Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur
|
|
- Jette Mørk
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer: A Skrevet af: Lone Beltoft Clausen Lone.Beltoft.Clausen@randers.dk Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: Sendes til: Indledning Vedtagelsen af en ny skolestruktur i Randers Kommune har en række konsekvenser for udlægningen af specialressourcerne på skoleområdet. Således medfører skolestrukturen nye elevsammensætninger på mange af kommunes skoler, som påvirker skolernes faktiske elevtal. På den baggrund har det været nødvendigt at få foretaget en ny beregning af skolernes sociale profil. Skolernes sociale profil beskrives ved hjælp af en række indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udarbejdelsen af beregningen af skolernes sociale profil er gennemført i samarbejde med Epinion, og er gennemført på baggrund af de forventede elever i skoleåret 2015/16 på de kommunale skoler i Randers Kommune. Beregningen af de nye sociale profiler er vedhæftet som bilag A. Til at forestå arbejdet har der været nedsat en arbejdsgruppe med følgende medlemmer: Formand, Lone Beltoft Clausen (sekretariatet Børn, Skole og Kultur) Helle Hesel (Nyvangsskolen) Anne-Mette Thorsen (Grønhøjskolen) Mogens Thomassen (Tirsdalens skole) Torben Sand (Firkløverskolen) Susanne Wiese (skoleafdelingen) Jørn Sørensen (sekretariatet Børn, Skole og Kultur) Mette Mønster (sekretariatet Børn, Skole og Kultur) Arbejdsgruppen har udover arbejdet med at revidere de sociale profiler også beskæftiget sig med principperne i tildelingsmodellen for udlægningen af specialressourcerne på skoleområdet. Arbejdsgruppen foreslår en række ændringer i forhold til den eksisterende tildelingsmodel. Anbefalingerne gennemgås i nærværende notat. 1
2 Anbefalinger i forbindelse med udlægningen af specialressourcerne på skoleområdet fra august 2015 Anbefaling 1: Øget gennemsigtighed og overskuelighed i fordelingsnøglen Specialressourcerne har hidtil været udmøntet i tre forskellige puljer. En pulje vedrørende den almindelige specialundervisning, som varetages via støtte til integration lokalt på skolerne. Herudover en pulje til specialklasseeleverne samt endelig en pulje til specialskoleeleverne. Med den hidtidige fordelingsnøgle har ressourcerne til den almindelige specialundervisning været fordelt med 60 % på baggrund af skolens faktiske elevtal og 40 % på baggrund af skolens socioøkonomiske profil. I forhold til den anden pulje vedrørende specialklasseeleverne har puljen været fordelt omvendt, hvilket vil sige 40 % på baggrund af skolens faktiske elevtal og 60 % på baggrund af socioøkonomisk profil. Endelig har den sidste pulje vedrørende specialskoleelever ikke været decentraliseret, idet elever visiteret til et specialskoletilbud er finansieret centralt via skolernes fælleskasse. For at skabe en større gennemsigtighed og overskuelighed foreslår arbejdsgruppen, at den fremtidige fordelingsnøgle bliver 50/50 % for begge puljer. Det vil sige, at samtlige midler til både den almindelige specialundervisning samt til specialklasseelever beregnes med 50 % på baggrund af skolens faktiske elevtal og 50 % på baggrund af skolens sociale profil. Det vil sige, at der fremover er én fælles fordelingsnøgle for begge af puljerne. Arbejdsgruppen foreslår, fordelingen 50/50 % for at imødekomme de økonomiske problemer, det ellers vil skabe på skoler med en høj social profil score (som fx Nørrevangsskolen, Hobrovejens skole, Østervangsskolen m.fl. 1 ) hvis den sociale profil tæller med mindre end 50 %. I praksis betyder det, at tildelingen af midlerne i vid udstrækning kommer til at understøtte skoler med elever med en høj profil score (det vil sige elever, der statistisk set er mest udsatte og dermed har det største forventede behov for specialundervisning). 1 Øvrige skoler med en høj social profil score som fx Vestervangsskolen og Rismølleskolen vil ikke, i samme omfang, som de ovenfor nævnte skole få økonomiske problemer som følge af, at procentfordelingen på den sociale profil reduceres. Det skyldes at disse skoler samtidigt er karakteriseret ved et højt elevtal, hvilket betyder at procentfordelingen på baggrund af elevantal er næsten lige så vigtig som procentfordelingen på baggrund af social profil i forbindelse med fordelingsnøglen. 2
3 Anbefaling 2. Alle midler decentraliseres og samles i én fælles pulje (inklusiv specialskoleelever) Som det fremgår af ovenstående, har midlerne til specialskoleeleverne hidtil ikke været decentraliseret. Det betyder, at hvis en skole har segregeret en elev til en specialskole som fx Firkløverskolen eller Vesterbakkeskolen, så afholder skolen ingen udgifter, idet tilbuddet finansieres centralt af fælleskassen. 2 Det kan konstateres, at der igennem de sidste fire-fem år er sket en stor stigning i antallet af elever fra Randers Kommune, der er visiteret til Firkløverskolen. Årsagen til denne stigning er ikke nærmere udredt af arbejdsgruppen, men medvirker til et øget udgiftspres på det samlede budget til specialundervisning. Det foreslås, at ressourcerne til Firkløverskolen decentraliseres på lige fod med de øvrige specialressourcer (ressourcerne til den almindelige specialundervisning og til specialklasseelever). Dette ud fra antagelsen om, at såfremt de rigtige betingelser er til stede på skolerne, er det muligt at inkludere flere elever, der hører til målgruppen på Firkløverskolen. En af betingelserne for at dette kan lykkes er, at man så tidligt som muligt iværksætter forebyggende og inkluderende specialpædagogiske indsatser på almenområdet. Satellitten er et specialtilbud, der i en vis udstrækning kan sammenlignes med tilbuddet på Firkløverskolen, og ressourcerne hertil er decentraliseret og finansieres dermed af skolerne. Dette kan betyde en skævvridning, idet der er forskellige betalingsformer til to specialtilbud, der på flere parametre er sammenlignelige og i en vis grad henvender sig til samme målgruppe. Ressourcer til Vesterbakkeskolen foreslås stadig fastholdt med central finansiering, idet det er yderst sjældent, at elever der hører til Vesterbakkeskolens målgruppe kan inkluderes i almenområdet selv med massiv støtte. I praksis betyder udlægningen af ressourcerne til Firkløverskolen, at de enkelte skoler får flere midler at arbejde med decentralt på skolerne (svarende til i alt 13 mio. kr.), og at der skabes et øget incitament til at arbejde inkluderende på skolerne. Til gengæld skal skolerne nu også selv opretholde en stor del af udgiften fremadrettet, såfremt de har en elev/ elever, der skal visiteres til Firkløverskolen. For ikke at skabe urimelige økonomiske udfordringer for de skoler, der skal visitere en elev til et specialtilbud, foreslås der indført en enhedstakst på 2 Der er fastsat et loft for betalingen til Oust Mølleskolen på kr. årligt. Udgiften til Oust Mølleskolens Familieskole afholdes fortsat centralt. 3
4 kr. pr. elev. Det vil sige, at skolerne ikke kan komme til at betale mere end kr. pr. elev, selvom et undervisningstilbud på Firkløverskolen koster knap kr. (og ca kr. inkl. fritidstilbud). Udgifter til en specialskoleplads udover de kr. finansieres centralt fra skolernes fælleskasse. Ressourcer til Oust Mølleskolen er allerede decentraliseret. Men loftet for skolernes betaling til Oust Mølle skolen reduceres fra de tidligere kr. til den nye enhedstakst på kr. Da specialressourcerne i Randers Kommune blev decentraliseret for første gang i 2012, havde skolerne ikke så mange erfaringer, som de har nu, i forhold til det inkluderende arbejde. Det giver således god mening, at decentraliseringen af midlerne sker gradvist efterhånden som skolerne har professionaliseret deres inkluderende arbejde og udbygget deres specialpædagogiske kompetencer i forhold til inklusionsopgaven. Arbejdsgruppen anbefaler, at der løbende kigges på konsekvensen for målgruppen til Firkløverskolen ved at vedtage ovenstående princip om også at decentralisere Firkløverskole ressourcerne. Målet er således at finde den rette balance, hvor de elever der har et behov for et specialskoletilbud visiteres til Firkløverskolen, samtidig med at der inkluderes indenfor almenområdet, når dette er muligt og giver mening i forhold til den enkelte elevs læring og trivsel. Desuden vil visitationen fremadrettet foregå efter de samme procedurer som hidtil, hvilket sikrer, at elever der har behov for de mest vidtgående tilbud også visiteres til disse. Anbefaling 3. Én enhedstakst fokus på kvaliteten i tilbuddet fremfor prisen Med den hidtidige fordelingsnøgle har skolerne betalt en varieret pris for de forskellige specialklassetilbud, der findes i kommunen. Priserne har varieret meget fra kr. for de billigste tilbud til kr. for de dyreste. Denne relativt store prisforskel kan komme til at have en betydning i forbindelse med visitationen og medvirke til en skæv incitamentsstruktur. Målet med indførelsen af en enhedstakst er dermed at sikre, at der udelukkende sættes fokus på, hvad der er det rigtige kvalitative tilbud i forhold til den enkelte elev, når der vælges specialtilbud. Det er klart, at det i praksis spiller en stor rolle for skolerne, hvilken pris de skal betale for det pågældende tilbud, som eleven visiteres til. Med forslaget om at indføre en enhedstakst foreslår arbejdsgruppen, at denne enhedstakst indføres for samtlige af kommunens specialtilbud. Det vil sige uanset tilbuddets karakter, så skal skolerne altid betale én fast pris pr. elev pr. år på kr. Det vil sige, at der udeluk- 4
5 kende fremover er incitament til at finde det kvalitative rigtige tilbud til eleven, uafhængigt af prisen. Overordnet set betyder det, at de skoler, der historisk set har visiteret hovedparten af eleverne til specialtilbud, der er dyrere end den fastsatte enhedstakst på kort sigt kan generere en økonomisk fordel ved modellen, mens det omvendt er de skoler, der har benyttet de billigste specialtilbud, der på kort sigt får en økonomisk ulempe som følge af modellen. Men gennemsnitstaksten svarer i det overordnede billede meget godt til de udgifter, som skolerne reelt afholder til specialtilbud, og på sigt vil modellen medvirke til en udligning skolerne imellem, idet der ikke er incitament til at visitere til nogle specialtilbud fremfor andre. Anbefaling 4. Der tages hånd om overbygningsskolernes særlige udfordring. Med den hidtidige skolestruktur har der kun været to overbygningsskoler i kommunen, - nemlig Grønhøjskolen og Fårup skole. En overbygningsskole er her ikke defineret ved at have elever fra 7.-9/10. klasse, men derimod at være en skole, der modtager nye elever efter 6. klasse fra en anden skole, og dermed får tilført flere elever i overbygningen. Med den hidtidige fordelingsnøgle har der været lavet en særskilt ordning for overbygningsskolerne, hvilket har betydet, at Fårup Skole og Grønhøjskolen ikke har overtaget udgiften for elever, som Asferg og Gjerlev-Enslev skole har sendt til et specialklassetilbud. Udgifter til disse overbygningselever har været finansieret af skoleafdelingens fælleskasse. Med den ny skolestruktur bliver der fremadrettet 6 overbygningsskoler, - nemlig Fårup skole, Grønhøjskolen, Hornbæk skole, Rismølleskolen, Tirsdalens skole og Vestervangsskolen. En fortsat finansiering af overbygningseleverne fra skolernes fælleskasse vil medvirke til at udhule de decentrale ressourcer til specialområdet, og det foreslås derfor, at overbygningsskolerne fremadrettet selv afholder udgiften for egne elever, der er eller bliver visiteret til et specialtilbud. Det betyder, at overbygningsskolerne får tildelt specialressourcemidler efter de samme ovenstående principper, som gør sig gældende for de øvrige skoler. Det vil sige 50 % på baggrund af elevtal og 50 % på baggrund af skolens sociale profil. Idet der op gennem årgangene vil være en akkumulation af elever, der er ekskluderet til et specialtilbud, bliver fordelingsnøglen imidlertid nødt til at tage højde for dette. Det betyder, at overbygningsskolerne udover at skulle finansiere egne elever fra klasse, der får behov for et specialtilbud i overbygningen, også skal finansiere de elever, der løbende er eks- 5
6 kluderet fra klasse. For at tilgodese dette anbefaler arbejdsgruppen, at de 6 overbygningsskoler tilgodeses med 10 % ekstra af midlerne opgjort på baggrund af antallet af overbygningselever på skolen. 3 Dette for at kompensere overbygningsskolerne, der får en tilvækst af elever i overbygningen og som skal finansiere elever, som der er ekskluderet op igennem skoletiden, og som overbygningsskolen ikke selv har haft handleansvaret for. Anbefaling 5. Samme finansieringsnøgle for 10. klasserne Elever, der fortsat har behov for at specialtilbud i 10. klasse indgår i fordelingsnøglen med en vægt på 1/3. Det vil sige at én elev i klasse udløser lige så mange ressourcer til specialbistand som tre elever i 10. klasse. Arbejdsgruppen foreslår, at denne fordelingsnøgle fastholdes fremadrettet for 10. klasserne. Det vil sige, at 10. klasse ikke indgår i den samlede beregning af den sociale profil for skolerne, men finansieres centralt og med en vægt på 1/3. Argumentationen er, at langt hovedparten af eleverne er ekskluderet op igennem klasse. Anbefaling 6. Der skal udarbejdet en række pædagogiske principper og krav for det inkluderende arbejde decentralt på skolerne I forbindelse med, at midlerne til specialundervisning i Randers Kommune blev decentraliseret første gang i 2011, blev der samtidigt udarbejdet kriterier for visitationsarbejdet samt en inklusionsstrategi for arbejdet på skolerne i Randers Kommune. Med nærværende forslag til ny fordelingsnøgle lægger arbejdsgruppen op til, at der herudover udarbejdes en række konkrete og regulerende principper for det fremtidige inkluderende arbejde decentralt på skolerne. Dette for at sikre kvalitet og ensartethed i de initiativer og forebyggende foranstaltninger, som skolerne igangsætter. 3 Grønhøj har fx 120 elever i overbygningen. 10 % heraf svarer til 12 elever, hvorfor elevtallet opgøres til 390 elever i stedet for 378. Det betyder, at skolen tildeles kr. yderligere årligt til det inkluderende arbejde. For den skole der har det største antal overbygningselever Tirsdalens skole betyder 10 % nøglen ift. overbygningseleverne, at skolen tildeles yderligere kr. årligt til det inkluderende arbejde. 6
7 Disse pædagogiske principper skal beskrive mål for det inkluderende samarbejde, både på det overordnede niveau og på individniveau. Der skal som led i målsætningen for det inkluderende arbejde også opstilles kriterier for opfølgning og dokumentation. Målet er fortsat fremadrettet at sikre en inklusionskultur, hvor eleverne ikke blot er på egen skole, men indgår i sociale og faglige sammenhænge med deres kammerater i så mange timer og fag, som det overhovedet er muligt. Arbejdet med at udarbejde de regulerende principper skal blandt andet tage udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogisk bistand i folkeskolen fx udarbejdelse af en pædagogisk psykologisk vurdering (ved bistand udover 9 timer pr. uge), skriftlighed, klagevejledning mv. Den viden og de kompetencer som eksisterer indenfor specialområdet skal endvidere i større udstrækning sættes i spil fx via ekspertbistand fra Firkløverskolen. Til at forestå dette arbejde foreslås der nedsat en arbejdsgruppe, hvor skoleafdelingen er tovholder med tidsfrist for aflevering i løbet af efteråret. I arbejdsgruppen skal indgå repræsentanter fra skoler, specialskoler, skoleafdelingen og PPR. Anbefaling 7 Der laves en overgangsordning, der kompenserer skoler med økonomiske udfordringer For ikke at efterlade nogle skoler med urimeligt store økonomiske udfordringer i forbindelse med starten på skoleåret 2015/16, etableres der en tre årig overgangsordning. Det betyder, at alle skoler i skoleåret 2015/16 får tildelt 75 % af ressourcerne på baggrund af deres faktiske udgifter til elever i specialtilbud opgjort august 2015 på baggrund af den nye enhedstakst. De restende midler fordeles på baggrund af fordelingsnøglen. Det vil sige, at 50 % af de resterende midler fordeles på baggrund af skolens socioøkonomiske profil, mens 50 % fordeles på baggrund af skolens elevtal. I år 2 dvs. skoleåret 2016/17 tildeles 50 % af ressourcerne på baggrund af skolens faktiske udgifter til elever i specialtilbud (opgjort august 2015), mens de resterende ressourcer fordeles på baggrund af fordelingsnøglen 50/50 jf. ovenstående. I år 3 dvs. skoleåret 2017/18 tildeledes 25 % af ressourcerne på baggrund af skolens faktiske udgifter til elever i specialtilbud (opgjort august 2015), mens de resterende ressourcer fordeles på baggrund af fordelingsnøglen 50/50. 7
8 I år 4 dvs. skoleåret 2018/19 fordeles alle de decentrale ressourcer til specialundervisning på baggrund af fordelingsnøglen. Det vil sige, at alle ressourcer fordeles med 50 % på baggrund af skolens socioøkonomiske profil og 50 % på baggrund af skolens elevtal. Opsamling og anbefalinger Den nedsatte arbejdsgruppe har i samarbejde med Epinion gennemgået og drøftet de nye sociale profiler, som følger af den nye skolestruktur i Randers Kommune. På den baggrund har arbejdsgruppen udarbejdet en række principper, som forenkler fordelingsnøglen for udlægningen af specialressourcerne og samtidig kompenserer for uheldige incitamentsstrukturer i den nuværende fordelingsmodel - ved at sætte øget fokus på kvalitet fremfor pris i valg af specialtilbud. Den fremtidige fordelingsnøgle for udlægningen af specialressourcerne på skoleområdet i Randers Kommune foreslås implementeret med virkning fra august 2015, når den nye skolestruktur træder i kraft. For en nærmere gennemgang af beregningerne og de økonomiske konsekvenser for skolerne henvises til bilag B. For en gennemgang af overgangsordningens betydning for de enkelte skoler henvises til bilag C. Anbefalingerne opsummeret: Ny fordelingsnøgle Ressourcer til den almindelige specialundervisning og ressourcerne til specialklasseelever fordeles med 50 % på baggrund af elevtallet på skolen og 50 % på baggrund af skolernes sociale profil. Decentralisering af ressourcer til Firkløverskolen Ressourcerne til Firkløverskolen decentraliseres også på lige vilkår og med samme fordelingsnøgle som gør sig gældende i forhold til ressourcerne til den almindelige specialundervisning og ressourcerne til specialklasseeleverne. Det betyder, at der i alt udmøntes 125,5 mio. kr. til det inkluderende arbejde på skolerne. Almindelig specialundervisning ,- Specialklasser ,- Specialskole Firkløverskolen ,- I alt ,- 8
9 Enhedstakst for alle specialtilbud Der fastsættes en enhedstakst på kr. pr elev. Det betyder, at skolerne, uanset specialtilbuddets karakter, betaler en pris på kr. årligt pr. elev, når der visiteres til et specialtilbud. Særlig tilskudsordning overbygningsskoler Overbygningsskolerne (de 6 skoler, der modtager nye elever efter 6. klasse og får øget deres andel af overbygningselever) kompenseres med 10 % ekstra opgjort på antallet af elever i den pågældende skoles overbygning. Tildeling af specialressourcer til 10. klassecentret på Nørrevangsskolen Elever, der fortsat har behov for at specialtilbud i 10. klasse indgår i fordelingsnøglen med en vægt på 1/3. Det vil sige at én elev i klasse udløser lige så mange ressourcer til specialbistand som tre elever i 10. klasse. Fastsættelse af principper og krav til det inkluderende arbejde Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en række specifikke pædagogiske principper og krav for det inkluderende arbejde decentralt på skolerne. En 3-årig overgangsordning For ikke at efterlade nogle skoler med urimeligt store økonomiske udfordringer i forbindelse med starten på skoleåret 2015/16, etableres der en tre årig overgangsordning, jf. bilag C. Rest til central finansiering Ovenstående betyder. at samtlige ressourcer til specialområdet (minus Vesterbakkeskolen) foreslås decentraliseret pr. 1. august Dog betales der stadig fra central side: Udgifter til elever, der visiteres til Vesterbakkeskolen Udgifter udover kr. pr. barn, der visiteres til et specialtilbud Udgifter til elever, der anbringes udenfor kommunen og har behov for et specialtilbud Udgifter til elever, der fortsat har behov for et specialtilbud i 10. klasse Udgifter til elever visiteret til Oust Mølleskolens Familieskole. 9
Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet
Vedrørende: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnavn: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnummer: 17.03.00-A00-1-15 Skrevet
Læs mereElever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.
Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereSvar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne
Notat Vedrørende: Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Sagsnavn: Anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne, vedr. den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet
Læs mereANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereUdviklingsplan for Specialundervisningsområdet
Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet 1 Indhold Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet...0 1 Indledning og baggrund for udviklingsplanen...2 2. Den nuværende situation...4 2.1 Specialundervisning
Læs mereMagtanvendelse på skoleområdet i Randers Kommune
Magtanvendelse på skoleområdet i Randers Kommune Baggrund Fra skoleforvaltningens side har der været et ønske om ensartede retningslinjer for magtanvendelse på skoleområdet i Randers Kommune. Hidtil har
Læs mereForslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde
Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde November 2018 www.ballerup.dk Principper for modellen Alle børn skal have et skoletilbud, hvor de trives, lærer og udvikler sig. Tidlige
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereRevideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014.
Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. 1. Indledning og metode Ved opgørelsen af det faktiske elevtal for folkeskolerne i Randers Kommune pr. 5. september
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereElev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/ /26
Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2025/26 1. Indledning og metode Elev- og klassetalsprognosen indeholder en beregning af det forventede elevtal i normalklasserne på Randers Kommunes
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereBudgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger
Budgetnotat Kilden Baggrund Det forventede regnskab samlet for Kilden Børne- og Ungeunivers viser ved årets anden økonomivurdering (ØKV2) et forventet merforbrug på 2.850.000 kr. Kildens økonomi blev samlet
Læs mereForslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.
112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget
Læs mereFremtidens skolevæsen i Randers Kommune
AFTALEFORLIG. - Anmodning om udtalelse fra skolebestyrelser ved de berørte skoler: Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune 1 Indhold 1. Forord... 3 2. Udtalelse til ændringer i forslaget til ny skolestruktur...
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mere2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.
BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side
Læs mereBjarne Overmark, Beboerlisten, har i sag 106 på byrådets møde 8. april 2013 stillet en række spørgsmål vedrørende lockouten på skoleområdet.
Notat Vedrørende: Notat vedrørende spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedrørende lockout Sagsnavn: Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten om undervisningen i folkeskolerne Sagsnummer: 00.01.00-G00-13-13
Læs mere1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune
1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune Forvaltningen har i den seneste tid modtaget en række henvendelser vedrørende Randers Kommunes håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen.
Læs mereFormålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereHvilket budget er de fire specialskoler tildelt i 2015, det samlede budget udgør kr. 93,5 mio. kr.?
Notat Vedrørende: Svar på tillægsspørgsmål Sagsnavn: Anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne, vedr. den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet Sagsnummer: 17.03.00-G01-3-15 Skrevet
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereElev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2014/ /27
Vedrørende: Klasse- og elevtalsprognose 2014 Sagsnavn: Klasse og elevtalsprognose 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P10-1-14 Skrevet af: Mads Skødt Andersen E-mail: Mads.Skodt.Andersen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereBorgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C
Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen
Læs mereBorgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C
Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereNotat vedrørende førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune
Vedrørende: Førskoleordning i 2015 og 2016 på skolerne i Randers Kommune Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 23-12-2014 Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedrørende førskoleordning
Læs mereTabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes
Læs mereElev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2012/ /25
Elev- og klassetalsprognose for Randers ommune /3 4/. Indledning og metode Elev- og klassetalsprognosen indeholder en beregning af det forventede elevtal i normalklasserne på Randers ommunes folkeskoler,
Læs mereARBEJDSPAPIR Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014
Drøftelser vedrørende skolestruktur 2014 Randers Kommune Randers Kommune Disposition d. 12. maj 2014 Velkomst Indlæg om overbygningsskoler v/skoleleder Arne Omar Sørensen, Hobro Søndre Skole Gennemgang
Læs mereNotat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning samt arbejdsproces Indledning Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2018
Læs mereNotat vedr. anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. beskrivelse af skolernes underskud i budgetopfølgningerne
Notat Vedrørende: Spørgsmål fra Bjarne Overmark, Beboerlisten Sagsnavn: Anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, vedr. beskrivelse af skolernes underskud i budgetopfølgningerne (Møde 2. maj 2017) Sagsnummer:
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereHermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.
Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereNotat om tildelingsmodellen til folkeskolerne
Til: Børn og Læring Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne 30. august 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Notat på baggrund af en række spørgsmål - påvirkning af tildelingsmodellen
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs mereTildelingsmodel klasse- og elevtildeling
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereBorgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C
Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen
Læs mereSkoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to
Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny
Læs mereMed venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)
Notat Vedrørende: Svar på spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. Sagsnavn: Spørgsmål til spørgetiden fra Nete Ankerstjerne m.fl. om inklusion Sagsnummer: 00.01.00-G00-23-17 Skrevet af: Louise
Læs mereDet er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for:
Notat Vedrørende: Notat - Svar på spørgsmål Sagsnavn: Spørgsmål fra Beboerlisten vedr. trivselsmålingen 2016 Sagsnummer: 17.01.00-G01-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard E-mail: louise.bisgaard@randers.dk
Læs mereBilag 1 - Høringsmateriale
Bilag 1 - Høringsmateriale 1.1 Forklaring til Scenarie 1 BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE
SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt
Læs mereservice, de får i Randers Kommune i sammenligning med andre kommuner.
Notat Vedrørende: Notat om BTU 2015 Sagsnavn: Brugertilfredshedsundersøgelse på Skoleområdet 2015 Sagsnummer: 17.00.00-P05-1-15 Skrevet af: Louise Bisgaard Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato:
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereForslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune
Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereNotat om specialundervisning Tiltag specialundervisning - geografisk Pengene følger eleven på folkeskoleniveau...
Til: Skole og dagtilbud 24. marts 2017 Notat om specialundervisning Antal elever, typer, fordeling, økonomi og pengene følger eleven Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Indhold
Læs mereTre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning
Tre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning Mange kommuner har stigende udfordringer med at styre udgifterne til specialundervisning. Uanset årsagerne til stigningen har man som kommune
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereBilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato
Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante
Læs mereSkolen betaler for pladser til ekskluderede elever.
NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013
Læs mereI dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.
Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereNotat om specialøkonomi
Notat om specialøkonomi Baggrund På baggrund af BDO-rapport omkring ændring af de budgetmæssige, styringsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt Center for Skoler og Institutioner (C-SI) og
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at drøfter de indsendte høringssvar og godkender visitationsmodellen med følgende justeringer: at
Læs mereKolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1
Sidenr. 1 Organisering og økonomisk styring af særligt tilrettelagt specialundervisning J.nr.: 17.03.00.A00 Sagsid.: 10/2629 SAGSFREMSTILLING: Børne- og uddannelsesdirektøren fremsender forslag til organisering
Læs mereBUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019
BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019 EXECUTIVE SUMMARY HVAD KAN FORKLARE HØJE NØGLETAL OG UDGIFTSPRES PÅ SKOLEOMRÅDET? Som led i budgetaftalen Aftale om budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 - styr på
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereKvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017
2018 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017 Side 1 af 68 Indhold 1. Indledning...3 1.2 Kvalitetsrapport og aftaler...3 1.2 Datagrundlag...3 1.3 Rapportens opbygning...4 2.
Læs mere10 vigtigste ting at vide
Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til
Læs mereElever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt
Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som
Læs mereEvaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet
Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende
Læs mereBorgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C
Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen
Læs mereKonsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau
Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau Børne- og Skoleudvalget tiltrådte den 11.1.2017, at der udarbejdes et notat om konsekvenserne, såfremt udgifterne
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313598 Brevid. 3161746 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet 15. maj 2019 Roskilde
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereBilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato
Bilag 6 Fra Børn og Unge Dato 10-06-2014 Budgettildeling til FU-områderne Det politiske forlig og de deraf følgende ændringer på FU-området er budgetneutralt, hvilket betyder at den samlede ramme er uændret.
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereGodkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der gennemføres en reduktion af ressourcerne til DUS-tilbuddene
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereGodkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.
Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning
Læs mereNotat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019
Til: Børn og Læring Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 25. april 2019 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Status for budgetopfølgning 2019 på bevillingen
Læs mereBilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde
Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde Høring vedr. budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området Center for Skole og Uddannelse, 2019. 1 Principper for en ny budgettildelingsmodel
Læs mereKommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D
Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5
Læs mereNotat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet
Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Dato: 06.12.2017 Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Der er et merforbrug på Børn- og Skoleudvalgets budgetområde til specialundervisning
Læs mereHøringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer
Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer Haverslev-Ravnkilde Skole Skørping Skole Sortebakkeskolen Bakker op om tildelingsmodellens decentrale handlemuligheder. Påpeger den budgetmæssige
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereTildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning
Læs mere9. Skole- og uddannelsesudvalget
9. Skole- og uddannelsesudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 9. Skole- og uddannelsesudvalget Skattefinansieret anlæg Udbygning af folkeskoler... 3 Søndermarksskolen skoleudviklingsplan 2015... 5 Hobrovejens
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereDette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.
Notat Vedrørende: Opgørelse af provenu i forbindelse med ny skolestruktur pr. 1.8.2015 Sagsnavn: Ny skolestruktur pr. 1.8.2015. Provenue Sagsnummer: 17.00.00-Ø00-2-15 Skrevet af: Torben Bugge/Jørn Sørensen
Læs mereBUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET
BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0 Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske
Læs mereVisitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mere