Drejebog for implementering af ny skolereform: Projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog for implementering af ny skolereform: Projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune"

Transkript

1 Dato September 2013 Dok.nr Sagsnr. 13/8191 Ref. LORA/LCOR/OLH O Drejebog for implementering af ny skolereform: Projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune Indhold 1. Indledning, baggrund og rammer for projektet Foreløbig procesplan for det politiske niveau og for overordnet interessentinddragelse Overordnet formål med skolereform Hovedaktører i implementeringsprocessen Målsætninger med tilknyttede indsatser og arbejdsgrupper Overordnet tidsplan - Arbejdsgrupper til de forskellige målsætninger Målsætning Læringsmiljøer for elever...11 Indsats 1: Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder...11 Indsats 2: Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder...12 Indsats 3: Læringsmiljøer for særlige talenter...13 Indsats 4: Læringsmiljøer Indskoling og samarbejde med dagtilbud...14 Indsats 5: Læringsmiljøer - Mellemtrin...16 Indsats 6: Læringsmiljøer Samarbejde om udskoling Målsætning - Arbejdsmiljøindsatser...19 Indsats 1: Kurser for MED-udvalgene...19 Indsats 2: Deltagelse i KL s kursus for skoleleder og TR...21 Indsats 3: Etablering af gode læringsmiljøer for medarbejdere Målsætning Kompetenceudvikling af ledere...23 Indsats 1: Kompetenceudvikling for ledere Målsætning - Kompetenceudvikling af medarbejdere...24 Indsats 1: Kompetenceudvikling af medarbejdere...24 Indsats 2: 45 min. Bevægelse 45 minutter i gennemsnit om ugen Målsætning - Den åbne skole samarbejde med eksterne parter...27 Indsats 1: Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen...27 Indsats 2: Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger...29 Side 1 af 39

2 Indsats 3: Samarbejde med erhvervslivet...30 Indsats 4: Samarbejde med skolen med NaturKulturVarde og Museet for Varde og Omegn Målsætning - Inddragelse og samarbejde med brugere...34 Indsats 1: Ny styrelsesvedtægt for skolerne Målsætning - Ressourcetildelingsmodel til skoler og SFO Målsætning Arbejdstidsbestemmelser for lærere og pædagoger...36 Indsats1: Aftaler for lærerne...36 Indsats 2: Aftaler for pædagogerne Målsætning - Højt informationsniveau - kommunikationsgruppe...38 Side 2 af 39

3 1. Indledning, baggrund og rammer for projektet Baggrund: I juni 2013 blev der vedtaget en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. I løbet af folketingssamlingen 2013/2014 behandles tilhørende lovforslag. Regeringen og KL er enige om finansieringen af reformen, jf. den indgåede økonomiaftale for Reformen sætter fokus på øget resultatstyring i folkeskolen med afsæt i få, klare nationale mål, der baserer sig på forskning og viden. Kombineret med de nye arbejdstidsregler gives mulighed for at gentænke indhold og tilrettelæggelse af skoletilbuddet herunder SFO. Regeringen og forligspartierne har med aftalen lagt vægt på, at eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Byrådet har det overordnede ansvar for, hvordan den nye skole kan realiseres via inddragelse af skolens aktører og interessenter. På baggrund af at erfaring viser, at implementering af større forandringsprojekter kun lykkes, hvis centrale parter både interne og eksterne er tæt involveret i processen og er med til at kvalificere udmøntningen, er der etableret en styregruppe til varetagelsen af opgaven. Opgaven organiseres som et kvalitetsudviklingsprojekt Endnu bedre skole i Varde Kommune. Nedsættelse af styregruppe: Styregruppen for projektet består af: Merete Lauesen, fællestillidsrepræsentant BUPL Jonna Gudmundsen, faglig sekretær BUPL Kim Jørgensen, fællestillidsrepræsentant Lærerforeningen Dorthe Bjerre, næstformand i Lærerkredsen Ruth Nykjær, formand FOA Kjeld Mathiasen, skoleleder Thorstrup Skole Oluf Nissen, skoleleder Brorsonskolen Lis Solvang Nielsen, skoleleder Blåvandshuk Skole Claus Haahr Larsen, Skolelederforeningen Jørn Andersen, leder Personaleafdelingen Kirsten Mørch-Hansen, leder HR Jette Poulsen, konsulent Økonomiafdelingen Flemming Karlsen, chefkonsulent Økonomiafdelingen Ole Klüver, leder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Ole Holdgaard, konsulent Skoleafdelingen Lotte Cortsen, chef for Sekretariatet Børn og Unge Skolechef (vakant frem til 1. november 2013) Louise Raunkjær, direktør Børn og Unge Styregruppen kvalificerer udmøntningen af implementeringen af kvalitetsprojektet, sikrer et højt informationsniveau samt inddragelse af relevante interessenter. Inddragelse af interessenter: Der vil ske en inddragelse af en bred interessentkreds i det kommende år med henblik på at sikre input fra centrale aktører og interessenter som medarbejdere og ledere, bestyrelser, idræts-, kultur og fritidslivet, Musik & Billedskolen, erhvervslivet, dagtilbud og ungdomsuddannelserne med videre. Inddragelsen vil ske via deltagelse i workshops, møder og arbejdsgrupper. Side 3 af 39

4 Udarbejdelse af drejebog Styregruppen udarbejder Drejebog for skolereform i Varde Kommune Endnu bedre skole i Varde Kommune, hvori der løbende formidles information om processen og implementering af målsætninger for projektet. Formålet med drejebogen er at skabe overblik, sammenhæng og helhed i de kommende indsatser, og drejebogen udgør således den overordnede procesplan for implementering af folkeskolereformen. Drejebogen henvender sig til såvel politikere, skolens centrale aktører som skolens interessenter: Drejebogen er i nogen grad dynamisk, idet den viden og de informationer, der fortløbende vil blive genereret såvel lokalt som centralt, søges anvendt til kontinuerlig optimering af planerne for udmøntningen af reform og overenskomst. Såvel KL som Ministeriet for Børn og Undervisning har planlagt en række aktiviteter og indsatser, der endnu ikke er detailplanlagt og lokalt forventes de forskellige indsatser og aktiviteter at bidrage til en mere detaljeret og målrettet drejebog i takt med at implementeringsarbejdet skrider frem. Den senest opdaterede udgave af planen vil ligge på på kommunens interne intratnet og desuden løbende blive publiceret på skolernes fællesnet. Første udgave af drejebogen forventes færdiggjort i september Rammerne for implementeringsarbejdet Arbejdet med Endnu bedre skole i Varde Kommune foregår inden for rammerne af kommunens styringshierarki bestående af kommuneplanen, overordnede politikker samt strategier. Implementering af folkeskolereformen igangsættes derfor under hensyntagen til kommunens Børne- og Ungepolitik, Ungepolitikken samt Det fælleskommunale Børnesyn. Indsæt ikoner m. links: Desuden tages afsæt i Varde Kommunes aftalestyringsmodel, som skal udvikles i form af en forbedret mål- og resultatstyring af elevernes udbytte af skolernes indsats og formidling heraf. I januar-februar 2014 udarbejder Udvalget for Børn og Undervisning og Byrådet en visionsstrategi for skoleområdet. I arbejdet med visionsstrategien vil indgå input fra de aktiviteter, der er planlagt afviklet i perioden fra august 2013 januar Kommunikation om projektet Endnu bedre skole i Varde Kommune Der nedsættes en kommunikationsgruppe ved projektets start, der udarbejder kommunikationsstrategi og løbende sikrer høj grad af information om projektet til de berørte parter, nære interessenter og offentligheden generelt. Partnerskab vedrørende børn og unges læringsmiljøer. Parallelt med arbejder med projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune etableres et partnerskab om udvikling af børn og unges læringsmiljø i Varde Kommune. Partnerskabet forventes at arbejde med en række workshops, hvis input og fokus kan være med til at supplere projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune. - Partnerskabet har et eksplicit formuleret fokus på 0-18 åriges læringsmiljø og tilsvarende sættes der i oplægget bag skolereformen spot på hele uddannelseskæden fra dagtilbud og folkeskole til ungdomsuddannelse. Side 4 af 39

5 2. Foreløbig procesplan for det politiske niveau og for overordnet interessentinddragelse Udvalget for Børn og Undervisning og Byrådet vil i det kommende år være involveret i en række aktiviteter i projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune. Skolens aktører og den brede interessentkreds vil ligeledes være aktive i projektet. Af nedenstående fremgår en overordnet tidsplan for den politiske behandling af reformen: Juni 2013: 18. juni: Direktionen og Udvalget for Børn og Undervisning godkender sag om organisering af arbejdet med implementering af reformen - doknr Juli 2013: 2. juli: Byrådet vedtager anvendelse af provenuet for lock-out i foråret doknr August 2013: 8. august: Byrådet orienteres om reformen doknr (Oplæg til Byrådet). 13. august: Udvalget for Børn og Undervisning fremsender budgetoplæg 2014 til budgetforhandlingerne doknr august: Skolens brede interessentkreds inviteres til workshop om reform og partnerskab - doknr (Invitation til dagen). September 2013: 17. september: Udvalget for Børn og Undervisning beslutter, hvordan aktører og interessenter inddrages via orientering om bemanding af arbejdsgrupper med tilhørende kommissorium. Oktober 2013: 1. oktober: Byrådet vedtager budgettet med den økonomiske ramme for skoleområdet 30. oktober: Udvalget for Børn og Undervisning afholder dialogmøder med skolerne November 2013: Primo november: Partnerskabet for Børn og Unge området er vært ved Workshop II i november December 2013: 17. december: Udvalget for Børn og Undervisning godkender aftalestyringens mål for Januar 2014: Ultimo januar: Temamøde for byrådet om visionsstrategi for skoleområdet Februar 2014: Udvalgsmødet: Udvalget for Børn og Undervisning udarbejder visionsstrategi for skoleområdet som videresendes til Byrådets endelige beslutning Marts 2014: Byrådet beslutter efter indstilling fra Udvalget for Børn og Undervisning en visionsstrategi for skolen. Marts juni 2014: Skolerne udmønter visionsstrategien i samråd med bestyrelse og MED-udvalg i forhold til planlægning af skoleåret 2014/2015. Side 5 af 39

6 Overblik over inddragelse af nedenstående grupper udarbejdes: Ledere Personale FællesMED Faglige organisationer Frivillige og foreninger Forældre Elever 3. Overordnet formål med skolereform 2014 Det overordnede formål med reformen er at give et fagligt løft til skolen, så alle elever lærer mere. Overordnede mål for reformen De overordnede mål for folkeskolereformen kan opsummeres til: Folkeskolen skal udfordre alle elever Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Reformens nye fokus Kerneydelsen i folkeskolen er fortsat grundlæggende den samme i forhold til at give eleverne kompetencer til at uddanne sig og til et liv som aktive og demokratiske borgere men med reformen: skal politikerne i højere grad styre efter mål for elevernes resultater, fremskridt og trivsel og mindre efter timeantal bør der sættes endnu tydeligere mål for inklusionen kommer eleverne til at gå længere tid i skole, hvorved der skabes nye rammer for fritidslivet indføres understøttende undervisning som blandt andet forventes at indeholde flere aktiviteter forventes skole og lokalsamfund og eksterne aktører at indgå i et tættere samspil Paradigmeskifte, der kræver forandring af skolen Med reformen er der lagt op til at fokus skifter fra at have været på undervisning og timeantal til at være på elevernes læring og trivsel. Det er således ikke tilstrækkeligt at gennemføre spændende undervisningsforløb. Fokus skal fremadrettet være på elevernes udbytte hvad lærte eleverne bidrog det til, at alle lærer mere? Kommunerne vil fremover blive målt på elevernes faglige resultater og trivsel. Hovedelementerne i reformen: Første fase - Fra august 2014: Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Eleverne vil dog hvis de fravælger lektiehjælp kun Side 6 af 39

7 skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i klasse og 33 timer i klasse. Dette gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i. Anden fase Efter næste folketingsvalg: En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden. Hovedindholdet i folkeskoleaftalen er generelt: En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag. Flere timer til dansk og matematik fra klasse. Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse. Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab fornyes til madkundskab. Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv. Flere valgfag fra 7. klasse. Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Øget forældreindflydelse og elevinddragelse. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen. Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen. Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer. Korps af læringskonsulenter. Nyt Råd for Børns Læring. 4. Hovedaktører i implementeringsprocessen Her indsættes visuel model: Politikere byråd og fagudvalg Skoleledere Forvaltning øvrige ledere Personale MED faglige organisationer/ medarbejdere Kommunale og selvejende institutioner NaturKulturVarde, Musikskolen, Museet Forældre bestyrelser mm. Eleverne elevråd Erhvervslivet Råd og nævn (Handicap-, Unge- og Integrationsråd) Frivillige foreninger/organisationer Foreninger Side 7 af 39

8 5. Målsætninger med tilknyttede indsatser og arbejdsgrupper For at udmønte de overordnede mål med reformen er der identificeret en række målsætninger, hvis realisering til sammen skal medvirke til en hensigtsmæssig implementering. Til indfrielse af hver af målsætningerne er tilknyttet en række indsatser, der arbejdes med i en række arbejdsgrupper. Af det følgende fremgår, at de respektive arbejdsgrupper har meget forskellige opgaver, hvilket afspejler sig i gruppernes sammensætning. Nogle grupper er sammensat med repræsentation fra skolens aktører mens andre er bredt sammensat med en bredere interessentkreds. Nogle arbejdsgrupper arbejder med oplæg der skal godkendes i styregruppen andre med oplæg, der skal politisk behandles. Noget skal sendes i bred høring, andet ved bestyrelserne og det meste i MED-systemet enten i lokalmed eller i FællesMED Børn og Unge. Målsætning vedrørende læringsmiljøer der fremmer faglig progression for alle elever Det er et mål, at alle elever lærer mere og at læringsforløb og miljøer baserer sig på forskning om, hvad der virker. Målsætning vedrørende dokumentation af faglighed og trivsel Det er et mål, at der arbejdes målrettet og systematisk med at skabe rammerne og forudsætningerne for, at alle elever lærer mere og trives. Dette skal kunne dokumenteres på alle niveauer i organisationen herunder også det politiske. Der arbejdes med målsætningen gennem kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, samt gennem videreudvikling af aftalestyringsmodellen. Der nedsættes således ikke nye arbejdsgrupper for denne målsætning. Der arbejdes desuden med dokumentation for trivsel for eleverne gennem sundhedsprofilerne, som udbredes til alle skoler fra skoleåret 2014/15. Målsætning vedrørende arbejdsmiljøindsatser Det er et mål, at der fastholdes og videreudvikles et godt arbejdsmiljø som forudsætning for gode læringsmiljøer; - et godt arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved: høj trivsel inddragende processer som forudsætning for klare mål og beslutninger dialog og gennemsigtighed Målsætning vedrørende kompetenceudvikling af ledere Det er et mål, at skolelederne understøttes i rollen som forandringsledere. Målsætning vedrørende kompetenceudvikling af medarbejdere Det er et mål, at skolen fremover fokuserer på effekten af undervisningen i forhold til den enkelte elevs læring og baserer sig på forsknings om, hvad der virker: alle elever skal have mere ud af at gå i skole fokus på læring frem for undervisning det skal være tydeligt, hvad eleverne skal lære såvel for elever som for lærerne Målsætning vedrørende Den åbne skole samarbejde med eksterne parter Det er et mål, at alle skole har et overblik over de lokale muligheder for inddragelse af erhvervslivet, idræts- og fritidslivet og lokalsamfundet i øvrigt med henblik på at lave et mere alsidigt og afvekslende læringsmiljø for eleverne. Målsætning vedrørende inddragelse og samarbejde med brugerne Side 8 af 39

9 Det er et mål, at der er et formaliseret og gensidigt samarbejde med brugerne - inddragelse og indflydelse for forældre og elever. Målsætning vedrørende resursetildelingsmodel til skoler og SFO Det er et mål, at tildelingsmodellen til skolerne revideres, således at den tilpasses reformen. Målsætning vedrørende implementering af ny overenskomst for lærere og tilsvarende for pædagoger Det er et mål, at der i løbet af skoleåret 2013/2014 gennemføres de relevante forhandlinger med de faglige organisationer og Varde Kommune i forhold til at overgå til ny overenskomst for lærerne pr. august 2014, og at der er relevante aftaler for pædagogerne i skolen pr. august Målsætning vedrørende et højt informationsniveau om den endnu bedre skole Det er et mål, at såvel interne aktører som eksterne interessenter har et højt informationsniveau om, hvad der igangsættes i forhold til at fremme projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune, da kvalitetsudviklingen blandt andet fordrer, at parterne omkring og i skolen via informationer får gode vilkår for at involvere sig i projektet. Side 9 af 39

10 6. Overordnet tidsplan - Arbejdsgrupper til de forskellige målsætninger På de følgende sider beskrives organiseringen af arbejdet med de beskrevne målsætninger, og af nedenstående GANT-diagram fremgår en overordnet tidsplan. Udarbejdes i foreløbig udgave og rettes til efter de enkelte konkrete tidsplaner, når grupperne er i gang År Måned Målsætning - indsatser 1. Læringsmiljøer for elever Specialklasserækken - generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasserækken - specifikke indlæringsvanskeligheder Særlige talenter Indskoling - samarbejde med dagtilbud Mellemtrin Samarbejde om udskoling 2. Arbejdsmiljøindsatser Kurser for MED-udvalgene KLs kursus for skoleleder og TR Ikke kendt Etablering af gode læringsmiljøer for medarbejdere 3. Kompetenceudvikling af ledere Kompetenceudvikling af ledere 4. Kompetenceudvikling medarbejdere Kompetenceudvikling af medarbejdere P 45. minutters bevægelse P 5. Den åbne skole - samarbejde med eksterne parter Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen P Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger P Samarbejde med erhvervslivet P Samarbejde med NaturKulturVarde og Museet P 6. Inddragelse og samarbejde med brugere Ny styrelsesvedtægt for skolerne 7. Resursetildelingsmodel - skoler og SFO Resursetildelingsmodel for skoler og SFO P 8. Ny overenskomst for lærere og pædagoger Aftaler for lærerne Aftaler for pædagogerne 9. Højt informationsniveau - kommunikationsgruppe Kommunikationsplan Løbende kommunikation P = Eventuel politisk behandling = Planlægning = Implementering/afvikling Side 10 af 39

11 7. Målsætning Læringsmiljøer for elever Der nedsættes følgende arbejdsgrupper, der skal arbejde med de indsatser, der kan indfri målsætningerne: 1 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 2 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder 3 Læringsmiljøer for særlige talenter 4 Læringsmiljøer - Indskoling 5 Læringsmiljøer - Mellemtrin 6 Læringsmiljøer og samarbejde om udskoling Indsats 1: Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området, herunder at de ny fag implementeres. Indsats Arbejdsgruppen kulegraver tilrettelæggelsen af undervisningen i specialklasserækkerne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i Varde Kommune og undersøger, hvor der er brug for en ekstra indsats i forhold til intentionerne med folkeskolereformen. Herudover analyseres tilrettelæggelsen af tilbuddet med henblik på at lave oplæg om, hvordan tilbuddet mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges fremover. Implementeringsperiode Arbejdsgruppens arbejde igangsættes oktober 2013 og skal færdiggøres februar Samarbejdspartnere/ involverede Arbejdsgruppen består af: Bent Graversen, konsulent i Skoleafdelingen Anne Grethe Østergaard, afdelingsleder specialklassen Lykkesgårdskolen Ulrik Thøstesen, leder af SFO-klubben på Lykkesgårdskolen Inger Juhl, pædagog Lykkesgårdskolen Merete Lauesen, FTR/BUPL Kim Jørgensen, FTR Lærerforeningen Medarbejderrep. (Lærer) Susanne Houlberg, adm. medarbejder i Skoleafdelingen Marianne Schmidt Kjærgaard, teamleder Børn, Unge og Familie Ole Klüver, leder af PPR Jette Poulsen, økonomikonsulent i Økonomi Skolechefen/Louise Raunkjær Øvrige ressourcepersoner kan inddrages ad hoc, herunder to-sprogskonsulent Heidi Jacobi Madsen. I forhold til kørselsdelen inddrages: Mads Peder Poulsen, viceskoleleder på Brorsonskolen Heidi Østergaard, adm. medarbejder i Skoleafdelingen Side 11 af 39

12 Ressourcer/Økonomi Bent Graversen. Gruppen refererer til styregruppen. Kommunikation Der er brug for kommunikation til skoler og omverdenen om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt at relatere dette til en videre plan for implementering. Målsætning Læringsmiljøer Der nedsættes følgende arbejdsgrupper, der skal arbejde med de indsatser, der kan indfri målsætningerne: 1 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 2 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder 3 Læringsmiljøer for særlige talenter 4 Læringsmiljøer - Indskoling 5 Læringsmiljøer - Mellemtrin 6 Læringsmiljøer og samarbejde om udskoling Indsats 2: Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder at de ny fag implementeres. Indsats Arbejdsgruppen kulegraver tilrettelæggelsen af undervisningen i specialklasserækkerne for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i Varde Kommune og undersøger, hvor der er brug for en ekstra indsats i forhold til intentionerne med folkeskolereformen. Herudover analyseres tilrettelæggelsen af tilbuddet med henblik på at lave oplæg om, hvordan tilbuddet mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges fremover. Implementeringsperiode Arbejdsgruppens arbejde igangsættes oktober 2013 og skal færdiggøres februar Samarbejdspartnere/ involverede Arbejdsgruppen består af: Bent Graversen, konsulent i Skoleafdelingen Peter Prior, afdelingsleder Labyrinten, Tistrup Skole Ole Holm Johansen, skoleleder Tistrup skole Kim Jørgensen, FTR Lærerforeningen Marianne Burgdorf, TR, BUPL Susanne Houlberg, adm. medarbejder i Skoleafdelingen Marianne Schmidt Kjærgaard, teamleder Børn, Unge og Familie Ole Klüver, leder af PPR Louise Raunkjær/Skolechefen Side 12 af 39

13 Øvrige ressourcepersoner kan inddrages ad hoc herunder særligt: Jette Poulsen, økonomikonsulent i Økonomi Jørn Andersen, Personale Heidi Jacobi Madsen, tosprogskonsulent Skoleafdelingen I forhold til kørselsdelen inddrages: Mads Peder Poulsen, viceskoleleder på Brorsonskolen Heidi Østergaard, adm. medarbejder i Skoleafdelingen Ressourcer/Økonomi Bent Graversen. Gruppen refererer til styregruppen. Kommunikation Der er brug for kommunikation til skoler og omverdenen om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt at relatere dette til en videre plan for implementering. Målsætning Læringsmiljøer Der nedsættes følgende arbejdsgrupper, der skal arbejde med de indsatser, der kan indfri målsætningerne: 1 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 2 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder 3 Læringsmiljøer for særlige talenter 4 Læringsmiljøer - Indskoling 5 Læringsmiljøer - Mellemtrin 6 Læringsmiljøer og samarbejde om udskoling Indsats 3: Læringsmiljøer for særlige talenter Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever med særlige talenter i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området, herunder at de ny fag implementeres. Indsats Inklusion Tosprogsområdet Implementeringsperiode Arbejdsgruppens arbejde igangsættes oktober 2013 og skal færdiggøres februar Samarbejdspartnere/ involverede Arbejdsgruppen består af: Side 13 af 39

14 Øvrige resursepersoner inddrages ad hoc herunder særligt tosprogskonsulent Heidi Jacobi Madsen. Ressourcer/Økonomi Kommunikation Gruppen refererer til styregruppen. Der er brug for kommunikation til skoler og omverdenen om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt at relatere dette til en videre plan for implementering. Målsætning Læringsmiljøer Der nedsættes følgende arbejdsgrupper, der skal arbejde med de indsatser, der kan indfri målsætningerne: 1 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 2 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder 3 Læringsmiljøer for særlige talenter 4 Læringsmiljøer - Indskoling 5 Læringsmiljøer - Mellemtrin 6 Læringsmiljøer og samarbejde om udskoling Indsats 4: Læringsmiljøer Indskoling og samarbejde med dagtilbud Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever i indskolingen i overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner for området herunder at de ny fag implementeres. Herudover er det et mål at sikre en god overgang mellem dagtilbud og skole samt at få kontinuitet i læringsforløbene. Indsats Der arbejdes blandt andet med: Videreudvikling af helhedsskolen Sammenhæng mellem dagtilbud og indskoling (læreplan og elevplan) Lektiehjælp Bevægelse Engelsk fra 1. klasse Understøttende undervisning Inklusion Tosprogsområdet Mv. Side 14 af 39

15 Implementeringsperiode Arbejdsgruppens arbejde igangsættes oktober 2013 og skal færdiggøres februar Samarbejdspartnere/ involverede Arbejdsgruppen består af: Rikke Nielsen, konsulent i dagtilbudsafdelingen Merete Lauesen, FTR/BUPL Malene Brink, pædagog på Brorsonskolen Charlotte Rasmussen, leder Janderup skole Torben Antonsen, filialskoleleder, Billum Skole Kim Jørgensen, FTR Lærerforeningen Ruth Nykjær, FOA Anette Brodde, dagtilbudschef Repræsentant fra Børn, Unge og familie (fx Sundhedsplejen) Repræsentant fra PPR Øvrige ressourcepersoner kan inddrages ad hoc. Ressourcer/Økonomi Rikke Nielsen, konsulent i dagtilbudsafdelingen Kommunikation Der er brug for kommunikation til skoler og omverdenen om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt at relatere dette til en videre plan for implementering. Side 15 af 39

16 Målsætning Læringsmiljøer Der nedsættes følgende arbejdsgrupper, der skal arbejde med de indsatser, der kan indfri målsætningerne: 1 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 2 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder 3 Læringsmiljøer for særlige talenter 4 Læringsmiljøer - Indskoling 5 Læringsmiljøer - Mellemtrin 6 Læringsmiljøer og samarbejde om udskoling Indsats 5: Læringsmiljøer - Mellemtrin Det er et mål, at der udvikles gode læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet. Indsats Der arbejdes blandt andet med: Andet fremmedsprog Håndværk og design Madkundskab Lektiehjælp Bevægelse Understøttende undervisning Inklusion Tosprogsområdet Mm. Implementeringsperiode Arbejdsgruppens arbejde igangsættes oktober 2013 og skal færdiggøres februar Samarbejdspartnere/ involverede Arbejdsgruppen består af: Ole Thøstesen, pædagog på Blåvandshuk Skole Ervin Hansen, viceskoleleder, Næsbjerg Skole Vita Mortensen, filialskoleleder, Lunde-Kvong Skole Kim Jørgensen, FTR Lærerkredsen Ruth Nykjær, FOA Repræsentant fra PPR Repræsentant fra Børn, Unge og Familie (evt. Sundhedsplejen) Øvrige ressourcepersoner kan inddrages ad hoc. Ressourcer/Økonomi Arbejdsgruppens arbejde kræver ingen særskilt økonomi. Medarbejder i Sekretariatet Børn og Unge Side 16 af 39

17 Gruppen refererer til styregruppen. Kommunikation Der er brug for kommunikation til skoler og omverdenen om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt at relatere dette til en videre plan for implementering. Side 17 af 39

18 Målsætning Læringsmiljøer Der nedsættes følgende arbejdsgrupper, der skal arbejde med de indsatser, der kan indfri målsætningerne: 1 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder 2 Læringsmiljøer for specialklasser for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder 3 Læringsmiljøer for særlige talenter 4 Læringsmiljøer - Indskoling 5 Læringsmiljøer - Mellemtrin 6 Læringsmiljøer og samarbejde om udskoling Indsats 6: Læringsmiljøer Samarbejde om udskoling Det er et mål, at der udvikles et samarbejde med eksterne parter om gode læringsmiljøer for elever i udskolingen. Indsats Der arbejdets blandt andet med: Valgfagsudbuddet Vejledningsindsatsen Overgangen til ungdomsuddannelserne Alsidige læringsmiljø Understøttende undervisning Lektiehjælp Mv. Implementeringsperiode Arbejdsgruppens arbejde igangsættes oktober 2013 og skal færdiggøres Samarbejdspartnere/ involverede Arbejdsgruppen består af: Bent Graversen, konsulent i Skoleafdelingen Conny Andersen, SFO-leder (2-3), Samuelsgården, Blåvandshuk Skole Kirsten Falk, UU vejleder, Ungdommens Uddannelsesvejleder Dorthe Gønge Nielsen, afd.-koordinator udskolingen, Blåvandshuk Skole Birthe Christensen, skoleleder på Ansager Skole Lis Boe-Hansen, afdelingsleder for10icampus Merete, Lauesen, FTR BUPL Kim Jørgensen, FTR Lærerkredsen Peder Muusmann, leder af Produktionsskolen Peter Guldberg, leder af Ungdomsskolen Aksel Rask, leder af Tippen Jørgen Borg, leder af brobygnings og indslusningsaktiviteter, EUCVest Per Eslund, pædagogisk instruktor, Varde HF og Gymnasium Ann Jakobsson, uddannelsesleder, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Rep. fra BUF Rep. fra PPR Øvrige ressourcepersoner kan inddrages ad hoc. Side 18 af 39

19 Ressourcer/Økonomi Arbejdsgruppens arbejde kræver ingen særskilt økonomi. Bent Graversen Gruppen refererer til styregruppen Kommunikation Der er brug for kommunikation til skoler og omverdenen om resultatet af arbejdsgruppens arbejde samt at relatere dette til en videre plan for implementering. Dette sker i koordination med kommunikationsgruppen. 8. Målsætning - Arbejdsmiljøindsatser Det er et mål, at der fastholdes og videreudvikles et godt arbejdsmiljø som forudsætning for gode læringsmiljøer; - et godt arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved: høj trivsel inddragende processer som forudsætning for klare mål og beslutninger dialog og gennemsigtighed Der nedsættes 3 arbejdsgrupper, der skal arbejde med de indsatser, der kan indfri målsætningerne: 1 Kurser for MED-udvalgene 2 Kurser for skoleledere og TR i regi af KL 3 Etablering af gode læringsmiljøer for medarbejderne Indsats 1: Kurser for MED-udvalgene Det er et mål, at der planlægges og afholdes lokalt tilrettelagte kurser for MED-udvalgene, således at MED-udvalgsarbejdet ses i et nyt perspektiv, der skaber gode processer, involvering og skaber klare mål og klarhed om beslutninger på skolen. Indsats I samarbejde med skolen udfærdiger HR et program for et lokalt tilrettelagt kursus, som rammer det aktuelle behov, som skolen har for at udvikle på MED-arbejdet - de nye udfordringer taget i betragtning. Det lokalt tilrettelagte kursus skal supplere det, der måtte blive udbudt i KL-regi. Omfangsmæssigt kan kurset tilrettelægges til et ½ dagsmøde til 1-2 dage afhængigt af, om MED-udvalget vurderer, at der blot er brug for et serviceeftersyn, eller om der er brug for udvikling af nye samarbejdsformer. På kurserne kan der fx sættes fokus på: hvilken funktion tillægges arbejdet i MED-udvalget fremover hvordan kan procesmetoder og nye mødeformer skabe effektive og kvalitative samarbejdsformer og udviklingsprocesser osv. Kurserne tilrettelægges naturligvis inden for rammerne af aftale- og lovtekster. Kurserne kan kombineres med proceshjælp on the spot ved et Side 19 af 39

20 konkret MED-møde. Implementeringsperiode Arbejdsgruppen igangsætter planlægningsarbejdet september Kurserne afvikles i perioden november 2013 marts Samarbejdspartnere/invo lverede Arbejdsgruppen består af: Kirsten Mørch-Hansen, teamleder for HR Kim Jørgensen, FTR/Varde Lærerkreds John Johannesen, BUPL Kjeld Mathiasen, skoleleder på Thorstrup Skole Kurt Hansen, SFO-leder på Brorsonskolen Lis Bang Troelsen, arbejdsmiljøkoordinator i HR Ole Holdgaard, konsulent i Skoleafdelingen Ressourcer/Økonomi Der er afsat kr. til afvikling af kurserne. Ressourcerne forventes anvendt til: Ekstern underviser/proceskonsulent Undervisningsmateriale og lign. Kirsten Mørch-Hansen. Gruppen refererer til styregruppen. Kommunikation Der er brug for løbende information til formand og næstformand i MEDudvalgene i forhold til planlægningen. Når oplægget vedrørende kurserne er færdige formidles disse til deltagerkredsen. Information til målgrupper og evt. offentlighed koordineres med kommunikationsgruppen. Side 20 af 39

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge Referat fra FællesMED Børn og Unge Mødedato: Onsdag den 14. januar 2015 Mødetidspunkt: 13:00-15:10 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2 på BCV Louise Raunkjær, Anette Brodde, Flemming

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kommissorium Arbejdsgruppen skal understøtte arbejdsgruppe i relation til at etablere og undersøge

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Tids- og procesplan for organisationsændringen i Børn og Unge pr. 1. 8. 2015

Tids- og procesplan for organisationsændringen i Børn og Unge pr. 1. 8. 2015 Tids- og procesplan for organisationsændringen i Børn og Unge pr. 1. 8. 2015 Sidst redigeret af Lotte den 28.4, kl. 15 (arb.gr. 4 og sagsgange arb.gr. 5) Gruppe 1: Mødestruktur herunder faglige netværksorganiseringer

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune?

Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune? Drejebog Folkeskolereform Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune? Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Rebild Kommune. Fremtidens Folkeskole på vej i Rebild Kommune Samtlige

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere