STRUKTØR/BROLÆGGER EUX&EUD

Transkript

1 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 STRUKTØR/BROLÆGGER EUX&EUD Byggeri Side 1 af 29

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Organisation Information Eksamen Beskrivelse af prøveformer Regler for eksamensafvikling Sanktioner ved overtrædelse af regler Klager over eksamen Eksamensreglement for EUD-elever Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Fagenes formål og profil Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Grundfag formål og profil Valgfag formål og profil Struktur og indhold i undervisningsforløbet Faglige mål Faglige formål, indhold og opgaver Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Fagintegration Prøver og eksaminer Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer Løbende evaluering Afsluttende standpunktsbedømmelse Side 2 af 29

3 2.7.4 Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Grundforløbsprøven Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan Side 3 af 29

4 1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogiske didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Side 4 af 29

5 Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni Side 5 af 29

6 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Alle karakterer afgives efter 7-trinsskalaen. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). Side 6 af 29

7 1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/ Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Side 7 af 29

8 Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr af Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op hvert enkelte stykke papir, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. Side 8 af 29

9 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. Udebliver en elev fra eksamen uden grund, tæller det for et eksamensforsøg Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Er klageren under 18 år og ugift kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. Side 9 af 29

10 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Der er ingen adgangsbegrænsning på struktør og brolægger GF2 EUD & EUX. 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Til bedømmelse af grundforløbsprøven bruges censorer / skuemestre, der er godkendt af det lokale uddannelsesudvalg. Selve indholdet af undervisningen på GF2 fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Side 10 af 29

11 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Erhvervsuddannelsen til murer har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning, udførelse og kvalitetskontrol af alle arbejdsprocesser inden for murerfaget i overensstemmelse med fagets regler, normer og traditioner. 2) Kommunikation og samarbejde om byggeprojekter i alle faser med kunder, byggeledelse og kolleger inden for eget fag og tværfagligt, herunder forståelse og udfærdigelse af arbejdstegninger og anvendelse af it til planlægning og information. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet murer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 3. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter alle uddannelsens kompetencemål. Stk. 4. Uddannelsen udbydes med talentspor inden for fagområderne energi, restaurering, renovering og fliser. 2.2 Grundfag formål og profil BEK nr af 22/09/2014 Bilag 13 Matematik niveau F og C Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven grundlag for videre uddannelse. Side 11 af 29

12 Teknologi niveau F og C BEK nr af 22/09/2014 Bilag 18 Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. Hertil kommer anvendelsen af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og kunnen samt brugen af kommunikative færdigheder. Forståelsen opnås gennem konkret arbejde med at udvikle og fremstille produkter på baggrund af idegenerering, undersøgelse af kunders eller brugeres behov samt vurdering af produktet. Det konkrete arbejde i faget skal medvirke til opbygning af elevernes forståelse for den komplekse sammenhæng der er mellem samfundsudvikling, naturvidenskabelig viden, håndværksmæssig kunnen og teknologisk udvikling. Endelig er formålet, at eleverne får erfaringer med arbejdsmetoder, der giver kompetencer til at arbejde med problemorienteret projektarbejde. På C-niveauet har faget en speciel funktion i forhold til eux-uddannelsen, hvor faget kombinerer håndværkets betydning for produktudvikling og innovation med studierettede kompetencer. EUX: Matematik C: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven grundlag for videre uddannelse. Fysik C: Formålet med faget er at give eleverne indsigt i de fysiske principper og metoder, der danner grundlag for teknik og teknologi samt give forudsætninger for at kunne arbejde med fysikfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevernes forståelse af fysikkens betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. På C-niveau skal faget give eleverne erfaringer med anvendelse af centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenfaglige problemstillinger, herunder vekselvirkningen mellem teori og praksis. Arbejdet med faget skal udvikle elevens kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område samt bidrage til elevens almene kompetencer. Teknologi C: Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af Side 12 af 29

13 en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. Hertil kommer anvendelsen af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og kunnen samt brugen af kommunikative færdigheder. Forståelsen opnås gennem konkret arbejde med at udvikle og fremstille produkter på baggrund af idegenerering, undersøgelse af kunders eller brugeres behov samt vurdering af produktet. Det konkrete arbejde i faget skal medvirke til opbygning af elevernes forståelse for den komplekse sammenhæng der er mellem samfundsudvikling, naturvidenskabelig viden, håndværksmæssig kunnen og teknologisk udvikling. Endelig er formålet, at eleverne får erfaringer med arbejdsmetoder, der giver kompetencer til at arbejde med problemorienteret projektarbejde. På C-niveauet har faget en speciel funktion i forhold til eux-uddannelsen, hvor faget kombinerer håndværkets betydning for produktudvikling og innovation med studierettede kompetencer. 2.3 Valgfag formål og profil Der tilbydes 4 ugers valgfag i løbet af grundforløbet. Følgende valgfag tilbydes: Støttefag o Fag, der støtter elevens boglige og/eller praktiske læring. For eleven der har svært ved at nå målene for et eller flere fag i grundforløbet. Ekstra Matematik Ekstra AutoCad Bonusfag o Fag, der giver eleven mulighed for at fordybe sig særligt i faglige elementer og problemstillinger, herunder, herunder fag, der styrker elevens deltagelse i fagkonkurrencer f.eks. Skills. AutoCad Belægning Kloak Byggeteknik Erhvervsfag o Erhvervsfag 3 på niveau 2 Faglig dokumentation Formål og profil: Bekendtgørelse om grundfag, BEK nr af 22/09/2014 bilag 24 Faglig kommunikation Formål og profil: Bekendtgørelse om grundfag, BEK nr af 22/09/2014 bilag 25 Pædagogisk didaktiske overvejelser: Undervisningen i valgfagene tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogisk tilgang til eleverne. Den er primært praksisorienteret og ender i et færdigt/overskueligt produkt. Side 13 af 29

14 Bonusfag, støttfag eller erhvervsfag, tilrettelægges i samråd med klasselæreren så eleven opnår en differentieret undervisning. EUX har ikke valgfag. 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet 2.5 Faglige mål Kloakmodul Anvendelse af de almindeligste materialer og konstruktioner i bygge- og anlægsbranchen Symboler og tegningsstandarder, der anvendes i byggeriets tegninger Geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel samt deres anvendelse De almindeligste egenskaber, begreber og fagudtryk, herunder fysiske begreber, vedrørende belægninger, kloakering, beton og armering Arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og valg med henblik på at forebygge belastninger Arbejdsbeskrivelser og producenters produkt- og arbejdsanvisninger på dansk Udførelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram Samling og understøtning af huskloak af PVC-materialer Varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge vejledninger og arbejdstegninger Dokumentere, formidle og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater Side 14 af 29

15 Anvende faglige udtryk og begreber Vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren Matematik på F-niveau, bestået (Faglig regning) Eleven skal have færdigheder i at korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller en standard Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014 Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014 Belægningsmodul: Byggemodul: Anvendelse af de almindeligste materialer og konstruktioner i bygge- og anlægsbranchen Symboler og tegningsstandarder, der anvendes i byggeriets tegninger Måletekniske standarder, værdier og tolerancer Geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel samt deres anvendelse Regler for kvalitetskontrol De almindeligste egenskaber, begreber og fagudtryk, herunder fysiske begreber, vedrørende belægninger, kloakering, beton og armering Regler for afvanding af belægninger Værktøjer og maskiner til anlæg og konstruktion, el-afkortere, el-klippe-/bukkemaskiner, pladevibrator, boremaskiner med flere Geometriske metoder til at konstruere og kontrollere de almindeligste vinkler, trekanter, cirkler og firkanter i forbindelse med praktisk arbejde Betjening og afsætning af højder ved hjælp af nivelleringsinstrument Håndværktøj og transportabelt el-håndværktøj og vedligeholdelse af dette Opmåling og materialeberegning Arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og valg med henblik på at forebygge belastninger Sortering og bortskaffelse af byggeaffald Arbejdsbeskrivelser og producenters produkt- og arbejdsanvisninger på dansk Udførelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram Simple belægningsopgaver indeholdende afvanding til brønde Simple belægningsopgaver, herunder bearbejdning af belægningssten i beton og granit samt opbygning og komprimering af belægningsbunden Varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge vejledninger og arbejdstegninger Anvende faglige udtryk og begreber Vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren Vejen som arbejdsplads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige bestemmelser Eleven skal have færdigheder i at korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller en standard Anvendelse af de almindeligste materialer og konstruktioner i bygge- og anlægsbranchen Symboler og tegningsstandarder, der anvendes i byggeriets tegninger Side 15 af 29

16 Principper for bæredygtigt byggeri Forankring og afstivning af enkle konstruktioner De almindeligste egenskaber, begreber og fagudtryk, herunder fysiske begreber, vedrørende belægninger, kloakering, beton og armering Betonblandinger, massefylde, forskalling og betonstyrker/tryk, herunder afprøvning af tryk og trykstyrke Værktøjer og maskiner til anlæg og konstruktion, el-afkortere, el-klippe-/bukkemaskiner, pladevibrator, boremaskiner med flere Håndtegnede skitser Håndværktøj og transportabelt el-håndværktøj og vedligeholdelse af dette Arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og valg med henblik på at forebygge belastninger Sortering og bortskaffelse af byggeaffald Arbejdsbeskrivelser og producenters produkt- og arbejdsanvisninger på dansk Udførelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram Opstilling af en simpel forskallingskonstruktion, binding af armering samt udstøbning af in-situ beton og efterbehandling af in-situ betonoverfladen Korrekt udvælgelse og frasortering af afgrænsede materialer til enkle konstruktioner i forhold til opstillede kvalitetskrav Varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge vejledninger og arbejdstegninger Anvende faglige udtryk og begreber Vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren Dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav til opstilling af rulle- og bukkestillads El-værktøjets uoverensstemmelse med sikkerhedskrav Projektmodul: Opmåling og materialeberegning Identifikation af farer og ulykker før løsning af opgaver Teknologi på F-niveau Anvendelse af de almindeligste materialer og konstruktioner i bygge- og anlægsbranchen Sammenhængen i den samlede byggeproces og samarbejde mellem involverede faggrupper Symboler og tegningsstandarder, der anvendes i byggeriets tegninger Måletekniske standarder, værdier og tolerancer Regler for kvalitetskontrol Principper for bæredygtigt byggeri Regler for sortering og bortskaffelse af byggeaffald Gældende sikkerhedsregler i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver Forebyggelse af arbejdsbetingede belastningslidelser samt fysisk, kemisk-biologisk og psykosocialt arbejdsmiljø Håndtering af farlige stoffer Indholdet i en APV Forankring og afstivning af enkle konstruktioner Side 16 af 29

17 De almindeligste egenskaber, begreber og fagudtryk, herunder fysiske begreber, vedrørende belægninger, kloakering, beton og armering Håndtegnede skitser Opmåling og materialeberegning Identifikation af farer og ulykker før løsning af opgaver Arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og valg med henblik på at forebygge belastninger Udførelse af målfaste arbejdstegninger og projektionstegninger i et digitalt tegneprogram Medvirken ved udførelsen af almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder etablering, indretning og vedligeholdelse af byggepladsens forskellige velfærdsmæssige og produktionsmæssige installationer Simple belægningsopgaver, herunder bearbejdning af belægningssten i beton og granit samt opbygning og komprimering af belægningsbunden Vælge, begrunde og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation Planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces Samarbejde med andre om løsning af opgaver, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen Anvende innovative metoder i opgaveløsning Varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge vejledninger og arbejdstegninger Dokumentere, formidle og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater Anvende faglige udtryk og begreber Søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser Vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren El-værktøjets uoverensstemmelse med sikkerhedskrav Den færdige opgaves manglende opfyldelse af fastsatte kvalitetsmæssige krav 2.6 Faglige formål, indhold og opgaver Erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Planlægning og udførelse af de af samfundet til fagområdet almindeligt stillede opgaver i den forventede kvalitet og i henhold til love, regler og traditioner. Deltagelse i planlægning og udførelse af specialopgaver på fagområdet, herunder innovativt og problemløsende arbejde. Informationssøgning, valg af og vejledning om materialer, konstruktions- og montagemetoder samt faglig dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetskontrol. Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen. Planlægning og udførelse af arbejdet under hensyntagen til arbejdsmiljøet samt egen og andres sikkerhed. Planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for miljøet. Branchens karriereveje og videreuddannelser samt etablering af selvstændig virksomhed. Side 17 af 29

18 Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det speciale, jf. stk. 3, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: Anlægsstruktør. Bygningsstruktør. Brolægger. Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter alle uddannelsens kompetencemål. Stk. 5. Uddannelsen udbydes med talentspor i alle uddannelsens specialer. Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Motion og bevægelse Idrætsundervisningens bærende element er, at medvirke til, at fremme sundhed hos den enkelte elev, der kan understøtte motivation til læring. Der er ugentligt skemalagt motion/idræt hvor skolens fitnessrum eller mountainbikes er til rådighed. Du vil dagligt blive præsenteret og udfordret med motion i din undervisning. Du har adgang til bordtennis, basket net, fodbold m.v. Side 18 af 29

19 Kloakmodul 5 uger Kompetenceafklaring Screening Faglig regning Materialelære Arbejdsmiljø Boksopgaver Hovedkloakopgave Auto-cad Der bliver foretaget en kompetenceafklaring, hvor dine teoretiske kompetencer vil blive afklaret. Dine forudsætninger for struktør- brolæggerfaget bliver kortlagt ved nogle små praktiske opgaver og i samråd med din faglærer. Et evt. særligt behov for støtte afdækkes i denne uge. Vurdering fortages blandt andet på baggrund af din forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Den samlede vurdering bliver så din personlige uddannelsesplan Du skal løse opgavehæfte Faglig regning tilhørende rørlæggeruddannelsen Du skal løse afsnit Materialelære tilhørende rørlæggeruddannelsen Arbejdsmiljøundervisning i forhold til kloakarbejde vil være integreret i undervisningen Der øves praktikopgaver i kloakbokse med henblik på beståelse af rørlæggerprøve på 1. HF Der udføres kloakpraktikopgave med hovedledning samt tilløb fra huskloak Du introduceres for Auto-cad og løser opgaver, der relaterer til kloak Førstehjælp / brandbekæmpelse Du skal tilegne dig teoretiske og praktiske færdigheder, så du kan være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme Side 19 af 29

20 Du skal tilegne dig teoretiske og praktiske færdigheder, så du ved hvordan du skal forholde dig i tilfælde af brand og hvordan du ved simple hjælpemidler og metoder kan slukke mindre brande og hindre brandudbredelse Belægningsmodul 5 uger Nivellering / afsætning DS 1136 Materialelære Arbejdsmiljø Belægningspraktik Auto-cad Vejen som arbejdsplads Du lærer at anvende nivelleringsinstrument, føre målebog og lave linjenivellement. Du lærer afsætning af hus på galger ved hjælp af Pythagoras Du bliver præsenteret for DS 1136 og løser spørgsmål i forhold til denne. Praktikopgaver udføres i forhold til DS 1136 Du lærer om de gængse materialer indenfor belægning som kantsten, fliser og belægningssten Arbejdsmiljøundervisning i forhold til belægningsarbejde vil være integreret i undervisningen Du skal udføre fortovsopgave med fliser, kantsten Du løser opgaver, der relaterer til belægning Du får kurset Vejen som arbejdsplads Byggemodul 5 uger Betonteknologi Du lærer om cementtyper, miljøklasser, blandingsforhold etc. Armeringsteori Side 20 af 29

21 Du lærer om jerntyper, forankringslængder, dæklag og udtrækning af jern Traditionel forskalling Du bliver introduceret for trad. forskalling teoretisk samt udfører betonelement i praktik Systemforskalling Du bliver introduceret for systemforskalling teoretisk samt udfører opstilling af praktikopgave Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøundervisning i forhold til forskallingsarbejde vil være integreret i undervisningen Elementmomtage Med udgangspunkt i branchevejlednng fra BAR gennemgås elementmontage teoretisk Auto-cad Du anvender Auto-cad og løser opgaver, der relaterer til forskalling Stillads Du får kurset Rulle- bukkestillads Projektmodul 5 uger Planlægning Auto-cad Arbejdsmiljø Kvalitetssikring Materialeopmåling Du udfører aktivitetsplan for både teoretisk og praktisk projekt Du anvender Auto-cad og løser opgaver, der relaterer til projektopgaven Du laver risikovurdering i forhold til projekt, finder love og regler for området samt anviser arbejdsmiljørigtige løsninger Du udfører kvalitetssikringssystem for projektet med angivelse af kontrolpunkter og tolerancer Side 21 af 29

22 Du beregner materialeforbrug til prjektet Praktisk udførelse projektopgave Eksamen Certifikatfag Rulle/bukkestillads. Projektet udføres i praksis Du fremlægger dit projekt for faglærer samt ekstern censor Du vil opnå en viden om de relevante vejledninger, anvisninger og lovgivning, som er nødvendig for at opfylde arbejdstilsynets krav til opførelse af rulle- og bukkestillads. Du skal kunne opstille et rulle- og bukkestillads i praksis, så det lever op til lovgivningsmæssige krav. Vejen som arbejdsplads Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af stationære og bevægelige vejarbejder og medvirke til at øge trafiksikkerheden både for sig selv og kolleger som for andre trafikanters. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Du skal tilegne dig teoretiske og praktiske færdigheder, så du kan være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme. Du skal tilegne dig teoretiske og praktiske færdigheder, så du ved hvordan du skal forholde dig i tilfælde af brand og hvordan du ved simple hjælpemidler og metoder kan slukke mindre brande og hindre brandudbredelse. Eksamensprojekt Grundforløbsprøve. Det afsluttende eksamensprojekt en dokumentation af, at du har tilegnet dig de kompetencer, som du skal opfylde for at kunne starte på hovedforløbet. Du vil selv komme til at tilrettelægge og udforme et projekt hvor alle de elementer, du har været igennem på grundforløbet, vil indgå. Du vil selvstændig udforme et projekt, som du gennemarbejder teoretisk med arbejdstegninger og beregninger. Efterfølgende kommer du til at udføre opgaven i praksis. Hele aktiviteten afsluttes med en eksamen hvor du skal begrunde dine dispositioner undervejs i forløbet. Side 22 af 29

23 EUX Matematik C: I matematik C arbejdes der med blandt andet med færdigheder indenfor: Regnearter, reduktion af bogstavudtryk, brøker, potens og rødder. Derudover arbejdes der med at løse teoretiske og praktiske matematiske opgaver ved hjælp af matematiske modeller. Der undervises ud fra bogen: Teknisk Matematik af Preben Madsen fra Erhvervsskolernes Forlag. Undervisningen er hovedsageligt tavlebaseret, og meget af undervisningen er også tilrettelagt som individuel eller gruppebaseret træning og fordybelse. Formålet er, at styrke elevens regnefærdigheder og udvikle elevens matematiske sprog. Undervisningen tilrettelægges sådan, at den opbygger elevens evne til at handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. I matematik har vi omlagt en del af elevtiden til omlagt skriftlighed. Her træner eleverne regning med læreren, som fungerer som vejleder og bedømmer. Denne omlagte skriftlig udgør ca. 30 timer og er placeret på GF1, således eleverne kan bevare og udvikle deres matematikfaglighed fra grundskolen, inden de starter på C- niveau på GF2. Denne prioritering er gjort ud fra, at eleverne meget gerne skal vælge matematik A som valgfag på Hovedforløb 3, da dette er en forudsætning for at læse videre til ingeniør, hvis eleven på et senere tidspunkt skulle ønske dette. Fysik C: Fysik C er opbygget på en måde at eleverne fået indsigt på fagets principper, begreber og metoder, samt hvordan man anvender disse ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenproblemstillinger. I fysik C arbejder vi projektbaseret, og i hvert projektforløb bliver eleverne introduceret til det grundlæggende og relevante fysiske stof. Gennem forløbet bliver stoffet gradvist mere komplekst og tæt knyttet med deres EUD fag. Forløbet slutter med et tværfagligt projekt, hvor eleverne skal vise den viden, som de har opnåede og relatere dette til projektets problemstilling. Undervisning forgår primært efter flipped-classroom principper, hvor elever arbejder i grupper. De fysiske emner som er mest oplagte i forhold til at skabe synergi med elevernes erhvervsfaglige uddannelse er energi, varme og mekanik. Teknologi C: Teknologi har at gøre med proces, hvori der fremstilles et produkt med afsæt i at der er nogle problemer der skal løses. Starten er en teknologisk rejse tilbage i tiden med en selvvalgt teknologi som ledsager. Eleverne arbejder sammen i par undervejs for at skaffe sig viden og informationer om den valgte teknologi. Her lægges de første teknologi grundbegreber fast. I snævert samarbejde mellem flere fag, herunder den håndværksfaglige del, prøver eleverne for første gang i grupper at tage ansvar for at gennemføre et forløb med et faslagt tema og begrænsninger. De skal udforme forslag til løsninger af problem og vælge en løsning, der bliver til et konkret færdigt bud på løsning. Eksempelvis kunne det være at skaffe hensigtsmæssige shelters til hjemløse. De fremtidige udfordringer, der vil påvirke bygge og anlægsvirksomhed, danner rammen om det projekt der leder op til afslutningen at teknologi C forløbet og eksamen. De store temaer, klima, miljø og begræsningen af naturressourcer vil oftest være en del af rammen. Hvis det er muligt læner projekterne her sig op af de håndværksfaglige projekter der løber parallelt. Således kan problemorienterede produktudvikling have afsæt i en konkret håndværksmæssig virkelighed. Eleverne udfordres til at se på samfundsbetydende forhold og Side 23 af 29

24 inspireres til at beskæftige sig problemorienteret med disse. Der arbejdes med systematisk at skaffe sig viden, bearbejde denne og lade sig inspirere til produkter der kan medvirke til løsning af de skitserede problemer. Der arbejdes med konkret udformning af produktet og der arbejdes at dokumentere resultaterne i en rapport Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Mål og delmål fra struktør- brolæggerfaget, Jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør / bygningsstruktør / brolægger BEK nr. 207 af 08/03/2016 3, kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet er så bredt beskrevet, at alle mål er gennemgående i de 4 undervisningsmoduler Grundfag EUX Fagene på C-niveau: Målene i de enkelte undervisningslektioner tager udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1009: Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne. Underviserne udmønter disse målepinde i en naturlig progression, som danner afsæt for gennemførslen af undervisningen i det enkelte fag. Denne progression beskrives i Lectio, og er til enhver tid synlige for eleverne og offentlige tilgængelige Fagintegration Matematikundervisningen tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i uddannelsens øvrige fag i det omfang, der indgår matematikholdige opgaver i produktionen. Teknologi søges integreret med udgangspunkt i et produkt og et materiale som modsvarer elevens fagfaglige arbejde og der gives standpunkt i forhold til fagets mål. Teknologi fortsætter på hovedforløbet med afsluttende eksamen på E niveau. EUX På EUX arbejder vi i lærerteamet på at skabe sammenhæng og synergi mellem fagene. Dette gør vi på den måde, at vi finder fælles målepinde fra C-niveaufagene og erhvervsfagene. Disse målepinde lader vi C-niveaufagene varetage, i det vi er meget bevidste om, at eleverne senere skal løftes til B og A-niveau. På GF 2 skabes der fx denne sammenhæng i matematik, som også arbejder med nogle målepinde fra udvalgte erhvervsfag. Dette sker i tæt dialog mellem afdelingerne Learnmark Gymnasium og Learnmark TECH. Samtidig er det en målsætning, at C-niveau fagene, når det giver mening, skal tage sit afsæt i en erhvervsfaglig kontekst, og der udtænkes differentieringsprincipper ind i opgaverne, så eleverne kan knytte dem til deres egen specifikke erhvervsfaglige kontekst. Derudover arbejder vi på GF2 i C-fagene med to væsentlige projekter, hvor der ligeledes skabes en kobling med elevernes specifikke erhvervsfaglige uddannelse. Disse projekter skal styrke elevernes udvikling som EUXere: - Projekt Hobo, hvor der med afsæt i fagene Teknologi og Fysik arbejdes med at skabe shelters til hjemløse på nye og innoverende måder. Disse shelters bygges med principper fra elevernes erhvervsfaglige uddannelse. Side 24 af 29