Erkendelse, viden og læring (15 ECTS)

Transkript

1 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET ÅRHUS, efterår 2014 Holdnr. Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Lærere: Oliver Kauffmann (olka@dpu.dk), Merete Wiberg (wiberg@dpu.dk), Gitte Brunsvig Sørensen (gittebrunsvig@gmail.com), Sune Frølund (sufr@dpu.dk) Modulansvarlig: Sune Frølund Mål (citeret efter studieordningen): Efter gennemført modul har den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag: - viden om og overblik over forskellige filosofiske positioner vedrørende viden, erkendelse og læring. - forståelse af disses samspil med pædagogiske teorier. - færdighed i at analysere og diskutere forskellige begreber og teorier om viden, erkendelse og læring. - færdighed i at identificere og diskutere forskellige videnskabsfilosofiske positioner og deres betydning for opfattelsen af forholdet mellem filosofi og videnskab, herunder hvordan dette forhold manifesterer sig inden for pædagogik og uddannelsesvidenskab, samt i diskussioner af de pædagogiske professioners vidensgrundlag. - færdighed i at vurdere og vælge blandt forskellige videnskabsfilosofiske positioner. - færdighed i at vurdere forskellige videnskabsfilosofiske positioners perspektiver for didaktik. - kompetence mht. at kunne identificere og diskutere såvel klare som uklare problemstillinger og positioner i forhold til deres teoretiske indhold, ståsted, forudsætninger og konsekvenser. - kompetence mht. at bidrage til at manøvrere i forhold til komplekse teoretiske sammenhænge. Indhold og tilrettelæggelsesform: Kurset gennemgår en række vigtige erkendelses- og vidensteoretiske positioner og tekster, som er relevante for læringsteori og pædagogik. Der er lagt vægt på, at disse præsenteres gennem såkaldte primærtekster, altså tekster fra filosoffernes egen hånd. Desuden læses sekundærtekster, altså tekster, der fremstiller positionerne i nogenlunde overskuelig form. Kurset omfatter 12 ganges undervisning a 3 timer og 10 ganges følgeundervisning af 2 timer. Undervisningsformen vil være: forelæsning, tekstgennemgang, analyse, dialog, diskussion, evt. deltageroplæg. I uge 43 har deltagerne mulighed for at aflevere en skriveøvelse på 2-4 siders længde i en pensumtekst, der er gennemgået i undervisningen. Denne skriveøvelse får deltagerne kommentarer til m.h.t. indhold, form, niveau osv. Skriveøvelsen skal tjene som forberedelse til eksamen. Eksamen: 1 af 11

2 En individuel bunden skriftlig uge-opgave (uge 50-51). Der stilles tre spørgsmål inden for pensum, hvoraf ét skal besvares. Opgaven skal have et omfang af mellem 6 og 12 sider (mellem og anslag). Opgaven bedømmes med intern censur og efter 7-trinsskalaen. Tidspunkt: Undervisning: Tirsdage kl Følgeundervisning: Mandage kl. 13:30-15:30 (ingen følgeundervisning 1/9 og 1/12). Første undervisningsdag: Tirsdag d. 2. september. Litteratur: Studerende skal selv anskaffe: - Descartes, René 2006 [1641]: Meditationer over den første filosofi, København: Det lille Forlag. - Et Kompendium som sælges på sekretariatet i Trøjborg. Indholdsfortegnelse for Kompendium: Qvortrup, Ane & Wiberg, Merete: Læringsteori og didaktik, København: Hans Reitzels Forlag 2013 ( s.49-71). Koch, Carl Henrik 1983: Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Ny Nordisk Forlag Arnold Busck (s ). Hume. D. (1975). Enquiries concerning Human Understanding and Concerning the Principles of Morals. Oxford: Clarendon Press, section II, III, IV, V, VI (s.17-60). Koch, Carl Henrik 1983: Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Ny Nordisk Forlag Arnold Busck, (s ). Ayer, Alfred 1980 [1956]: The Problem of Knowledge, Harmondsworth: Penguin Books, kap.1 (s. 7-35). Gettier, Edmund 1963: Is Justified True Belief Knowledge? I Analysis vol.23(6), s Williams, Michael 2001: Problems of Knowledge. A Critical Introduction to Epistemology, Oxford University Press, kap. 1 & 2 (s.13-37) Ryle, Gilbert 2009 [1949]: The Concept of Mind, London: Routledge, kap. 1 & 2 (s ). Polanyi, Michael 2009 [1966]: The Tacit Dimension, foreword Amartya Sen, Chicago: The University of Chicago Press, Foreword, introduction & ch. 1 (s. VII-XIX, s.3-25, s ). Wackerhausen, Steen Polanyis begreb om tavs viden en kritisk skitse, Institut for Filosofis Skriftserie no.2. Aarhus Universitet, s Wittgenstein, Ludwig 1989: Om Vished, indl. Jørgen Husted, Århus: Philosophia, (s.3-30). Wittgenstein, Ludwig 1971: Filosofiske Undersøgelser, København: Munksgaard, 1-38 (s.34-52). Husted, Jørgen. Ludwig Wittgenstein, København: Gyldendal, 2000 (s & ). Dewey, J [1916]: Demokrati og Uddannelse, København:Klim/Gyldendals bogklubber, kap. XI (Erfaring og tænkning, s ) og kap. XXII (Individet og verden, s ), kap. XXV (Erkendelsesteorier, s ). Brinkmann, Svend 2006: John Dewey, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4 (s.43-85). Heidegger, Martin 2007 [1927]: Væren og tid, Århus: Klim, 1-7 & (s & 74-2 af 11

3 84). Wentzer, Thomas Schwartz 2007: Efterskrift, Væren og tid, Århus: Klim (s & ) Gallagher, Shaun 2009: Philosophical Antecedents of Situated Cognition, I Robbins & Audede: The Cambridge Handbook of Situated Cognition, Cambridge University Press, (s ) Merleau-Ponty, Maurice 1995 [1946]: Perceptionens primat og dets filosofiske konsekvenser, København: Det kgl. Danske Kunstakademi. Thøgersen, Ulla 2010: Krop og fænomenologi: en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi, København: Academica, kap. 5 (s ). Dreyfus, H. & Dreyfus, S. 1998: The Challenge of Merleau-Ponty s Phenomenology of Embodiment for Cognitive Science, Aarhus: Institut for Filosofi, nr. 9, s Gadamer, Hans-Georg 2004 [1960]: Sandhed og metode, Aarhus: Systeme Academic, 2. del, kap. II, kap. 1 & 3.del, kap. 3a (ss & ) Andersen, Vagn 1979: Filosofisk hermeneutik, Filosofien efter Hegel, red. Jørgen Bukdahl 1979, København: Gyldendal (ss ) Lave, Jean 1999: Læring, mesterlære, social praksis, Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s ) Wenger, Etienne 1998: Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity. Cambridge: Cambridge University Press 1998 (s. 3-15: kapitlet Introduction. A social theory of learning + noter ss ). Nielsen, Klaus & Kvale, Steiner: Mesterlære som aktuel læringsform, in: Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s ). Wackerhausen, Steen 1999: Det skolastiske paradigme og mesterlære Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s ) Wackerhausen, Steen 1996: Apprenticeship, knowledge and representation, Nordisk Pædagogik vol.16 (4), ss Flgn. bog kan læses online for studerende på DPU via Winch, Christopher 1998: The philosophy of human learning, London, New York: Routledge. Flgn.bog kan læses online for studerende på DPU via Winch, Christopher 1998: The philosophy of human learning, London, New York: Routledge (log in og find bogen på: library.au.dk). 3 af 11

4 Session 1 Dato og klokkeslæt: Tirsdag 2/9 kl Titel: Introduktion Underviser(e): Sune Frølund (SF) Mål: At introducere til kursets tema: sammenhængen ml. erkendelse, viden og læring. Qvortrup, Ane & Wiberg, Merete: Læringsteori og didaktik,københavn: Hans Reitzels Forlag 2013 ( s.49-71). Forberedelse til undervisningen: Studerende forventes de efterfølgende gange at forberede de tekster, der angives for sessionerne. Session 2 Dato og klokkeslæt: 9/9 kl Titel: René Descartes ( ) rationalisme I Underviser(e): Merete Wiberg (MW) Forelæsningen vil dels give et overblik over den klassiske position i filosofien, som benævnes rationalisme. Positionen vil blive belyst via Descartes klassiske værk Meditationer over den første filosofi. Spørgsmålet Descartes stiller sig i Meditationer over den første filosofi er, hvad mennesket kan vide og hvordan vi finder ud, hvad vi kan være sikre på at vide. Den løsning, som Descartes peger på medfører en dualisme, som løbende vil blive tematiseret i undervisningen. Descartes, René 2006 [1641]: Meditationer over den første filosofi, overs. Niels Hemmingsen, København: Det lille Forlag. s , 1. og 2. og 3.Meditation Koch, Carl Henrik (1983): Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Winch, Christopher 1998: The philosophy of human learning, London, New York: Routledge, s af 11

5 Følgeundervisning: Mandag d. 8/9 kl. 13:30-15:30 Sørensen (GBS) Emne: 1., 2. og 3. meditation i Meditationer over den første filosofi Session 3 Dato og klokkeslæt: 16/9 kl Titel: René Descartes ( ) rationalisme II Underviser(e): MW Undervisningen vil fortsætte belysningen af rationalismen gennem Descartes værk Meditationer over den første filosofi med en videre tematisering af begreber som krop/sjæl, dualisme, gudsbevis, viden, sandhed og falskhed. Descartes syn på den menneskelige erkendelse vil blive sat i relation til et læringsteoretisk perspektiv med henblik på en perspektivering af, hvordan rationalismen har haft betydning for en kognitiv forståelse af læring. Descartes, René 2006 [1641]: Meditationer over den første filosofi, overs. Niels Hemmingsen, København: Det lille Forlag. 4, 5 og 6. Meditation, s Koch, Carl Henrik 1983: Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Ny Nordisk Forlag Arnold Busck, s Winch, C.(1998). Philosophy of Human Learning, Kap.2 s (find online på: library.au.dk). Wiberg, M. & Qvortrup, A.(2013): Læringsteorier hvad teoretiserer de over, i Qvortrup, A. og Wiberg, M. (red.). Læringsteori og didaktik. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, kap.2 (lægges på Blackboard) Følgeundervisning: Mandag 15/9 kl. 13:30-15:30 Emne: 4.,5. og 6. meditation. Session 4 Dato og klokkeslæt: 23/9 kl Titel: David Hume ( ) - empirisme Underviser: Oliver Kauffmann (OK) 5 af 11

6 Undervisningen vil give et overblik over positionen empirisme. Positionen vil blive belyst gennem en læsning af uddrag af værket Enquiries concerning Human Understanding and concerning the Principles of Morals af David Hume. Positionerne rationalisme og empirisme vil blive sammenlignet med henblik på deres forskellige bud på kriterier og grænser for, hvad mennesket kan erkende og vide. Endvidere vil der blive perspektiveret til hvilken betydning dette har forståelsen af fænomenet læring. Hume. D. (1975). Enquiries concerning Human Understanding and Concerning the Principles of Morals. Oxford: Clarendon Press, section II, III, IV, V, s Koch, H.1983). Den Europæiske Filosofis Historie, kap.14 s Winch, C.(1998). Philosophy of Human Learning,. Kap.2 s (find online på: library.au.dk). Følgeundervisning: 22/9 Emne: Meddeles til undervisningen og på BB. Session 5 Dato og klokkeslæt: 30/9 kl Titel: Alfred Ayer og Edmund Gettier Underviser(e): Oliver Kauffmann Standardanalysen for (hvad det er at have) påstandsmæssig viden.. Ifølge denne opfattelse kan viden om at noget er tilfældet forstås som det at have sande, begrundede formodninger. Alfred Ayers Philosophy and Knowledge er et forsvar for denne analyse. Hvad kan der nærmere forstås ved begrundelse, sandhed og formodning? Og hvilke begrænsninger kan der peges på for denne analyse af viden? Én begrænsning er, at analysen ikke angiver tilstrækkelige betingelser for denne form for viden, jvnf, Edmund Gettiers artikel Is Justified True Belief Knowledge?. Williams, Michael 2001: Problems of Knowledge. A Critical Introduction to Epistemology, Oxford University Press, kap. 1 & 2 (s.13-37) Ayer, Alfred 1980 [1956]: The Problem of Knowledge, Harmondsworth: Penguin Books, kap.1 (s. 7-35). Gettier, E. 1963: Is Justified True Belief Knowledge? I Analysis vol.23(6), s af 11

7 Følgeundervisning: 29/9, Emne: Teksterne af Ayer og Gettier Session 6 Dato og klokkeslæt: 7/10 kl Titel: Gilbert Ryle & Michael Polanyi. Underviser(e): Oliver Kauffmann NB: Midtvejsevalueringsskema skal udfyldes og afleveres denne dag! Det er vigtigt, at ALLE gør det. Gilbert Ryle fremsætter i The Concept of Mind en kritik af Descartes dualisme. I kapitel 1 fremsættes denne kritik dels som et angreb på den filosofiske idé om the ghost in the machine, dels som en kritik af forestillingen om mentale processer som noget der kan beskrives quasimekanisk. I kapitel 2 introduceres en skelnen mellem knowing that og knowing how. Michael Polanyi s overvejelser om tavs viden i The Tacit Dimension kan ses i forlængelse af Ryles diskussion af skellet mellem knowing that og knowing how og som en kritik af standardmodellen for påstandsmæssig viden, som blev behandlet i session 4. Ryle, Gilbert 2009 [1949]: The Concept of Mind, London: Routledge, kap. 1 & 2 (s ). Polanyi, Michael 2009 [1966]: The Tacit Dimension, foreword Amartya Sen, Chicago: The University of Chicago Press, Foreword, introduction & ch. 1 (s. VII-XIX, s.3-25, s ). Wackerhausen, Steen Polanyis begreb om tavs viden en kritisk skitse, Institut for Filosofis Skriftserie no.2. Aarhus Universitet, s Følgeundervisning: 6/10, Emne: Ryle, kap. 2 UGE 43: Skriveøvelse Session 7 Dato og klokkeslæt: 28/10 kl Titel: Ludwig Wittgenstein Underviser(e): Oliver Kauffmann 7 af 11

8 Wittgenstein har et lignende opgør med dualismen som Dewey står for, men formulerer dette på anderledes vis. I bogen Om vished tematiserer Wittgenstein, hvad mennesket egentlig kan vide. Et vigtigt aspekt heraf er ifølge Wittgenstein, at viden ikke behøver at være betinget af at kunne angive eksplicitte grunde. I bogen Filosofiske Undersøgelser introducerer Wittgenstein det væsentlige begreb sprogspil, der dels problematiserer den opfattelse, at udsagn for at være meningsfulde beskriver sagforhold og er sandhedsevaluérbare, dels kaster lys over nogle af de omstændigheder, hvorunder mennesker lærer. Mening er brug, og den praksis, der ligger til grund for sproglige fællesskabers opståen er til dels tavs. Wittgenstein, Ludwig 1989: Om Vished, indl. Jørgen Husted, Århus: Philosophia, (s.3-30). Wittgenstein, Ludwig 1971: Filosofiske Undersøgelser, København: Munksgaard, 1-38 (s.34-52). Husted, Jørgen. Ludwig Wittgenstein, København: Gyldendal, 2000 (s & ). Følgeundervisning: 27/10 Emne: Session 8 Dato og klokkeslæt: 4/11 kl Titel: John Dewey ( ) Underviser(e): Merete Wiberg John Dewey har i sin filosofi et opgør med den dualisme, som bl.a. Descartes står. Dette opgør var typisk for flere filosoffer i starten af det 20.århundrede. Dewey står for en pragmatisk filosofi, hvor udgangspunktet for at forstå mennesket er handling. Spørgsmålet om, hvad mennesket kan vide og hvordan det lærer er således flyttet til et handling- og situationssperspektiv. Dewey, J [1916]: Demokrati og Uddannelse, København:Klim/Gyldendals bogklubber, kap. XI (Erfaring og tænkning, s ) og kap. XXII (Individet og verden, s ), kap. XXV (Erkendelsesteorier, s ). Brinkmann, Svend 2006: John Dewey, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4 8 af 11

9 Følgeundervisning: 3/11 Emne: Meddeles til undervisningen og på BB. Session 9 Dato og klokkeslæt: 11/11 kl Titel: Martin Heidegger ( ) Underviser(e): SF Heidegger afviser, at fænomenologien kan arbejde med rene bevidsthedsfænomenener, der er trukket ud af deres faktiske sammenhæng, sådan som Husserl forestillede sig. Vores eksistens er situeret i verden og kun takket være denne væren-i-verden og dens forskellige former, kan verden træde frem for os og give erkendelse. Heideggers såkaldte Daseinsanalytik (tilstedeværensanalyse) undersøger den menneskelige eksistens grundformer med henblik på at blotlægge den viden om verden, som vi kan have. Heidegger, Martin 2007 [1927]: Væren og tid, Århus: Klim, 1-7 & (s & 74-84). Gallagher, Shaun 2009: Philosophical Antecedents of Situated Cognition, I Robbins & Audede: The Cambridge Handbook of Situated Cognition, Cambridge University Press, (s ) Wentzer, Thomas Schwartz 2007: Efterskrift, Væren og tid, Århus: Klim (s & ) Følgeundervisning: 10/11 Emne: Heidegger: Væren og tid, kap Schwartz: Efterskrift Session 10 Dato og klokkeslæt: 18/11 kl Titel: Maurice Merleau-Ponty ( ) og Brdr. Dreyfus Underviser(e): OK 9 af 11

10 Merleau-Pontys særlige interesse er de erkendelsesmæssige konsekvenser af, at mennesket først og fremmest er et kropsligt og sansende væsen, snarere end et fornuftsvæsen, der er udstyret med en fysisk krop og sansninger, som den filosofiske tradition har ment siden antikken. Merleau-Ponty bruger fænomenologien til at beskrive, hvad overskridelsen af sjæl-legeme-dualismen betyder for erkendelse og læring. Merleau-Ponty, Maurice 1995 [1946]: Perceptionens primat og dets filosofiske konsekvenser, København: Det kgl. Danske Kunstakademi (s. 5-35) Thøgersen, Ulla 2010: Krop og fænomenologi: en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi, København: Academica, kap. 5, (s ). Dreyfus, H. & Dreyfus, S. 1998: The Challenge of Merleau-Ponty s Phenomenology of Embodiment for Cognitive Science, Aarhus: Institut for Filosofi, nr. 9, s Følgeundervisning: 17/11 Emne: Session 11 Dato og klokkeslæt: 25/11 kl Titel: Hans-Georg Gadamer ( ) Underviser(e): SF Gadamers hermeneutik opfatter mennesket som situeret i historien og sproget, hvilket betyder, at erkendelse og læring altid sker på baggrund af en forforståelse, som mennesket får gennem sit sproglige og historiske tilhørsforhold. At frigøre sig fra sine forudsætninger er derfor ingen hjælp for forståelsen, der tvært imod fremmes når fordomme sættes i spil i forsøget på at fortolke et objekts el. en teksts mening. Gadamer, Hans-Georg 2004 [1960]: Sandhed og metode, Aarhus: Systeme Academic, 2. del, kap. II, kap. 1 & 3.del, kap. 3a (ss & ) Marquard, Odo 1999: Spørgsmålet om det spørgsmål, som hermeneutikken er svar på, Hermeneutik, red. Gulddal & Møller 1999, København: Gyldendal, (s ). Andersen, Vagn 1979: Filosofisk hermeneutik, Filosofien efter Hegel, red. Jørgen Bukdahl 1979, København: Gyldendal (ss ) Øvrig litteratur: Gulddal & Møller 1999: Introduktion til hermeneutik, Hermeneutik, red. Gulddal & 10 af 11

11 Møller, København: Gyldendal (ss. 9-45) Bukdahl, Jørgen K. 1980: En filosofisk hermeneutik. Introduktion til Hans-Georg Gadamer (1967), I: Kritiske tolkninger. Videnskabsteoretiske essays, Jørgen K. Bukdahl, København: Gyldendal (ss ) Følgeundervisning: 24/11 Emne: Gadamer: Sandhed og metode, 2.del, kap II, kap. 1 (s ). Session 12 Dato og klokkeslæt: 2/12 kl Titel: Jean Lave, Etienne Wenger & Stein Kvale. Underviser(e): OK Jean Lave, Etienne Wenger og Steiner Kvale repræsenterer en nyere kritik af et ensidigt skolastisk begreb om læring og videnserhvervelse. I stedet (gen)opdages og peges på alternative, tavse, læringsformer og praksis-perspektiver såsom mesterlære og praksisfællesskaber. Lave, Jean 1999: Læring, mesterlære, social praksis, Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s ) Wenger, Etienne 1998: Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity. Cambridge: Cambridge University Press 1998 (ss. 3-15: kapitlet Introduction. A social theory of learning + noter ss ). Nielsen, Klaus & Kvale, Steiner: Mesterlære som aktuel læringsform, in: Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (ss ). Wackerhausen, Steen 1999: Det skolastiske paradigme og mesterlære Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (ss ) Wackerhausen, Steen 1996: Apprenticeship, knowledge and representation, Nordisk Pædagogik vol.16 (4), ss NB: Ingen følgeundervisning. 11 af 11