolereform i Struer Kommune Arbejdsgruppernes anbefalinger 21. februar 2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Økonomi... 4 Forvaltningens roller og opgaver... 6 Organisering af skolens dagligdag... 9 Personalesammensætning Administrative arbejdspladser Læringsledelse og undervisningsmiljø IT og digitale kompetencer Understøttende undervisning SFO / Fritidstilbud Kompetenceudvikling Åben skole inddragelse af civilsamfundet Lektiehjælp Idræt, motion og bevægelse Indkøb af skole IT udstyr Skolebuskørsel /44

3 Indledning For at afdække alle de delopgaver som skolereformen kræver løst, blev der i oktober 2013 oprettet 15 arbejdsgrupper, der hver især tog sig af specifikke temaer i forbindelse med implementeringen af skolereformen. Følgende 15 arbejdsgrupper har arbejdet: Økonomi Forvaltningens rolle og opgaver Organisering af skolens dagligdag Personalesammensætning kollegaer i skolereformen Administrative arbejdspladser Læringsledelse og undervisningsmiljø IT og digitale kompetencer Understøttende undervisning SFO / Fritidstilbud Kompetenceudvikling Åben skole, inddragelse af civilsamfundet Lektiehjælp Idræt, motion og bevægelse Skolebuskørsel Indkøb af Skole IT udstyr I det følgende ses alle arbejdsgruppernes anbefalinger. 3/44

4 Økonomi Medlemmer af arbejdsgruppen Jørn Thomsen formand Birgitte Breumlund Knud B. Hansen, Østre Skole Inger Aabo, Bremdal Dagtilbud Claus Rokkjær, Thyholm Skole Hanne Zeuthen, Parkskolen referent Arbejdsgruppens anbefaling I forbindelse med folkeskolereformen har vi som arbejdsgruppe fået til opgave, at afdække de økonomiske konsekvenser ved den nye folkeskolereform samt udarbejde udkast til ny ressourcetildelingsmodel. Den nuværende model er hverken tidssvarende, gennemskuelig eller enkel og der er nogle historiske betingede urimeligheder i modellen der ikke kan forklares. Arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel har været undervejs lang tid, før vi hørte noget om folkeskolereformen. Arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel blev sat på pause, da udmeldingen kom om folkeskolereformen. Arbejdsgruppen indstiller følgende: Modellen skal indeholde: Et tildelingsbeløb som er elevtalsafhængigt Et tildelingsbeløb som IKKE er elevtalsafhængigt Nøgleord i forhold til den nye model er: Enkel Gennemskuelig Det er hensigten at så meget som muligt skal ind under det elevtalsafhængige beløb. Med det mener vi, at modellen skal være enkel at arbejde med og til at gennemskue for alle. Det skal være nemt umiddelbart at regne ud hvor meget den enkelte skole får tildelt, ligesom det skal være muligt at lave en simulering ud fra et tænkt elevtal. Det ønskede scenarie er en situation, hvor skolelederen indfører kommende skoleårs elevtal i et regneark, hvis bundlinje efterfølgende viser årets budget. Vi har på den baggrund besluttet, at opgaven med at tilvejebringe forslag til ny ressourcetildelingsmodel ikke tager afsæt i nuværende model. Når der er enighed om elevtal og en eventuel grundtildeling som parametre i tildelingen af ressourcer til kommunens skoler, må der tages livtag med det, der heraf må beskrives som en uretfærdighed i gældende tildelingsmodel. Dette uanset at der vil ske en mærkbar omfordeling af de økonomiske ressourcer mellem skolerne. 4/44

5 Principper for den nye ressourcetildelingsmodel 1. Elevtallet opgøres den 1. november med regulering tilbage til den 1. august. 2. Der gives en ressourcetildeling pr. elev (inkl. inklusion, undervisningsmidler, elevaktiviteter, administration, ledelse m.v.) samt en grundtildeling til Humlum Skole og til 10 klasse på gymnasiet 3. Der tildeles forlods ressourcer til enkelte større væsensopgaver 4. Ressourcetildelingen til SFO fortsætter uændret med en tildeling pr. barn pr. måned og indgår i skolens samlede budget 5. De faste udgifter (bygningsudgifter m.v.) tildeles som en grundtildeling 6. Ressourcetildelingen til specialklasseeleverne tildeles pr. elev (se pkt. 2) + ekstra tildeling 7. Ressourcetildeling til special SFO tildeles pr. barn (se pkt. 4) + ekstra tildeling Følgende er ikke en del af den nye ressourcetildelingsmodel 1. Der omfordeles ikke skolerne imellem pga. læreres anciennitet 2. Små væsensopgaver påtager skolerne sig på skift, og der tildeles således IKKE forlods til små opgaver 3. Der tildeles ikke ekstra til aldersreduktion 4. Der tildeles ikke i forhold til socioøkonomiske nøgletal 5. Skolen gives ikke længere et tillæg når de har børn med diabetes Inklusionsmidlerne er hidtil beregnet særskilt på grundlag af cpr.nr.-lister over børn i specialtilbuddene og en forholdsmæssig elevtalsafhængig tildeling. Der foreslås en model, hvor inklusionsmidlerne opløses og placeres på henholdsvis en central konto og de decentrale konti som forbundne kar. Fælles beslutninger om solidariske løsninger suger via den centrale konto midler fra de decentrale i form af en lavere tildeling pr. elev efterfølgende (pr. 1. november vil der ske en regulering med tilbagevirkende kraft, fra det tidspunkt, hvor eleven har fået et andet tilbud). En korrektion af modellen i henhold til socioøkonomiske nøgletal har været drøftet, men parametrene i beregningen af disse nøgletal vurderes ikke at give oplevelsen af en højere grad af retfærdighed. Derfor er en sådan korrektion fravalgt. SFO en har en selvstændig ressourcetildeling, hvor der sker en tildeling pr. måned ud fra de nuværende principper. Dette har vi ikke til hensigt at ændre, men SFO ens øknomi foreslås fra 1. august 2014 at blive en del af skolens samlede økonomi, så det er legitimt at flytte penge mellem skolen og SFO. Tosprogsområdet er ikke en del at kommissoriet for arbejdsgruppen, men kunne evt. på sigt være interessant at tænke ind i en ressourcetildelingsmodel, så der også her opleves en model der er enkel og gennemskuelig. Arbejdsgruppen har også fået til opgave at analysere ressourcetildelingen til specialklasserækken, men er her ikke kommet helt i hus med opgaven. Der pågår i øjeblikket en kontakt til andre kommuner for at indhente inspiration og der forventes at være noget klar inden udgangen af februar måned. Modellen bør evalueres efter det første år. 5/44

6 Forvaltningens roller og opgaver Medlemmer af arbejdsgruppen Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole Allan Overgaard, formand Parkskolen Dagny Madsen, skoleleder Langhøjskolen Jørn Thomsen, Afdelingsleder adm. opgaver Pia Weedfald Hansen, Afdelingsleder pæd. udvikling Erik Østerby, Direktør Arbejdsgruppens anbefaling Politik Formulering af Struer Kommunes politiske styringsparametre, afventer tilsvarende centrale initiativer. Arbejdsgruppen færdiggør arbejdet i løbet af foråret 2014 Nedenstående evaluerings- og dokumentationsmodel anbefales som ledelsesinformationsmodel. 6/44

7 Ledelse En længere skoledag, større fleksibilitet, inddragelse af- og samarbejde med forskellige faggrupper, skolebestyrelse og lokalsamfund er et par af de parametre der er anført i folkeskolereformen og dermed stiller større krav til tydelig daglig ledelse af den enkelte skole. Ledelse skal sætte retning og arbejde målrettet med pædagogisk udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler at lederen: har klare og høje forventninger til elever, medarbejdere og sig selv sikrer at alle har kenskab til skolens mål og forventninger sikrer at skolens virke bygger på nyeste evidensbaserede viden gennem en læringscyklus: erfaring - refleksion - generalisering - afprøvning. lægger vægt på faglighed ift. ansættelser og efter- og videreuddannelser stimulerer det faglige miljø gennem videndeling såvel på egen skole som mellem kommunens skoler Ledelse af børnenes læreprocesser i inkluderende fællesskaber er den helt centrale ledelsesopgave for samtlige ledelsesniveauer i forvaltning og skole. Målet er at skabe sammenhængskraft i et børne- og ungeperspektiv. I Struer Kommune er der udarbejdet en tværfaglige samarbejdsmodel der beskriver de samarbejdsstrukturer, der skal understøtte inklusion. Det formaliserede samarbejde skal samtidig medvirke til at den nyeste evidensbaserede viden kontinuerligt bliver en del af den daglige praksis i de forskellige læringsarenaer. Der arbejdes således med fokus på next practice. Mål med den tværfaglige samarbejdsmodel: Understøtte pædagogiske arbejde med metoder og redskaber der sikrer kvalificerede handlinger. Fælles indsats, fælles logik, fælles sprog (tværfaglighed) Arbejdsgruppen anbefaler at skolelederen sidder med i tværfaglige fora der medvirker til at understøtte det tværfaglige samarbejde. Rammer for løbende og systematisk evaluering Folkeskolereformen sætter nedenstående mål for udviklingen. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Dansk, læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin o Matematik på 3. og 6. klassetrin Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Nationale test o 9. klasses prøven o Standardiserede læse-, stave- og matematiktest i skoleforløbet Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. o Dansk, læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin o Matematik på 3. og 6. klassetrin Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau. I de nationale test bliver det defineret ud fra faglige kriterier, hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste. Det vil i kriteriebaseringen blive tilstræbt at fastlægge niveauer, der svarer til PISA s kategorisering. 7/44

8 Professionalisering af evaluerings- og dokumentationsarbejdet Sammenligner man test på de enkelte årgange fra år til år, sammenligner man ret små, og dermed statistisk usikre observationssæt. Skal evaluerings- og dokumentationsarbejdet professionaliseres, anbefaler arbejdsgruppen at man følger de enkelte årgange på en skole, gennem skoletiden. Dermed giver testene et reelt billede af den faglige udvikling i en elevgruppe, og ikke forskellige elevgruppers status på sammen trin. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at skolerne anvender, de af læsevejledergruppen benyttede tests i dansk, dvs. OS-, SL- og TL-prøver, samt FG- og MG-prøver i matematik, så det bliver muligt at følge og dokumenter de enkelte elevers og klassers udvikling. Udviklingen i testresultaterne for klasserne og eleverne skaber rammerne for den løbende og systematiske evaluering, professionaliserer evaluerings- og dokumentationsarbejdet og bliver dermed centrale i ledelsen af børns læreprocesser. Det anbefales desuden, at de enkelte skoler udarbejder en evalueringsoversigt/evalueringsplan. Administrative opgaver Regelforenkling Moderniseringsaftalen I forbindelse med budget 14 er der indregnet en besparelse på kr. og kr. pr. år i overslagsårene vedr. regelforenkling moderniseringsaftalen, hvor hovedoverskrifterne er: Videreudvikling af elevplaner Fælles ledelse folkeskoler og fælles ledelse skole/dagtilbud Fælles ledelse ungdomsskole/folkeskole Klasse- og holddannelse Kvalitetsrapporter Fag, fagrække, timetal Ud over ovennævnte vil arbejdsgruppen foreslå, at der ses nærmere på følgende: Bestilling, betaling, kontering af transport, buskort m.v. Lav centrale udtræk af elevtal og undgå at den enkelte skole skal indsende oplysninger (TEA og TRIO). Der er dog behov for en ensartethed i forhold til indberetning i systemerne, da der er forskel på hvordan og hvad der indberettes. Hvis der skal laves centrale udtræk skal der være sikkerhed for at det er indberettet rigtigt. Ansættelses- og afskedigelsesprocedure kan og bør optimeres, da det opleves tungt og bureaukratisk, der bør være én lønsagsbehandler pr. distrikt. Der bør laves en tjekliste/procedure for ansættelses- og afskedigelse af personale (løn, telefon, It m.v.). Budgetopfølgning, ledelsestilsyn kan optimeres. Skolerne mangler et brugbart økonomisystem som kan lave simuleringer og som ikke bruger gamle data fra året før. Skolesundhedsplejen og tanklinikken kan ikke selv lave systemudtræk i forhold til det enkelte barn. Det vil være nemmere, hvis de selv havde adgang til disse udtræk, fremfor det skal gå igennem sekretæren på skolen. Retningslinjer for bestilling af taxa kørsel er for bureaukratiske. Arbejdsgangene i forbindelse med indkøbsaftalerne kan med fordel forenkles. 8/44

9 Organisering af skolens dagligdag Medlemmer af arbejdsgruppen Pia Weedfald Hansen Bibi Salskov Gitte Francker-Honoré Helle Døj Marianne Brogaard Finn Toft, Referent Claus Rokkjær, Formand Arbejdsgruppens anbefaling Med sigte mod folkeskolereformens tre overordnede mål forventes det, at skolerne i Struer Kommune skaber en skoledag for eleverne, som samtidig er varieret og sammenhængende, og hvor skolens medarbejdere har de bedste muligheder for at have fokus rettet mod elevernes læring og udvikling. Vi må derfor identificere og udvikle på de forhold omkring skolens arbejde og organisering, der understøtter den ønskede udvikling, og her drage nytte af de erfaringer, der er gjort på skoler i ind- og udland, og den evidens der er til rådighed. Helt grundlæggende skabes den nye skolehverdag i det tætte samarbejde mellem de ansatte på skolerne og i skolevæsenet. Et samarbejde, hvor både lærere og øvrige pædagogiske medarbejdere er involveret i udviklingen af varierede arbejdsformer i den fagopdelte og understøttende undervisning. Sammen må medarbejdergrupperne udvikle et nyt fælles sprog og nye terminologier omkring skolen og forandringerne i den, idet det narrative perspektiv ofte viser sig at være afgørende, når reelle forandringer skal finde sted. Opgaven med at skabe en god skole, hvor alle børn, uanset individuelle forudsætninger og behov, trives og samtidig udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, kræver alle ekspertiser sat i spil. Desuden fordrer det naturligvis at de medarbejdere, der besidder ekspertisen uanset profession - trives på en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og oplevelsen af retfærdighed. Vi vil herefter sætte et konkret fokus på følgende forhold: - Grundstrukturer i elevernes skoledag - Organiseringen af medarbejdernes samarbejde omkring opgaven - Ledelsesopgaven En ny og anderledes skolehverdag Som konsekvens af kravet om en varieret skoledag, hvor tilrettelæggelsen af arbejdet desuden retter sig mod det enkelte barns læring og udvikling, må der tages afsked med ettallernes tyranni*, som bærende princip i planlægningen. Hvordan den enkelte skole eller afdeling i skolen vælger at indrette hverdagen med modulordning eller fag/temadage vil variere. Det er ikke sikkert, den dags- eller ugeplan, der er ideel i indskolingen, også er den bedste på mellemtrinnet og i overbygningen. Det, der imidlertid er væsentligt for en stor del af skolens 9/44

