Samlet evaluering af skolereform og arbejdstid i skoleåret 14/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet evaluering af skolereform og arbejdstid i skoleåret 14/15"

Transkript

1 Evaluering gennemført henholdsvis: Første del: Spørgsmål Den åbne skole: Den åbne skole: skal Individuel besvarelse undervisere Antal deltagere: 38 Arrangementer på skolen:2 USK:2 Forældreinddragelse:2 Handelsskole og efterskole:2 Foreningsliv:2 Udeområde:2 Kontakt til virksomheder:2 Andet: 3 Idekatalog:8 Systematisering:4 Erhvervsliv, nærmiljø og byen:4 Ikke kommet gang:3 Brobygning med børnehaver og fritidsklub:2 Foreningsliv:2 Samlet evaluering af skolereform og arbejdstid i skoleåret 14/15 Første del: Undervisningspersonale onsdag d. 11. februar - SFO personale lørdag d. 7. marts og Anden del: Pædagogisk råd/undervisningspersonale: onsdag d. 25. marts. Efterfølgende behandlet på MED møde henholdsvis d. 9/4 og d. 30/4. Gruppe besvarelse undervisere Antal grupper: 10 Foreninger og erhvervsliv:2 Vi tager initiativ:2 På vej:1 Det vi plejer:1 Idekatalog:7 USK (koordineret planlægning og understøtter læringsbehovet):2 Systematisering (årshjul:2 Flere tilbud:1 Brobygning:1 Opsøgende lokalsamfund:1 Individuel besvarelse SFO 1 & 2 Antal deltagere: 10 Gruppe besvarelse SFO 1 & 2 Antal grupper: 3 Idekatalog Ledelsens og MED udvalgets udvalgte fokuspunkter: Systematisering Betragtninger og forslag til handling - Det er vigtigt, at den åbne skole tager udgangspunkt i, hvad der er muligt i vores lokalområde. Her er projektet med Udeskole og Drøn på skolegården væsentlige Åben skole initiativer. - Der skal laves en undersøgelse af, hvad der allerede sker på området og de forskellige arrangementer skal systematiseres. - De arrangementer som den enkelte afdeling ønsker, skal være gentagende arrangementer, ligges ind i afdelingens og årgangens 1

2 Flere emneuger/temadag:1 USK (mere samarbejde):1 Transport:1 Bemanding/ressourcer:1 Andet:2 Logistik:1 Andet:1 årsplan. - Det lokale erhvervs- og foreningsliv skal indbydes til et dialogmøde, hvor yderligere samarbejdsmuligheder afdækkes. - Der bør udarbejdes et idekatalog, som kan understøtte undervisernes muligheder for initiativer under den åbne skole. Motion og bevægelse: Glade elever: 9 Elever får rørt sig og deltager: 8 Kombinationen egne timer og M/B: 5 Afveksling: 3 Understøtter faglighed: 2 Socialt: 2 Motivation: 2 Pause/afbræk:2 Glade børn:2 Socialt:1 Elever får rørt sig:1 Børnene lærer nyt:1 Udefaciliteterne:3 Samarbejdet med kollegaer:2 Deltagende elever:2 Planlægningen:1 Bedre og bedre:1 Samarbejde mellem pædagogen omkring planlægning:2 Voksenstyret/ Struktureret:1 Ude arealet:1 Planlagte aktiviteter fungere konflikthåndtering er lettere når man er to:1 Fleksibilitet: 1 Elevindflydelse: 1 Opstår nye ideer: 1 Andet: 2 Motion og bevægelse: skal Faciliteter der understøtter M/B: 13 Samarbejde, vidensdeling, udvikling, efteruddannelse og idebank: 12 Placering på skemaet, struktur og integreret del af undervisningen (nogle vil have et samlet bånd og andre vil have det spredt ud over dagen des for uden forslag om at det er en teamopgave at forestå undervisningen eller at det kan Inspiration/efteruddannel se/vidensdeling:5 Struktur:4 Samarbejde:2 Faciliteter:2 Indhold:2 Materialer:1 Andet:1 Indefaciliteter:3 Materiel:1 Efteruddannelse:1 Struktur:1 Forberedelsen:1 Mangler adgang til indendørs lokaler:2 tidspunktet ligger dårligt:1 Efteruddannelse:1 15 minutters forberedelse dagligt ligge før undervis.:1 Alt sammen er stadig nyt og vi lære noget nyt hele tiden:1 Faciliteter der understøtter M/B Samarbejde, vidensdeling, udvikling, inspiration, efteruddannelse og idebank: - Der skal i de kommende år arbejdes målrettet på at forbedre såvel de indendørs som udendørs faciliteter, så de understøtter M/B. - Ledelsen og relevante medarbejdere samt de enkelte afdelinger inddrages i konkrete projekter. - Organisationen skal understøtte, at der foregår samarbejde og vidensdeling, hvor det er muligt. - Der arrangeres efteruddannelse i det omfang, at det er muligt. 2

3 være en kombination af idrætslinien og foreningsliv): 12 Økonomi og materialer: 5 Forstyrre, støj og uro: 3 Afklaring af indhold/formål: 2 Konflikter: 2 Samarbejde imellem lærer og pædagoger: 1 Struktur/Placering på skemaet - Der skal etableres en idebank med relevante materialer. - Nogle ønsker et samlet bånd, og andre ønsker det spredt ud over dagen. Emnet skal drøftes i den enkelte afdeling. - Den enkelte afdeling og den enkelte underviser melder ind til skemalæggerne, hvordan de ønsker M/B placeret. Skemalæggerne vil, i det omfang det er muligt, efterkomme de enkelte ønsker. Formidling af formål og indhold til eleverne: 1 Andet: 1 Lektiehjælp /faglig fordybelse: Godt for dem der kommer: 5 Mulighed for at hjælpe de svage: 2 Samarbejde imellem eleverne: 1 Mulighed for elevinvolvering: 1 For nogle:2 Hvis de ved hvad de skal:1 Regler:1 Tiltro til fælles undervisningsstil:1 Børnene får klaret deres ting:1 Voksenstyret/struktureret regelsæt:1 Uddelegering af lektiehjælpsfordeling af børn formen vi gør det på:1 lektierne bliver lavet:1 Frivillighed: 1 Andet: 1 Lektiehjælp /faglig fordybelse: skal Kvalificeret hjælp: 8 Elev- og forældreinddragelse samt opbakning: 6 Kommunikation og samarbejde imellem lærer og pædagoger: 6 Kalde det faglig fordybelse:3 Struktur:3 Samarbejde (manglende tid):3 Efteruddannelse/faglighe d:2 Indhold:2 Samarbejde med lærer om materialer:2 Regelsæt:1 Trætte elever:1 Fleksibel gå-hjem-tid:1 Form:1 Samarbejde med lærerne om indhold:2 Struktur (niveaudelt):1 Struktur (placering):1 Formen dansk, matematik, læsning mm.:1 Børn skal ha lov at gå når de er færdige:1 Kvalificeret hjælp Elev- og forældreinddragelse samt opbakning Kommunikation og samarbejde imellem lærere og pædagoger Struktur, larm og mangel på orden - Det prioriteres i ressourcefordelingen til afdelingerne udsk. og mellemtrin, at læreruddannet personale sættes på opgaven. - Fra starten af skoleåret 15/16 gøres det obligatorisk, jf. mail fra UVM. - I fagfordelingen på mellemtrinnet og udskolingen efterstræbes det, at det er de fagfaglige lærere i en klasse, som også har den faglige fordybelse. 3

4 Struktur, larm og mangel på orden: 5 Skal være obligatorisk hvis det skal fungere: 5 Vægt på faglig fordybelse og ikke lektiehjælp: 4 Begrænset og svingende fremmøde: 4 Fleksibilitet (mulighed for at gå når man er færdig): 3 Elevmotivation:1 Matematiklærer til stede:1 Skal være obligatorisk hvis det skal fungere Vægt på faglig fordybelse og ikke lektiehjælp - I indskolingen lægges samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. - Der skal være fokus på indholdet i den faglige fordybelse. Dette koordineres i den enkelte afdeling og evt. i de enkelte fagteams. Det er underviserne i den fagfaglige undervisning der sørger for, at den enkelte elev har materialer og opgaver, som de kan arbejde med. Noget er for kort tid: 3 Fungerer ikke (forskellige årsager nævnt): 2 Struktur: 2 - Lektiehjælp/faglig fordybelse skal stadigvæk efterstræbe, at eleverne kan gå hen til den klasse/lærer, hvor den faglighed de har brug for udbydes. For store holdstørrelse: 1 Andet: 2 Understøttende undervisning: I forlængelse af fag: 3 Understøtter sociale tiltag: 2 Kombinationen af forskellige ting: 1 Andet: 2 Samarbejde med UU og imellem lærer og pædagoger:2 For nogle lærer og nogle klasser:2 Når underviseren er forberedt:1 Struktur i lektionerne:2 Samarbejde med lærerne:2 Planlægningen:1 Samarbejde med de andre pædagoger:1 At undervisning er begyndt at blive målrettet til dansk, mat.:1 Understøttende undervisning: skal Rammer og struktur: 10 Tid og samarbejde imellem lærer og pædagoger: 4 Afklaring af indhold: 1 Andet: 1 Struktur:3 Samarbejdet og tid:3 Efteruddannelse:1 Tilknytningen til den åbne skole:1 Samarbejde med lærerne (Klar kommunikation og mere tid):4 Den overordnede planlægning?:1 Udvikling af indhold:1 Mere samarbejde med lærerne, omkring indhold:3 Rammer og struktur Tid og samarbejde imellem lærere og pædagoger - Nogle ønsker et samlet bånd, og andre ønsker det spredt ud over dagen. Emnet skal drøftes i den enkelte afdeling. - Den enkelte afdeling og den enkelte underviser melder ind til skemalæggerne, hvordan de ønsker 4

5 Organisering af dagligdagen: (spise) pause: 8 Struktur og skemaer: 6 Kan få fat i kollegaer, samarbejde og holde møder: 3 Fortrøstningsfuld men det kræver udvikling og nytænkning det går godt: 3 (god og fleksibel) ledelse: 2 Afdelingsopdeling og teamsamarbejde: 2 Ringefri skole: 1 Godt med hultimer: 1 Færre gårdvagter: 1 Kontaktpersonsrollen: 1 Spisepausen:6 Placering af SUP undervisning:2 Forventningsbaseret klasseledelse:1 Lektionslængde:1 Kontaktlærerordningen:1 Materialer:1 Drøfter på møder:1 Eleverne holdning til at pædagoger underviser:1 Det fungerer:1 Når dagen er gået organiseret, ikke hopsa løsninger:1 Faciliteter:1 Planlagt arbejde når man møder ind:1 Muligheden for at fokusere på detaljer i fagene (tabeltræning, brøker mm. Som ikke kan nås i den normale uv.:1 Program vil forhåbentlig tydeliggøre de enkeltes opgaver i dagligdagen:1 At vi er blevet bedre til at planlægge vores daglig dag:1 Den overordnede plan fungerer:1 Når dagen er planlagt:1 den understøttende undervisning placeret. Skemalæggerne vil, i det omfang det er muligt, efterkomme de enkelte ønsker. - I ressourcefordelingen prioriteres det at i afdelingerne udsk. og mellemtrin, er det læreruddannet personale der sættes på opgaven. - I indskolingen lægges samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. Fleksibilitet i placering af andre opgaver herunder SUP undervisning: 1 Pædagoger i frikvarter: 1 Mulighed for arbejde med hjem: 1 5

6 Organisering af dagligdagen: skal Struktur, pauser, skæve lektioner:7 Kontaktperson (bl. a. tid):3 Mødetidspunkter i teams og med forældre:4 Struktur på forberedelsestid:3 Flextid:2 60 min. Lektioner:2 Struktur på tilstedeværelsesdage:2 Samarbejde imellem lærer og pædagoger:1 Tidspres:1 Struktur på det Fagfaglige samarbejde:1 Længden på dagen for eleverne:1 Andet:2 Fælles tilgang til eleverne:3 Fællesskab:1 For mange klasser:1 Evt. 60 min. Lektioner:1 Indhold i undervisningen:1 Lærermedindflydelse på forberedelsestiden:1 For lange dage for eleverne:1 Struktur på den fælles forberedelsestid:1 Struktur på skema:1 Struktur på forberedelsen (samlet):1 Tid til forberedelsen:1 Mere fleksibilitet?:1 Kontaktpersonsordning:2 Andet:4 Samarbejde mellem sfo 1 & 2:1 Alle skal huske og skrive sig på:1 At vi bliver bedre til at planlægge dagen/ ugen:1 Fordeling af personale mellem ( sfo/lektie):1 Planlægning af dagen i detaljer fx hvem gør hvad:1 Bedre samarbejde, med det menes at alle tager del i at dagligdage fungere:1 Bedre til at skema lægge dagen. Savner ledelsen:1 Jeg kunne godt tænke mig mere tid til at mødes med klasse teams uden at det går ud over børnetiden:1 Men gerne endnu bedre!:1 Struktur/ Planlægning:1 Fobedredelsestid ift. hvornår det ligger ift. undervisningen:1 At alle tager del i planlægningen og overholder det:1 Struktur, pauser, skæve lektioner Kontaktperson (bl. a. tid) Mødetidspunkter i teams og med forældre Struktur på forberedelsestid Fælles tilgang til eleverne - Der tages kontakt til busselskab, UngStevns og præst mhp. at afsøge mulighederne for en større koordination af aktiviteter. - Skemalæggerne vil, i det omfang at det er muligt, tilstræbe at de skæve lektioner afskaffes. - Den enkelte afdeling melder ind til skemalæggerne, de ønsker de har til struktur. - Kontaktpersonrollen fortolkes og diskuteres i PU/FU udvalget, som derefter udstikker retningslinjer for kontaktpersonfunktionen. - Den enkelte afdeling og derefter det enkelte klasseteam planlægger mødetidspunkter for team- og forældremøder. Dette skal ligges i afdelingens årsplan. - Når skemalægningen, den centrale årsplan og afdelingens årsplan er på plads, aftaler den enkelte medarbejder hvorledes den resterende tilstedeværelsestid skal ligge. Dermed også placering af forberedelsestid. Nye fagområder: M/B:5 Madkundskab:2 Håndværk og design:2 Tysk:2 Kontaktpersonsrollen:1 Engelsk:1 Engelsk og sprogfag tidligere:3 Håndværk og design:2 Mere bevægelse:1 Vidensdeling imellem lærer:1 At deltage i skoletiden:1 Understøttende:1 Motion/bevægelse:1 Lektiehjælp:1 Det fungere, når lektionerne er planlagte - Fra skoleåret 15/16 skal projekt forventningsafstemning gennemgås og revideres, så der holdes fast i den fælles tilgang til eleverne. 6

7 Andet:1 og forklaret for eleverne:1 Spændende og sjovt at se børnene fra en anden vinkel:1 Nye fagområder: skal Samarbejde imellem skole og SFO 1 & 2: Materialer (bøger og hardware):6 Faciliteter:2 Efteruddannelse:2 Andet:2 Samarbejde:9 Gårdvagt i spisefrikvarter:3 Støttefunktion:2 Vikardækning:1 Materialer:3 Faciliteter:2 M&B kunne hedde leg og læring eller faglig bevægelse:1 M/B og UU:1 Samarbejdet:5 Støtte:1 Planlægning mellem os og lærer:1 Understøttende undervisning:1 Mangler tid til snak med lærer:1 Konkretisering af forventningerne til hvad der prioriteres i uv ønskes:1 Samarbejde med skolen:4 Samarbejdet imellem SFO 1 og 2: 2 Et dybere samarbejde med lærerne:1 Hurtig overlevering fra pæd. til lærerne v. skifte:2 SFO 1 og 2 i samme bygning:2 Skole/Hjem samtaler når tiden er der:1 Materialer (bøger og hardware) Faciliteter - Fagudvalg og budgetudvalg skal prioritere nye fagområder i indkøbsprioriteringen. - Der skal i de kommende år arbejdes målrettet på at forbedre såvel de indendørs som udendørs faciliteter, så de understøtter de nye fagområder. - Ledelsen og relevante medarbejdere samt de enkelte afdelinger inddrages i konkrete projekter. Samarbejde imellem skole og SFO 1 & 2: skal Mødemuligheder (struktur, overlevering og tid):9 Samarbejde og kommunikation (mere og overlevering):6 Samarbejde:8 Tilsyn i spisefrikvarteret:1 Overholde aftaler/komme til tiden:1 Tid til samarbejde:2 Snakke sammen/tydelig kommunikation:2 Udvikling af samarbejdet:1 Bedre samarbejde mellem skole og SFO:1 Mere faglighed ( fælles tanke) sparringspartner:1 Samarbejde m. lærerne hvornår skal det foregå:1 Mødemuligheder (struktur, overlevering og tid) Samarbejde og kommunikation (mere og overlevering) - I indskolingen lægges samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. Samarbejdet om gårdvagterne:1 Bruge hinanden Enkelte afhentningssituationer kan tåle forbedring:1 Mere tid til at mødes i 7

8 ressurcer:1 klasseteam:1 Sammenlægning af to kulturer:1 Undervisningstid og tid til andre opgaver: Undervisningen/det faglige:5 Det går/det hele:2 Skarp på tidsforbrug:2 God samvittighed:1 Retfærdig fordelt opgavefordeling:1 45 min lektioner:1 Andet:1 Vi er tilfredse:1 Fleksibel ledelse:1 Puljetimer:1 Man styre selv ens opgaver, at de bliver lavet:1 Forberedelse skal ligge før undervisningen:1 Dette fungerer fint. Kan være svært at få klaret div. Konflikter og være i klassen til tiden:1 Det er svært at mødes med lærerne uden at det går ud over børnene, samt kollegaer:1 Undervisningstid og tid til andre opgaver: skal Forberedelsestid (mere):14 Tid til andre opgaver (tilsyn, skolehjemsamarbejde, underretninger, dokumentation mm.):14 Længden på undervisningensdagen og placering af fagområder:3 Presset på tid og bruger for meget tid på mit arbejde:3 Tid (forberedelse og til andre opgaver):8 Kollektiv og gennemsigtig fordeling:4 Undervisningstimetal:2 Sammenhængende forberedelsestid:2 Kontaktpersonsrollen:2 Indholdsbeskrivelser:2 Fordeles efter kompetencer:1 Overblik:1 Der skal være tid til at have forberedelse sammen med relevante lærer:1 Mangler bedre samarbejde/møder med lærerne, p møder:1 Forberedelsestid (mere) Tid til andre opgaver (tilsyn, skolehjemsamarbejde, underretninger, dokumentation mm.) Kollektiv og gennemsigtig fordeling - Ledelse gør forvaltning og det politiske niveau opmærksom på, at der efterspørges flere ressourcer, så der er ordentlig tid til forberedelse og øvrige opgaver. - MED udvalg og ledelse vil efterstræbe en proces, som understøtter en kollektiv og gennemsigtig fordeling af fag- og opgavefordeling. Forberedelsestid (struktur/placering/sikrin g):3 8

9 Forberedelsestid (differentieret fordeling):2 Retfærdighed i opgavefordelingen:2 Indholdsbeskrivelse af opgaver:2 For mange eller tilfældige møder:2 Skole- hjemesamtaler:2 For få møder/samarbejdstid:1 Tydelighed i hvem der har hvilke opgaver:1 Placering af opgaver på dem der har kompetencerne/interesse n:1 Mødetid tirsdag/torsdag:1 Andet:1 Tilstedeværelse: Kan få fat på kollegaer, lave teamsamarbejde og vi alle er her: 12 Overordnet struktur, møder og arbejdet placeret på skolen: 12 Fri når man har fri: 9 Fleksibilitet (fra ledelsen): 5 Samarbejdet med kollegaer (at man kan mødes og er på arbejde samtidig):8 Fri når man har fri:5 Fleksibilitet:2 Styrket socialt:1 Struktur på møder:1 Tillid fra ledelsen: 2 Trivsel og arbejdsmiljø: 1 Effektivitet: 1 9

10 Styrker fællesskabet og det sociale liv: 1 Andet: 1 Tilstedeværelse: skal Fleksibilitet: 15 Større mulighed for at arbejde hjemme: 4 Svært at koncentrer sig: 3 Mulighed for at holde øje med egen tidsforbrug: 3 Møder: 2 Struktur (jævn fordeling af forberedelsen og ikke i skemahuller): 1 Retfærdighed: 1 Tillid og tiltro: 1 Nedsat tid: 1 Fleksibilitet:5 Teammøder/fælles forberedelse/møder der skal tages højde for problematikken med folk på nedsat tid:1 Svært at gå tidligt tirsdag/torsdag pga. mange møder:1 Ens retningslinjer fra ledelsens side mht. medarbejdernes ønsker og behov:1 Ensartet tid for undervisere, lærere og pædagoger:1 Fleksibilitet - I aftaler med den enkelte medarbejder efterstræbes det at imødekomme den enkeltes behov for fleksibilitet samtidig med, at organisationens og arbejdets udførsel tilgodeses. Det er vigtigt, at også de medarbejdere der efterspørger fællesskab og samarbejde, får tilgodeset deres behov, og at fleksibilitet ikke kommer til at stå i vejen for opgaveløsningen. Underviserne er i en vis udstrækning delt i dette spørgsmål, hvorfor det er vigtigt at tilstræbe en løsningsmodel, som tilgodeser alles behov. Andet: 2 Børnehaveklasseledere mangler tid til forberedelse og samarbejde:1 Mere forberedelsestid:1 Medbestemmelse:1 Medarbejder arbejdspladser: Fungere godt/ok (med egen plads): 19 Hardware og print: 7 Materiel (bord, stol og skab): 5 Andet:1 Egen og faste pladser:4 Materiel:2 Kollegaer tæt på:1 Vores pladser er fine:1 Er først lige lavet, så skal lige prøve det først:1 Bruger dem ikke:1 Samarbejde/faglig sparring: 4 Involvering af placering: 2 Da jeg ikke har meldt ind på noget, har jeg ikke et behov:1 10

11 Medarbejder arbejdspladser: skal Opbevaring: 7 Logistik imellem opbevaring og arbejdsplads: 6 Mindre lokaler/færre arbejdspladser i lokaler og arbejdspladser til alle: 5 Ro: 4 Færdsel/gennemgang: 3 Materiel (stol og lampe): 2 Indemiljø: 1 AV rum: 1 Opbevaringsplads (mere og logistik):5 Kultur/Oprydning/Ro/He nsyn:4 Hardware (IT, Printer, skraldespand):3 At alle har deres eget:1 Ikke alle trives og kan koncentrere sig med de mange mennesker omkring sig:1 Indemiljø (kulde/varme):1 Flere pladser:2 Bedre samarbejde:1 Opbevaring Logistik imellem opbevaring og arbejdsplads Mindre lokaler/færre arbejdspladser i lokaler og arbejdspladser til alle Ro Færdsel/gennemgang - Der anskaffes flere reoler til opbevaring. - Såfremt det er muligt forbedres logistikken imellem arbejdspladsen og opbevaring. - På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at etablere flere mindre arbejdslokaler. Det noteres som et evt. fremtidigt projekt. - Arbejdsmiljøgruppen samt MED vil arbejde med kulturen omkring arbejdspladserne, og understøtte at der er plads til fordybelse. Bemærkning er/andet: Efter individuelle besvarelser: Andet: 2 Jeg er generelt rigtig glad for at komme på arbejde. Jeg ved hvor jeg kan gå hen og læsse af både hos ledelse og kollegaer, og der bliver lyttet. Jeg ønsker ikke den gamle model tilbage. Der må gerne vises lidt mere omsorg/respekt for vores arbejdstid, fx opstilling af skærme, og at sørge for at der er materialer til os. Skolen er blevet ret rodet. Fint med evaluering på denne måde. Der er iværksat rigtig mange tiltag i år. Det er en udfordring at føle entusiasme omkring dem alle, fx Meebook som ellers er en fin ide. Det er optimalt at al skolens personale deltager i alle møder for derved at have et fuldt indblik i samarbejde og struktur. Toiletterne er ulækre. Toiletfaciliteterne er dårlige. Biblioteket fungerer ikke. Meget rod, manglende tid og udpegede ansvarlige giver rod. 11

12 Biblioteket er uoverskueligt. Der er for meget rod på skolen, gange fællesrum, faglokaler. Giv os den gamle skole tilbage. Jeg har en god arbejdsplads med dejlige kollegaer og en visionær ledelse der ved hvor vi skal hen. Jeg er presses på tiden, og det at jeg ikke altid føler jeg er forberedt tilstrækkeligt. Det er ikke tilfredsstillende. Rullende skolestart, forventningsbaseret klasserumsledelse og Meebook er spændende tiltag, dog savner jeg tid og ro, da skolereformen er stor og omfangsrig nok at skulle forholde sig til. Skolen har brug for flere traditioner. Den bør rykkes tættere sammen i bevidstheden. Fx når forældre til elever dør, så bør skolen have en sorgplan som alle kender og bidrager til, samt en leder som har det som ansvarsområde. Fx flaget på halv, alle klasser holder et minuts stilhed, info på intra m.m. 12

13 Bemærkning er/andet: Efter gruppe besvarelser: Generelt er der alt for mange ting i gang for mange bolde i luften. Kontaktlærerrollen er ok, men der bliver brugt tid som vi ikke har. Fleksibilitet. Jeg er glad for kontaktlærerrollen, men savner klassens tid til alt det arbejde der ligger i at have en klasse og de timeløse fag. Der var for mange punkter der skulle behandles på for lidt tid i dag. Vi kunne godt bruge mere tid på det. Der er et stort behov for at få snakket det igennem. Mange punkter til kort tid. En evaluering på kontaktlærerordningen vil være meget ønskeligt, da der er en del ting som ikke fungerer optimalt. Fx er det noget rod, hvis noget skal overleveres fra lærer til lærer. Hvem tager ansvar for hvad og hvordan, det er for diffust. Skole-hjemsamtaler. Vi ønsker at sidde sammen i fagteams. 13

14 At kunne møde forældrene sammen, ellers er der forældre vi aldrig møder. Vi vil gerne bibeholde onsdag som mødedag. Anden del: Spørgsmål Gruppe 1 Initialer: DM, ST, JO, BLH, KT, ACA Vedr. fagfordeling: Hvilken model anbefaler gruppen? Hvis gruppen ikke kan blive enig om en model bedes det anføres hvilken modeller man tilslutter sig, og hvor mange der tilslutter sig henholdsvis den ene og den anden model. Anfør gerne hvis man har alternative forslag: Model 3-agtig reguleret efter andre kriterier end de nævnte; klassesammens ætning, inklusionselever m.m. Gruppe 2 Initialer: HE, SL, DJ, UK Model 3 (enighed). Vi har tillid til at kollegaer og ledelse vil kunne løse opgaven. Model 1 og 2 finder vi ret ucharmerende. Gruppe 3 Initialer: JS, PP, PR, JL, SN Vi vælger model 3. Gruppe 4 Initialer: PO, LD, AL, GA, CAJ Vi kunne bedst tilslutte os model 3. Med det tvist at nogle strukturer kan mindske forberedelse. Fx at have N/T på en hel årgang, kan spare lidt forberedelse. Gruppe 5 Initialer: MJ, CK, RO, JB, JY, HL model 3, via via øvrige opgaver fordeles tiden. OBS på rettetunge fag/personer. Gruppe 6 Initialer: KJ, AAH, TL, MM Model 3, 1 lektion er 1 lektion uanset fag og klassetrin. Til gengæld tages det individuelle hensyn ved fordelingen af øvrige opgaver tilsyn, udvalg osv. så arbejdsbyrden er retfærdig. Vigtigt med en fyldestgørende oversigt over øvrige opgaver samt oversigt over opgavens indhold. Ved fagfordeling er det vigtigt at der er sammenhæng mellem fag, klassetrin, skema, så der kan spares forberedelse. Gruppe 7 Initialer: TKL, MS, AM, AP, HK Som udgangspunkt anbefaler vi model 3, men med ledelsen som sparringspartner e ved sammenfald af fagønsker. Gruppe 8 Initialer: SQ, XPQ, MKP, SP, JJH Model 1 og 3 kombineret som vi ønsker det. Max 3 klasser i udskolingen og mellemtrin. I indskolingen kan man tale om max antal fag, afhængig af fagets størrelse. Ledelsens og MED udvalgets konklusioner: Forslag: Vi stræber efter model 3 og den enkelte afdeling har en generel drøftelse af fordeling af lektioner og øvrige opgaver. Der kan tages højde for differentieret fag- og opgavefordeling ud fra faktorer som fag, elevsammensætning i klasser mm. 14

15 Vedr. Tilstedeværel se: Gruppens tilbagemeldin g/ anbefaling til ledelsen og MED udvalg: Ingen tilbagemelding kunne ikke blive enig Vi anbefaler at de tre sidste mødedage placeres med 1 fælles (alle) dag og 2 til afdelingerne, hvor vi placerer dem til fx pædagogisk udvikling eller afholder kurser for hinanden. Vi anbefaler fuld tilstedeværelse, men med en vis fleksibilitet 50 timer puljen fortsætter. Lærere på nedsat tid må ikke røvrendes i tidspuljerne. En præcis opgavebeskriv else tillid til at den løses og fleksibilitet i tilstedeværelse n, med rammer for en fast mødedag. Vi er slet ikke enige. CAJ: sørge for at alle klasser i afdelingen har UV fri tidligt og samtidigt på en dag. Det giver mulighed for bedre mødestruktur. Selvstyrende teams. 100% tilstedeværelse er ok. Forslag: 2 faste lange dage, 3 dage med mulighed for flex i ydertimerne. Alternativ: Evt. flex mulighed om morgenen på de to lange dage, selvfølgelig i forhold til ens UV skema. Mulighed for at tage hensyn til individuelle behov i forhold til hvor forberedelsesti den ligger i skemaet. 2 lange dage + eventuelt en ugepulje, man selv kan bestemme hvor man arbejder. Derudover fleksibel tilstedeværelse. Kontaktlærerfun ktionen af og til dobbelt arbejde. Som forældre: for dårligt at kontaktlærer kan være en faglærer der fx kun har eleven 2 timer om ugen. Det trænger til udvikling. Diskussion: skal 3. lærer være kontaktlærer eller undervise en lektion mere? Diskussion i teamet. Fleksibilitet mht. tilstedeværelse tirsdag, torsdag og fredag, med mulighed for at forberede sig hjemme. Mandage og onsdage således faste tilstedeværelses dage til diverse møder og fælles forberedelse. Mere fleksibilitet i forhold til disponering over egen tilstedeværelsest id. Forslag: Forsøge at tilgodese såvel et stort ønske om at imødekomme såvel fleksibilitet som samarbejdet med kollegaer. 15

16 Bilag1 Gruppevis skal nedenstående diskuteres. Der gives en kort tilbagemelding i plenum fra den enkelte gruppe, og svarsiden afleveres efterfølgende. Set ud fra følgende overvejelser (den sociale kapital): En høj grad af indbyrdes tillid i hele organisationen. En oplevelse af retfærdighed - at tingene går ordentligt til. En evne til at samarbejde godt om kerneopgaven. Forslag til modeller. Model 1: I forhold til hvilken afdeling, der undervises i. Indskoling - 27 lektioner Mellemtrin - 28 lektioner Udskoling - 26 lektioner Model 2: I forhold til en vægtning af fag: Vægtes højt: Dansk, matematik sprogfag. Vægtes mellem: Kristendom, historie, samfundsfag, geografi, biologi og fys/kemi. Vægtes lavt: Idræt, madkundskab, håndværk og design, musik, tema- og valgfag, understøttende Model 3: I forhold til afdelingens indsigt i, at kunne arbejde ud fra de tre kriterier i "den sociale kapital", fordeles ressourcerne ligeligt til de tre afdelinger som derefter i plenum skal diskutere hvilke differentieringsforhold der gør sig gældende. 16

17 Tilstedeværelse placering ag arbejdstid: Grundlaget for det kommende skoleårs planlægning, i forhold til placering af arbejdstiden for lærerer og øvrigt undervisningspersonale, foreslås af skoleledelsen i Stevnsskolerne ændret på visse punkter og fremlægges nu til drøftelser i MED-udvalgene: Udkast til tilstedeværelses Alle lærere og øvrigt undervisningspersonale vil som udgangspunkt have kontaktlærerfunktion. 200 skoledage for elever (40 uger) tilstedeværelsesdage for lærerne og øvrigt undervisningspersonale svarende til: 200 dage på skoledage og 5-8 dage, som kan placeres i ugerne før og efter sommerferien, men også på andre nuldage. 5 af dagene fastlægges på samme datoer på tværs af Stevnsskolerne, august 2015 og 27. og 28 juni De enkelte skoler kan derudover fastlægge yderligere 3 dage. Alternativt indregnes tiden fra disse dage på de resterende tilstedeværelsesdage. 40 timers tilstedeværelse ugentligt i gennemsnit i de 40 undervisningsuger og. Tid herudover På de enkelte skoler aftales tidsrammer for tilstedeværelsen. Kan justeres hvis nettotimetallet afviger fra Tidsrammerne vil udgøre ledelsens opgørelse af arbejdstiden. Tilstedeværelsen kan erlægges på andre matrikler end skolens hovedmatrikel. Gruppemedlemmer: Vedr. fagfordeling Hvilken model anbefaler gruppen? Hvis gruppen ikke kan blive enig om en model bedes det anføres hvilken modeller man tilslutter sig, og hvor mange der tilslutter sig henholdsvis den ene og den anden model. Anfør gerne hvis man har alternative forslag: Vedr. Tilstedeværelse Gruppens tilbagemelding/anbefaling til ledelsen og MED udvalg: 17

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...

Læs mere

Samarbejdsgrundlag på Sengeløse Skole skoleåret

Samarbejdsgrundlag på Sengeløse Skole skoleåret Samarbejdsgrundlag på skoleåret 2016-2017 Byrådet vedtog 25.02.14 samarbejdsgrundlaget for fremtidens folkeskole i Høje Taastrup kommune. Samarbejdsgrundlaget er en fælles ramme for fremtidens samarbejde

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne på Mølleholmskolen skoleåret

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne på Mølleholmskolen skoleåret Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne på Mølleholmskolen skoleåret 2015-2016 Fleksibel tilstedeværelse Fleksibel tilstedeværelse fra kl. 7.00 til 17.00 i skoleugerne. Den enkeltes

Læs mere

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer?

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - gruppe II Gruppen bestod af 1 pædagog(medhjælper), 1 børnehaveklasseleder, 5 lærere fra indskoling

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

215 Planlægning og forældresamarbejde

215 Planlægning og forældresamarbejde Denne side indeholder en opsamling af spørgsmål og svar i relation til Aarhusaftalen pr. 1. august 2017. Parterne bag Aarhusaftalen er enige om svarene og om, at indholdet på denne side er bindende for

Læs mere

Principper. for. undervisningens. organisering

Principper. for. undervisningens. organisering UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Principper for undervisningens organisering Side 1 af 7 Princippet omfatter: Timefordelingsplanen/timetal Skoledagens længde Lejrskoler - hytteture Fag - og opgavefordeling

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018 Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Information til forældre Juni 2018

Information til forældre Juni 2018 Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Orienteringsmøde Skolereformen på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal Retning og mål Mødetider Kørsel Undervisningen Skoledagen Lektiehjælp Skole-hjemsamarbejde Kommunikation SFO Samarbejde Den åbne skole

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt Kommende begivenheder Juli 2014 Sommerferie til mandag d. 11.8.2014. kl. 8.00. Nærmere program for dagen følger i uge 32. Gram Skole Slotsvej 6, 6510 Gram E-mail: gramskole@haderslev.dk Tlf.: 74 34 33

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Fleksibel skole hvorfor?

Fleksibel skole hvorfor? INFORMATIONSMØDE Fleksibel skole hvorfor? Ønske om: Fleksibel organisering af hverdagen At forbedre mulighederne for inklusion Større samspil mellem lærer- og pædagogkompetencer Fleksibel skole hvorfor?

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune

En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune En analyse af hvad en fælleskommunal aftale bør indeholde for at forbedre lærernes rammer for at styrke elevernes faglighed

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne skoleåret

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne skoleåret Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne skoleåret 2018-2019 Årsnorm 261 dage á 7,4 timer 1931,4 timer 9 helligdage á 7,4 timer 66,6 timer 25 feriedage á 7,4 timer 185,00 timer Årsnorm

Læs mere

Evaluering af folkeskolereformen

Evaluering af folkeskolereformen Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om HP og skolereformen mv. Hindholm Privatskole

Velkommen til informationsmøde om HP og skolereformen mv. Hindholm Privatskole Velkommen til informationsmøde om HP og skolereformen mv. Skolereformen i folkeskolen Regeringens/kommunernes mål: Højere kvalitet: flere timer (især dansk, matematik, sprog og kreative/musiske fag). Derudover

Læs mere

Skolehjemsamarbejdet skoleåret

Skolehjemsamarbejdet skoleåret Skolehjemsamarbejdet skoleåret 2014-2015 Indledning... 2 To former for områder vedr. samtaler/møder... 2 1. Det nære vedrørende jeres eget barns faglige udvikling og trivsel... 2 2. Det fælles vedrørende

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar

Læs mere