PÆDAGOGISK HÅNDSRÆKNING. skolereformen. Middelfart Kommune. udkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGISK HÅNDSRÆKNING. skolereformen. Middelfart Kommune. udkast"

Transkript

1 PÆDAGOGISK HÅNDSRÆKNING til skolereformen i Middelfart Kommune udkast 1

2 Indhold Forord 3 Introduktion 4 Vision 5 1. De skolepolitiske mål 6 Samarbejde på tværs 8 Understøttelse af læring Folkeskolereformen 13 Udvikling af undervisning og læring 13 Trivsel og inklusion 18 Elevplan og evaluering Skoleårets planlægning 25 En længere og mere varieret undervisning 25 Ledelse, organisation og samarbejde Den Åbne Skole 34 Understøttende undervisning 36 Læring i bevægelse 43 Lektiehjælp og faglig fordybelse En bedre udskoling 49 Uddannelsesparathed 50 Valgfag En ny Folkeskole klar til forandring 56 Nye kompetencer 56 Nye fysiske rammer Processen bag Pædagogisk håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune. 63 2

3 Forord Pia & Lygager (nyt forord) I Middelfart Kommune har vi en god folkeskole. På den enkelte skole i kommunen er der i dag en læringskultur, hvor mange aspekter af undervisning og læring afprøves, og hvor der er etableret kontakt til det lokale nærmiljø. En kontakt, der hele tiden søges udvidet og hvor materielle læringsrum tænkes ind som et væsentligt og bidragende element i forhold til god undervisning og læring. Således har ledelsen på den enkelte skole løftet opgaven med at skabe en god udelt skole, hvor inklusions- og helhedstanken hele tiden er søgt adresseret og løst. Folkeskolen i Middelfart er vant til at løfte store udfordringer og de professionelle medarbejdere spiller en central rolle i forhold til at implementere teori og praksiserfaringer i skolens hverdag og udvikle folkeskolens liv og barnets hele liv. Læsestrategien er et godt eksempel på, hvordan der i Middelfart kommune allerede med succes er arbejdet med klare læringsmål. For at dette fortsat skal lykkes, er det af stor betydning at folkeskolens fagpersonel er med til at svare på, hvordan arbejdet med folkeskolereformen kan lykkes. Derfor har Middelfarts samlede ledelsesgruppe i folkeskolen i samarbejde med Byråd, skolebestyrelserne, medarbejderne og det fælles elevråd bidraget til at konkretisere de forskellige tiltag i folkeskolereformen og givet svar på, hvordan de kan tænkes i forhold til og implementeres i praksis. Resultatet af dette meget omfattende reformgruppearbejde er samlet i denne folder Pædagogisk håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune. 3

4 Introduktion Folderen Pædagogisk håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune opbygning og indhold. Folderen er bygget op omkring Middelfart Kommunes strategi i forhold til Folkeskolereformen, de nationale retninger og redskaber og Middelfart Kommunes skolepolitiske visioner. Strategien er udviklet med baggrund i de processer, der har kørt på skolerne, i reformgrupperne, det fælles elevråd og fællesmøde med Byrådet og skolebestyrelserne i efteråret 2013 samt i 9 arbejdsgrupper henover foråret Pædagogisk håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune viser således, hvordan folkeskolereformen lader sig udmønte i praksis. Der er med folderen Pædagogisk håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune skabt et godt afsæt for, hvor processen med folkeskolereformen står i dag, hvor Middelfart Kommune er på vej hen og hvilke sigtelinjer der i fællesskab arbejdes hen i mod. Folderens øvrige indhold er desuden udtryk for, at der under fællesmødet efteråret 2013 lå et stærkt ønske om at implementere både forskningsmæssig- og praksisviden for at få hold på, hvad der virker i forhold til at udvikle skolens liv og det hele barn, hvilket er helt efter Folkeskolereformens hensigt. I folderen vil den nationale målsætning på en række af områder fremgå og efterfølges af en lokal handleplan med eksempler, der bygger på reform- og arbejdsgruppernes arbejder, det politisk vedtagne og den nationale målsætning. Endelig indeholder folderen henvisninger til sider på nettet, der kan fungere som yderligere inspiration i forhold til at omsætte teori til praksis. Pædagogisk håndsrækning til skolereformen i Middelfart Kommune imødegår ønsket om en forenkling i forhold til de mange pædagogiske læringsteorier, der i dag eksisterer på skoleområdet. Folderen lægger op til en sådan forenkling og forsøger samtidig at svare på ikke kun hvad der virker, men også hvordan og hvorfor det virker. 4

5 Vision Folkeskolen i Middelfart kommune skal forbedre den enkelte elevs mulighed for at lære ved at gribe, støtte og udfordre eleven. Samtidig skal kvaliteten af det lærte være høj. Den skal sikre elevens mulighed for at fortsætte på en ungdomsuddannelse, gode ITteknologiske kompetencer, evner for omsorg og en god social intelligens. Endelig skal den enkelte elev forlade skolen med en forståelse af, hvor betydningsfuld kultur og historie er, og hvor vigtige interkulturelle kompetencer er. Middelfart Kommune ønsker at prioritere samarbejdet på tværs af den enkelte folkeskole og i fællesskab med idræts-, kultur- og foreningslivet, frivillige organisationer samt erhvervslivet stærkt. Det gælder om at styrke sammenhængskraften mellem folkeskolen og den verden eleverne skal træde ud i efter folkeskolen. Folkeskolen skal således altid reflektere de krav, den nutid og den verden, som eleverne er i og skal møde. Samarbejdet på tværs af skolerne i kommunen skal sikre, at der arbejdes ud fra en fælles ide om retningen af den udvikling folkeskolen tager. Det kan ikke ske uden en vis enighed om, hvordan en elev lærer og hvad det er for værdier, der sikrer eleven et godt liv i skolen og efter skolen. Der skal arbejdes ud fra en fælles generel forståelse af, hvordan processen læring kan forstås, faciliteres, måles og reflekteres samt af, hvordan der skabes et befordrende samspil mellem forsknings-, professions- og praksisviden. Det er Middelfart Kommunes vision at gøre folkeskolen i Middelfart til en god arbejdsplads, der tiltrækker og holder på de allerbedste medarbejdere, og hvor ledelsen fremmer læring, trivsel og kreativitet. Den professionelle medarbejder sikrer eleverne mulighed for at kunne forandre sig og egne vilkår gennem læring og dermed den viden og de færdigheder, der giver eleverne de bedste forudsætninger for et godt liv. 5

6 De skolepolitiske mål Middelfart Kommune ser positivt på folkeskolereformen og anerkender, at folkeskolen fremover skal tage en helt ny form. Middelfart Kommune ser i reformen gode muligheder for at styrke folkeskolen og kommunens skolepolitiske visioner på en lang række områder. De skolepolitiske strategier i Middelfart Kommune er: Interkulturel strategi Sundhedsstrategi Praksisunderstøttende strategi Samarbejdsstrategi It-strategi Indsatsområder Grøn vækst Læsning Inklusion Den røde tråd Efter- og videreuddannelse Sundhedsfremme Renovering af skolens bygninger og arbejdsmiljø De skolepolitiske strategier understøtter Folkeskolereformens overordnede målsætning 1 : 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Middelfart Kommunes skolepolitiske mål er at videreudvikle indsatsområderne dels ved at lade dem indgå i de læringsmål skolen fremover skal arbejde ud fra og dels ved at anvende de skolepolitiske strategier for at nå målene. 1 * Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. * Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. * Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. * Elevernes trivsel skal øges. 6

7 Middelfart Kommunes skolepolitiske mål er at gribe og støtte den enkelte elev ved at inddrage viden og erfaringer, der styrker fællesskabet. Det nye undervisningsfag, understøttende undervisning, åbner op for en lang række af muligheder for at implementere Middelfart Kommunes skolepolitiske mål. Derfor er der i Middelfart Kommune store håb til, at den opmærksomhed, der følger af at arbejde med og udvikle understøttende undervisning, vil få en meget positiv indflydelse på folkeskolens virke. De skolepolitiske strategier skal udvikles i skolen. Det forudsætter en pædagogisk didaktisk ledelse af alle elevers læring og trivsel, der hviler på følgende undervisningsformer: Varierede og differentierede undervisningsformer Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer Understøttende læringsaktiviteter IT digital undervisning 7

8 - Samarbejde på tværs Skolereformen og de nye arbejdstidsregler betyder, at medarbejderne får tilstedeværelse på skolen i længere tid, og at mange opgaver vil blive løst på skolen. Det fremmer muligheden for et samarbejde mellem det pædagogiske personale, mellem personalet og skolens ledelse og mellem de enkelte skoler. Det fremmer, udover muligheden for et samarbejde mellem forskelligt pædagogisk og undervisende personale og ledelsen, også muligheden for et samarbejde mellem de humanistiske og naturfaglige fag. Det betyder, at kernefagligheden i et fag får mulighed for at blive suppleret af færdigheder og viden fra andre fag. Formålet med et samarbejde på tværs kan dreje sig om; 1) sammenhæng i, progression af og retning/toning af det lærte jf. den enkeltes skoles profil; 2) udvikling af læringsmiljøet og det sociale liv på skolen for at fastholde elevernes lyst til at lære; 3) lærernes kompetenceudvikling, videndeling og organisatoriske fællesskab; 4) innovative miljøer og camps, hvor fagene arbejder sammen om at skabe ny viden, et nyt produkt etc.; 5) udvikling af eleven som deltager i eller bruger af kulturelle fællesskaber. Formålet kan også være: Hvordan tilrettelægges en undervisning, så alle elever gives de bedste muligheder for at nå kompetencemålene? Samarbejde Samarbejde mellem fagene i folkeskolen kan tænkes bredt. Fag kan understøtte hinanden, fagene kan samarbejde om et emne eller en problemformulering eller fagene kan hver især bidrage til et fælles mål. Tværfagligt samarbejde mellem forskellige medarbejdergrupper kan dreje sig om at belyse et problem, men kan også anvendes til at udvikle nye designs for fremtidige handlinger etc. Der skal etableres et samarbejde omkring understøttende undervisning mellem lærere, pædagoger og personale med relevante kompetencer. Kompetence-, dannelses- og faglighedsmål skal arbejde sammen. 8

9 Der skal samarbejdes og indgås partnerskaber med lokalsamfundets kultur-, erhvervs-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler, der kan bidrage til opfyldelse af folkeskolens mål og formål. Medarbejdere, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om læringsmålene. Links Ny Nordisk Skole.dk: Et tværgående forandringsfællesskab. EVA.dk: Veje til udvikling af praksis Erfaringer med at sætte fokus på videnkultur i dagtilbud & på skoler : Professionalisering af praksis og etablering af en videnkultur på tværs ex pædagog/lærer, lærer/pædagog/elev. 9

10 - Understøttelse af læring For at understøtte elevernes kompetenceudvikling ændres fokus fra undervisning til læring. Det betyder også, at forståelsen af, hvad eleven skal lære, ændres, og det betyder i den sidste ende, at også forståelsen af læring skal tilrettes arbejdet med elevernes kompetenceudvikling. Læring understøttes af elevens selvudvikling i forhold til personlige, faglige og sociale læringsmål jf. elevens undervisningsparathed, understøttes af både en bevidst og ubevidst kulturel, social- og individuel adfærd, der på mange måder er afgørende for progressionen i den enkelte elevs læring, formidles og tilegnes ikke alene gennem sproglige og matematiske aktiviteter, men også ex gennem frie musiske, kunstneriske, digitale spil, leg og medier og lader sig ikke alene måle sprogligt og matematisk, er for det enkelte individ en kognitiv, neurologisk, kropslig og følelsesmæssig ændring, der både kan være positiv eller negativ og som altid sker i et samspil med omgivelserne, fællesskabet og elevens sociale, kognitive og personlige evner og ønsker. Det er altså både omgivelserne og fællesskabets stimulering og motivering af den enkelte elevs læringsadfærd og den enkelte elevs egen læringsadfærd, der er bestemmende for elevens læring og kompetenceudvikling. Det betyder, at der konkret skal arbejdes med elevens og fællesskabets forståelse af, hvad læring er. Arbejdet kan med fordel inddrage tanken bag taksonomier; hvordan læring relaterer sig til forskellige niveauer af anvendelsesgrad. At lære vil sige 1. at få mere viden ind i hovedet 2. at kunne huske og reproducere erhvervet viden 3. at erhverve kendsgerninger/procedurer, som kan bruges i praksis 4. at forstå 5. at ændre sin viden og derigennem ændre sin tolkning af omverdenen 6. at ændre sin tolkning af omverdenen og derigennem ændre sig som person (ex transformativ læring) 10

11 Læring optimeres bl.a. ved at eleven gives mulighed for at trives ved gode kammeratskaber og lærere, der skaber gode relationer og formår god adfærds- og læringsledelse bl.a. gennem en stærk kommunikativ praksis og fagligt engagement at eleven inddrages i undervisningens mål og selv er med til at opstille succeskriterierne for egen indsats, at eleven opfatter læring som understøttende elevens egen selvforvaltning og identitetsudvikling, at eleven opfatter skolemiljøet stimulerende i en positiv retning og sig selv fagligt og socialt inkluderet, at skolens ressourcer anvendes bæredygtigt ex lesson studies, at eleven bliver svaret, set, talt til, forstået og anerkendt. Læringsmiljøet og elevens læringsadfærd danner i samspil forudsætningerne for det at lære. Elevens læringsadfærd kan ex komme til udtryk ved at eleven ønsker at tillære sig en række konkrete færdigheder og viden for at demonstrere den viden og færdighed. Det kan skabe frustrationer hos eleven, hvis undervisningen ikke formidler, hvad der helt præcist skal læres, hvornår det er lært og hvordan det kan vises, at indholdet er lært, men i stedet lægger taksonomisk op til en højere grad af individuel forståelse og tolkning. Eleven skal lade sig forstyrre. At eleven føler, mener, tror og forstår, at det er muligt at opnå noget positivt ved at lade sig forstyrre. Det er også helt afgørende, at den undervisning eleverne møder i skolen og den rolle, som eleverne skal udfylde, afspejler hensigten med det at gå i skole og gerne også den tid eleverne lever i. Endelig er det væsentligt, at elevens læringsadfærd ikke definerer eleven, men samspillet mellem eleven og skolemiljøet. 11

12 Links EVA.dk (2013): Udfordringer & behov for viden (pdf): læringsperspektiver, pædagog/lærersamarbejdet og forskellige opfattelser af læring, herunder hvilken læring er mest nødvendig for eleven etc. Inspiration til god børnekultur. Børn Kunst Kultur i en hverdag der dur : Kulturministeriet. og PEEL-projektet : ex siden : fokus på adfærd/reaktion, inddragelse af eleven i læreprocessen, brug af logbog. Dafolo-online.dk: Adgang til bøger om læring 12

13 1 Folkeskolereformen - Udvikling af undervisning og læring Indhold og metode er middel læring er målet Målsætning Målstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og evaluering skal præge hele skoledagen. Undervisningen skal sigte mod klare kompetencemål for den enkelte elev og elevplanen skal indgå som et evalueringsværktøj. Den målstyrede undervisning er rammesat i forhold til følgende: De tre nationale mål faglighed, trivsel og social arv Præcisering og forenkling af Fælles Mål Videreudvikling af elevplanen Vidensportalen Undervisningen er sammensat af tre dele: fag, obligatoriske emner og understøttende undervisning. Undervisningsformen er alene interessant, såfremt den skaber den tilsigtede faglige læring, fremmer trivsel og/eller mindsker betydningen af social arv. Kompetencemål for undervisningen er sammensat af to dele; viden og færdigheder. Det betyder, at den enkelte elev skal have lært og tilegnet sig de færdigheder og den viden, der skal til for at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin. Skolebibliotekets funktion ændres til pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Læringscentret skal derudover varetage nye funktioner som planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden for udvalgte områder. Udviklingen af undervisningen sker ved En forenkling og præcisering af Fælles Mål. IT i undervisningen. Understøttende undervisning. Nationalt videncenter for historie og kulturarv. Inddragelse af forskningsresultater og viden om undervisning Elevplanens formål ændres til også at understøtte undervisningen. Læseplanerne skal rette sig mod elevernes læring og beskrive elevernes progression i den viden og de færdigheder, der ligger inden for de forskellige kompetencemål. 13

14 Opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik. Der skal arbejdes med kompetenceopgaver, der viser elevens faglige niveau. Udfordringsmål er rettet mod de dygtigste elever og skal sikre, at eleverne bliver passende udfordret. Undervisningens formål er at skabe sammenhæng mellem kompetence, faglighed og dannelse. Henholdsvis kompetencemål, opdelt i færdigheds- og vidensmål, fags kernefaglighed jf. opmærksomhedspunkter i bl.a. dansk og matematik og endelig vægt på dannelse, som en ændring af elevernes holdning til viden, herunder læringsadfærd. Sidstnævnte med henblik på social kompetence, demokratiforståelse og medborgerskab, forstået som elevernes livsduelighed. Udvikling af folkeskolens undervisning forudsætter stor opmærksomhed overfor undervisnings-/læringsmiljø, ro og klasseledelse. Lokal handleplan I Middelfart Kommune skal undervisningen være præget af, at alle elever får mulighed for at erhverve sig viden og færdigheder, der 1) er basale og grundlæggende for videre uddannelse, som matematik, sprog, mundtlighed, skriftlighed etc., 2) lader sig omsætte i og vil komme den enkelte elev til gavn i flere sammenhænge, som problemløsning, social intelligens, kommunikative evner, entreprenørskab etc., 3) er teknisk og faglig og giver den enkelte elev en forståelse af, hvordan hans eller hendes viden og færdigheder anvendes inden for erhverv som omsorg, håndværk, service, metalindustrien etc. Middelfart Kommune anerkender, at skolereformen lægger op til, at undervisningen fremover skal være kompetencebaseret. Det betyder konkret, at fokus i undervisningen ændrer sig fra Til Hvad skal eleven vide, og hvordan opnår eleven denne viden; Hvad skal eleven kunne gøre, og hvilken viden og hvilke færdigheder skal eleven lære for at kunne gøre det? Denne ændring i undervisningens formål kan med fordel sammenholdes med punkterne Samarbejde på tværs og Understøttelse af læring, idet det samlet understøtter en kompetencebaseret undervisning og elevernes læringskompetencer. 14

15 Den professionelle medarbejder skal motiveres til og vejledes i forhold til at tilrettelægge og strukturere en målstyret undervisning, formulere tydelige læringsmål for klassen, holdet, teamet, forløbet og den enkelte elev og endeligt arbejde evaluerende. Eleven skal motiveres i forhold til at lære de basale færdigheder som læsning og regning ved at sætte netop de færdigheder ind i en dannende ramme litteratur og kunstforståelse, samfundsforhold etc. Skolen i Middelfart kan med fordel inddrage læringscirklen som arbejdsredskab. Læringscirklen præciserer en række forskellige læreroller, arbejdsformer og læring gennem forskellige undervisningsformer. Det er også væsentligt at tilføje til modellen, at grundtanken er, at kun en variation i lærerrolle og arbejdsmetode kan skabe den motivation, som er forudsætning for, at der sker læring. Det betyder ex, at tavleundervisning og værkstedsundervisning, der er kendte metoder, stadig bør indgå i et undervisningsforløb. Tavleundervisning og værkstedundervisning sikrer eleverne en faglig forståelse, som er væsentlig når målene differentieres, og eleverne skal arbejde mere projektorienteret. Altså undlad ikke variationen både i lærerolle og undervisningsform. Eksempler Tydelige læringsmål virker motiverende og meningsfulde for ledelse, den professionelle medarbejder og eleverne. Et læringsforløb tilrettelægges sådan, at der sker en faglig progression for klassen som helhed og for de enkelte elever. Læringsmålet skal differentieres jf. den enkelte elev og i forhold til den samlede undervisning. Professionalisering. En elev ved, hvad han/hun kan, men ikke nødvendigvis, hvad han/hun kan opnå. At kunne arbejde med ny og evident viden, tydelige læringsmål, evaluering, feedback og didaktisk differentiering er lærerens professionalisme. At kunne arbejde med og lede barnets adfærd, de sociale og faglige relationer, dynamiske fælleskaber og socio-kulturelle sammenhænge ud fra ny viden og almen praksis er en pædagogisk professionalisme. Ansvarliggørelse af undervisningens forløb betyder, at det ikke længere vil være nok at kunne fremlægge en årsplan, som bevis for en godt forberedt undervisning, men at udvikle en årsplan med foreløbige læringsmål, der løbende evalueres og fastlægges for den enkelte elev. Hvordan arbejder eleven? Hvilke strategier anvender eleven? Hvilke er gode eller negative i forhold til at nå læringsmålene? Hvordan kan eleven ændre læringsadfærd eller udnytte sine evner i forhold til at nå målene? 15

16 Indførelsen af web2.0 giver mulighed for at ændre og variere arbejdsformen i undervisningen betydeligt og e-learning retter sig mod én af fremtidens måder at lære på. Middelfart Kommune har indført web2.0, der giver adgang til: - læringspotentialer, tjenester og mobilapps - artikler om læringssyn - artikler om didaktiske metoder - didaktiske idékataloger - videopræsentationer - vejledninger - teknologisk re-design af opgaver Web2 i undervisningen binder an til elevernes brug af YouTube, facebook etc. Skolen kan anvende SkoleTube som videndelingsplatform. I øvrigt imødekommer brugen af Web2 elevernes forskellige læringsstile ved udover formidling at bruge lyd, billeder og film. Differentieret undervisning eller tilpasset undervisning Kan organiseres på to måder: 1) Eleverne differentieres organisatorisk i hold- og eller klasser på tværs. 2) Eleverne differentieres didaktisk i klassen ved at differentiere læringsmålene. I forhold til organisatorisk differentiering er det væsentligt at huske på, hvem, der differentierer: Er det eleven selv, forældrene, skolen eller de professionelle medarbejdere? Organisatorisk differentiering er en god metode at anvende, når undervisningen ønskes tilrettelagt ens for alle på holdet eller i klasserne. Didaktisk differentiering gør det muligt at anvende det nye fokus på læring eksplicit. Elevplanen er midlet. Elevens målsætning er processuel, og der er derfor god mulighed for at tage højde for spring i elevens udvikling. Læringsmål knytter sig til en praksis omkring eleven og ikke til eleven alene som person. Læringsmål kan tænkes ind i undervisningen på følgende måde: 1) Hvad er det eleven konkret skal have lært, når undervisningen er slut? 2) Hvilke kriterier for målopfyldelse er kendt af eleven, og hvordan er de nået? 3) Målene skal forpligte eleven, men elevens engagement i at nå målene forudsætter tydelighed i og fælles forståelse af, hvad det vil sige at opfylde målene. 4) Fælles retningslinjer for, hvordan læreren bør præsentere lektionen, og hvordan elevens læring kan forstås. 16

17 5) Eleven skal gives mulighed for at praktisere den viden, eleven har opnået jf. læringsmålet. 6) Læringsforløbet skal afsluttes på en måde, der giver eleven rum for at nedskrive sit læringsforløb også i samarbejde med en anden, kammerat, lærer osv. Hvor opstod der forvirring, frustration, hvilke vigtige pointer er lært, og hvordan kan de fremover styrkes. 7) Elevens opnåede viden og færdighed skal bringes i anvendelse i en ny kontekst, hvor læringsmålet er, at eleven kan anvende sin læring i nye sammenhænge. (Hattie, 2013) Links Aalborg Universitet.dk: Undervisningsmetode, hvor elevens kreativitet er i højsæde og fejltænkning ikke findes.www.uva.aau.dk/den+kreative+platform CFU: Centre for undervisningsmidler Danmark: Gode spørgsmål til differentiering, læringsmål og læring. EMU.dk (Rådet for Børns Læring). https://www.emu.dk E-twinning.net: Del ideer, skærp IT-færdigheder, hent moduler ex Vores by. EVA.dk: Seance om læringshistorier en guide til undersøgelse af læring og pædagogisk praksis : Ex anvendelse af gode læringshistorier. Læremiddel.dk: Bl.a. vurdering af digitale læremidler, evalueringsværktøjer m.v. Tarup Ungdomsskole: Læring for alle. Egmont Fonden projekt Find skabeloner til: Læringsmål for lærer og elever. Didaktiske kategorier planlægning af elevens succes. Info til sparring og observation. UVM.dk: Eksperten om målstyret undervisning og læring. Professor Jens Rasmussen (DPU) om læringsmål. 17

18 - Trivsel og inklusion Vi er alle lige, men forskellige Målsætning Øget trivsel og en mindskelse af betydningen af elevernes individuelle sociale og kulturelle baggrunde skal tænkes som en forudsætning for, at de faglige kompetencemål kan nås. Der skal etableres et undervisningsmiljø, præget af ro, orden og trivsel. Undervisningsmiljøet skal understøtte trivsel og inklusion. Der udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes trivsel. Det er Folkeskolereformens mål, at alle elever uanset social baggrund skal blive så dygtige, de kan. Den længere og mere varierede skoledag med flere fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning skal gøre det nemmere at etablere inkluderende læringsmiljøer med høj faglighed og trivsel for alle elever. Det nationale mål, at 96 procent af alle børn skal undervises i almindelige skoletilbud, er tæt på at være nået. Der mangler at inkluderes ganske få børn pr. skole årligt frem mod 2015, for at målet er nået. Lokal handleplan I Middelfart Kommune er intentionen, at inklusion ikke er et mål, men en måde at handle på generelt. Enhver løsningsmodel og handling skal i sit sigte fungere inkluderende. Derfor skal der være fokus på fællesskaber og læringsmiljøer, når der opstår problemer, fremfor alene at have fokus på barnet i forskellige problemer. Det betyder, at alle elever skal opleve at være inkluderet i skolen psykisk, fysisk, socialt og kulturelt. Derfor ønsker Middelfart Kommune at ændre tankegangen i forhold til inklusion. Inklusions- og eksklusionsproblematikker skal ikke gribes som et spørgsmål om, hvorvidt nogle elever lader sig integrere i en almindelig skoledag eller ej, men tænkes som problematikker omkring behov for hjælp. Alle elever kan på et eller andet tidspunkt i længere eller kortere tid kan have brug for specialhjælp til læsning, ændring af læringsadfærd, matematik, have tale-, hørehjælp, hjælp til at koncentrere sig, til at slappe af, blive i klassen, høre efter eller til at indgå i sociale praksisfællesskaber etc. 18

19 Hensigten, med en ændret tankegang omkring inklusion, er, at skabe større lighed i tilgangen til eleverne, selv om de er forskellige. Den fælles kommunale opmærksomhed i forhold til elevernes læringsadfærd medfører en samtidig opmærksomhed mod de relationer eleven påvirkes adfærdsmæssigt af. I forhold til elevens trivsel er det væsentligt at se på elevens adfærd og motivation i forhold til det at gå i skole og lære i relation til den adfærd læreren anvender, når læreren indgår i et samspil med eleven. Eksempler I forhold til trivsel og inklusion er undervisningsmiljøet og den kultur, der præger miljøet et væsentligt element. Kulturfølsomme områder kan være, sproget, usikkerhed omkring kravene i skolen, hvilken læringsadfærd forventes der, hvilke fag er de vigtigste, hvad vægter skolen mest, hvad skal jeg gøre for at blive bedre etc.? Den elev, der har let ved at afkode kulturen og har let ved at tilpasse sig den, vil føle sig mere hjemme mere på hjemmebane. Der er forskel på i hvilken grad eleven kan spejle det hjemlige miljø i det miljø eleven møder i skolen. Der er også forskel på i hvilken grad eleven er stimuleret hjemmefra. Har eleven et stort ordforråd med sig, har eleven et stempel, som langsom, ikke særlig god til at skrive osv. med sig. Det kan være en god ide, at anvende fællesskabende didaktikker for at skabe trivsel og fremme inklusion. At stræbe efter en fælles hjemmebane for eleverne i skolen. At anvende fællesskabende didaktikker betyder at arbejde mod et fælles tredje. Det kan gøres ved at skabe et fælles tilhørsforhold til klassens virksomhed og skabe formelle professionelt ledede fællesskaber. Det er også væsentligt at være opmærksom på de uformelle børne- og voksenstyrede fællesskaber, da læringsfællesskaber og elevens ydre sociale fællesskaber i skolen og uden for skolen ikke altid befordrer hinanden. Når fritidsdelen inddrages i skoledelen, kan de uformelle fællesskaber ændre sig på grund af de ændrede rammer for fællesskabet. Variation ctr. struktur. Strukturer variationen. Ex hav fokus på tydelighed, italesæt hvad plejer vi at gøre? Kan I huske? etc. Skab ikke problemer for elever ved entydigt at satse på én metode. Skab variation i metodevalget, så det kommer alle børns forskellige personlige, sociale, kulturelle og faglige forudsætninger til gode samt det enkelte barns læringsadfærd. 19

20 Lad ikke én bestemt teori styre løsningen af en elev eller elevgruppes sociale eller faglige problemer. Arbejd i langt højere grad problemorienteret og erfaringsbaseret i teams, på tværs af faggrupper, på tværs af teorier og handlingsanvisninger. Stil nye spørgsmål: Hvad gjorde vi? Hvordan virkede det? Hvad virkede ikke? Hvad kan vi gøre anderledes? Accepter fejl i måden at gribe et problem an på, notér tiltaget, hvorfor det ikke virker etc., og lad det indgå ligeså vægtigt som al anden information omkring arbejdet med børn og unge. Mindsk social differentiering. Bl.a. ved at styrke elevernes sociale kompetencer. Tænk elevernes baggrunde med, når der arbejdes konkret med elevernes læringsadfærd i forhold til at nå bestemte læringsmål. Links Amondo.dk: Alle børn har lyst til at lære. Inkluderende læringsmiljø. 4 gratis inspirationskataloger til lærere og pædagoger. Can improving teachers relational competence enhance student motivation and concentration? : Poster 16/ af Dorte Ågaard. Aarhus Universitet: Elevens motivation, engagement og koncentration I skolen styrkes af gode relationer mellem lærer og elev. Eller anvend flg. Power points til refleksion, hvor det sagtens kan overføres på folkeskolen. motivation.pdf Inklusionsudvikling.dk: Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning: Undervisningsdifferentiering, læse- og lærevanskelligheder etc., film og materialer m.v. Middelfart Kommune: Børn, unge og fritidsforvaltningens materiale Værktøj til inklusion udviklet af udviklingsambassadører. Rambøll.dk: Ledelse af forandringsprocesser inkluderende læringsmiljøer.http://www.velfaerdsledelse.dk/public/dokumenter/pixiudgave%20ledelse%20af%20inkluderende%20l ringsmilj er.pdf Skole-foraeldre.dk: Trivselsspil skab trivsel gennem spil. Download. UVM.dk og Videncenter Vejlby: Følg Følgegruppen for inklusion, og lokale arbejder. Socialstyrelsen.dk: Materiale om kriminalitet blandt børn og/eller inklusion af børn med epilepsi. 20

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere