Kirken skal restaureres Vær velkommen! Eftermiddagsgudstjenester: Vold

Transkript

1 Ly ng by k i r k e j a n u a r f e b r u a r m a r t s a p r i l Kirken skal restaureres Vær velkommen! Eftermiddagsgudstjenester: Vold

2 2 Kirken skal restaureres af Jørgen Demant, formand for menighedsrådets kirkeudvalg Med mellemrum må en kirke renoveres. Generationers kommen og gåen i kirken slider ikke bare på bænkene, men også på andet inventar. Og nu mere end 30 år efter den sidste renovering er det tid til igen at få kirken sat i stand. Og det bliver en grundig renovering arbejdet vil strække sig fra omkring Pinse over næsten et år, hvor kirken derfor vil være lukket. Men solen vil blive ringet op og ned hver dag, så vi ved, at i byens midte findes kirken stadigvæk! Helhedsløsning Udgangspunktet for renoveringen var behovet for et nyt varmeanlæg, hvilket vil medføre, at kirkens gulv skal brydes op. Menighedsrådet øns kede så, i samråd med provstiudvalget, at man ved samme lejlighed kunne få gennemført en mere gen nem gribende renovering. Vi har efterfølgende brugt en del år på at overveje, hvad der skulle gøres, og efter en lang proces, hvor kirkelige og nationalhistoriske myndigheder skal høres, er vi nået frem til et renoveringsprojekt, som er ganske omfattende. Det overordnede mål er at give kirkens indre et svæv og en lethed. Kirken har en stor tyngde i kraft af de ikke særligt høje hvælvinger, det store alterparti og de dunkle farver i rummet. Med til det overordnede mål hører også at gøre kirkerummet lysere. Derfor har vi i menighedsrådet besluttet, at det dominerende udtryk i rummet efter restaureringen skal være de middelalderlige kalkmalerier. Genåbning af østvinduet Alterpartiet har været dominerende i kirken. Altertavlen er kommet ind i 1600-tallet på Chr. IV s tid. Dens voluminøse omfang har næsten fået rummet til at tippe mod øst. Nu tager vi altertavlen ud og genåbner middelaldervinduet mod øst, så lyset kan strømme ind. Vi får en kunstner til at skabe en moderne alterudsmyk ning, hvori østvinduet indgår. Da nadverbilledet af Eckersberg blev isat altertavlen i midten af 1800-tallet, blev rummet endnu mere for virrende for øjet. Den klassicistis ke maler stil stod ikke just godt til renæs sance altertavlen. Sigtet med restaureringen er ikke bare at lette og lysne rummet, men også at gøre det mere harmonisk. Døbefonten i centrum Mange får deres børn døbt i Lyngby kirke, men det kan være svært at bevidne, hvad der foregår, fordi døbefonten står gemt bagved Kongestolen. Denne samt degnestolen (to reminiscenser fra en gammel kirkekultur) bliver nu taget ud og gemt i et depot i kirken sammen med altertavlen. Det giver mere rum, og døbefonten bliver flyttet til næstsidste hvælv i sydsiden, lige ud for vinduet, så alle kan se, når barnet bliver døbt. Modernisering En gammel middelalderkirke har ikke mange rum ved siden af gudstjenesterummet. Det var der ikke brug for i gamle dage. Men det er der i dag. Rum til depot, rengøring og toiletforhold. For at gøre plads til disse moderne faciliteter udvides Lowsons kapel (dåbsværelset) samt sakristiet. Våbenhuset bliver ligeledes istandsat, og kirkebænkene bliver malet og får en hældning i ryggen, så man vil komme til at sidde en smule mere komfortabelt. Fortsat kirkegang Selvom kirken lukker fra omkring Pinse og et år frem, kan man stadigvæk gå i kirke i Lyngby. Gudstjenesterne (hvor der også vil være mulighed for dåb) bliver i perioden flyttet til Sognegården, hvis store lokale indrettes til formålet. Sognets skoler står for en midlertidig alterudsmykning, så vore øjne under gudstjenesten kan finde et hvilested. At der bliver kirkesal i Sognegården betyder imidlertid, at den ikke udlejes til andre formål i denne periode samt i tiden inden renoveringens påbegyndelse. Det håber vi, at man bærer over med i sognet. Hvad angår dåbsgudstjenester, konfirmationer, bryllupper samt bisættelser og begravelser, har vi fået lov til at låne Christianskirken og Tårbæk kirke. Vi vil, før og under renoveringen, forsøge at informere så grundigt som muligt i lokalavis, på hjemmeside og i kirkeblad, men man er naturligvis også velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Peter Schmidt, kirkekontoret eller mig.

3 3 Ovenfor ses en visualisering med nyt alter og genåbnet østvindue med klart glas. Bemærk også Andreaskors i gulv og genåbnet norddør. Det er et eksempel på, hvordan korpartiet kunne fremstå efter renoveringen - på billedet indgår den kunstneriske udsmykning af alterpartiet ikke. På kirkebladets forside ses også en anden visualisering med glasmosaik.

4 4 N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r Vær velkommen! af Merete B. Johansen Kan I huske årsskiftet ? Der var sølv overalt. Sølvglitter, sølvhatte, sølvguirlander og alt muligt andet med sølv. Alle skulle af sted i høje sko eller med hat, af sted til fest, til middag, til tiden, til dronningens nytårstale og til sidst til rådhusklokker og kys. Godt nytår! Sikke en aften... jeg glemmer den aldrig, for jeg lå med 40 i feber og måtte lade det hele passere forbi fra min seng på kollegiet. Det blev en start på det nye så langt fra mine forventninger som overhovedet muligt. Man siger, at al begyndelse er svær og man kunne nok tilføje, at kun sjældent bliver begyndelsen, som man havde forestillet sig den, da forberedelserne gik i gang. En sådan lunefuld begyndelse står alle vi, der holder af Lyngby kirke, overfor. Nyt alterparti, nye farver og nye tanker om det rum, vi gennem så mange år har befundet os hjemme i og trygge ved. Alt dette nye! Vær velkommen Herrens år... eller vær velkommen vor Herre bevares. For er vi mon klar til det, og har vi lyst til al denne fornyelse? Men hvad enten vi vil det eller ej, så er det et faktum, at kirken lukker i et års tid for at lukke det nye ind og for siden at lukke os ind på ny. Og alle I, der har nydt at dvæle ved kirkerummets mange krummelurer søndag efter søndag, må finde nye billeder og nye rammer for ro, når vi samles til gudstjeneste i Sognegården. Men lad mig i den forbindelse komme med et godt råd: Er du én af dem, der nyder de mange kalkmalerier, når du går til gudstjeneste? Hører du til dem, der holder af våbenhusets dunkle kølighed? Eller tæller du blandt dem, der falder til ro ved lyden af bedeslagene? Ja, så er du næppe alene. Så saml dine bedste indtryk, gem dem blandt dine gode minder og kom så til kirke i sognegården, velvidende at kirken er og lever i dig. Og syng så med Grundtvig: Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene; var vi på jord ej mer end to, bygge dog ville han og bo hos os i hele sin vælde. Eftermiddagsgudstjenester: Vold Det siges, at vi lever i et mere civiliseret samfund! Det er der også mange tegn på. Det hedder ikke i dag et krigsministerium, men et forsvarsministerium. Volden i samfundet er sikkert blevet mindre. Men den er ikke standset. Den stikker sit grimme ansigt frem mange steder, ofte steder, hvor vi ikke ville forvente den er. I vinterens og forårets eftermiddagsgudstjenester sætter vi focus på volden i flere af dens aspekter, hvorfor den trives, og om tegn på håbet midt i voldens regimente. Vi begynder med gudstjeneste i kirken, hvor temaet tages op i prædikenen, derefter spisning og debat i Sognegården. Søndag d. 23. januar kl Gudstjeneste ved Leif Bork Hansen Børn skal have et håb Debatoplæg i Sognegården ved børneog ungdomspsykiater Bente Rich fra International Rehabilitation Council for Torture Victims, som fortæller om sit arbejde med at undersøge mulighederne for at opbygge et rehabiliteringsarbejde for børn og unge i Nepal. Søndag d. 13. februar kl Gudstjeneste ved Merete B. Johansen Voldens skæbner Debatoplæg i Sognegården ved Heiner Lützen Ank fra Kirkens Korshær. Vi sætter fokus på de hjemløse mænd og kvinder, der lever et liv på kanten. De lever udsatte liv uden hjem og trygge rammer, og dertil kommer, at vi sjældent bøjer os ned til dem i medmenneskelighed og omsorg. Det er ofte mænd og kvinder, vi helst ikke vil møde i vores hverdag. Både den konkrete vold, de er udsat for, og den medmenneskelige forsømmelse, de oplever i hverdagen, er temaet denne eftermiddag. Søndag d. 13. marts kl Gudstjeneste ved Jørgen Demant Vreden og aggressionen Debatoplæg i Sognegården ved klinisk psykolog Marianne Fuglestved om vreden og aggressionens funktion og baggrund. Hvorfor bliver et menneske voldeligt?

5 N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r 5 Babysalmesang og rytmik ved Marianne Ørum Rasmussen og Julie K. Goldschmidt Vi tilbyder igen babysalmesang i kirkerummet, hvor vi sammen synger, leger og danser med børnene. Vi veksler mellem salmer og klassiske børnesange, og vi bruger fagter, rasleæg, biler, dukker, faldskærm og sæbebobler. Forløbet passer godt til børn i alderen ca. 7 mdr. til 2 år. Lyngby kirke 8 torsdage kl (bemærk ny tid) fra 13. januar til 3. marts. Deltagelse er gratis tilmelding til kirkekontoret. Legestue ved Vibeke Lentz Lyngby kirke inviterer til legestue i Sognegården hver onsdag kl fra d. 5. januar. Der vil dog ikke være legestue i ferierne. Mød op til socialt samvær med dine børn i alderen 6 mdr. til 6 år. Der vil blive sunget og spillet, og I kan få lidt af spise og drikke det koster 15 kr. pr. måned pr. barn. Samtalerum for forældre der har mistet voksne børn Forældre, der har mistet et voksent barn, indbydes til fælles samtale med andre i samme situation. Vi mødes 1. onsdag i måneden i Lyngby Kirkestræde 10 A kl : 5. januar, 2. februar, 2. marts og 6. april Man er velkommen til at ringe til Leanne Corward, tlf.: eller til kirkekontoret. Kyndelmisse ved Julie K. Goldschmidt Onsdag d. 2. februar kl Vi fejrer kyndelmissegudstjeneste i kirken og går efter gudstjenesten med lygter ned til Sognegården, hvor vi får suppe og varm kakao. De Grønne Pigespejdere, Lyngbykirkernes Børnekor og Caroline Amalie Koret medvirker både i kirken og i Sognegården. Kyndelmisse fejres som vinterens vendepunkt den koldeste tid på året nu går det mod varmere og lysere tider. Vi tænder lys i håbet om, at Jesus er livets lys, og for at huske på, at vi skal være lys i hinandens liv. Litteraturstudiekreds ved Jørgen Demant Kom og få en god læseoplevelse! Litteraturkredsen fortsætter vi læser bøger og får lejlighed til at dele læsefrugterne med andre. Torsdag d. 17. februar Hanne Marie Svendsen: Unn fra Stjernestene Torsdag d. 17. marts Sjón: Skygge-Baldur Torsdag d. 14. april Cormac McCarthy: Vejen Hver gang kl i Sognegården. Den første bog kan afhentes på kirkekontoret fra mandag d. 24. januar. Sognetur til Gotland Der arrangeres en 5 dages sognetur til Gotland i dagene juni. Gotland har spillet en central rolle i den nordiske kultur- og kirkehistorie, ikke mindst i middelalderen, og denne historie går vi på opdagelse i samt i den smukke natur, især med orkidéerne i juni måned. Som optakt til sommerens tur afholdes 3 foredragsaftener i Sognegården d. 12., 19., og 26. maj nærmere omtale i næste kirkeblad. Turledelse: Sognepræst Jørgen Demant og menighedsrådsmedlem Vibeke Lentz. Program med tilmeldingsblanket kan hentes på kirkekontoret fra mandag d. 17. januar. Syng påsken ind Tirsdag d. 19. april kl ved kirkens præster, organist og kor. Kom og vær med i Lyngby kirke til at synge Jer ind i påskens og forårets tid. Påsketiden har nogle af de stærkeste salmer i vores salmebog. De koncentrerer sig om temaet liv-død-liv. Ved at synge disse salmer samt de forårssange, som låner temaet fra påsken, bliver vi næsten ført igennem påskedramaet. Skærtorsdagsmåltid Skærtorsdag d. 21. april kl Gudstjeneste ved Jørgen Demant. Efter gudstjenesten samles vi til et påskemåltid i Sognegården.

6 6 N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r Søren Kierkegaard -aftener ved Leif Bork Hansen Torsdag d. 27. januar Kierkegaard og Thomas Mann Thomas Mann er en af Tysklands største fortællere. Han havde intet ønske om at blande sig i politik, men endte med at blive et talerør for modstanden mod nazisterne, bl.a. i kraft af sine radioudsendelser - indtalt i USA og sendt fra London - samt igennem sit forfatterskab. Torsdag d. 24. marts Kierkegaard og Mikhail Bulgakov Den russiske forfatter Mikhail Bulgakov ( ) er bl.a. kendt for Mesteren og Margarita, der først blev udsendt i sin fulde udgave i slutningen af 1980-erne. Hver gang kl i Sognegården. Vesper Kom til vesper i Lyngby kirke vi mødes på pulpituret og synger aftensang under ledelse af organist Ewa Artved og sognepræst Julie K. Goldschmidt. Vesper er kirkens gamle aftengudstjeneste, der i klostrene oprindeligt blev fejret ved solnedgang. Man synger og beder i fællesskab. Vesper er en del af de tidebønner, der inddeler døgnet, og hovedindholdet er Davids salmer, tekstlæsning og Magnificat (Marias lovsang), der forbereder til selve bønnen. Onsdage kl : 5. januar - Helligtrekonger 9. februar - Kyndelmisse 16. marts - Fastetid 6. april - Påske Lappemøder ved Esther Petersen I mødelokalet, Lyngby Kirkestræde 10 A, strikkes og hækles tæpper og trøjer til Mother Teresas arbejde i Indien. Alle interesserede er meget velkomne. Vi mødes 1. og 3. torsdag i måneden kl : 6. og 20. januar 3. og 17. februar 3. og 17. marts 7. og 28. april Ældremøder Tirsdag d. 4. januar ved Merete B. Johansen Om Shakespeares liv og værker, særligt om Macbeth. Tirsdag d. 1. februar ved Julie K. Goldschmidt En sognerådsformands barndom. Evangeliet i Emil fra Lønneberg. Tirsdag d. 1. marts ved Jørgen Demant Om Karen Blixens digtning og livssyn. Tirsdag d. 5. april ved Leif Bork Hansen Det gælder dit liv. Luftkaptajn Stefan Rasmussen førte i 1991 det SAS-fly, der nødlandede i en landsby nær Stockholm, og hvor alle 129 ombordværende mirakuløst blev reddet. Han fortæller om, hvad han oplevede i de sidste minutter før styrtet. Hver gang kl i Sognegården. Vi får kaffe og kage det koster 20 kr. Områdecenter Baunehøj Gudstjenester for ældre på Baunehøj begynder kl og afholdes den første fredag i måneden i Aktivitetscentret i stueetagen, Bauneporten 22. Gudstjenesterne er ikke kun for beboerne, men er åbne for alle ældre! Gudstjenesterne ledes af Merete B. Johansen. 7. januar, 4. februar, 4. marts og 1. april Menighedsrådsmøder Tirsdag d. 18. januar Tirsdag d. 15. februar Tirsdag d. 15. marts Tirsdag d. 26. april Møderne er offentlige. Hver gang kl i Sognegården. Fastelavn Søndag d. 6. marts kl Gudstjeneste ved Leif Bork Hansen. Herefter fastelavnsfest for børn og voksne i Sognegården med tøndeslagning, fastelavnsboller og varm kakao. Sogneindsamling 2011 Søndag d. 13. marts afholdes sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde blandt verdens fattigste, med fokus på bekæmpelse af sult. Du kan melde dig som indsamler ved at kontakte kirkekontoret, eller du kan møde op d. 13. marts i Lyngby Kirkestræde 10 A kl

7 K o n t a k t t i l L y n g b y k i r k e 7 Præsterne Julie K. Goldschmidt (kbf) Lyngby Kirkestræde Kgs. Lyngby Tlf.: jkg@km.dk Træffes bedst tirsdag fredag kl samt torsdag kl Mandag fri. Jørgen Demant Hjortekærsvej 74, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: jtd@km.dk Træffes bedst tirsdag, torsdag og fredag kl Mandag fri. Leif Bork Hansen Rustenborgvej 5, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Iboh@km.dk Træffes bedst mandag torsdag kl samt onsdag kl Fredag fri. Merete B. Johansen (Ansat indtil 1. marts) Kontor i Sognegården. Træffes bedst på tlf eller tirsdag, onsdag og fredag kl Mandag fri. mejoh@km.dk Bladet Lyngby Kirke Ansvarshavende redaktør: Jørgen Demant Redaktion: Bladudvalget Layout: Freiheit09 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Stof til næste nummer: Afleveres til ansvarshavende redaktør senest 15. marts 2011 Kirkekontoret Lyngby Kirkestræde 10 A Boks 162, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: lyngbykirkekontor@mail.dk Mandag fredag kl samt torsdag kl Sognegården: Stades Krog 9 Organist Gerda Hartmann Elverbo 9, 2840 Holte Tlf.: Træffes bedst kl Onsdag fri. Kirketjener Marianne Ørum Rasmussen Tlf.: Tirsdag fri. Kirketjener Mogens Pedersen Tlf.: Torsdag fri. De grønne pigespejdere Nærmere oplysninger: Marie Louise Berg Tlf.: berg-thomsen@ .dk Lyngbykirkernes Spirekor og Børnekor Korleder: Vibeke Sahner Ockelmann. Tlf.: v_s_ockelmann@hotmail.com Menighedsrådet Formand for menighedsrådet Peter Schmidt Poppelhegnet 13, st. th Kgs. Lyngby Tlf.: Kirkenøglen Fødsel Fødsel registreres af kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel. For ugifte kan Omsorgs- og ansvarserklæring afleveres inden for samme periode. Fødsel kan også anmeldes elektronisk indenfor 14 dage. Se Navngivning Navngivning finder sted ved henvendelse til kirkekontoret. Barnet skal have navn, enten ved navngivning eller i forbindelse med dåb, inden 6 mdr. Indenfor 14 dage kan navngivning også anmeldes elektronisk samtidig med fødsel. Se Dåb Dåb anmeldes til kirkekontoret; selve dåbshandlingen aftales med den præst, der skal foretage dåben. Vielse Vielse anmeldes til kommunens vielseskontor, der udsteder prøvelses attest. Skal vielsen finde sted i kirken, aftales tid ved henvendelse til kirkekontoret. Begravelse og bisættelse Henvendelse rettes til den præst, der skal medvirke, eller til kirkekontoret. Kirken er åben mandag lørdag kl Se også

8 g u d s t j e n e s t e r Januar Lørdag d. 1. Nytårsdag Søndag d. 2. Helligtrekonger Søndag d søndag efter Helligtrekonger Leif Bork Hansen Merete B. Johansen Kirkekaffe Søndag d søndag efter Helligtrekonger Julie K. Goldschmidt Søndag d søndag efter Helligtrekonger Leif Bork Hansen Søndag d søndag efter Helligtrekonger Julie K. Goldschmidt Merete B. Johansen Februar Onsdag d Julie K. Goldschmidt Kyndelmissegudstjeneste Lyngbykirkernes Børnekor og Caroline Amalie Koret medvirker Søndag d søndag efter Helligtrekonger Merete B. Johansen Jørgen Demant Søndag d. 13. Sidste søndag efter Helligtrekonger Kirkekaffe med foredrag Merete B. Johansen Søndag d. 20. Septuagesima Jørgen Demant Søndag d. 27. Seksagesima Julie K.Goldschmidt Merete B. Johansen Marts Søndag d. 6. Fastelavn Søndag d søndag i fasten Jørgen Demant Søndag d søndag i fasten Julie K. Goldschmidt Jørgen Demant Kirkekaffe Søndag d søndag i fasten NN April Søndag d. 3. Midfaste Leif Bork Hansen Søndag d. 10. Mariæ Bebudelses Dag Julie K. Goldschmidt NN Kirkekaffe Søndag d. 17. Palmesøndag Skærtorsdag d Jørgen Demant Langfredag d. 22. Søndag d. 24. Påskedag Mandag d påskedag NN Læs mere om vores arrangementer og find oplysninger om sogn og menighed på Se også Lyngby kirkes annoncer i Det Grønne Område. Næste nummer af Lyngby Kirke udkommer til maj 2011.