10 * ettallernes tyranni - en klasse, en lærer, et fag, en lektion elever, og i særlig grad for de elever, der er udfordret i den traditionelle skolehverdag, er tydelige rammer og strukturer. Skolens medarbejderteam må altså lægge sig i selen for fortsat at være tydelige og skabe klarhed for eleverne i forhold til organiseringen af det arbejde, der foregår i skolen. Den erfaring, alle skoler har fra tilrettelæggelsen af tema-, projekt- og fordybelsesforløb, kan sikkert med fordel aktiveres, når den fremtidige skolehverdag skal planlægges. Desuden kan der givetvis hentes gensidig inspiration mellem landets skoler i processen, idet alle er i den situation, at der skal tænkes nyt. Et eksempel kan hentes fra Esbjerg Kommune, som ved KLs lederkonferencer om reformen har præsenteret deres tanker*. Allerede afprøvede og velbeskrevne projekter som eksempelvis Ugeskemarevolutionen * kan tillige bidrage til udviklingen af arbejdsformer. Det er væsentligt for eleverne, at skolehverdagen indeholder afbræk, hvor man forlader arbejdsopgaverne og har tid til friere, selvvalgte aktiviteter, samt mulighed for at spise. Frikvarter, som vi kender dem, hvor alle børn holder pause på samme tid og hvor enkelte lærere fører tilsyn, kan sætte et negativt præg på opstarten af den efterfølgende undervisningstime. Den fremtidige organisering af dagen forventes at skabe anderledes og mere hensigtsmæssige forhold omkring såvel kortere afbræk i skolearbejdet, som den pause, der afsættes til indtagelse af frokost. Der er evidens for, at et sundt og nærende måltid i løbet skoledagen er et afgørende fundament for den enkelte elevs muligheder for at opleve en lærerig og konfliktfri hverdag. Derfor vil der fremover på alle skoler i Struer Kommune blive etableret velfungerende skolemadsordninger. Vigtigheden af et sådant initiativ understreges af nyligt offentliggjorte tal fra Børnedatabasen, der placerer Struer Kommune på en 2. plads, når det gælder overvægt hos teenagere.* Organiseringen af arbejdet i skolen Det er allerede en udbredt praksis i kommunens skoler, at medarbejderne arbejder i forskellige former for teamkonstellationer. Det være sig afdelingsteam, årgangsteams fagteam mm. Disse konstellationer vil givetvis også bestå fremover. I AKF-rapporten: Den højt præsterende skole Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund ved Jill Mehlbye fra 2010 er en af de væsentlige anbefalinger en afdelingsopdelt skole med mulighed for holddeling på tværs af årgange og rum for faglig pædagogisk ledelse. Med det perfekte match mellem rapportens interessefelt og skolereformens intentioner er det oplagt, at vi er optagede af nævnte anbefaling. Det forventes således at skolerne styrker organiseringen af medarbejderne i afdelingsteam omkring opgaverne i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. Ved siden af de kompetencer, der findes hos skolens medarbejdere eksempelvis i form af linjefagsuddannelse mm., vil der opstå en ekspertise på skoleforløbets faser, som har forskellige kendetegn. Indskolingen har fokus på, at børnene lærer at indgå i sociale relationer, lærer at gå i skole, får gode arbejdsvaner og tilegner sig basale færdigheder. På mellemtrinnet (dannelsestrinnet) udvikler eleverne sig til i højere grad at have selvstædige meninger, kunne tilrettelægge og arbejde selvstændigt, samtidig med at evnen til at indgå i gruppesammenhænge styrkes. Det er nok ikke mindst eleverne på mellemtrinnet der kan profitere af voksne, som i særlig grad har opmærksomheden og interessen rettet mod netop dem, deres udvikling og fortsatte motivation i forhold til skolearbejdet. I udskolingen er opmærksomheden rettet mod elevernes selvstændighed og mod udbyttet af skolearbejdet som afsæt for fortsættelsen over i ungdomsuddannelsen. Det er et væsentligt element i skolereformen, at alle elever følges tæt og hjælpes på vej bl.a. gennem arbejdet med en levende elevplan, som beskriver elevens næste mål for så vidt angår såvel det faglige som personlige og sociale. For at have de bedste muligheder for at løse denne udfordring flyttes en del af den kendte * Esbjerg Kommune, Skolelederseminar: * Ugeskemarevolutionen, Karina Winther og Lene Theill, Forlaget Reflexion ApS 2012 * 10/44

11 klasselæreropgave til en kontaktmedarbejderordning, hvor den enkelte medarbejder har et væsentligt færre antal elever at tage vare på i forhold til opgaven. I dag skal klasselæreren varetage opgaver omkring helt op til 28 elever. Fremover er kontaktmedarbejderen ansvarlig for koordineringsarbejdet omkring elevplanen, men naturligvis ikke i forhold til opstillingen og forfølgelsen af de konkrete faglige mål, der sættes af lærere og elever i de enkelte fag. Kontaktmedarbejderopgaven må beskrives nøjere på den enkelte skole. OECD har adskillige gange fremhævet ro i skolearbejdet som en af de lavthængende frugter, der kunne plukkes i det danske skolesystem. I et forsøg på at plukke denne frugt indføres rullende skolestart på overgangen mellem dagtilbud og skole som afløsning for den nuværende førskoleordning. Med en rullende tilgang af elever til indskolingen ankommer børnene til en kultur, der allerede er etableret i modsætning til i dag, hvor børnene fra en årgang samles i grupper af indtil 28 for fra grunden at etablere en ny kultur, hvor deres skolemæssige læring kan begynde. Erfaringer fra bl.a. Lemvig og Ikast-Brande kommuner viser, at samarbejdet mellem lærere og det øvrige pædagogiske personale om rullende skolestart giver mere ro i indskolingen og dermed et bedre og tidligere afsæt for det faglige skolearbejde. Ledelsesopgaven Folkeskolereformens nye krav til skolen skaber også nye og anderledes ledelsesudfordringer, hvilket givetvis også vil afspejle sig i den rapport, der i øjeblikket er under udarbejdelse af Deloitte omkring den fremtidige skolestruktur i Struer Kommune. Et styrket samarbejde mellem de forskellige medarbejdergrupper og opdyrkelsen af samarbejdsrelationer ud af skolen skal gå hånd i hånd med et skærpet fokus på at sætte retning og arbejde målrettet med pædagogisk udvikling. Et afgørende element for succes er optimale vilkår for dialog med såvel den enkelte medarbejder som medarbejderteam om målfastsættelse, iværksættelse af handleplaner, resultater og evaluering. Der er behov for løbende opfølgning og supervision. Det bliver i den forbindelse nødvendigt for ledelsen at delegere dele af disse funktioner. Dels af ressourcemæssige årsager, dels af hensyn til kvaliteten af eksempelvis en specifik didaktisk og metodisk vejledning, som en skoleleder i sagens natur i de fleste tilfælde ikke vil være i stand til at give. På en række områder benytter man sig på skolerne allerede af ressourcepersoner. Det være sig inden for AKT, IT, servicecenter mm. Det er denne type af funktioner, der med fordel kan udvides. For at opnå det ønskede udbytte, må ressourcepersonens funktion være vel beskrevet som en del af vedkommendes ansættelse, så der fra alle sider skabes legitimitet omkring rollen. Samtidig er det vigtigt at der beskrives en klar grænsedragning mellem skoleledelsens og ressourcepersonens rolle. Der etableres på tværs af skolerne såvel digitale som fysiske fora for gensidig sparring opgavevis mellem de forskellige grupper af ressourcepersoner. 11/44

12 Personalesammensætning Medlemmer af arbejdsgruppen Pia Weedfald Hansen Irma Søndergaard Helle Hallengren Anton Lyhne Marian Olsen Dorte Mikkelsen Jette Kristensen Lisbeth Korsgaard Jesper Møller Merete Hoffmann Arbejdsgruppens anbefaling Indledning Arbejdsgruppen ønsker med sit forslag, at hjælpe til en lokal beslutning om personalesammensætningen på den enkelte skole. Arbejdsgruppen anbefaler, at anvendelsen af lærere, pædagoger og andre medarbejdere ( pædagogmedhjælpere, håndværkere, musikskolelærere eller andre med relevante kompetencer) fastlægges af den enkelte skoleleder og MED lokaludvalg i forhold til opfyldelse af lovens tekst. Arbejdsgruppen valgte fra starten, at den ikke vil pege på en bestemt procentfordeling faggrupperne imellem. Med folkeskolereformen bliver det muligt at inddrage medarbejdere med andre relevante kompetencer til at varetage udvalgte opgaver i skolen og deltage i undervisningen i en understøttende rolle. PÆDAGOGER STØTTER OG SUPPLERER LÆREREN Pædagogerne vil på samtlige klassetrin kunne støtte og supplere læreren i undervisningen i fagene og varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Det er læreren, der har ansvaret for at undervisningen lever op til Fælles Mål. Reformen betyder også, at pædagoger i indskolingen kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i undervisningen i fagene. Opgaverne skal falde inden for pædagogernes kompetenceområde. En pædagog med særlige kompetencer inden for bevægelse og motion vil for eksempel kunne varetage idræt og bevægelse, ligesom en pædagog med særlige kreative forudsætninger vil kunne varetage dele af musikeller billedkunsttimerne. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse mellem de forskellige medarbejdergrupper. Vi skal skabe et ligeværdigt samarbejde, hvor skolelederen definerer den nødvendige faglighed og kompetence, og får bragt dem i spil i hverdagens undervisning. Vi skal have fokus på, at vi har et fælles mål: Børns læring og trivsel. Der er samlet set tale om opgaver og aktiviteter, der skal bidrage til læring og trivsel i spændingsfeltet mellem det at blive til nogen og blive til noget. Dette skal sigte mod at forberede den unges deltagelse og medansvar i et demokratisk samfund, der udgør den ydre ramme om skolens samlede virksomhed. Pædagoger vil kunne gøre nytte i skolernes ressourcecenter, og udvide støttemulighederne generelt på en skole (støtte til både lærere og elever). 12/44

13 Pædagogerne kan være understøttende for inklusionsarbejdet i skolens hverdag, udføre trivselsarbejde generelt og deltage i en understøttende undervisning med øje for de kompetencer dette kræver. Lærerne kan tænke det sådan, at der nu gives mulighed for at supplere sine fagfaglige timer med ekstra aktiviteter i den understøttende undervisning. Når undervisningen betragtes alene som fagfaglig undervisning i traditionel forstand, bør undervisningen varetages af personale med samme uddannelsesmæssige baggrund, som dem der nu er ansat som lærere eller børnehaveklasseledere. Gruppen har haft en diskussion om hvad faglighed er. I forbindelse med den understøttende undervisning tænker enkelte, at hvis der foregår faglig læring tilhørende den fagfaglige undervisning, er det kun lærere, der kan tage sig af det, hvor andre i gruppen godt kan forestille sig fx pædagoger i den understøttende undervisning, som understøttende for fagligheden. Flere af os kunne også tænke pædagogerne ind i forhold til undervisning af inklusionsbørnene, hvor pædagogen sammen med læreren tilrettelægger, hvad eleven skal gennemgå af fagfagligt stof. Vi kan også se pædagoger der tager sig af undregrupper i forbindelse med projektarbejde (Ugeskemarevolutionen bogen anbefales til inspiration). I forhold til de medarbejdere der bliver kolleger i skolereformen kan sorteringsmekanismen være, at der kræves: Fagligt: Linjefag/ tilsvarende kompetencer, eller være en ildsjæl på faget Pædagogisk: Pædagogisk uddannelse/ tilsvarende kompetencer, eller være en pædagogisk ildsjæl. Vi håber, med reformen at få mere tid til mennesker i skolens hverdag, hvor lærere og andre medarbejdere hjælper hinanden i relations- og inklusionsarbejdet for udfordrede elever. Specielt pædagogisk uddannede personer vil kunne være støttende for elever på alle klassetrin ind i det sociale aspekt, hvilket vil kunne have afsmittende virkning på muligheden for faglig læring også. I de støttende funktioner nævnes hovedsageligt pædagoger, da der tænkes personale med en pædagogisk uddannelse. Det kunne også være andre medarbejdere jf. vores krav til kompetencer. Ligeså mht. den understøttende undervisning. Vi har kort drøftet klasselærerordningen, hvor gruppen godt kan se en kontaktlærerordning fordelt på fx to lærere i en klasse. Denne mulighed/ beslutning tænker vi også ligger lokalt på de enkelte skoler. Afslutningsvis ønsker vi en åben skole, hvor vi gør brug af gode kompetencer fra lærere, pædagoger og andre medarbejdere, så paletten for hvad god undervisning er udvides, til glæde og inspiration for vores børn, så vi stadig går efter, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. 13/44

14 Administrative arbejdspladser Medlemmer af arbejdsgruppen Jesper Møller, Parkskolen formand Jørn Thomsen, forvaltningen Charlotte Pedersen, Hjerm Skole Bjarne Barbesgaard, Østre Skole Christina Bonde, Parkskolen Jørn Bech Ladekjær, forvaltningen Britt Harpøth, forvaltningen Steen Torstensen, Thyholm Skole referent Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen har fået inspiration fra andre kommuners lignende arbejdsgrupper. Det har dog været svært at finde afsluttede gruppearbejder at låne fra, da de fleste kommuner har afsat midler forlods og derfor skal aflevere arbejdsgruppens anbefaling senere i forløbet. Arbejdsgruppen har søgt inspiration og rådgivning ved konsulentfirma Bascon, der har været forfatter på Inspirationsguiden Indretning af arbejdspladser til undervisere. Bascon vil efterfølgende kunne rekvireres til brug for at finde de lokale løsninger. Arbejdsgruppen anbefaler Økonomi: Arbejdsgruppen anbefaler, at der tildeles ressourcer til området, så der som minimum kan etableres administrative arbejdspladser til undervisere, der skal forberede og tilrettelægge undervisningen samtidig. Inventar til en arbejdsplads (bord, stol, opbevaringsskab med lås og hylder til opbevaring) kan etableres for omkring kr ,- pr. pædagogisk ansat, prissat efter de gældende indkøbsaftaler. Herudover bør der afsættes midler til klargøring af lokaler (belysning, maling, akustikregulering mm.), disse midler administreres af afdelingen for Teknisk drift og anlæg. I forbindelse med lokaleændringer og indretning af administrative arbejdspladser er der i beregningerne regnet med, at de administrative arbejdspladser kan etableres i "klynger" af minimum 5 pr. lokale, da det vil koste ekstra at etablere de administrative arbejdspladser enkeltvis. Et estimat fra Teknisk drift og anlæg på at etablere én administrativ arbejdsplads vil koste omkring kr ,- pr. stk. Hvis der efter konkret vurdering på de enkelte skoler skulle vise sig manglende plads, kan dette medføre anlægsudgifter dette ligger udenfor arbejdsgruppens kommissorium. Afdelingen for Teknisk drift og anlæg bør være tovholder for den ovenfor beskrevne økonomi. En administrativ arbejdsplads koster omkring: Kr evt. bygningsændringer. Skolerne har oplyst, at der er omkring 270 pædagogiske ansatte, der skal have adgang til administrative arbejdspladser. En vigtig forudsætning er, at der ikke arbejdes mere end 2 timer ved den administrative arbejdsplads dagligt. Hvis daglig administrativ arbejdspladsbrug overskrider 2 timer, vil arbejdspladsen koste i omegnen af det dobbelte pr. stk., pga. lovgivning på området. 14/44

15 Inspirationsoplæg fra rådgivningsfirma Bascon, på hver enkelt skole, vil samlet koste omkring kr ,- for det samlede skolevæsen. Arbejdsgruppen anbefaler brug af inspirationsoplægget i den lokale proces. Bør betales centralt fra. Der er ikke taget hensyn til IT, telefon mm. i dette skriv. Etablering: De administrative arbejdspladser bør, så vidt muligt, være klar til brug, pr. 1/ Både beløbet til selve de administrative arbejdspladser og lokaleetablering bør administreres i et samarbejde mellem skolens ledelse og Teknisk drift og anlæg. Skolernes ledelser bør i samarbejde med afdelingen for Teknisk drift og anlæg have ansvaret for at finde de nødvendige kvadratmeter på skolen til administrative arbejdspladser. Tidsplan: Et kvalificeret bud på en tidsplan for etablering af administrative arbejdspladser. Der er regnet baglæns fra skolestart første mandag i august (uge 32). Ibrugtagning, senest mandag i uge 32 o Møblering og rengøring, 2 uger o Kablings- og el-arbejde, o Inkl. ombygning, 6 uger o Tilbudsfase, 5 uger o Byggetilladelser, 8 uger o Projektering, 3 uger o Lokal proces i januar 2014 Klar til igangsætning kan ske mandag i uge 6, under hensyn til helligdage og under forudsætning af at der arbejdes igennem i skolernes sommerferie. Det forudsættes, at politisk niveau kan godkende økonomien i løbet af januar Det betyder, at vi har januar måned til lokal brugerinddragelse, idéfase og beslutning. Skoleledergruppen bør iværksætte lokal proces snarest. Lokal proces: Lokalt på skolerne bør lokalt AMG inddrages i afklaring af, hvilke former for administrative arbejdspladser der ønskes (fleksible- eller enkeltmandsarbejdspladser). Hver skole bør finde den indretningsløsning, der passer til den enkelte skoles plads, behov og kultur. Dette arbejde bør være afklaret, før 1/ Procesguiden Inspirationsguide indretning af arbejdspladser til undervisere kan bruges til inspiration. Inspirationsoplæg fra rådgivningsfirma Bascon kan anbefales og vores egen afdeling for Teknisk drift og anlæg hjælper også gerne til. Rådgivningsfirma Bascon kan herudover bruges til afklaring af det lokale behov dette er for skolens egen økonomi. Afdelingen for Teknisk drift og anlæg bør være tovholder for at overholde love og regler ifbm. arbejdsmiljø. Lokalebehov: 1. På hver skoler bør der som minimum etableres plads til undervisere, der skal forberede og tilrettelægge undervisningen samtidig. 2. På hver skole bør der være plads til mødeafholdelse i skolernes team, forældemøder, elevsamtaler og møder med eksterne samarbejdspartnere. 3. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der på hver skole er et sted at spise og et mødelokale, hvor alt personale kan mødes (første to kan evt. kombineres). 4. At storteam ( ) kan mødes, hver for sig samtidig, dette medfører to mødelokaler. 5. Mødefaciliteter til fagteam, elev- og forældresamtaler samt møder med eksterne samarbejdspartnere. 15/44

16 Konklusion Afdelingen for Teknisk drift og anlæg og skolernes ledelser bør kunne finde de nødvendige kvadratmeter. Der bør centralt sættes midler af til møbler og lokaler. Lokalt AMG og skolernes ledelser bør hurtig i gang med afdækning af ønsker og behov, efter gældende lovgivning. 16/44

17 Læringsledelse og undervisningsmiljø Medlemmer af arbejdsgruppen Bente Larsson, Struer Østre Skole, - formand Pia Weedfald, Afdelingsleder Pædagogisk udvikling Mette Iskov Bergmann, Parkskolen Anette Tang, Bremdal Skole Hanne Hansen, Midtbyen Dagtilbud Susanne Banke, Gimsing Skole Siv Nybo, Hjerm Dagtilbud referent Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen har haft følgende opgaver: Forslag til arbejdet med læringsledelse og undervisningsmiljø Forslag til målsætninger på området de gode eksempler Forslag der understøtter sammenhænge 0-18 år Arbejdsgruppen har arbejdet med opgaverne ud fra de tre overordnede mål i folkeskolereformen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Læringsledelse Som led i foleskolereformen sættes en række tiltag i gang, som skal støtte den målstyrede undervisning og udvikle kvaliteten af undervisning. Fælles Mål præciseres og forenkles, så de bliver læringsmål. Dette skal medvirke til, at målene bliver et nyttigt redskab i lærernes arbejde med tilrettelæggelse af undervisningen, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum. Arbejdsgruppen har arbejdet med læringsledelse med udgangspunkt i Knus Illeris definition af læring: Læring er en aktiv proces, hvor den enkelte elev konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelse, og holdninger og arbejdsmåder i en dynamisk samspilsproces med omgivelserne Endvidere har vi fokus på læringsretentionen og læner os op ad Linda Schumann Scheels læringspyramide: 17/44

18 Vi ser læringsledelse som et dynamisk begreb, der skal give eleverne oplevelse af egen læring og af deres læringsudbytte. Arbejdsgruppen vil ift. læringsledelse igen læne sig op ad Knud Illeris og hans læringscirkel: Arbejdsgruppen anbefaler, at lærere og pædagoger bevæger sig væk fra den traditionelle planlægning af aktiviteter og bliver mere bevidste om at planlægge læring. Bliver bevidste om vigtigheden i at arbejde ud fra meget konkrete og målbare læringsmål. Ifølge professor Jens Rasmussen gør arbejdet med læringsmål undervisningen mere transparent. Læringsmål beskriver, hvad eleverne skal kunne til slut. Det bliver tydelig for enhver, hvor man skal hen. Det er både vigtigt og motiverende, at alle elever ved enhver opgave kender til målet med opgaven, og hvordan og hvornår det konkrete mål nås. Man kan derfor med inspiration fra Hilbert Meyer definere den gode undervisning ud fra følgende punkter: 1. Rød tråd og struktur. 2. Brug tiden på læring. 3. Giv eleverne lyst til at deltage. 4. Aktiver det, eleverne ved i forvejen. 5. Sæt ord på, hvad eleverne skal lære og hvorfor. 6. Varier metoderne. 7. Tag individuelle hensyn. 8. Træn - igen og igen og målrettet. 9. Fysiske rammer. 10. Sig, hvad du forventer. 18/44

19 Endvidere anføres det ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, at alle de steder, hvor der er et klart og utvetydigt forældresamarbejde, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde. Her fremhæves det desuden, at ledelsens pædagogiske erfaring og involvering i undervisningen har betydning for elevernes læring. Undervisningsmiljø Undervisningsmiljø er både klasserumsledelse og de fysiske rammer. Forskning af læringsrumsanalytiker Kasper Stoltz viser, at rummenes faglige kodning har betydning for elevens motivation og udbytte af læringen. Endvidere viser den, at fagligt svagt kodede lokaler, som klasseværelset, udgør en afkodningsmæssig udfordring for særligt de bogligt udfordrede børn, da læreren alene personificerer faget. Hvis vi tør udfordre den traditionelle lokaletænkning og indretter læringsrummene med tydelig faglig kodning, kan vi sikre eleverne en mere varieret skoledag via skiftende arbejdsformer og fysiske læringsmiljøer. Lokalerne skal understøtte læringen, så eleverne ved, hvilket fagligt stofområde de skal arbejde med. I indskolingen kunne de fysiske læringsrum være svagt fagligt kodede, så de trygge rammer stadig bevares for de små. Som skole skal vi i højere grad tænke udemiljøet og verden omkring os ind som praksisnært læringsrum: byen, sportsklubben, kirken, museet, virksomheder, plejehjem mfl. Vi skal være bevidste om, at læring også sker i pauserne, i skolegården, på toilettet, gangen, kantinen og skabe rammerne for, at det er muligt. I de forskellige læringsmiljøer skal der skabes praksisrum, formidlingsrum og studierum. Hvor læringen starter, er individuelt fra elev til elev. Bevægelse i undervisning har også betydning for indlæringen. Oftest fungerer det fint i indskolingen og bliver sværere i overbygningen. Hvilke tiltag skal til, så det lykkes? Pædagogisk relationskompetence er udgangspunkt for det lærende, inkluderende fællesskab. De læringsledende skal have vilje til og forpligte sig til dette. Ro og uro afhænger bl.a. af, hvordan undervisningen tilrettelægges. Vigtigst af alt er, at barnet/eleven ved, hvad der forventes. Understøtning af sammenhænge 0-18 år Arbejdsgruppen anbefaler, at hvert distrikt udarbejder og definerer et fælles læringsgrundlag, således at der skabes sammenhæng mellem mål, læringsrammer og læringsledelse. For at skabe en sammenhæng i barnets liv fra 0-18 år og sikre barnets fortsatte lyst til læring, er det vigtigt, at vi bruger kendte redskaber i overgangene i dagtilbuddet, fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Pt. bruges på dagtilbudsområdet Kompetencehjulet, det afløses i skolen af elevplaner og i overgangen til ungdomsuddannelsen benyttes uddannelsesplanen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles en læringsplan for det enkelte barn, som begynder fra barnets start på livet og følger barnet/eleven frem til ungdomsuddannelse. Nu har vi i dagtilbuddet ofte barnets bog og i skolen ofte porte folio. Vi tror en barndomslang læringsplan vil optimere barnets/elevens udvikling og i højere grad bevidstgøre og motivere barnets/elevens egen lyst til læring. Vi ønsker et øget og mere formaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger i skole og dagtilbud. Dette dels for at sikre den røde tråd for det enkelte barn/elev, men også for at vidensdele og udvikle vore fagkompetencer på tværs. Vi anbefaler, at der i dagtilbuddene arbejdes mere struktureret med sprogstimulerende aktiviteter. Arbejdsgruppen anbefaler, at distrikterne undersøger, hvad skolernes læsevejledere kan bidrage med i denne sammenhæng. 19/44

20 IT og digitale kompetencer Medlemmer af arbejdsgruppen Thomas H. Knudsen Lene Clemens Lise Aggerholm Martin Johansen Kent Nielsen Henrik Damgaard Haar Kaj Olesen (Referent) Claus Rokkjær (Formand) Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen vedr. IT og digitale kompetencer efter folkeskolereformen har haft til opgave at fokusere på følgende overordnede opgaver: - En sammenhængende digital strategi 0-18 år, samt målsætninger og indsatser vedr. inddragelsen af it i alle fag - Kompetenceudvikling på området for medarbejdere i dagtilbud og skoler Digital strategi og læseplaner Baggrund Den digitale udvikling skrider frem med et stadig stigende tempo, og it er et væsentligt element i grundlaget for det meste af, hvad vi beskæftiger os med i det 21. århundrede. Det nævnes ofte, at børn i dag er digitalt indfødte i denne sammenhæng og er superbrugere af den digitale teknologi. Det er imidlertid også tydeligt, at mange børn er temmelig ukritiske forbrugere af de tilbud, der stilles til rådighed for dem i den digitale verden. Det medfører i nogle tilfælde, at de digitale muligheder bliver et forstyrrende element i eksempelvis skolearbejdet snarere end et hjælpeværktøj i løsningen af de opgaver, der stilles. Derfor må skolevæsenet have en overordnet strategi for arbejdet med de kompetencer og den dannelse, vore børn skal bibringes for at kunne anvende it i skolehverdagen, være forberedte i overgangen til ungdomsuddannelse, og for at kunne indgå i samfundet uden for skolen. Målsætning Alle børn i Struer Kommune bibringes de digitale kompetencer bag temaerne: Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. Alle børn i Struer Kommune bibringes en digital dannelse, der sætter dem i stand til at navigere, kommunikere og trives i et digitalt samfund. Resultatmål Der udarbejdes inden udgangen af 2014 en fælleskommunal plan for læringsmål vedr. digitale kompetencer og digital dannelse for alle børn fra 0 til 18 år. Planen indeholder en tydelig beskrivelse af, hvilke aktiviteter der gennemføres fælleskommunalt, og hvilke læringsmål den enkelte skole selv er ansvarlig for. 20/44

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 27. februar 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Økonomi... 4 Mål, styringskæde og evalueringskultur... 8 Organisering af skolens dagligdag... 12 Personalesammensætning...

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere