"Friend Power" på Facebook kan bruges journalistisk Facebooksider kan give relevante kommentarer, nye informationer og cases til historier

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: JOURNALISTIK OG YTRINGSFRIHED "Friend Power" på Facebook kan bruges journalistisk Facebooksider kan give relevante kommentarer, nye informationer og cases til historier Journalister og dagblade kan have stort udbytte af at bygge online-fællesskaber op omkring journalistiske projekter. Men det skal gøres rigtigt. Det beskriver Update i et eksempel, som er en del af Update-projektet "Journalistik i netværk". Eksemplet er Berlingske Tidendes serie, hvor tre journalister i løbet af et halvt år i 2009 skrev over 250 artikler om vagtlægesystemet i Danmark. De valgte at etablere en Facebook-side, hvor de udover at kunne fortælle om og linke til artikler også kunne spørge, diskutere og bede om hjælp fra de læsere, som har meldt sig som fans. "Vi oplevede, at folk var meget dedikerede. De var meget villige til at hjælpe os. Ofte har der været personer inde og svare og kommentere, når vi har bedt om hjælp. Det er enormt fedt. Det var et rigtig godt termometer for os til at se, om vi holdt os på sporet. Hvad vækker genklang hos dem? Og hvad får vi kritik for?", forklarer Kasper Krogh, som var en af tre journalister bag projektet "I lægens hænder". Målet med projektet på Facebook var både at kunne gøre opmærksom på nye artikler og andet materiale, i lighed med den måde som flere og flere medier bruger Facebook-aktiviteter. Men også at tilbyde brugerne at kommentere, "fiske" nye cases og i det hele taget samle relevante oplysninger. Og den måde at udnytte "the friend power" på - at opbygge et aktivt netværk omkring det journalistiske arbejde er relativt nyt. Kasper Krogh konkluderer, at det giver mening at etablere en Facebook-side, når emnet appellerer bredt og berører folks hverdag. En betydelig gruppe af mennesker skal være klar til at engagere sig tilstrækkeligt. "Facebook er et privat univers. Så det skal være tæt på mange menneskers hverdag. Og så skal man have nogle stærke cases", vurderer Kasper Krogh. Derudover, konkluderer han, er det vigtigt at være til stede løbende, at være klar til at svare på kritik uden at hævde egen ufejlbarlighed, at skrive i en mere personlig, direkte skrivestil end den, der normalt præger avisartikler og sørge for at holde fast i sin journalistiske neutralitet. Læs eksemplet på Updates site: 1

2 Dagens Nyheter og svensk TV politianmeldt for at vise mangaporno Svenske mediers dækning af omstridt sag om børnepornografi i tegneserier har ført til politianmeldelse. De svenske medier Dagens Nyheter (DN) och Svensk Television (SVT) er blevet anmeldt til politiet for overtrædelse af loven om børnepornografi. Dette er sket efter de to mediers dækning af en sag, hvor en samler af japanske mangategneserier er blevet dømt for børnepornografi. I sagen blev det ifølge Medievärlden.se fastslået af retten i Uppsala, at tegneserier er omfattet af den svenske børnepornografilov. En borger fra Stockholm har politianmeldt medierne, og efter en tur over den svenske statsanklagemyndighed, som har afvist at lave en udredning, da børnepornografi ikke er dennes bord, er sagen endt tilbage hos politiet. De artikler, som er blevet anmeldt, er - ifølge journalisten.se - en DN-artikel fra juli, som har en illustration, hvor man i baggrunden kan ane en tegning af to yngre mænd, som har sex. I SVT's tilfælde handler det om en reportage om samme emne fra august, publiceret på svt.se, som har en tegning, hvor en ung pige blotter sig for en ældre mand. Chefredaktør Gunilla Herlitz fra DN har forsvaret publiceringen således, ifølge Medievärlden.se: "Denne artikel var et forsøg på at forklare, hvordan dommen er blevet til, eftersom den fik megen kritik. I artiklen følte vi, at vi gerne ville vise lidt om, hvilken type af tegneserier, det handlede om. I andre medier blev der publiceret debatartikler, hvor man kun viste billeder af to hoveder og ikke mere. Vi viste i hvert fald en smule af, hvad det handlede om", siger hun og fortæller, at redaktionen nøje overvejede publiceringen. Amnesty:Wikileaks Afghanistandokumenter kan være dødbringende Organisationer og medier advarer Wikileaks om at navne på afghanere, som har samarbejdet med USA, skal slettes af frygt for Taliban-hævn Sitet Wikileaks har offentliggjort op mod hemmelige dokumenter om og fra krigen i Afghanistan. Nu har Amnesty International og fire andre menneskerettighedsgrupper i denne uge henvendt sig til Wikileaks med en række bekymringe, og opfordret til at organisationens ansatte og frivillige gennemgår alle dokumenter og fjerner eller anonymiserer de dokumenter, som har informationer om identitet. Det skriver Dominic Ponsford i sin blog på The Wire. Ifølge AP har Journalister uden Grænser også sluttet sig til opfordringen ved at sende et åbent brev til Wikileaks, hvor de anklager organisationen for at opføre sig uansvarligt. The Times skrev allerede i sidste måned, at Wikileaks satte afghaneres liv på spil ved at publicere navne på de mennesker, som har arbejdet sammen med de amerikanske styrker. Taliban har da også meddelt, at man vil gennemgå dokumenterne for navne. Britiske The Guardian, som er en af de tre medie,r som også tæller New York Times og Der Spiegel, som fik forhåndskendskab til Wikileaks dokumenterne, har understreget, at de var omhyggelige med ikke at publicere information, som kunne sætte liv på spil. 2

3 Avisens redaktør Alan Rusbridger siger, at hans journalister også bad Wikileaks om at fjerne individers navne fra de dokumenter, som blev offentliggjort. Wikileaks grundlægger og talsmand Julian Assange sagde torsdag ifølge AP, at yderligere hemmelige dokumenter er på vej ud efter en "dyr og besværlig" proces, hvor Wikileak gennemgår dokumenterne for at sikre sig, at ingen afghanere kan skades af deres offentliggørelse. UGENS EXTRA DILEMMA: Konstruktiv forskning? af Peter Bro, lektor, ph.d. og leder af journalistuddannelserne i Odense "En god nyhed behøver ikke være død, ødelæggelse og elendighed det kan også være inspiration og nye løsninger". Sådan lød underrubrikken til en kronik af Ulrik Haagerup for et par år siden. Og siden har snakken om, hvad DR's nyhedschef har betegnet "konstruktiv journalistik" bredt sig mange steder. Der er blevet afholdt konferencer om sagen, begrebet indgår i journalistik-undervisningen flere steder og her til efteråret følger også en bog, hvor emnet bliver grundigt behandlet. Men måske er det ikke kun indenfor journalistikken, at vi skal diskutere, hvorvidt vi er for optaget af problemer. Samme problematik gælder indenfor forskningen. Fælles for dansk nyhedsformidling og forskning er nemlig, at vi igennem årtier har haft mere blik for, hvor tingene halter end, hvor de er velfungerende. Det er en faglig prioritering, der ikke kan undre. Positive, perspektivrige historier med stort nyttepotentiale bliver nemlig ofte kvalt af de tidsskrifts- og forlagschefer i universitetsverdenen, som er blevet altafgørende for avancementsmulighederne blandt yngre forskere. "Publish or perish" lyder hovedbudskabet i forskningsverdenens selvhjælpsbøger, og ligesom nyhedsformidlere lader forskere sig ofte lede og lokke af, hvad de oplever, at der er efterspørgsel på blandt udgivere og udgivelsesansvarlige. Dette betyder naturligvis ikke, at man som hverken forsker eller nyhedsformidler skal undlade at bidrage til udviklingen af sit eget fags værdier, og hvor Ulrik Haagerup har haft held til at starte en diskussion om nyhedsværdier, er forskningsverdenens værdier nu også på flere måder blevet sat på dagsordenen. Inden sommerferien fremhævede Ebbe Dal, adm. dir. for Danske Dagblades Forening, således i en leder i Dansk Presse behovet for, at vi får startet en debat om, hvorvidt vi får nok ud af forskningen. Og han strakte en hånd frem for så vidt, at han lovede branchens engagerede støtte til en sådan diskussion. Den hånd fortjener et varmt greb blandt danske journalistikforskere og også blandt landets traditionelle medieforskere, der hører under diverse medie- og kommunikationsuddannelser på landets universiteter og handelshøjskoler. Men hvis sagen rent faktisk også skal have et fremadrettet rygstød, kræver det mere end varme og velmenende hænder. I hvert fald så længe forskerne er fanget i et dilemma imellem at pleje egne karriereambitioner eller at indgå i et konstruktivt samarbejde med journalistik- og mediebranchen om ikke kun at fokusere på journalistikkens problemer, men også dens potentialer. For det er næppe via forskningsartikler og -bøger, at forskere og nyhedsformidlere får lejlighed til at finde hinanden med de værdier, som er styrende for tidens videnskabelige udgivelser. 3

4 Måske skal vi derfor til at etablere nogle nye rammer og relationer, hvor forskere og nyhedsformidlere kan få bedre muligheder for sammen at foretage "fælles foretagender", sådan som Henrik Cavling, der selv var tilhænger af en mere konstruktiv journalistik rettet mod læserne, udtrykte det i en klumme for små 100 år siden på Politikens 25-års jubilæumsdag i For kan vi ikke få lov til at bidrage med indsigter og inspiration i forskningspublikationerne, kan det måske blive direkte, ansigt-til-ansigt med ledere og medarbejderne i redaktionslokalerne? MARKED OG ØKONOMI Avishuse har sparet sig til fremgang Aviserne på vej op ad konjunkturdalen, men ikke flere spareøvelser i sigte Efter rækken af positive halvårsregnskaber fra Berlingske Media, Metro International og North Media og positive toner fra JP/Politikens Hus er der behersket optimisme at spore. Det er grundlæggende besparelser og effektiviseringer, der har gjort tallene sorte på bundlinjen. Aktieanalytiker Henrik Schultz, Argos Securities, er dog ifølge interview i MediaWatch ikke specielt overrasket over avishusenes fremgang. "Det er et klassisk mønster for dagbladshusene, at de mod slutningen på en højkonjunktur har skabt et omkostningsniveau, der overstiger indtægterne. Det er ulogisk, men det viser sig ofte vanskeligt for aviserne at komme igennem en højkonjunktur, uden at omkostningerne vokser dem over hovedet, bl.a. fordi de begynder at bruge mange penge på at slås om markedsandele. Og så må man i gang med at spare og reducere omkostningerne, så økonomien igen bliver god", siger Henrik Schultz. Han vurderer også, at avishusene har hentet, hvad der var at hente der er ikke plads til flere storstilede spareøvelser. "Der er blevet skåret voldsomt i 2009, og i mange tilfælde er besparelserne fortsat ind i 2010, og det er nyt. Normalt plejer der groft sagt at gå 12 måneder, inden man kan se, at markedet er ved at vende igen, og man begynder at bruge penge", siger Henrik Schultz til MediaWatch. Web-TV giver ikke overskud for medierne i år Web-TV annoncer er for dyre - og danskerne gider ikke klikke De levende billeder på nettet, web-tv, er slet ikke blevet den indtægtskilde i 2010, som mange medier havde håbet på. Det skriver Berlingske Business. Netbrugerne har aldrig brugt så mange timer på at se web-tv som i dag, men nu må blandt andre Jyllands-Posten og Ekstra Bladet erkende, at indtjeningen på hhv. JPtv og ekstrabladet.tv ikke kommer til at overstige udgifterne i år. "Så længe vi hele tiden investerer i nyt og bedre web-tv, bliver det ikke i de her år, vi ser break even," siger Jesper Hansen, kommerciel chef for Jyllands-Postens online medier til Berlingske Business. 4

5 Geir Terje Ruud, ledende redaktør på ekstrabladet.dk, siger: "Web-TV er et udviklingsområde, hvor vi skal have en vis tålmodighed. I mine øjne er det en god investering, men fortsat en investering, som ikke giver stort afkast." Heller ikke Dagbladet Børsen får det store økonomiske bidrag ud af sit web-tv. Mediebureauerne mener, at manglen på succes skyldes, at seerne er for få og priserne sammenlignet med bannerannoncer er for høje til annoncørerne. Henrik Abraham, digital development director i GroupM, moderselskabet bag fire store mediebureauer, der sælger 40 procent af alle reklamer i Danmark, tvivler på, at web-tv får sit kommercielle gennembrud: "Hvis man vil have gang i det her, er man nødt til at introducere noget mere intrusivt (afbrydende, red.). For eksempel hvis du har været på bt.dk og gerne vil over og læse sporten, så kan man indføre et reklamebreak. Ligesom på TV." En ny analyse viser også, at Danmark er det land i verden, hvor folk ser mindst video på nettet. Det er de asiatiske lande, der ligger i top. Jobindex har større omsætning end Berlingske Jobportalen på nettet har større omsætning på jobannoncer end Berlingske Media For første gang har Jobindex på nettet overhalet konkurrenten Berlingske Media på tryk, når det gælder omsætning på jobannoncer. Jobindex har omsat for 43 mio. kr. i første halvår 2010, mens Berlingske Media på tværs af sine titler hentede 5,3 mio. euro - eller 39,5 mio. kr. "Det er interessant, fordi printmedierne hele tiden har sagt, at når vi kom om på den anden side af krisen, ville jobannoncerne vende tilbage til aviserne. Men nu tyder det på, at det først og fremmest er online, som får glæde af udviklingen", siger direktør og stifter Kaare Danielsen fra jobindex.dk til MediaWatch. Både Berlingske Media og Jobindex er langt fra at nå niveauet, fra før krisen satte ind, og for Berlingske Medias vedkommende var 1. halvår fortsat en tilbagegang i forhold til samme periode året før, hvor koncernen omsatte for 6,3 mio. euro inden for jobområdet. De Lokale Ugeaviser satser på storannoncører De Lokale Ugeaviser (DLU) tilmelder sig handelssystemet Mediatrade De Lokale Ugeaviser (DLU) tilslutter sig handelssystemet Mediatrade i håb om at tiltrække store annoncører. Mediatrade bygger bl.a. bro til mediabureauernes økonomisystem, så fakturering af annoncer sker automatisk. Baggrunden er den positive annonceudvikling for landets ugeaviser - hvoraf 214 har DLU som den centrale salgsvirksomhed - og en stadigt stigende interesse fra de større landsdækkende annoncører, skriver DLU i en pressemeddelelse. 5

6 "Vi oplever tilgang af annoncører og mærker stigende interesse fra nye typer af annoncører, der er blevet opmærksomme på hvor stærkt annoncering virker på forbrugeren, når den optræder i et medie, der læses i hjemmet tæt på de fysiske butikker. Med opkoblingen på Mediatrade ønsker vi at gøre det nemt for annoncører, der handler gennem mediabureauer, at få lokal annoncering med på mediaplanen og udnytte de stærke og veldokumenterede karakteristika, der gælder for lokal annoncering", siger direktør Lars Winther i meddelelsen. De 214 lokale ugeaviser læses af tre fjerdedele af den danske befolkning og har et ugentligt oplag på 7,5 millioner eksemplarer. MEDIEVERDENEN Mobile journalister i lokal satsning Gule biler leverer nyskabende lokaljournalistik i Sydjylland Når borgerne i Syd- og Sønderjylland fremover møder en skrig-gul bil med sorte bogstaver, er det ikke en reklame for Netto, de er løbet ind i. Det er derimod én af i alt ni biler fra Syddanske Medier bemandet med journalister, som fra denne uge leverer nyskabende lokaljournalistik til kunderne i Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder, Esbjerg/Fanø, Vejen, Varde og Vejen Kommuner. Hver af mediehusets ni lokaludgaver har fået en bil, i alt 100 journalister er blevet uddannet i at fotografere og har fået eget kamera, og lokalredaktionerne har fået nye medarbejdere til satsningen. Syddanske Mediers mobile journalister - mojos - skal primært skrive og fotografere til Danmarks største, regionale nyhedssite, men også til landets største lokalavis, JydskeVestkysten. "Mojo-satsningen er et udtryk for, at vi tror så meget på lokaljournalistikkens fremtid, at vi investerer ganske kraftigt i den. Og den er samtidig et tegn på, at vi konstant vil udforske alle kroge af lokaljournalistikken og udvikle den for at finde frem til de måder, vores kunder gerne vil have den leveret på. Mojo-journalistikken vil gøre forskellen på vores avis og vores nyhedssite endnu tydeligere. Avisen er til klassiske nyheder, baggrund, perspektiv og først og fremmest overblik, mens skal fortælle, hvad der sker uden for din gadedør her og nu", siger Syddanske Mediers administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Peter Orry i en pressemeddelelse. Royal tvillingenyhed gav flere klik Breaking news gav mere trafik for dagbladssites end normalt Det blev ugebladene, som ikke overraskende fik flest til at klikke ind for at læse mere, da nyheden om den kommende kongelige tvillingefødsel blev breaket i fredags kl. 15. Men også aviserne kunne spore vækst i forhold til normale læsertal. Blandt aviserne hentede Kristeligt Dagblad størst vækst. Det konkluderer rapporten "Kongelige breaking news flytter online trafik", der er udarbejdet af konsulent og tidligere FDIM-direktør, Jon Lund. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en analyse af FDIMs realtime-tal og lister de 25 hurtigst voksende sites efter tvillinge-breaket fredag d. 6. august. 6

7 Nyheden om den kommende kongelige tvillingefødsel sendte nettrafikken i vejret overalt. Se og Hør fik 59,6 procent flere besøg end på en normal fredag, Billedbladet havde 50,7 procent flere læsere. Men også dagblade scorede flere klik på nyheden. Måske mest overraskende fik Kristeligt Dagblad hjulpet af en ekstraudgave af deres nyhedsbrev, 18,4 procent flere besøg. Og avisen var dermed det dagblad med den største vækst. Ellers var den typiske vækst for aviserne på toptilisten mellem 5 og 8 procent, sammenlignet med en almindelig fredag i tidsrummet Blandt dem ligger Stiften.dk, lokalavisen.dk, berlingske.dk, information.dk og bt.dk. Læs Jon Lunds analyse her: "Kongelige breaking news flytter online trafik": (gratis for MediaWatch-abonnenter) Søndagsavisen og Avisen.dk i stofsamarbejde Avisen.dk leverer stof om job og arbejdsliv til Søndagsavisen Avisen.dk fortsætter med at udvide samarbejdet med andre aviser, skriver MediaWatch. Fremover skal netavisen, der skriver om job og arbejdsliv, levere en række nyheder og guider til Søndagsavisen - ligesom Avisen.dk gør til MetroXpress og politiken.dk. "Søndagsavisen satser udelukkende på landsdækkende journalistik på print. Avisen.dk har den bedste og mest omfangsrige dækning af danskernes arbejdsliv. Samarbejdet vil derfor løfte læseoplevelsen for vores læsere nu, og når jobannoncerne kommer tilbage for fuld kraft", siger chefredaktør Søren Krogsgaard, Søndagsavisen i en pressemeddelelse. Sondagsavisen.dk's brugere bliver til gengæld ledt direkte over på avisen.dk, når de vil læse om job og arbejdsliv. "Det er et oplagt partnerskab mellem to medier, der satser på henholdsvis print og net. Vi ser frem til at løfte vores trafik yderligere med links til en række af vores historier på et af landets mest aktive sites. Samtidig når vi ud til knapt hver anden bopæl i landet på print, så endnu flere danskere lærer Avisen.dk at kende", siger Avisen.dk's chefredaktør, Rasmus Emborg i meddelelsen. Sondagsavisen.dk har brugere og 43 mio. sidevisninger månedligt (juni, FDIM). Avisen.dk, der blev relanceret af A-Pressen og Freeway 1. september 2009 som en netavis med særligt fokus på arbejdsliv, har ifølge de seneste tal fra FDIM brugere om måneden. Morten Hesseldahl nyt medlem i Ugeavispulje-udvalg Danske Dagblades Forening lader sig repræsentere af DR s Morten Hessedahl i Ugeavispuljens udvalg. Det bliver kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl, der som nyt medlem repræsenterer Danske Dagblades Forening i Ugeavispuljens udvalg, som fordeler distributionstilskud til dagbladslignende publikationer. Den tidligere adm. direktør for Information er valgt på baggrund af stor indsigt i dagbladsdrift. 7

8 DDF bærer således over med, at han i dag er chef i en offentlig finansieret broadcastvirksomhed, skriver MediaWatch. De andre netop beskikkede medlemmerne af Ugeavispuljens fordelingsudvalg frem til juni 2014 er: Professor dr. jur. Peter Blume, Det Retsvidenskabelige Institut, formand Direktør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier Direktør Linda Garlov, Dansk Journalistforbund Direktør Morten Hesseldahl, DR - indstillet af Danske Dagblades Forening Udvalget består af en formand med juridisk indsigt, et medlem der går igen i både Bladpuljen og Ugeavispuljens fordelingsudvalg, og som beskikkes efter indstilling fra Danske Specialmedier, samt to medlemmer med særlig indsigt i dagbladsvirksomhed, der beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening. UDVIKLING Ny hyperlokal ugeavis i Århus Ny lokalavis Århus Onsdag Nord til september 8. september præsenterer Århus Onsdag en ny ugeavis, der distribueres sammen med Århus Onsdag. Den nye ugeavis får navnet Århus Onsdag Nord og er direkte målrettet læserne i Århus N, Risskov, Egå og Lystrup. Her satser avisen på at dække det nordlige Århus endnu tættere med nyheder og historier og også følge det lokale sports- og kulturliv på tætteste hold. Avisen skal også indeholde debatsider og annoncer fra lokale virksomheder. "Vi kunne mærke, at der var et behov for et endnu mere lokalt medie i Århus-området. Århus Onsdag er med sine læsere et anerkendt og velintegreret medie i et meget stort område. Det har dog samtidig betydet, at det har været svært for nogle af de mindre og mere lokale annoncører at se sig selv annoncere i så stort et marked. Men med Århus Onsdag Nord rammer vi lige ned i det, de lokale virksomheder efterspørger - nemlig en hyperlokal ugeavis, hvor annoncørerne kan forholde sig til læserne og omvendt", fortæller Dorthe Carlsen, ansv. chefredaktør i Berlingske Lokale Medier i en pressemeddelelse. Århus Onsdag Nord får sin egen journalist, der kommer til at køre rundt i lokalområdet i sin Århus Onsdag Nord-bil. Til forskel fra Århus Onsdag, hvor stoffet er mere generelt og centreret omkring Århus midtby, vil der i Århus Onsdag Nord være portrætter af de lokale personligheder, hvert postnummer får sin egen stemme via fire nye klummeskribenter, og læserne kan selv være med til at bidrage til ugeavisen. "Vi har naturligvis sikret, at Århus Onsdag Nord også får et digital ben. På dinby.dk vil der være flere historier, flere billeder og web-tv fra Århus N, Risskov, Egå og Lystrup. På dinby.dk kan enkeltpersoner, naboer og foreninger oprette egne nyheder, informationer og interessegrupper. Og så vil vi gøre, hvad vi kan, for at borgerne i lokalområderne kan dele meninger, nyheder og informationer - døgnet rundt", fortæller Dorthe Carlsen. Århus Onsdag Nord kommer i et oplag på og forventer at have omkring læsere. 8

9 JOB OG KARRIERE Økonomidirektør David Hellemann forlader DR Ny økonomichef skal have en lignende profil DR's økonomidirektør David Hellemann fratræder sin stilling ved udgangen af september måned, hvor han tiltræder som partner i konsulentvirksomheden McKinsey & Co, meddeler DR. David Hellemann kom til DR for knapt fire år siden fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet. David Hellemann har stået i spidsen for afslutningen af byggeriet af DR Byen og for sidenhen at få genoprettet DR s økonomi efter de budgetoverskridelser, som byggeriet førte med sig. Generaldirektør Kenneth Plummer siger at den kommende økonomichef ligesom David Hellemann vil få en markant placering og rolle. Han bekræfter, at den nye økonomidirektør også vil have fast plads ved bestyrelsesmøderne i DR, som den eneste i direktionen ud over generaldirektøren. "Vi leder efter en profil, der gerne må ligne Davids - med stor forståelse for økonomistyring, politisk tæft, gennemslagskraft, samarbejdsevner og evnen til at tænke i helheder", siger Kenneth Plummer til MediaWatch. Ny chefredaktør til Ræson Stig Tackmann, cand.scient.pol, bliver ny daglig chefredaktør. Magasinet Ræson har fået ny daglig chefredaktør - Stig Tackmann. Stig Tackmann er cand.scient.pol ved Københavns Universitet og Master of Political Science fra Columbia University, New York. Specialerne er hovedsagelig international politik, herunder primært kinesiske og østasiatiske forhold samt amerikansk politik. Han er tidligere ansat som studentermedhjælper ved Finansministeriet, Udenrigsministeriet og ved Den Danske Ambassade i Berlin. Clement Kjersgaard er fortsat udgiver og medlem af chefredaktionen. Chefredaktionen består derudover af Eske Vinther-Jensen som ansvarshavende og nu Stig Tackmann som daglig redaktør. Derudover er Jonas Parello-Plesner medlem. Et voksende netværk af skribenter er også tilknyttet netavisen, oplyser Clement Kjersgaard til MediaWatch. ANNONCER Mangler du en dygtig journalist, kommunikationsrådgiver, fotograf, grafiker, tegner eller andre mediefolk? Så kontakt Dansk Journalistforbund og få gratis formidling af kvalificeret arbejdskraft. Ring eller mail: djuk@journalistforbundet.dk Du kan læse mere om VikarTanken her: Pressens Uddannelsesfond søger uddannelsesvejleder Er du interesseret i efteruddannelse og ikke mindst i at vejlede andre i at finde det rette 9

10 projekt eller kursus, så kan Pressens Uddannelsesfond (PU) tilbyde et både udfordrende, afvekslende og interessant deltidsjob. Vi ønsker at ansætte en person, der i kraft af sit kendskab til medieverden, fagene journalistik og kommunikation samt universitetsverdenen er i stand til at vejlede fondens ansøgere. Ansøgningsfrist mandag 16. august Læs hele stillingsopslaget på fondens hjemmeside: Fagfestival: Mediebranchens Roskildefestival Som leder skal du med på branchens helt store begivenhed i år, Fagfestival den 14. og 15. november i Odense. 70 sessions med navne som Jonas Bonnier, Per Stig Møller, John Peet (Economist), Ben Hammersley (Wired), Lisbeth Knudsen, Merete Eldrup, Carsten Jensen, Connie Hedegaard og 130 andre medvirkende. Alt fra den store scene med verdensberømtheder til små, intime sessions. Det er Dansk Journalistforbunds Fagfestival. Med aftenfest, hvor Jan Gintberg spidder branchen og Niels Skousen Trio forsøder tilværelsen. Billetsalg på fagfestival.dk fra 18. august. Find os også på Facebook og Twitter. Redaktør til mediehus på Vestfyn Trives du tæt på læserne? Har du modet til at prøve helt nye veje? Kan du motivere og inspirere? Og har du den nødvendige power til at grave de opsigtsvækkende historier frem i lyset? Så har vi måske det rette job til dig på Fyens Stiftstidendes største lokalredaktion i vores Assens-mediehus. Her mangler vi en egnsredaktør, der er i stand til at lede redaktionens syv reportere og som samtidig har den nødvendige gennemslagskraft til at markere sig som en stærk personlighed i spalterne og i lokalområdet. Som egnsredaktør i Assens får du ansvaret for at tilfredsstille læsere, der stiller krav. De forventer både, at vi favner stort og småt fra dækningsområdet, og at vi går i dybden med journalistik, der holder et vågent øje med de lokale magthavere. Redaktionen skriver til flere platforme. Din opgave bliver at sikre, at de gode historier fra Vestfyn finder vej til Fyens Stiftstidende, nyhedssitet og den lokale ugeavis LokalAvisen Assens. Alle kendetegnes ved et højt journalistisk niveau. Mediehuset har adresse i Assens. Fra havnebyen ved Lillebælt dækker redaktionen hele den nye Assens Kommune, der tæller indbyggere. En af dem bliver dig. Vi forventer, at du er synlig i lokalområdet, så du skal bosætte dig i Assens Kommune. 10

11 Spørgsmål om jobbet rettes til: Fynredaktør Poul Kjærgaard på tlf eller Chefredaktør Jan Kristensen på tlf Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgning senest 20. august til: Chefsekretær Margit Vest, Fyens Stiftstidende Banegårdspladsen 5100 Odense C eller på mail mve@fyens.dk. KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Dansk Presse, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Det er også her, du kan framelde dig eller ændre din adresse. Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Denne udgave er skrevet af freelancer Birgitte Ramsø Thomsen, birgitte.ramsoe@gmail.com Ellers: Journalist og redaktør Louise Zabel, lz@danskedagblade.dk Ansvarshavende redaktør Ebbe Dal Ved annoncering i Nyhedsbrevet Dansk Presse kontaktes: Jan Treu på tlf eller jt@treumedia.dk Danske Dagblades Forening Pressens Hus Skindergade København K 11