DE SELVSTÆNDIGE - NU GIVER POUL ULSØE OPGAVEN VIDERE... SIDE 4-6. Angela Merkel: SMV er kan øge Europas vækst... side 7

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 2 - april 2007 HAN HAR VÆRET MINDRE VIRKSOMHEDERS - FRONTKÆMPER I 10 ÅR NU GIVER POUL ULSØE OPGAVEN VIDERE... SIDE 4-6 Angela Merkel: SMV er kan øge Europas vækst... side 7 SMV-panelet: Opsvinget stopper nu... side 22

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks København S Tlf.: Fax: REDAKTION Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen nicolaisen@hvr.dk Redaktion og layout: Martin Kalkerup kalkerup@hvr.dk ANNONCER BK Media Kim Odderskjær Hansen & Birgit Waltenburg Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf Fax: kh@bkmedia.dk TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Kontrolleret oplag: Medlem af Kontrolleret af SOL OVER BRYGGEN Det er med smil på læben, at jeg nyder endnu en arbejdsdag med sol over Islands Brygge. Det skulle i virkeligheden være flere forundt at nyde udsigten fra min plads. Og her tænker jeg ikke kun på udsigten over Københavns Havn. Her tænker jeg på udsigten til at arbejde for Håndværksrådet. Efter 6 uger er jeg ved at få et billede af, hvad der er op og ned i den mangfoldighed, som kaldes Håndværksrådet. Efter 6 måneder håber jeg at kunne stå i spidsen for en ny, klar strategi. En strategi, der tydeliggør, hvorfor det gør en forskel for vores medlemsorganisationer og medlemmer, om der er et Håndværksråd eller ej. De politiske resultater og den service, vi yder til vores medlemmer, burde tale for sig selv. Men somme tider er det en fordel at se på tingene med nye øjne og spidsvinkle dilemmaerne lidt ekstra for at tydeliggøre, hvad der er kernen i vores virksomhed. Når det skal tage helt frem til efteråret, er det fordi nøgleordene for en organisation som Håndværksrådet er dialog og forankring i forhold til medlemsorganisationer og medlemmer. Og i mellemtiden fortsætter arbejdet med at sikre vores medlemmer adgang til offentlige udbud mod de skruppelløse annoncehajer for bedre erhvervsuddannelser og efteruddannelse for fair skattevilkår og gode finansieringsvilkår mod unødige administrative byrder for adgang til nye markeder og underleverandører og en masse andre sager Så i virkeligheden er udsigten over havnen det mindste af det hele. Paul Mollerup Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN FORSIDEN Foto: Jasper Carlberg

3 INDHOLD EN FRONTKÆMPER TAKKER AF SIDE 4-6 TÆNK SMÅT FØRST. DET HANDLEDE DEN 4. EUROPÆISKE KONFERENCE OM HÅNDVÆRK OG SMÅ VIRKSOMHEDER OM SIDE 7 NYE DOMME FÆLDER ANNONCEHAJER SIDE 9 BRUG VIRK.DK TIL AT INDBERETTE SYGEDAGPENGE SIDE 10 GODT REGERINGSUDSPIL PÅ AFFALDSOMRÅDET SIDE 11 ERHVERVSSKATTEREFORM: UDBYTTEPROBLEM LØST SIDE 12 ERHVERVSSKATTEREFORM: STRAMMERE BYGNINGSAFSKRIVNINGER SIDE 13 ANSATTE MÅ GERNE KØRE PÅ KURSUS I GULPLADEBIL SIDE 14 HÅNDVÆRKSRÅDET DELTAGER - SOM ALTID - I FAIRPLAY-KAMPAGNEN SIDE 14 IT-TANKEN GIVER GRATIS - OG UVILDIG - RÅDGIVNING OM VIRKSOMHEDENS IT-BEHOV SIDE 15 UNDERVISNINGSMINISTEREN EFTERLYSTE KRITIK AF EFTERUDDANNELSESSYSTEMET PÅ HÅNDVÆRKSRÅDETS KONFERENCE OM MARKEDSDREVEN KOMPETENCEUDVIKLING SIDE HVER ANDEN VIRKSOMHED TROR PÅ UDBUD I STØRRE KLUMPER - KOMMUNERNE BØR LYTTE TIL RÅD OM BEDRE UDBUDSPOLITIK SIDE 19 HVER 3. BYGGEVIRKSOMHED MANGLER STADIG MATERIALER SIDE 20 INTET ER SÅ SKIDT... HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE KONKUNKTURANALYSE VISER, AT MANGE VIRKSOMHEDER KAN LEVE MED ET LIDT NEDSAT TEMPO SIDE NYE REALKREDITLÅN KAN BLIVE DYRERE SIDE 25 DET JURIDISKE HJØRNE: OM KONKURRENCEKLAUSULER SIDE OM TELEFONI OG BREDBÅND - SPAR PENGE SIDE 28 STØRRE LOKAL ERHVERVSPOLITISK INDFLYDELSE GENNEM HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE SIDE 29

4 EN FRONTKÆMPER TAKKER AF af afdelingschef i Håndværksrådet Søren Nicolaisen Efter 10 år som Håndværksrådets formand siger Poul Ulsøe farvel den 9. maj på Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde. Det er 10 år, som har gjort fabrikant Ulsøe fra Horsens kendt som de små og mellemstore virksomheders frontkæmper. Det var også både interessen for små og mellemstore virksomheder og for generelle samfundsforhold, der fik ham til at foreslå en trainee-ordning på et møde med daværende integrationsminister Bertel Haarder. Og mon ikke Poul Ulsøe ser tilbage på sin tid som formand i Håndværksrådet med en vis tilfredshed. Der er skabt mange resultater for de små og mellemstore virksomheder i hans tid som formand, og i mange af sagerne har han haft mere end bare en finger med i spillet. Han peger selv på, at vi her i foråret fik en markant forbedring af mindre virksomheders vilkår i hus. Alt tyder på, at de fleste selvstændige vil spare tusinder af kroner i deres bidrag til arbejdssygdomssikring. Det er et resultat af vores årelange arbejde for mere retfærdighed. HJERTET BANKER IKKE MINDST FOR UDDANNELSESOMRÅDET Han vil også gerne fremhæve uddannelsesområdet, som på mange måder er hans hjertebarn. Han glæder sig meget over den succes, mesteruddannelsen har fået, og over at politikerne tog så godt imod hans og Håndværksrådets forslag om, at de erhvervsfaglige uddannelser skulle styrkes ved, at der blev etableret en praktisk indgang til dem. Mesteruddannelsen passer også godt til hans engagement i generelle samfundsforhold. Uddannelsen er med hans ord ikke kun et instrument til, at virksomhederne kan få flere faguddannede medarbejdere. Lige så vigtigt er det, at den kan være med til, at flere bogligt svage unge kan få en uddannelse og en god platform for deres liv. Det er lettere at opnå resultater, når man har et stort netværk, og Poul Ulsøes netværk er enormt ikke mindst i den politiske verden Poul Ulsøe mente, at flere unge kunne finde vej til erhvervsuddannelserne, hvis de fik mulighed for at snuse til et fag, inden de fik en lærekontrakt. Og han mente, at de unge skulle have mulighed for det, også selvom de endnu ikke var fyldt 18 år. Efter mødet forhandlede han som formand for medlemsforeningen DS - Håndværk & Industri sådan en ordning igennem med Dansk Metal. I dag må man sige, at modellen er en udbredt succes. DE STORE KOMMISSIONER Med sit store netværk har det også været let for ham at deltage i de store kommissioner, som skulle sætte dagsordenen for fremtidens erhvervspolitik. I de første år som formand for Håndværksrådet var han medlem af daværende erhvervsminister Pia Gjellerups udviklingsgruppe for industrien. Udvalget blev kaldt IUG (Industriens udviklingsgruppe). Her sad han som den eneste egentlige repræsentant for små og mellemstore virksomheder og kunne fokusere på deres behov, mens mange af de andre store erhvervsledere og organisationer prøvede at overbevise ministeren om, at marginalskatterne skulle lidt ned. artiklen fortsættes side 6

5

6 I dag er et vellykket generationsskifte gennemført. Poul Ulsøe er bestyrelsesformand for Horsens-virksomheden, der nu ledes nu af sønnen Bo MÅLRETTET FINANSIERING - OG MÅLRETTET EKSPORTPROGRAM Efter mange møder gik Poul Ulsøe hjem med bl.a. en helt ny finansieringsordning til mindre virksomheder, som i dag er kendt som Vækstkaution. En ordning som tusindvis af virksomheder har haft stor glæde af. Og så gik han hjem med en meget vigtig sammenlægning af regeringens eksportaktiviteter i et nyt Danmarks Eksportråd. De havde tidligere været spredt på Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet. Det nye Danmarks Eksportråd, som kom til at ligge i Udenrigsministeriet, fik efter forslag fra Poul Ulsøe et målrettet eksportprogram for små og mellemstore virksomheder. Det program har siden hjulpet et meget stort antal virksomheder ud på alverdens markeder og er samtidig blevet en solid platform for Håndværksrådet internationale aktiviteter. GLOBALISERINGSRÅDET Siden har det største udvalgsarbejde og det han nok vil huske bedst været Globaliseringsrådet. Det skyldes både udvalgets meget afgørende indflydelse på fremtidens erhvervs- og uddannelsespolitik, og udvalgets meget markante setup. Globaliseringsrådet mødtes i alt 15 gange, hvoraf mange møder varede 24 timer. I udvalget sad mange af landets kendteste og mest visionære erhvervs- og organisationsfolk. Regeringen var repræsenteret med 5 ministre, og statsministeren sad for bordenden. Udvalgets resultater har da også vist sig at have allerstørste prioritering i det videre politiske arbejde, hvor et beløb, der over få år stiger til 10 mia. kr. årligt, er afsat til at iværksætte planerne. Poul Ulsøe er naturligvis ikke tilfreds med alle resultater af forhandlingerne. Sådan er politik. Men han er tilfreds med det meste og især med, at han har haft mulighed for at fremlægge små og mellemstore virksomheders behov og udfordringer, hver gang det var nødvendigt. Meget af Poul Ulsøes tid er gået med at deltage i politiske møder, men han er også mødt op hos mange af Håndværksrådets medlemsorganisationer, når de har inviteret til generalforsamling, jubilæum eller andre vigtige begivenheder. Det har givet ham mulighed for at komme rundt i mange hjørner af Danmark til stor glæde for både ham selv og for dem, der inviterede. Der er ingen tvivl om, at der står stor respekt om Poul Ulsøe, og at han har været en populær formand for Håndværksrådet. DELEGATIONSREJSER I UDLANDET Internationalt har Poul Ulsøe repræsenteret Håndværksrådet på delegationsrejser med dronningen eller statsministeren i mange lande. Som medejer af flere mindre industrivirksomheder ligger det lige for at interessere sig for, hvordan små og mellemstore virksomheder kommer ud på markeder i hele verden. Han husker særligt en episode på en tur til Kina for 3-4 år siden, hvor han rejste med statsministeren. Anders Fogh Rasmussen talte på et universitet for de studerende. En af dem udtrykte stor interesse for at høre, hvad en dansk statsminister dog kunne fortælle dem, for det eneste, han kendte fra Danmark, var H.C. Andersen og Jack and Jones. Bemærkningen blev et stående eksempel på, hvordan en dansk virksomhed kan lykkes med at brande sig på verdensmarkedet. Inden Poul Ulsøe blev fabrikant, blev han uddannet slagter og arbejdede som slagtersvend i 15 år. Den karriere satte en ulykke en stopper for. Han fik vanskeligheder med ryggen og måtte se sig om efter nye udfordringer. Det blev en rustfri stål virksomhed i Ålborg, der banede vejen for en ny karriere. Med erfaringerne herfra opkøbte han og konen Lis resterne af en konkursramt maskinindustrivirksomhed i Horsens i Den er i dag vokset til en størrelse, hvor 70 mand er beskæftiget, og undervejs har Poul og Lis Ulsøe været medejere af yderligere 2 virksomheder. MERE TID TIL FAMILIEN Efter generationsskiftet holder Poul Ulsøe nu meget af at sidde for bordenden i bestyrelseslokalet og skabe overblik over muligheder og problemer. Det har han også gjort med sikker hånd i 10 år i Håndværksrådet, men den 9. maj på repræsentantskabsmødet siger han tak for mange gode år. Så skal der bl.a. være mere tid til hans kone Lis, hans børn og børnebørn.

7 TÆNK SMÅT FØRST Den april 2007 var Europakommissionen vært for den 4. europæiske konference om håndværk og små virksomheder i Stuttgart. Konferencen havde stor deltagelse fra alle EU s medlemslande. Håndværksrådet var naturligvis til stede fra dansk side af adm. direktør Paul Mollerup Konferencen var ganske stærkt prioriteret af EU, og både kommissionens næstformand Günther Verheugen og formanden for det Europæiske Råd, Tysklands kansler Angela Merkel deltog i konferencen og kom med stærke og klare udmeldinger om håndværkets og de små virksomheders betydning for Europas vækst og udvikling. Den tyske kansler Angela Merkel koblede betydningen af små virksomheder og håndværket klart og direkte sammen med den europæiske samfundsmodel ATTRAKTIVE UDDANNELSER - OG GODE MULIGHEDER FOR INNOVATION Konferencen fokuserede på en række temaer af betydning for håndværk og små virksomheder: Hvis håndværket og de små virksomheder også i fremtiden skal have adgang til kvalificeret fagligt uddannet arbejdskraft skal de gøres mere attraktivt for unge at tage en faglig uddannelse. Her er fokus på den gensidige anerkendelse af kvalifikationer landene imellem og på betydningen af at udvikle de erhvervsfaglige uddannelser og mesterlæren. Fokus er også på efter- og videreuddannelse af faglærte og virksomhedsejere, og på at inkludere mulighederne for at starte egen virksomhed som en del af de faglige uddannelser. Håndværket og de små virksomheder skal sikres lige muligheder for at tage del i udviklingen af nye og innovative produkter og services. Det skal gøres gennem bedre adgang til andre lande i det indre marked, men også ved at understøtte små virksomheders muligheder for at afsætte deres produkter og tjenester i resten af verden. Det kræver ligeledes at de små virksomheder involveres bedre i udarbejdelsen af normer og standarder, og at de har adgang til finansiering og til EU s støtteprogrammer. For at muliggøre dette, skal myndighederne altid tænke småt først, som kommissionen formulerer det, når nye initiativer eller regler sættes i værk. De administrative byrder skal lettes med særlig fokus på de små virksomheder og håndværket, og adgangen til finansiering via EU s støtteprogrammer skal forbedres for de små virksomheder. DEN EUROPÆISKE SAMFUNDSMODEL EU s formand, Tysklands kansler, Angela Merkel sluttede konferencen med at sætte betydningen af håndværket og de små virksomheder i et historisk perspektiv. Hun koblede betydningen af de små virksomheder og håndværket direkte sammen med den europæiske samfundsmodel og understregede den store betydning, både EU s stats- og regeringschefer og kommissionen lægger på at sikre vækst og udvikling for håndværket og de små virksomheder: De administrative byrder skal i hele Europa sænkes med 25 % inden 2011 Innovation og forskning i små- og mellemstore virksomheder og inden for håndværket skal stimuleres Med den kolossale fokus på global opvarmning og de muligheder og udfordringer det giver inden for udvikling af ny energiteknologi, skal også de små virksomheder sikres adgang til at deltage i den udvikling Uddannelse og livslang læring er en forudsætning for den fortsatte udvikling af den europæiske samfundsmodel, særligt i lyset af globaliseringen og den aldrende befolkning Når vi skal udvikle produkter og tjenester inden for nye områder, vil der komme nye administrative byrder til. Derfor skal det sikres, at gamle administrative byrder forsvinder i mindst samme takt. Angela Merkel sluttede af med at fastslå, at væksten i Europa kunne være 1-2 % højere, hvis vi skabte bedre rammebetingelser for de små og mellemstore virksomheder. Det er særdeles opløftende, at såvel kommissionen som Det Europæiske Råd i så klare vendinger forpligter sig til at forbedre vilkårene for håndværket og de små virksomheder. Nu er det op til os både nationalt og via vores europæiske fællesorganisation UEAPME at holde kommissionen og politikerne fast på de ambitiøse løfter, som de har afgivet.

8 ER DIN VIRKSOMHED LOVLIG EFTER 1. MAJ? Fra den 1. maj er det et lovkrav, at catering- og fødevareengrosvirksomheder er optaget i Næringsbasen. Virksomheder, der driver catering- eller fødevareengrosvirksomhed (som engros forstås i denne sammenhæng også opbevaring og transport af fødevarer) for mindst kr. ekskl. moms om året, skal registreres i Næringsbasen. Fødevarer er alt, som spises eller drikkes af mennesker dermed også kaffe & te, kosttilskud osv. Næringsbasen er lavet for at sikre fair konkurrence i fødevarebranchen. Ideen er, at hvis fx fødevareregionen konstaterer en væsentlig overtrædelse af lovgivning ude hos den enkelte virksomhed, så skal de indberette overtrædelsen til Næringsbasen. Hvis en anden myndighed, fx Skat, senere finder andre væsentlige lovovertrædelser hos samme virksomhed, kan de få et overblik over de samlede forseelser. Er der fx gentagne overtrædelser eller er de grove, kan vedkommende miste retten til at drive den pågældende type virksomhed i op til 5 år. At være registreret i Næringsbasen er allerede i dag et krav for fødevarebutikker og restaurationer, og på kan du finde alle de registrerede virksomheder. Man kan ikke se hvilke overtrædelser, der er indberettet på den enkelte butik, eller om der i det hele taget er indberettet overtrædelser. De oplysninger er kun for myndighederne og den pågældende. Du kan blive optaget fra 1. maj enten via (hvis du har en digital signatur) eller med en blanket, som du finder samme sted. Her kan du også læse mere om de nye lovkrav. Du skal være optaget senest den 31. juli Har du spørgsmål om Næringsbasen, er du velkommen til at kontakte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på naeringsret@eogs.dk eller tlf Kampmannsgade København V Tlf: web:

9 NYT FRA ANNONCEHAJ-FRONTEN Der ventes at falde dom i straffesagen mod Tele Support A/S i løbet af sommeren. Imens kan man glæde sig over de gode domme, der er faldet i et par civile sager: Virksomheder skal have deres penge tilbage fra Lokalforlaget ApS og K2M - også kendt som KeyInfo og Key2More af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer Så skete det endelig. Straffesagen mod de to direktører fra Dansk Tele Support A/S, Lasse Schou og Lasse Mortensen, der har været ventet med spænding og forventning startede den 12. marts. Som tidligere berettet her i De Selvstændige er sagen blevet til på baggrund af en politianmeldelse indgivet af Håndværksrådet i 2003 på vegne af en række medlemmer, der mente sig snydt og bedraget af Dansk Tele Support A/S. ORGANISERET OG SYSTEMATISK BEDRAGERI Det bliver nu op til anklageren at føre bevis for, at Dansk Tele Support A/S kunder er blevet bedraget, og at bedrageriet er sket så organiseret og systematisk, at man kan holde direktørerne til ansvar. Det afgørende bliver, om man på en eller anden måde kan få bevist, at direktørerne enten lige frem oplærte og opfordrede sælgerne til at bedrage eller i det mindste var bekendte med, at sælgerne bedrog kunderne, og at direktørerne lod dette fortsætte. På den anden side forsøger forsvarerne at distancere direktørerne fra de bedrageriske handlinger, så det fremstår som om, at bedrageriet udelukkende var et udslag af de enkelte sælgeres selvstændige handlinger, som ledelsen intet kendte til. Udfaldet af sagen ventes med spænding, da en dom for bedrageri vil gøre det lettere for ofrene at få deres penge tilbage og eventuelt gå efter direktørerne personligt, hvis det skulle vise sig, at der ikke er penge i Dansk Tele Support A/S. Der er afsat retsdage hen til starten af juni, og der forventes en dom i løbet af sommeren. DE FØRSTE DOMME ER FØRT TIL ENDE I mellemtiden kan vi jo så glæde os over, at der i civile sager er faldet nogle gode og interessante domme. Disse domme kan gøre det lettere at få sine penge tilbage, hvis man har betalt til firmaerne Lokalforlaget ApS og K2M også kendt som KeyInfo og Key2More. Retten i Odense har med kort mellemrum afsagt domme mod de to firmaer, der giver Lokalforlagets og K2M s kunder ret i, at det er værdiløst at stå opført i de to firmaers registre og nyhedsbreve, og at kunderne derfor skal have deres penge tilbage. Disse domme er de første, der er blevet ført til ende, og som giver kunderne ret til at få deres penge tilbage. Tidligere er sådanne sager blevet forligt, men denne gang fik de lov til at gå hele vejen i byretten. Dommene er vigtige, da andre kunder, der er blevet snydt til at betale, nu kan gå til annoncehajerne og med støtte fra Odense byret kan kræve betalte beløb tilbage. Det vil unægtelig gøre det meget lettere at få penge tilbage, da annoncehajerne ved, at betaler de ikke, bliver de trukket i retten og taber. Man kan håbe på, at dette er endnu et skridt på vejen til at dæmme op for annoncehajernes hærgen.

10 INDBERET SYGEDAGPENGE VIA NETTET Kun halvdelen af de små og mellemstore virksomheder kender til muligheden for at indberette sygedagpenge via www-virk.dk. Hver fjerde benytter sig af muligheden - Men det er nemt, giver færre fejl og hurtigere refusion af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg Antallet af virksomheder i almindelighed, der benytter sig af muligheden for at indberette sygedagpenge elektronisk, er kraftigt stigende. En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser imidlertid, at mindre end halvdelen af de små og mellemstore virksomheder (SMV er) overhovedet kender til muligheden. Blandt de SMV er, som kender til den elektroniske mulighed, bliver den anvendt af cirka halvdelen. Det manglende kendskab er overraskende i betragtning af, at indberetning af sygedagpenge ellers har været den største succes på - en portal, der som helhed foreløbig har haft begrænset succes. Digital indberetning spiller en væsentlig rolle i regeringens indsats for at lempe de administrative byrder. Indsatsen er foreløbigt foretaget gennem internetportalen virk.dk, der er tænkt som virksomhedernes elektroniske indgang til det offentlige. Håndværksrådets undersøgelse viser - ikke overraskende - at det er de større virksomheder, der bruger portalen mest, da den administrative besparelse er størst for virksomheder med flere ansatte. Blandt virksomheder med under 5 ansatte er det kun hver 10. virksomhed, som indberetter sygedagpenge elektronisk, mens mere end 40 % af virksomhederne med over 10 ansatte benytter sig af den elektronisk mulighed. ROS TIL REGERINGEN Og der er virkelig tale om en væsentlig administrativ besparelse, som det er på sin plads at rose regeringen for. Ved papirindberetning skal virksomhederne sende anmodning om sygedagpenge til medarbejdernes hjemkommune. Når der indberettes via internettet, kan virksomheden nøjes med at taste kommunens navn, så kommer indberetningen automatisk frem til den rigtige kommune. BEHOV FOR INFORMATIONSKAMPAGNE RETTET MOD DE MINDSTE VIRKSOMHEDER Undersøgelsen viser, at der fortsat er et stort potentiale for yderligere markedsføring af mulighederne for elektronisk indberetning. Ikke bare af sygedagpenge, men også mange andre indberetninger til det offentlige. Potentialet er størst blandt de helt små virksomheder, men som undersøgelsen viser, er det stadig langt mindre end halvdelen af virksomhederne med over 10 ansatte, som bruger virk.dk til indberetning af sygedagpenge. Håndværksrådet vil derfor anbefale, at der bliver gjort en aktiv indsats for, at kendskabet til mulighederne for elektronisk indberetning via virk.dk. Dermed kan de administrative byrder mindskes i en større skare af virksomheder, som i dag bruger tid på at udfylde papirformularer og sende dem til de enkelte kommuner. Det er ikke særligt krævende at komme i gang. Virksomheden skal bestille en digital signatur på virk.dk. Derefter udfyldes adresse, bopælskommune mv. for hver medarbejder én gang for alle.

11 REGERINGEN TAGER SKRALDET Mere konkurrence, færre administrative byrder og ensartede gebyrer: Regeringens udspil på affaldsområdet rummer flere gode tiltag af Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt Mere konkurrence, færre administrative byrder og landsdækkende principper for gebyropkrævning er blandt tiltagene i regeringens udspil til en ny affaldssektor. Alle disse postive tiltag har Håndværksrådet arbejdet for at gøre til virkelighed i det 3-årige udvalgsarbejde, der ligger til grund for regeringsudspillet VIRKSOMHEDERNE SKAL IKKE OPKRÆVES MERE END BORGERNE Et af de punkter, som har tiltrukket sig mest opmærksomhed, er virksomhedernes muligheder for at benytte de kommunale genbrugspladser. Landet over eksisterer der i dag en lang række forskellige regler lige fra at virksomhederne ikke må komme på genbrugspladserne over diverse betalingsformer med enten vægt eller kuponer til betalingsmodeller, hvor virksomheder skal betale for at have adgang til pladserne uanset om de benytter dem eller ej. Problemet med den sidste model er, at enkelte kommuner har indrettet deres betaling, så virksomheder tvinges til at betale regninger på op til kr. - uanset om de bruger kommunens genbrugspladser eller ej. Håndværksrådet er hård kritiker af denne - for nuværende tilladte - betalingsmodel. Derfor er det utrolig glædeligt, at regeringen lægger op til at ændre loven, så ingen virksomhed kommer til at betale mere, end det kommunens borgere betaler. Dvs kr. om året. Regeringen støtter hermed et kompromisforslag, Håndværksrådet har indgået sammen med de øvrige erhvervsorganisationer, Kommunernes Landsforening og affaldsselskaberne: Alle virksomheder må komme på genbrugspladserne på samme vilkår som private husstande dvs. med mindre mængder affald - mod at betale det samme som de private husholdninger. FRIT VALG AF AFFALDSBEHANDLER Regeringen lægger også op til større konkurrence på genanvendeligt erhvervsaffald. Virksomhederne skal selv kunne vælge, hvilke affaldsindsamlere eller -behandlere man vil bruge. Det skal også være muligt at afmelde den kommunale affaldsordning, hvis man kan dokumentere, at man har indgået aftale med en privat leverandør. KOMMUNALE AFALDSREGULATIVER STANDARDISERES Det er også positivt, at de kommunale affaldsregulativer bliver standardiseret. Der er i dag mere end 8.000(!) forskellige kommunale regulativer på affaldsområdet, og arbejder man i mange kommuner, er det en uoverskuelig opgave at komme igennem. Endvidere foreslås etablering af ét fælles register, som virksomhederne skal indberette til. På den måde undgås, at man skal indberette de samme data flere gange. Alt i alt er det positivt, at regeringen tager skraldet og de mindre virksomheders særlige forhold på affaldsområdet alvorligt.

12 ERHVERVSSKATTEREFORM: UDBYTTEPROBLEM LØST Den del af virksomhedens opsparede overskud, som er opsparet før en stramning i aktie- indkomstskatten til 45 %, skal ikke beskattes med den højere sats af afdelingschef i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen Vores protester er blevet hørt. Den del af virksomhedens opsparede overskud, som er opsparet før en stramning i aktieindkomstskatten til 45 %, skal ikke beskattes med den højere sats. Hermed slipper mange virksomhedsejere også for en ekstra regning fra SKAT ved salg af virksomheden. I sidste nummer af De selvstændige kunne vi fortælle, at regeringen barslede med en stramning over for internationale kapitalfonde, der ville indebære, at virksomhedsog selskabsskatten blev sat ned til 22 %. DET ALLEREDE OPSPAREDE OVERSKUD Regeringen foreslog også en stigning i aktieindkomstskatten, der ville blive meget dyr for mange mindre virksomheder. Problemet var det opsparede overskud i virksomhederne inden en lovændring trådte i kraft. Det allerede opsparede overskud var beskattet med den gamle selskabsskattesats på 28 %. Når den selvstændige ville trække det ud som udbytte, skulle det beskattes med den nye høje aktieindkomstskat. Det var foreslået, at aktieindkomstskatten skule stige fra 43 % til 47 % hvilket ville gøre en voldsom forskel for mange små og mellemstore virksomheder. Det protesterede vi kraftigt over i Håndværksrådet både i høringssvar, i medierne og i dialog med Skatteministeriet. Vi fremhævede endvidere, at skatten bliver et problem ved generationsskifter, hvor en meget stor mængde aktier ofte skifter ejer. REGERINGEN HAR LYTTET Heldigvis har regeringen og forligspartierne lyttet og har udformet en model, så tidligere års opsparede værdier kan beskattes med den gamle aktieindkomstskattesats. Det indebærer dog den ulempe, at det ikke kan undgå at blive en vis administrativ byrde at skulle adskille opsparet overskud før og efter lovens ikrafttræden. Men økonomisk er det en meget vigtig ændring. FORVENTET IKRAFTTRÆDEN 1. JULI 2007 I det forlig, som regeringen nu har indgået rammes kapitalfondene mindre hårdt og måske også mere målrettet end i det første forslag. Stramningen indbringer nok til at sænke selskabsskatten til 25 %, hvilket er omkring det europæiske gennemsnit. Når selskabsskatten skal ned på 25 %, stiger aktieindkomstskatten med 2 procentpoint til 45 %, men kun for overskud, der er optjent og beskattet efter lovens ikrafttræden, som ventes at blive 1. juli i år.

13 ERHVERVSSKATTEREFORM: BYGNINGSAFSKRIVNINGERNE STRAMMES Fremover skal de skattemæssige afskrivninger være på lineært 4 % årligt mod tidligere 5 % af afdelingschef i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen En tidsel i erhvervsskattepakken er, at bygningsafskrivningerne strammes fra 5 til 4 %. Her er man ude i en kreativ fortolkning af skattestoppet Der er al mulig grund til at se positivt på regeringens stramning over for kapitalfondene. Et skattesystem skal være enkelt og fair. Og det skal naturligvis ikke være sådan, at har man internationale aktiviteter, så kan man flytte betalingen derhen, hvor det er billigst, men er virksomhedens marked begrænset til nationale kunder, så har man bare at ryste op. Derfor støttede Håndværksrådet også intentionerne i regeringens skattepakke. MAN UDNYTTER CHANCEN Efter der er indgået forlig står dog tilbage, at regeringen benytter erhvervsskattepakken til at stramme bygningsafskrivningerne. Fremover skal de skattemæssige afskrivninger være på lineært 4 % årligt mod tidligere 5 %. Det indgreb har ikke ret meget med indgrebet mod kapitalfondene at gøre, og virker som om man udnytter chancen for at ændre afskrivningerne, når man nu alligevel har fat i lovgivningen. skatter eller afgifter. Regeringen må mene, at lavere selskabsskat er en nødvendighed. Baggrunden for en mindre del af erhvervsskattepakken er da også en EU-dom. Men dommen tvinger ikke regeringen til en løsning med lavere selskabsskat, og gode bygningsafskrivninger er jo i sig selv med til at forhindre, at det bliver mere attraktivt at flytte overskuddet til udlandet. Så den stramning er ikke i skattestoppets ånd. Den er desværre alligevel en del af det politiske forlig, så stramningen ventes snarligt vedtaget. NOGLE VIL KOMME TIL AT BETALE MERE Samlet set vil de fleste SMV er få mere ud af nedsættelsen af virksomheds- og selskabsskatten til 25 % end det, som stramningen af bygningsafskrivningerne koster. Men der vil være undtagelser desværre. IKKE I SKATTESTOPPETS ÅND Siden vi fik skattestoppet har det forhindret stramninger i bygningsafskrivningerne. I Skattestoppet står, at såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre

14 ANSATTE MÅ GERNE KØRE PÅ KURSUS I GULPLADEBILEN af afdelingschef i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen I februarnummeret af De Selvstændige bragte vi en artikel om reglerne for kørsel i gulpladebiler skrevet af den juridiske direktør i SKAT, Leif Normann Jeppesen. Artiklen er blevet læst af mange medlemmer og har givet anledning til en række spørgsmål. Et af disse var fra en anlægsgartner, som gerne vil vide, om medarbejderen må køre på kursus i erhvervskøretøjet. På et spørgsmål til SKAT har Håndværksrådet fået det svar, at medarbejdere godt må anvende erhvervskøretøjet til at køre på kursus efter reglerne om midlertidigt arbejdssted, såfremt der er tale om undervisning i efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet. I så fald kan man gøre brug af 60 dages-reglen Er der derimod tale om grund- eller videreuddannelse, vil kørsel i arbejdsgiverens bil være privat brug og derfor ikke omfattet af reglerne om midlertidigt arbejdssted. Men den pågældende medarbejder vil derimod kunne få kørselsgodtgørelse for kørsel i privat bil - ikke fordi det her anses som erhvervskørsel, men fordi det omfattes af ligningslovens 31, hvis formål er at understøtte egentlig efteruddannelsesaktivitet. FAIRPLAY KAMPAGNEN Håndværksrådet støtter SKATs igangværende kampagne mod sort arbejde - en kampagne, der specielt er rettet mod unge. De kommende uger vil bl.a. stå på et tv-spot, som kører over temaet: Tænk, hvis nogle steder var lukket land for dem, der arbejder sort. Kampagnen vil sætte fokus på, at skatten går til mange ting også ting, man måske ikke lige tænker over i hverdagen. Tænk, hvis dem der arbejder sort, slet ikke måtte sidde på bænken i parken, ikke kunne få adgang til de offentlige strande eller ikke kunne få adgang til biblioteket Til efteråret kommer en bredere kampagne, som også retter sig mod den almindelige forbruger og virksomhederne. Den støtter Håndværksrådet naturligvis også. Tænk, hvis nogle steder var lukket land for dem, der arbejder sort. Parken. Stranden. Biblioteket... Det går skatten jo også til. Ja, det var bare en tanke.

15 af konsulent i Håndværksrådet Erik Nørgaard Jeg kan klart anbefale it-tankens rådgivning til andre virksomheder, fordi deres konsulenter er neutrale spillere. Man er ikke i kløerne på en eller anden it-sælger. It-tanken vejleder frem for at sælge, og neutraliteten er et stort plus, siger Anne Pelck, medarbejdende ægtefælle i P. Andersen & Co. HOS IT-TANKEN ER MAN IKKE I KLØERNE PÅ EN SÆLGER GRATIS IT-RÅDGIVNING Hos it-tanken kan også din virksomhed få it-rådgivning, uden at det koster noget. Ittanken er Håndværksrådets tilbud om neutral it-rådgivning til mindre virksomheder. Vi kan både give telefonisk rådgivning eller arrangere et besøg i virksomheden, hvor en af Håndværksrådets konsulenter kommer forbi til en snak om it. Tilbuddet kan benyttes gratis i hele 2007, og mange virksomheder har allerede gjort brug af det. P. Andersen & Co. på Frederiksberg er en autoriseret el-installatør, der primært løser opgaver for privatkunder. Med blot 3 personer i firmaet er virksomheden et bevis på, at også små virksomheder kan få noget ud af at beskæftige sig med it. Ud over at arbejde i virksomheden har Anne Pelck i mange år været aktiv i Dansk Håndværks Kvinder, bl.a som bestyrelsesmedlem med ansvar for kursus- og uddannelsesområdet i DHKs afdeling i København. IT-OPDATERING FØR GENERATIONSSKIFTE Vi kontaktede it-tanken for at få at vide, om det, vi gør på it-fronten, er godt nok. Vi står over for et generationsskifte, og man kan ikke sælge en virksomhed, der ikke kører tip-top, så derfor ville vi gerne have it-tankens hjælp til at få opdatering af mit it, siger Anne Pelck, der står for en stor del af administrationen i virksomheden, Vi havde desuden et akut problem, fordi back up-funktionen af finanssystemet var sat ud, og jeg tør ikke have et finanssystem uden back up.. Vi er rigtig glade for it-tankens besøg. Jeg er egentlig ligeglad med teknikken bag programmerne, bare de virker bedst muligt. Men det betyder også, at jeg ikke altid er klædt på til at tale med en it-sælger, der bare har dollartegn i øjnene og kan sælge sin gamle mor 4 gange på en formiddag. Nu ved jeg mere om, hvilke spørgsmål jeg skal stille en leverandør, siger Anne Pelck NETVÆRK OG NYE PROGRAMMER Efter et besøg af it-tankens konsulent Ole Møs har virksomheden fornyet anti-spam og antivirus på deres computere. Desuden foreslog Ole Møs, at de to computere på kontoret og hjemmecomputeren blev forbundet i et netværk, hvilket helt konkret har sparet Anne Pelck for noget arbejde. Kalkulationsprogrammet ligger på min mands computer, mens finanssystemet ligger på min computer. Da computerne ikke var forbundet i et netværk, skulle jeg manuelt overføre beregningerne fra kalkulationsprogrammet til finanssystemet. Efter at have fået bundet computerne sammen kan det klares meget lettere. For at gøre overførslen mellem programmerne endnu lettere har vi fået nye programmer fra bygteq-it, der uden problemer kan snakke sammen, siger Anne Pelck. FÅ ET GRATIS BESØG Har du lyst til at få et gratis besøg af én af it-tankens konsulenter, så klik ind på www. it-tanken.dk eller ring til Erik Nørgaard i Håndværksrådet på På www. it-tanken.dk finder du også Håndværksrådets it-guide, der kort gennemgår de mest almindelige it-systemer til virksomheder. Der ligger også en lille test, der kan give dig et hurtigt svar på, om din virksomhed har det rigtige it-udstyr.

16 UNDERVISNINGSMINISTEREN EFTERLYSER KRITIK AF EFTERUDDANNELSESSYSTEMET På håndværksrådets store konference om, hvordan mindre virksomheder får succes med kompentenceudvikling var undervisningsminister Bertel Haarder åben for flere af de gode forslag, der kom på bordet Ane Buch, vicedirektør i Håndværksrådet Kompetenceudviklingen skal flyttes ud på virksomhederne. Det var en af de konklusioner, som chefkonsulent i Håndværksrådet Anne Holm Sjøberg fremhævede på Håndværksrådets store konference den 28. marts 2007 om, hvordan mindre virksomheder får succes med kompetenceudvikling. Samtidig fremhævede hun, at økonomi er en af de helt store barrierer for, at de små og mellemstore virksomheder kommer i gang med den nødvendige efteruddannelsesaktivitet. Konklusionerne er hentet fra et stort projekt, hvor mere end 30 små og mellemstore virksomheder været igennem et intensivt kompetenceudviklingsforløb. DANMARK PÅ FORNEM FØRSTEPLADS På konferencen deltog også undervisningsminister Bertel Haarder. Han fremhævede, at Danmark har en flot første plads, når det gælder efteruddannelse, men sagde også, at efteruddannelse er en særlig udfordring for de små og mellemstore virksomheder. Analyser viser således, at jo mindre

17 Hvis man for alvor skal sikre et kompetenceløft i de små og mellemstore virksomheder, er der behov for at nytænke AMU-systemet. Vores projekt viser, at de mindre virksomheder har brug for tilpassede udviklingsforløb, der finder sted på virksomhederne. Kompetenceudvikling skal integreres i virksomhedernes dagligdag, og det kræver nytænkning i AMU-systemet. Der skal ydes tilskud og godtgørelse til kurser, der er virksomhedstilpassede i de mindre virksomheder, siger chefkonsulent i Håndværksrådet Anne Holm Sjøberg en virksomhed er, jo lavere er deltagelsen i efteruddannelsesaktiviteterne. Bertel Haarder var åben overfor at se på, om det kan gøres lettere at oprette efteruddannelseshold på under 14 deltagere, hvilket vil gøre det lettere få lagt efteruddannelseskurser ud på mindre virksomheder. Selvom vi er verdensmestre i livlang læring, kan der gøres mere for at smidiggøre efteruddannelsesystemet, og det kan gøres lettere for folk at få anerkendt deres faktiske kvalifikationer, så de er bedre motiveret til at lære yderligere, sagde undervisningsminister Bertel Haarder Udvikling drives ofte af personer, der ser kritisk på de eksisterende rammer. Det var Bertel Harder meget opmærksom på. Han efterlyste derfor direkte klager fra folk, der er utilfredse med det nuværende efteruddannelsessystem. Konferencens program bød på eksempler fra virksomheder, der har haft meget positive erfaringer med kompetenceudviklingsforløb, men selv om virksomhederne havde fået meget ud af at deltage i Håndværksrådets kompetenceudviklingsprojekt, så var der også klar kritik retur til Bertel Haarder af de nuværende rammer. KRITIK AF SKOLERNES TEKNOLOGISKE STADE - OG AF PAPIRNUSSERIET Direktør Bo Ulsøe fra B. Rustfrit Stål Horsens A/S pegede således bl.a. på, at AMU-skolerne er alt for langt bagud teknologisk til at kunne lave den nødvendige efteruddannelse. Han fandt også, at der var et stort potentiale for forbedringer i papirgangene omkring godtgørelse. Såvel Bo Ulsøe som repræsentanten fra den anden virksomhed, der var på podiet: Steen Mølsted kunne fortælle om de meget positive erfaringer, de begge har haft med at satse på en kompetenceudvikling, hvor teori hele tiden blev fulgt op med ændringer i den måde virksomheden arbejder på. Der er i forbindelse med projektet lavet en folder til virksomhederne Sådan får mindre virksomheder succes med kompetenceudvikling som kan hentes på Håndværksrådets hjemmeside:

18 BUSINESS ON FAST lav udgift 239,20 kr./md. ekskl. moms Uforudset udgift ,- NOKIA E65 Få mere ud af din arbejdsdag med en lang række erhvervsfunktioner: konferenceopkald, taleoptagelser, notesblok, integreret håndfri højttaler, taleringetoner og Nokia Team Suite. 799,20 kr. Med Business On ekskl. moms Tal frit til fast lav pris på firmamobilen ingen uforudsete udgifter! Virksomheder kan hverken lide uheld eller løbske mobilregninger. Derfor tilbyder vi nu Business On. Betal en fast lav pris på kun 239,20 kr. ekskl. moms hver måned og tal frit til alle fastnettelefoner og Telia mobiler i Danmark og hele 3 timer og 20 minutter til andre mobilopera tører. Du betaler 0 kr. i opkalds- og opkaldsforsøgsafgift. Læs mere eller find nærmeste forhandler på telia.dk

19 FORVENTNINGERNE TIL DE NYE, STORE KOMMUNER OG DERES UDBUDSPOLITIK Bliver udbudene i de nye, store kommuner større eller mindre? Da Håndværksrådet spurgte medlemmerne i 2005 forventede kun 1/3, at udbudsklumperne ville blive større fremover. I dag forventer næsten halvdelen større udbudsklumper. Det er en alvorlig udvikling, og vi opfordrer kraftigt kommunerne til at lytte til 13 gode råd af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg I 2005 forventede en tredjedel af Håndværksrådets udspurgte medlemsvirksomheder, at kommunalreformen ville betyde større udbudsklumper, og ca. halvdelen forventede, at klumperne ikke blev større. I dag forventer næsten halvdelen af virksomhederne større udbudsklumper, og kun 15 % tror, at klumperne ikke bliver større. Det er en alvorlig udvikling. TRISTE FORVENTNINGER De små og mellemstore virksomheder forventer ikke, at de nye storkommuner vil betyde nogen ændring i antallet af opgaver, der bliver sendt i udbud. Til gengæld forventer de, at udbudene bliver samlet i større klumper. Det er nogle af konklusionerne fra Håndværksrådets seneste erhvervspolitiske analyse. Hvis det bliver tilfældet, er det en skam, fordi det vil både være til skade for det lokale erhvervsliv og ligger langt fra regeringens målsætninger. kan man formode, at virksomhederne har svaret objektivt ud fra deres forventninger til kommunen udbudspolitik, snarere end ud fra deres forventninger til egne opgaver for kommunen. DET OFFENTLIGE KENDER SIT ANSVAR Regeringen understregede i 2003, hvor vigtigt det er for konkurrencen og samfundet generelt, at Danmark har en stor og levende underskov af små og mellemstore virksomheder. Det er her, en stor del af innovationen sker, og det er de små og mellemstore virksomheder, som giver arbejde til de fleste danskere rundt omkring i landet. Det er derfor beklageligt, hvis udbudene bliver for store, så små og mellemstore virksomheder ikke kan byde på opgaverne og udelukkes fra en stor del af det offentlige marked. Det vil ikke alene være til skade for de berørte virksomheder, men også for det lokale erhvervsliv som helhed. Håndværksrådet stillede virksomhederne de samme spørgsmål for 2 år, da kommunesammenlægningerne endnu kun var på tegnebrættet og følger op, nu hvor virksomhederne har mulighed for at vurdere de første signaler fra kommunerne. RINGE TILTRO TIL REGERINGENS MÅL- SÆTNING Undersøgelsen viser, at mindre end hver fjerde SMV forventer, at flere opgaver bliver sendt i udbud i de nye kommuner. Det er et betydeligt fald i forhold til 2005, hvor mere end en tredjedel forventede at se flere offentlige opgaver i udbud. Virksomhederne har således ikke den store tiltro til regeringens målsætning om, at 25 % af de offentlige opgaver skal sendes i udbud. Størstedelen af de offentlige opgaver ligger efter kommunalreformen i kommunerne, så hvis regeringens målsætning skal nås, kræver det en aktiv indsats fra staten såvel som kommunerne. Udbud i større klumper vil ikke alene være til skade for de berørte virksomheder, men også for det lokale erhvervsliv som helhed Håndværksrådet arbejder for at gøre kommunerne opmærksomme på at udbyde deres opgaver i en størrelse, så lokale erhvervsdrivende kan være med i budrunderne. Vi har bl.a. udarbejdet 13 gode udbuds-råd til kommunerne, som vi kraftigt opfordrer deres indkøbschefer at skele til, når udbudene skal sammensættes. Håndværksrådets undersøgelse viser også, at næsten halvdelen af virksomhederne forventer, at opgaver i fremtiden vil blive udbudt i større klumper i de nye storkommuner. Da forventningerne er de samme i alle brancher og uanset virksomhedernes størrelse,

20 HVER 3. BYGGEVIRKSOMHED MANGLER STADIG MATERIALER Erhvervs- og Byggestyrelsen tilbyder nu at hjælpe virksomhederne med at finde materialer i udlandet, som overholder alle de danske regler - Tjek Håndværksrådets undersøgelse fra oktober 2006 viste, at halvdelen af byggevirksomhederne havde problemer med at skaffe materialer. Tallet er heldigvis faldet i løbet af det sidste halve år. I marts 2007 var det kun hver 3. af de 300 byggevirksomheder, Håndværksrådet spurgte, der mangler materialer. Materialeproducenterne har i løbet af 2006 øget deres produktion ligesom en stigende import af materialer er med til at afhjælpe materialemanglen. Netop import af byggematerialer har været en af årets større politiske sager i Håndværksrådet. Manglen på materialer har udstillet alle de problemer, der er med at importere byggematerialer fra udlandet. Formelle krav i bygningsreglementer, manglende EU standardisering og frivillige danske mærkningsordninger har gjort det nærmest umuligt for håndværkere at købe deres materialer i udlandet, når deres danske grossister præsenterede dem for ventetider på mange måneder. Håndværksrådet efterlyste derfor en hotline, hvor virksomhederne kunne få hjælpe til at importere materialer fra udlandet, og i december 2006 afsatte regeringen 2,5 mio. kr. til at oprette en kvikskranke, hvor virksomhederne kan henvende sig enten elektronisk eller pr. telefon og inden for 24 timer få svar på, hvordan man skaffer en bestemt byggevare. Se mere på www. byggevareinfo.dk FIGUR 1: ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER MANGLER MATERIALER 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tømrere og snedkere Andel der oplever mangel på materialer Murere Anlægsgartnere VVS Malere Oktober 2006 Marts 2007 BRANCHER RAMMES MEGET FORSKELLIGT Ikke alle brancher er ramt af materialemangel. Tømrer-/snedkerområdet har stadig de største problemer, men det er kun halvt så mange tømrermestre som i efteråret, der påpeger problemer med at skaffe materialer. For VVS ere, murere og anlægsgartnere må omkring en tredjedel af virksomhederne væbne sig med tålmodighed. Malerne oplever ligesom i efteråret ingen problemer med at skaffe materialer.