Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne"

Transkript

1 Motorcykelulykker Baggrundsnotat 9% 8% 7% 6% 5% 4% Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne

2 Titel: Motorcykelulykker. Baggrundsnotat Udgivet: 18. september 2008 Forfatter: Henrik Værø Lay-out: Winnie Egevang Copyright: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Oplag: Kun net-udgave Udgiver: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Net ISBN: Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse Side 2 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

3 INDHOLD Sammenfatning 4 1 Indledning Havarikommissionens valg af motorcykelulykker som 6. tema Om dette notat Hvilke ulykker undersøges? Hvor kommer uheldsoplysningerne fra? 6 2 Nøgletal: Ulykker, personskader, køretøjer og udvikling over tid Dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcyklister Nyregistrerede motorcykler Bestand af motorcykler, knallert-45 og personbiler Risikomål 12 3 Hvor og hvornår forulykker motorcykler? MC-ulykker fordelt på de tidligere amter Vejudformning og by/land Byzone landzone Vejtype Måned Ugedag og time 20 4 Hvilke motorcyklister? Udvikling i motorcyklisternes alder Personskader pr. ulykke Motorcykelpassagerer Passagerernes køn og alder Kvinder og mænd på motorcykel Sprit i motorcykelulykker Sparsomme køretøjstekniske oplysninger i statistikken 32 5 Omstændigheder ved ulykkerne Motorcyklisternes modparter Uheldssituationer Lysforhold, vejr, føre og sigtbarhed Motorcyklisternes skader: arme og ben Skadesgrad, alder og hjelmbrug 46 6 Bilag med tabeller Tabeller til kapitel Tabeller til kapitel Tabeller til kapitel Tabeller til kapitel 5 60 Side 3 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

4 Sammenfatning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) igangsatte den 6. temaanalyse om motorcykelulykker den 1. marts I forbindelse med igangsættelsen har HVU fået udført nærværende statistiske analyse. Den beskriver en række analyser af motorcykelulykker udført alene ud fra statistisk materiale. Analyserne er udført ud fra officielle statistiske data om ulykkerne og skal supplere HVU s dybdeanalyser. I de seneste år har de alvorlige motorcykelulykker udgjort en stærkt stigende andel af alle alvorlige ulykker på de danske veje. Motorcyklisterne i ulykkerne er endvidere blevet op mod 15 år ældre i gennemsnit i de seneste års ulykker i forhold til for 20 år siden. Gennemsnitsalderen er ikke bare steget fordi flere midaldrende er blevet motorcykelejere, men i høj grad også fordi de unge næsten er forsvundet fra statistikken. Andelen af kvindelige motorcyklister i ulykkesstatistikken er steget fra 4-5 % sidst i 80 erne til 7-8 % i dag, men det er stadig mændene, der dominerer i statistikken. I forhold til bilulykker er motorcykelulykker karakteriseret ved, at det i højere grad drejer sig om hobby- og fritidstransport. Dette bekræftes af en højere andel ulykker i weekenderne, og af at motorcykelulykkerne i højere grad sker i dagslys, godt vejr og tørt føre. Endvidere er ulykkerne i meget høj grad sæsonbestemte, med næsten ingen ulykker i vintermånederne og mange i sommermånederne. Motorcykelulykkerne sker i særlig grad i vejkurver. En uforholdsmæssig stor del af ulykkerne sker desuden ved at modparten tilsyneladende overser motorcyklen; dels ved at undlade at overholde sin ubetingede vigepligt; og dels ved at modkørende foretager venstresving ind foran dem. I disse ulykker har motorcyklens hastighed stor betydning, men hvor ofte hastighedsforseelser er en afgørende faktor, kan kun belyses ved dybdeanalyserne. Mindst to tredjedele af alle personskader med motorcyklister er skader på arme og ben. Disse skader udgør kun ca. en fjerdedel hos alvorligt tilskadekomne bilister, hvoraf til gengæld en tredjedel har hovedskader. Kun en tolvtedel af de alvorlige personskader hos motorcyklister er registreret som hovedskader. En del alvorlige ulykkestyper sker relativt sjældnere med motorcykler end med andre transportmidler. Det drejer sig blandt andet om påkørsel af fodgængere, højresvingsulykker, frontalkollisioner og spiritusulykker. Side 4 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

5 1 Indledning Dette notat giver det statistiske billede af udviklingen i alvorlige ulykker med motorcykler i form af tabeller og figurer. De fleste af tabellerne er sat i perspektiv med korte tekster. 1.1 Havarikommissionens valg af motorcykelulykker som 6. tema Beslutningen om at undersøge motorcykelulykker som Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers (HVU s) 6. tema blev truffet i slutningen af Beslutningen blev truffet på grund af, at motorcykelulykkerne siden 2000 har udgjort en stigende andel i forhold til de øvrige ulykkestyper. En del af forklaringen på stigningen er sandsynligvis, at der er et stigende antal registrerede motorcykler. Dette bestyrker behovet for at sætte særlig fokus på denne ulykkestype. I 2007 var der et usædvanligt stort antal dræbte og tilskadekomne i motorcykelulykker, og det medførte stor medieopmærksomhed. Disse forhold har været væsentlige for beslutningen om at igangsætte undersøgelsen. Samtidig foreligger der ingen nyere danske undersøgelser af motorcykelulykker, og en HVUundersøgelse forventes derfor at kunne bidrage med ny viden om ulykkesomstændighederne og -årsagerne i betydeligt omfang. 1.2 Om dette notat HVU s temaanalyser går i dybden med et begrænset antal af en udvalgt type vejtrafikulykker. Det drejer sig om ulykker for hvert tema. Til brug for analyserne indsamles data på næsten alle tænkelige måder: tekniske undersøgelser af bl.a. køretøjerne, politioplysninger, vej- og omgivelsesdata, medicinske data og interviews af implicerede parter og vidner. De enkelte oplysninger, der indgår i analysen, fastslås med meget større sikkerhed end de statistiske oplysninger. Til gengæld gør det begrænsede antal analyserede ulykker, at analysens resultater normalt ikke kan generaliseres med hensyn til alle ulykker af den pågældende type. Nærværende analyse bygger derimod udelukkende på statistiske data. Det drejer sig først og fremmest om data fra vejman.dk, som er Vejdirektoratets primære tekniske database, og desuden tal fra Danmarks Statistik. I vejman.dk samles en stor del af de faktuelle oplysninger om de trafikulykker, som politiet registrerer. Det drejer sig for eksempel om sted og tid, vej-, vejr- og lysforhold, køretøjstyper, hastigheder, vigepligt, køremanøvre, ulykkessituation; førerens alder, køn, kørekort, tilskadekomst, brug af hjelm og sele samt spritpromille. Ulykkernes årsager og detaljerede hændelsesforløb registreres dog ikke, og det gør en lang række specielle omstændigheder heller ikke, hvis ikke der er oprettet koder og parametre for de pågældende omstændigheder på forhånd. Til gengæld foreligger oplysningerne for et stort antal ulykker, hvilket gør det muligt at udpege sammenhænge og mønstre i ulykkerne med større eller mindre statistisk sikkerhed. Side 5 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

6 En del af notatets figurer og tabeller viser tidsserier. Nogle viser udviklingen siden årtusindeskiftet og viser dermed de aktuelle tendenser. Andre figurer og tabeller viser udviklingen over mere end 20 år. At se på så lange tidsperspektiver giver blandt andet mulighed for at se udviklingstendenser på områder, hvor der sker så få uheld, at man ikke kan se en tendens over nogle få år. Det er hensigten, at nærværende analyse skal supplere HVU s temaanalyse. Den statistiske analyse kan give fingerpeg om mekanismerne i motorcykelulykkerne, og kan måske også give indikationer på, hvilke foranstaltninger der kan overvejes til nedbringelse af ulykkesantallet. Endelig kan den pege på markante forhold, som måske ikke kan forklares ud fra de statistiske data, men som netop kan belyses og give ny viden i den egentlige dybdeundersøgelse. 1.3 Hvilke ulykker undersøges? HVU har besluttet at analysere alvorlige ulykker med motorcykler indblandet. Alvorlige ulykker forstås her som ulykker, hvor der er dræbte eller hospitalsindlagte blandt de implicerede personer. Langt de fleste af de dræbte og alvorligt tilskadekomne er motorcyklisten selv. I nærværende analyse er det af praktiske grunde valgt at undersøge de motorcykelulykker, hvor politiet har indberettet dræbte eller alvorligt tilskadekomne. Det giver en lille forskel, idet ikke alle politiregistrerede alvorligt tilskadekomne indlægges på hospital. Denne forskel anses dog for ubetydelig i forhold til undersøgelsens værdi, konklusioner og relevans for temaanalysen. På grund af afgrænsningen og ulykkernes natur falder ulykkerne hovedsageligt i to forskellige grupper: den største gruppe, hvor personskaderne findes hos motorcyklisterne, og så en mindre gruppe, hvor det er en lettere modpart, især fodgængere og cyklister, der er dræbt eller alvorligt tilskadekommen. Der er også enkelte ulykker, som ikke falder klart i den ene eller den anden af de to grupper, men de er få. Se også figur 20. For at sætte de mange tal i perspektiv, er en stor del af opgørelserne sammenlignet med tilsvarende statistiske oplysninger om personbilulykker. I dette notat er summen af dræbte og alvorligt tilskadekomne kaldt alvorlige personskader. 1.4 Hvor kommer uheldsoplysningerne fra? Notatets statistik og analyser er baseret på de politirapporterede ulykker. Politiet optager rapport om en del af de trafikulykker, der kommer til deres kendskab. Det gælder først og fremmest ulykker, hvor personer er kommet til skade, hvor der er sket væsentlig materiel skade, eller hvor der er tale om en grov lovovertrædelse (hvis f.eks. en bil er kørt over for rødt). På baggrund af rapporten laver politiet en indberetning med de væsentligste uheldsoplysninger til Vejdirektoratet, som kontrollerer oplysningerne og lægger dem ind i Side 6 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

7 databasen vejman.dk, og det er oplysningerne fra denne database, som danner baggrund for analyserne. De personer, som er kommet til skade i et personskadeuheld, opdeles i dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. Denne opdeling er ikke nøjagtig den samme, som sygehusene bruger. For hvert personskadeuheld kan der godt være flere tilskadekomne. Personer, der dør senest 30 dage efter en ulykke, regnes som dræbte i statistikken. Der sker mange trafikulykker, som politiet ikke får kendskab til og derfor ikke kan optage rapport om. Ulykker med dræbte rapporteres dog altid, mens politiet kun indberetter omkring halvdelen af de alvorligt tilskadekomne. Oplysninger fra skadestuer og forsikringsselskaber indgår ikke i dette notat. Side 7 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

8 2 Nøgletal: Ulykker, personskader, køretøjer og udvikling over tid Denne del af notatet omhandler især tidsserier. Ulykkestal for 2007 er taget med, selv om de stadig var behæftet med en lille usikkerhed, da analyserne blev udført. 2.1 Dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcyklister Antallet af alvorlige personskader (dræbte og alvorligt tilskadekomne) er indtil de seneste år faldet nogenlunde jævnt. Ser man på motorcyklisternes andel af de alvorlige personskader, har den ligget stabilt mellem 5 og 6 % - lige indtil 2005 og 2006, hvor den pludselig lå højere, på 7 %, og i 2007, hvor den udgjorde næsten 9 % af alle alvorlige personskader. En så høj andel er ikke set tidligere. Denne nylige stigning i motorcyklisternes andel af de alvorlige personskader er en af de væsentligste årsager til, at HVU nu ser nærmere på motorcykelulykker. Figuren herunder viser udviklingen. Figur 1. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Side 8 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

9 2.2 Nyregistrerede motorcykler Danmarks Statistik har oplysninger om nyregistreringer af køretøjer, måned for måned. Figur 2 nedenfor viser udviklingen i den årlige tilgang af motorcykler. Tilgangen var stigende op gennem 90 erne, hvorefter den faldt, men de seneste år har tilgangen været langt større end på noget tidspunkt i den viste periode og tilgangen har været stærkt stigende siden Figur 2. Årlige nyregistreringer. Motorcykler Nyregistrerede motorcykler Figur 3 nedenfor viser årstidsvariationerne for nyregistrering for alle årene Side 9 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

10 Figur 3. Årstidsvariation for nyregistreringer af motorcykler Solgte motorcykler pr. måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 3 ovenfor viser for alle år, at nyregistreringerne ligger lavt om vinteren, men topper i forårsmånederne. Der bliver altså især købt ny motorcykel om foråret. De 3 største årgange 2005, 2006, 2007, er vist med fed streg. De er samtidig de 3 seneste årgange. For 2007 ses en voldsom og usædvanlig stigning i nyregistreringerne i december 2007 (fed orange streg). Stigningen skyldes efter alt at dømme, at der pr. 1. januar 2008 blev indført nye miljøkrav til motorcykler. Dette medførte, at en del motorcykler blev registreret af importørerne eller forhandlerne, inden de var solgt. 2.3 Bestand af motorcykler, knallert-45 og personbiler Siden 1993 er bestanden af motorcykler steget til langt over det dobbelte, fra til i Stigningen har været stærkest de seneste år med en årlig stigning på over 10 % i 2006 og Personbilsbestanden er til sammenligning kun steget med 26 % i perioden, fra 1,60 mio. til 2,02 mio. Knallert 45 blev indført i 1995 og nåede et foreløbigt maksimum på i Siden har tallet været faldende og var på i Bestanden af knallert-45 begyndte at falde på nogenlunde samme tidspunkt, som stigningen i antal motorcykler tog til. Side 10 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

11 Figur 4. Bestanden af motorcykler og knallert-45 i , opgjort pr. 1. januar Køretøjsbestand MC & knallert-45 motorcykler knallert Historiske data viser, at tal for motorcykelbestand kan være højere midt på året end pr. 1. januar, som de viste tal gælder. Til sammenligning var antallet af personbiler i 1993 på 1,60 millioner, og er steget 0-4% om året, så antallet i 2007 var 2,02 millioner. Den viste udvikling for motorcykler svarer til en årlig stigning på 3-8% frem til 2005, og en årlig stigning på 11-13% siden. Tallene for motorcykler og knallert-45, og også for personbiler, er vist i i tabelbilaget. Side 11 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

12 Tabel 1. Danske kommuner med flest hhv. færrest motorcykler pr indbyggere Kilde: Danmarks Statistik: Transport Marts Tal yderst til venstre er kommunenumre. Motorcykelejerskabet er størst i nogle af de jyske landkommuner, og lavest i hovedstadskommunerne. 2.4 Risikomål Et godt mål for, hvor farligt det er at køre på motorcykel, er skadesfrekvensen, typisk angivet i personskader pr. million kørte personkilometer. Desværre findes der ikke pålidelige oplysninger om det gennemsnitlige årlige km-tal for motorcykler. Tal fra Danmarks Statistik om trafikarbejdet bygger udelukkende på antal motorcykler og et skøn for de enkelte motorcyklers årlige km-tal (ca km), som ikke ajourføres. Til sammenligning har Danmarks Transportforskning 1 opgjort det samlede trafikarbejde med motorcykler i 1997 til 120 mio. km, hvilket fordelt på den daværende danske motorcykelpark på motorcykler svarer til lidt under km pr. motorcykel. Endelig peger salgsannoncerne for brugte motorcykler på en årlig kørsel på ca km. Se side Risiko i Trafikken Notat 9, Inger Marie Bernhoft. Side 12 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

13 Personskader i forhold til antal køretøjer Som nævnt tidligere kan man ikke dokumentere udviklingen i ulykkes- eller skadesfrekvens, da der ikke er pålidelige tal for motorcyklernes årlige km-tal. I stedet er ulykkestallene herunder opgjort i forhold til køretøjsbestanden. Risikoen udtrykt som alvorlige personskader pr køretøjer er for motorcyklister faldet til ca. en tredjedel i forhold til begyndelsen af 1990 erne dog ses en stagnation de seneste 4 år. Figur 5. Udvikling i alvorlige personskader pr køretøjer Alvorlige personskader pr køretøjer pr. år P.biler MC Kn Dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcyklister pr. år pr køretøjer. Tilsvarende tal for personbiler og knallert-45 er vist til sammenligning. Tallene omfatter kun personskader for personer på/i køretøjet. Som køretøjsbestand er brugt middel af bestand pr. 1. januar samme og efterfølgende år. Talværdier bag figuren ses i tabelbilaget. Tallene for personbil er lagt ind til sammenligning, men da personbiler ganske sikkert kører betydeligt flere km om året end motorcykler, er forskellen i skadesfrekvens (personskader pr. mio. kørte km) større end vist på figuren. Man kan altså ikke slutte ud fra figuren, at det kun er 3 gange så farligt at køre på motorcykel som at køre i bil. Hvis motorcyklerne kører lige så mange kilometer om året nu som tidligere, er kurven udtryk for en markant reduktion af risikoen ved at køre en given tur. Det kan dog ikke udelukkes, at der er sket en ændring, så det er ikke givet, at risikoen er reduceret så meget som vist på figuren. Knallert-45 ses at have haft en lignende udvikling. Side 13 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

14 Km-angivelser for motorcykler til salg De officielle tal for motorcyklers årlige kørsel har i de senere år ( ) været angivet til km. Ud fra disse kan det beregnes, at risikoen ved motorcykelkørsel er ca. 8 gange højere end for bilkørsel, for en tur af en given længde. Tallene for kørselsarbejde er som nævnt behæftet med stor usikkerhed og er ikke blevet opdateret i mange år, og de er efter al sandsynlighed alt for høje. Ud fra oplysninger om over motorcykler, som er annonceret til salg i maj 2008, er det opgjort, at motorcyklerne i gennemsnit årligt kører km. Denne fremgangsmåde giver altså et meget mindre km-tal end de officielle kilder. Ud fra denne opgørelse er risikoen ved motorcykelkørsel omkring 20 gange så høj pr. kørt km, som for bilkørsel. Opgørelsen findes i et internt, ikke publiceret notat, er ikke autoritativ og har flere potentielle fejlkilder, men vurderes alligevel at være nærmere sandheden end de aktuelle officielle tal. Ud fra kørselsarbejdet som fundet af Danmarks Transportforskning (se side 12) fås et endnu mindre km-tal, og dermed en endnu højere risiko pr. kørt km. Side 14 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

15 3 Hvor og hvornår forulykker motorcykler? I denne del af notatet beskrives de mønstre, der viser sig med hensyn til de steder og tidspunkter, hvor de alvorlige ulykker med motorcyklister sker. 3.1 MC-ulykker fordelt på de tidligere amter For at undersøge, om forekomsten eller udviklingen af motorcykelulykker udviser markante geografiske forskelle, er de alvorlige ulykker opdelt efter de tidligere amters afgrænsning. Figur 6. Geografisk fordeling af MC-ulykker sammenlignet med bilulykker MC-ulykker fordelt på amter 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% mc '01-'04 mc '05-'06 bil '01-'06 Kbh. Kom. Frb. Kom. Kbh. Amt Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøms Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Motorcykelulykkernes relative udvikling i de senere år ses ved at betragte ændringen fra mørkeblå til lyseblå. MC (år ) omfatter 931 ulykker (mørkeblå), MC (år ) omfatter 451 ulykker (lys blågrøn). Der er bilulykker (gul). Generelt er forskellene små. Motorcykelulykkerne fordeler sig geografisk ligesom bilulykkerne, og i det store hele har den geografiske fordeling ikke ændret sig de seneste år. Af de få forskelle, der alligevel ses, skal følgende fremhæves: Københavns Kommunes andel af landets motorcykelulykker er faldet i de senere år, fra over 8% i til under 6% i Side 15 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

16 På Fyn og i Roskilde Amt er der sket en relativ stigning; fra godt 8% til op mod 11 % på Fyn, og fra under 4 % til 5-6 % i Roskilde Amt. De øvrige amter udviser kun mindre ændringer, der ikke kan tillægges betydning, da de let kan skyldes tilfældigheder. Bilulykkernes andel er angivet med gule søjler. De amter, hvor den gule søjle er højere end de blå/grønne søjler, er bilulykkernes andel af det samlede landsdækkende antal bilulykker højere end motorcykelulykkernes andel af det samlede landsdækkende antal motorcykelulykker. 3.2 Vejudformning og by/land De alvorlige motorcykelulykker fordeler sig på vejnettet stort set som bilulykkerne med enkelte karakteristiske undtagelser. Figuren viser ulykkernes forekomst fordelt på vejudformning og på by-/landzone. Søjlerne er normerede, sådan at den samlede højde af søjlerne for motorcykler er den samme som for biler. Side 16 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

17 Figur 7. MC-ulykker fordelt på vejudformning og byzone. Bilulykker til sammenligning andel alvorlige ulykker 24% 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% +-kryds Vejudformning og byzone T-kryds Rundkørs. MC-by bil-by MC-land bil-land "Diverse" dækker stikryds, flettestrækninger, øvrige kryds, jernbaneoverskæring, anden vejtype, selvstændig sti, på eller under bro, samt ukendt vejoplysning. MC-tal er baseret på personskader, mens bil-tal er baseret på antal alvorlige ulykker; dette betyder dog intet for sammenligningen. Data er for år Udkørsel Kurve Lige vej Diverse De fleste uheld med motorcykel sker på lige vejstrækning. Det mest markante, som derudover fremgår af figuren, er, at motorcyklister forulykker væsentligt oftere i kurver end biler. Det gælder både i og uden for byer. Desuden fremgår, at motorcykelulykker i byzone ikke sker så ofte i 4-benede kryds, som tilfældet er for biler; mens motorcykelulykker i landzone sker hyppigere i T-kryds og ved udkørsler, end hvad tilfældet er for biler. Rundkørsler står kun for omkring 1% af ulykkerne men det ses alligevel, at i åbent land giver de oftere anledning til alvorlige ulykker for motorcykler end for biler. 3.3 Byzone landzone I en tidligere (upubliceret) HVU-opgørelse er det blevet undersøgt, hvilke forskelle der er mellem motorcykelulykker i by og på landet. De bagvedliggende data er ikke vist her, men de Side 17 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

18 vigtigste konklusioner fra opgørelsen er gengivet herunder. Undersøgelser omfatter motorcykelulykker fra med alvorlige personskader. I årene ses en tendens til en nedgang i antal ulykker i byen, mens ulykkerne på landet er konstant eller en smule stigende. Hele 47% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcyklister er forulykket i byzoneområde. Det er nogenlunde på linje med bilulykkerne, hvor byzoneandelen er 51%. Motorcykelulykkerne på landet er alvorligere end ulykkerne i by. Det ses af, at af de alvorlige personskader i landzone er 12% dræbte, men andelen kun er 6% i byer. Dette forhold genfindes i bilulykker og tilskrives forskel i hastighedsniveauet. Man kunne vente, at der var en større andel eneulykker på landet end i byzone, men den forskel er ikke ret stor (34% mod 28%). I højsommermånederne, især august, ses en kraftig stigning i antallet af motorcykelulykker på landet, mens der ikke er er en tilsvarende dramatisk stigning at se i byerne. Landzone står også for en ret markant stigning på ugens sidste tre dage, en stigning som heller ikke helt så udpræget ses i byzone. Ulykkernes fordeling over døgnet er dog den samme i by og på land. Med hensyn til sprituheld, vejr, føre og lysforhold er der ingen forskelle at se mellem ulykker i by og på landet. Af de forulykkede førere i byzone kørte 13% uden korrekt kørekort, mens det kun gjaldt for 8% af førerne på landet. Passagerer optrådte en smule hyppigere i statistikken på landet (8,4%) end i byer (5,6%). En mulig forklaring er, at der lidt oftere køres med passager uden for byerne end i byerne. Med hensyn til hjelmbrug er der ringe forskel mellem by og land - op mod 90 % af de forulykkede motorcyklister brugte ifølge politiet hjelm såvel i som uden for byer. Ser man på, hvilke slags skader, de tilskadekomne har fået, ses en overvægt af benskader på de forulykkede i byer. Øvrige skadetyper viser ingen særlige forskelle, bortset fra, at der er en overvægt af "flere forskellige skader" på de forulykkede på landet. Det hænger sandsynligvis sammen med den før nævnte højere skadesgrad. 3.4 Vejtype Blandt oplysningerne om hver alvorlig ulykke er en omtrentlig angivelse af den vejtype, ulykken er indtruffet på. Tabellen nedenfor viser fordelingen af de alvorlige ulykker på forskellige vejtyper, både motorcykelulykker og bilulykker. Side 18 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

19 Tabel 2. Alvorlige ulykker fordelt efter vejtype Ulykker med dræbte eller Motorcykelulykker Personbilulykker alvorligt tilskadekomne Antal Andel Antal Andel Motor- og motortrafikvej 59 4,2% 874 5,9% Rampe (til/fra motorvej o.l.) 14 1,0% 90 0,6% Anden vej med midterrabat ,8% ,8% Anden 1-sporet vej 54 3,8% 451 3,1% Anden 2-sporet vej ,6% ,2% Anden 3-eller-flere-sporet 63 4,5% 668 4,5% Ind-/udkørsel 6 0,4% 269 1,8% Øvrige gade-/vejtyper 29 2,1% 369 2,5% Uoplyst 9 0,6% 77 0,5% Sum ,0% ,0% Øvrige omfatter ensrettet vej, grusvej, fartdæmpet vej, opholds- og legeområde, gågade samt plads, havneterræn og lignende. År Omkring to tredjedele af alle alvorlige ulykker sker på almindelige 2-sporede veje. Andelen er lidt højere for alvorlige ulykker med motorcykler (71%) end for alvorlige ulykker med personbiler (67%). Yderligere % sker på veje med midterrabat bortset fra motorveje. Motor- og motortrafikveje står for ca. 6 % af alle alvorlige bilulykker, men kun ca. 4 % af de alvorlige motorcykelulykker. Denne forskel gælder både motorveje og motortrafikveje. Denne eneste anden større forskel mellem bilulykker og motorcykelulykker er, at mens næsten 2 % af bilulykkerne er noteret som sket i ind- eller udkørsel, gælder det kun lidt under en halv procent af de alvorlige motorcykelulykker. (Fra andre undersøgelser vides, at den reelle andel af ulykker i ind- og udkørsel er højere end de nævnte tal.) 3.5 Måned Motorcykling er en sæsonaktivitet. Det ses tydeligt på ulykkernes fordeling over årets måneder. Side 19 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

20 Figur 8. Årstidsvariation for alvorlige motorcykelulykker og personbilulykker 18% Årstidsvariation for alvorlige ulykker 16% 14% MC Personbiler 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec måned Data er for årene De 3 vintermåneder december, januar og februar står hver for under 1% af de registrerede alvorlige motorcykelulykker. Ulykkesaktiviteten stiger gennem forårsmånederne til 14-15% i maj, og dette niveau bibeholdes gennem sommeren til august, hvorefter aktiviteten falder i efterårsmånederne, symmetrisk og modsvarende stigningen i de tre forårsmåneder. Til sammenligning er vist årstidsvariationen for alvorlige bilulykker. Der er næsten ingen variation. 3.6 Ugedag og time Motorcykelulykkerne fordeler sig lidt anderledes over døgnets timer end bilulykker. De fordeler sig også anderledes over ugens dage. Men når man ser på både døgnets timer og ugens dage, får man et mere nuanceret billede. Figuren herunder viser den relative forekomst af alvorlige ulykker med henholdsvis motorcykel og bil gennem ugens timer. Side 20 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

21 3,5 3,0 2,5 mc bil Figur 9. De alvorlige personskaders variation over døgnet og ugen. Motorcyklister og bilister Tidspunkt på dag og uge 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag De lodrette inddelinger lige over ugedagen markerer kl. 12. De øvrige markerer kl. 00/24. Opgørelsen er gjort i 3-timers-intervaller. Den vandrette inddeling ud for 1,0 markerer gennemsnittet for motorcyklister hhv. bilister. Gælder Figuren viser antallet af alvorlige personskader med motorcykler hhv. biler fordelt over ugens timer. Kurverne er normerede, sådan at begge kurver gennemsnitligt viser 1,0. Begge kurver viser, at de fleste ulykker sker om eftermiddagen (kl ), og færrest sker om natten. Bilulykkerne udviser på hverdage en mindre top om morgenen kl. 6-9, efterfulgt af et fald kl Motorcyklisterne ligger generelt lavere om morgenen, og på hverdage også om formiddagen. Hos motorcyklisterne er der en svag, men entydig, tendens til, at de daglige toppe i ulykkestal stiger hen gennem ugens hverdage; fra 1,6 gange gennemsnittet mandag eftermiddag til 2,9 gange gennemsnittet fredag eftermiddag. En sådan variation ses slet ikke for bilulykkerne, hvis toppe ligger på 2,0-2,2. Fredagstoppen kan være et udtryk for øget fritidskørsel, men den øvrige stigning hen over ugen er der ingen oplagt forklaring på. Mønsteret i weekenderne adskiller sig fra hverdagene, men ikke på samme måde for motorcykler som for biler. For motorcykler stiger niveauet lørdag og søndag eftermiddag, så der her sker flere ulykker end på hverdagseftermiddage. Om natten falder niveauet ned til næsten ingenting. For biler er det omvendt: ulykkesniveauet om dagen er behersket; lavere end på hverdage, mens niveauet natten til lørdag og natten til søndag er højere end de øvrige nætter. Disse forskelle kan forklares med, at kørsel på motorcykel i højere grad er hobby/fritid end bilkørsel. Side 21 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

22 4 Hvilke motorcyklister? Denne del af notatet beskriver forskellige karakteristika ved de motorcyklister, der har været impliceret i ulykker med alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer. 4.1 Udvikling i motorcyklisternes alder Udvikling i dræbte motorcyklisters alder De dræbtes motorcyklisters gennemsnitsalder lå midt og sidst i 20 erne frem til 1996; herefter skete et forholdsvis brat skift, og gennemsnitsalderen har siden ligget omkring 35 år, med en svagt stigende tendens. Til sammenligning har de dræbte bilister i perioden haft en omtrent uændret gennemsnitsalder på omkring 41 år. Udviklingen kan altså beskrives som, at motorcyklisterne i de senere år er kommet til at ligne bilisterne langt mere, hvad angår gennemsnitsalder for dræbte. Figur 10. Udvikling i dræbtes gennemsnitsalder 45 Dræbte motorcyklisters og bilisters alder personbil MC Udvikling i forulykkede motorcyklisters alder Endnu klarere er denne alderstendens på de næste figurer, hvor alle motorcyklister i alvorlige ulykker er med. Det ses, at gennemsnitsalderen i løbet af 22 år er steget 14 år, fra 24 år omkring 1985 til 38 år omkring Stigningen har været omtrent jævn over årene, hvor den kraftigste aldersstigning var i perioden Side 22 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

23 Denne meget markante udvikling viser altså, at det er en helt anden gruppe mennesker, der forulykker på motorcykel i dag, end det var i 80 erne og starten af 90 erne. Figur 11. MC-førere med og uden alvorlig personskade. Udvikling i gennemsnitsalder 45 Udvikling i implicerede MC-føreres alder gennemsnitsalder dræbte og alv. tilsk. uskadte og let tilsk Figuren omfatter kun førere i ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne. Den blå kurve omfatter personer, mens den grønne kun omfatter personer - i de seneste år kun ca. 20 personer om året. Den grønne kurve (uskadte og let tilskadekomne) har derfor større statistisk usikkerhed, hvilket forklarer den større variation fra år til år. En mindre del af de alvorlige motorcykelulykker er med uskadte eller let tilskadekomne motorcykelførere, men hvor enten motorcykelpassageren eller modparten er alvorligt tilskadekommen eller dræbt. Disse motorcykelførere (grøn kurve) har en aldersudvikling, der følger de alvorligt tilskadekomne og dræbte, men er gennemsnitligt ½-1 år yngre. Udvikling i aldersfordeling dræbte og alvorligt tilskadekomne MC-førere De foregående opgørelser viser udviklingen i gennemsnitsalder blandt de dræbte og tilskadekomne motorcyklister. Et gennemsnit er en forsimpling, der ikke fortæller meget om fordelingen. Herunder gives et mere nuanceret billede af, hvordan de forskellige aldersgrupper har været repræsenteret i motorcykelulykkerne i de seneste godt og vel 20 år. Side 23 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

24 Figur 12. Udvikling i alvorlige personskader blandt motorcykelførere fordelt på alder dræbte + alv. tilsk. pr. år Udvikling med aldersfordeling Figuren viser, at de lidt ældre motorcyklister (over 34 år) står for en stigende del af de alvorlige personskader. Figuren viser dog også noget andet og måske overraskende, nemlig at den vigtigste grund til, at gennemsnitsalderen er steget, er, at antallet af alvorlige personskader blandt unge motorcyklister under 25 år er faldet betydeligt; fra næsten 400 om året midt i 80 erne, til kun om året i de senere år. På den næste figur er søjlerne for de enkelte periode normeret, så den relative fordeling af aldersgrupperne illustreres. Her kommer det tydeligt frem, at de lidt ældre motorcyklister er kommet til at fylde mere i uheldsstatistikken. Side 24 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

25 Figur 13. Udvikling i den relative aldersfordeling af de alvorlige personskader blandt motorcykelførere dræbte + alv. tilsk 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udvikling i aldersfordeling Figuren illustrerer det samme som den foregående figur; blot er hver årgangsgruppe normeret til 100 %, så den relative aldersfordeling lettere kan aflæses. Det fremgår, at de åriges andel af de alvorlige personskader er faldet fra over 70 % til under 20 %. Foruden at der formentlig har været et markant fald i de unges motorcykelejerskab og -kørsel, kan det også have medvirket til udviklingen, at der er kommet restriktioner for, hvor store motorcykler unge personer må køre på. De over-34-åriges andel er steget fra ca. 8 % til over 50 % i perioden. Midtergruppen, de årige, har fastholdt en andel mellem 25 % og 35 % i hele perioden siden Gennemsnitsalderen for dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcykelførere er omtrent den samme som for de øvrige førere. Det må derfor antages, at også aldersfordelingen er omtrent den samme. 4.2 Personskader pr. ulykke Der er gennemsnitligt 1,12 alvorlige personskader i hver alvorlig motorcykelulykke. De 1,12 fordeler sig med omkring 1,0 på motorcyklen og 0,12 hos modparten. Denne fordeling har været ret konstant i en lang årrække. På motorcyklen er der gennemsnitligt 0,88 førere og 0,11 passagerer, der får alvorlig personskade i disse ulykker, men denne fordeling har ændret sig gennem årene. Antallet af passagerer er gået ned. Side 25 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

26 Figur 14. Alvorlige personskader pr. ulykke fordelt på fører, passager og modpart 1,2 Alvorlige personskader pr. alvorlig ulykke 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Modparter MC-passagerer MC-førere 0, Figuren omfatter alvorlige motorcykelulykker, dvs. ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne og med en motorcykel indblandet. 4.3 Motorcykelpassagerer Som det ses på ovenstående figur, har det gennemsnitlige antal alvorlige personskader hos motorcykelpassagererne været faldende gennem de seneste par årtier, mens tallet for førere er steget tilsvarende. For at se tendensen for passagerer tydeligere, er den vist for sig selv i nedenstående figur. Side 26 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

27 Figur 15. Alvorlige personskader på MC-passagerer pr. alvorlig MC-ulykke 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 MC-passagerer alvorlige personskader pr. ulykke 2007 Alvorlige personskader omfatter dræbte og alvorligt tilskadekomne. Sidst i 1980 erne var der i gennemsnit 0,15 dræbte eller alvorligt tilskadekomne motorcykelpassagerer for hver alvorlig motorcykelulykke. Siden 1999 har der kun været halvt så mange. Samme udvikling går igen i forholdet mellem alvorlige personskader hos førere henholdsvis passagerer, som er vist i figuren herunder, sammen med antal alvorlige personskader for de to grupper. Figur 16. Dræbte og alvorligt tilskadekomne førere og passagerer på motorcykel Antal dr. + alv. tilsk Udvikling i antal mc-passagerer Førere Passagerer % passagerer % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Andel passagerer Dræbte og alvorligt tilskadekomne førere vs. passagerer på motorcykel. Side 27 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

28 Udviklingen ses som et udtryk for, at andelen af passagerer på motorcykler er reduceret i perioden. Det kan dog ikke udelukkes, at der også har været en ændring af de indbyrdes risikoforhold mellem fører og passager, så det relativt set er blevet sikrere at være passager. 4.4 Passagerernes køn og alder Motorcykelpassagererne fylder ikke så meget i statistikken, og de observerede år-til-år variationer kan ofte være udslag af rene tilfældigheder. For at se eventuelle tegn på tendenser, er der i tabellen herunder samlet data for flere år. Tabel 3. Dræbte og alvorligt tilskadekomne motorcykelpassagerer MC-passagerer Antal dræbte og alv. tilsk. Gennemsnitsalder Andel kvinder Børn pr. år under 15 år (71 pr. år) 22,6 45% 2, (29 pr. år) 24,4 55% 2, (17 pr. år) 30,9 63% 2,1 De alvorligt tilskadekomne passagerers gennemsnitsalder har haft en stigende tendens, om end ikke så markant som for førerne. Også andelen af kvindelige passagerer (dræbt eller med alvorlig personskade) ses at have været stigende. Antallet af tilskadekomne børn har været ret lavt i hele perioden, og der kan ikke ses nogen tendens. 4.5 Kvinder og mænd på motorcykel Andelen af kvinder i de alvorlige personskader på motorcykel har generelt været stigende siden De sidste år er der dog sket et fald i andelen af kvinder både hvad angår førere og passagerer. På figuren herunder ses, at stigningstakten har været omtrent den samme for førere og passagerer om end niveauet for kvindelige førere har været meget lavere. Side 28 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

29 Figur 17. Udvikling i andel kvinder, fordelt på førere og passagerer Førere 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Kvinder blandt dræbte og alv. tilsk Andel kvinder blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne på motorcykel. 100% Tallene varierer en del fra ét år til det næste. Viser man udviklingen som på figur 17, så ses det, at den langsigtede udvikling for dræbte og tilskadekomne har været en fordobling på 20 år: fra 4% til 8% kvindelige motorcykelførere, og fra 40% til næsten 80% kvindelige passagerer. Figuren peger dog på, at udviklingen måske er vendt i de seneste år. På bare 2 år er andelen af dræbte og alvorligt tilskadekomne kvinder på motorcykler faldet: førerne fra 8% til 4%, og passagererne fra ca. 80% til ca. 50%. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Passagerer Side 29 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

30 Figur 18. Dræbte og alvorligt tilskadekomne: Udvikling i andel kvinder, fordelt på motorcykler og biler 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Andel kvinder blandt dræbte og alv. tilsk. - motorcykel og bil Bilfører Bilpassager MC-fører MC-passager 0% Dræbte og alvorligt tilskadekomne Bemærk, at figuren ikke fortæller om modparter eller om uskadte og let tilskadekomne. Den angiver dermed ikke nødvendigvis den faktisk forekommende kønsfordeling i trafikken. På denne figur er stigningen i andelen af kvindelige motorcykelførere (blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne) ikke så tydelig, selv om der som ovenfor vist næsten er tale om en fordobling. Til gengæld ses det, at andelen af kvindelige bilister (blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne) har været let stigende, fra omkring 28% sidst i 80 erne til ca. 32% fra omkring årtusindeskiftet. Andelen af kvindelige (dræbte og alvorligt tilskadekomne) passagerer er i samme størrelsesorden for biler og motorcykler, men mens andelen som sagt har været stigende for mc-passagerer, har den været omtrent konstant for bil-passagerer. Dog ses i de seneste år en tendens til nedgang ligesom for motorcykelpassagerer. Det mest slående ved figuren er dog den store forskel i andelen af kvindelige førere. Mens omkring en tredjedel af de dræbte og alvorligt tilskadekomne bilførere var kvinder, er det for motorcyklister færre end hver tiende i 2007 var det kun én ud af 25. Side 30 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

31 4.6 Sprit i motorcykelulykker Udvikling i dræbte motorcyklister og sprit For de dræbte i trafikken er der ret pålidelige oplysninger om påvirkethed af alkohol. En opgørelse af dræbte motorcyklister for de seneste 20 år ser ud som vist i nedenstående tabel og figur. Tilsvarende er vist for førere af personbil. Tabel 4. Dræbte motorcykel- og personbilførere og sprit Motorcykelførere Personbilførere År Heraf Andel Heraf Andel Antal påvirkede påvirkede Antal påvirkede påvirkede % % % % % % % % Ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne. År For år siden var en tredjedel af alle dræbte motorcykelførere spirituspåvirkede, hvilket er en højere andel, end hvad man kunne se hos dræbte personbilførere. I de seneste 10 år har billedet været helt anderledes for motorcyklister. Andelen af sprituspåvirkede blandt de dræbte motorcyklister har kun været halvt så stor, og er blevet væsentligt lavere end for personbilførere, som ikke har haft nogen særlig reduktion. Figur 19. Dræbte motorcykel- og personbilførere og sprit andel af førere med sprit i alvorlige ulykker 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udvikling i sprit hos førere MC-førere Personbilførere Ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne Side 31 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

32 Alvorlige motorcykelulykker med sprit I perioden registrerede politiet alvorlige motorcykelulykker med i alt 133 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Af samtlige involverede motorcykelførere var 120 spirituspåvirkede. I de ulykker, hvor en motorcyklist var påvirket, var der i alt 22 dræbte og 115 alvorligt tilskadekomne. Ulykker med påvirkede motorcykelførere stod dermed for % af alle dræbte og 8,5 % af de alvorligt tilskadekomne i motorcykelulykkerne. I samme periode registrerede politiet alvorlige personbilulykker med i alt dræbte og alvorligt tilskadekomne. Af samtlige involverede personbilførere var spirituspåvirkede. I de ulykker, hvor en personbilfører var påvirket, var der i alt 355 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Ulykker med påvirkede personbilførere stod dermed for 24 % af alle dræbte og 13,3 % af alle alvorligt tilskadekomne i personbilulykkerne. Man kan herudfra konkludere, at sprit spiller en noget mindre rolle i de alvorlige motorcykelulykker end i de alvorlige bilulykker. Tabel 5. Ulykker med sprit hos førere i alvorlige ulykker Alvorlige ulykker med: MC Personbil Alvorlige ulykker i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Ulykker med sprit: Påvirkede førere Dræbte Alvorligt tilskadekomne Påvirkede pr. alvorlig ulykke 0,087 0,134 Dræbte, andel sprit 16,5% 24,1% Alvorligt tilskadekomne, andel sprit 8,5% 13,3% MC: alvorlige ulykker med MC indblandet. Personbil: alvorlige ulykker med personbil indblandet. Alvorlig ulykke: ulykke med dræbte eller alvorligt tilskadekomne. 4.7 Sparsomme køretøjstekniske oplysninger i statistikken De tilgængelige statistiske ulykkesdata fortæller kun meget lidt om de involverede køretøjer. Det fremgår ikke af de statistiske oplysninger, om der er tale om stor eller lille motorcykel, eller hvilken motorcykeltype der i øvrigt er tale om. Det havde ellers været interessant i den udstrækning, der er forskel på de forskellige typers præstationer, køreegenskaber og på lovgivningen omkring typerne. Side 32 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

33 Om et lille antal implicerede motorcykler fremgår det, at de har sidevogn eller anhænger. Det drejer sig om 1 % (14 af de implicerede i årene ). De fleste af de 14 er med sidevogn, men antallet er så lille, at det ikke er anset for interessant at undersøge denne gruppe nærmere. Desuden fremgår det, at der var lygtefejl eller manglende lygteføring på 20 implicerede motorcykler (ca. 1½ %), mens lygteføringen var korrekt på (84 %). For de resterende implicerede er der ikke indberettet oplysninger om lygteføring eller lygtefejl. Andre køretøjstekniske forhold som for eksempel egenvægt, bremsefejl, dækfejl, manglende reflekser eller ulovlige tekniske ændringer fremgår ikke. Oplysninger om motorcyklernes antal stammer fra Danmarks Statistik. Nogle få yderligere oplysninger om køretøjerne findes dog også hos Danmarks Statistik (fra notatet Transport 2005) og opsummeres herunder: Motorcyklerne er blevet tungere. Små motorcykler på op til 150 kg udgjorde en noget mindre andel i 2005 end i 1990, mens motorcyklerne med en egenvægt kg til gengæld udgjorde en større andel; 72 % i Til sammenligning vejer næsten alle knallert-45 under 100 kg. Motorcyklerne er blevet ældre. I 1990 var 30 % af motorcyklerne ældre end 14 år. I 2005 var denne andel steget til 58 %, og gennemsnitsalderen var 21,2 år. Side 33 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

34 5 Omstændigheder ved ulykkerne Opgørelserne i denne del af notatet bygger på motorcykelulykker med alvorligt tilskadekomne eller dræbte. I de fleste ulykker er det motorcyklisten (-erne), der er den (de) tilskadekomne, men i 5-6 % af de alvorlige ulykker er der ikke personskade på motorcyklisten kun på modparten. 5.1 Motorcyklisternes modparter I perioden registrerede politiet motorcykelulykker med dræbte og/eller alvorligt tilskadekomne. I 1286 af ulykkerne var det alene motorcyklisten(-erne), der kom til skade. I 77 ulykker var det alene modparten (altså ikke-motorcyklister), der blev dræbt eller kom alvorligt til skade, og i 19 ulykker var der alvorligt tilskadekomne og/eller dræbte blandt både motorcyklister og andre. Figur 20. Antal motorcykelulykker med alvorlig personskade blandt motorcyklister Motorcyklister Andre De 19 i fællesmængden er antal ulykker hvor både motorcyklist og modpart er dræbt eller alvorligt tilskadekommen. Tallene er for årene Ulykker hvor motorcyklens modpart er den tilskadekomne Motorcyklisterne udgør mere end 90% af de dræbte og tilskadekomne i de alvorlige ulykker med motorcykler. Hvem er de andre dræbte og tilskadekomne? Side 34 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

35 Tabel 6. Alvorlige personskader i motorcykelulykker fordelt på transportmiddel Modpart Dræbte Alv. tilsk. Bil 4 (3) 26 (11) Varebil 0 3 Lastbil 0 1 Motorredskab 0 1 Knallert Knallert (2) Cyklist 1 24 Fodgænger 5 20 Ikke-MC ere i alt 12 (3) 90 (13) Motorcyklister 121 (4) (94) Alle 133 (7) (107) Tallene i parentes angiver, hvor mange heraf som er passagerer. Hvor der ikke er et tal i parentes, er alle førere. År Hvilke trafikantgrupper er modpart? Hvem kolliderer med motorcykler? En del af ulykkesmønsteret er en beskrivelse af, hvilke trafikantgrupper der er involveret i ulykker med motorcykler. Til sammenligning er uheld med personbil også angivet i figuren. Figur 21. Modparter i ulykker med MC, og med personbiler til sammenligning 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Personbil o.l. Varebil Lastbil, bus Traktor m.v. MC Knallert Cykel mod MC mod p.bil Ud fra ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne, år Procenterne summerer til lidt over 100%, da nogle ulykker har flere modparter. Fodgænger Ingen modparter Side 35 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

36 Personbiler er modpart i over halvdelen af de alvorlige motorcykelulykker, men kun i omkring en tredjedel af ulykker med personbiler. Motorcyklerne har ingen modpart i omkring en femtedel af alle ulykkerne, mens det kun gælder en ottendedel af alle bilulykker med alvorlige personskader. Den højere andel af alvorlige ulykker uden modpart for motorcyklister kan tilskrives vælteulykker. Traktorer m.v. optræder som modpart i kun 2% af MC-ulykkerne, men det er alligevel omkring 4 gange så ofte som i personbil-ulykker. Det kan både hænge sammen med, at motorcykler lettere overses, når traktorer svinger ind på eller krydser en vej, og med at motorcyklister er mindre beskyttede, når ulykken mod de meget hårde maskiner sker. Motorcykler optræder som modpart i 4,5% af bilulykkerne, men kun i 1,8% som modpart til en anden MC. En mulig forklaring er, at bilister relativt ofte overser motorcyklister i trafikken, mens motorcyklister på baggrund af egen erfaring er bedre til at opdage og reagere på andre motorcyklister i trafikken, og derfor ikke kolliderer så ofte. Knallerter, cyklister og fodgængere optræder 5-7 gange hyppigere som modpart til personbiler end til motorcykler. Det er en stor forskel, og der er ikke fundet nogen oplagt forklaring på den. Påkørte genstande o.l. I en del trafikulykker spiller genstande på eller uden for kørebanen en rolle. Det er næppe alle genstande, der kan have spillet en rolle i de registrerede ulykker, som er registreret, men det forudsættes alligevel, at sammenligningen mellem motorcykler og personbiler er gyldig. Side 36 af 68 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Volker Nitz Dækbranchen Danmark

Volker Nitz Dækbranchen Danmark Volker Nitz Dækbranchen Danmark En verden i forandring eller??? Den halve sandhed Opsummering af året 2015 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2008 Færdselsuheld 2008 Road traffic accidents Færdselsuheld 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 76. årgang Oplag: 300 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Foreløbige ulykkestal december 2015

Foreløbige ulykkestal december 2015 Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 2000

1. Færdselsuheld med personskade 2000 7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Årsrapport 2004 April 2005 Titel: Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2005 Redaktion: Foto: Layout: Copyright:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 1 Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Tilskadekomne ved trafikulykker i 2005 Der blev i 2005 behandlet 4.805 tilskadekomne personer

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 128 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3 Titel: Højresvingsulykker med

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige 2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 75. årgang Oplag: 325 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere