Der blev ved budgetforliget for 2013 vedtaget en besparelse vedr. børn og unge med handicap på 0,45 mio. kr.

Transkript

1 Vedrørende: Udgifterne på socialområdet Sagsnavn: Udgiftsudviklingen på socialområdet Sagsnummer: G Skrevet af: Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: 1. Baggrund Der blev i perioden vedtaget en række besparelser på socialområdet vedr. børn og unge med handicap og voksne med særlige behov. Notatet redegør for besparelserne og udviklingen i udgifterne på området i perioden samt de mæssige konsekvenser heraf for aftaleenhederne. Forud for besparelserne blev der i 2009 vedtaget en genopretningsplan på handicapområdet. Genopretningsplanen imødegik behovet for en justering af serviceniveauet og en tilpasning af aktiviteten til de økonomiske rammebetingelser efter flere års stigende efterspørgselspres på ydelser fra handicapområdet og deraf følgende merforbrug i forhold til det afsatte. 2. Besparelser på socialområdet Der blev ved forliget for 2013 vedtaget en besparelse vedr. børn og unge med handicap på 0,45 mio. kr. Tabel 1: Budgetreduktion vedr. børn og unge med handicap Total Der blev ved forligene i årene endvidere vedtaget besparelser på området for voksne med særlige behov. Af de største poster kan nævnes besparelser på Misbrugscentret, hjemtagning af regionale, takstbesparelser og ændrede aktivitets til ældre udviklingshæmmede Besparelserne fremgår af tabel 2. 1

2 Tabel 2: Budgetreduktion vedr. voksne med særlige behov Total Besparelserne afspejler sig delvist i regnskabsresultatet for den pågældende periode: Tabel 3: Børn og unge med handicap og regnskab Oprindeligt Tillægsbe villinger Overførsel fra tidl. år Korrigeret Regnskab Resultat Årets resultat ekskl. overførsel fra tidl. år ,5-1,1 7,8 96,2 84,0 12,2 4, ,5-19,6 13,0 83,9 79,1 4,8-8, ,4-17,1 6,5 80,8 70,9 9,9 3, ,8 På børneområdet viser de reelle årsregnskaber ekskl. overførsler mindreforbrug i 2011 og 2013 på hhv. 4,4 mio. kr. og 3,4 mio. kr. samt et merforbrug på 8,2 mio. kr. i Merforbruget i 2012 skal ses i lyset af en reduktion på området, hvor der blev overført midler fra børn- til voksenområdet og afviklet gæld fra Overførslen af midler fra børne- til voksenområdet i havde til formål at tilpasse tet til forskydningen i aktivitet mellem de to områder. Mindreforbruget i 2011 og 2013 skal ses i lyset af køb af færre døgnpladser, billigere STU forløb og færre dyre enkeltsager. Mindreforbruget blev først og fremmest anvendt til gældsafvikling fra 2009 og tilbagebetaling af for meget opkrævet takst som følge af besparelser på aftaleenhederne. Tabel 4: Voksne med særlige behov og regnskab Oprindeligt Tillægsbe villinger Overførsel fra tidl. år Korrigeret Regnskab Resultat Årets resultat ekskl. overførsel fra tidl. år ,6 2,3 5,3 408,2 385,4 22,8 17, ,7-13,2 28,2 422,6 413,0 9,6-18, ,6 12,4 4,3 411,3 415,5-4,2-8, ,9 Når der på voksenområdet alene ses på de reelle regnskabsresultater ekskl. overførsler, afspejler regnskabsresultatet for 2012 og 2013 en række vanskeligheder med 2

3 implementering af besparelserne fra 2012 og frem. Dette skal særligt ses i lyset af udfordringer med implementering af besparelser på aftaleenhederne og dette i særlig grad på handicap/udsatte voksne og 2013 resulterede derfor i et merforbrug i forhold til tet svarende til hhv. 18,6 mio. kr. og 8,5 mio. kr. I det følgende ses nærmere på effekten af besparelserne på aftaleenhedernes økonomi afspejlet ved udvikling i terne fordelt på dag, handicap, psykiatri og udsatte voksne. Tabel 5: Årlig udvikling på aftaleenheder (p/l 2011) Budget t. kr. Tilbud B 2011 B 2012 B 2013 B 2014 Budgetudvikling Dag/voksen Ændring i pct Handicap Ændring i pct Psykiatri Ændring i pct Udsatte Ændring i pct I alt Ændring i pct Som det fremgår af tabellen er der i perioden gennemført en reduktion af aftaleenhedernes ter svarende til 20,9 mio. kr. for alle aftaleenheder under ét. Den største reduktion ses på handicapområdet, hvor reduktionen svarer til 20 % af 2011 tet. Reduktionen i aftaleenhedernes rammer afspejler til dels at der er sket en justering af serviceniveauet i dene, dels skyldes reduktionen ændringer i pladsforbruget særligt i forhold til døgnpladser og bo- efter servicelovens 104 og 108. Budgetreduktionen afspejles endvidere i takstniveauet, som illustreret i takstudviklingen på udvalgte i perioden jf. tabel 6 3

4 Tabel 6: Udviklingen i pladstal og takster på udvalgte (p/l 2008) Kategori Pladstal 2008 Pladstal 2014 Takst 2008 Takst 2014 Takstudvikling Harridslev boform Handicap % Harridslev bostøtte Handicap % Åbo Psykiatri % Hjørnestenen Udsatte % Ladegården boform Udsatte % Ladegården bostøtte Udsatte % I nedenstående tabel 7 illustreres udviklingen i Randers Kommunes nettoudgifter til voksne med særlige behov i perioden Som det fremgår af tabellen er de faldende ter på aftaleenhederne ledsaget af et tilsvarende fald i driftsudgifterne på socialområdet, både ved køb af egne pladser og ved køb af pladser uden for kommunen. På voksenområdet ses således et samlet fald i nettoudgifterne fra 418,3 mio. kr. i 2012 til 411,8 mio. kr. i Besparelserne har været fordelt forskelligt mellem målgrupperne. Samtidig skyldes variationen i besparelsesandel at der rent konteringsmæssigt er sket en række større omplaceringer mellem en række i perioden særligt vedr. socialpædagogisk bistand og bo efter servicelovens bestemmelser. Tabel 7: Nettoudgifter til voksne med særlige behov Nettoudgifter til voksne udsatte Samlede udgifter til udsatte borgere Egne Køb i alt Egne Køb i alt Egne Køb i alt priser Samlede udgifter til borgere med handicap priser Udsatte og handicap i alt Samlede udgifter til borgere med sindslidelse * priser Nettoudgifter til voksne i alt Note*) Udgift til borgere med sindslidelse 2011 indgår ikke i opgørelsen, idet området først overgik til Social og Arbejdsmarked i november I følgende oversigt ses udviklingen i Randers Kommunes udgifter på det specialiserede socialområde under ét sammenlignet med en række andre kommuner i Region Midt. Som det fremgår af oversigten er der generelt sket en opbremsning i udgifterne på det 4

5 specialiserede socialområde, hvor Randers kommune dog tegner sig for det største udgiftsfald i perioden. Tabel 8: Udgiftsudviklingen i udvalgte kommuner i Region Midt Regnskab pl/ 2011 (mio. kr.) Børn Voksne I alt Børn Voksne I alt Ændring i pct. Børn Voksne I alt Ændring i pct. Ændring i alt Aarhus , ,2-6,9 Horsens , ,0-1,5 Silkeborg , ,2-7,4 Viborg , ,4-12,6 Randers , ,3-15,3 3. Konklusion De vedtagne besparelser på området for børn og unge med handicap og voksne med særlige behov i perioden har medført en reduktion af aftaleenhedernes ter, hvilket i særlig grad gør sig gældende på handicapdene. Som følge af besparelserne ses endvidere et fald i nettoudgifterne for voksne med særlige behov, som også omfatter et udgiftsfald vedr. køb af uden for Randers Kommune. I er det i overvejende grad lykkes at tilpasse aktiviteten på voksenområdet til de nye rammebetingelser. Når der ses bort fra overførte mindreforbrug afspejler resultaterne i 2012 og 2013 imidlertid også udfordringer med at implementere besparelserne på aftaleenhederne og dette i særlig grad på handicapområdet. 5