CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Hanna Sigrid Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Litteratursøgte områder Titel Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Indeksering Hovedsøgeord: Observation af virkning og bivirkning af given behandling. Indesksord: NIDCAP, præmatur, Neonatal, NICU Baggrund I Danmark er der de seneste år født mellem 3500 og 4000 for tidligt fødte børn. Det svarer til, at ca. 7 % af alle danske børn inden for de seneste fem år blev født for tidligt (Sundhedsstyrelsen, 2011). Et for tidligt født barn defineres af WHO 1 (WHO, 1998) som et barn født før udgangen af 37. graviditetsuge. Et for tidligt født barn benævnes også et præmaturt barn. Videnscenter for Tidligt Fødte Børn (Mølholm, 2011) konstaterer, at prævalensen af præmature børn gennem de seneste 30 år er steget fra 5 % i 1978 til de ca. 7 % i dag, hvilket er i lighed med den gennemsnitlige prævalens for Europa (EFCNI, u.d.). I denne sammenhæng skriver professor Gorm Greisen (2012), at mortaliteten i Danmark indtil 1-årsalderen er faldet jævnt, og den er nu svarende til en tredjedel af, hvad den var for 30 år siden. På trods af at mortaliteten er faldet, udgør det stadig på mange områder en risiko for barnet at blive født præmaturt. Udviklingen i den neonatale sygepleje samt brugen af lungemodnende medicin har sænket den neonatale morbiditet og øget overlevelsesraten hos for tidligt fødte børn. På trods af at morbiditeten er faldet, er der stadig en øget morbiditet hos de for tidligt fødte børn i forhold til børn født til tiden (Kleberg, 2006). Professor Ingemar Kjellmer (1992) skriver, at i takt med den hurtige udvikling af neonatalafdelingernes pleje og behandling overlever flere og mere umodne, syge børn. Det har medført, at neonatalafdelingerne er blevet mere opmærksomme på, at de børn, der overlever, kan have en øget risiko for varige skader. Et dansk studie af senfølgerne hos for tidligt fødte børn viser, at for tidlig fødsel er en væsentlig risikofaktor for cerebral parese, samt en risikofaktor for intellektuelle og motoriske udviklingsforstyrrelser (Hansen, 2004). Det ufordelagtige miljø for de for tidligt 1 WHO: World Health Organization Side 1
2 fødte børn, der er på neonatalafdelingerne, kan have en indflydelse på for tidligt fødte børns morbiditet og eventuelle senfølger. Samtidig påpeges det, at de negative indvirkninger, som neonatalafdelingens miljø kan have på det for tidligt fødte barn, kan manifestere sig på flere forskellige måder. Typiske stressmarkører er dog fysiologiske parametre så som øget hjertefrekvens og nedsat saturation (Symington & Pinelli, 2009). Storm og Hertel (1994) beskriver ud fra deres forsknings- og udviklingsarbejde på en neonatalafdeling, at deres erfaringer er, at for tidligt fødte børn, der i størst muligt omfang skånes for stress, klarer sig bedre både psykisk og fysisk end børn, hvor der ikke tages særlig hensyn til stressbelastning som led i den neonatale sygepleje. Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) fremhæves af flere fagpersoner som en mulig plejeform til nedsættelse af de for tidligt fødte børns stress og dermed anses NIDCAP som et muligt program til at sænke de for tidligt fødtes morbiditet og reducere deres senfølger (Wallin & Eriksson, 2009; Westrup, 2007; Vandenberg, 2007; Kleberg, 2006). Desuden viser en forældretilfredshedsundersøgelse, at forældrene til for tidligt fødte børn giver udtryk for større tilfredshed med sygeplejen, hvis sygeplejen udføres ud fra NIDCAP (Wielenga, et al., 2006). Fokuserede spørgsmål Hvilken evidens er der for, at præmatures morbiditet reduceres ved pleje udført ud fra NIDCAP, sammenlignet med vanlig pleje? Morbiditet indikeres i denne sammenhæng ved: Dage med ventilationsstøtte Dage med O2- tilskud, Antal BPD tilfælde/antal chronic lung disease (CLD) 2 tilfælde Antal IVH Antal ventrikeldilatationer Neurological Examination of the Full Term Newborn Infant (Prechtl) 2 CLD: chronic lung disease anden betegnelse for BPD (Peters, et al., 2009) Side 2
3 Hvilken evidens er der for en reduceret forekomst af senfølger blandt præmature børn, hvor plejen udføres ud fra NIDCAP sammenlignet med vanlig pleje? Senfølger indikeres i denne sammenhæng ved: Bayley Scales of Infant Development herunder: Mental Developmental Index (MDI) og Psychomotor Developmental Index (PDI) Pediatric complication scale Vanlig pleje indikeres for begge fokuserede spørgsmål ved som minimum at have kuvøsedækkende og rede lignede krandse til børnene, hvor de støttes i deres lejring. Metode Litteratursøgning Søgeord: På baggrund af de fokuserede spørgsmål er der udført systematiske litteratursøgninger. Følgende ord er anvendt: NIDCAP, individualized developmental care, Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program Hvor det har været muligt er disse ord anvendt som MESH-termer. Søgedatabaser: Cochrane Library, Medline (Pubmed), Embase Cinahl og PsycINFO Desuden er der foretaget systematiske søgninger på relevante internetsider, samt foretaget håndsøgninger. Limits: Metaanalyser Systematiske oversigtsartikler RCT Kohortestudier CCT Side 3
4 Sprog: Engelsk, dansk, norsk og svensk Kontrolgruppe: Hvis vanlig pleje ikke er specifikt beskrevet i artiklerne, vil artikler fra USA før 1980 og artikler fra Europa før 1990 blive ekskluderet, idet disse årstal udgør en skillevej for den neonatale pleje i henholdsvis USA og Europa, da det var i disse årstal, NIDCAP blev introduceret på de respektive kontinenter (Kleberg, 2006; Pal, et al., 2008). Tidspunkt for litteratursøgning: Januar marts 2012 Der er udført en opdateret litteratursøgning januar- marts Litteraturgennemgang: For det fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for, at præmatures morbiditet reduceres ved pleje udført ud fra NIDCAP sammenlignet med vanlig pleje? Resulterede den systematiske litteratursøgning i 269 hits, heriblandt 144 dubletter. Udover dubletter blev abstracts ekskluderet primært fordi, det var smerter eller forældre der var interesseområdet. Herefter blev de resterende 89 abstracts læst igennem. Herved kunne 65 abstracts ekskluderes, primært idet flere studier ikke målte på effekten af NIDCAP i forhold til de valgte indikatorer eller fordi de omhandlede implementering af NIDCAP. De sidste 24 artikler blev rekvireret i fuld længde og gennemlæst. Af de sidste 24 artikler ekskluderes 11 artikler, idet det er artikler, der indgår i det seneste systematiske review af blandt andet Lars Wallin, som inkluderes (Wallin & Eriksson, 2009); de anses derfor som dubletter. 4 artikler ekskluderes, idet vanlig pleje ikke opfylder inklusionskriterierne. Derudover ekskluderes 3 kohortestudier, idet sandsynligheden for at studierne indeholder systematiske fejl er større end ved for eksempel RCT. Idet der er fremkommet både et systematisk review og flere RCT, findes der ikke nogen grundlag for at inddrage kohortestudierne, medmindre at alle de andre studier må ekskluderes på grund af dårlig metodologi. Udskillelsesprocessen resulterer således i et systematisk review (Wallin & Eriksson, 2009) og fem RCT-studier (Peters, et al., 2009; McAnulty, et al., 2009; Side 4
5 Maguire, et al., 2009A; Als, et al., 2012; Als, et al., 2011), som opfylder inklusionskriterierne og de kan dermed være kilder til at besvare det fokuserede spørgsmål omhandlende de præmature børns morbiditet. Udskillelsesprocessen er skitseret i diagram 1. Under den opdaterede søgning fremkom der et systemtisk review (Fazilleau, et al., 2013). Studiet er dog efterfølgende blevet trukket tilbage på grund af metodiske fejl, hvorfor det ikke kan danne baggrund for anbefalinger på området. Diagram 1 Udskillelsesprocessen for det første fokuserede spørgsmål For de fokuserede spørgsmål:hvilken evidens er der for en reduceret forekomst af senfølger blandt præmature børn, hvor plejen udføres ud fra NIDCAP sammenlignet med vanlig pleje? Resulterede den systematiske litteratursøgningi 269 hits. Ud fra titlen blev 180 abstracts ekskluderet, heriblandt var der 144 Side 5
6 dubletter. Ud over dubletter blev abstracts ekskluderet primært, fordi interesseområderne i studierne var smerter eller forældre. Herefter blev de resterende 89 abstracts læst igennem. Herved kunne 65 abstracts ekskluderes, primært fordi flere studier ikke målte på effekten af NIDCAP i forhold til de valgte indikatorer, eller fordi de omhandlede implementering af NIDCAP. De sidste 24 artikler blev rekvireret i fuld længde og gennemlæst. Af de sidste 24 artikler ekskluderes 11 artikler, idet det er artikler, der indgår i det seneste systematiske review af blandt andet Lars Wallin (Wallin & Eriksson, 2009) de anses derfor som dubletter. 4 artikler ekskluderes, idet vanlig pleje ikke opfylder inklusionskriterierne. Derudover ekskluderes 3 kohortestudier. Udskillelsesprocessen resulterer således i et systematisk review (Wallin & Eriksson, 2009) og fem RCT- studier (Peters, et al., 2009; McAnulty, et al., 2009; Als, et al., 2012; Maguire, et al., 2009B; Als, et al., 2011), som opfylder inklusionskriterierne og de kan dermed være kilder til at besvarer det fokuserede spørgsmål omhandlende de præmature børns senfølger. Udskillelsesprocessen er skitseret i diagram 2. Diagram 2: Udskillelsesprocessen for andet fokuserede spørgsmål. Side 6
7 Systematiske review - Lars Wallin og Mats Eriksson (Wallin & Eriksson, 2009) Litteraturgennemgang: Studiet er en systematisk oversigt og dermed evidensniveauet Ia. Ideelt set burde litteratursøgningen have inkluderet yderligere relevante databaser. Imidlertid er det ikke opfattelsen, at dette ville have ændret nævneværdigt på artiklens fund, da dokumentationen på området stadig er relativ begrænset og det er opfattelsen, at alle relevante studier er medtaget. Det kunne have været ønskeligt, om den pleje, der blev ydet i kontrolgrupperne (vanlig pleje) havde været mere velbeskrevet. Det er imidlertid opfattelsen, at dette er forsøgt præciseret så godt, som det er muligt. På denne baggrund tildeles studiet følgende evidensstyrke. Studiekvalitet ++, evidensniveau Ia, evidensstyrke A Side 7
8 Studie 1 Katrine Leigh Peters et al. (Peters, et al., 2009) Studiet er et RCT, der er designet som måneders follow-up-undersøgelse og dermed evidensniveauet Ib. Studiet er gennemført med skjult klyngerandomisering og er enkeltblindet. Der beskrives, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem grupperne ved baseline, men der ses en forskel i tabellerne; der er således en risiko for, at randomiseringsprocessen ikke er lykkedes. Da dette med stor sandsynlighed introducerer en bias til studiet til fordel for interventionen, nedgraderes studiets styrke. Studiekvalitet +, evidensniveau Ib, evidensstyrke B* Studie 2 G. MacAnulty et al. (McAnulty, et al., 2009) Studiet er et RCT designet som en nimåneders follow-up-undersøgelse og dermed evidensniveauet Ib. Studiet er gennemført med skjult blokrandomisering og er enkeltblindet. Der beskrives, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem grupperne, men mulige confoundere, som for eksempel om barnet lå i respirator ved indgangen til studiet, er ikke beskrevet. Rekrutteringen af deltagere til studiet er sket over en årrække på otte år, der er derfor sandsynlighed for, at grupperne ikke er blevet behandlet ens. Der er et dropout på 13 % ved ni måneder, men på trods af dette er der ikke foretaget ITT. Disse forhold danner baggrund for at studiets styrke nedgraderes. Studiekvalitet +, evidensniveau Ib, evidensstyrke B* Studie 3 Celeste Maguire et al. (Maguire, et al., 2009A) Studiet er et RCT og dermed er evidensniveauet Ib. Studiet er gennemført med skjult blokrandomisering og både forsker og behandler var blindet. Grupperne er, på nær børn med PDA ens ved baseline, men der tages højde for forskellen i analysen. Der er et frafald på 9 %, men der er ikke udført ITT, hvilket er det eneste kritikpunkt. Det antages dog, at den manglende analyse ikke har betydet noget for resultatet, idet resultaterne af studiet ikke viser nogen effekt af pleje udført ud fra NIDCAP. På den baggrund nedgraderes studiet ikke. Studiekvalitet ++, evidensniveau Ib, evidensstyrke A Side 8
9 Studie 4 H. Als et al. (Als, et al., 2012) Studiet er et RCT, designet som en ni måneders follow-up-undersøgelse, og dermed er evidensniveauet Ib. Det er et lille studie (N=30) gennemført med skjult blokrandomisering. Forskerne er blindet. Studiet beskriver, at grupperne bliver behandlet ens. Imidlertid findes en signifikant forskel på, hvor erfarne sygeplejerskerne er, som plejer deltagerne - interventionsgruppen bliver plejet af mere erfarne sygeplejersker. Da NIDCAP, er en intervention, der kræver langvarig oplæring, kan dette introducere en så alvorlig informationsbias i studiet, som på denne baggrund nedgraderes i styrke. Studiekvalitet +, evidensniveau Ib, evidensstyrke B* Studie 5 Celeste Maguire et al. (Maguire, et al., 2009B) Studiet er et et- og toårs follow-up-studie på et randomiseret kontrolleret studie; dermed har det evidensniveau Ib. Studiet er gennemført med skjult blokrandomisering og både læger og forskere er blindet. Grupperne er signifikant ens ved baseline. Der er imidlertid ingen oplysninger om eksempelvis respiratorbehandling eller forældrenes indkomst, som kan være mulige confoundere. Der er et dropout på 11 % ved 1-års-undersøgelsen og et dropout på 13 % ved 2-års-undersøgelsen, men på trods af dette er der ikke udført ITT. Disse forhold danner baggrund for, at studiets styrke nedgraderes. Studiekvalitet +, evidensniveau Ib, evidensstyrke B* Side 9
10 Studie 6 H. Als et al. (Als, et al., 2011) Studiet er et RCT, som er designet som en ni- måneders follow-up-undersøgelse og har dermed evidensniveau Ib. Studiet er lille (N=30) og er gennemført med skjult blokrandomisering og forskerne er blindet. Det oplyses, at grupperne er blevet behandlet ens, imidlertid er de 30 deltagere rekrutteret over en periode på fire år, hvilket medfører en risiko for, at grupperne ikke er blevet behandlet ens og dermed ikke er sammenlignelige. Der er således risiko for informationsbias. På den baggrund nedgraderes studiets evidensstyrke. Studiekvalitet +, evidensniveau Ib, evidensstyrke B* For begge de fokuserede spørgsmål om, hvorvidt pleje udført ud fra NIDCAP kan sænke de præmature børns morbiditet og deres senfølger, gælder det generelt for de inkluderede RCT er, at der er så mange brud på den interne validitet, det være sig selektionsbias, informationsbias og confounding, at det kan være vanskeligt at konkludere noget til fordel for NIDCAP ud fra de valgte indikatorer. I det inkluderede systematiske review er resultatet, at NIDCAP har signifikant effekt for nogle af indikatorerne. I sammenfatningen af evidens tages det dog i betragtning, at de i reviewet inkluderede studier anses for at være af metodisk middelmådig karakter. Samlet set anses evidensen på baggrund af ovenstående for de omtalte fokuserede spørgsmål ikke som stærk, og det er derfor ikke muligt at opstille anbefalinger. Planlagte fremtidige tiltag For at opnå resultater af et højt evidensniveau kunne forskningen eksempelvis omfatte større randomiserede kontrollerede studier, hvor der først måles på de valgte indikatorer minimum fem år efter en vellykket implementering har fundet sted. Det anses som væsentligt, at det er større studier, idet styrken af interventionen må anses som lille set i forhold til vanlig pleje. Kontaktperson Side 10
11 Susanne Søndergaard Kappel, Cand. Cur., Neonatalklinikken, Rigshospitalet, tlf Janne Weis, Ph.d, Neonalklinikken, Rigshospitalet, Referancer: EFCNI, u.d. Media Backgrounder #1. [Online] Available at: nder 1_-_Prematurity_in_Europe_FINAL_21_Nov.pdf Fazilleau, L., Parienti, JJ, Bellot, A., NIDCAP in pretem infants and the neurodevelopmental effect in the first 2 years. Arch Dis Fetal Neonatal. Pp. F1- F11 Greisen, G., Generelt om tidligt fødte i Danmark - anno [Online] Available at: Hansen, B. M., Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt. [Online] Available at: 826C-6DD /0/JMCNeonatalEtfol.pdf Kirkebæk, B., Clausen, H., Storm, K. & Dyssegaard, B., Skrøbelig kontakt. For tidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne. København: Dansk Psykologisk forlag. Kjellmer, I., Förord. I: Utvecklingsanpassad Neonatalvård. s.l.:s.n., p. 3. Kleberg, A., Promoting preterm infants' development and mother child interaction. Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program, Stockholm: US-AB Universitetsservice. Side 11
12 Mølholm, B., Videnscenter for Tidligt fødte. [Online] Available at: er_for_tidligt_foedte/omtidligt_foedte_boern/antalogudvikling.htm Sundhedsstyrelsen, Sygehusfødsler og komplikationer. [Online] Available at: tsbehandling_og_abort/foedsler1.aspx Symington, A. & Pinelli, J., Developmental care for promoting development and preventing morbidity in preterm infants (Review), s.l.: The Cochrane Collaboration. Vandenberg, K. A., Individualized developmental care for high risk newborns in the NICU: A practice guideline. Early human development, pp Wallin, L. & Eriksson, M., Newborn Individual Development Care and Assessment Program (NIDCAP): A Systematic Review of the Literature. Worldviews on Evidence-Based Nursing, pp Westrup, B., Newborn Individualized developmental care and assessment program (NIDCAP) - family-centred developmentally supportive care. Early human development, pp WHO, Postpartum care of the mother and newborn: a practial guide., s.l.: WHo. Wielenga, J., Smit, B. & Unk, L., How Satisfied Are Parents Supported by Nurses With the NIDCAP Model of Care for Their Preterm Infant?. Journal of Nursing Care Quality, pp Side 12
13 Side 13
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereDen historiske udvikling for neonatal sygepleje
Den historiske udvikling for neonatal sygepleje - Er der trends inden for neonatal sygepleje? Temadag om MRSA udbrud på neonatalafdelinger i Danmark 4. juni 2019 Neonatologien for 100 år siden + / - Det
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereFlowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.
litteratursøgning om observation af fødder. 1.236 hits fundet ved søgning i databaserne: PubMed: 295 EMBASE: 397 CINAHL: 227 Scopus: 317 1.045 artikler ekskluderet på titel 191 artikler inkluderet på titel:
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereOversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?
Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereaf Susanne Søndergaard Kappel
Kandidatspeciale Sygeplejeintervention til præmature børn En systematisk litteraturgennemgang af, hvilken evidens der er for, at pleje udført ud fra NIDCAP sænker de præmature børns morbiditet og senfølger
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereBilag. Allergi. Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for sekundære og tertiære forebyggelsesindsatser med henblik på at øge allergikeres livskvalitet
Bilag Allergi Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for sekundære og tertiære forebyggelsesindsatser med henblik på at øge allergikeres livskvalitet Maja Lynderup Behrmann, Helene Vinther og Maj Nørbæk Jensen
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereVedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese
31-10-2013 Notat Høringssvar fra Fagforum for Børnefysioterapi: Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese
Læs mereForældre er også en hjertesag. Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet
Forældre er også en hjertesag Sille Hohlmann Laursen, anæstesisygeplejerske, afdeling 3044 Thoraxanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet Baggrund Årligt bedøves ca. 500 børn på Thoraxanæstesiologisk Klinik
Læs mereD A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E
SOCIALE AKTIVITETER PÅ PLEJEHJEM FOR BORGERE MED MODERAT TIL SVÆR DEMENS U D D R A G A F F O R E L Ø B I G E R E S U LTAT E R F R A P H. D. - S T U D I E P Å D E M E N S P L E J E H J E M I AALBORG K O
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereStudie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014
Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,
Læs mereLitteratursøgning. Litteratursøgning 1
Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereIsolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni
Titel Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Søgeord Hovedsøgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Hæmatologi, neutropeni, isolation, infektion, infektionsforebyggelse, beskyttende
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereBilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention
Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit
Læs mereSfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser
Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereAlternativ kvalmebehandling
Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting
Læs mereFamilie-integreret pleje og behandling
Familie-integreret pleje og behandling Landskursus for neonatalsygeplejersker Kerteminde, 11. 12. maj 2016 v. Janne Weis ph.d., klinisk forsker og sygeplejespecialist Familiecentreret omsorg Familiecentreret
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereEkstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt
1/12 Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt af læge Bo Mølholm Hansen Følgende beskrivelse er baseret på resultater fra et dansk landsdækkende studie af børn født i 1994-95 med
Læs mereIndholdfortegnelse for bilag
Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter herunder kateter indført i subclavia/femoralis, longline og navlevenekateter hos børn under to år. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereCochrane Library Vejledning
Cochrane Library Vejledning Cochrane Library er frit tilgængelig i Danmark, og du kan finde et link til den på Fagbibliotekets hjemmeside. Fritekstsøgning Den simpleste måde at søge i Cochrane Library
Læs mereProjekt Sund Start København, September 2011
Projekt Sund Start København, September 2011 Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt der laver primær forebyggelse blandt normalvægtige børn i alderen 2-6 år, der er i høj risiko for at udvikle overvægt
Læs mereKritisk vurdering af en oversigtsartikel
Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereSTANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling
STANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling Kvalitetsmål Børnene opnår velvære og tryghed under de givne omstændigheder som basis for
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database
The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store
Læs mereSeminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereLitteratursøgning. Program
Litteratursøgning Janne Lytoft Simonsen, cand.scient., ph.d. Forskningsbibliotekar for Odontologisk Institut Tlf. 8946 2366 janne.lytoft.simonsen@odontologi.au.dk Program 1. Systematiske søgninger i PubMed
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter (forfatter) (Stassen IT et al. 2012).
Læs mereUnderstøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion
Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig
Læs mereCreated with the AGREE II Online Guideline Appraisal Tool.
Bilag 1: AGREE II vurdering af international guideline A critical appraisal of: Clinical recommendations for pain, sedation, withdrawal and delirium assessment in critically ill infants and children: an
Læs mereSøgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL
Søgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL Projekttitel/aspekt Opdateret søgning på NKR for KOL - Primærlitteratur Projektleder / fagkonsulent Henriette Callesen / Camilla Koch Ryrsø Søgespecialist Kirsten
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs merePubMed - tips til søgning
EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET PubMed - tips til søgning December 2017 Indholdsfortegnelse 1 Basens indhold... 1 2 Adgang til basen... 1 3 Søgemetoder... 2 3.1 Fritekstsøgning... 2 3.1.1 Muligheder
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereEvidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne. Litteraturgennemgang
Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne Litteraturgennemgang Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mere