Skolen inviterede 19/8-14 til åbent møde for forældre om. folkeskolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen inviterede 19/8-14 til åbent møde for forældre om. folkeskolereformen"

Transkript

1 Skolen inviterede 19/8-14 til åbent møde for forældre om folkeskolereformen Deltagere: Ca. 40 forældre fra alle årgange på Rødkilde Skole Skoleleder Anders Busk Leder af læringsmiljøet Niels Toldam Referent: Akademisk medarbejder Trine Pio Anders Busk bød velkommen, og fortalte at skolen som noget nyt havde valgt at holde åbent møde for forældre for at give mulighed for at stille spørgsmål til Skolereformen i forhold til Rødkilde Skole. Han forklarede, at det åbne møde var tænkt som en mulighed for at nørde og gå i dybden med spørgsmål og svar, som der normalt ikke var tid til på almindelige forældremøder. Desuden var mødet en mulighed for skolens ledelse for at lodde stemningen blandt forældrene. Derfor blev forældrene opfordret til at komme på banen med spørgsmål også de bedrevidende og kritiske, samt gode ideer. Herunder kan man læse de spørgsmål, der blev stillet. I kan læse hele dokumentet, eller I kan klikke på det enkelte spørgsmål for at springe til svaret: 1

2 Oversigt over spørgsmål fra forældre Indholdsfortegnelse Første skridt - gode rammer og en skoledag, der fungerer oplæg fra Anders Busk Spørgsmål fra forældre: Er de fem nye ansættelser lig med fem lærere, der er forsvundet? Vil forældremøder i fremtiden ligge kl ? I 4.klasserne er der kun er lagt to ekstra timer på skemaet - kommer der flere timer? Vi oplever, at behovet for at lave lektier derhjemme (udskoling) er steget i forbindelse med de længere skoledage. Burde de længere skoledage ikke være lig med mindre lektiearbejde derhjemme? Hvor mange ansatte er der i lektiecafeen? Mit barns Rødkildetimer forhindrer deltagelse i lektiecafé? Er lektiecafeen frivillig? Er lektiecafeen en del af den understøttende undervisning? Der er ingen skemalagte timer for 0.klasser er understøttende undervisning så bevægelse? I mit barns klasse er der ingen pause om eftermiddagen, hvordan kan det være? De har to dobbeltlektioner uden pauser og i to forskellige lokaler Hvordan ser I samarbejdet med pædagogerne fra KKFO en i samtænkningstimerne? I forhold til at inddrage pædagoger i undervisningen, har man så været ude og samle op på andres erfaringer? Er de seks pædagoger med i mere undervisning end den understøttende? De pædagoger, der har 18 timer på Rødkilde skole, er det inklusiv forberedelse og sparring med lærere? klasse tur-klasse, er det koncept droppet? Hvordan med kolonien, kan lærerne komme med eller får de så for mange timer? Hvad med klassefester om aftenen, kan lærerne deltage der? Men hvis lærerne får betalt et tillæg, kan de godt deltage i sociale arrangementer om aftenen, ik? Hvordan ser skolens budget ud efter reformen, koster den penge? Er der mange lærere der er gået på deltid? Har vi mistet elever til fordel for privatskoler i kølvandet på skolereformen? Kommer vi til at se flere klassesammenlægninger der er jo få elever i 8.klasse? Har du gjort dig nogle tanker om, hvordan man kan støtte op om lærerne, og det at de skal arbejde 39 timer om ugen?

3 26 - De sidste års temauger og Kilderød, som også har involveret arrangementer senere på dagen, vil de fortsat blive afholdt? Gode ideer/input fra forældre: Åbent møde godt eller skidt? Forældrekommentarer: Første skridt - gode rammer og en skoledag, der fungerer oplæg fra Anders Busk. Efter indledningen, holdt Anders Busk et oplæg. Han opfordrede til tålmodighed mht. skolereformen og forklarede, hvordan det her og nu på Rødkilde Skole, handler om at køre på vejen, imens vi asfalterer den - om at skabe ordentlige rammer for lærere og elever på Rødkilde Skole, før skolen kan begynde at udvikle. En skole er 95 % drift og 5 % udvikling dagligdagen er nødt til at fungere. Hver dag kommer der tusind børn, der skal vide hvor de skal hen, der er nødt til at være nogen, der har overvejet bare et minimum omkring, hvad der skal foregå. Derfor kan vi ikke bare kaste alle bolde op i luften fra start for så kommer der uro i timerne, og det fungerer ikke for børnene forklarede Anders Busk. Anders Busk gjorde klart, at der er rigtig mange nye ting i skolereformen at forholde sig til for både lærere, elever og forældre. Hans strategi har derfor fra begyndelsen været at sikre asfalt på vejen en velfungerende skoledag for elever og medarbejdere. Det handler om først og fremmest om at få nogle gode rammer på plads, så må alt det, der handler om indhold, og som tilhører den pædagogiske hjemmebane komme efterfølgende, forklarede Anders Busk. For hvis lærerne brænder sammen så brænder det hele sammen, hvis man mister sin klasselærer der går ned med stress, så går der nemt et halvt år med frustration og feberredninger, og det går ud over eleverne. Frem til efteråret vil fokus derfor primært være på en velfungerende skolehverdag, oplyste Anders Busk og fortalte at forældrene skulle påregne, at skemaerne ville blive justeret hen af vejen i takt med, at lærere og ledelse finder nye og bedre løsninger. Rødkilde på forkant Anders Busk forklarede desuden, at han ikke tænker så meget i før og efter skolereformen i forhold til Rødkilde Skole, da skolen i en årrække har været i gang med en nyorientering og at Anders Busk og Rødkilde Skole eksempelvis allerede for mange år siden har indført teamsamarbejde, og for to år siden lavede en ny udviklingsplan, Rødkilde 2015, som går godt i spand med reformtankerne. Derfor er der for Rødkilde Skole ikke tale om et kursskifte, men mere om at fortsætte og bygge videre på den udvikling, der allerede er i gang. Og at reformen egentlig passer godt ind i det spor Rødkilde allerede er på. 3

4 Anders Busk fortalte, at lærerne skal ændre arbejdsvaner og at det fylder meget. Pt. venter man stadig på arbejdsborde og stole, de skal op at køre med Windows 8 og vænne sig til, at al forberedelse nu skal finde sted på skolen. Anders Busk oplever imidlertid, at lærerne tager omvæltningerne og udfordringerne i stiv arm det er sjovt og kaotisk på samme tid. Rødkilde Skole har ingen lærere, der har sagt op i kølvandet på reformen. Derimod er der ansat fem nye lærere, og skolen har fået sammensat nogle rigtig gode teams. Dog mangler skolen stadig at ansætte to musiklærere. Flere af de tilstedeværende forældre gav udtryk for, at de var rigtigt glade for det info-brev som Anders Busk havde sendt ud omkring skolereformen, og som de syntes var med til at skabe klarhed omkring reformen og Rødkildes strategi og overvejelser. En forælder roste også Anders Busk for på første skoledag at have nævnt 200 året for folkeskolens tilblivelse. Erfaringsindsamling og spændende samarbejder med virksomheder, foreninger mm. Anders Busk forklarede at Åben skole handler om, hvordan skolen går i kontakt med omverdenen, og hvordan omverdenen kommer ind på skolen og bliver en del af det fælles kulturelle liv. Anders Busk oplever, at rigtig mange melder sig på banen. Han var netop blevet kontaktet af en organisation, der arbejder med CSR Corporate Social Responsibility - og elevernes bevidsthed, og de ville gerne have Rødkilde med i et interessant pilotprojekt omkring udvikling af undervisningen. Men der kommer rigtig mange tilbud, så Rødkilde er også til nødt til at prioritere benhårdt, forklarede Anders Busk. Skolen samler projektideerne, og så må skal der kigges nærmere på dem, men lige nu foretrækker skolen nøglefærdige projekter. Pt. er der aftalt et samarbejde med Grøndalscenteret og idrætsklubberne om to forløb på seks uger med idræt, hvor foreningsliv, forvaltning og skole går sammen. Det vi tænker er at samle de her ting, og få nogle medarbejdere, der kan indgå i netværksdannelse omkring disse ting, og som jeg forventer vil give rigtig megen inspiration, fortalte AB. Andre udviklingsspor Efterfølgende fortalte Anders Busk at skolereformen ikke er eneste udfordring: Vi har også nogle projekter som ikke har noget med folkeskolereform at gøre vi har stadig vores Rødkilde 2015 plan og vi har også gang i noget omkring værdiregelsæt det vi selv pt. synes er vores største udfordring, er hvordan vi sikrer en trivsel i en skole, som er blevet meget mere blandet kulturelt inden for de sidste par år. Hvordan sikrer vi et godt undervisningsmiljø og hvordan sikrer vi fælles holdninger til det, der skal være fælles holdninger til. Eksempelvis skal vi konfiskere mobiltelefoner eller er det et arbejdsredskab, når man skal løse konflikter i fjerde klasse, er det så i orden at bruge sin storebror som bodyguard? Det er faktisk omkring flerkulturelt samarbejde, at vi selv synes, vi har de største udfordringer. Derfor har vi sat fokus på, hvordan man i teamsamarbejdet kan blive bedre til at håndtere de her udfordringer, - og på hvordan vi får involveret og udnyttet de ressourcer, som de mange forældre, der ikke er opvokset i Danmark ligger inde med. For vi er en 4

5 skole hvor en tredjedel af børnene har anden etnisk baggrund en dansk og ser vi på sammensætningen blandt skolens medarbejdere er den ret leverpostejsfarvet. Anders Busk understregede at skolen også skal kunne løfte i forhold til flerkulturel pædagogik, og sagde at inklusion helst ikke skulle stjæle hele dagsordenen. Det er en værdi at have en blandet kultur, men så skal vi også kunne løfte opgaven, sagde Anders Busk. Spørgsmål fra forældre: 1 - Er de fem nye ansættelser lig med fem lærere, der er forsvundet? De fem nye ansættelser skyldes, at vi skal undervise mere, da elevernes timetal er sat op. Der udover får vi en ny klasse ind hvert år, idet vi har fire klasser, der går ind i børnehaveklassen og kun tre klasser, der går ud af 9. klasse. Desuden har vi pt. tre lærere på orlov og efteruddannelse af tre lærere. 2 - Vil forældremøder i fremtiden ligge kl ? Ja. Fremover vil det blive sådan, at forældremøder vil ligge i tidsrummet Skolehjem-samtaler ligger inden 17.00, og vi lægger op til, at lærerne tager samtalerne løbende i stedet for i rap. I forhold til lærernes arbejdstid har de nye regler sat nogle ret faste og firkantede rammer, der gør at lærernes arbejdstid som udgangspunkt skal ligge i tidsrummet Lærerne har fået en lille pulje timer, der kan ligge uden for det tidsrum - primært til forældremøder og fælles personalemøder mellem KKFO og lærere. 3 - I 4.klasserne er der kun er lagt to ekstra timer på skemaet - kommer der flere timer? 4. Klasse skal være i skole 30 t. om ugen. Hertil komme tre frivillige timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det har 4. Klasserne også. Der er 30 faglektioner om ugen. Lektionstallet kan variere fra efterår til forår. For mellemtrinets vedkommende er der ikke så mange understøttende timer, fordi de har rigtig mange lektioner. 4 - Vi oplever, at behovet for at lave lektier derhjemme (udskoling) er steget i forbindelse med de længere skoledage. Burde de længere skoledage ikke være lig med mindre lektiearbejde derhjemme? Vi har jo en lektiecafé. For indskolingens vedkommende er der to timers lektiecafé om ugen, for mellemtrinet tre timers lektiecafé, og for udskolingen to timer ugentligt. Det er ikke sikkert, at man kan nå at lave alle sine lektier på skolen. Eksempelvis kan man ikke læse lektier på to timer om ugen i 8. Klasse. Derfor skal man stadig lave lektier derhjemme, og det er stadig rigtig vigtigt, at 5

6 indskolingsbørn læser derhjemme 20 minutter dagligt. For klasse er der på Rødkilde skole lektiehjælp tre gange om ugen blandt andet mandag morgen, mandag eftermiddag samt onsdag og torsdag eftermiddag. Og der er lærere på hver eftermiddag, der kan hjælpe med matematik, dansk, engelsk, tysk. Men lektiecafeen er et tilbud tænkt til alle, men ikke mindst til dem, der har brug for hjælp, og som måske ikke kan få den fornødne hjælp derhjemme. Det er en del af regeringens ambitioner om chancelighed at alle børn skal have lige muligheder for at få hjælp. Men den længere skoledag og lektiemængden er noget, vi kommer til at drøfte i bestyrelsen - og det er klart, at børnene skal have en rimelig arbejdsdag. Der skal også være plads til fritidsinteresser og et socialt liv. Vi kan også blive bedre til at organisere så store opgaver ikke ligger samtidig. Desuden vil vi se på, hvordan den understøttende undervisning kan bidrage til at gøre lektiearbejdet mere overskueligt. Det kunne eksempelvis være understøttende undervisning, der gav eleverne redskaber til at strukturere arbejdsopgaver/lektiearbejdet. 5 - Hvor mange ansatte er der i lektiecafeen? Den er bemandet med to til tre lærere, og i gennemsnit kommer der en 20 til 50 børn. Vi har ret gode erfaringer med lektiecafeen vi har dobbelt normering for 4-9-klasse. Det er fritidsordningen, der står for lektiehjælp i forhold til indskolingsbørnene (0.-3.klasse). 6 - Mit barns Rødkildetimer forhindrer deltagelse i lektiecafé? Vi har lagt Rødkildetimer og lektiehjælp sådan, at der i bør være tid til lektiehjælp onsdag eftermiddag, som ikke vil overlappe med Rødkildetimer. Med den nye reform er der desuden kun rum for to lektioners valgfag/rødkildetimer om ugen. Vi har gjort plads til fire lektioner. Der er lagt lektiecafe samtidig med Rødkildetimerne, så eleverne kan gå i lektiecafe de timer de ikke har Rødkildetimer. 7 - Er lektiecafeen frivillig? Ja, den er frivillig. I skal tilmelde jeres børn aktivt via en tilmeldingsblanket, og vi fører en protokol over hvem der kommer. Jeg kan kun anbefale, at man melder sine børn til. Selv om barnet er tilmeldt, er det ikke sådan, at man SKAL komme der hver gang. Hvis der er en aftale med forældre og lærere om, at de skal komme, ringer vi til jer, hvis de ikke dukker op. Da lektiecafeen er frivillig, er det ikke muligt at placere den midt på dagen, derfor ligger den nu tidligt om morgenen og om eftermiddagen. 8 - Er lektiecafeen en del af den understøttende undervisning? Ja, det er en øremærket del af de understøttende timer. Vi skal tilbyde et bestemt antal understøttende timer til lektiehjælp og fordybelse. 6

7 9 - Der er ingen skemalagte timer for 0.klasser er understøttende undervisning så bevægelse? Understøttende undervisning i 0. Klasse ligger som regel i timerne efter frokost. Det vi har videreført fra sidste år, er, at vi i perioden kan lave mere fagorienterede aktiviteter, hvor vi har 1-2 børnehaveklasseledere på hver klasse, og så have understøttende undervisning derefter I mit barns klasse er der ingen pause om eftermiddagen, hvordan kan det være? De har to dobbeltlektioner uden pauser og i to forskellige lokaler. Eleverne skal have cirka en times pause om dagen, hvor lærerne har tilsyn med dem. Derudover kan man lægge pædagogiske pauser ind egentlig er reformen tænkt som, at det hele kører ud i et. Vi har imidlertid haft nogle store logistiske udfordringer med skemalægning og derfor har vi valgt at fastholde pauser om formiddagen - 10-frikvarteret - og så 12-frikvarteret, hvor der skal spises og holdes pause i 45 minutter. Om eftermiddagen skal lærerne så selv lægge pauser ind der er ingen klokke, der ringer. Men selv om, det ikke er et formelt frikvarter, skal eleverne stadig have en pause, hvis der er behov for det Hvorfor har mit barn kun idræt den ene del af året, skulle der ikke komme mere idræt med reformen? Alle har idræt hele året. Der er generelt kommet mere idræt til, men for at få det til at gå op - planlægningsmæssigt, så tager man på nogle klassetrin to timer det ene halvår og så får man til gengæld fire timer det andet halvår Kan svømning ikke ligge på et bedre tidspunkt end 9.45 om fredagen? Svømmetider får vi fra kommunen, dem kan vi ikke lave om på Hvordan ser I samarbejdet med pædagogerne fra KKFO en i samtænkningstimerne? Vores samarbejde med fritidshjemmene, Bellahøj fritidscenter samt Rødkilden KKFO og klub hed tidligere samtænkning og bestod i at en pædagog og en lærer sammen havde undervisning. Det ændrede man for et par år siden, og det hedder nu Stærkt samarbejde, hvor vi indgår i en samarbejdsgruppe med to fritidshjem og tre børnehaver Landsbyen, Grøndalen, Ansgars Engle. Det sidste år har vi haft fokus på overgange blandt andet overgangen fra børnehave til skole og til fritidshjem hvordan vi kunne lette disse overgange for børn og forældre. I forhold til samarbejdet mellem pædagoger og lærere vil vi i år fokusere mere på tiden efter frokost, hvor mange elever typisk bliver trætte. Desuden vil vi udvikle på lektielæsning muligheden for, at 7

8 lærerne kan sidemandsoplære pædagogerne nu hvor pædagogerne står for lektiehjælpen i indskolingen I forhold til at inddrage pædagoger i undervisningen, har man så været ude og samle op på andres erfaringer? Nej vi har ikke været ude at besøge andre steder, men jeg har udvekslet erfaringer med en institutions i Ballerup kommune, hvor der er længere erfaring med dette. Desuden har vi vores område Tingbjerg Heldagsskole, som også har gode erfaringer. Jeg taler med ledelsen derfra. Jeg er dog sikker på at der er meget erfaring at hente andre steder fra, og det er noget, vi med fordel kan opbygge Er de seks pædagoger med i mere undervisning end den understøttende? Nej de er kun med i den understøttende, det kunne være fint at have dem prøver at ligge dem synkront for eksempelvis fjerde klasser De pædagoger, der har 18 timer på Rødkilde skole, er det inklusiv forberedelse og sparring med lærere? Vi er ikke helt der, hvor vi skal være endnu i forhold til pædagogernes undervisningstid. Lige nu er det 50/50 understøttende undervisning og sparring/ forberedelse/samarbejde. Men vi taler om pædagoger, der kommer helt uden erfaringer omkring det her, og nogen skal have en del klasser, så jeg har ikke kunne sætte dem til at undervise så meget endnu. Desuden findes der på nuværende tidspunkt ikke et katalog eller en håndbog med ideer til understøttende undervisning, man kan trække på. Det er ikke udviklet endnu. For at tage hånd om skolepædagogerne har vi desuden en lærer, Lene Ebbesen, der også er understøttende undervisningskoordinator som sammen med vores bevægelsesvejleder, Tanja Granquist, tilbyder sparring og hjælp klasse tur-klasse, er det koncept droppet? Det er på sin vis droppet betegnelsen 2.klasse tur klasse er fra dengang skolen oprindelig havde en naturfaglig profil, den blev siden til en naturklasse og efter det en turklasse, hvor de også havde flere samtænktningstimer. Og i år har vi valgt at fordele samtænkningstimerne ligeligt mellem klasse. Så det er en tilsnigelse at kalde det en tur-årgang Hvordan med kolonien, kan lærerne komme med eller får de så for mange timer? Vi har haft det sådan, siden vi måtte bremse op og spare, at Karrebækturene i 8

9 undervisningssammenhæng er sat på stand-by - det er nu forældreture, hvor vi betaler opholdet, men I selv tager jer af det. Lejrskoler i 8. Klasse er noget andet. Dem har vi hele tiden gennemført, og det viderefører vi Hvad med klassefester om aftenen, kan lærerne deltage der? Det er der sådan set ikke mulighed for ikke som det er nu, idet lærerne skal ligge deres arbejdstid i tidsrummet , men det har altid været sådan, at det var noget lærerne var inviteret til. Vi kommer dog stadig til at lave indskolings- og mellemtrinsfester Men hvis lærerne får betalt et tillæg, kan de godt deltage i sociale arrangementer om aftenen, ik? Lige nu kan det ikke lade sig gøre, men det er noget vi vil kigge på. Det er et stort ønske for lærerne også at have mulighed for ind imellem at forskyde undervisning til om aftenen. Vi har flere arrangementer som ligger om aftenen, men vi har ikke formuleret et princip endnu. Sagen er også, at hvis du som lærer har et arrangement om aftenen, så skal du stadig ind dagen efter om morgenen på grund af de nye arbejdstidsregler Hvordan ser skolens budget ud efter reformen, koster den penge? Der er ikke nogen forskel som sådan, vi har fået timer til understøttende undervisning og timer til at afvikle lektiecafe, så økonomien ser ikke anderledes ud, da den er finansieret ved, at lærerne skal undervise to lektioner mere om ugen. Og så er der nogle tillæg, der er sløjfet, og nogle nye der er kommet til. Teorien bag reformen er, at lærerne skal bruge mere tid med eleven og mindre tid på forberedelse. Men generelt hænger vores økonomi sammen nu, vi afvikler gæld Er der mange lærere der er gået på deltid? Vi har tre lærere, der er gået på deltid i denne proces. Der er ingen der har sagt op. Vi har prøvet at arbejde ud fra en tanke om, at det kan være rigtigt, at man skal gå ned i tid for at kunne passe et arbejde som lærer på fuld tid. For lærerne skal jo have al deres arbejdstid her nu. Og det indebærer, at de skal være på skolen 39 ½ timer om ugen i skoleuger. Der udover skal de være her den sidste uge af elevernes sommerferie og de første tre dage af elevernes sommerferie samt en hel lørdag. 9

10 23 - Har vi mistet elever til fordel for privatskoler i kølvandet på skolereformen? Når der går elever ud her fra, så er det ikke pga. folkeskolereformen, men fordi de ønsker en skole med en anden profil eller det kan være af trivselsmæssige årsager, eller fordi de flytter Kommer vi til at se flere klassesammenlægninger der er jo få elever i 8.klasse? Jeg lægger som udgangspunkt ikke klasser sammen som allerede har været sammenlagt en gang, det har vi slet ingen planer om Har du gjort dig nogle tanker om, hvordan man kan støtte op om lærerne, og det at de skal arbejde 39 timer om ugen? Jeg kan ikke sige, vi kan undgå at der er nogen der stopper eller går ned med stress, men vi er meget opmærksomme på det, og vi disker ikke op med forventninger her og nu til, at lærerne skal komme med fire bud på nye læringsmål. Lærerne har nu de arbejdspladser, de skal have, så skal vi have nogle printere. Men jeg synes der hersker en pionerstemning, selv om det også er hårdt. Lige nu handler mit arbejde primært om arbejdsmiljø, og vi samarbejder med arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og afdelingskoordinatorerene om, hvad der fylder for medarbejderne. Når det er sagt, er der også et element, som handler om at vænne sig til nogle nye arbejdsvilkår, og på et tidspunkt skal vi i gang med at udvikle og udfordre praksis. Så hvis I ikke har hørt noget om læringsmål hen imod jul, så kom og tag fat i os. Vi skal tage os af lærerne, men I skal også tage fat I os og udfordre os. Der er mange udfordringer og det er ikke kun lærere, der er udsatte. Dem, der lige nu er mest udsatte i det her, det er inklusionsbørnene, det er dem, der er afhængige af faste rammer og regelmæssighed det skal også fungere, for vi ved også, at hvis ikke vi har rimelige setups til disse elever, så kan de splitte en hel klasse, og så kommer der ingen undervisning De sidste års temauger og Kilderød, som også har involveret arrangementer senere på dagen, vil de fortsat blive afholdt? Ja, vi har to emneuger den ene i uge 41 og så kommer der en stor emneuge for alle i foråret. Anders Busk opfordrede forældre til at byde ind med gode råd, ideer eller kontakter til steder, hvor de har gjort sig nogle interessante erfaringer evt. om lærer/pædagog samarbejder. Gode ideer/input fra forældre: 10

11 - Jeg synes det er superspændende med lærer/pædagog samarbejdet, og jeg tror, der ligger rigtig mange muligheder og perspektiver i det. Derfor håber jeg også, I vil gøre jer nogle tanker i forhold til også i forhold til læringsperspektiver, hvordan pædagogfagligheden kan bidrage. - I forhold til lektier kunne I/lærerne så ikke lave en bestemt tidsramme for det, så fokus i højere grad var hvor megen tid eleven skal bruge på lektierne, end at de skal nå fra side X til X - Især i matematik og dansk kunne det være rart, evt. at få en lektieplan, der rakte lidt ud i fremtiden, så eleverne havde mulighed for at arbejde lidt forud ind i mellem, hvilket også ville gøre det nemmere i forhold til at indpasse fritidsaktiviteter. - I forhold til et idekatalog til understøttende undervisning, var det så ikke en ide at tage en hel dag, hvor I får eleverne til at brainstorme på, hvad der kunne være af indhold. Åbent møde godt eller skidt? Forældrekommentarer: - Fint med et åbent møde en gang i kvartalet! - Jeg synes det har været rigtig godt med et åbent spørgetimeagtigt møde jeg tror, det vil tage brodden af mange ting. - Måske kunne det kombineres med noget, hvor vi deltog mere aktivt eventuel en workshop? - Formatet er rigtig fint, fordi vi sidder så få mennesker... Hvis der var kommet 100, ville det nok have taget al for lang tid. - Jeg synes det er en meget fin form med hvis I har spørgsmål kom og stil dem? Men jeg tror, man skal adskille det fra workshop. - I kunne evt. dele spørgerunden op i indskoling, mellemtrin og udskoling, da det jo ikke er alle temaer, der er lige relevante for alle. - Jeg vil rose dit brev, det var rigtig god information, og jeg synes mange af de ekstra informationer vi får er gode. Men åbnet møde kan ikke erstatte den almene information til alle parter. - Der står sjældent noget i kategorien nyt fra kontoret, det kunne være rart hvis der en gang i mellem stod lidt der. - Jeg oplever at de nyheder og informationer I ligger på forsiden/opslagstavlen, de forsvinder lynhurtigt, og så kan man ikke gå tilbage og finde dem. - Jeg synes, det har været godt I har lagt mødet her så tæt på skolestart fordi jeg er ny forælder med et barn der er startet. Mødet sluttede kl

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Program 19.05.14. 1. Afdeling:

Program 19.05.14. 1. Afdeling: Program 19.05.14 1. Afdeling: Velkomst + aftenens program i oversigtsform - CB Generel information om skolereformen - MB Kort orientering om vores proces og læringsforståelse - AU Hvordan udmøntes reformen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Nedenfor følger skoleledernes eksplicitte vurdering af lektiecaféen. Lektiecafé

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline. Tid. Skolebestyrelsesmøde

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline. Tid. Skolebestyrelsesmøde Tid Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne Formål & ønsket resultat Referat (tekst) Aktion Deadline Dato: 2014-01-13 Ordstyrer: Claus Til stede: Lars,, Kasper, Pernille, Jytte, Mick(8A), Tanja, Birgitte,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Velkommen til den nye skoledag

Velkommen til den nye skoledag Velkommen til den nye skoledag Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, 1408-34 Foto: Colourbox og private

Læs mere