Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013"

Transkript

1 Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013 Med Mogens Jensen som ordstyrer havde Socialdemokraterne inviteret kulturminister Marianne Jelved, børne- og undervisningsminister Christine Antorini, formand for Statens Kunstråd Rune Gade, medlem af KL s Børne- og kulturudvalg Marlene Carmel, musikskoleleder Jørn Steffensen, skoleleder Birthe Rasmussen samt leder af Teatercentrum Henrik Køhler til at give deres bud på hvordan samspillet mellem Folkeskolen og kunsten kan styrkes samt hvilken betydning kunsten har i folkeskolen. Oplægget til arrangementet var, at regeringens ambitiøse forslag til et løft af folkeskolen også er et oplæg til at styrke kunstens og kulturens rolle i vores fælles skole. Konkret lægger regeringen op til, at der afsættes en time mere om ugen til udvalgte praktisk-musiske fag i 3. og 6. klasse ligesom fagene sløjd og håndarbejde omdannes til et nyt fag håndværk og design. De nye aktivitetstimer, der foreslås indført i skolen, og en mere sammenhængende skoledag giver også endnu bedre muligheder for, at eleverne kan møde kunsten og kulturen såfremt der etableres stærke samarbejder med lokale museer, biblioteker, teatre og spillesteder. En mere kreative og kunstrig skole kan udformes forskelligt og meget vil være op til skolelederne og lærerne at beslutte lokalt. Foruden oplægsholderne var der inviteret et spørgepanel til ministeroplæggene: Formand for Dansk Musikpædagogisk Forening, Ole Helby, direktør for KØS, Christine Buhl Andersen samt formand for danske Musik- og Kulturskoleledere, Lena Schnack Mertz. Der var 242 deltagere tilmeldt og arrangementet blev afholdt den 5. april 2013 i Landstingssalen, Christiansborg. Arrangementet blev indledt med Leif Max Hansens velkomst og en fællessang. Folkeskolen og kunsten hvordan styrker vi samspillet? Kulturminister Marianne Jelveds oplæg Ministeren indledte med at kvittere for det unikke samarbejde mellem Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Samarbejdet indebærer en stor chance for at løfte folkeskolen i retning af bedre samspil mellem folkeskolen og kunst- og kulturlivet. Ministeren fremhævede to indsatser, der har været med/skal være med til at inspirere samarbejdet: 1. KulturDanmark, som er et initiativ der sætter fokus på potentialet i kulturen udenfor de store byer og behovet for at gøre regionernes kulturressourcer mere synlige. I den forbindelse har kulturministeren været på turne rundt i landet sammen med minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen, for at mødes med de lokale kulturaktører. 2. Kulturministeriets to nyligt nedsatte arbejdsgrupper: Børn og unges møde med kunst og kultur Børn og unges muligheder for at møde kunst og kultur og deltage aktivt og engageret i kulturelle aktiviteter skal styrkes, herunder børn og unges muligheder for selv at prøve kræfter med kunsten. 1

2 Talentudvikling Talentpleje blandt børn og unge skal styrkes og vedligeholdes, så fødekæden gøres robust. Begge arbejdsgrupper har til formål at sætte fokus på, at flere kan få glæde af kulturen i alle egne af landet. I den forbindelse er det vigtigt, at der er et godt samarbejde (samvirke) mellem skoler og det lokale kulturliv, f.eks. i form af partnerskaber. Kunst og kultur skal bringes ind i skolen, og skolen skal tilsvarende ud i kulturlivet og kulturinstitutionerne. Ministeren pointerede, at det i dag kun er 1/3 af alle voksne, der er jævnlige kulturbrugere. Det er ministerens synspunkt, at denne andel vil øges, hvis børn og unge i styrket grad møder kunsten allerede i skolen. Status i den daglige hverdag i folkeskolen er, at de praktisk-musiske fag er blevet nedprioriteret. Begrebet helhed, i forbindelse med regeringens forslag til en ny skolereform, handler om barnets helhed, herunder den kulturelle dannelse. Kunst og kultur giver børn mulighed for at se mening i livet. Kunst og kultur foregår i forpligtende fællesskaber, hvor oplevelsen af forskelligheder kan forøge værdien af, at være sammen. Det er desuden vigtigt at børn og unge får kendskab til kulturhistorien. Folkeskolen rummer alle børn. Det indebærer et ansvar for at sikre, at alle børn møder kunst og kultur. Det er vigtigt at børn arbejder med og oplever forskellige udtryksformer. Det styrker også indlæring i de andre fag. Børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (CA) oplæg Christine Antorini indledte, som Marianne Jelved, med at kvittere for det gode samarbejde med Kulturministeriet. Ministeren fremhævede at mødet med kunst og kultur styrker børn og unges anvendelsesorienterede dannelse, dvs. evnen til at kombinere, arbejde sammen og bruge forskellige kompetencer. Der er formuleret tre mål i regeringens forslag til en skolereform: - Folkeskolen skal være for alle - Alle skal kunne udnytte deres potentiale, uanset baggrund. - Trivsel og faglighed går hånd i hånd. Det moderne samfund er både et produktions- og et videnssamfund. Derfor ønsker regeringen at løfte flere timer til praktisk-musiske fag, i det alle skal opleve at være gode til både håndens og åndens arbejde og til at kombinere disse typer arbejde. Man skal kunne begge dele. Med afsæt i det konkrete løftes til det abstrakte. Angående prøveformerne i skolen, så ser ministeren gerne, at de bliver mere produktorienterede, og der spiller de praktisk-musiske fag en stor rolle. I Danmark er vi gode til dette allerede. Der er mange digitale muligheder for, at børn selv kan producere og kombinere, f.eks. deres egne lærebøger. Det er vigtigt, at børn og unge bevarer motivation og lyst til at lære. Lyst og motivation er en meget vigtig forudsætning, der kommer forud for tilegnelsen af de faglige kompetencer, som at læse og skrive. Folkeskolens samarbejde med lokale kultur- og idrætsforeninger skal også åbne for, at børn og unge deltager i aktiviteterne efter skoletid. Christine Antorini ønsker gensidigt forpligtende samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler. I dag er det kun musikskolerne, der har forpligtelse til at samarbejde med folkeskolen. Ligeledes ønsker ministeren samme samarbejds- 2

3 orienterede tænkning på daginstitutionsområdet og på gymnasieområdet. Kommentarer og spørgsmål fra spørgepanel til ministrene Ole Helby (OH) indleder med at fremhæve, at han oplever god dialog om skole-reformen og herunder, at der bliver lyttet til interessenter fra kultur- og fritidsområdet. OH efterlyser dog konkrete svar på, hvordan kunst og kultur kan løfte folkeskolen med henvisning til, at det egentlige mål for skolereformen er, at styrke dansk og matematik. OH stiller følgende spørgsmål: Hvad ville der ske hvis alle børn fik tilbud om at lære at spille et instrument i løbet af skoletiden? Eller hvis de fik ejerskab til lokale kulturinstitutioner, teatre m.v? Gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler: Betyder det, at musikskolerne skal inddrages i planlægningen af aktivitetstimerne? Vil regeringen arbejde på at definere skolereformens forslag om aktivitetstimer på en måde, så de ikke bundet til skolen, men kan anvendes fleksibelt? Marianne Jelved: Ole Helby spurgte, om vi kan forpligte musikskolen og folkeskolen til at samarbejde? Ja, det er formålet, men vi kan ikke gøre det på alle områder. Vi kan skrive at skolerne opfordres til at etablere partnerskaber. Men forpligtelsen er nødt til at være et kommunalt anliggende. Marianne Jelved efterlyser i forlængelse heraf opskrifter på, hvordan der kan samarbejdes. Christine Buhl Andersen (CBA) indleder med synspunktet om, at det er fantastisk at Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet samarbejder om, at styrke samspillet mellem skolen og kunsten. Det er vigtigt at løfte kunst og kultur i skolen, da videnskabelige resultater viser, at børn lærer bedre dansk og matematik, når der er kunst og kultur i skolen. Desuden er der på europæisk plan formuleret mål om, at styrke og udvikle samarbejdet mellem undervisning og kunst & kultur. CBA fremhæver gode eksempler fra museumsverdenen: Museer i dag er rum, hvor der er plads til børn. Et museum er et godt læringsrum med værksteder. Der er mulighed for tværfagligt arbejde, som vi ved er meget udviklende i et læringsperspektiv. Det betyder at man kan møde børnene på andre måder end i skolen, samt inddrage arbejdet med social inklusion i forbindelse med museumsbesøg. Også tværæstetiske samarbejder, f.eks. mellem forfatter og musiker, er velegnet i museumsrum. Men der er stadig barrierer for at få børnene hen på museet: Hvordan tvinger vi alle kommunerne til at gå ind i samarbejdet? Hvordan får vi gjort det til tilbud til alle børn? Hvad med økonomien (eks. udgifter til transport)? Til sidstnævnte spørgsmål svarer Christine Antorini senere, at det er en problemstilling, der skal tages op i den enkelte kommune. Lene Schnack Mertz (LSM) er er formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere. Samtlige kommuner er repræsenteret i foreningen. Siden 2007 har det været lovpligtigt for alle kommunerne at have en musikskole. 3

4 LSM fremhævede, at det styrker de sociale fællesskaber, når børn og unge spiller sammen. LSM ønsker gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskole og musikskoler i relation til skolereformens forslag om aktivitetstimer. Samarbejdet skal aftales lokalt. Christine Antorini svarer senere på dette: Det overvejes om der skal være fælles retningslinjer for de forpligtende samarbejder/fællesskaber. LSM: Musikskolerne er betalingsskoler mens folkeskolen er gratis hvordan løses det? Kunne det være gratis at have musik- og kulturskolefag i folkeskole-regi? Christine Antorini svarer: Det skal fortsat være gratis at gå i folkeskole. Vi kan ikke sige, at alle skal have helt fri adgang til musikskolerne men vi vil gerne have, at flere skal have adgang til noget. Christine Antorini og Marianne Jelved fælles opsamling på spørgerunden: Der er afsæt penge til, at alle museer i hele landet, skal have skoletjenester. På den måde kan skolerne bedre få øje på, hvad de kan få ud af, at samarbejde med museet. Tilsvarende håber vi, at skolerne også får øje på andre muligheder for samarbejde, f.eks. med keramikværksteder. Der nævnes et eksempel hvor børn fra Fakse, i samarbejde med kunstnere, laver gavlmalerier i byen. Generelt efterlyser ministrene forslag til, hvordan vi løser problematikken med samarbejde mellem betalingsskoler og (gratis) folkeskoler. Spørgsmål, kommentarer og idéer fra salen Hvordan sikrer vi at danske kunstnere bliver inddraget i aktiviteterne? Hvad med økonomien? Husk de håndværksmæssige fag: At mestre et håndværk er fundamentalt for det, at være menneske, og skal være en del af det [samarbejdet mellem folkeskolen og kunsten]. Det ønskes at dette aspekt tages med ind i overvejelserne (se i øvrigt bilag angående dette). Hvis kunsten er en spejling af gåden i vor tilværelse kan politikken være spejlingen af forståelsens tilstand. Thomas Poulsen Idé: Løfte museernes skoletjeneste ind i en bredere sammenhæng - Kulturel Læringstjeneste, med det formål også at inkludere andre kunst- og kulturinstitutioner. Alle kommuner bør have en Kulturel Læringstjeneste. Kunst og kultur i aktivitetstimer skal ske på et fagfagligt grundlag. Hvad med idrætsområdet? Bekymring: Musikskoler har kernefaglighed i at undervise i at spille et instrument det sker i en én- til- én-relation mens aktivitetstimer er fællesskabsbaserede. Hvordan skal det spille sammen? Får børn overhovedet overskud til musikskoleundervisning efter en lang skoledag? Vil musikskolen, med andre ord, overleve som vi kender den i dag? Det tales mest om kunst og kulturfag som noget der skal styrke andre fag. Men kunsten og kulturfagene har deres egen værdi det skal ikke glemmes. Bliver musikundervisning i skolen opprioriteret i den nye skolereform/ kommer der flere timer til musikundervisning? Husk: Anerkendelse af de kunstneriske fag og faglighed. 4

5 Idé: Tænketank om, hvordan man underviser i kunst. Hvad med den kunsteriske fødekæde? Og overgangene mellem forskellige skoler. Idé: Pulje til ny skolekoncertordning, samfinansieret af Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. (Se i øvrigt bilag). Opfordring: Børn skal møde den professionelle kunst. Et godt eksempel på dette er lavet i Randers. Hvordan sikres, at børn også møder den professionelle kunst i andre dele af landet, end i og omkring de store byer? Hvordan får alle genrer en plads i skolereformen (dvs. ikke kun musikken)? Hvordan opretholdes musikskolernes orkesterstrukturer? De musisk-kreative fag formuleres ofte i modsætning til de fagfaglige fag, men denne modsætning er forkert. Musikfaget, f.eks., er også et fagfagligt fag. Vil den gensidige samarbejdsforpligtelse mellem folkeskole og musikskole fungere sådan, at fagligheden og fordybelsen i musikundervisningen sikres? Christine Antorinis svar på spørgsmål og kommentarer fra salen Angående forholdet mellem de fagfaglige fag og aktivitetstimer: Vi ønsker at den praktiske-musiske fagblok skal løftes med 2 timer. Vi ønsker at alle fags målbeskrivelser skal ses efter og forsimples også de praktisk-musiske fag. Med skolereformen ønsker vi at indføre et korps af læringskonsulenter, som skal hjælpe lærere og pædagoger med at tilrettelægge de fleksible timer. Aktivitetstimerne skal ikke forstås som timer, men som tid, der kan bruges til lektiehjælp, bevægelse, eller styrke andre kompetencer. Aktivitetstimerne skal være mere varierede [end de øvrige timer], men lærerne har fortsat ansvaret [for indhold og tilrettelæggelse]. Meget gerne i samarbejde med pædagoger og lokale kunst og kulturordninger. Regeringen har afsat 4 mia. til digitale læremidler + ½ mia. forskning indenfor digitale læremidler i forbindelse med den nye skolereform. Skolereformen skal være forpligtende for kommunerne, men der skal være plads til, at kommuner kan udmønte lokale løsninger og samarbejder. Samarbejde er essentielt, og derfor skal der også fokus på de barrierer, der måtte være, for at samarbejdet kan lykkes. Alle opfordres til kvalificeret lobby-arbejde i relation til det spørgsmål. Marianne Jelveds svar på spørgsmål og kommentarer fra salen Måske er jeres [organisationernes] forventninger for store for i kommer ikke til at overtage folkeskolelærernes arbejde! Men vi lytter til alle bekymringer og forslag. Folkeskolen skal åbne sig ud mod samfundet via kunsten og kulturen - og kunsten og kulturen skal også ind i skolerne. Den praktiske tilgang til undervisningen skal styrkes, dvs. håndværket. Jeg er enig i, at kunst har værdi i sig selv og at kunsten ikke skal spændes for alle mulige vogne. 5

6 Angående den geografiske slagside : Jeg kan ikke garantere, at alle kunstarter på professionelt niveau, kommer ind i alle skoler, i hele landet. Men husk at vi har Huskunstnerordningen, som kommer rundt i hele landet, samt landsdelsorkestrene og egnsteatrene. Idrætsforeningerne har tilkendegivet, at de er interesserede i at samarbejde, også på måder, der overskrider selve skoletiden. Marianne Jelved opfordrer i øvrigt alle til at skrive til hende med spørgsmål eller kommentarer, som der ikke var tid til at stille denne dag: Kunstens betydning i folkeskolen Formand for Statens Kunstråd Rune Gades oplæg Kunsten kan og skal ikke måles. Kunsten giver os det umålelige. Kunsten er ikke et rekreativt reservat. Kunstens lærer børn og unge evnen til at være æstetisk fintfølende og evne til indlevelse; evner som er nødvendige, for at kunne begå sig og deltage i demokratiske samfund. Æstetiske fag har betydning, når man ønsker at tale om helhed. De kreative fag er blevet nedprioriteret. Det er vigtigt at sikre, at alle børn får kvalificerede møder med kunsten. Derfor skal kunstnerne involveres, da de er de levende bærere af den viden, de færdigheder, det engagement og den indsigt, der er brug for. Via kunstnerne får børn og unge også et autentisk indblik i den kunstneriske proces. Kunstnere er en kæmpe ressource for børn og unge i relation til deres møde med kunsten og kulturen. Drømmens nødvendighed er større end noget nyttebehov. Barnett Newman, citeret af Rune Gade på konferencen Opfordring til kulturministeren: Den nuværende Huskunstnerordning kører til og med Det bør sikre at ordningen videreføres. I forbindelse med ønsket om, at styrke samspillet mellem kunsten og folkeskolen samt talentudvikling, kan der med fordel ses på erfaringer fra: - MGK (Musikalsk GrundKursus) og BGK (Billedkunstnerisk GrundKursus, forsøgsordning ). - Kulturpakke- initiativet. Der er opsamlet erfaringer fra kommuner, hvor vifter af forskellige kulturaktiviteter tilbydes skolerne. Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Marlene Carmels oplæg Generelt: KL bakker op om en mere aktiv og motiverende skole, hvor alle børn udfordres og bliver dygtige. Kunst og kultur har altid haft en plads i folkeskolen. Samarbejder mellem folkeskoler og kulturskoler er en god idé, som kan inspirere til innovative kompetencer. Eleverne får redskaber til nytænkning, når de arbejder uden et givent facit. Man skal lære at tænke nyt. Kunsten skal også have en plads i daginstitutioner. Hvor der er pres skabes folkedans Thomas Poulsen Samarbejdsmuligheder mellem skoler og kulturinstitutioner skal nytænkes. MC fremhæver et eksempel fra Helsingør Kommune, hvor der er etableret samarbejde på 3. og 8. klassetrin, med det formål at inddrage kunsten i projektopgaver. MC opfordrer alle kommuner til at gå i dialog med de lokale kulturinstitutioner. Sådan integrerer vi kunst og skole Fælles oplæg v. Jørn Steffensen, musikskoleleder i Horsens og Birte Rasmussen, skoleleder i Horsens JS: I Horsens har samarbejdet mellem musikskolen og skolerne eksisteret i 12 år Musik for Alle. Målet med samarbejdet er, at eleverne selv skal spille og synge. Denne evne er desuden en forudsætning for, at børn kvalificeret 6

7 kan møde professionelle kunstnere fordi de kender kunsten. Samarbejdet kom i stand fordi musikskolelederen opdagede, at nogle bestemte skoler i kommunen ingen elever havde på musikskolen. Hvordan laves rammerne for samarbejdet? Samarbejdet kan til tider være svært, men når det lykkes, er det fantastisk. Nøglen til godt samarbejde er samarbejdet mellem den enkelte lærer og musikskolelærer. Det vil sige, der skal indgås et reelt samarbejde i de obligatoriske musiktimer kaldet kompagnon-undervisning. I Horsens foregår dette samarbejde fra 0. til og med 5. klassetrin. Varigheden betyder, at børn og lærere kommer til at kende hinanden godt. Fra kompagnon-undervisningen udspringer et alsidigt, lokalt musikmiljø. Vigtig viden til det videre arbejde: - DPU har lavet et forskningsprojekt om samarbejdet. - Børnekulturens Netværk kommer snart med en rapport, hvor der er opsamlet erfaringer fra samarbejdet mellem kulturskoler og folkeskoler. Forestil jer at al historieundervisning fra nu af kun blev fortalt igennem musikundervisning Thomas Poulsen BR: Med partnerskabet opnår vores skole et musikalsk fællesskab på højt niveau, og vores børn får en dybere forståelse for kunsten. Vigtigt er, at alle er med, uanset social baggrund. De skoler, hvis elever tidligere ikke var repræsenteret på musikskolen, var socialt belastede skoler. Styrkelsen af musikken på skolen, har betydet større fokus på fællesskaber. Musikken kan derfor være med til at bryde den negative sociale arv - ikke alene - men i et samarbejde med andre indsatser. I Horsens har skolen også etableret samarbejde med daginstitutionerne om et stort fælles musikarrangement. Det har betydet en fordobling af børn, der bliver indskrevet på skolen (fra 32 til 65 indskrevne elever). Denne udvikling tilskrives musik-samarbejdet. Tilsvarende er der etableret samarbejde om idræt. Generelt: Kunst, musik og idræt kan betyde noget for elevernes læringsniveau generelt, blandt andet fordi skolen bliver mere attraktiv, dvs. får flere indskrevne børn og dermed flere ressourcestærke børn. Samarbejdet har således løftet fagligheden for hele vores udskoling. Kulturpakker til folkeskolen Leder af Teatercentrum Henrik Køhlers oplæg HK fortalte om ordningen Kulturpakker, som er et samarbejde mellem Dansehallerne, Teatercentrum og Levende Musik i Skolen, som alle tre er nationale kompetencecentre. Kulturpakke-ordningen har til formål at formidle dans, teater og musik i folkeskolen. Ordningen er en stor succes som kommunerne er glade for. Kulturpakke- ordningen er inspireret af en lignende ordning i Norge, som Norge bruger 200 mio. kr. om året på. Kulturpakkerne tilbydes kommunerne i en form, så de er lige til at gå til. Det vil blandt andet sige, at prisen pr. elev skal være synlig for kommunerne. En del af ordningen er, at der laves workshops og andre former for samarbejde med lærerne. Samarbejdet med lærerne er meget vigtigt. Generelt: Vi arbejder ud fra tanken om en vigtig fødekæde: Der skal være kunst for børn, med børn og af børn. Vi skal lære børn at udtrykke sig og derfor skal de gives nogle indtryk. Vi skal opdrage børn til at være kulturbrugere. 7

8 Spørgsmål og debat fra salen Indledende indlæg fra kunstner Thomas Poulsen. - Hvordan kan vi sikre, at alle børn kan møde en kunstner fra Huskunstnerordningen? - Hvordan kan vi få forankret alle erfaringer fra Huskunstnerordningen? - Samarbejdet med lærerne er godt, men svært hvordan undgås det at kunstneren bliver en pauseklovn ude på skolerne? Kunst er en slags model af tvivl. Thomas Poulsen Rune Gade svarer: Man kunne lave en erfaringsbase fra de gode forløb, der har været under Huskunstnerordningen. Eller et styrket samarbejde med Kulturpakkerne, hvor erfaringer samles op. Rune Gade minder om, at Statens Kunstråd udfases med 2013 og bliver til Statens Kunstfond, som områderne arkitektur, design og kunsthåndværk bliver en del af. - Kan vi genindføre kravet om et kunstnerisk produkt i 9. klasses projektopgaven? - Kommer der et lignende arrangement, hvor der også er repræsentanter (lærere) fra folkeskolen? Mogens Jensen: Der kommer ikke en konference mere lige nu, men alle har, i forbindelse med denne konference, haft mulighed for at tilmelde sig. - Det er væsentligt at fortælle til Børne- og Undervisningsministeren, at samarbejdet mellem skoler og kunstnere ikke må ske, på bekostning af undervisningen i de praktisk-musiske fag. - Til Kulturministeren: Hvorfor er det kun musikskoler, der er lovpligtige for kommuner at have, hvorfor er det ikke også billedkunstskoler? - Er Kunstrådet opmærksom på, at kunstens kompetencer kan noget i relation til andre områder, f.eks. i det sociale arbejde? Rune Gade svarer: Ja, men dette aspekt er ikke i fokus hos os, da Kunstrådet er sat i verden for at styrke den professionelle kunst og æstetiske kvalitet, ikke for at se på de sekundære gevinster. Afrunding Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen afrundede og takkede for gode indlæg, idéer, synspunkter og spørgsmål fra spørgepanelet og salen: Vi har i dag lært, at der er tale om en helhedsskole, ikke en heldagsskole. Det handler om børnenes helhed, dvs. børn og unges udvikling og hverdag i en helhed. Derfor skal kunst og kultur være en del af helhedsskolen. Kunst har værdi i sig selv, men har den også en række gode sideeffekter på forskellige områder, så tager vi det med. Vi ønsker, at få nogle konkrete formuleringer om kunstens og kulturens rolle i skolen, med i den nye skolereform. Og at vi får tilsvarende mål og formuleringer, for kunstens og kulturens rolle i skolen, i de enkelte kommuner og på skolerne. Vi ønsker at Huskunstnerordningen skal bevares og udvikles. Vi ønsker en bred politisk aftale om skolereformen. Tak for i dag! 8

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Ud fra denne forståelsesramme er arbejdsgruppen, som har mødtes tre gange i maj, august og september, nået frem til følgende anbefalinger:

Ud fra denne forståelsesramme er arbejdsgruppen, som har mødtes tre gange i maj, august og september, nået frem til følgende anbefalinger: Click here to enter text. Dagsorden til 14. august 2013 KULTURDANMARK Som opfølgning på KulturDanmark forløbet og det Kulturpolitiske Topmøde den 12. marts nedsatte Kulturminister Marianne Jelved fem tematiske

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

- Socialdemokraternes forslag til styrkelse af elevernes kreative og skabende kompetencer i folkeskolen.

- Socialdemokraternes forslag til styrkelse af elevernes kreative og skabende kompetencer i folkeskolen. DEN KREATIVE OG SKABENDE SKOLE - Socialdemokraternes forslag til styrkelse af elevernes kreative og skabende kompetencer i folkeskolen. Vores børn skal gennem folkeskolens undervisning udvikle en alsidig

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Strategi og Idekatalog Januar 2014 Esbjerg Kulturskole Islandsgade 50 6700 Esbjerg Tlf. 7616 6500 Fax 7616 6514 www. kulturskolen.dk email: kulturskolen@esbjergkommune.dk

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser.

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser. 2009/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

KULTUR TIL ALLE BØRN

KULTUR TIL ALLE BØRN KULTUR TIL ALLE BØRN DEN KULTURELLE ULIGHED SKAL BEKÆMPES I KLASSEVÆRELSET Danske børn og unges adgang til kunst og kultur er stadig stærkt afhængig af deres sociale baggrund. Det er bekymrende, for i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj?

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj? Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj? Gitte Ørskou Formand for Statens Kunstfonds Bestyrelse Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst

Læs mere

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Oplæg til temadag for Kommunalbestyrelsen i Dragør 24. februar 2014 Trædesten kan føre en sikkert gennem ujævnt eller sumpet terræn. De kan

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere