Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent. Som en del af besvarelsen skal skolelederen forholde sig til: skolens resultater i forhold til de nationale mål og måltal skolens egne mål, indsatser og øvrige læringsresultater De nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kvalitetsrapport Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

2 FAGLIGE MÅL De nationale måltal Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser giver skolens faglige resultater anledning til? Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 2014/15 i alt: 8.0 (ift. socioøkonomiske reference: +0,3) Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 2015/16 i alt: 7,1 Dansk FSA: 7,4 Matematik FSA: 6,4 Nationale test, dansk, 2015/16, andelen af gode læsere: 2. klasse: 100% (Landsresultat: 76%) 4. klasse: 75% (Landsresultat: 68%) 6. klasse: 76% (Landsresultat: 72%) 8. klasse: 88% (Landsresultat: 77%) Nationale test, matematik, 2015/16, andelen af elever med gode resultater: 3. klasse: 77% (Landsresultat: 74%) 6. klasse: 89% (Landsresultat: 75%) Som ovenstående tal indikerer, ligger vi over eller signifikant over landsgennemsnittet. Dette er, med henvisning til de socioøkonomiske faktorer, forventeligt. Vi har stadig potentiale til at løfte området.

3 Giver skolens faglige resultater anledning til nye mål og indsatser eller justering af eksisterende mål/indsatser og eventuelt hvilke justeringer? Arbejdet med systematisk opstilling af læringsmål, understøttelsen af vejlederfunktionen og deres arbejde med vejlederrollen, fokus på professionelle læringsfællesskaber og arbejdet med feedback, vil med stor sandsynlighed bevirke en øget faglighed hos eleverne og dermed følgende bedre test- og prøveresultater. Implementeringen af klassekonferencer, og den dermed følgende systematik omkring gennemgang af testresultater, for kommende skoleår, skal sikre at klassens lærere får drøftet relevante indsatser med vejlederne. Vi mangler systematik omkring ledelse af læringsledelse. Qua lederskift, implementeringen af div. større indsatsområdet mm. har vi i skoleåret 2015/16 arbejdet med en deling af ledelsesopgaverne der ikke gjorde det muligt at imødekomme behovet, og ønsket, om tæt praksisorienteret læringsledelse. November 2016 er aftalt en anden ledelsesopdeling, med henblik på sikring af ledelsen af personale og indsatsområder.

4 ELEVERNES TRIVSEL Det nationale måltal Elevernes trivsel skal øges. Hvilke målinger har skolen for nuværende for elevernes trivsel, og hvad viser disse? Social trivsel, kl., 2015/16: 4.2. (Landsgennemsnit: 4,1; kommunalt gennemsnit: 4,2) 95% ligger i gruppe 3,1 til 5,0. Faglig trivsel, Kk, 2015/16: 3,8 (Landsgennemsnit: 3,7; kommunalt gennemsnit: 3,8) 92% ligger i gruppe 3,1 til 5,0 Støtte og inspiration, kl., 2015/16: 3,3 (Landsgennemsnit: 3,2; kommunalt gennemsnit: 3,3) 71% ligger i gruppe 3,1 til 5,0 Ro og orden, kl., 2015/16: 3,8 (Landsgennemsnit: 3,8; kommunalt gennemsnit: 3,8) 91% ligger i gruppe 3,1 til 5,0 Trivslen ligger meget, meget tæt på kommunalt gennemsnit. Relativt godt men med lokale udsving, der drøftes på klasseplan. Giver skolens trivselsmålinger anledning til iværksættelse af nye mål og indsatser eller justering af eksisterende mål/indsatser og eventuelt hvilke justeringer? Arbejdet med systematisk evaluering af trivselsundersøgelserne, understøttelsen af vejlederfunktionen, primært AKT og inklusionsvejlederfunktionen og deres arbejde med vejlederrollen, vil med stor sandsynlighed bevirke en øget trivsel hos eleverne. Specifikt kan arbejdet med systematisk feedback muligvis ændre på elevernes trivsel mht. støtte og inspiration. Det indtænkes i vejledernes samtaleplan for trivselssamtalerne med de enkelte team. Vi mangler systematik omkring PLC, AKT og inklusionsarbejdet. Der arbejdes hen imod 2 årlige klassekonferencer, hvor begge konferencer to-deles, således at de faglige resultater er det ene samtalepunkt og trivslen er det andet punkt. Vejlederene deltager i disse klassekonferencer, de faglige vejledere i første del og AKT/inklusionsvejlederne i anden del. Vi har haft konstruktionen på tegnebrættet, bl.a. gennem PLC, det sidste års tid, og forventer at det igangsættes i skoleåret 2016/17.

5 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE Regeringens målsætning 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Hvilke overvejelser giver skolens resultater for overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse anledning til? Elever der har søgt ungdomsuddannelse som 1. Prioritet: drenge: 63%. Piger: 50% (Gym. Ingen erhvervesudd.) Tilmelding til ungdomsuddannelse: Gymnasiale udd: 94% Resten til erhvervsudd. Ungdomsudd efter 3 mdr: 59% (lands: 42,2%. Komm: 43,2%) Ungdomsudd efter 15 mdr: 92,7% (lands: 86,4%. Komm: 91,3%) 100% bedømmes som uddannelsesparate marts i 9. klasse. Andel af elever med mindst 2 i da & mat: 92,6% (Lands: 91,0%. Komm: 95,5%) Fald: 4,1% Drengene præsterer dårligst. Giver skolens resultater for overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse anledning til iværksættelse af nye mål og indsatser eller justering af eksisterende mål/indsatser og eventuelt hvilke justeringer? Det ser umiddelbart ud til, at selv om eleverne ikke bedømmes uddannelsesparate i 8. klasse, så kan målrettet arbejde med mulige manglende kvalifikationer; mødestabilitet, deltagelse, modenhed eller karakter, løfte elevernes uddannelsesparathed, så vi ved udgangen af 9. klasse har gjort eleverne uddannelsesparate. Vi er faldet en smule mht. minimumskarakteren 2, men datagrundlaget er spinkelt at konkluderer på. Vi kunne godt bruge en generel drøftelse af drengenes præstationer eller mangel på samme. Samme skævvridning ses dog også på landsplan. Qua elevernes baggrund med uddannelsesstærke forældre er det forventeligt at vi har en stor majoritet der vælger STX/HHX/HTX. Men måske skal vi introducerer erhvervsuddannelserne på anden måde end det gøres i dag.