Fanø Kommune. Projektbeskrivelse. SØNDERHO HAVN - en naturhavn i Nationalpark Vadehavet

Transkript

1 Fanø Kommune Projektbeskrivelse SØNDERHO HAVN - en naturhavn i Nationalpark Vadehavet Opdateret Februar 2011

2 Resumé Projekt Sønderho Havn går ud på at genetablere muligheden for at sejle til og fra Sønderho. Dette kræver en uddybning af den ca. 5 km lange tilsandede Sønderho tidevandsrende, der forbinder Sønderho Havn med Vadehavet. Sønderho Havn i 1980 erne Resumé og baggrund Projekt Sønderho Havn udspringer af et lokalt ønske om at genetablere det, som en gang var en funktionel og brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøst vendte kyst i Vadehavet. Formålet med dette projekt er at genskabe havnen, så den kan anvendes omtrent som tidligere og dermed kan blive rammen om maritime aktiviteter i Sønderho midt i den nye Nationalpark Vadehavet. Projektet går desuden ud på at etablere en brugbar havn med anløbsmuligheder, som kan bruges til forskellige maritime aktiviteter lokalt og i sammenhæng med den nye Nationalpark Vadehavet - både for besøgende og for de lokale i hele regionsområdet. Bag projektet står et ansøgerkonsortium bestående af Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening. Sønderho på Fanø har stolte traditioner som en af Danmarks store søfartsbyer i sejlskibstiden med eget skibsbyggeri og en aktiv naturhavn. For ca. 20 år siden var der endnu en del lystfartøjer, der ankrede op i havnen, og Fanøs sydspids Hønen var et attraktivt udflugtsmål for lystsejlere fra bl.a. Ribe. I dag er tidevandsrenden, der forbinder Sønderho med Vadehavet næsten helt tilsandet og skibene forsvundet. 2

3 Vision I visionen for projektet Sønderho Havn tegner der sig et billede af en naturhavn, som afhængig af tidevandet skaber forbindelser til alle andre dele af Nationalpark Vadehavet, herunder ikke mindst Ribe, Varde og Esbjerg. Ved genetableringen af havnen får den lille historiske skipperby genskabt kontakten til havet og dermed genskabt sin naturlige forbindelsesvej til omverdenen. Ikke mindst søvejsforbindelsen til den tyske nationalpark i Vadehavet har spændende perspektiver. Historisk set kan Fanøs sejlskibstradition ikke ses uden sammenhængen til Føhr, Tønning og Altona. Ved genskabelsen af Sønderho Havn får man sat den sidste brik ind i billedet af den velbevarede kulturarv, som udgøres af det gamle Sønderho. "I visionen for projektet Sønderho Havn tegner sig et billede af en naturhavn, som afhængig af tidevandet skaber forbindelser til alle andre dele af Nationalpark Vadehavet. Vadehavets natur er, sammen med områdets historie og kulturarv, grundelementerne i den nye nationalpark, som man lokalt ønsker også skal reflektere et levende og nutidigt samfund. Kulturarven, naturen og de velbevarede historiske omgivelser vil gennem projektet stolt og professionelt kunne fremvises for områdets mange besøgende. Og det hele begynder med ankomsten i havnen. Havnen og sejladsen vil kunne anvendes af de lokale til fordel for bosætningen og den generelle livskvalitet. Erhvervet, vadehavsområdet og nationalparken vil kunne øge omsætningen på turistindtægterne fra de aktiviteter, havnen vil kunne generere gennem projektet. En brugbar havn i Sønderho har mange afledte effekter til glæde for lokalbefolkningen, men også til glæde for borgerne og nationalparkens gæster i Varde, Esbjerg, Ribe, Rømø og Tønder. 3

4 Søvejen Sønderho-Ribe har i gennem fire århundreder spillet en afgørende rolle for begge byers udvikling. Fotograf Thyge Jensen. Sønderho Havn centralt placeret midt i Nationalpark Vadehavet I en nationalpark, som for hovedparten består af "vandskab" og ikke landskab, opleves det autentiske bedst fra vandet eller på vaderne og ikke på land. Mulighederne for at sejle ud fra og imellem de gamle byer i Vadehavet er derfor af stor betydning for kvaliteten i den nye nationalpark. Fra vandsiden vil man kunne komme helt tæt på naturen - og på guidede bådture gennem tidevandsrenderne, vil både de lokale og områdets mange besøgende kunne komme helt tæt på sælerne og fuglelivet i nationalparken. Sønderho vil med havnen kunne besøges fra vandsiden, og fra havnen vil man kunne spadsere op i byen for eksempelvis at spise og overnatte på en af Danmarks ældste kroer. Mulighederne er mange for gennem projektet at give liv, indtægter og indhold til området og dermed øge erhvervsaktiviteten og tilflytningen. 4

5 Indsejlingen mellem Sønderho og Mandø. På kortet, som er fra 1807, er indtegnet sejlløbene markeret med koste og prikker, ligesom vanddybderne også er anført. På land ses de to båker syd og sydvest for Sønderho Sønderho Havns historie Havnens historie Sønderho Havn har siden Ribes storhedstid som handelsby i middelalderen spillet en vigtig rolle som Ribes forhavn. Her blev gods fra Ribe omlæsset fra lægtere til skonnerter, der kunne fragte godset videre ud i verden eller omvendt. I 1600-tallet blev Ribe ramt af brand, stormflod og pest og handelen gik i stå. Fanøboerne begyndte som søfolk på fremmede skibe, men senere overtog de selv skibsfarten. Sejladsen kulminerede med de store Fanøskibe i tallet, efter at Fanøboerne i 1741 havde erhvervet retten til selv at drive søfart. I dansk skibsfarts historie har Sønderho og Fanø som helhed en særlig betydning. Fra at det i år 1741 lykkedes fanøboerne at købe øen fri fra krongodset Riberhus, begyndte en opgangstid for Fanø. I løbet af tå årtier fik Fanø en stor handelsflåde, som med hensyn til antallet af commercelæster, der havde ejerskab på øen, indtog en tredjeplads blandt kongerigets havne. Hovedparten ar øens befolkning levede i 1800-tallet af skibsfart, og der blev sejlet mange penge hjem til øen, indtil det omkring 1900 begyndte at gå nedad. Overgangen fra sejl- til dampskibe krævede investeringer og havneanlæg som fanøboerne ikke kunne klare, især fordi den danske stat placerede Esbjerg som den nye storhavn på den jyske vestkyst lige over for Fanø. Denne storhedstid i Fanøs historie har sat sit tydelige præg på ikke mindst bygnings- og kulturarven i Sønderho, hvor der gennem hele perioden blev bygget skibe på havnen. Stor set alt hvad man i dag ser i Sønderho, har en forbindelse til denne periode i byens historie. 5

6 Børsen i Sønderho Toldboden i Ribe Fra Toldboden til Børsen en kulturhistorisk akse Sønderho Havn støtteforening samarbejder med foreningen Gammelt Præg i Ribe om at sætte fokus på maritime oplevelser i Vadehavet. Samarbejdet har fået arbejdstitlen Fra Toldboden til Børsen for at markere den kulturhistoriske akse, der igennem århundreder har eksisteret for skibsfarten mellem Ribe og Sønderho og videre ud i verden. 6

7 Jagten Anne Hedevig af Sønderho ud for Fanøs vestkyst. Akvarel udført 1842 af Jes N. Ollesen. Den hollandske kartograf Willem Blaeus kort over Vadehavet fra Øst er opad og mellem Fanø og Mandø ses Peter Meyers Sand. Sønderho og Ribe - to samfund afhængige af hinanden Siden middelalderen har der været tætte forbindelser mellem fastlandet og Fanø. Fra Sønderho sejlede sønderhoningerne over Vadehavet til Ribe, og Ribe-købmændene havde brug for kontakt til Fanø såvel i forbindelse med handel som navigation. Da Fanø i 1741 fik sit berømte frihedsbrev, betød det en stor opblomstring, idet det gav mulighed for at sejle med egne skibe. En livlig sejlads mellem fastlandet og Fanø var desuden en betingelse for at kunne skaffe tømmer til skibsbygning, brændsel og hø. Hertil var de fladbundede everter velegnede. Dygtige Sønderho-piger tog den modsatte vej til tyendemarked for at tage hyre i Sønderjylland og Slesvig. Sejladsen mellem Mandø og Fanø var farefuld. Tidevandet betød at sejlrenderne ændrede forløb, og flade sandbanker dukkede op eller flyttede sig. Det var derfor nødvendigt for ripenserne at alliere sig med sønderhoningerne om en tydelig afmærkning. Det ældste kendskab til en afmærkning med koste og søtønder i Knudedyb og to sømærker rejst ude på Peter Mejers Sand kender vi fra et hollandsk søkort fra Især blev og 1800-tallet Fanø-sejlskibenes storhedstid, hvor skippere og sømænd fra Fanø på farefulde sejladser pløjede de syv verdenshave og bragte rigdom med hjem. Det er således anslået, at mere end skibe blev bygget på Fanø; det sidste på værftet i Sønderho i Denne opblomstring bragte velstand til Fanø og satte naturligvis sit præg på sønderhoningernes kultur og byggeskik inspireret af kontakten med bl.a. Holland. Men omkring år 1900 sluttede det hele brat, idet større skibe i stål og med dampkraft og moderne havne som Esbjerg tog over. Æraen som stolt søfartsø var forbi. En ny men noget anden sejlads viste sig imidlertid i 1930 erne, da det blev muligt at krydse Vadehavet i motorbåd fra Ribe og tage på feriebesøg i Sønderho. En stigende tilsandning fra omkring 1970 satte imidlertid en stopper for den trafik, og i løbet af få år forsvandt stort set alle skibe fra Sønderho. 7

8 Undervejs i genetableringen af havneområdet, vil den historiske kulturarv blive frilagt. Således vil man f.eks. igen kunne se den fine stensætning på diget, som markerede havnen i gamle dage (foto fra 1930 erne). Her er vist et centralt udsnit af skibsbygmester Emil Petersens enestående kort over Sønderho Havn Det yderst sjældne kort er for Sønderhos tid som betydningsfuld søfartsby i hele 1800-tallet særdeles værdifuldt til forståelse af havnens og skibsværfternes udformning og placering. Kort blev fundet i 2010 i forbindelse med planlægning af udstillingen "Sønderho Havn ved havet", der åbner sommeren Samme område, som det ser ud i dag helt tilgroet, glemt og overladt til tidens tand! Formidling Gennem projektet med genetablering af tidevandsrender til sejlads, og af selve havneområdet, rører man direkte ved den maritime historie. Den kulturarv, som havnen udgører, vil således blive afdækket gennem den restaurering af området, som en genetablering også medfører. Det er således en vigtig del af projektet, at få formidlet det, som bliver afdækket via projektet. Herunder historien bag havnen, det maritime vingesus forbindelserne mellem Ribe og Sønderho. Projektets formidling kan opdeles i to faser: Formidling i forbindelse med anlægsarbejdet. Her vil der blive lagt fokus på at fortælle om formålet med projektet. Etablering af en plancheudstilling på havnen, som fortæller om havnens historie fra 1600-tallet til i dag. Placheudstilling om Sønderho Havns historie åbner i sommeren

9 Indsejlingen til Sønderho Havn set fra Børsen mod Hønen. Ved et heldigt sammenfald med springflod lykkedes det i sommeren 2007 den hollandske evert Ebenhaezer på 80 cm vand at komme helt ind til havnen. Sønderho Havn omkring 1980 fyldt med småskibe Sønderho Havn i 1980 erne Førhen var Sønderho Havn en naturhavn bestående af den omkring 50 m brede tidevandsrende, der løber langs kysten ud for Sønderho. Selve havnen eller havneområdet var den del af tidevandsrenden, der ligger mellem Hønen mod syd og Kalvekrog mod nord. Bådene lå her oftest for svaj i vandet, og der har udover en mindre bådebro ikke været anlæg, som minder om en moderne marina. Anlæggelsen af en sådan er ej heller projektets intention. Projektet sigter mod at genetablere gennemstrømningen i den naturlige tidevandsrende. Vandstanden i tidevandsrenden ved Sønderho er gennem de sidste 50 år faldet på grund af tilsanding. Ved flod er vandstanden ½ - 1 meter; ved ebbe er renden næsten tørlagt. Derfor kan havnen ikke længere besejles. For godt 50 år siden var havnen fuldt anvendelig, men det liv, der udsprang fra havnen, er forsvundet med tilsandingen. Sønderho og Hønen var tidligere bl.a. udflugtsmål for ro- og sejlklubberne i Ribe, Nordby, Varde og Esbjerg. Tabet føles stort, da byens maritime kulturhistorie er tæt forbundet med havnen og sejlads. Den sidste kåver uden for Sønderho væltede i en storm i Den var 14,50 meter høj. Nu genrejses den i en tro kopi i sommeren Fotografiet er fra omkring

10 Fase 2 Fase 1 Uddubning, fase 1 og fase 2 indtegnet på udsnit af søkort nr 60 Nordsøen. Fanø-Sylt. Kort og Matrikelstyrelsen Uddybning af sejlrender Den oprindelige Sønderho tidevandsrende mellem Lundvig løb nord for Sønderho og Galgedyb syd for skal genetableres, således at der skabes gennemstrømning. Uddybningsarbejdet tænkes udført i to faser: Fase 1: Uddybning af renden fra Sønderho Havn mod syd forbi Hønen til Galgedyb (1800 m). Fase 2: Uddybning af renden fra Sønderho Havn mod nord til Lundvig Løb (3300 m). Havneområdet udenfor diget Havneområdet er den ca. 300 m lange del af renden, der går fra digets nordlige knæk ved Kalvekrog til et stykke forbi Børsen. For at gøre området mellem diget og renden farbar er der behov for oprensning af mudder og opfyldning med sand. I området ved Børsen" etableres enkelte havnefaciliteter: Anløbsbro Område for joller og kajakker. 10

11 Havneområdet indenfor diget Etablering af formidlingsfaciliteter ved havnen Sønderho ved havet. Etablering af infrastruktur i havneområdet (gang- og cykelstier, parkering, mv.). Målsætningen er at opføre et anvendeligt havneområde med udgangspunkt i nationalparkens formål og i den historiske kontekst. Havnen skal igen være ind- og udgangsport til området og til verden. Midlertidig flydebro etableret i forbindelse med Havnefest sommeren

12 Projektplan for genetablering af Sønderho Havn Projektplanen for genetableringen af Sønderho Havn kan opdeles i 4 faser med en række underliggende hovedaktiviteter: 1. Forundersøgelsesfasen a) Forundersøgelse vedr. udførelse af anlægsfasen b) Forundersøgelse af omfanget myndighedsbehandlingen, herunder konsekvensvurderinger, mv. c) Forundersøgelse vedr. udgravning, bundforhold og gennemstrømning. 2. Myndighedsfasen* a) Ansøgning om planlægningstilladelse i Natura 2000 område. b) Konsekvensvurdering i forhold til habitatdirektiver for Natura 2000 områder, fugleområder, mv. c) Screening for VVM for både land og havområdet d) Input til eventuel miljøundersøgelse fra offentligheden, herunder DN, DOF, m.fl. (scopingfase) e) Eventuel VVM redegørelse f) Tilladelse fra Kystdirektoratet g) Formidling og kommunikation af resultater og videre projektplan via Fanø Kommunes hjemmeside og i pressen. 3. Anlæggelsesfasen a) Formidling og kommunikation af projektet: I. Udarbejdelse af kommunikations- og formidlingsplan II. Udstilling med plancher, visualiseringer og lign. om projektet primært på havnearealet (ved Børsen) b) Anlægsarbejde på havdelen: I. Uddybning af den tilsandede Slagters Lo mellem Sønderho Havn og Lundvig Løb II. Uddybning af Sønderho Tidevandsrende III. mellem Hønen og Kalvekrog Uddybning af forbindelsen rundt om Hønen til Galgedyb. c) Anlægsarbejde på landdelen: I. Reetablering af sandbanke mellem digefod og tidevandsrende II. Reetablering af anløbsbro d) Godkendelse af anlægsarbejdet 4. Ibrugtagningsfasen** a) Indvielse b) Udstillingsaktiviteter udvides og gøres permanente kobling til Nationalpark Vadehavet c) Overdragelse til Sønderho Havn Fond. *Bemærkning til myndighedsfasen: En detaljeret plan for myndighedsplanen har været forelagt de involverede myndigheder i Ansøgerkonsortiet har lagt vægt på at få undersøgt alle tænkelige konsekvenser og indvirkninger af projektet. **Bemærkning til ibrugtagningsfasen: Ved ibrugtagningen overdrages projektet til Sønderho Havn Støtteforening, som i samarbejde med Nationalpark Vadehavet vil stå for opgaverne vedrørende den fremtidige drift og vedligeholdelse. Udgifter til drift og vedligeholdelse planlægges dækket af: - Renter fra risikopuljen - Kontingenter fra private medlemmer, sejlklubber og organisationer - Frivillige bidrag og gaver - Driftstilskud til vedligeholdelse af afmærkningen fra Nationalpark Vadehavet 12

13 Budget Note til punkt 4: Anlægsarbejdet er anslået ud fra en skønnet pris for uddybning på 50 kr per m3 inkl. bortskaffelse af opgravet materiale Omkostning 1 Indledning til myndighedsfasen (VVM anmeldelse) 100,000 2 Myndighedsbehandling (Natura 2000 konsekvensvurdering, VVM, m.v.) 400,000 3 Detailprojektering og projektledelse i anlægsfasen 800,000 4 Anlægsarbejde - uddybning af render (20 m bred, 5100 m lang, 2 m dyb) 13,200,000 5 Vejrlig og uforudsete omkostninger (30% af anlægsbudget) 3,960,000 6 Risikopulje ( kr per år til vedligeholdelse i tilfælde af storm) 500,000 7 Anlægsarbejde, landsiden (etablering af havnefront, anløbssted, mv.) 900,000 8 Formidling af projekt/havn (indretning af udstilling, visualisering, mv.) 250,000 9 Etablering af anløbsbro 450, Etablering af faciliteter (havnekontor, toiletter, o.l.) 800, Opmåling og afmærkning af sejlrende 100, Anskaffelse/istandsættelse af skib til tursejlads 1,600,000 I alt (ekskl. moms) Aktivitet 23,060,000 13

14 14 m 20 m 26 m Tværsnit af uddybningen Uddybningen kan udføres med en cuttersuger Uddybning af render Uddybningen af renden foretages således, at tidevandsstrømmen holder renden selvrensende. Den selvrensende effekt er bekræftet ved strømningsberegninger (DHI september 2010). Ved at uddybe helt fra det 4-6 m dybe Galgedyb i syd til det 4-6 m dybe Lundvig Løb i nord opnås en gennemstrømning, som hindrer sedimentation af fint materiale. Med den selvrensende effekt mindskes vedligeholdelsesomkostningerne betydeligt. Der må påregnes en mindre vedligeholdelse i området omkring Hønespidsen, hvor sandbankerne er dynamiske og kan flytte sig under en storm. I budgettet er der medtaget en risikokapital, der skal dække den årlige vedligeholdelse. Omfang og mængde af anlægsarbejde Området hvor uddybningen skal ske ligger i dag tæt på kote 0. Ønsket er en 2 m dyb rende ved middelvandstand. Det betyder, at der skal uddybes ca. 2 m i gennemsnit. Bredden på den nye sejlrende er anslået til mindst 20 m (middelbredde), hvilket betyder at renden vil være 14 m bred i bunden og 26 m bred ved overfladen. Uddybningen kan udføres med en cuttersuger, der løsner materialet og pumper det op og transportere det i rør til Knudedyb, hvor tidevandet vil fjerne materialet. Metoden anbefales som helt forsvarlig, da sedimentundersøgelser har vist, at materialet ikke er forurenet. Arbejdet udføres i vintersæsonen, så det ikke forstyrrer i fuglenes yngleperiode. Der skal under myndighedsfasen udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal dokumentere, at der ikke sker skader på miljøet. 14

15 Fuglelivet i Vadehavet er imponerende og af international betydning. Dette har betydning for tilrettelæggelsen af anlægsarbejdet, men indgår også som en central del af de oplevelser projektet, kan være med til at generere. Myndigheder og tilladelser Området i Vadehavet syd for Sønderho Havn skal bevares i forhold til den natur og det dyreliv, der her findes. Et mål med projektet er at bidrage til formidlingen af naturen, kulturen og historien i Nationalpark Vadehavet. Ifølge de foreløbige vurderinger forventes projektet ikke at have nogen negative indvirkninger på den omgivende natur. Området er NATURA 2000 område og indeholder fuglebeskyttelses- og habitatområder efter internationale bestemmelser. I forundersøgelsen til projektet har Fanø Kommune gjort et grundigt forarbejde for at få undersøgt omfanget og indholdet for den myndighedsbehandling, der vil være i forbindelse med projektet. Herunder har kommunen og projektets rådgiver talt med de myndigheder, som vil skulle behandle sagen og fundet frem til en plan for den del, som i projektplanen benævnes myndighedsfasen. Det er Kystdirektoratet, der er ansvarlig myndighed for anlægsarbejder på vandet. Det forventes, at der i forbindelse med afgørelsen/screeningen på igangsættelsen af VVM, skal laves en vurdering (NATURA 2000 konsekvensvudering) af, hvilke negative indvirkninger projektet kan have på området, herunder fuglelivet. Formidlingen af projektet udgør en vigtig del af myndighedsfasen. Det er derfor aftalt, at Fanø Kommune og de andre myndigheder koordinerer kommunikationen undervejs i forløbet. Dette vil være særligt vigtigt i forbindelse med den offentlige høring og formidling, der normalvis vil være ved denne type konsekvensundersøgelser. Desuden har projektet som målsætning at formidle projektet mens det står på, f.eks. ved udstillinger af visualiseringer, der illustrerer de forventede resultater af projektet. 15

16 Fanø set fra syd. I forgrunden Sønderho tidevandsrende og Hønen. Fotograf: Svend Tougaard Sønderho set fra nord. I forgrunden Sønderho dige og Kalvekrog. Fotograf: Svend Tougaard Denne projektbeskrivelse er udarbejdet i oktober 2010 og opdateret i februar 2011 af: Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay, projektkoordinator Telefon jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening Landevejen 80, 6720 Fanø Kontaktperson: Anders Bjerrum, formand Telefon anders@sonderhohavn.dk Fotos og skitser venligst udlånt af : Per Hofman Hansen, Johan Brink Jensen Henry Schou Svend Tougaard. Niels Nørgaard Gustav Petersen Robert Peel Layout: Hou+Partnere, arkitekter AS 16