Samlet evaluering af skolereform og arbejdstid i skoleåret 14/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet evaluering af skolereform og arbejdstid i skoleåret 14/15"

Transkript

1 Evaluering gennemført henholdsvis: Første del: Spørgsmål Den åbne skole: Den åbne skole: skal Individuel besvarelse undervisere Antal deltagere: 38 Arrangementer på skolen:2 USK:2 Forældreinddragelse:2 Handelsskole og efterskole:2 Foreningsliv:2 Udeområde:2 Kontakt til virksomheder:2 Andet: 3 Idekatalog:8 Systematisering:4 Erhvervsliv, nærmiljø og byen:4 Ikke kommet gang:3 Brobygning med børnehaver og fritidsklub:2 Foreningsliv:2 Samlet evaluering af skolereform og arbejdstid i skoleåret 14/15 Første del: Undervisningspersonale onsdag d. 11. februar - SFO personale lørdag d. 7. marts og Anden del: Pædagogisk råd/undervisningspersonale: onsdag d. 25. marts. Efterfølgende behandlet på MED møde henholdsvis d. 9/4 og d. 30/4. Gruppe besvarelse undervisere Antal grupper: 10 Foreninger og erhvervsliv:2 Vi tager initiativ:2 På vej:1 Det vi plejer:1 Idekatalog:7 USK (koordineret planlægning og understøtter læringsbehovet):2 Systematisering (årshjul:2 Flere tilbud:1 Brobygning:1 Opsøgende lokalsamfund:1 Individuel besvarelse SFO 1 & 2 Antal deltagere: 10 Gruppe besvarelse SFO 1 & 2 Antal grupper: 3 Idekatalog Ledelsens og MED udvalgets udvalgte fokuspunkter: Systematisering Betragtninger og forslag til handling - Det er vigtigt, at den åbne skole tager udgangspunkt i, hvad der er muligt i vores lokalområde. Her er projektet med Udeskole og Drøn på skolegården væsentlige Åben skole initiativer. - Der skal laves en undersøgelse af, hvad der allerede sker på området og de forskellige arrangementer skal systematiseres. - De arrangementer som den enkelte afdeling ønsker, skal være gentagende arrangementer, ligges ind i afdelingens og årgangens 1

2 Flere emneuger/temadag:1 USK (mere samarbejde):1 Transport:1 Bemanding/ressourcer:1 Andet:2 Logistik:1 Andet:1 årsplan. - Det lokale erhvervs- og foreningsliv skal indbydes til et dialogmøde, hvor yderligere samarbejdsmuligheder afdækkes. - Der bør udarbejdes et idekatalog, som kan understøtte undervisernes muligheder for initiativer under den åbne skole. Motion og bevægelse: Glade elever: 9 Elever får rørt sig og deltager: 8 Kombinationen egne timer og M/B: 5 Afveksling: 3 Understøtter faglighed: 2 Socialt: 2 Motivation: 2 Pause/afbræk:2 Glade børn:2 Socialt:1 Elever får rørt sig:1 Børnene lærer nyt:1 Udefaciliteterne:3 Samarbejdet med kollegaer:2 Deltagende elever:2 Planlægningen:1 Bedre og bedre:1 Samarbejde mellem pædagogen omkring planlægning:2 Voksenstyret/ Struktureret:1 Ude arealet:1 Planlagte aktiviteter fungere konflikthåndtering er lettere når man er to:1 Fleksibilitet: 1 Elevindflydelse: 1 Opstår nye ideer: 1 Andet: 2 Motion og bevægelse: skal Faciliteter der understøtter M/B: 13 Samarbejde, vidensdeling, udvikling, efteruddannelse og idebank: 12 Placering på skemaet, struktur og integreret del af undervisningen (nogle vil have et samlet bånd og andre vil have det spredt ud over dagen des for uden forslag om at det er en teamopgave at forestå undervisningen eller at det kan Inspiration/efteruddannel se/vidensdeling:5 Struktur:4 Samarbejde:2 Faciliteter:2 Indhold:2 Materialer:1 Andet:1 Indefaciliteter:3 Materiel:1 Efteruddannelse:1 Struktur:1 Forberedelsen:1 Mangler adgang til indendørs lokaler:2 tidspunktet ligger dårligt:1 Efteruddannelse:1 15 minutters forberedelse dagligt ligge før undervis.:1 Alt sammen er stadig nyt og vi lære noget nyt hele tiden:1 Faciliteter der understøtter M/B Samarbejde, vidensdeling, udvikling, inspiration, efteruddannelse og idebank: - Der skal i de kommende år arbejdes målrettet på at forbedre såvel de indendørs som udendørs faciliteter, så de understøtter M/B. - Ledelsen og relevante medarbejdere samt de enkelte afdelinger inddrages i konkrete projekter. - Organisationen skal understøtte, at der foregår samarbejde og vidensdeling, hvor det er muligt. - Der arrangeres efteruddannelse i det omfang, at det er muligt. 2

3 være en kombination af idrætslinien og foreningsliv): 12 Økonomi og materialer: 5 Forstyrre, støj og uro: 3 Afklaring af indhold/formål: 2 Konflikter: 2 Samarbejde imellem lærer og pædagoger: 1 Struktur/Placering på skemaet - Der skal etableres en idebank med relevante materialer. - Nogle ønsker et samlet bånd, og andre ønsker det spredt ud over dagen. Emnet skal drøftes i den enkelte afdeling. - Den enkelte afdeling og den enkelte underviser melder ind til skemalæggerne, hvordan de ønsker M/B placeret. Skemalæggerne vil, i det omfang det er muligt, efterkomme de enkelte ønsker. Formidling af formål og indhold til eleverne: 1 Andet: 1 Lektiehjælp /faglig fordybelse: Godt for dem der kommer: 5 Mulighed for at hjælpe de svage: 2 Samarbejde imellem eleverne: 1 Mulighed for elevinvolvering: 1 For nogle:2 Hvis de ved hvad de skal:1 Regler:1 Tiltro til fælles undervisningsstil:1 Børnene får klaret deres ting:1 Voksenstyret/struktureret regelsæt:1 Uddelegering af lektiehjælpsfordeling af børn formen vi gør det på:1 lektierne bliver lavet:1 Frivillighed: 1 Andet: 1 Lektiehjælp /faglig fordybelse: skal Kvalificeret hjælp: 8 Elev- og forældreinddragelse samt opbakning: 6 Kommunikation og samarbejde imellem lærer og pædagoger: 6 Kalde det faglig fordybelse:3 Struktur:3 Samarbejde (manglende tid):3 Efteruddannelse/faglighe d:2 Indhold:2 Samarbejde med lærer om materialer:2 Regelsæt:1 Trætte elever:1 Fleksibel gå-hjem-tid:1 Form:1 Samarbejde med lærerne om indhold:2 Struktur (niveaudelt):1 Struktur (placering):1 Formen dansk, matematik, læsning mm.:1 Børn skal ha lov at gå når de er færdige:1 Kvalificeret hjælp Elev- og forældreinddragelse samt opbakning Kommunikation og samarbejde imellem lærere og pædagoger Struktur, larm og mangel på orden - Det prioriteres i ressourcefordelingen til afdelingerne udsk. og mellemtrin, at læreruddannet personale sættes på opgaven. - Fra starten af skoleåret 15/16 gøres det obligatorisk, jf. mail fra UVM. - I fagfordelingen på mellemtrinnet og udskolingen efterstræbes det, at det er de fagfaglige lærere i en klasse, som også har den faglige fordybelse. 3

4 Struktur, larm og mangel på orden: 5 Skal være obligatorisk hvis det skal fungere: 5 Vægt på faglig fordybelse og ikke lektiehjælp: 4 Begrænset og svingende fremmøde: 4 Fleksibilitet (mulighed for at gå når man er færdig): 3 Elevmotivation:1 Matematiklærer til stede:1 Skal være obligatorisk hvis det skal fungere Vægt på faglig fordybelse og ikke lektiehjælp - I indskolingen lægges samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. - Der skal være fokus på indholdet i den faglige fordybelse. Dette koordineres i den enkelte afdeling og evt. i de enkelte fagteams. Det er underviserne i den fagfaglige undervisning der sørger for, at den enkelte elev har materialer og opgaver, som de kan arbejde med. Noget er for kort tid: 3 Fungerer ikke (forskellige årsager nævnt): 2 Struktur: 2 - Lektiehjælp/faglig fordybelse skal stadigvæk efterstræbe, at eleverne kan gå hen til den klasse/lærer, hvor den faglighed de har brug for udbydes. For store holdstørrelse: 1 Andet: 2 Understøttende undervisning: I forlængelse af fag: 3 Understøtter sociale tiltag: 2 Kombinationen af forskellige ting: 1 Andet: 2 Samarbejde med UU og imellem lærer og pædagoger:2 For nogle lærer og nogle klasser:2 Når underviseren er forberedt:1 Struktur i lektionerne:2 Samarbejde med lærerne:2 Planlægningen:1 Samarbejde med de andre pædagoger:1 At undervisning er begyndt at blive målrettet til dansk, mat.:1 Understøttende undervisning: skal Rammer og struktur: 10 Tid og samarbejde imellem lærer og pædagoger: 4 Afklaring af indhold: 1 Andet: 1 Struktur:3 Samarbejdet og tid:3 Efteruddannelse:1 Tilknytningen til den åbne skole:1 Samarbejde med lærerne (Klar kommunikation og mere tid):4 Den overordnede planlægning?:1 Udvikling af indhold:1 Mere samarbejde med lærerne, omkring indhold:3 Rammer og struktur Tid og samarbejde imellem lærere og pædagoger - Nogle ønsker et samlet bånd, og andre ønsker det spredt ud over dagen. Emnet skal drøftes i den enkelte afdeling. - Den enkelte afdeling og den enkelte underviser melder ind til skemalæggerne, hvordan de ønsker 4

5 Organisering af dagligdagen: (spise) pause: 8 Struktur og skemaer: 6 Kan få fat i kollegaer, samarbejde og holde møder: 3 Fortrøstningsfuld men det kræver udvikling og nytænkning det går godt: 3 (god og fleksibel) ledelse: 2 Afdelingsopdeling og teamsamarbejde: 2 Ringefri skole: 1 Godt med hultimer: 1 Færre gårdvagter: 1 Kontaktpersonsrollen: 1 Spisepausen:6 Placering af SUP undervisning:2 Forventningsbaseret klasseledelse:1 Lektionslængde:1 Kontaktlærerordningen:1 Materialer:1 Drøfter på møder:1 Eleverne holdning til at pædagoger underviser:1 Det fungerer:1 Når dagen er gået organiseret, ikke hopsa løsninger:1 Faciliteter:1 Planlagt arbejde når man møder ind:1 Muligheden for at fokusere på detaljer i fagene (tabeltræning, brøker mm. Som ikke kan nås i den normale uv.:1 Program vil forhåbentlig tydeliggøre de enkeltes opgaver i dagligdagen:1 At vi er blevet bedre til at planlægge vores daglig dag:1 Den overordnede plan fungerer:1 Når dagen er planlagt:1 den understøttende undervisning placeret. Skemalæggerne vil, i det omfang det er muligt, efterkomme de enkelte ønsker. - I ressourcefordelingen prioriteres det at i afdelingerne udsk. og mellemtrin, er det læreruddannet personale der sættes på opgaven. - I indskolingen lægges samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. Fleksibilitet i placering af andre opgaver herunder SUP undervisning: 1 Pædagoger i frikvarter: 1 Mulighed for arbejde med hjem: 1 5

6 Organisering af dagligdagen: skal Struktur, pauser, skæve lektioner:7 Kontaktperson (bl. a. tid):3 Mødetidspunkter i teams og med forældre:4 Struktur på forberedelsestid:3 Flextid:2 60 min. Lektioner:2 Struktur på tilstedeværelsesdage:2 Samarbejde imellem lærer og pædagoger:1 Tidspres:1 Struktur på det Fagfaglige samarbejde:1 Længden på dagen for eleverne:1 Andet:2 Fælles tilgang til eleverne:3 Fællesskab:1 For mange klasser:1 Evt. 60 min. Lektioner:1 Indhold i undervisningen:1 Lærermedindflydelse på forberedelsestiden:1 For lange dage for eleverne:1 Struktur på den fælles forberedelsestid:1 Struktur på skema:1 Struktur på forberedelsen (samlet):1 Tid til forberedelsen:1 Mere fleksibilitet?:1 Kontaktpersonsordning:2 Andet:4 Samarbejde mellem sfo 1 & 2:1 Alle skal huske og skrive sig på:1 At vi bliver bedre til at planlægge dagen/ ugen:1 Fordeling af personale mellem ( sfo/lektie):1 Planlægning af dagen i detaljer fx hvem gør hvad:1 Bedre samarbejde, med det menes at alle tager del i at dagligdage fungere:1 Bedre til at skema lægge dagen. Savner ledelsen:1 Jeg kunne godt tænke mig mere tid til at mødes med klasse teams uden at det går ud over børnetiden:1 Men gerne endnu bedre!:1 Struktur/ Planlægning:1 Fobedredelsestid ift. hvornår det ligger ift. undervisningen:1 At alle tager del i planlægningen og overholder det:1 Struktur, pauser, skæve lektioner Kontaktperson (bl. a. tid) Mødetidspunkter i teams og med forældre Struktur på forberedelsestid Fælles tilgang til eleverne - Der tages kontakt til busselskab, UngStevns og præst mhp. at afsøge mulighederne for en større koordination af aktiviteter. - Skemalæggerne vil, i det omfang at det er muligt, tilstræbe at de skæve lektioner afskaffes. - Den enkelte afdeling melder ind til skemalæggerne, de ønsker de har til struktur. - Kontaktpersonrollen fortolkes og diskuteres i PU/FU udvalget, som derefter udstikker retningslinjer for kontaktpersonfunktionen. - Den enkelte afdeling og derefter det enkelte klasseteam planlægger mødetidspunkter for team- og forældremøder. Dette skal ligges i afdelingens årsplan. - Når skemalægningen, den centrale årsplan og afdelingens årsplan er på plads, aftaler den enkelte medarbejder hvorledes den resterende tilstedeværelsestid skal ligge. Dermed også placering af forberedelsestid. Nye fagområder: M/B:5 Madkundskab:2 Håndværk og design:2 Tysk:2 Kontaktpersonsrollen:1 Engelsk:1 Engelsk og sprogfag tidligere:3 Håndværk og design:2 Mere bevægelse:1 Vidensdeling imellem lærer:1 At deltage i skoletiden:1 Understøttende:1 Motion/bevægelse:1 Lektiehjælp:1 Det fungere, når lektionerne er planlagte - Fra skoleåret 15/16 skal projekt forventningsafstemning gennemgås og revideres, så der holdes fast i den fælles tilgang til eleverne. 6

7 Andet:1 og forklaret for eleverne:1 Spændende og sjovt at se børnene fra en anden vinkel:1 Nye fagområder: skal Samarbejde imellem skole og SFO 1 & 2: Materialer (bøger og hardware):6 Faciliteter:2 Efteruddannelse:2 Andet:2 Samarbejde:9 Gårdvagt i spisefrikvarter:3 Støttefunktion:2 Vikardækning:1 Materialer:3 Faciliteter:2 M&B kunne hedde leg og læring eller faglig bevægelse:1 M/B og UU:1 Samarbejdet:5 Støtte:1 Planlægning mellem os og lærer:1 Understøttende undervisning:1 Mangler tid til snak med lærer:1 Konkretisering af forventningerne til hvad der prioriteres i uv ønskes:1 Samarbejde med skolen:4 Samarbejdet imellem SFO 1 og 2: 2 Et dybere samarbejde med lærerne:1 Hurtig overlevering fra pæd. til lærerne v. skifte:2 SFO 1 og 2 i samme bygning:2 Skole/Hjem samtaler når tiden er der:1 Materialer (bøger og hardware) Faciliteter - Fagudvalg og budgetudvalg skal prioritere nye fagområder i indkøbsprioriteringen. - Der skal i de kommende år arbejdes målrettet på at forbedre såvel de indendørs som udendørs faciliteter, så de understøtter de nye fagområder. - Ledelsen og relevante medarbejdere samt de enkelte afdelinger inddrages i konkrete projekter. Samarbejde imellem skole og SFO 1 & 2: skal Mødemuligheder (struktur, overlevering og tid):9 Samarbejde og kommunikation (mere og overlevering):6 Samarbejde:8 Tilsyn i spisefrikvarteret:1 Overholde aftaler/komme til tiden:1 Tid til samarbejde:2 Snakke sammen/tydelig kommunikation:2 Udvikling af samarbejdet:1 Bedre samarbejde mellem skole og SFO:1 Mere faglighed ( fælles tanke) sparringspartner:1 Samarbejde m. lærerne hvornår skal det foregå:1 Mødemuligheder (struktur, overlevering og tid) Samarbejde og kommunikation (mere og overlevering) - I indskolingen lægges samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. Samarbejdet om gårdvagterne:1 Bruge hinanden Enkelte afhentningssituationer kan tåle forbedring:1 Mere tid til at mødes i 7

8 ressurcer:1 klasseteam:1 Sammenlægning af to kulturer:1 Undervisningstid og tid til andre opgaver: Undervisningen/det faglige:5 Det går/det hele:2 Skarp på tidsforbrug:2 God samvittighed:1 Retfærdig fordelt opgavefordeling:1 45 min lektioner:1 Andet:1 Vi er tilfredse:1 Fleksibel ledelse:1 Puljetimer:1 Man styre selv ens opgaver, at de bliver lavet:1 Forberedelse skal ligge før undervisningen:1 Dette fungerer fint. Kan være svært at få klaret div. Konflikter og være i klassen til tiden:1 Det er svært at mødes med lærerne uden at det går ud over børnene, samt kollegaer:1 Undervisningstid og tid til andre opgaver: skal Forberedelsestid (mere):14 Tid til andre opgaver (tilsyn, skolehjemsamarbejde, underretninger, dokumentation mm.):14 Længden på undervisningensdagen og placering af fagområder:3 Presset på tid og bruger for meget tid på mit arbejde:3 Tid (forberedelse og til andre opgaver):8 Kollektiv og gennemsigtig fordeling:4 Undervisningstimetal:2 Sammenhængende forberedelsestid:2 Kontaktpersonsrollen:2 Indholdsbeskrivelser:2 Fordeles efter kompetencer:1 Overblik:1 Der skal være tid til at have forberedelse sammen med relevante lærer:1 Mangler bedre samarbejde/møder med lærerne, p møder:1 Forberedelsestid (mere) Tid til andre opgaver (tilsyn, skolehjemsamarbejde, underretninger, dokumentation mm.) Kollektiv og gennemsigtig fordeling - Ledelse gør forvaltning og det politiske niveau opmærksom på, at der efterspørges flere ressourcer, så der er ordentlig tid til forberedelse og øvrige opgaver. - MED udvalg og ledelse vil efterstræbe en proces, som understøtter en kollektiv og gennemsigtig fordeling af fag- og opgavefordeling. Forberedelsestid (struktur/placering/sikrin g):3 8

9 Forberedelsestid (differentieret fordeling):2 Retfærdighed i opgavefordelingen:2 Indholdsbeskrivelse af opgaver:2 For mange eller tilfældige møder:2 Skole- hjemesamtaler:2 For få møder/samarbejdstid:1 Tydelighed i hvem der har hvilke opgaver:1 Placering af opgaver på dem der har kompetencerne/interesse n:1 Mødetid tirsdag/torsdag:1 Andet:1 Tilstedeværelse: Kan få fat på kollegaer, lave teamsamarbejde og vi alle er her: 12 Overordnet struktur, møder og arbejdet placeret på skolen: 12 Fri når man har fri: 9 Fleksibilitet (fra ledelsen): 5 Samarbejdet med kollegaer (at man kan mødes og er på arbejde samtidig):8 Fri når man har fri:5 Fleksibilitet:2 Styrket socialt:1 Struktur på møder:1 Tillid fra ledelsen: 2 Trivsel og arbejdsmiljø: 1 Effektivitet: 1 9

10 Styrker fællesskabet og det sociale liv: 1 Andet: 1 Tilstedeværelse: skal Fleksibilitet: 15 Større mulighed for at arbejde hjemme: 4 Svært at koncentrer sig: 3 Mulighed for at holde øje med egen tidsforbrug: 3 Møder: 2 Struktur (jævn fordeling af forberedelsen og ikke i skemahuller): 1 Retfærdighed: 1 Tillid og tiltro: 1 Nedsat tid: 1 Fleksibilitet:5 Teammøder/fælles forberedelse/møder der skal tages højde for problematikken med folk på nedsat tid:1 Svært at gå tidligt tirsdag/torsdag pga. mange møder:1 Ens retningslinjer fra ledelsens side mht. medarbejdernes ønsker og behov:1 Ensartet tid for undervisere, lærere og pædagoger:1 Fleksibilitet - I aftaler med den enkelte medarbejder efterstræbes det at imødekomme den enkeltes behov for fleksibilitet samtidig med, at organisationens og arbejdets udførsel tilgodeses. Det er vigtigt, at også de medarbejdere der efterspørger fællesskab og samarbejde, får tilgodeset deres behov, og at fleksibilitet ikke kommer til at stå i vejen for opgaveløsningen. Underviserne er i en vis udstrækning delt i dette spørgsmål, hvorfor det er vigtigt at tilstræbe en løsningsmodel, som tilgodeser alles behov. Andet: 2 Børnehaveklasseledere mangler tid til forberedelse og samarbejde:1 Mere forberedelsestid:1 Medbestemmelse:1 Medarbejder arbejdspladser: Fungere godt/ok (med egen plads): 19 Hardware og print: 7 Materiel (bord, stol og skab): 5 Andet:1 Egen og faste pladser:4 Materiel:2 Kollegaer tæt på:1 Vores pladser er fine:1 Er først lige lavet, så skal lige prøve det først:1 Bruger dem ikke:1 Samarbejde/faglig sparring: 4 Involvering af placering: 2 Da jeg ikke har meldt ind på noget, har jeg ikke et behov:1 10

11 Medarbejder arbejdspladser: skal Opbevaring: 7 Logistik imellem opbevaring og arbejdsplads: 6 Mindre lokaler/færre arbejdspladser i lokaler og arbejdspladser til alle: 5 Ro: 4 Færdsel/gennemgang: 3 Materiel (stol og lampe): 2 Indemiljø: 1 AV rum: 1 Opbevaringsplads (mere og logistik):5 Kultur/Oprydning/Ro/He nsyn:4 Hardware (IT, Printer, skraldespand):3 At alle har deres eget:1 Ikke alle trives og kan koncentrere sig med de mange mennesker omkring sig:1 Indemiljø (kulde/varme):1 Flere pladser:2 Bedre samarbejde:1 Opbevaring Logistik imellem opbevaring og arbejdsplads Mindre lokaler/færre arbejdspladser i lokaler og arbejdspladser til alle Ro Færdsel/gennemgang - Der anskaffes flere reoler til opbevaring. - Såfremt det er muligt forbedres logistikken imellem arbejdspladsen og opbevaring. - På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at etablere flere mindre arbejdslokaler. Det noteres som et evt. fremtidigt projekt. - Arbejdsmiljøgruppen samt MED vil arbejde med kulturen omkring arbejdspladserne, og understøtte at der er plads til fordybelse. Bemærkning er/andet: Efter individuelle besvarelser: Andet: 2 Jeg er generelt rigtig glad for at komme på arbejde. Jeg ved hvor jeg kan gå hen og læsse af både hos ledelse og kollegaer, og der bliver lyttet. Jeg ønsker ikke den gamle model tilbage. Der må gerne vises lidt mere omsorg/respekt for vores arbejdstid, fx opstilling af skærme, og at sørge for at der er materialer til os. Skolen er blevet ret rodet. Fint med evaluering på denne måde. Der er iværksat rigtig mange tiltag i år. Det er en udfordring at føle entusiasme omkring dem alle, fx Meebook som ellers er en fin ide. Det er optimalt at al skolens personale deltager i alle møder for derved at have et fuldt indblik i samarbejde og struktur. Toiletterne er ulækre. Toiletfaciliteterne er dårlige. Biblioteket fungerer ikke. Meget rod, manglende tid og udpegede ansvarlige giver rod. 11

12 Biblioteket er uoverskueligt. Der er for meget rod på skolen, gange fællesrum, faglokaler. Giv os den gamle skole tilbage. Jeg har en god arbejdsplads med dejlige kollegaer og en visionær ledelse der ved hvor vi skal hen. Jeg er presses på tiden, og det at jeg ikke altid føler jeg er forberedt tilstrækkeligt. Det er ikke tilfredsstillende. Rullende skolestart, forventningsbaseret klasserumsledelse og Meebook er spændende tiltag, dog savner jeg tid og ro, da skolereformen er stor og omfangsrig nok at skulle forholde sig til. Skolen har brug for flere traditioner. Den bør rykkes tættere sammen i bevidstheden. Fx når forældre til elever dør, så bør skolen have en sorgplan som alle kender og bidrager til, samt en leder som har det som ansvarsområde. Fx flaget på halv, alle klasser holder et minuts stilhed, info på intra m.m. 12

13 Bemærkning er/andet: Efter gruppe besvarelser: Generelt er der alt for mange ting i gang for mange bolde i luften. Kontaktlærerrollen er ok, men der bliver brugt tid som vi ikke har. Fleksibilitet. Jeg er glad for kontaktlærerrollen, men savner klassens tid til alt det arbejde der ligger i at have en klasse og de timeløse fag. Der var for mange punkter der skulle behandles på for lidt tid i dag. Vi kunne godt bruge mere tid på det. Der er et stort behov for at få snakket det igennem. Mange punkter til kort tid. En evaluering på kontaktlærerordningen vil være meget ønskeligt, da der er en del ting som ikke fungerer optimalt. Fx er det noget rod, hvis noget skal overleveres fra lærer til lærer. Hvem tager ansvar for hvad og hvordan, det er for diffust. Skole-hjemsamtaler. Vi ønsker at sidde sammen i fagteams. 13

14 At kunne møde forældrene sammen, ellers er der forældre vi aldrig møder. Vi vil gerne bibeholde onsdag som mødedag. Anden del: Spørgsmål Gruppe 1 Initialer: DM, ST, JO, BLH, KT, ACA Vedr. fagfordeling: Hvilken model anbefaler gruppen? Hvis gruppen ikke kan blive enig om en model bedes det anføres hvilken modeller man tilslutter sig, og hvor mange der tilslutter sig henholdsvis den ene og den anden model. Anfør gerne hvis man har alternative forslag: Model 3-agtig reguleret efter andre kriterier end de nævnte; klassesammens ætning, inklusionselever m.m. Gruppe 2 Initialer: HE, SL, DJ, UK Model 3 (enighed). Vi har tillid til at kollegaer og ledelse vil kunne løse opgaven. Model 1 og 2 finder vi ret ucharmerende. Gruppe 3 Initialer: JS, PP, PR, JL, SN Vi vælger model 3. Gruppe 4 Initialer: PO, LD, AL, GA, CAJ Vi kunne bedst tilslutte os model 3. Med det tvist at nogle strukturer kan mindske forberedelse. Fx at have N/T på en hel årgang, kan spare lidt forberedelse. Gruppe 5 Initialer: MJ, CK, RO, JB, JY, HL model 3, via via øvrige opgaver fordeles tiden. OBS på rettetunge fag/personer. Gruppe 6 Initialer: KJ, AAH, TL, MM Model 3, 1 lektion er 1 lektion uanset fag og klassetrin. Til gengæld tages det individuelle hensyn ved fordelingen af øvrige opgaver tilsyn, udvalg osv. så arbejdsbyrden er retfærdig. Vigtigt med en fyldestgørende oversigt over øvrige opgaver samt oversigt over opgavens indhold. Ved fagfordeling er det vigtigt at der er sammenhæng mellem fag, klassetrin, skema, så der kan spares forberedelse. Gruppe 7 Initialer: TKL, MS, AM, AP, HK Som udgangspunkt anbefaler vi model 3, men med ledelsen som sparringspartner e ved sammenfald af fagønsker. Gruppe 8 Initialer: SQ, XPQ, MKP, SP, JJH Model 1 og 3 kombineret som vi ønsker det. Max 3 klasser i udskolingen og mellemtrin. I indskolingen kan man tale om max antal fag, afhængig af fagets størrelse. Ledelsens og MED udvalgets konklusioner: Forslag: Vi stræber efter model 3 og den enkelte afdeling har en generel drøftelse af fordeling af lektioner og øvrige opgaver. Der kan tages højde for differentieret fag- og opgavefordeling ud fra faktorer som fag, elevsammensætning i klasser mm. 14

15 Vedr. Tilstedeværel se: Gruppens tilbagemeldin g/ anbefaling til ledelsen og MED udvalg: Ingen tilbagemelding kunne ikke blive enig Vi anbefaler at de tre sidste mødedage placeres med 1 fælles (alle) dag og 2 til afdelingerne, hvor vi placerer dem til fx pædagogisk udvikling eller afholder kurser for hinanden. Vi anbefaler fuld tilstedeværelse, men med en vis fleksibilitet 50 timer puljen fortsætter. Lærere på nedsat tid må ikke røvrendes i tidspuljerne. En præcis opgavebeskriv else tillid til at den løses og fleksibilitet i tilstedeværelse n, med rammer for en fast mødedag. Vi er slet ikke enige. CAJ: sørge for at alle klasser i afdelingen har UV fri tidligt og samtidigt på en dag. Det giver mulighed for bedre mødestruktur. Selvstyrende teams. 100% tilstedeværelse er ok. Forslag: 2 faste lange dage, 3 dage med mulighed for flex i ydertimerne. Alternativ: Evt. flex mulighed om morgenen på de to lange dage, selvfølgelig i forhold til ens UV skema. Mulighed for at tage hensyn til individuelle behov i forhold til hvor forberedelsesti den ligger i skemaet. 2 lange dage + eventuelt en ugepulje, man selv kan bestemme hvor man arbejder. Derudover fleksibel tilstedeværelse. Kontaktlærerfun ktionen af og til dobbelt arbejde. Som forældre: for dårligt at kontaktlærer kan være en faglærer der fx kun har eleven 2 timer om ugen. Det trænger til udvikling. Diskussion: skal 3. lærer være kontaktlærer eller undervise en lektion mere? Diskussion i teamet. Fleksibilitet mht. tilstedeværelse tirsdag, torsdag og fredag, med mulighed for at forberede sig hjemme. Mandage og onsdage således faste tilstedeværelses dage til diverse møder og fælles forberedelse. Mere fleksibilitet i forhold til disponering over egen tilstedeværelsest id. Forslag: Forsøge at tilgodese såvel et stort ønske om at imødekomme såvel fleksibilitet som samarbejdet med kollegaer. 15

16 Bilag1 Gruppevis skal nedenstående diskuteres. Der gives en kort tilbagemelding i plenum fra den enkelte gruppe, og svarsiden afleveres efterfølgende. Set ud fra følgende overvejelser (den sociale kapital): En høj grad af indbyrdes tillid i hele organisationen. En oplevelse af retfærdighed - at tingene går ordentligt til. En evne til at samarbejde godt om kerneopgaven. Forslag til modeller. Model 1: I forhold til hvilken afdeling, der undervises i. Indskoling - 27 lektioner Mellemtrin - 28 lektioner Udskoling - 26 lektioner Model 2: I forhold til en vægtning af fag: Vægtes højt: Dansk, matematik sprogfag. Vægtes mellem: Kristendom, historie, samfundsfag, geografi, biologi og fys/kemi. Vægtes lavt: Idræt, madkundskab, håndværk og design, musik, tema- og valgfag, understøttende Model 3: I forhold til afdelingens indsigt i, at kunne arbejde ud fra de tre kriterier i "den sociale kapital", fordeles ressourcerne ligeligt til de tre afdelinger som derefter i plenum skal diskutere hvilke differentieringsforhold der gør sig gældende. 16

17 Tilstedeværelse placering ag arbejdstid: Grundlaget for det kommende skoleårs planlægning, i forhold til placering af arbejdstiden for lærerer og øvrigt undervisningspersonale, foreslås af skoleledelsen i Stevnsskolerne ændret på visse punkter og fremlægges nu til drøftelser i MED-udvalgene: Udkast til tilstedeværelses Alle lærere og øvrigt undervisningspersonale vil som udgangspunkt have kontaktlærerfunktion. 200 skoledage for elever (40 uger) tilstedeværelsesdage for lærerne og øvrigt undervisningspersonale svarende til: 200 dage på skoledage og 5-8 dage, som kan placeres i ugerne før og efter sommerferien, men også på andre nuldage. 5 af dagene fastlægges på samme datoer på tværs af Stevnsskolerne, august 2015 og 27. og 28 juni De enkelte skoler kan derudover fastlægge yderligere 3 dage. Alternativt indregnes tiden fra disse dage på de resterende tilstedeværelsesdage. 40 timers tilstedeværelse ugentligt i gennemsnit i de 40 undervisningsuger og. Tid herudover På de enkelte skoler aftales tidsrammer for tilstedeværelsen. Kan justeres hvis nettotimetallet afviger fra Tidsrammerne vil udgøre ledelsens opgørelse af arbejdstiden. Tilstedeværelsen kan erlægges på andre matrikler end skolens hovedmatrikel. Gruppemedlemmer: Vedr. fagfordeling Hvilken model anbefaler gruppen? Hvis gruppen ikke kan blive enig om en model bedes det anføres hvilken modeller man tilslutter sig, og hvor mange der tilslutter sig henholdsvis den ene og den anden model. Anfør gerne hvis man har alternative forslag: Vedr. Tilstedeværelse Gruppens tilbagemelding/anbefaling til ledelsen og MED udvalg: 17

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

Program 19.05.14. 1. Afdeling:

Program 19.05.14. 1. Afdeling: Program 19.05.14 1. Afdeling: Velkomst + aftenens program i oversigtsform - CB Generel information om skolereformen - MB Kort orientering om vores proces og læringsforståelse - AU Hvordan udmøntes reformen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Nedenfor følger skoleledernes eksplicitte vurdering af lektiecaféen. Lektiecafé

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22 Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 22 Denne rapport indeholder besvarelser for 22 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 100 %. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10-02-2015-24-02-2015.

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 PJ Deltagere: Peter, Kim, Maj-Britt, Vibeke, Dorte, Sanne, Lene & Malene Ledelse: Klaus og

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere