Skolereformen i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolereformen i Københavns Kommune"

Transkript

1 Skolereformen i Københavns Kommune Roskilde Universitet Date: Studerende: Nathali S. Lexner Byron Eriksen Jef Nymand Nielsen Vejleder: Kenneth Hansen Anslag:

2 Abstract Denne opgave tager udgangspunkt i den nye skolereform anno Problemstillinger herunder skal findes inden for implementeringen af skolereformen ud fra en projektmæssig vinkel og kontekst samt ledelsesmæssige aspekter, som bl.a. indebærer interaktioner mellem interessenter og håndtering af disse. Teoretisk tager problemfeltet afsæt i den klassiske projektledelse og Mintzbergs 10 lederroller. Metodisk set bygger opgaven på kvalitativ empiri i form af interviews med to skoleledere på to forskellige skoler samt sekundær empiri fra adskillige medier og tilknyttede organisationer. Vi fandt gennem opgaven klare indikationer på, at håndtering af interessenterne er det afgørende som skolerne skal være opmærksomme på ifm. implementering af skolereformen. Opgaven lægger op til en række områder, hvor yderligere forskning kan være nødvendigt. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledende kapitel Emne & Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Tolkning / Definitionsafklaring Afgrænsning Afgrænsning af Teori Metode Videnskabsteoretiske valg Valg af teori og model Gardiners interessentanalyse Mintzbergs 10 lederroller Dataindsamling Sekundær data Primær data Etiske overvejelser Metodekritik Kildekritik Projektdesign Skolereformen som projekt Historie Projektbeskrivelse af skolereformen Organisering og styring af projektet Omkostninger og fordele Reformens interessenter Skolelederens rolle ift. Mintzbergs teori Skolelederens set udefra Skolelederens livsverden Konklusion

4 6.0 Perspektivering Litteraturliste

5 1.0 Indledende kapitel 1.1 Emne & Motivation Denne opgave tager udgangspunkt i vores interesse for skolereformen, som er blevet vedtaget ved et forlig i Folketinget den 7. juni Forliget omhandler bl.a. en omstrukturering af den nuværende opdeling mellem pædagoger, lærere, samt lokale foreninger, idræts- og kulturliv. Indførelsen af denne reform skal ske over to omgange. Første del skal træde i kraft per august 2014, hvor nogle af de vigtigste ændringer medfører en forøgelse af timetallet for eleverne, tilbud om lektiehjælp og gennemsnitligt 45 minutters motion og bevægelse til alle elever dagligt 2. Til forskel for det nuværende skolesystem ønsker regeringen og støttende partier (aftalepartnerne) en heldagsskole, hvor skolerne i samspil med lokale foreninger, idræts- og kulturliv har mulighed for, at give eleverne en mere varieret skoledag, der i sidste ende skal munde ud i et fagligt løft af folkeskolen og elevernes kompetencer. Aftalepartnerne har udviklet tre overordnede mål 3 ; 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål skal blandt andet nås ved at specialisere lærernes undervisningsområder til de, som afspejles ved den enkelte lærers kvalifikationer (linjefag). Målsætningen om fuld kompetencedækning indskrives i lovgivningen, og gennemgår indfasningsperiode frem til år Til uddannelsesområdet omkring lærere, pædagoger og skoleledere er der fra undervisningsministeriets side formuleret et delmål om kompetenceløft, der først og fremmest gælder efteruddannelser af de to førstnævnte, men også en styrket efteruddannelse af 1 ( ) 2 Ibid 3 Ibid 5

6 skolelederne og forvaltningschefer 4. Ydermere vil der i heldagsskolen forekomme en mere varieret skoledag, hvor undervisning, fysiske aktiviteter samt lektiehjælp (obligatorisk per 2016) sammensmeltes i højere grad, og hvor netop lektiehjælp blandt andet skal bidrage til, at alle skal løftes uanset social baggrund og faglige niveau. Baggrunden for denne reform skal bl.a. findes i de stadigt faldende resultater hos danske skoleelever i PISA-testen 5, hvor der især i fagene matematik, naturfag og generelle læsefærdigheder har været en nedadgående tendens af scoring blandt de danske skoleelever. 1.2 Problemfelt August 2014 indtræder den nye skolereform rundt i hele Danmark på alle landets skoler. Denne reform betyder mærkbare ændringer for børns skolegang og vil forandre folkeskole, fritidssektoren og ikke mindst samarbejdet mellem aktørerne. En af de væsentligste forskelle er, at selve skoledagen vil blive længere, og det betyder, at væsentlige reduceringer i elevernes tid i fritidsklubber, fritidshjem, fritidsjob mv. vil være en nødvendighed. Det betyder også, at pædagoger skal supplere med timer på skolen eller i en anden institution, hvilket har skabt en hel del bekymringer landet over 6. Ydermere skal lærerne tilbringe mere tid på skolen, hvorimod arbejdstiden tidligere har været opdelt mellem hjem og skole efter lærernes egen koordinering. I forlængelse heraf skal folkeskolerne samarbejde mere med kultur, fritids- og idræts institutionerne, da reformen lægger op til, at pædagogerne sammen med lærerne f.eks. deler aktivitetstimerne, således at pædagogerne får en større og støttende rolle i skoledagen. Denne ændring har medført, at pædagoger frygter for helt eller delvis, at deres fuldtidsstilling reduceres 7. Frygten kommer bl.a. fra, at man i flere kommuner, herunder bl.a. Herlev kommune 4 /Lovtekster/4%201%20Skoleledelse.ashx ( ) 5 ( ) 6 ( ) 7 Ibid 6

7 samt flere kommuner i Jylland 8 har udmeldt, at man må afskedige pædagoger som direkte konsekvens af den nye skolereformen. I Københavns Kommune har der ligeledes været stor bekymring omkring pædagogernes fremtid. Børne- og Ungeforvaltningen i København mener dog ikke, at man vil opleve alvorlige konsekvenser for pædagogerne, da antallet af børn i København stiger, og at der dermed vil være yderligere behov for pædagoger i vuggestuer, børnehaver mv. Dette skulle efter sigende betyde, at der vil være brug for dem, til trods for at pædagogerne risikerer at opleve en forandring i deres arbejdsliv 9. Der er dog ikke stillet nogen garanti. Der foretages i samme forbindelse diverse tiltag for at lette bekymringerne hos de københavnske pædagoger. Bl.a. oprettes en jobbank for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (herefter BUPL), Landsforeningen for Socialpædagoger (herefter LFS) og Børne- og Ungeforvaltningen i København (herefter BUF). Jobbanken skal hjælpe pædagogerne med at bevare beskæftigelse på det hidtilværende antal timer 10. Lærernes position anses også for at være kritisk. Alene lockouten i foråret 2013 kan tolkes som et stærkt udtryk herfor 11. Flere undersøgelser indikerer, at skolereformen tager arbejdsglæden og motivationen fra lærerne. 2 ud af 3 skolelærere overvejer deres stilling, og kun lidt mere end hver 10. skolelærer i Danmark mener, at skolereformen vil give en bedre folkeskole. En væsentlig årsag skal findes i de ændrede arbejdstidsregler, som reformen medfører. Svenske forskere advarer i den forbindelse omkring konsekvenserne, hvor erfaringer viser, at såfremt man ikke har lærernes opbakning og ikke inddrager dem, når en reform indføres, så risikerer man lærerflugt, faldende karaktergennemsnit og skuffede forældre, som det foregik i Sverige i start 90 erne 12. Derudover kunne man også forestille sig, at lærerarbejdet kan blive en mindre populær profession, hvilket vil resultere i en mangel på kvalificeret arbejdskraft på området på sigt. Dette vil formodentligt øge presset på skolelederne, der i sidste ende har ansvaret for at sørge for 8 ( ) 9 ( ) 10 selvejende_institutioner?opendocument ( ) 11 ( ) 12 ( ) 7

8 dækningen af undervisningen går op, så man når målet i år 2016 om, at eleverne kun skal undervises af faguddannet personale, og ikke som nu, hvor eleverne i gennemsnit har 3 vikartimer om ugen i Københavns Kommune 13 eks. En undersøgelse viser, at hver tredje skoleleder ikke føler sig kompetent til at varetage rollen som skoleleder under den nye reform. 14 De mange nye opgaver, herunder fordelingen af arbejdstid for lærerne, risikerer iflg. Formand for Skolelederforeningen, Andreas Balle, at medføre, at nogle skoleledere vælger at stoppe som ledere på skolen. Dermed kommer de enkelte skoler til at stå i en endnu mere presset situation, når de slår dørene op til det nye skoleår. Vi vil som følge heraf beskæftige os med skolereformen, hvilke aktører den berører, samt hvilken ledelsesmæssige indsats, som kan være nødvendig for at implementeringen bliver en succes Problemformulering Dette leder os frem til en problemstilling der lyder således: Hvilke ledelsesmæssige aspekter på skolen, skal man være særligt opmærksom på ved implementering af den nye skolereform? Det er umiddelbart en meget omfattende problemstilling, som indeholder en hel række mulige vinkler, hvorved man kan angribe emnet. Idet opgaven har et begrænset omfang, finder vi det nødvendigt at opstille nogle klare fokusområder, der skal sikre rammerne for, hvordan vi vil gribe dette an. Disse rammer har vi valgt at eksemplificere i tre teser, der skal bruges som udgangspunkt for vores arbejdsspørgsmål. På den måde håber vi at kunne frembringe et projekt, der på én gang er relevant, og som samtidig formår at gå i dybden og nuancere problemstillingerne vedrørende skolereformen. 13 ( ) 14 ( ) 8

9 Teserne er som følgende: Den samfundsmæssige tilgang til ledelse af projekter har udviklet sig gennem tiden. Skolelederne står overfor nye udfordringer i forbindelse med skolereformen. Sekundær data farver billedet af skoleledernes og lærernes indstilling over for hinanden. Teserne er udarbejdet på baggrund af en omfattende sekundær empiriindsamling, samt interviews med henholdsvis Kirsten Birk Olsen, som er organisationskonsulent for Menighedernes Daginstitutioner (herefter MDI). Vi vil komme nærmere ind på dette interview senere. Disse teser er udgangspunktet i nedenstående arbejdsspørgsmål, som er medvirkende til at belyse vores problemformulering Arbejdsspørgsmål Vores opgave vil tage udgangspunkt i ovenstående teser og er som følgende; Hvordan kan skolereformen indrammes og konstrueres som projekt, således at de involverede aktørers tydeliggøres samt håndtering af disse. Hvordan befinder en skoleleder sig som leder for organisationen. 1.3 Tolkning / Definitionsafklaring Tolkning af problemformulering og arbejdsspørgsmål Vi har i opgaven bestræbt at komme nærmere de ledelsesmæssige aspekter. Med dette menes de udfordringer, som lederne på en folkeskole står overfor, samt dem de skal stå i spidsen for ifm. implementeringen af den nye skolereform. Vi belyser nogle af de aspekter som lederne skal være opmærksomme på over for deres ansatte. 9

10 Med skoleleder mener vi i denne opgave enhver, der har en ledelsesmæssig position på en skole, og lederne er i opgaven her omtalt som enten skoleleder eller mellemleder. Med implementeringen menes selve skolereformen, som skal sættes i kraft August Med de involverede aktører menes de personer, som er i berøring af skolereformen f.eks. lærer, forvaltning, pædagoger mv. Begreber BUPL er en fagforening og a-kasse for ca pædagoger i Danmark. BUF er Børne- og Ungdomsforvaltningen i København Kommune. LFS er Landsforeningen for Socialpædagoger og er Københavns største pædagogiske fagforening. KL er Kommunernes Landsforening er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. DLF er Danmarks Lærerforening som er en fagforening for ca medlemmer, hvoraf er undervisere. 1.4 Afgrænsning Københavns Kommune som udgangspunkt Vi har valgt at tage udgangspunkt i implementeringen af skolereformen i Københavns Kommune, idet vi finder det relevant at undersøge en så stor og mangfoldig by i relation til reformen. Samtidig finder vi, at Københavns Kommune afspejler stor aktivitet, der beskæftiger en betydelig mængde af de berørte aktører. Vi finder det især relevant at afgrænse hertil, idet reformen godt nok som udgangspunkt henvender sig til alle landets kommuner og skoler, men idet vi ser, at hver kommune håndterer, vejleder og viderebringer forskelligt, så kræver det også mere stabilt fokus med en kommune for øje. Dette skyldes bl.a. opgavens omfang ligeledes. Dog skal det bemærkes, at en del af vores sekundære data kun var tilgængeligt på landsplan. Dette anser vi dog ikke som en større hindring, da vi ikke har kunne finde noget data, der har antydet, at de ledelsesmæssige udfordringer skulle være anderledes i Københavns Kommune, end resten af landet. 10

11 Vi har herudover kun rettet fokus på de offentlige folkeskoler i København Kommune, hvilket betydet, at vi ikke vil forholde os til private og friskoler, da de ikke er indbefattet af reformen 15. Der vil derudover også være en række aktører, ift. skolereformen, som vi ikke beskæftiger os med i denne opgave. Generelt kan man sige, at vi primært kommer til at beskæftige os med de interne og eksterne interessenter, der har tilknytning til skolen. Vi vil i vores opgave ikke, kigge nærmere på forældres og elevers roller i skolereformen. Ikke fordi vi anser disse for uinteressante, men fordi de udfordringer de står overfor under den nye reform, vil være markant anderledes, og deres primære indflydelse på implementeringen af skolereformen vil ske gennem blandt andre skolebestyrelsen. Dermed har de ikke en direkte ledelsesmæssig påvirkning Afgrænsning af Teori Gardiners interessentanalyse Vi vil i opgaven arbejde med Paul D. Gardiners teori om interessenter og ikke mindst håndtering af disse. Kort fortalt så lægger teorien op til at belyse, hvorledes man bør håndteres diverse interessenter ifm. en analyse. I vores brug af teorien har vi valgt at fokusere på 6 interessenter, som vi finder at være de vigtigste. Dette har vi gjort, idet vi finder, at disse interessenter i højere grad end andre beskæftiger sig med reformen og interagerer omkring netop denne. Tilfældigvis finder man herunder, at disse interessenter alle kan kategoriseres som interne interessenter, når man alene ser på det som et projekt inden for det offentlige undervisningsområde, hvilket vi i forbindelse med især det første analytiske kapitel har i sinde. Omkostninger og fordele Vi har senere i kapitel 3.4 valgt at undersøge skolereformens økonomiske såvel som ikkeøkonomiske fordele, og ligeledes omkring omkostninger. I dette afsnit har vi fundet inspiration fra Cost-Benefit Analysen (CBA), som i sin helhed undersøger de samme ting ved et projekt, men da CBA er meget forretningsorienteret og belyser begreber som Return on investment (ROI) 15 ( ) 11

12 mv., og meget specifikt ser på investeringers økonomiske fordele og ulemper, har vi valgt ikke at benytte denne som den fremtræder. Vi mener netop, at reformens formål umiddelbart skal tjene samfundet på et ikke-finansielt niveau, selvom der med stor sandsynlighed ligger finansielle motiver bag reformens tilblivelse. Dette er dog ikke muligt (og umiddelbart begrænset for os som bachelor studerende) at dokumentere, og derfor finder vi det i stedet relevant at undersøge de umiddelbare omkostninger i overensstemmelse med fordelene, som de både er formuleret, og som vi selv kan formulere dem. 12

13 2.0 Metode I følgende kapitel vil vi orientere læseren om, hvordan vi metodisk vil gribe opgaven an, herunder videnskabsteoretisk, valg af teori, indsamling af empiri, overvejelser angående etik ifm. interviews, samt kritik til egen metode såvel som kilder til opgaven. 2.1 Videnskabsteoretiske valg Vi har i vores opgave valgt, at vores videnskabsteoretiske udgangspunkt skal være fænomenologisk, da vi mener, at tilgangen er relevant for det fokusområde, vi har i vores projekt. Netop et af kritikpunkterne blandt lærerne omkring reformarbejdet har i visse egne været, at de ikke føler sig taget med på råd eller været tilstrækkeligt inddraget af lederne på skolerne 16. Ifølge fænomenologien bør man aldrig tage det for givet, at man ved, hvad en anden person føler, tænker eller ønsker... Brinkmann og Tanggaard, Fænomenologiens fader anses for at være Edmund Husserl 18, der definerede fænomenologien, som et opgør med positivismens skarpe sondring imellem subjekt og objekt. Han mente ikke, at der kan eksistere en objektiv virkelighed ud over den vi kan observere og opleve. Derudover tog Husserl også skarp afstand fra positivismens (og andre tilsvarende videnskabsteorier) antagelse om, at den sociale videnskab på samme måde som naturvidenskaben kan sættes i rammer og kasser. Altså, at man ved hjælp af teorier og teser kan forudse, hvordan subjekter oplever og reagerer på sociale fænomener. Man vil i stedet i fænomenologien: 16 ( ) 17 Bo Jakobsen, Brinkmann&Tanggaard:2010: Juul og Pedersen:2012:66 13

14 ...vende tilbage til sagen og alt det, der er gået tabt til det, der umiddelbart viser sig og kan konstateres af alle, og derfor ikke kan betvivles 19 Denne sætning er ret essentiel for at forstå Husserl og hans videnskabsteoretiske syn. Han viser i modsætningen til positivismens objektive virkelighed, at det for at forstå og forklare verden, er nødvendigt at dykke ned i subjekternes erfaringsverden. F.eks. vil en fænomenolog, der skal beskæftige sig med virkeligheden for kriminelle bander ikke se på statistikker o.l., og basere sine konklusioner og teorier ud fra disse tal. Han vil heller ikke, ifølge Husserl opstille en masse brugbare teorier inden mødet med disse personer. I stedet vil vedkommende gå ud og tale med de personer, der lever i den pågældende verden, i dette tilfælde de kriminelle bander. På den måde vil han få en forståelse af den verden de lever i uden brug af avanceret teorier. Det skal også bemærkes, at den måde at arbejde på ikke udelukker brug af teori ved den efterfølgende analyse, ifm. interviews. Husserl mente også, at det var enormt vigtigt, at forskeren mødte fænomenet uden nogen som helst fordomme - altså satte sine egne meninger og fordomme i parentes, også kaldet epoché. 20 Denne måde at arbejde på er dog ikke en vi umiddelbart kan forholde os til. Således valgte vi blandt andet ret tidligt i forløbet at formulere nogle teser, der beskriver vores forventninger til, hvad vi mener, at problematikken er. Ved at udforme disse teser italesætter vi vores fordomme om emnet og umuliggøre dermed en møde med fænomenet uden påvirkning af egne fordomme. Mere generelt kan man også sige, at hele baggrunden for problemorienteret projektarbejde, som den vi udarbejder, er vores problemformulering, der i større eller mindre omfang er uforenelig med fænomenologiens krav om at sætte ens fordomme i parentes. Dette da den som regel bygger på subjektive meninger, og er baseret på en blanding af empirisk viden og fordomme. Den vil dog som regel, blive ændret løbende i projektet efterhånden som forskernes viden bliver større og ens billede af virkeligheden bliver mere nuanceret, hvilket også er tilfældet for os. I 19 Ibid:68 20 Ibid:70 14

15 forlængelse af dette, vil vi så vidt muligt under vores interviews forsøge, at møde vores subjekter fri for fordomme. Vi er dog ikke de første, der har sat spørgsmålstegn ved Husserls strenge krav om, at forskeren skulle møde fænomenet med helt åbent sind og uden påvirkning for ens forudfattede meninger. Således nedtonede Martin Heideggers 21 Husserls krav om epoché, da han ikke mente, at det var muligt på den måde at sætte sine egne fordomme i parentes. Man kan sige, at springet imellem en sådan udlægning af fænomenologien og Hermeneutikken 22 ikke er særligt stort og således mener Juul og Andersen også, at: I dag er grænsen mellem Fænomenologi og Hermeneutik flydende Dette leder os frem til at sige, at vi i vores rapport arbejder med en fænomenologisk tilgang med et stærkt hermeneutisk islæt. For vores opgave betyder vores fænomenologiske tilgang, at vi vil undersøge fænomener og forsøge at forstå virkeligheden ud fra kvalitativ dataindsamling frem for kvantitativ. For på den måde at få det mest faktuelle billede af, hvordan virkeligheden er for de personer, der lever under skolereformen. Dette skulle gerne hjælpe os med at besvare problemstillingen, omhandlende de problematikker en leder står over for med den nye skole reform. Ud over hvilke data vi lægger vægt på, vil vores fænomenologiske tilgang også kunne ses i den måde vi afholder interviews, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere i kapitel Selvom vi har meget fokus på kvalitativ data, har denne opgave trods alt et begrænset omfang, og det har derfor ikke været muligt at afholde en mængde af interviews som man normalt ville gøre i et fænomenologisk feltstudie. Vi har i stedet valgt at supplere vores personlige interviews 21 t./filosoffer_1900-t._-_tyskland_-_%c3%98strig_-_schweiz_-_biografier/martin_heidegger ( ) 22 Juul & Pedersen:2012: Ibid:77 15

16 med en mængde sekundær data, som optræder i form af interviews og ekspert vurderinger i diverse dagblade og aviser. Dette mener vi, stadigvæk overholder fænomenologiens retningslinjer med fokus på subjekterne og deres erfaringsverden. 2.2 Valg af teori og model Der vil i rapporten fremgå en række forskellige teorier, som vil blive benyttet for at understøtte opgavens analytiske tilgang. Overordnet vil vi inddrage en række teorier fra projektledelse og organisationsteori, hvoraf hovedparten vil blive beskrevet i løbet af afsnittene, hvori de bliver benyttet. Vi har valgt at gøre det således, da en del af teorierne kun vil blive berørt sporadisk og som referencepunkter. Vi mener derfor ikke, at det vil være nødvendigt at dedikere større afsnit til uddybelse af hver enkelt teori. Teorierne vil stedet for blive uddybet i de pågældende afsnit, i det omfang vi finder nødvendigt. Der er dog en række teorier, som vi føler det er nødvendigt, at gå mere i dybden med. Teorierne og modellerne bruges til understøtte vores empiri og til at udarbejde vores endelige diskussion Gardiners interessentanalyse Dr. Paul D. Gardiner præsenterer i sin bog Project Management: A Strategic Planning Approach en række analytiske teorier og værktøjer til at udarbejde en interessentanalyse. Værktøjerne indebærer tre matricer, som kortlægger interessenters betydning for implementering af skolereformen. Hvorvidt interessenterne er supportere eller modstandere, har magt eller midler til at opnå indflydelse, samt hvorvidt vi kan forudse interessenternes adfærd og interesse i projektet. Matricerne er medvirkende til at belyse, hvordan håndteringen af interessenterne bør finde sted. En gennemgang af teori vil finde sted under kapitel 3.5, omhandlende skolereformens interessenter. 16

17 2.2.2 Mintzbergs 10 lederroller 24 Den canadiske ledelsesteoretiker Henry Mintzberg udgav i 1989 bogen Mintzberg on Management, hvori han definerede 10 lederroller. Med de 10 lederroller, definerede Mintzberg en række universelle egenskaber, som han fandt nødvendige for en leder burde at besidde for at lede en succesfuld organisation. Efter han havde defineret de 10 roller udarbejdede han tre hovedroller, hvorunder hver af de 10 roller hørte til. De tre roller er den interpersonelle rolle, informationsrollen og beslutningstagerrollen. Den interpersonelle rolle, der med fokus på autoritet og formelle rutinemæssige opgaver, koncentrerer sig direkte om samspillet imellem lederen og den magt/autoritet hans stilling medfølger. Frontfiguren: Enhver leder af en organisation har i kraft af hans position en hel række opgaver, der ikke direkte bidrager med den daglige drift og beslutningstagen, som ellers kendetegner en leders rolle. Det kan være ting som at besvare mails fra diverse studerende omhandlende hjælp med opgaver, og opfordringer til at deltage i diverse arrangementer, private såvel som officielle. Således viste Mintzbergs studier 25, at op imod 12 % af en leders dagligdag omhandler disse opgaver. Det er ligeledes vigtigt at pointere, at selvom opgaverne nogle gange kan virke ligegyldige, mener Mintzberg, at de er vigtige for at sikre en kontinuerlig problemfri drift af organisationen. Ledelse/anfører: Denne rolle beskæftiger sig med den direkte daglige ledelse, der foregår i organisationen, hvad angår lederen i forhold til medarbejdere. Ud over det driftsmæssige, hvor lederen har rollen over for ansættelse og evt. afskedigelse af medarbejdere, har han ansvaret for at sørge for at motivere og bekræfte de ansatte, der søger hans godkendelse. Mintzberg siger, at det er her man ser den mest direkte indflydelse fra lederen, da den magt og autoritet han har i kraft af sit embede, kan bruges direkte på hans ansatte i denne rolle. 24 Mintzberg:1989:15ff 25 ibid 17

18 Forbindelsesrollen: En leder bruger også meget tid på at pleje kontakten til omverdenen, primært i form af kontakt til kunder og interessenter. Faktisk viser Mintzbergs studier, at op imod 45 % af en leders kontakter i løbet af en arbejdsdag er med folk uden for organisationen 26. Lederens primære motivation for at kultivere disse kontakter, er ifølge Mintzberg at indsamle information. I forlængelse af den Interpersonelle rolle har vi Informationsrollen, hvor lederen typisk i kraft af hans kontakt med omverdenen, vil være den i organisationen med den største og mest afgørende viden. Denne rolle kigger derfor nærmere på, hvordan lederen anskaffer sig disse informationer og vigtigheden af, at dele disse informationer med resten af organisationen. Overvåger: I form af de mange kontakter, som lederen helt naturligt har, i kraft af sit embede og sit netværk, er en del af hans ansvar at indsamle information, der kan være af betydning for organisationen. En del af lederens funktion er derudover også at overvåge internt i organisationen, og på den måde holde sig orienteret omkring, hvad der rører sig hos de ansatte. Udbreder: Det er ifølge Mintzberg vigtigt, at lederen sørger for at fordele denne information til sine ansatte, da han har adgang til en række informationer som resten af de ansatte ikke nødvendigvis har adgang til. Talsmanden: Lederen har også ansvaret for at kommunikere organisationens tanker og ønsker ud til omverdenen. Den vigtigste del af en leders daglige virke, er Beslutningstagerrollen, hvori han med baggrund i sin autoritet og information er den i organisationen, der bedst kan træffe beslutninger for hele organisationen. Der er ifølge Mintzbergs 4 roller, der beskriver en leders evner til at træffe beslutninger. 26 Mintzberg:1989:17 18

19 Entreprenøren: Når lederen med baggrund i informationen han har indsamlet, ser nye muligheder, der kan gavne virksomheden, igangsætter han nye projekter, som han typisk enten selv er direkte ansvarlig for, eller også uddelegere han det til andre projektledere i organisationen. Det er også lederens opgave at beslutte, hvornår evt. projekter skal afsluttes uanset om de er færdige eller ej. Problemløser: Der vil altid være en del faktorer som er uden for lederens kontrol. Dette kan være alt fra strejke til ny lovgivning, der går ind og påvirker organisationen (f.eks. en ny skolereform). Ifølge Mintzberg kan en leder ikke forudsige alle problemer, men kun en dårlig leder ignorerer dem. Ressourcefordeleren: Det er lederens rolle, at fordele ressourcer internt i organisationen, dette kan være alt fra materialer til timetallet hos de ansatte. Forhandleren: Både eksternt og internt er det lederens rolle at være forhandleren med alle de interessenter, der kunne tænkes at have en interesse og en indflydelse på den pågældende organisation. 2.3 Dataindsamling I forlængelse af vores videnskabsteoretiske valg har vores empiriske fænomenologiske forskningsmetode båret præg af åbenhed og nysgerrighed. På trods af, at vi har forsøgt at udvikle vores egen forskningsmetode ud fra vores videnskabsteoretiske valg, samt vores tidligere forskningsprojekter, har vi indhentet vores metode inspiration i Moustakas 6-trins fremgangsmåde 27. Moustakas måde at gribe et forskningsprojekt an på, er ved at: 1. Opdage emner og spørgsmål 2. Foretage interviews 27 Bo Jakobsen, Brinkmann & Tanggaard:2010:198 19

20 3. Sammensætte kriterier, der lokaliserer deltagere/medforskere og hvad dette indebærer af etiske principper 4. Lave interviews 5. Foretage interviews 6. Organisere og analysere data Vi påbegyndte derfor vores empiriindsamling med at opdage emner og spørgsmål på baggrund af sekundær empiri. Herefter foretog vi to interviews med hhv. Kirsten Birk Olsen og Lilian Parker Kaule (præsenteres i efterfølgende afsnit), som inspirerede til yderligere forskning. Begge interviews blev afholdt meget tidligt i forløbet af vores opgave og var egentligt mere tiltænkt som en slags indledende øvelse, hvor vi skulle ud og få lidt inspiration til vores emne. Hensigten var også, at disse interviews kun skulle bruges til vores egen gavn, og dermed ikke vedlægges opgaven. Det viste sig dog, at den viden og entusiasme Kirsten Birk Olsen og Lilian Parker Kaule besad omkring emnet, var så stor og omfattende, at vi besluttede, at de skulle indgå som inspirationskilde til opgaven. Vi må dog nok erkende, at vores tilgang til interviewet ikke var understøttet af nogen dybere teoretiske overvejelser, da det kun var tiltænkt som en slags smagsprøve på, hvad de kunne hjælpe os med. Vi kunne efterfølgende sammensætte de kriterier og fokusområder, som vi fandt essentielle at arbejde videre med. I forlængelse af vores arbejde kunne vi udforme nye interview spørgsmål, som vi forsøgte at relatere til den interviewedes levede erfaringslag. Dog var vi opmærksomme på, ved udformning af spørgsmålene, at sætte vores fordomme og forestillinger i parentes såvel som, at spørgsmålene skulle udarbejdes så åbne som muligt. Da vi havde foretaget vores interviews, hvor vi som beskrevet i kapitel 2.4 havde overvejet vores forskningsetik, kunne vi organisere og analysere vores indsamlede data. I nedestående afsnit vil vi præsentere vores sekundær og primære data. 20

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere