GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017

Transkript

1

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. AS-2017 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT december 2018 NPA ANRE MRJP

4

5 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ INDHOLD 1 Indledning 5 2 Analyser udført i Kvalitetssikring af analysedata 8 3 Aalborg Vand, Brunsted kildeplads Overvågnings og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Klorerede kulbrinteforbindelser Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 18 4 Dall Villaby kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger 23 5 Aalborg Vand, Engkilden kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 30

6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Klarup Vandværk, kildeplads Kochs Vase Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger 35 7 Klarup Vandværk, kildeplads Volden Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger 38 8 Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 46 9 Aalborg Vand, Lundby Krat kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Tidslig udvikling Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger Visse kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger Aalborg Vand, Volsted Plantage kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige potentielle problemparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 63

7 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Vandværker uden grundvandsovervågning i Aalborg Vand, Ferslev Arndrup Vandforsyningsselskab Gistrup Vandværk Granly Vandværk Gunderup Vandværk Oppelstrup Vandværk Romdrup Vandværk Vaarst Vandværk Vejgaard Vandværk, kildeplads Golfparken Vejgaard Vandværk, kildeplads Lundbyesgade Anbefalet moniteringsprogram Referencer 69 BILAG Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Oversigtskort Nitrat Sulfat Klorid Pesticider og nedbrydningsprodukter

8

9 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i indsatsområde Aalborg SØ i Der har tidligere været udført grundvandsovervågning i det såkaldte delindsatsområde Aalborg SØ, som omfattede Aalborg Vands tre kildepladser Brunsted, Engkilden og Kongshøj samt kildepladserne til Dall Villaby Vandværk og Visse Vandværk. Fra og med 2016 omfatter grundvandsovervågningen hele indsatsområdet og er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/ og /2/. Indsatsområde Aalborg SØ omfatter, udover de ovennævnte kildepladser fra det tidligere delindsatsområde, indvindingsoplande til Arndrup Vandforsyningsselskab, Gistrup Vandværk, Granly Vandværk, Gunderup Vandværk, Klarup Vandværk (kildeplads Kochs Vase og kildeplads Volden), Oppelstrup Vandværk, Romdrup Vandværk, Vejgaard Vandværk (kildeplads Golfparken og kildeplads Lundbyesgade), Vaarst Vandværk samt Aalborg Vands kildepladser Ferslev, Lundby Krat og Volsted Plantage. Et samlet oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer tilknyttet de nævnte vandværker er vedlagt som Bilag A. Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/ og /2/. De analyserede indtag repræsenterer Aalborg Vands kildepladser Brunsted, Engkilden, Kongshøj, Lundby Krat og Volsted Plantage, Klarup Vandværks kildepladser Kochs Vase og Volden samt kildepladserne til Dall Villaby Vandværk og Visse Vandværk. I nærværende rapport beskrives for hver af disse kildepladser hovedparametrene nitrat, sulfat, og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Endelig behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer, og der afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads. Endelig er der i afsnit 12 givet en kort beskrivelse af vandkemiske forhold i indvindingsboringerne tilknyttet de vandværker og kildepladser, hvor der ikke er udført grundvandsovervågning i Rapporten afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads samt anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 2018.

10 6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Analyser udført i 2017 Der blev i /1/ og /2/ anbefalet prøvetagning og analyse af i alt 65 boringsindtag ved grundvandsovervågningen i indsatsområde Aalborg SØ i Der er enkelte mindre afvigelser i forhold til anbefalingerne. En oversigt ses i tabel 2.1. Ved grundvandsovervågningen i 2017 lykkedes det at prøvetage og analysere i alt 64 ud af 67 anbefalede boringsindtag. Således udgik 3 af de anbefalede overvågningsindtag i De 64 analyserede indtag fordeler sig med 17 tilknyttet Aalborg Vands Brunsted kildeplads (10 boringer), 1 tilknyttet Dall Villaby kildeplads, 9 tilknyttet Aalborg Vands Engkilden kildeplads (6 boringer), 6 tilknyttet Klarup Vandværks Kochs Vase kildeplads (2 boringer), 1 tilknyttet Klarup Vandværks Volden kildeplads, 11 tilknyttet Aalborg Vands Kongshøj Kildeplads (5 boringer), 11 tilknyttet Aalborg Vands Lundby Krat kildeplads (6 boringer), 1 tilknyttet Visse Kildeplads og 7 tilknyttet Aalborg Vands Volsted Plantage kildeplads (2 boringer). Endelig bemærkes det, at grundvandsovervågningen af tidsmæssige årsager først blev udført i første del af 2018, men det er valgt alligevel generelt at referere til overvågningen som "grundvandsovervågningen 2017".

11 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Tabel 2.1: Grundvandsovervågningsprogram for 2017 samt prøvestatus Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Øvrige parametre Bemærk Aalborg Vand, Brunsted X OK X OK X OK X OK X OK X OK X X OK X OK X Chloroform OK X Chloroform OK X Chloroform OK X Chloroform OK X Chloroform OK X Chloroform OK X OK X OK X OK Dall Villaby X OK Aalborg Vand, Engkilden Klarup Vandværk, Kochs Vase Klarup Vandværk, Volden Aalborg Vand, Kongshøj Aalborg Vand, Lundby Krat X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X Udgår i X X OK X OK X OK X X Udgår i X Udgår i X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X OK X X OK X X OK X Chloroform OK X OK X OK X OK X X OK X OK X OK X X OK X X BTEXN og klorerede kulbrinter OK X X OK X X OK X OK Visse X Chloroform og tetrachlormethan OK Aalborg Vand, Volsted Plantage X OK X OK X OK X OK X X OK X OK X OK

12 8 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable, og denne værdi overskrides i 16 analyser. En nærmere undersøgelse har udpeget de mest sandsynligt unøjagtige analyseresultater. En oversigt er givet i tabel 2.2. Analyseresultaterne er anvendt i den videre tolkning med de forbehold vedrørende nøjagtigheden af analyseresultaterne, som fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2: Analyser med mere end 5 % fejl på ladningsbalancen Indtag Prøvedato Fejl på ladningsbalancen (%) Bemærkninger ,1 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,4 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,2 Prøven sandsynligvis iltet ved prøvetagningen ,3 Calcium sandsynligvis for høj ,0 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,2 Overvægt anioner, calcium lidt lavere end normalt ,0 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,3 Hydrogencarbonat sandsynligvis for høj ,8 Calcium sandsynligvis for høj ,9 Prøven sandsynligvis iltet ved prøvetagningen ,2 Overvægt anioner, calcium lidt lavere end normalt ,1 Calcium sandsynligvis for lav ,3 Calcium sandsynligvis for lav ,2 Calcium sandsynligvis for lav ,1 Hydrogencarbonat uden tvivl for høj ,7 Calcium sandsynligvis for lav. Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede, medmindre dette er sket i forbindelse med tidligere overvågningsrapporter.

13 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Brunsted kildeplads I oplandet til Brunsted kildeplads er der nitrat i grundvandet til omkring 80 m dybde, men dog ikke mere end 10 mg/l nitrat i over 60 m dybde. Den sandsynlige fremtidige udvikling er stigende nitratkoncentrationer i det dybere grundvand. I de mere terrænnære jordlag virker nitratbelastningen af grundvandet ret konstant. Overskridelser af drikkevandskravet for nitrat forekommer i to relativt terrænnære boringsindtag, men der er tale om begrænsede overskridelser med maksimalt 57 mg/l. Der ser ikke ud til at være væsentlig reduktionskapacitet i kalken, selv i op til 80 m dybde. De vandkemiske forhold er generelt stabile, og bortset fra nitrat er der ingen uorganiske problemparametre. Der er fund af pesticider og eller pesticidnedbrydningsprodukter i 8 ud af 17 overvågningsindtag, men overskridelser af kvalitetskravet til drikkevand forekommer kun i (BAM og DEIA) og (desphenylchloridazon). De primære problemstoffer er desphenylchloridazon og BAM, og der er desuden fund af atrazin-nedbrydningsprodukter, N,Ndimethylsulfamid og desaminodiketometribuzin. Der er ligeledes fund af pesticider, primært desphenylchloridazon, i 4 ud af 6 indvindingsboringer på Brunsted kildeplads, men der er ingen overskridelser af drikkevandskravet. Den klorerede kulbrinteforbindelse chloroform er i alt fundet i seks boringsindtag, men i lave koncentrationer. 3.1 Overvågnings og indvindingsboringer En oversigt over indtagsdybder, indtagsbjergart og geologisk beskyttelse for overvågningsboringerne på Brunsted kildeplads ses i tabel 3.1. Beliggenhed af overvågnings- og indvindingsboringer fremgår af Bilag A. Der indvindes fra boringerne DGU-nr , , , , og , som samlet set dækker dybdeintervallet m u.t. Der indvindes fra skrivekridtet, som lokalt er beskyttet af mere end 10 m glacialt smeltevandsler.

14 10 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Tabel 3.1: Data for overvågningsboringer tilknyttet Brunsted kildeplads Boringsindtag Indtagsinterval (m u.t.) Indtagsbjergart Meter ler over indtag Skrivekridt 17,5, heraf 12 m reduceret ler Skrivekridt Skrivekridt 3,2 m oxideret ler Skrivekridt Skrivekridt Skrivekridt Skrivekridt Skrivekridt Intet ler Intet ler Skrivekridt Skrivekridt 4,0 m oxideret ler Skrivekridt ,2-27,2 Skrivekridt 0,9 m oxideret ler Skrivekridt Intet ler Skrivekridt Intet ler ,5-41,5 Skrivekridt 12 m, heraf 10 m reduceret ler Smeltevandssand/-grus 6 m, heraf 4 m reduceret ler Skrivekridt 2 m reduceret ler Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Brunsted kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vand, Brunsted kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsboring.

15 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Alle overvågningsindtagene er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybe indtag blev desuden analyseret for sulfid og methan. De 3 boringer nedstrøms Brunsted Losseplads ( , og ) samt de 3 indtag i er desuden analyseret for trichlormethan (chloroform). Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Aalborg Vands Brunsted kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. 3.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I overvågningsboringerne på Brunsted kildeplads er der ved seneste analyse påvist nitrat i 14 af 17 analyserede indtag. Overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l forekommer i DGU-nr , som er beliggende i indvindingsoplandets nordvestlige udkant samt i øverste indtag i DGU-nr nedstrøms Ørnehøj Golfklub. På figur 3.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Tidligere er der kun fundet nitrat i mere end 60 m u.t. i , som er beliggende længst opstrøms for kildepladsen, men senest er der detekteret 1,5 mg/l nitrat i , som tidligere har været nitratfrit, og der er desuden fundet 7 mg/l nitrat m u.t. i det nye overvågningsindtag , som ligger i den vestlige del af oplandet, ca. 550 m sydvest for boringerne på kildepladsen. Nitrat er således stedvist udbredt til mere end 80 m dybde i oplandet, men i mere end 60 m dybde er der dog ikke påvist koncentrationer over 10 mg/l. Den naturlige fremtidige udvikling vil være stigende nitratkoncentrationer i de dybe boringsindtag.

16 12 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 3.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de nitratholdige boringsindtag, for hvilke der foreligger mindst 3 analyser, ses på figur 3.4.

17 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 3.4: Tidsserier for nitrat Boringsindtagene , , , , , og repræsenterer alle det øvre grundvand. Nitratindholdene i boringerne ved Brunsted Losseplads ser ud til at have været ret konstante siden 1990'erne, selvom der er begrænsede analysedata, men koncentrationerne er senest steget en smule i alle indtagene. I indtag ses en svag stigning efter et fald fra 2015 til I er nitratindholdet ligeledes steget en smule siden I er nitratindholdet generelt faldet i de seneste seks år, men synes nu at have stabiliseret sig. I de dybere nitratholdige indtag, og -2, er

18 14 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 koncentrationerne faldet væsentligt i forhold til 2013, mens niveauerne har været ret konstante siden Nitratindholdet i indvindingsboringerne på Brunsted Kildeplads ligger ved seneste analyse i intervallet mg/l. Koncentrationerne er ret konstante over tid. 3.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold ved seneste analyse begrænset med et maksimum på 35 mg/l og et minimum på 9,4 mg/l. På figur 3.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat, der generelt viser aftagende koncentrationer med dybden. Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. Tendensen til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er et fald fra 21 mg/l i 2013 til 10 mg/l i i det dybe indtag Figur 3.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat I indvindingsboringerne ligger sulfatindholdet ved de seneste analyser på mg/l og altså på samme lave niveau som i overvågningsboringerne.

19 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold i overvågningsboringerne er meget begrænset med et maksimum på 46 mg/l og et minimum på 18 mg/l. Der ses ingen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridindhold (data ikke vist). Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv det mest dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er i , hvor koncentrationen i nederste indtag er faldet fra 33 til 20 mg/l fra 2013 til 2014, hvorefter den har været stabil. I indvindingsboringerne på Brunsted kildeplads ligger kloridindholdet ved de seneste analyser på mg/l og altså på samme niveau som i overvågningsboringerne. 3.5 Øvrige boringskontrolparametre Koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) i grundvandet er uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. Dette gælder både for overvågningsboringer og indvindingsboringer. 3.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. En opgørelse over detektioner ved seneste grundvandsovervågning ses i tabel 3.2. I DGU-nr er der fundet BAM (2,6-dichlorbenzamid) og DEIA (desethylisopropylatrazin) over grænseværdien, mens atrazin og øvrige nedbrydningsprodukter findes i lavere koncentrationer. Chloridazonnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon er fundet i øverste indtag i DGUnr og , men under grænseværdien. Det er tydeligt, at boring er forurenet i hele indtagsintervallet. I øverste indtag er der fundet BAM, desphenylchloridazon og chloroform, men i forholdsvis lave koncentrationer. Indtag 2 indeholder mere BAM og chloroform, men her er der ikke fundet desphenylchloridazon, mens der kun er fundet chloroform i nederste indtag. Der er ingen overskridelser af drikkevandskrav. De tre boringer DGU-nr , og nedstrøms Brunsted Losseplads indeholder alle pesticidnedbrydningsprodukter samt chloroform. De fundne pesticidstoffer er BAM, desphenylchloridazon og

20 16 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 desaminodiketometribuzin. Eneste overskridelse af grænseværdien er 0,31 µg/l desphenylchloridazon i DGU-nr Tabel 3.2: Detektioner af miljøfremmede stoffer ved seneste analyse Boringsindtag Stof Koncentration (µg/l) 2,6-Dichlorbenzamid 0,19 Atrazin 0, Atrazin, desethyl- 0,061 Atrazin, desisopropy 0,013 DEIA 0, Ingen detektioner Ingen detektioner Desphenyl chloridazon 0, Ingen detektioner Desphenyl chloridazon 0, Ingen detektioner Ingen detektioner Chloroform 0, ,6-Dichlorbenzamid 0,023 Chloroform 0,22 2,6-Dichlorbenzamid 0, Chloroform 0,021 Desphenyl chloridazon 0,017 Chloroform 0, Desphenyl chloridazon 0,049 Metribuz-desam-diket 0,017 2,6-Dichlorbenzamid 0, Chloroform 0,18 Desphenyl chloridazon 0,31 Metribuz-desam-diket 0,019 Chloroform 0, Desphenyl chloridazon 0,031 Metribuz-desam-diket 0, Ingen detektioner Ingen detektioner Ingen detektioner Der er fund af pesticider i 4 ud af 6 indvindingsboringer på Brunsted kildeplads, men der er ingen overskridelser af drikkevandskravet. I DGU-nr er der ikke fundet desphenylchloridazon, men derimod 0,012 µg/l BAM ved seneste analyse. I DGU-nr er der detekteret 0,05 µg/l desphenylchloridazon og 0,026 µg/l 4-nitrophenol (nedbrydningsprodukt af parathion og methylparathion). I DGU-nr og er der fundet hhv. 0,015 og 0,022 µg/l des-phenylchloridazon. Der foreligger endnu for få analyser for desphenylchloridazon til at kunne belyse den tidslige udvikling. 3.7 Klorerede kulbrinteforbindelser Der foreligger udelukkende detektioner af trichlormethan, populært betegnet chloroform. Dette stof kan dannes naturligt, hvilket er detaljeret beskrevet i /3/. I denne reference foreslås det at anvende 0,1 µg/l som bagatelgrænse for indhold af trichlormethan i grundvand, idet lavere indhold kan være naturligt dannet. Hvis koncentrationen ligger i intervallet 0,1-1 µg/l, foreslås overvågning

21 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ af koncentrationsudviklingen. På den baggrund bør koncentrationsudvikling i indtagene samt og fortsat følges. 3.8 Tidslig udvikling Tidsserier for detekterede miljøfremmede stoffer i de tre indtag i samt i , og ses på hhv. figur 3.6 og figur 3.7. Med undtagelse af desphenylchloridazon i er koncentrationerne af samtlige detekterede stoffer i DGU-nr faldet siden 2012, og siden 2014 er der ikke detekteret pesticider i det dybe indtag , mens koncentrationen af chloroform er faldet betydeligt, men senest er ret stabil. I indtag, er der fortsat fund af BAM, som tilsyneladende har stabiliseret sig, mens desisopropylatrazin nu er under detektionsgrænsen. Koncentrationsniveauet for chloroform falder svagt. I det øverste indtag er der fundet BAM siden 2014, men den overordnede tendens er en tydeligt aftagende koncentration. Det samme gælder for indholdet af chloroform. Desphenylchloridazon er for første gang detekteret i boringsindtaget. Figur 3.6: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU-nr I DGU-nr er der fundet lave og ret stabile koncentrationer af chloroform, desphenylchloridazon og desaminodiketometribuzin i de seneste 4 år, men alle overholder drikkevandskravene. I er desphenylchloridazon igen steget efter et mindre fald fra 2015 til Der er nu tale om en betydelig overskridelse af drikkevandskravet. Koncentrationerne af BAM og chloroform har senest stabiliseret sig, mens nedbrydningsproduktet desaminodiketometribuzin er steget svagt, men disse stoffer ligger væsentligt under grænseværdien. Desphenylchloridazon er ligeledes fundet i , men her ligger koncentrationen ret stabilt et godt stykke under grænseværdien. Koncentrationer af chloroform og desaminodiketometribuzin synes ligeledes stabile.

22 18 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 3.7: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU-nr , og Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitratbelastet grundvand til omkring 80 m dybde i oplandet, men der er dog ikke fundet mere end 10 mg/l nitrat i over 60 m dybde. Den sandsynlige fremtidige udvikling er stigende nitratkoncentrationer i det dybere grundvand. I de mere terrænnære jordlag virker nitratbelastningen af grundvandet ret konstant. Overskridelser af drikkevandskravet for nitrat forekommer i nord for kildepladsen samt i øverste indtag i umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub. Der ser ikke ud til at være væsentlig reduktionskapacitet i kalken, selv i op til 80 m dybde. De vandkemiske forhold er generelt stabile, og bortset fra nitrat er der ingen uorganiske problemparametre. Der er fund af pesticider og eller pesticidnedbrydningsprodukter i overvågningsindtagene , , , og -2, , og Overskridelser af kvalitetskravet til drikkevand forekommer i (BAM og DEIA) og (desphenylchloridazon). De primære problemstoffer er desphenylchloridazon, BAM og atrazin-nedbrydningsprodukter. I boringerne nedstrøms Brunsted Losseplads er der desuden fund af nedbrydningsproduktet desaminodiketometribuzin. Der er fund af pesticider, primært desphenylchloridazon, i 4 ud af 6 indvindingsboringer på Brunsted kildeplads, men der er ingen overskridelser af drikkevandskravet.

23 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Den klorerede kulbrinteforbindelse chloroform er fundet i alle tre indtag i samt i de tre boringer nedstrøms lossepladsen, men i lave koncentrationer. Generelt anbefales det at bibeholde det nuværende overvågningsprogram. N,Ndimethylsulfamid indgår fremover i boringskontrolpesticiderne og skal således ikke analyseres separat. De tre indtag i boring samt , og analyseres desuden for chloroform, og i 2018 anbefales disse indtag endvidere analyseret efter en udvidet pesticidpakke, som analyselaboratoriet Eurofins har introduceret. Her analyseres der for ca. 300 forskellige pesticidstoffer og nedbrydningsprodukter, dog med forhøjet detektionsgrænse.

24 20 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Dall Villaby kildeplads Grundvandet på Dall Villaby kildeplads er kun repræsenteret ved én overvågningsboring, som ligger uden for indvindingsoplandet. I skete der et skifte fra reduceret til oxideret vand fulgt af et stigende nitratindhold, som imidlertid siden 2014 har ligget meget stabilt omkring 33 mg/l. Der er ingen øvrige problemparametre eller fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen. 4.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Dall Villaby kildeplads er repræsenteret ved boringen DGU-nr , som imidlertid ligger udenfor indvindingsoplandet (se Bilag A). Som beskrevet i /2/ har det ikke været muligt at finde egnede moniteringsboringer tættere på indvindingsboringerne. Boringens indtagsdybde er ukendt, men den samlede dybde er 24,4 m, og der må dermed være tale om forholdsvis terrænnært grundvand. Vandværket råder over tre indvindingsboringer, som alle indvinder fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. DGU-nr og har indtag hhv og m u.t., mens DGU-nr er noget dybere med indtag m u.t. Den præcise beliggenhed af boringerne ses på figur 4.1. Det vertikale snit på figur 4.2 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Dall Villaby kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

25 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 4.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Dall Villaby kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter. Figur 4.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Dall Villaby kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter.

26 22 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Vandkemiske forhold Grundvandet var i 2012 nitratfrit med et højt indhold af opløst jern. Siden har der imidlertid været tale om oxideret og nitratholdigt grundvand. Ved seneste analyse i 2017 indeholdt grundvandet 33 mg/l nitrat og var stort set iltmættet, dvs. der er tale om redoxvandtype A. Denne vandtype svarer til, hvad man kunne forvente baseret på boringens ringe dybde. Ud fra beskrevne lagfølger i nærliggende boringer forventes boringen at have indtag i kalk overlejret af få meter sandede glaciale aflejringer. De to korte indvindingsboringer indeholder ved seneste analyser mg/l nitrat, og koncentrationerne er let stigende, mens den dybe boring er nitratfri. Grundvandets kloridindhold er fortsat lavt, og der er ingen tegn på saltpåvirkning. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning, hvilket ligeledes gælder indvindingsboringerne på kildepladsen. Der er dog et svagt forhøjet saltindhold i den dybeste indvindingsboring (DGU-nr ). Tidslig udvikling af nitrat-, sulfat- og kloridindholdet i overvågningsboringen ses på figur 4.3. Figur 4.3: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid Tidsserierne viser den beskrevne overgang fra reduceret til oxideret grundvand i , som også medførte stigninger i grundvandets indhold af sulfat og klorid. Siden da er koncentrationerne af nitrat og klorid stabiliseret, og sulfat ser ligeledes ud til at stabilisere sig efter i en årrække at have været let stigende. I 2017 er der blevet udført pesticidanalyser i overvågningsboringen, men der er ligesom tidligere ingen detektioner. I de to korte indvindingsboringer har der tidligere været mange fund af BAM og/eller atrazin og nedbrydningsprodukter

27 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ heraf, men disse problemer er aftagende, og koncentrationerne ligger ved de seneste analyser omkring eller under detektionsgrænsen. Derimod påviste analyser i november 2017 indhold af nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon på 0,17 µg/l i og 0,14 µg/l i , dvs. over kvalitetskravet til drikkevand på 0,1 µg/l. Stoffet er derimod ikke fundet i den dybe boring. 4.3 Sammenfatning og anbefalinger Overvågningsboringen ligger udenfor det beregnede indvindingsopland til kildepladsen. Mellem 2012 og 2013 skiftede vandtypen fra reduceret til oxideret, men siden 2014 har nitratindholdet ligget meget stabilt omkring 33 mg/l. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk. Analyser for pesticider i 2017 viste ligesom tidligere ingen fund. Derimod har der tidligere været mange fund af BAM og/eller atrazin og nedbrydningsprodukter i vandværkets to korte indvindingsboringer, men disse problemer er aftagende, og koncentrationerne ligger ved de seneste analyser omkring eller under detektionsgrænsen. I november 2017 har analyser imidlertid vist overskridelse af drikkevandskravet for nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon i de to korte indvindingsboringer. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen i 2018.

28 24 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Engkilden kildeplads I oplandet til Engkilden kildeplads er der påvist nitrat i 7 ud af 10 analyserede indtag, og der foreligger overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l i fire boringsindtag. De højeste nitratindhold ses i terrænnære indtag, men nitratindholdet her virker ret konstant. Generelt falder nitratindholdet med dybden, og der er ingen overskridelser i mere end 40 m dybde, men selv 65 m u.t. findes der nitrat i grundvandet, og der ser ikke ud til at være nogen væsentlig reduktionskapacitet i kalklagene. Kun en enkelt boring vest for kildepladsen med tre indtag i postglaciale og glaciale sandlag, som lokalt findes til stor dybde, indeholder slet ikke nitrat, men her er grundvandets fosforindhold til gengæld væsentligt forhøjet. Der er ingen problemer med dybtliggende saltvand i området, og grundvandskemien er i øvrigt ukompliceret. Pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon udgør et alvorligt problem i indvindingsboringerne på kildepladsen, hvor der er fundet desphenylchloridazon i alle boringer og i to boringer over grænseværdien. I grundvandsovervågningen er stoffet fundet i 4 ud af 12 analyserede indtag og i ret stabile eller faldende koncentrationer under grænseværdien. Der er i højere grad tale om en områdespecifik end dybdespecifik problematik, og hovedkilden til desphenylchloridazon i grundvandet findes sandsynligvis forholdsvis tæt på kildepladsen. 5.1 Overvågnings- og indvindingsboringer En oversigt over indtagsdybder, indtagsbjergart og geologisk beskyttelse for overvågningsboringerne på Engkilden kildeplads ses i tabel 5.1. Beliggenhed af overvågnings- og indvindingsboringer fremgår af Bilag A. Der indvindes fra boringerne DGU-nr , , , og , som er filtersat i dybdeintervallet 6,5-60 m u.t. i stort set ubeskyttet skrivekridt. Dog har ikke været aktiv i de seneste par år. De private indvindingsboringer, DGU-nr og , er desuden inddraget i grundvandsovervågningen med henblik på belysning af det terrænnære grundvands nitratindhold.

29 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Tabel 5.1: Data for overvågningsboringer tilknyttet Engkilden kildeplads Boringsindtag Indtagsinterval (m u.t.) Indtagsbjergart Meter ler over indtag Ukendt, dybde 6,87 m Ukendt Ingen oplysninger Skrivekridt 1 m oxideret ler Skrivekridt Intet ler Skrivekridt Smeltevandssand Intet ler Moræneler 24 m reduceret ler Moræneler 10 m reduceret ler Smeltevandsgrus 3 m reduceret ler Skrivekridt 2 m oxideret ler Skrivekridt Intet ler Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 5.1. Det vertikale snit på figur 5.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Engkilden kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Der er ingen data om indtagsdybde for indvindingsboringen , men boringens dybde er 45 m. Det er antaget, at filterintervallet udgør de nederste 5 m af boringsdybden. Figur 5.1 Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vands kildeplads Engkilden. Blå=indvindingsboring, rød=moniteringsfilter. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter.

30 26 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 5.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. 5.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På grund af et betydeligt nitratindhold i indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads er der stor fokus på grundvandets nitratindhold i oplandet. Eftersom datagrundlaget er begrænset til 10 boringsindtag, er der efter aftale med Aalborg Vand inkluderet rentvandsdata fra de to private vandforsyningsboringer DGU og Beliggenheder fremgår af figur 5.1. Data herfra er i det følgende medtaget ved undersøgelse af nitrat versus dybde samt tidslig udvikling af grundvandets nitratindhold. I overvågningsboringerne til Engkilden kildeplads er der påvist nitrat i 7 ud af 10 analyserede indtag. Ved seneste analyse foreligger der overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l i DGU-nr (51 mg/l) og (78 mg/l) samt i de to private vandforsyningsboringer, DGU-nr (58 mg/l) og (55 mg/l). Der er ingen oplysninger om indtagsdybder for de private boringer, men boringernes samlede dybder er hhv. 15 m og 36,4 m. Seneste pejlede grundvandsspejl i boringerne (ikke i drift) er i Jupiter opgivet til hhv. 10,47 og 25,79 m u.t. På denne baggrund er indtagsdybderne i det følgende estimeret til 10,47-15 m u.t. for og 25,79-36,4 m u.t. for På figur 5.3 ses det resulterende koncentrations- versus dybdeplot for nitrat.

31 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 5.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det er tydeligt, at de højeste nitratkoncentrationer generelt forekommer i de mest overfladenære indtag, mens koncentrationerne tilsyneladende aftager i mere end ca. 40 m dybde. De eneste boringsindtag uden nitrat er tilknyttet DGU-nr , som er beliggende i oplandets nordvestlige ende, ca. 375 m VNV for kildepladsen. Her er skrivekridtet lokalt dybtliggende (>50 m u.t.), og redoxgrænsen ligger tæt på terræn (max. 1 m u.t.). Der er tale om glaciale aflejringer overlejret af 6 m postglacialt saltvandsler og saltvandsgytje, som dels er geologiske set "unge" aflejringer og dels besidder en stor reduktionskapacitet. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de fem overvågningsindtag, for hvilke der er udført tre eller flere analyser ses på figur 5.4.

32 28 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 5.4: Tidsserier for nitrat Nitratindholdene i samt de to indtag i er ret konstante. I er der sket en støt stigning siden 1985, men koncentrationen ser ud til at have stabiliseret sig siden Derimod er nitratindholdet i den lidt dybere boring igen faldet efter en kraftig stigning i Den overordnede tendens er dog stadig en tiltagende nitratkoncentration. Samlet indikerer datagrundlaget en stedvis tiltagende nitratpåvirkning i oplandet. Det vurderes fortsat at være påkrævet med en nøje overvågning af grundvandets nitratindhold. Nitratindholdet i indvindingsboringerne på Engkilden Kildeplads ligger ved seneste analyse i intervallet mg/l, men bortset fra indeholder alle indvindingsboringerne mere end 40 mg/l. I DGU-nr overskrides grænseværdien, og dette er sket flere gange siden 2011, og boringen anvendes derfor ikke som aktiv indvindingsboring. Nitratkoncentrationerne har tidligere været støt stigende i de fleste boringer, men i de seneste 5 år synes niveauet nogenlunde at have stabiliseret sig. 5.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold lille i de nitratholdige boringsindtag, senest med et maksimum på 28 mg/l og et minimum på 11 mg/l. De tre indtag i DGU-nr indeholder alle stærkt reduceret grundvand med 0,23 til 1,2 mg/l sulfat. På figur 5.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat.

33 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 5.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, snarere end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Også i indvindingsboringerne er sulfatindholdet lavt (20-24 mg/l) og ret stabilt. 5.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold er lille med et maksimum på 38 mg/l og et minimum på 22 mg/l. Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid ses der ingen væsentlig tidslig udvikling. Også i indvindingsboringerne ligger kloridindholdet med mg/l ved seneste analyse indenfor normalområdet, dog svagt forhøjet i Øvrige boringskontrolparametre Bortset fra problemerne med højt nitratindhold i de to private vandforsyningsboringer og de fleste indvindingsboringer (afsnit 5.2) er koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. Det skal dog bemærkes, at indholdet af total-p er højt i alle tre indtag i DGU-nr , især i det dybeste indtag, hvor der er målt 8 mg/l. Sidstnævnte indtag indeholder desuden 6 µg/l arsen, hvilket er lige over grænseværdien (5 µg/l).

34 30 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Der er i fundet 0,034 til 0,035 µg/l desphenylchloridazon i DGU-nr I DGU-nr er der senest 0,022 µg/l desphenylchloridazon, hvilket er på samme niveau som tidligere detektioner. I DGU-nr blev der i foråret 2018 detekteret 0,011 µg/l desphenylchloridazon, hvilket er et mindre fald i forhold til oktober 2017, hvor der blev målt 0,016 µg/l. Endelig er der fundet 0,026 µg/l desphenylchloridazon i DGU-nr , hvilket er et betydeligt fald i forhold til efteråret 2017, hvor koncentrationen var 0,055 µg/l. Der er ingen yderligere detektioner af pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsindtagene. Der er fundet desphenylchloridazon i op til 40 m dybde, mens andre boringer med indtag i samme interval er rene. Dette tyder på, at der snarere er tale om en områdespecifik end dybdespecifik problematik. Der er fundet desphenylchloridazon i alle indvindingsboringerne på kildepladsen og i to boringer over grænseværdien ( og ). Desuden er der fund af atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt bentazon og BAM, dog alle i koncentrationer under drikkevandskravet. Problemerne her tyder på, at hovedkilden til grundvandsforurening med desphenylchloridazon skal findes forholdsvis tæt på kildepladsen. 5.7 Sammenfatning og anbefalinger I overvågningsboringerne til Engkilden kildeplads er der påvist nitrat i 7 ud af 10 analyserede indtag, og der foreligger overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l i fire boringsindtag, herunder i to private vandforsyningsboringer. De højeste nitratindhold ses i de terrænnære indtag, men nitratindholdet her virker ret konstant. Generelt falder nitratindholdet således med dybden, og der er ingen overskridelser i mere end 40 m dybde, men selv 65 m u.t. findes der nitrat i grundvandet, og der ser ikke ud til at være nogen væsentlig reduktionskapacitet i kalklagene. Kun en enkelt boring vest for kildepladsen med tre indtag i postglaciale og glaciale sandlag, som lokalt findes til stor dybde, indeholder slet ikke nitrat, men her er grundvandets fosforindhold til gengæld væsentligt forhøjet. Der er ingen problemer med dybtliggende saltvand i området, og grundvandskemien er i øvrigt ukompliceret. Pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon har vist sig at udgøre et alvorligt problem i ikke mindst indvindingsboringerne på kildepladsen, hvor der er fundet desphenylchloridazon i alle boringer og i to boringer over grænseværdien. I grundvandsovervågningen er stoffet fundet i 4 ud af 12 analyserede indtag og i ret stabile eller faldende koncentrationer under grænseværdien. Der er i højere grad tale om en områdespecifik end dybdespecifik problematik, og hovedkilden til desphenylchloridazon i grundvandet findes sandsynligvis forholdsvis tæt på kildepladsen. Generelt anbefales det at bibeholde det nuværende overvågningsprogram i 2018, dog udvidet med analyser for sulfid og methan på de tre indtag i DGU-nr

35 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Klarup Vandværk, kildeplads Kochs Vase Klarup Vandværks kildeplads, Kochs Vase, er i 2017 kun repræsenteret ved to overvågningsboringer, som ligger hhv. ca. 500 m og 2 km opstrøms for indvindingsboringerne. Længst opstrøms er den geologiske beskyttelse af kalkmagasinet ringe, og i det øverste grundvand er der overskridelse af drikkevandskravet for nitrat, idet nitratindholdet dog aftager med dybden, men der forekommer nitrat indtil 60 m u.t. Tættere på kildepladsen er grundvandet bedre beskyttet, men alligevel er der fundet små mængder nitrat i m dybde, mens grundvandet er nitratfrit højere oppe i kalkmagasinet. Der er ingen nitratpåvirkning af indvindingsboringerne. Der ses påvirkning med havsalt i de nederste indtag i overvågningsboringerne samt i den dybeste indvindingsboring. Der er fundet desphenylchloridazon under grænseværdien i øverste indtag i DGU-nr , hvor grundvandet er nitratholdigt og sårbart overfor forurening fra jordoverfladen. Herudover er der ingen fund af miljøfremmede stoffer. 6.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Klarup Vandværks kildeplads Kochs Vase er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr (3 indtag hhv , og m u.t.), (indtag 28,5-31 m u.t.), (2 indtag hhv og m u.t.) samt (3 indtag, hhv , og 8-20 m u.t.), som er beliggende ca. 2 km opstrøms for indvindingsboringerne. Alle overvågningsboringerne har indtag i skrivekridt, som i og er beskyttet af mindst 10 m ler. I DGU-nr er skrivekridtet højtliggende og kun beskyttet af 2,5 m ler, mens det i er helt ubeskyttet. Indvindingsboringerne, DGU-nr og , har ligeledes indtag i skrivekridt, hhv m u.t. og m u.t. Der findes ingen geologisk information om boring , men i er skrivekridtet overlejret af mere end 20 m ler. Det bemærkes, at DGU-nr i Jupiter-databasen er registreret med 2 indtag, men der findes i dag kun ét indtag, hvorfra der indvindes.

36 32 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 6.1. Det vertikale snit på figur 6.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Kochs Vase kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Figur 6.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Kochs Vase kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter.

37 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 6.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Kochs Vase kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. I 2017 udgår moniteringsboringerne og af overvågningsprogrammet. Sidstnævnte har ikke kunnet lokaliseres. Boringerne og er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybeste indtag i DGU-nr er desuden analyseret for sulfid og methan. 6.2 Vandkemiske forhold Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I er der overraskende 3,7 mg/l nitrat i nederste indtag (55-75 m u.t.), mens de to højere indtag er nitratfrie. Årsagen er givetvis, at kalkmagasinet lokalt er velbeskyttet af over 20 m post- og senglacialt saltvandsler, og dermed må magasinet være væsentligt ringere beskyttet længere opstrøms i indvindingsoplandet. Dette harmonerer med, at der i DGU-nr er påvist nitrat i de 2 øverste indtag. Der er tydeligt aftagende nitratindhold med dybden, men i det øverste indtag findes der 74 mg/l nitrat, hvilket overskrider drikkevandskravet på 50 mg/l. Der er nitratpåvirkning af grundvandet ned til 60 m u.t. På figur 6.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat for indtag i de to boringer. Figur 6.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid i indvindingsboringerne DGU-nr og ses på figur 6.4. I efteråret 2007 blev der fundet små mængder nitrat i begge boringer, men siden har koncentrationerne ligget under detektionsgrænsen, og grundvandet er i øvrigt reduceret og virker velbeskyttet på selve kildepladsen, hvor den

38 34 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 geologiske beskyttelse er betydeligt bedre end længere opstrøms i indvindingsoplandet, hvor DGU-nr er beliggende. I DGU-nr er grundvandet sulfatreduceret og lavest i øverste indtag, altså tættest på det beskyttende lag af saltvandsler beskrevet ovenfor. Det højeste indhold i det dybe indtag 1 tolkes som et resultat af en vis opblanding med en anden vandtype med både indhold af nitrat og et højere sulfatindhold. I DGU-nr findes den højeste sulfatkoncentration i det dybeste indtag, hvilket givetvis skyldes et mindre indhold af havsalt. I indvindingsboringerne er sulfatindholdet stabilt og let reduceret med hhv. 23 og 12 mg/l i DGU-nr og Figur 6.4: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid Kloridindholdet er helt normalt i alle 3 indtag i , men højest i nederste indtag, hvilket kan forklares ved en let påvirkning med havsalt. I DGU-nr er kloridkoncentrationen normal i de to øverste indtag, men væsentligt forhøjet i det nederste indtag (230 mg/l), hvilket ligeledes er et resultat af grundvandspåvirkning med havsalt. Ionbytningsgraden på 0,74 indikerer let omvendt ionbytning, hvilket tyder på en tiltagende saltpåvirkning, og koncentrationen er da også steget fra 220 til 230 mg/l fra 2016 til I den dybeste indvindingsboring, DGU-nr , ses der en stabil, men forhøjet kloridkoncentration på mg/l, mens der i den kortere boring er et helt normalt og stabilt indhold på 28 til 29 mg/l. Sammenfattende kan det konkluderes, at grundvandet bliver tiltagende saltpåvirket i dybdeintervallet m u.t, og formentlig kan der pga. saltproblematikken ikke indvindes drikkevand dybere end ca. 80 m u.t. i området. I det dybeste indtag i moniteringsboringen er fundet 13 mg/l strontium, hvilket tidligere har været en overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand på 10 mg/l. Efter revision af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 findes der imidlertid ikke længere noget kvalitetskrav til strontium. Kilden til forhøjet strontium er sandsynligvis frigivelse fra kalken.

39 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Der er ingen yderligere potentielle problemparametre. Eneste påvisning af miljøfremmede stoffer er i øverste indtag i DGU-nr , hvor grundvandet indeholder 74 mg/l nitrat og er klart sårbart overfor forurening fra jordoverfladen. Her er der i februar 2018 fundet 0,047 µg/l af pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon. 6.3 Sammenfatning og anbefalinger Længst opstrøms er den geologiske beskyttelse af kalkmagasinet ringe, og i det øverste grundvand er der overskridelse af drikkevandskravet for nitrat, idet nitratindholdet dog aftager med dybden, men der forekommer nitrat indtil 60 m u.t. Tættere på kildepladsen er grundvandet bedre beskyttet, men alligevel er der fundet små mængder nitrat i m dybde, mens grundvandet er nitratfrit højere oppe i kalkmagasinet. Der er ingen nitratpåvirkning af indvindingsboringerne. Der ses påvirkning med havsalt i de nederste indtag i overvågningsboringerne samt i den dybeste indvindingsboring, og formentlig er dette et generelt problem under ca. kote -60 m i området. Der er fundet desphenylchloridazon under grænseværdien i øverste indtag i DGU-nr , hvor grundvandet er nitratholdigt og sårbart overfor forurening fra jordoverfladen. Herudover er der ingen fund af miljøfremmede stoffer. I grundvandsovervågningen 2018 anbefales det at erstatte den ikke lokaliserede DGU-nr med den nærliggende , som er udbygget med 3 indtag. Tidligere analyser har vist stærkt reduceret grundvand i indtag 1 og 2, og derfor anbefales alle tre indtag analyseret svarende til boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt sulfid og methan. I de øvrige overvågningsboringer bibeholdes det nuværende overvågningsprogram, men dog uden analyse for sulfid og methan i det dybeste indtag i DGU-nr , idet disse flygtige gasser ikke er detekteret.

40 36 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Klarup Vandværk, kildeplads Volden Grundvandet på Klarup Vandværks kildeplads, Volden, er kun repræsenteret ved én moniteringsboring. Den geologiske beskyttelse i området er ringe, og der er konstateret nitrat i grundvandet indtil mere end 80 m u.t. Der er ingen betydelig reduktionskapacitet i jordlagene, men nitratindholdet ser ud til at være ret konstant. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk, og der er ingen fund af miljøfremmede stoffer. 7.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Klarup Vandværks kildeplads Volden er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr Boringen er registreret i Jupiter med 3 indtag (51-57, og m u.t.), men kun det dybeste indtag findes stadig. Boringen ligger ca. 110 m sydøst for indvindingsboringen, DGU-nr , som har indtag m u.t. Begge boringer har indtag i stort set ubeskyttet kalk. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 7.1. Det vertikale snit på figur 7.2 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringen (blå) på Volden kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

41 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 7.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Volden kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter. Figur 7.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringen på Volden kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Overvågningsboringen er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter.

42 38 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Vandkemiske forhold Der er fundet 31 mg/l nitrat i overvågningsindtaget, hvilket er det samme som i 2016, men en stigning i forhold til analyser fra 1996, som viste hhv. 12 og 23 mg/l. Der er altså tale om grundvand, som er nitratholdigt og nitratsårbart til mindst 86 m dybde. Et for den oxiderede vandtype beskedent sulfatindhold på 13 mg/l indikerer, at der stort set ikke findes reduktionskapacitet tilbage i jordlagene. Også indvindingsboringen indeholder 32 mg/l nitrat og dermed nitratsårbart grundvand. Nitratindholdet er her steget lidt siden 1996, men ligger i de senere år ret konstant. Grundvandets kloridindhold er faldet fra 63 til 38 mg/l siden 1996, og der er således ingen tegn på saltpåvirkning. Dette gælder ligeledes for indvindingsboringen, hvor der blev fundet 45 mg/l klorid ved seneste analyse. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. Det bemærkes, at overvågningsboringens indhold af NVOC (ikke flygtigt organisk kulstof) er faldet kraftigt fra 2,7 mg/l i 2016 til 0,5 mg/l i Årsagen hertil er ukendt. I 2018 er der blevet udført pesticidanalyser i overvågningsboringen, men der er ingen detektioner. Der er heller aldrig detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringen. 7.3 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitrat i grundvandet indtil mere end 80 m u.t., men nitratindholdet ser ud til at være ret konstant. Den geologiske beskyttelse af grundvandet er ringe, og der ser ikke ud til at være nogen betydelig reduktionskapacitet i jordlagene. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk, og der er ingen fund af miljøfremmede stoffer i hverken overvågningsboring eller indvindingsboring. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

43 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads På Kongshøj kildeplads er der konstateret nitrat i grundvandet indtil omkring 55 m u.t., og der er overskridelser af drikkevandskravet i tre boringsindtag tæt på indvindingsboringerne. Nitratkoncentrationerne er generelt ret stabile, men dog med en stigning i indtag , som ligger ca. 400 m opstrøms for kildepladsen. De to dybeste indtag i boring er ret stabilt påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Der er indikationer på en let saltpåvirkning i den nærmeste indvindingsboring. Der er atrazinnedbrydningsprodukter og desphenylchloridazon i , men i koncentrationer langt under drikkevandskravet. I afværgeboring tæt på indvindingsboringerne er der mange pesticidfund med overskridelser af grænseværdien for BAM og atrazin i øverste indtag og desphenylchloridazon i mellemste indtag. Der er fundet BAM, DEIA og desphenylchloridazon under drikkevandskravet i flere indvindingsboringer. 8.1 Overvågnings- og indvindingsboringer En oversigt over indtagsdybder, indtagsbjergart og geologisk beskyttelse for overvågningsboringerne på Kongshøj kildeplads ses i tabel 8.1. Beliggenhed af overvågnings- og indvindingsboringer fremgår af Bilag A. Tabel 8.1: Data for overvågningsboringer tilknyttet Kongshøj kildeplads Boringsindtag Indtagsinterval (m u.t.) Indtagsbjergart Meter ler over indtag Skrivekridt Intet ler Skrivekridt Intet ler ,54-55, ,6-46,6 Skrivekridt 3,1 m oxideret ler Skrivekridt 2,0 m oxideret ler Skrivekridt Intet ler De 11 aktive indvindingsboringer repræsenterer samlet dybdeintervallet ca m u.t. og indvinder ligeledes fra ubeskyttet skrivekridt.

44 40 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 8.1. Det vertikale snit på figur 8.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Kongshøj kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Figur 8.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Kongshøj kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter. Figur 8.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Kongshøj kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

45 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Boringsindtagene og er desuden analyseret for sulfid og methan. Indtag er endvidere analyseret for chloroform. 8.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På Kongshøj kildeplads er der påvist nitrat i 7 ud af 11 analyserede indtag. I tre indtag ( , og ) er der overskridelser af kvalitetskravet til drikkevand på 50 mg/l nitrat, mens der i yderligere tre indtag ( , og ) er koncentrationer på over 40 mg/l nitrat. De fire boringsindtag uden nitrat har top af indtag mindst 48 m u.t. På figur 8.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 8.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Nitrat forekommer i øverste indtag i alle boringer. Overskridelser af drikkevandskravet er påvist i de to øverste indtag i DGU-nr , som er en afværgeboring beliggende i den vestlige ende af selve kildepladsen, samt i øverste indtag i DGU-nr , som ligger få meter syd for indvindingsboringerne på den østlige del af kildepladsen. Højt nitratindhold i det øvre grundvand ser således ud til især at være et problem i selve kildepladsområdet. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationer for de nitratholdige boringsindtag, for hvilke der foreligger tre eller flere analyser, ses på figur 8.4. Nitratindholdet er steget væsentligt i indtag , som ligger ca. 400 m centralt opstrøms for kildepladsen, mens det fortsætter med at falde i I er nitratkoncentrationen ret stabil.

46 42 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 8.4: Tidsserier for nitrat og sulfat Alle indvindingsboringer på kildepladsen indeholder nitrat. Ved seneste analyse er der påvist koncentrationer fra 28 til 48 mg/l. Nitratkoncentrationerne er generelt stabile under de nuværende indvindingsforhold, dog med let stigende tendens i DGU-nr og Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er spredningen på grundvandets sulfatindhold begrænset, men i de to dybeste indtag i boring , som begge er saltpåvirkede, medfører de høje indhold af havsalt stærkt forhøjede sulfatkoncentrationer. På figur 8.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Ses der bort fra de saltpåvirkede indtag, indikerer det generelt lave sulfatniveau, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. Saltvandsproblematikken er nærmere beskrevet i afsnit 8.4. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Dette gælder dog ikke de saltpåvirkede boringsindtag, hvor koncentrationerne varierer efter samme mønster som kloridindholdet. Indvindingsboringerne på kildepladsen indeholder ved seneste analyse mg/l sulfat, hvilket indikerer, at der kun resterer en meget lille eller ingen reduktionskapacitet i dæklagene.

47 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 8.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat 8.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er spredningen på grundvandets kloridindhold beskeden med et minimum på 14 mg/l og et maksimum på 59 mg/l. Der er dog en tydelig tendens til stigende kloridindhold med dybden. Grundvandet i de to dybeste indtag i boring indeholder tydeligvis havsalt. Et koncentrationsversus dybdeplot ses på figur 8.6. Figur 8.6: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid De foreliggende data indikerer, at der ved kildepladsen kan forekomme saltholdigt grundvand fra omkring 60 m u.t. I samme dybde sker der ifølge

48 44 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 lagfølgebeskrivelsen en ændring i kalkens karakter fra slammet skrivekridt til hård kalksten. Ligeledes forhøjede koncentrationer af natrium, sulfat, magnesium og bor bekræfter, at der er tale om havsalt. Ionbytningsgraden ligger i de saltpåvirkede indtag fra 0,98 1,04, hvilket indikerer, at der er tale om en ret stationær påvirkning, dvs. der er ikke tegn på hverken fremtrængende eller vigende saltvand. Sandsynligheden taler således for, at saltpåvirkningen skyldes diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. De påviste saltindhold i og ligger langt over drikkevandskravet og gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Tidsserier for klorid for de to saltpåvirkede boringsindtag ses på figur 8.7. Figur 8.7: Tidsserier for klorid Kloridindholdene er ret konstante i begge indtag. Dette tyder ligesom ionbytningsgraden på en ret stationær saltvandsgrænse under de nuværende indvindingsforhold. I indvindingsboringerne på kildepladsen er kloridindholdet let forhøjet (88 mg/l) i DGU-nr , mens det er normalt (28-49 mg/l) i de øvrige. At forhøjet kloridindhold netop forekommer i indvindingsboringen tættest på overvågningsboring indikerer, at årsagen er en let diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. 8.5 Øvrige boringskontrolparametre De eneste problematiske koncentrationer af øvrige uorganiske parametre forekommer i indtagene og -2 og er for hovedpartens vedkommende relateret til indholdet af havsalt. Desuden ses der overskridelse af grænseværdien for arsen i de to indtag (21-24 µg/l), og i er der

49 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ endvidere et højt indhold af strontium på 25 mg/l, hvilket må tilskrives frigivelse fra kalken. Der findes ikke længere noget drikkevandskrav for strontium. 8.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Som det fremgår af nedenstående tabel 8.2 er der fundet hhv. 0,024 og 0,026 µg/l af triazin-nedbrydningsprodukterne desisopropylatrazin og DEIA (desethylisopropylatrazin), og der er ligeledes fundet 0,021 µg/l desphenylchloridazon i øverste indtag i overvågningsboringen DGU-nr I DGU-nr er der fundet 0,052 µg/l DEIA og 0,026 µg/l methyldesphenylchloridazon, mens desphenylchloridazon med 0,16 µg/l overskrider grænseværdien. I øverste indtag i samme boring er der BAM og atrazin over grænseværdien og der er desuden høje koncentrationer af atrazinnedbrydningsprodukter og desphenylchloridazon, mens methyldesphenylchloridazon og aktivstoffet bentazon er påvist i lavere koncentrationer. I indtag er der fundet 0,087 µg/l chloroform, hvilket er langt under drikkevandskravet på 1 µg/l. Tabel 8.2: Detektioner af miljøfremmede stoffer ved seneste analyse Boringsindtag Stof Koncentration (µg/l) Ingen detektioner Ingen detektioner Ingen detektioner Atrazin, desisopropy 0, DEIA 0,026 Desphenyl chloridazon 0, Ingen detektioner Ingen detektioner DEIA 0, Desphenyl chloridazon 0,16 Methyl-desphenyl-chloridazon 0,026 2,6-Dichlorbenzamid 0,18 Atrazin 0,16 Atrazin, desethyl- 0,095 Atrazin, desisopropy 0, Atrazin, hydroxy- 0,019 Bentazon 0,034 DEIA 0,067 Desphenyl chloridazon 0,093 Methyl-desphenyl-chloridazon 0, Ingen detektioner Ingen detektioner Chloroform 0,087 Kun 3 ud af 11 indvindingsboringer er uden fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter. Desphenylchloridazon udgør det primære problemstof, men er dog ikke fundet i koncentrationer over grænseværdien. Der er desuden fund af DEIA og BAM (2,6-dichlorbenzamid), men de fleste steder med en nedadgående tendens og altid under drikkevandskravet. Aalborg Vand har i ca. 15 år afværgepumpet fra 4 boringer på den sydvestlige del af kildepladsen pga. en grundvandsforurening med BAM samt atrazin og nedbrydningsprodukter. Dette har medført betydeligt faldende koncentrationer i den mest belastede

50 46 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 boring, DGU-nr , mens udviklingen har været mere konstant i de øvrige boringer. 8.7 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitrat i grundvandet indtil omkring 55 m u.t., og der er i tre boringsindtag tæt på indvindingsboringerne på kildepladsen konstateret overskridelser af drikkevandskravet. I øverste indtag i DGU-nr , som ligger ca. 400 m opstrøms for kildepladsen, er nitratkoncentrationen steget betydeligt, mens den er faldet i ca. 200 m længere opstrøms. De to dybeste indtag i boring er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Saltindholdet ser ud til at være ret konstant, men bør - ikke mindst pga. den kildepladsnære beliggenhed - fortsat overvåges. Der er indikationer på en let saltpåvirkning i den nærmeste indvindingsboring. Der er detekteret atrazinnedbrydningsprodukter og desphenylchloridazon i , men i koncentrationer langt under drikkevandskravet. I afværgeboringen tæt på indvindingsboringerne er der derimod mange pesticidfund i de to øverste indtag med overskridelser af grænseværdien for BAM og atrazin i øverste indtag og desphenylchloridazon i mellemste indtag. Der er fundet BAM, DEIA og desphenylchloridazon i flere indvindingsboringer, men koncentrationerne ligger i alle tilfælde under drikkevandskravet. Det nuværende overvågningsprogram anbefales bibeholdt i 2018, dog uden analyser for sulfid og methan i og

51 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Lundby Krat kildeplads I oplandet til Lundby Krat kildeplads virker grundvandet generelt velbeskyttet overfor nitrat, men der er dog fundet nitrat væsentligt over drikkevandskravet i det øvre grundvand lige syd for kildepladsen. Det helt terrænnære grundvand er stedvis påvirket af organisk stof (NVOC) og klorid. På den nordlige del af kildepladsen er især det dybere grundvand påvirket af marint residualvand og lang opholdstid i kalkmagasinet. Længst opstrøms i indvindingsoplandet er der fundet desphenylchloridazon i DGU-nr , og tættere på kildepladsen er der i den forureningspåvirkede DGU-nr detekteret mechlorprop i indtag 1 og desphenylchloridazon i indtag 2. Der er dog ingen overskridelser af grænseværdien. Der er ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på kildepladsen. 9.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Lundby Krat er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr (3 indtag hhv , og m u.t.), beliggende få m opstrøms for den sydligste indvindingsboring, (2 indtag hhv. 1-3,5 og m u.t.), beliggende ca. 400 m opstrøms for indvindingsboringerne, (2 indtag, hhv. 1-5 og m u.t.), beliggende ca. 500 m opstrøms for den østligste indvindingsboring og (1 indtag m u.t.), som ligger ca. 2,7 km opstrøms. Boringerne har indtag i enten skrivekridt eller kvartært sand, og boring har indtag i begge. Desuden udføres der grundvandsovervågning i øverste indtag (2) i indvindingsboringen DGU-nr samt de to dybeste indtag (1 og 2) i indvindingsboringen DGU-nr Indvindingsboringerne, DGU-nr , , og , repræsenterer samlet dybdeintervallet ca m u.t. og indvinder fra skrivekridt. Skrivekridtet er beskyttet af m ler, tiltagende i nordlig retning. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 9.1. Det vertikale snit på figur 9.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Lundby Krat kildeplads. Boringsindtag er

52 48 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Figur 9.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Lundby Krat kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter. Figur 9.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Lundby Krat

53 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Begge indtag i DGU-nr og samt er desuden analyseret for methan og sulfid, og er analyseret for BTEXN og klorerede kulbrinteforbindelser. 9.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I Indvindingsoplandet til Lundby Krat kildeplads er der påvist nitrat i 2 ud af 9 analyserede indtag. Der foreligger én overskridelse af drikkevandskravet på 50 mg/l, idet der er fundet 88 mg/l i det øverste indtag i (14-20 m u.t.). Herudover er det kun fundet 1,2 mg/l nitrat i det meget terrænnære indtag (1-5 m u.t.). Dette tyder samlet på grundvand, som generelt er velbeskyttet imod nitrat. På figur 9.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 9.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Heller ikke i indvindingsboringerne på kildepladsen er der fundet nitrat over detektionsgrænsen ved seneste analyse. 9.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er grundvandet sulfatreduceret med indhold under 10 mg/l, men i boringsindtagene og ses forhøjede sulfatkoncentrationer på hhv. 77 og 58 mg/l. Sidstnævnte er det nitratholdige indtag, hvor sulfatindholdet indikerer en smule resterende reduktionskapacitet i dæklagene.

54 50 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Også i de to dybe indtag i DGU-nr er sulfatindholdet højere end normalt for området, men her er årsagen havsalt i grundvandet. Et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat ses på figur 9.4. Figur 9.4: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Også i indvindingsboringerne er sulfatindholdene generelt lave med undtagelse af , der, ligesom de to dybere indtag, er påvirket af havsalt. 9.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er grundvandets kloridindhold normalt, dvs mg/l. Let forhøjede koncentrationer ses i flere overfladenære indtag og kan eksempelvis være forårsaget af anvendelse af naturgødning i området. I det terrænnære indtag ses der en signifikant påvirkning af det terrænnære grundvand med et saltindhold på 360 mg/l, hvilket er en væsentlig overskridelse af drikkevandskravet på 250 mg/l. Der ser ud til at være tale om påvirkning med rent natriumklorid, dvs. den mest sandsynlige årsag er påvirkning med vejsalt fra jordoverfladen. I alle tre indtag i indvindingsboringen er der derimod forhøjet klorid, som stiger med dybden, og som følges af forhøjede koncentrationer af både sulfat, magnesium og bor, hvilket peger i retning af havsalt. Grundvandet indeholder desuden relativt høje koncentrationer af fluorid og strontium, hvilket indikerer et lokalt dårligt ydende kalkmagasin med indhold af marint residualvand. Samme tendens, men langt mindre udpræget, ses i DGU-nr , mens der ikke er tegn på påvirkning med marint residualvand i de sydligere indvindingsboringer og I de tilfælde, hvor der er påvirkning, er koncentrationerne ret stabile.

55 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Et koncentrations- versus dybdeplot for klorid ses på figur 9.5. Figur 9.5: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid 9.5 Øvrige boringskontrolparametre I begge indtag i DGU-nr og øverste indtag i overskrider NVOC drikkevandskravet på 4 mg/l. Der er tale om overfladepåvirkning af de terrænnære boringsindtag og ikke noget generelt grundvandsproblem. DGU-nr med indtagsdybde 1-3,5 m u.t. ser ud til at være decideret forurenet med 2,7 mg/l ammonium, 0,5 mg/l total-p og 17 mg/l NVOC. Der er kun svage tegn på en tilsvarende påvirkning af det dybere indtag 1. I de to dybe moniteringsindtag i indvindingsboringen er der fundet mg/l strontium, hvilket tidligere har været en overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand på 10 mg/l. Også i indtag 3 er strontium forhøjet, men her kun 9,6 mg/l. I de to dybeste indtag i er strontiumindholdet ligeledes forhøjet med hhv. 8,9 og 14 mg/l. Efter revision af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 findes der imidlertid ikke længere noget kvalitetskrav til strontium. Kilden til forhøjet strontium er langsom frigivelse i forbindelse med renkrystallisering af aragonit i kalken. Der er fundet 21 mg/l aggressiv kuldioxid i Baseret på den målte ph, det betydelige indhold af hydrogencarbonat samt den beregnede kalkmætningsgrad må detektionen betegnes som tvivlsom. 9.6 Tidslig udvikling Tidslig udvikling i nitrat, sulfat- og kloridkoncentrationer for de boringsindtag, hvor der findes tre eller flere analyser, ses på figur 9.6.

56 52 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 9.6: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid Det fremgår, at indhold af nitrat og sulfat i er steget en smule siden De øvrige indtag er nitratfri. Kloridkoncentrationerne i og er senest let stigende, hvilket kan forklares med tiltagende påvirkning med yngre grundvand, mens indholdet af salt residualvand er steget en smule i Herudover ses i alle indtagene en tendens til stabile eller faldende klorid- og sulfatindhold. Dette er generelt en gunstig vandkemisk udvikling. 9.7 Miljøfremmede stoffer I januar 2017 blev der detekteret 0,09 µg/l glyphosat i , men ved en analyse i samme indtag ca. en måned senere lå koncentrationen under detektionsgrænsen (<0,01 µg/l). En forhøjet detektionsgrænse for nedbrydningsproduktet AMPA i den første analyse tyder på analysetekniske problemer, og detektionen af glyphosat må afvises som falsk. Længst opstrøms i

57 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ indvindingsoplandet er der fundet 0,076 µg/l desphenylchloridazon i DGU-nr , og tættere på kildepladsen er der i DGU-nr detekteret 0,016 µg/l mechlorprop i indtag 1 og 0,021 µg/l desphenylchloridazon i indtag 2. De nævnte boringsindtag er maksimalt ca. 20 m dybe, og påvirkningen begrænser sig således til det øvre grundvand. Der er ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på kildepladsen. 9.8 Sammenfatning og anbefalinger I oplandet til Lundby Krat kildeplads virker grundvandet generelt velbeskyttet overfor nitrat, men der er dog fundet nitrat væsentligt over drikkevandskravet i det øvre grundvand lige syd for kildepladsen. Det helt terrænnære grundvand er stedvis påvirket af organisk stof (NVOC) og klorid, og i en enkelt kort boring er der tale om decideret organisk forurening. På den nordlige del af kildepladsen er især det dybere grundvand påvirket af marint residualvand og lang opholdstid i kalkmagasinet, som desuden medfører forhøjede indhold af især strontium og i mindre grad fluorid. Længst opstrøms i indvindingsoplandet er der fundet desphenylchloridazon i DGU-nr , og tættere på kildepladsen er der i den forureningspåvirkede DGU-nr detekteret mechlorprop i indtag 1 og desphenylchloridazon i indtag 2. Der er dog ingen overskridelser af grænseværdien. Der er ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på kildepladsen. Det nuværende overvågningsprogram anbefales bibeholdt med enkelte ændringer. De to dybeste indtag i anbefales analyseret for sulfid og methan. For indtag udelades analyser for BTEXN og klorerede kulbrinteforbindelser, som ikke er fundet i Endelig inkluderes de to indtag i den nye overvågningsboring DGU nr i 2018, idet begge indtag analyseres svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybeste indtag analyseres desuden for sulfid og methan.

58 54 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Visse kildeplads Det øvre grundvand i oplandet til Visse kildeplads indeholder mg/l nitrat, men koncentrationen er ret konstant. Desuden ses forhøjede indhold af sulfat, calcium, bor, organisk stof og klorerede kulbrinter i stigende grad, hvilket sandsynligvis skyldes nedsivning fra den nærliggende nedlagte fyldplads (Visse Losseplads). Derimod er der ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet. Indvindingsboringerne indeholder ligeledes væsentlige mængder nitrat, og i den mest nitratbelastede boring, DGUnr , er koncentrationen af ukrudtsmidlet dichlorprop steget. Nedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid er fundet i begge de indvindingsboringer, som indtil nu er analyseret, men dog i koncentrationer under grænseværdien Overvågnings- og indvindingsboringer Visse Kildeplads er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr , som er beliggende i det samlede indvindingsopland (med Aalborg Vands kildeplads Kongshøj) og m opstrøms (sydøst) for indvindingsboringerne. Boringen er placeret umiddelbart nedstrøms for Visse Losseplads. Boringen har indtag m u.t., og med seneste pejlede grundvandsspejl beliggende 23,15 m u.t. er der tale om det helt terrænnære grundvand. De tre indvindingsboringer, DGU-nr , og er alle ca. 70 m dybe. Den præcise indtagsdybde kendes ikke for de to førstnævnte, men har indtag m u.t. Der indvindes fra ubeskyttet skrivekridt. Den præcise beliggenhed af boringerne ses på figur Det vertikale snit på figur 10.2 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

59 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 10.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Visse kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter. Figur 10.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Visse kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Præcis indtagsdybde kendes ikke for og Indtaget er her antaget at udgøre de nederste 5 m af boringens dybde.

60 56 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt chloroform og tetrachlormethan Vandkemiske forhold Grundvandet indeholder 25 mg/l nitrat, men koncentrationen er senest faldet en smule og er overordnet set ret konstant. Også sulfatindholdet er faldet, men er forsat stærkt forhøjet med 190 mg/l. Kloridindholdet er derimod meget konstant og helt normalt (24 mg/l) og viser ingen tegn på havsaltpåvirkning. Pyritoxidation er derfor umiddelbart den logiske årsag til det høje sulfatindhold, men lagfølgen taget i betragtning (9 m fyld samt oxideret sand over skrivekridt), forekommer dette ikke videre sandsynligt. En alternativ mulighed er, at grundvandskvaliteten er påvirket af opløsning af gips (CaSO 4 2H 2 O), som er deponeret på lossepladsen. Dette underbygges af en høj koncentration af opløst calcium i grundvandet (220 mg/l). Hverken arsen eller nikkel er forhøjet, hvilket ligeledes gør pyritoxidation til en mindre sandsynlig sulfatkilde. Grundvandets indhold af bor er ligeledes forhøjet (1100 µg/l), hvilket er over drikkevandskravet. Bor kan være en indikatorparameter på perkolatpåvirkning. Med undtagelse af bor viser grundvandets kemiske sammensætning ingen potentielle problemparametre i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. Figur 10.3 viser koncentrationsudviklinger for nitrat, klorid og sulfat igennem de seneste 5 år. Det ses, at koncentrationerne overordnet set er ret konstante i perioden. Der foreligger desuden en nitratanalyse fra 1993, hvor indholdet var 24 mg/l. Data indikerer således, at nitratbelastningen af grundvandet ikke har ændret sig væsentligt i løbet af 25 år. Figur 10.3 Tidsserier for nitrat, klorid og sulfat

61 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen. Derimod er der, ligesom ved tidligere analyser, fundet klorerede kulbrinteforbindelser i grundvandet. Disse stoffer har formentlig sin oprindelse i materiale deponeret på lossepladsen. Mere specifikt er der i 2018 fundet 0,14 µg/l chloroform (trichlormethan) og 0,31 µg/l tetrachlormethan. Den tidslige udvikling er illustreret på figur Koncentrationen af chloroform ser ud til at være stabiliseret, og tetrachlormethan er for første gang faldet efter flere års stigning. Koncentrationerne er forsat betydeligt under drikkevandskravene (1 µg/l for enkeltstoffer). Som tidligere nævnt kan chloroform være naturligt dannet, men det kan også være et nedbrydningsprodukt af tetrachlormethan, hvilket umiddelbart virker som en mere sandsynlig kilde med fundene af dette stof samt den aktuelle beliggenhed nedstrøms en losseplads. Figur 10.4: Tidsserier for chloroform og tetrachlormethan Samlet vurderes det, at den tidligere losseplads påvirker grundvandet på lokaliteten med sulfat/calcium og bor, samt mindre mængder organiske forbindelser, herunder tetrachlormethan/trichlormethan. Der er dog tale om så små mængder, at påvirkningen ikke udgør et kvalitetsproblem for grundvandet, men udviklingen bør fortsat overvåges. Indvindingsboringerne indeholder ved seneste analyse mg/l nitrat. I den mest nitratbelastede boring, DGU-nr er koncentrationen senest steget, mens koncentrationerne er ret stabile i de to øvrige boringer. I DGU-nr er der flere detektioner af ukrudtsmidlet dichlorprop, og koncentrationen er steget til 0,065 µg/l i Endvidere er der i 2018 fundet 0,033 µg/l af nedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid. I er der i 2018 fundet 0,062 µg/l N,N-dimethylsulfamid. Der er ingen detektioner af miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen DGU-nr , men det bemærkes, at denne endnu ikke er analyseret for N,N-dimethylsulfamid.

62 58 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Sammenfatning og anbefalinger Oplandet til Visse Kildeplads er repræsenteret ved en enkelt boring, der ligger umiddelbart nedstrøms for den tidligere losseplads. Der er nitrat i det øvre grundvand, men koncentrationen er ret stabil. Forhøjet sulfat, calcium og bor vurderes at være et resultat af udsivning fra lossepladsen, og det samme gælder små mængder organisk stof og klorerede kulbrinter, som dog er stigende. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringen, og der er i øvrigt ingen tegn på væsentlig påvirkning af grundvandskvaliteten. Indvindingsboringerne indeholder ligeledes væsentlige mængder nitrat, og i den mest nitratbelastede boring, DGU-nr , er koncentrationen senest steget til lige under drikkevandskravet. I samme boring er koncentrationen af ukrudtsmidlet dichlorprop steget. Nedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid er fundet i begge de indvindingsboringer, som indtil nu er analyseret, men dog i koncentrationer under grænseværdien. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

63 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Volsted Plantage kildeplads På Volsted Plantage kildeplads er der nitratpåvirkning ned til 58 m u.t., mens nitrat længere ude i oplandet ikke er udbredt til så stor dybde. Især det dybeste indtag er påvirket af havsalt, men der har tidligere været påvirkning i højere niveauer. Det ser ud til, at saltproblemer opstår dybere end kote m. Der er generelt forhøjet strontiumindhold i boringsindtagene med indhold af havsalt, hvilket peger på marint residualvand. Der er ingen yderligere potentielle problemparametre og ingen detektioner af miljøfremmede stoffer Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Volsted Plantage er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr (4 indtag hhv , 50-53, og m u.t.), beliggende ca. 700 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (3 indtag hhv , og m u.t.), umiddelbart vest for indvindingsboringerne. Begge boringer har indtag i stort set ubeskyttet skrivekridt. Indvindingsboringerne, DGU-nr og , repræsenterer samlet dybdeintervallet ca. 55,5-96 m u.t. og indvinder ligeledes fra stort set ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur Det vertikale snit på figur 11.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Volsted Plantage kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

64 60 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 11.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Volsted Plantage kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter. Figur 11.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Voldsted Plantage kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle indtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter, og det dybeste indtag i DGU-nr er desuden analyseret for methan og sulfid.

65 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På Volsted Plantage kildeplads er der påvist nitrat i 2 ud af 7 analyserede indtag. Der findes op til 40 mg/l i de øverste indtag i de to overvågningsboringer, mens der ikke er nitrat i de dybere indtag. På figur 11.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 11.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat I DGU-nr , som er beliggende i selve kildepladsområdet, er der nitratpåvirkning ned til 58 m u.t., mens nitrat længere ude i oplandet ikke er udbredt til så stor dybde (<50 m u.t.). Indvindingsboringerne, som har indtag ca. 55,5-96 m u.t., indeholder ved seneste analyse 11 til 15 mg/l nitrat. Koncentrationerne er let stigende Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er grundvandets sulfatindhold lavt (11-20 mg/l), hvilket indikerer lav reduktionskapacitet i dæklagene. Det dybeste indtag i DGU-nr repræsenterer den højeste koncentration på 32 mg/l. Dette boringsindtag ses også at være saltpåvirket, og den let forhøjede sulfatkoncentration skyldes således indhold af havsalt og ikke pyritoxidation. På figur 11.4 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Ses der bort fra de saltpåvirkede indtag, indikerer det generelt lave sulfatniveau, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. Saltvandsproblematikken er nærmere beskrevet i afsnit 11.4.

66 62 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Figur 11.4: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat 11.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er grundvandets kloridindhold helt normalt imellem 14 og 31 mg/l. Kloridindholdet er dog højere i dybeste indtag i DGU-nr (66 mg/l), og grundvandet i det dybeste indtag i DGU-nr indeholder 220 mg/l klorid, hvilket dog er under drikkevandskravet på 250 mg/l. Ligeledes forhøjede koncentrationer af natrium, sulfat, magnesium og bor bekræfter, at der er tale om havsalt og dermed marint residualvand. Et koncentrations- versus dybdeplot ses på figur Bemærk, at dybdeaksen viser kote og ikke meter under terræn. Terrænet ligger lavere længere nordpå i oplandet, og det betyder, at det saltholdige boringsindtag står i koteintervallet m, mens det dybe indtag ved kildepladsen står væsentligt højere i kote m. De foreliggende data indikerer således, at havsalt kan medføre kvalitetsproblemer ved indvinding under ca. kote m. Sandsynligheden taler for, at saltpåvirkningen skyldes diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. En analyse på indtag fra 2014 viser, at også dette indtag tidligere har været tydeligt saltpåvirket (230 mg/l), men i februar 2018 indeholder det kun 20 mg/l. Årsagen hertil er ukendt.

67 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 11.5: Koncentrations- versus dybdeplot (kote m DVR90) for klorid 11.5 Øvrige potentielle problemparametre Der er fundet høje strontiumkoncentrationer i de to dybe indtag, især i med 33 mg/l, som tidligere har været en væsentlig overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand på 10 mg/l. Efter revision af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 findes der imidlertid ikke længere noget kvalitetskrav til strontium. Kilden til forhøjet strontium er langsom frigivelse fra kalken. Ellers er der ingen potentielle problemparametre Miljøfremmede stoffer Der er ikke detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i hverken overvågningsboringer eller indvindingsboringer Sammenfatning og anbefalinger I kildepladsområdet er der nitratpåvirkning ned til 58 m u.t., mens nitrat længere ude i oplandet ikke er udbredt til så stor dybde (<50 m u.t.). I indvindingsboringerne, som har indtag mere end 55,5 m u.t., er grundvandet nitratfrit. Især det dybeste indtag i er påvirket af havsalt, men der har tidligere været påvirkning i højere niveauer. Det ser ud til, at saltproblemer opstår dybere end kote m. Der er generelt forhøjet strontiumindhold i boringsindtagene med indhold af havsalt, hvilket peger på marint residualvand. Der er ingen yderligere potentielle problemparametre og ingen detektioner af miljøfremmede stoffer. Det anbefales at bibeholde det nuværende moniteringsprogram i 2018.

68 64 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Vandværker uden grundvandsovervågning i 2017 I det følgende er givet en kort beskrivelse af de grundvandskemiske forhold på de vandværker i indsatsområde Aalborg SØ, hvor der ikke er udført grundvandsovervågning i Aalborg Vand, Ferslev På Aalborg Vands kildeplads Ferslev indvindes der fra boringerne DGU-nr og Boringerne har indtag i ubeskyttet skrivekridt. I vandværkets afgangsvand er der ved seneste analyse 33 mg/l nitrat, og der er desuden fundet chloroform i lave koncentrationer, som dog vurderes at være naturligt dannet (fra nåletræer). I begge boringer er nitratindholdet stigende til senest hhv. 33 og 34 mg/l, og et meget lavt og ret konstant sulfatindhold indikerer, at der ikke er reduktionskapacitet tilbage i dæklagene. Der er ved seneste analyser ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringer eller afgangsvand, men der er tidligere fundet BAM, bentazon, didealkylhydroxyatrazin og simazin i lave koncentrationer. Der er ingen vandkemiske problemparametre i øvrigt Arndrup Vandforsyningsselskab Arndrup Vandforsyningsselskab indvinder fra boring DGU-nr Boringen blev ombygget i 2011 og har nu indtag m u.t. i skrivekridt, som er overlejret af 18,5 m moræneler. Grundvandet indeholder ved seneste analyse beskedne 7,4 mg/l nitrat, men et lavt sulfatindhold indikerer manglende reduktionskapacitet i dæklagene. Der er ingen fund af miljøfremmede stoffer og ingen vandkemiske problemer i øvrigt Gistrup Vandværk Gistrup Vandværk indvinder fra boringerne DGU-nr (Mølletoften) samt (Hadsundvej). Der er ingen oplysninger om de geologiske forhold. Grundvandet fra Mølletoften er reduceret og nitratfrit, men til gengæld saltholdigt med ca. 180 mg/l klorid, og sandsynligvis er der desuden et højt

69 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ indhold af strontium, som imidlertid ikke er analyseret. Arsen overskrider generelt drikkevandskravet på 5 µg/l i råvandet, men fjernes i tilstrækkeligt omfang ved vandbehandlingen. Med undtagelse af en enkelt detektion af BAM i 2001 er der ingen fund af miljøfremmede stoffer. Grundvandet fra Hadsundvej indeholder ved seneste analyse 7 mg/l nitrat, og et lavt sulfatindhold indikerer manglende reduktionskapacitet i dæklagene. Der er ved seneste analyse 13 µg/l arsen i råvandet, og der har tidligere været periodevise problemer med at overholde drikkevandskravet for arsen. Der er desuden fundet små mængder BAM ved analyser i 2009 (afgangsvand) og 2016 (råvand). Herudover er der ingen vandkemiske problemparametre Granly Vandværk Granly Vandværk indvinder fra boringerne DGU-nr , og , som har indtag ret tæt på terræn i ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. Der er stigende nitratindhold i alle indvindingsboringer og op til 45 mg/l ved seneste analyse. Det udpumpede vandværksvand indeholder ved seneste analyse 35 mg/l nitrat. Lave sulfatindhold viser, at der ikke er væsentlig reduktionskapacitet tilbage i dæklag og magasin. Der er ved seneste analyse 0,018 µg/l BAM og tidligere detekteret mechlorprop i lave koncentrationer i afgangsvandet, og i 2 ud af 3 indvindingsboringer er der lave, men stigende koncentrationer af BAM. Der er ingen vandkemiske problemer i øvrigt Gunderup Vandværk Gunderup Vandværk indvinder fra boringen DGU-nr , som har indtag i glacialt smeltevandssand, der er overlejret af mere end 15 m ler. Både grundvandet og det udpumpede vandværksvand indeholder få mg/l nitrat. Sulfatindholdet ligger omkring mg/l, hvilket antyder, at der finder en vis nitratreduktion sted i jordlagene. I drikkevandet er der detekteret BAM ved alle analyser siden 2004, men aldrig over drikkevandskravet (senest 0,04 µg/l). Derimod blev der ved to råvandsanalyser i 2014 fundet BAM over drikkevandskravet, men koncentrationen er siden faldet til senest 0,04 µg/l. Der er ingen vandkemiske problemer i øvrigt Oppelstrup Vandværk Oppelstrup Vandværk indvinder fra boringen DGU-nr Der er ingen geologiske oplysninger, men boringen er 60 m dyb. Hverken grundvandet eller det udpumpede vandværksvand indeholder nitrat, og der er aldrig detekteret hverken pesticider eller miljøfremmede stoffer i øvrigt. Den uorganiske vandkemi er uproblematisk Romdrup Vandværk Romdrup Vandværk indvinder fra boringen DGU-nr Der er ingen geologiske oplysninger, men boringen er 30 m dyb og har indtag 5-30 m u.t. I grundvandet er der i 2014 fundet 40 mg/l nitrat, og koncentrationen er

70 66 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 stigende. En stabil sulfatkoncentration på omkring 25 mg/l indikerer, at der ikke er nogen væsentlig reduktionskapacitet i dæklag og magasin. Der er desuden fundet 0,021 µg/l BAM i 2014, og også her er koncentrationen stigende. Det udpumpede vandværksvand indeholder ved seneste analyse 35 mg/l nitrat, og der er et stigende indhold af BAM med 0,018 µg/l ved seneste analyse i Desuden blev der fundet 0,01 µg/l atrazin i 2013, men stoffet er ikke siden detekteret. Der er ingen vandkemiske problemer i øvrigt Vaarst Vandværk Vaarst Vandværk indvinder fra boringerne DGU-nr og , som har indtag i kalk hhv og m u.t. Kalken er overlejret af mindst 15 m ler, men alligevel er der mg/l nitrat i grundvandet ved seneste analyse. Koncentrationen er dog ret stabil. Sulfat ligger på mg/l, hvilket indikerer en meget begrænset nitratreduktionskapacitet i dæklagene. Der er fund af atrazin og nedbrydningsprodukter samt BAM i begge boringer, men i stabile eller aftagende koncentrationer og senest betydeligt under drikkevandskravet. Det udpumpede vandværksvand indeholder ved seneste analyse 30 mg/l nitrat. Der er fundet BAM i ret konstante koncentrationer siden 1998 (senest 0,016 µg/l), mens atrazin er aftaget til under detektionsgrænsen. Derimod er der i 2018 detekteret 0,011 mg/l af atrazinnedbrydningsproduktet desethylatrazin. Bortset fra nitrat og fundene af atrazin og nedbrydningsprodukter samt BAM er der ingen vandkemiske problemer Vejgaard Vandværk, kildeplads Golfparken På Vejgaard Vandværks kildeplads Golfparken indvindes der fra boringerne DGUnr , , og , som har indtag ca m u.t. i ubeskyttet kalk. Der er fundet 11 mg/l nitrat i og 5,2 mg/l nitrat i ved seneste analyse, mens de øvrige to indvindingsboringer er nitratfri. Lave sulfatindhold indikerer, at der ikke er væsentlig reduktionskapacitet i dæklag eller magasin. Der er ingen fund af pesticider eller miljøfremmede stoffer, og vandkemien er i øvrigt ukompliceret Vejgaard Vandværk, kildeplads Lundbyesgade På Vejgaard Vandværks kildeplads Lundbyesgade indvindes der fra boringerne DGU-nr , , og Der findes kun geologiske oplysninger for de to førstnævnte, som har indtag i hhv. ubeskyttet kalk og dårligt beskyttet sand. Grundvandsanalyser på de fire indvindingsboringer viser det samme billede med mg/l nitrat ved seneste analyse og generelt faldende koncentrationer. Forhøjet og ret stabilt sulfatindhold på omkring mg/l indikerer en vis reduktionskapacitet i dæklagene. Desuden er der forhøjet, men faldende klorid. I alle boringer er der fund af BAM i en længere årrække uden nogen egentlig tendens, men senest 0,03-0,04 µg/l. Der er desuden fund af atrazin samt nedbrydningsprodukter, som dog er aftaget væsentligt i de senere år. Bortset fra nitrat og de mange fund af BAM er der ingen vandkemiske problemer.

71 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Anbefalet moniteringsprogram 2018 Baseret på den udførte gennemgang anbefales analyseprogrammet, som er gengivet i tabel Ved udtagning af vandprøverne, bør boringsindtagene forpumpes, indtil ph, temperatur, ledningsevne og iltindhold (målt i flowcelle) er konstante, og der skal som minimum forpumpes, indtil temperaturen er konstant. I tilfælde af dårlig ydelse (f.eks. indtag ) tørpumpes indtaget, og prøven udtages, så snart vandstanden er steget så meget, at dette lader sig gøre. Delprøven til analyse for metaller skal feltfiltreres igennem et 0,45 µm filter, enten on-line eller fra en plastsprøjte, som fyldes direkte fra prøveslangen. Filteret skal skylles igennem med grundvand, inden prøven filtreres. Det bemærkes, at der enten skal anvendes prøveslange af hård teflon (PTFE), eller også skal prøveslangen skylles igennem mindst 15 minutter, inden prøven udtages.

72 68 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 Tabel 13.1: Anbefalet moniteringsprogram 2018 Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Øvrige parametre Bemærk Aalborg Vand, Brunsted X X X X X X X X X X Chloroform og udvidet pesticidpakke X Chloroform og udvidet pesticidpakke X Chloroform og udvidet pesticidpakke X Chloroform og udvidet pesticidpakke X Chloroform og udvidet pesticidpakke X Chloroform og udvidet pesticidpakke X X X Dall Villaby X Aalborg Vand, Engkilden Klarup Vandværk, Kochs Vase Klarup Vandværk, Volden Aalborg Vand, Kongshøj Aalborg Vand, Lundby Krat X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Chloroform X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Visse X Chloroform og tetrachlormethan Aalborg Vand, Volsted Plantage X X X X X X X X

73 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Referencer /1/ COWI, April Vandsamarbejde Aalborg. Grundvandsovervågning i indsatsområde Aalborg SØ Endelig rapport, d. 16. april /2/ COWI, Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse. Tilrettelæggelse af grundvandsovervågning i indsatsområde Aalborg SØ. Rapport, d. 23. november /3/ Miljøstyrelsen, Chloroform i grundvand. En kogebog for vandværker for indsatsen overfor chloroform fra naturlige kilder.

74 Bilag A Oversigtskort

75

76 Bilag B Nitrat

77

78 Bilag C Sulfat

79

80 Bilag D Klorid

81

82 Bilag E Pesticider og nedbrydningsprodukter

83