Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2013/14 Pædagoguddannelsen i Thisted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2013/14 Pædagoguddannelsen i Thisted"

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2013/14 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Frirum eller skolereform Titel (på Free space or school reform engelsk) Gruppenr. 7 Anslag Vejleder Thomas Linde-Bech Studerende Tanja Bisgaard Jensen Hold E10 Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 714 af 27/ stk. 6) Underskrift:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metodeafsnit... 5 Historisk udvikling... 8 Fritidspædagogens grundtanke... 8 Dagtilbudsloven... 9 Folkeskoleloven... 9 Pædagogens rolle Delkonklusion Det 6-10 årige barn Kommunikations definition Verbal kommunikation Vigtigt ved verbal kommunikation Nonverbal kommunikation Vigtige elementer i nonverbal kommunikation Kongruens eller inkongruens Aktiv lytning Delkonklusion Konflikt Konflikthåndtering Op og nedtrappende sprog Giraf og Ulvesprog Mary Fondens forskning Mini projekt i Praktikken Forskning Rapporten fra RUC Delkonklusion Begrebsafklaringen på socialisering Socialiseringsformer Dobbeltsocialisering Delkonklusion Legen og fritidens betydning Den nye skolereform Kritikken på reformen Delkonklusion

3 Analyse Konklusion Litteraturliste Bøger Internet sider Bilag Case Bilag

4 Indledning Den nye skolereform er på vej til august, og frygten og bekymringerne for, at pædagogens rolle og kompetencer falder i baggrunden med den nye skolereform, har været meget omtalt i de digitale medier, og som overskrifter i aviserne, siden snakken for første gang kom om skolereformen. Pædagogerne udtaler, at det at kunne udtrykke sig tydeligt om hvad deres rolle i skolen er, kan være svær. Ligesom det er, at skulle formidle til lærerne hvornår det er meningsfuldt at deltage, og redegøre tydligt for deres faglighed. De ønsker ligesom lærerne, at kunne redegøre fagligt for hvad de laver. Jeg har fra min tidligere praktik været i en SFO, hvor jeg havde med børn i alderen 5-12 år at gøre. Her prøvede jeg den pædagogiske rolle af, da jeg både var en del af undervisningsforløbet i skoletiden i en 3. klasse, og samtidigt have glæde af dem når de kom i SFO en. I undervisningen fungerede jeg som ekstra hjælp i timerne, men min rolle var svær at finde. Når de kom i SFO én var der aktiviteter og lektiehjælp de kunne vælge at deltage i, og der var ingen forlænget skoletid. Dette er dog forsat kun en prøvelse for hvad pædagogen nu skal deltage i. Når reformen til august for alvor træder i kraft, kommer aktivitetstimerne ind og SFO tiden mindre for barnet, vil kompetencerne som konflikthåndtering, socialt samspil og rollemodel så forsat være på listen over de kompetencer, som pædagogen skal kunne agere, eller deles de mellem lærer og pædagog. For pædagogen er det vigtigt at se forskellen på barnet i skolen og SFO en for at sikre trivsel i barnets videre dag. For ét er når børnene sidder stille på en stol og skal lærer uden afbrydelser, et andet er, når børnene fra frirum, og selv skal kunne begå sig i et samspil med andre ligesindede og alderssvarende kammerater. Pædagogens rolle bør derfor ses som stor og vigtig i forhold til at kunne hjælpe børnene med at skabe gode kommunikationsformer og venskaber, og måder at begås indbyrdes sammen på, for at mindske konflikterne eskalerer. Jeg mærkede konflikterne og måden de agerede, under konflikterne og den kommunikation der blev anvendt overfor børnene og de andre voksne, dette kunne til tider virke meget hård og nedladene, så her kunne jeg for alvor mærke mine kompetencer blive udnyttet. 3

5 Når det er sagt er konflikter blandt børn jo ofte kortsigtede, og noget alle skal i gennem. Der skal kunne ses en ende på konflikterne. I værste fald, kan det ende i mobning. Dette er i forhold til konflikter en langsigtet proces og ofte en meget sej og følelsesladet proces. Det er ofte skjult for lærer og pædagoger, hvilket kan gøre pædagogens job svært og derfor endnu mere vigtigt at pædagogerne er synligere i skoletimerne, så der kan gribes ind i tide og trivslen for barnet kan være så optimal som mulig. Mary fonden, der i samarbejde med HKH Kronprinsesse Mary og Red Barnet, har lavet et godt bud på hvordan man kan klæde børnene godt på mht. at have en god trivsel, kunne håndtere sine konflikter, og snakke om hvad man vil gøre i forskellige situationer. De har udarbejdet en Fri for Mobberi kuffert der bygger på samtalekort og børnemassage og en trøste bamse, så børnene lærer at videre give omsorg overfor hinanden. Og et redskab til pædagoger til at videre give viden om konflikter og dens konsekvenser. Det er tydeligt at se, at børnene er markant bedre til at tackle drillerier og mobning på de skoler og institutioner, som arbejder intensivt med Fri for Mobberi. De forebyggende, pædagogiske redskaber, som Fri for Mobberi-kufferten indeholder, bruger børnene direkte i deres sociale liv 1 Og med den udtale fra Forskningslederen Jan Kampman fra Roskilde Universitet, ligger det op til debat om hvor barnets sociale liv vil være frem over. Og hvem der skal lære børnene disse pædagogske redskaber, samt vejlede, støtte og agere konfliktløser og rollemodel. Efter som en ny skolereform er på vej, der siger børnene i indskolingen, skal være i skole det meste af dage og SFO- tiden bliver forkortet, hvilket jo er det sted hvor børnene skal prøve det sociale af på egen hånd. Så den pædagogiske rolle må se sig om efter nye metoder at arbejde indefor. Problemformulering Hvilke mulige konsekvenser har skolereformen for barnets frie tid, dets socialisering og trivsel, og hvordan påvirker disse forandringer pædagogens rolle? 1 Bilag 2. Netteberg Stilling Lars, programmedarbejder i Red Barnet, pressemeddelelse 4

6 Metodeafsnit Jeg har valgt at undersøge hvilken betydning pædagogens rolle har for barnet. Samt hvilken betydning socialiseringen og trivslen i SFO en, der er barnets frirum har. Hvor derefter at se på hvordan den nye skolereform, og en endnu mere voksen styret SFO, kan påvirke dette. For at belyse disse punkter vil jeg se nærmere på de pædagogiske kompetencer som de er i dag, belyse dem jeg synes kendetegner en faglig god pædagog når der tales trivsel og socialisering og se på pædagogen i den nye skolereform. Jeg vil starte min opgave med at se på fritidspædagogikken før og nu, for at få et billede af den udvikling der sket indenfor SFO `en og dens pædagogik. Her til vil benytte mig af Trine Ankerstjernes bog "SFO og fritidspædagog- Nu, før og i fremtiden" og "Fritidspædagogik og børneliv "af Pernille Hviid og Charlotte Højholt, da de meget kort og præcist beskriver den udvikling SFO `en og fritidspædagogikken har gennemgået. Her under fremviser jeg væsentlige punkter fra dagtilbudsloven og folkeskoleloven, der fortæller hvilke mål der fremlægger for at gp i Fritidshjem der ligger vægten på det fri rum og SFO en der nu, høre under skolerne og ligeledes skolens mål og indhold for dagligdagen.. Der til vil jeg se på hvad pædagogens rolle i SFO en indebærer, og dykke ned i hvilke kompetencer man skal kunne mestre for at kunne opfylde pædagog rollen i SFO en, og på bedst muligvis kan vejlede og hjælpe barnet i en positiv retning i livet i SFO `en. Til dette benytter jeg mig af bogen " SFO og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden" og dernæst at se nærmer på aldersgruppen 6-9 år, der er den alder, jeg gennem mine praktikker har haft øje for, og samtidigt synes, man gennemgår en utrolig stor personlig udvikling af sin egen identitet, samt en alder hvor den voksnes rolle bliver vigtig i form af vejledning og støtte, og ligeledes en alder hvor man gerne vil kunne selv. For at belyse dette vil jeg benytte mig af hjemmesiden som omhandler børns forskellige alders trin og den udvikling de gennemgået her i. Vidensbutikken formidler viden til fagfolk i børneinstitutioner, skoler og dagplejen, om leg og læring, samt børns udvikling og intelligenser. Denne side vil jeg benytte mig af for også at få et indblik i hvilken stor og vigtig rolle pædagogen rolle og kompetencer egentlig har for barnet og hvor vigtigt det er at bibeholde disse. Jeg vil ud fra min case, som jeg både har vedlagt som bilag og benytter i opgaven, vælge at fokusere på hvor vigtig kommunikationen er, og hvad der kan ske hvis pædagogen ikke mestrer, at viderebringe dette vigtige redskab, så børnene netop lærer at håndtere en god kommunikation i 5

7 samspil med sine jævnaldrende. Kommunikationen er gode byggeklodser for barnets senere sociale samspil med andre, og uden dem, kan barnet får det svært senere i deres sociale samspil med andre. Jeg vil starte med at belyse hvad nonverbal og verbal kommunikation indeholder og hvilke vigtige færdigheder og elementer det indeholder, samt få et indblik i hvad god og hensigt kommunikation indeholder, Her vil jeg benytte mig af Tom og Hilde Eides bog kommunikation i praksis dernæst vil jeg bruge aktivlytningsmodellen fra samme bog, der netop beskriver de færdigheder der anses for at kunne brugs som redskab for at opnå en kommunikationsform der er god og hensigtsmæssig for begge partner i dagligdagen eller i konflikter. Pædagogens rolle bør ses som stor og vigtig i forhold til, at hjælpe børnene med at skabe gode kommunikationsformer, og måder at begås indbyrdes sammen, for at mindske konflikter, og et af de kompetence mål for pædagogen jeg anser for at være vigtig, i arbejdet med børn. Når det er sagt så er konflikter blandt børn jo ofte kort sigtede, og noget alle skal i gennem. Men der skal kunne se en ende på konflikterne, som i værste fald, kan ende i mobning. Dette er i forhold til konflikter en langsigtet proces og ofte en meget sej og følelsesladet proces. Det er ofte skjult for lærer og pædagoger, hvilket kan gøre pædagogen job svært og derfor endnu mere vigtigt at pædagogerne er synlige, så der kan gribes ind i tide og trivslen for barnet kan være så optimal som mulig. Lotte Christy og Peter Wick skriver begge om konflikthåndtering, hvilket er en af de kompetencer som en pædagog skal kunne mestre, for bedre at kunne vejlede børnene. Det er nødvendigt med så mange forskellige mennesker samlet et sted, at pædagogen kan skabe overblik og klæde børnene godt på til at kunne klare egen konflikter inden de vokser sig større og det kræver større instanser for at rede dem ud. Jeg vil se på hvad en konflikt er og hvad den indeholder. Her vil bruge konflikttrappen fra Peter Wick s bog " Sådan håndtere du konflikter" Der beskriver hvad der kan ske og hvad der vil være godt at sige når konflikterne er kommet for langt op af konflikttrappen. Jeg vil bruge Lotte Christy s definition af begrebet konflikt. I dette afsnit vil jeg komme ind på hvad konflikthåndtering indeholder, ser nærmere på hvad op og nedtrappende kommunikation er og komme ind på hvad ulve og giraf sprog er. Dette vil jeg komme ind på, da det kan give børnene en bedre trivsel og skabe bedre betingelser for socialt samspil mellem børnene, hvis pædagogen kan være med til at give dem redskaber i tilfælde af at kommunikationen brister. 6

8 I forlængelse af dette vil jeg komme ind på Mary fonden og deres Fri for Mobberi kuffert, som jeg gennem min praktik stiftede bekendtskab med og lærte at anvende. Der indeholder redskaber som SFO og skole kan få til rådighed, som et hjælpe middel til at viderebringe budskabet om at være gode venner, og hvad det vil sige at kunne snakke pænt og hjælpe hinanden samt at kunne håndtere konflikterene man støder på i SFO og skole. Jeg vil her undersøge den nærmere forskning, som Jan Kampman fra RUC, har udarbejdet ud fra brugen af Mary fondens " Fri for Mobberi " kuffert. Og se på hvilke metoder han har anvendt i forskningen. Han udtaler endvidere, at børn der har haft glæde af dette redskab vil opleve markant bedre trivsel og mindre konflikter indbyrdes, samt at voksnes tilstedeværelse i form af at sætte rammer også oplever bedre trivsel. Her vil jeg benytte mig af hjemmesiden. og en pressemeddelelse som Mary fonden har bragt og forskning af Jan Kampmann fra RUC om brugen af kufferten og dens resultater, der b.la. belyser at pædagogens rolle er vigtig i disse situationer, og det frem af rettet vil være til gavn for barnet socialt, hvilket ligge op til næste kompetence punkt jeg ser som en stor vigtighed i det pædagogiske arbejde og rollen, nemlig det sociale. Børnene tilbringer i dag meget af deres tid i SFO og skole og tiden i hjemmet bliver mindre, hvor den primære socialisering finder sted. Den sekundærer socialisering der foregår i SFO en og skolen har fået en større plads i barnets liv og pædagogerne en større med ansvar bag sig ved at hjælpe barnets i dets sociale samspil blandt andre. For at få forståelse af hvor vigtigt dobbelt socialiserings begrebet er, vil jeg benytte mig af bogen Børn og familie i et postmoderne samfund af Lars Dencik og hans sommerfugl model der viser de forskellige areaner som dobbelt socialisering indeholder. Derud over vil jeg bruge bogen, Dobbeltsocialisering, opbrudstider og den hellige familie" af Christian Sandbjerg Hansen der kommer med et kritisk syn på begrebet og Tue Sanderhage og Espen Jerlang s bog Pædagogik- læring, udvikling og forandring Der omhandler multisocialisering frem for dobbelt socialisering i dag pga. samfundsændringer. Der næst vil jeg undersøge, hvad det betyder for barnet at have SFO tiden, som er den tid barnet har tid til egne lege, social udvikling og gennemspilning af de ting de oplever, nu er blevet mindre, og mere voksen styret. Her vil jeg benytte mig af bogen Fritidspædagogik og 7

9 børneliv af Pernille Hviid mfl. og berører hvad Piagets og Vygotsky mener om leg, og hvorfor den fritid er sådan en vigtig del.. Afslutningsvis vil jeg berøre den nye skolereform der i august 2014 træder i kraft. Jeg vil se på dets indehold og hvor pædagogens rolle er henne i den, samt kritikken der fremgår af et forsøg der har foregået i Bording SFO, hvor lærer og pædagoger skulle samarbejde. Her kommer begge faggrupper med hver deres udtalelser. Jeg vælger at inddrage kritikken oven på antagelserne af skolereformen for at vise hvor svært det er for pædagogen nu at kunne tydlige gøre sine kompetencer område, hvilket ikke før var så svært for denne faggruppe. Til dette vil jeg bruge tidskriftet Liv i skolen tidskriftet om lærernes hverdag og et gode arbejde i skolen af Ellis Christensen mfl. Samarbejdet mellem lærer og pædagoger skal give mening og For at belyse hvad skolereformen har givet et udkast på. Historisk udvikling Den historiske udvikling som SFO og fritidshjemmene har været igennem, må siges at have været stor og betydnings fuld for pædagogens rolle og job. For at få et indblik og en forståelse af hvordan udvikling har set ud og hvordan den er nu, bliver man nødt til at se helt tilbage på hvordan det hele startede med fritidshjemmene og til hvordan det ser ud med SFO en i dag. Fritidshjemmene startede i den tidlige industrialisering, hvor mange børn flakkede rundt på gaderne efter skole uden et egentligt formål og ikke havde nogle sted at være. Mange børn var overladt til sig selv, hvilket førte til større kriminalitet hos dem. Det var i denne periode at fritidshjemmene trådte frem i lyset. De udsprang som et tilbud fra børneforsorgen, og blev en slags erstatning for hjemmets faste rammer. I 1984 kom den første SFO, en lille smule forsinket. Dette kom på tale da kvinder i 1960erne nu var blevet en større del af arbejdsmarked og pasningsmulighederne var mere eftersøgte en før. Fritidshjemmet blev mindre, da SFO en overtog pladserne, da det var nemmere at tilbyde pasningens muligheder gennem skolens regi. SFO en er nemlig underlagt samme instanser og regler og går begge under folkeskoleloven, hvor fritidshjemmene er under dagtilbudsloven. 2 Fritidspædagogens grundtanke Grundtanken bag fritidspædagogikken er tænkt som en direkte modsætning til det i de udfører i skolen, dette kan forstås på flere måder, men den bygger på at det ikke er en formel læring og det 2 Ankerstjerne, Trine mfl. SFO og fritidspædagogik s

10 er børns personlige udvikling der støttes, altså at barnet støttes i at udvikle sig individuelt og socialt i deres frie tid. I bogen SFO og fritidspædagogik udtaler Trine Ankerstjerne sig om hvad fritidspædagogen indeholder. Hun udtaler at fritidspædagogikken kan defineres som en meningsfuld fritid for børnene, hvor fokusset i pædagogikken ofte fokuseres på at den tid hvor barnet er i fritidshjemmet er barnets tid og deres fritid og deres egen. Frids hjemmet er et sted hvor man skal være sammen med vennerne og kunne deltage i aktiviteter hvis de ønsker det samt fokus på barn- voksen relationen bliver centrum. 3 Brostrøm fremhæver dog kritik overfor fritidspædagogikken og udtaler at han ser den som svagt italesat og at der er ringe betingelser for videreudvikling og beskyttelse samt at fagets faglige kerne virker som en dårlig ide og ser samarbejdet mellem lærer og pædagoger som problematisk i det det pædagogiske vil blive inddraget og erstattes af lærernes og skolens politik. Han ser et dilemma i at det bliver svært for pædagogerne at kunne augmenterer fagligt for at fritidspædagogikken kan stå som et selvstændigt kap. og være relevant rent fagligt i SFO en, da der i dag er krav om at SFO en skal opfylde folkeskolens formålsparagraffer. Og han slutter med at udtale at han derfor ser fritidspædagogikken som værende død. 4 Dagtilbudsloven Denne Paragraf kendertegner de formål der ligger for fritidshjemmet, hvilket der uddybes i nedstående punkt. Denne lov er lavet, for at kunne sikre at børn der går i fritidshjem det bedst mulige miljø at tilbringe deres fri tid i, og kunne udvikle sig i samspil med jævnaldrende. Formål, børnemiljøvurdering m.v. Formål for fritidshjem 45. Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. 5 Folkeskoleloven Uddraget af denne paragraf kendetegner det indhold og de mål som der i SFO en skal opfyldes. Dette er lavet for at sikre at børnene i SFO en og skolen får nogle gode rammer og muligheder i 3 Hviid, Pernille Fritidspædagogikken og børneliv s Ibid s https:/www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

11 samspil med skole, forældre, aktiviteterne og de pædagogiske aktiviteter, at kunne få det bedste og udvikle sig i positiv retning. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens 19, stk. 2. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. 6 Pædagogens rolle I min opgave har jeg valgt at rette fokusset på børn og unge området i SFO én, som er den gruppe jeg igennem uddannelsen har haft mit fokus på og skrevet specialisering inden for. Jeg vælger at koncentrere mig mere målrettet på aldersgruppen på 8-9 år, da jeg synes alderen er utrolig spændende og samtidigt en alder hvor børnene udvikler sig meget og løsriver sig fra den voksne og samtidigt viser de selv kan blot med vejledning og støtte fra pædagogerne. Jeg ved af erfaring fra praktikker og tidligt arbejde hvor stor og vigtig pædagogens rolle er når man arbejder med børn og især børn der i den alder har en masse spørgsmål hvor et ja eller nej ikke er nok men en større forklaring og forståelse fra pædagogen påkræves. Pædagogens skal kunne vejlede og støtte dem i de valg de træffer, og samtidigt være parat til at indgå et samarbejde, for at sikre barnets trivsel og tarv. Efter at skolerne er blevet en større samarbejdspartner er pædagogens arbejde derfor også blevet bredere og fokusområderne udvidet. Ud fra en undersøgelse der er lavet i Københavns kommune i 2005 om fritidspædagogikken, fremviser de 5 hovedemner, som fritidshjemmene og SFO er, har haft særligt fokus på samt synes der var været ekstra god grund til, at have øje for. 1) Kammeratskab- venner 2) Demokrati og medbestemmelse 3) Leg 4) Den kropslige læring 5) erfarings dannelse 7 Med udgangspunkt i punkterne, tegnes der et billede af hvilke kompetencer områder der påkræves hos en pædagog i SFO. Nedstående punkter viser hvad der forventes at pædagogen kan arbejde mere konkret med inden for de overstående punkter. 6 https:/www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Ankerstjerne, Trine mfl. SFO og fritidspædagogik s

12 Omsorgsgiver Igangsætter, legebarn og rammemenneske Håndværker og generalist Relations skaber Konfliktløser En solidarisk voksen Rollemodel Kulturformidler Samarbejdspartner for skolens lærer Ud fra ovenstående punkter, ser jeg i det pædagogiske arbejde i en SFO, det som et vigtigt element at arbejde med børnenes kommunikation både indbyrdes med jævnaldrende men også voksen- barn imellem, og samtidigt det sociale samspil som børn skal kunne meste indbyrdes i en børneflok. Som en naturlig del i barnets sociale proces, vil der opstå spændinger og konflikter mellem dem, her træder pædagogens kompetencer som rolle model og konfliktløser i kraft, og vigtigheden ved at kunne støtte, vejlede og agere omsorgsgiver bliver et centralt punkt på pædagogens liste. Som ny uddannet pædagog kan punkterne være en god vejledning til hvad man som pædagog i SFO skal kunne mestre og hvad der påkræves. 8 Delkonklusion Pædagogens rolles rolle som det ser ud nu er at kunne varetage nogle kompetence områder, der går på at kunne støtte og vejlede barnet i de valg de tager, samt at kunne indgå i tværfagligt samarbejde og bedst muligt, at kunne sikre barnets trivsel og tarv i SFO én. Her bl.a. og kunne agere rollemodel og konfliktløser over for barnet og en god samarbejdspartner for skolen, hvilket ligger op til hvad man som pædagog skal ligge ekstra mærke til når man arbejder med det 6-9 årige barn. Det 6-10 årige barn Overgangen fra skole til SFO stiller barnet overfor nye krav og færdigheder, de skal kunne mestre fagligt som socialt. Der er forventninger om at barnet mere eller mindre kan løse de konflikter der kommer med deres jævnaldrende ved at stå mere på eget ben og kunne klare sig ved støtte og vejledning fra pædagoger, derudover forventes der, at barnet er i stand til at indgå i 8 Ankerstjerne, Trine mfl. SFO og fritidspædagogik s

13 sociale sammenhæng med andre børn og kan modtage en fælles besked. I skolen så vel som SFO en 9 De store børn i SFO en i alders gruopen 8-9 år, har jeg gennem min praktik stiftet bekendtskab med og har set de udfordringer og glæder de gennemgår. Følelsen af at blive misforstået af de voksne omkring sig opleves ofte ved det 8-9 årige barn og pga. de frustrationer der er omkring disse misforståelser, vil barnet pr. automatik forsvare egen synspunkter og kæmpe for sin ret. I denne alder prøver barnet at finde frem til egen identitet ved at virker meget søgende, og udforskende, hvilket ofte optræder i dens omgivelser. Barnets venner kan skiftevis få pladsen som den bedste ven, uden skiftet forklares og midt i dette kan barnet til tider føle at det ikke passer ind nogen steder så. Da denne alder er præget af meget undrende, søgende og et behov for at passe ind, er det derfor vigtig at pædagogen lader barnet finde egen svar, men vise man støtter og hjælper hvis behovet er der. Og møder barnet med den fornemmelse af, at der er en der vil lytte og gerne vil barnet. For det 8-9 årige barn har stadig brug for at få beskæftigelsen af at man er god nok og at der er en der gerne vil den. Barnet tilbringer meget tid i SFO én, og trivslen i SFO en er for barnet derfor vigtig, og da pædagogen er en stor del af barnets sociale liv i SFO en er det derfor en naturlig del, at barnet opbygger større tillid til pædagogerne. Den centrale rolle og tillid der skabes til barnet, gør at barnet begynder at for lære ud fra andre voksnes fortællinger, og skabe egen identitet. 10 Kommunikations definition Begrebet kommunikation stammer fra det latinske ord communicare der har betydningen At gøre noget i fællesskab med andre samt at delagtiggøre og skabe forbindelse til en anden 11 Vi benytter begrebet kommunikation om alt lige fra vores personlige samtaler, en chat eller kommunikation med mange via det globale netværk. Det at kunne kommunikere er noget som mennesket altid har udøvet lige fra de var spæde og noget vi udvikler op gennem hele livet. 9 Ankerstjerne, Trine mfl. SFO og fritidspædagogik s Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s.24 12

14 Verbal kommunikation Verbal kommunikation er det talte sprog, dette udtrykkets via ord og sætninger. Lige som med den nonverbale kommunikation, er den verbale kommunikation heller ikke entydig, idet ord sjælden kommer alene, men i stedet understøttes af de nonverbale udtryksformer. 12 Vigtigt ved verbal kommunikation At formidle: Formidle informationer klart og forståeligt, så begge partner forstår hvad der tales om. Dette er en forudsætning for, at skabe god kommunikation mellem Stille spørgsmål: Stille relevante spørgsmål i samtalen uden at virke belærende og bedre viden. Verbalt følgeskab: Skaber tillid og kontakt dette er med til at styrke relationerne samt virke bekræftende. Giver følelsen af at blive mødt med et åbent sind og taget alvorligt samt lysten til at lytte. 13 Nonverbal kommunikation En stor del af vores kommunikation med andre mennesker udtrykker vi via den nonverbale kommunikation. Vi fortolker hele tiden de nonverbale signaler den anden udviser, ud fra den måde de agerer på. Den nonverbale kommunikation er et responderende sprog, og her vi via vores mimik og gestik fortæller hvordan vi opfatter den relation og situation. Det er gennem den nonverbale respons, at vi udsender signaler der fortæller om vi hører og ser, og om vi er interesseret i det den anden kommunikerer, samt hvorvidt vi er indstillet på at modtage det. 14 Vigtige elementer i nonverbal kommunikation Den nonverbale kommunikation fortæller os om den relation vi bygger mellem andre mennesker, og måden vi udtrykker følelser via eget kropssprog samt hvordan vi aflæser andres. Eksempelvis kan en bøjet nakke og mundvige der hænger ned af udsende signaler om at vi er ked af noget og et glimt i øjet og et klap på skulderen vise at man synes at den anden har gjort noget godt. dette vises uden at gøre brug af den verbale kommunikation, men der i mod via den nonverbale kommunikation. De gode nonverbale kommunikationsfærdigheder kan man sætte i 6 hovedpunkter Øjnekontakt Åben kropskontakt Læne sig mod den, man kommunikerer med. Være henvendt via kropssproget 12 Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s

15 Forstående og bekræftende Afslappende og venlig i stemmen Udtrykke ro, interesse og tilstedeværelse i ansigtet 15 Samlet set ud fra de 6 punkter er den vigtigste funktion, når man snakker om at kunne kommunikerer nonverbalt bekræftende, nok at kunne møde den anden på en bekræftende og opmuntrende og derimod skabe tillid og tryghed så den anden kan åbne sig op. Da den nonverbale kommunikation er et vigtigt hjælpemiddel i forhold til at skabe gode relationer, tillid og frembringe motivation ved den anden, er den derfor især vigtig ved kommunikationen ved børn, da det nonverbale har en større gennemslagskraft end det nonverbale. Når det er sagt så er det nonverbale ikke lige så let som det kan fremstå, da de nonverbale signaler og tegn ofte er flertydigt og svært at fortolke, derfor kan man inddele signalerne og tegnene i 7 punkter så man får en større forståelse af dem, dem samt hvad der er centralt at koncentrere sig om hvis man vil opnå en hensigtsmæssig kommunikation uden for mange misforståelser. Ansigtsudtryk: Informere om personens følelser og reaktioner Blik/øjenkontakt: Et af de vigtigste udtryk. Ingen øjenkontakt giver følelsen af at blive overset, øjenkontakt derimod signalere nærvær. Krop/kropsholdning: Bidrager til at skabe tykhed og nærværd Stemmen/klangen: Ens følelser kan påvirke stemmeklangen Berøring: At formidle kontakt, omsorg, gøre opmærksom på man vil samtale Stilhed: Give tid til pauser, så den anden kan fortælle Tempo: Hastigheden på samtalen 16 Kongruens eller inkongruens Når kommunikationen mellem to mennesker brister, kan det b.la. skyldes, at de nonverbale udtryk og verbale udtryk ikke stemmer overen med hinanden 15 Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s

16 Kommunikation er ikke bare at kunne udtrykke sig verbalt eller nonverbalt. Hvis vi tager udgangs punkt i det vi udtrykker med vores verbale kommunikation, har det nonverbale sprog to måder at fungere på. Her tales der om Kongruens eller inkongruens Kongruens betyder, at der er overensstemmelse mellem det vi formidler verbalt og nonverbal. At der ikke er optakt til konfliktdannelse. Eksempelvis Mia der i casen udtrykker med ord at hun er sur og samtidigt spiler hendes øjne op mens hun fægter med sine arme. Når der er overensstemmelse mellem det man siger og viser via kropssproget fremstår man som ægte og pålidelig. Inkongruens er det modsatte. Det verbale og nonverbale stemmer ikke overens og dette kan føre til konflikter og misforståelser mellem begge partner. Denne inkongruens kan b.la. skyldes splittelse mellem rolleforventningerne eksempelvis står pædagogen og beder dem være søde ved hinanden, og være venner, mens hun træde tilbage og ikke kigger på dem. Her viser hun splittelse mellem det hun siger og gør 17 Aktiv lytning I bogen kommunikation i praktisk skrevet af Eide og Eide, fremlægger de 10 kommunikationsfærdigheder der forventes at man skal kunne mestre hvis man skal kunne kommunikere på en hensigtsmæssig måde og kunne være den hjælpende og støttende person, i eks. konfliktløsnings situationer. Disse ti færdigheder er speciel centrale at kende til da en hensigtsmæssig kommunikation kan styrke samspillet mellem begge partner. I hjælpende kommunikation er aktivlytning en af færdighederne der anvendes, det er en sammensat færdighed som man deler op i flere enkelfærdigheder. Aktiv lytning anses for at være den vigtigste være af de grundlæggende færdigheder. Nedstående model fra Eide og Eides bog viser hvordan den aktiv lytning, som den overordnede færdighed kan deles ind i to hovedkategorier, og derfra bud i flere små delfærdigheder. I den verbale færdighed er der sat 7 grene på, her der beskriver de punkter som tidligere i afsnittet om verbale og nonverbal kommunikation er blevet nævnt kommunikation som væren, nemlig det at kunne opmuntre til at samtalen forsættes ved at stille spørgsmål og virke interesseret, samt at kunne afspejle de følelser der er i spil i samtalen. Og dernæst at kunne reformulere og indlægge pauser så den anden kommer til orde. i den anden siden finder vi de nonverbale færdigheder der 17 Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s

17 sættes sammen med øjenkontakten, ens kropsholdning og den fysiske berøring, disse punkter er beskrevet under afsnittet om nonverbal kommunikation Delkonklusion Kommunikation betyder At gøre noget i fællesskab med andre samt at delagtiggøre og skabe forbindelse til en anden Det er gennem den nonverbale respons vi signalere med vores krop om vi høre og ser en anden og er interesseret i det den anden kommunikere. Vigtige elementer i den nonverbale kommunikation er b.la. ens stemme, og det udtryk som man udviser gennem sit ansigtsudtryk. Som dette uddrag fra casen: Mia der går bagved, med en flok piger og snakker, får døren i hovedet. Hun åbner døren hurtigt og råber vredt; Hey Mads, hvorfor fanden lukker du den i hovedet på mig- idiot. Mens hun fægter med sine arme og spiler sine øjne store. 20 Her udtrykker hun b.la. gennem sit kropssprog den nonverbale reaktion, at der er noget hun ikke kan lide og bliver vred over. Mia behøver ikke via det verbale udtrykke sin utilfredshed. Og kongruensen mellem det hun siger og gør stemmer overens. Pædagogens kompetencer kommer her til udtryk, i form af redskaber og vejledning ved brugen af god kommunikation. Et af de redskaber, som er vigtigt ved god kommunikation er aktiv lytning, som ud fra den nonverbale og verbale kommunikation indeholder nogle delfærdigheder der kan hjælpe til at få kommunikationen på rette vej. 18 Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s Eide, Tom og Eide Hide Kommunikation i praksis s Bilag 1 16

18 Konflikt Definitionen på ordet konflikt, findes der flere svar på, jeg har dog valgt at benytte mig af definitionen som Lotte Christy anvender i hendes bog "grib konflikten" der lyder således; " En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker" 21 I hendes bog udtaler hun at en konflikt indeholder to aspekter, en sag og en relation og at konflikter handler om at der er et problem tilstede. og skriver videre at vi, som en naturlig del af vores tilværelse vil opleve at have mange sager vi skal løse, men at de nødvendigvis ikke behøver at fylde noget, men så snart vi blander vores relationer ind i det kan det forudsige gnister og spændinger der kan forværres og udvikle sig til konflikter. Altså så er uoverensstemmelsen den sag, man har om indholdet i ens konflikt, og de spændinger der er mellem dem der er i konflikt omhandler relationen. 22 Konflikthåndtering Nedstående model viser hvordan konflikttrappen ser ud i Peter Wick s bog. 23 Den viser hvordan vi kommunikere sammen når vi er i konflikter med andre. denne konflikttrappe viser hvad der kan se hvis vi følger den fra bund til top uden at afbryde konflikteren og gør brug af den hensigtsmæssige kommunikation, men også hvordan vi kan forhindre at konflikteren eskalere og udvikler sig i negativ retning og ende med mobning. Som beskrevet i tidligere afsnit er det en af pædagogens roller at kunne agere konfliktløser og derfor er trappen et godt samtaleredskab til pædagogerne når de hjælper børnene med at løse konflikterne inden de eksklarere og det kommer til at gå ud over barnets trivsel og videre socialisering i SFO en Christy, Lotte Grib konflikten s Christy, Lotte Grib konflikten S Wick, Peter Sådan håndterer du konflikter: situationel konflikthåndtering i pædagogisk arbejde 24 Christy, Lotte Grib konflikten s

19 Op og nedtrappende sprog Vores verbale og nonverbale sprog spiller en stor central rolle når vi taler konflikter, både mens vi har dem og efterfølgende. mange konflikter løses uden at vi bruger ord, da vi gennem mimik og gestik signalere at vi kan komme videre samme alligevel. For når vores verbale sprog ikke er nok så overtager vores kropssprog styringen af konflikten. Som før nævnt har vi det nonverbale og den verbale kommunikation, men vores konflikterne har også deres eget sprog, dette sprog kendetegnes ud fra to opdelinger, man kan optrappe enes konflikter eller nedtrappe dem. Når man siger at ens sprog kan optrappe ens konflikter menes der t man benytter et sprog der bearbejder, kritisere og generalisere hvad den anden siger og gør, og på den måde få den anden i forsvarsposition. ved denne form for kommunikation anvendes det der betegnes som DU - sprog. eks. på dette kunne være som lotte fra casen i sin vrede havde sammenknebende øjne og løftet hånd eller trampend fødder i mens hun kommunikeruede med Mads. Som modsætning til DU-sproget er det sproget der nedtrapper ens konflikter, nemlig JEG sproget, dette kendestegnes ved at den ene part forholder sig til egene følelser, behov og ønsker i situationen, man ser på hvad der sker nu og lytter og respektere den andens følelser og egvne.et eks kunne ha været hvis Mads havde sagt til Mia da hun kaldt ham dum, at han blev ked af det når hun kaldt ham for dum, men godt forstod hun blev vred over det med døren. De kommunikationsformer som DU og JEG sproget har som indhold, er alle grundelementer i den kommunikationsmodel som psykolog Marshall Rosenberg har udviklet om ikke voldligt kommunikation- Også betegnet som giraf og ulvesprog og et godt redskab for pædagogen at kende til så hun på den måde kunne ha klædt Mads og Mia på i forhold til at kommunikere indbyrdes under en konflikt. 25 Giraf og Ulvesprog Kommunikationsformen bygger på en ikke voldlig kommunikation, og udviklet af Marshall Rosenberg med det formål at skabe en kommunikations form der indbød til åben dialog. og kontakt til den anden samtale partner for at udgå at gøre brug af indbyrdes aggressiv kommunikation. Denne form for kommunikation skulle derimod være med til at styrke egen og den andens bevidsthed omkring ens følelser i den givende situation og se hjælpe til at se hvor ens behov ligger. 25 Christy, Lotte Grib konflikten

20 Marshall Rosenberg anvender giraffen og ulven for at symbolisere hvad han mener med de to forskellige sprogbrug. ulven symboliserer det dårlige, den der er med til at optrappe konflikterne ved at anvende voldligt sprogbrug og hvormed gøre brug af DU sproget, derimod er grafen symbol på en der har hjertet det rette sted, empati og anvender JEG sproget der er med til at nedtrappe konflikterne. De 4 grundelementer som hans kommunikationsmodel derfor indeholder og bygger på er efterfølgende at havde styr på egen følelser og styr på hvad ens ønsker og behov for den givende situation indeholder samt holde sig til fakta og den handling der er pt. og ikke hvad der skete før, men være i nuet og begge forholder sig til dette. Dette redskab som man kan sige at giraf og ulvesprog er- Det skal læres og ikke alle kan besidder den form for kommunikation så let og uden at blive guidet, her kommer pædagogens rolle i spil og det er her dens kompetencer skal foldes ud. som skrevet tidligere er det pædagogen opgave at kunne vejlede børnene i en positiv og sund retning som rollemodel, konfliktløser og relations skaber, Som det 8-9 årige barn der har behov for at kende sin plads samt sig selv at kende har pædagogen er vigtig plads i barnets sociale liv i SFO `en. 26 Mary Fondens forskning Redbarnet og Mary fonden har i samarbejde udviklet et antiprogram kaldet Fri for Mobberi med H.K. H Kronprinsesse Mary som initiativtager. Inspirationen til dette har de fundet fra the Alannah and Madeline Foundations som arbejde med mobningen i Australien hvor Mary har sine rødder fra. Anti Mobbekufferten er et pædagogisk redskab og kufferten indeholder derfor redskaber så som massage og rytmik fortællinger som barnet skal udfører på hinanden, samtale tavler med hændelser hvor der foregår mobning og vejledning til hvordan det pædagogiske personale skal anvende tinegne i kufferten. Kufferten henvender sig til børn fra 0-2 kl. men kan stadig anvendes i SFO alderen, samt dem der er omkring barnet. Programmet fokuserer på barnets medbestemmelse og det samarbejde som der udføres mellem lærer, pædagoger og forældre. En væsentlig del af kufferten er bamsen- bamseven- dette er en hånddukke som bærer symbolet tryghed og omsorg overfor sine kammerater og bamsen skal b.la. anvendes overfor sine venner når de mangler en god ven og er kede af det, bamseven er nemlig god til at trøste. Mary fondens værdier bygger på de 4 nedstående grundelementer: 26 Christy, Lotte Grib konflikten s

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Workshop v/ Resilience Annette Dam & Randi Lütkendahl SIKON 2010 Aspergers, ADHD & pubertet - en sprængfyldt cocktail Mange forældre oplever generelt,

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere