Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013"

Transkript

1 Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013 Med Mogens Jensen som ordstyrer havde Socialdemokraterne inviteret kulturminister Marianne Jelved, børne- og undervisningsminister Christine Antorini, formand for Statens Kunstråd Rune Gade, medlem af KL s Børne- og kulturudvalg Marlene Carmel, musikskoleleder Jørn Steffensen, skoleleder Birthe Rasmussen samt leder af Teatercentrum Henrik Køhler til at give deres bud på hvordan samspillet mellem Folkeskolen og kunsten kan styrkes samt hvilken betydning kunsten har i folkeskolen. Oplægget til arrangementet var, at regeringens ambitiøse forslag til et løft af folkeskolen også er et oplæg til at styrke kunstens og kulturens rolle i vores fælles skole. Konkret lægger regeringen op til, at der afsættes en time mere om ugen til udvalgte praktisk-musiske fag i 3. og 6. klasse ligesom fagene sløjd og håndarbejde omdannes til et nyt fag håndværk og design. De nye aktivitetstimer, der foreslås indført i skolen, og en mere sammenhængende skoledag giver også endnu bedre muligheder for, at eleverne kan møde kunsten og kulturen såfremt der etableres stærke samarbejder med lokale museer, biblioteker, teatre og spillesteder. En mere kreative og kunstrig skole kan udformes forskelligt og meget vil være op til skolelederne og lærerne at beslutte lokalt. Foruden oplægsholderne var der inviteret et spørgepanel til ministeroplæggene: Formand for Dansk Musikpædagogisk Forening, Ole Helby, direktør for KØS, Christine Buhl Andersen samt formand for danske Musik- og Kulturskoleledere, Lena Schnack Mertz. Der var 242 deltagere tilmeldt og arrangementet blev afholdt den 5. april 2013 i Landstingssalen, Christiansborg. Arrangementet blev indledt med Leif Max Hansens velkomst og en fællessang. Folkeskolen og kunsten hvordan styrker vi samspillet? Kulturminister Marianne Jelveds oplæg Ministeren indledte med at kvittere for det unikke samarbejde mellem Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Samarbejdet indebærer en stor chance for at løfte folkeskolen i retning af bedre samspil mellem folkeskolen og kunst- og kulturlivet. Ministeren fremhævede to indsatser, der har været med/skal være med til at inspirere samarbejdet: 1. KulturDanmark, som er et initiativ der sætter fokus på potentialet i kulturen udenfor de store byer og behovet for at gøre regionernes kulturressourcer mere synlige. I den forbindelse har kulturministeren været på turne rundt i landet sammen med minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen, for at mødes med de lokale kulturaktører. 2. Kulturministeriets to nyligt nedsatte arbejdsgrupper: Børn og unges møde med kunst og kultur Børn og unges muligheder for at møde kunst og kultur og deltage aktivt og engageret i kulturelle aktiviteter skal styrkes, herunder børn og unges muligheder for selv at prøve kræfter med kunsten. 1

2 Talentudvikling Talentpleje blandt børn og unge skal styrkes og vedligeholdes, så fødekæden gøres robust. Begge arbejdsgrupper har til formål at sætte fokus på, at flere kan få glæde af kulturen i alle egne af landet. I den forbindelse er det vigtigt, at der er et godt samarbejde (samvirke) mellem skoler og det lokale kulturliv, f.eks. i form af partnerskaber. Kunst og kultur skal bringes ind i skolen, og skolen skal tilsvarende ud i kulturlivet og kulturinstitutionerne. Ministeren pointerede, at det i dag kun er 1/3 af alle voksne, der er jævnlige kulturbrugere. Det er ministerens synspunkt, at denne andel vil øges, hvis børn og unge i styrket grad møder kunsten allerede i skolen. Status i den daglige hverdag i folkeskolen er, at de praktisk-musiske fag er blevet nedprioriteret. Begrebet helhed, i forbindelse med regeringens forslag til en ny skolereform, handler om barnets helhed, herunder den kulturelle dannelse. Kunst og kultur giver børn mulighed for at se mening i livet. Kunst og kultur foregår i forpligtende fællesskaber, hvor oplevelsen af forskelligheder kan forøge værdien af, at være sammen. Det er desuden vigtigt at børn og unge får kendskab til kulturhistorien. Folkeskolen rummer alle børn. Det indebærer et ansvar for at sikre, at alle børn møder kunst og kultur. Det er vigtigt at børn arbejder med og oplever forskellige udtryksformer. Det styrker også indlæring i de andre fag. Børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (CA) oplæg Christine Antorini indledte, som Marianne Jelved, med at kvittere for det gode samarbejde med Kulturministeriet. Ministeren fremhævede at mødet med kunst og kultur styrker børn og unges anvendelsesorienterede dannelse, dvs. evnen til at kombinere, arbejde sammen og bruge forskellige kompetencer. Der er formuleret tre mål i regeringens forslag til en skolereform: - Folkeskolen skal være for alle - Alle skal kunne udnytte deres potentiale, uanset baggrund. - Trivsel og faglighed går hånd i hånd. Det moderne samfund er både et produktions- og et videnssamfund. Derfor ønsker regeringen at løfte flere timer til praktisk-musiske fag, i det alle skal opleve at være gode til både håndens og åndens arbejde og til at kombinere disse typer arbejde. Man skal kunne begge dele. Med afsæt i det konkrete løftes til det abstrakte. Angående prøveformerne i skolen, så ser ministeren gerne, at de bliver mere produktorienterede, og der spiller de praktisk-musiske fag en stor rolle. I Danmark er vi gode til dette allerede. Der er mange digitale muligheder for, at børn selv kan producere og kombinere, f.eks. deres egne lærebøger. Det er vigtigt, at børn og unge bevarer motivation og lyst til at lære. Lyst og motivation er en meget vigtig forudsætning, der kommer forud for tilegnelsen af de faglige kompetencer, som at læse og skrive. Folkeskolens samarbejde med lokale kultur- og idrætsforeninger skal også åbne for, at børn og unge deltager i aktiviteterne efter skoletid. Christine Antorini ønsker gensidigt forpligtende samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler. I dag er det kun musikskolerne, der har forpligtelse til at samarbejde med folkeskolen. Ligeledes ønsker ministeren samme samarbejds- 2

3 orienterede tænkning på daginstitutionsområdet og på gymnasieområdet. Kommentarer og spørgsmål fra spørgepanel til ministrene Ole Helby (OH) indleder med at fremhæve, at han oplever god dialog om skole-reformen og herunder, at der bliver lyttet til interessenter fra kultur- og fritidsområdet. OH efterlyser dog konkrete svar på, hvordan kunst og kultur kan løfte folkeskolen med henvisning til, at det egentlige mål for skolereformen er, at styrke dansk og matematik. OH stiller følgende spørgsmål: Hvad ville der ske hvis alle børn fik tilbud om at lære at spille et instrument i løbet af skoletiden? Eller hvis de fik ejerskab til lokale kulturinstitutioner, teatre m.v? Gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler: Betyder det, at musikskolerne skal inddrages i planlægningen af aktivitetstimerne? Vil regeringen arbejde på at definere skolereformens forslag om aktivitetstimer på en måde, så de ikke bundet til skolen, men kan anvendes fleksibelt? Marianne Jelved: Ole Helby spurgte, om vi kan forpligte musikskolen og folkeskolen til at samarbejde? Ja, det er formålet, men vi kan ikke gøre det på alle områder. Vi kan skrive at skolerne opfordres til at etablere partnerskaber. Men forpligtelsen er nødt til at være et kommunalt anliggende. Marianne Jelved efterlyser i forlængelse heraf opskrifter på, hvordan der kan samarbejdes. Christine Buhl Andersen (CBA) indleder med synspunktet om, at det er fantastisk at Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet samarbejder om, at styrke samspillet mellem skolen og kunsten. Det er vigtigt at løfte kunst og kultur i skolen, da videnskabelige resultater viser, at børn lærer bedre dansk og matematik, når der er kunst og kultur i skolen. Desuden er der på europæisk plan formuleret mål om, at styrke og udvikle samarbejdet mellem undervisning og kunst & kultur. CBA fremhæver gode eksempler fra museumsverdenen: Museer i dag er rum, hvor der er plads til børn. Et museum er et godt læringsrum med værksteder. Der er mulighed for tværfagligt arbejde, som vi ved er meget udviklende i et læringsperspektiv. Det betyder at man kan møde børnene på andre måder end i skolen, samt inddrage arbejdet med social inklusion i forbindelse med museumsbesøg. Også tværæstetiske samarbejder, f.eks. mellem forfatter og musiker, er velegnet i museumsrum. Men der er stadig barrierer for at få børnene hen på museet: Hvordan tvinger vi alle kommunerne til at gå ind i samarbejdet? Hvordan får vi gjort det til tilbud til alle børn? Hvad med økonomien (eks. udgifter til transport)? Til sidstnævnte spørgsmål svarer Christine Antorini senere, at det er en problemstilling, der skal tages op i den enkelte kommune. Lene Schnack Mertz (LSM) er er formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere. Samtlige kommuner er repræsenteret i foreningen. Siden 2007 har det været lovpligtigt for alle kommunerne at have en musikskole. 3

4 LSM fremhævede, at det styrker de sociale fællesskaber, når børn og unge spiller sammen. LSM ønsker gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskole og musikskoler i relation til skolereformens forslag om aktivitetstimer. Samarbejdet skal aftales lokalt. Christine Antorini svarer senere på dette: Det overvejes om der skal være fælles retningslinjer for de forpligtende samarbejder/fællesskaber. LSM: Musikskolerne er betalingsskoler mens folkeskolen er gratis hvordan løses det? Kunne det være gratis at have musik- og kulturskolefag i folkeskole-regi? Christine Antorini svarer: Det skal fortsat være gratis at gå i folkeskole. Vi kan ikke sige, at alle skal have helt fri adgang til musikskolerne men vi vil gerne have, at flere skal have adgang til noget. Christine Antorini og Marianne Jelved fælles opsamling på spørgerunden: Der er afsæt penge til, at alle museer i hele landet, skal have skoletjenester. På den måde kan skolerne bedre få øje på, hvad de kan få ud af, at samarbejde med museet. Tilsvarende håber vi, at skolerne også får øje på andre muligheder for samarbejde, f.eks. med keramikværksteder. Der nævnes et eksempel hvor børn fra Fakse, i samarbejde med kunstnere, laver gavlmalerier i byen. Generelt efterlyser ministrene forslag til, hvordan vi løser problematikken med samarbejde mellem betalingsskoler og (gratis) folkeskoler. Spørgsmål, kommentarer og idéer fra salen Hvordan sikrer vi at danske kunstnere bliver inddraget i aktiviteterne? Hvad med økonomien? Husk de håndværksmæssige fag: At mestre et håndværk er fundamentalt for det, at være menneske, og skal være en del af det [samarbejdet mellem folkeskolen og kunsten]. Det ønskes at dette aspekt tages med ind i overvejelserne (se i øvrigt bilag angående dette). Hvis kunsten er en spejling af gåden i vor tilværelse kan politikken være spejlingen af forståelsens tilstand. Thomas Poulsen Idé: Løfte museernes skoletjeneste ind i en bredere sammenhæng - Kulturel Læringstjeneste, med det formål også at inkludere andre kunst- og kulturinstitutioner. Alle kommuner bør have en Kulturel Læringstjeneste. Kunst og kultur i aktivitetstimer skal ske på et fagfagligt grundlag. Hvad med idrætsområdet? Bekymring: Musikskoler har kernefaglighed i at undervise i at spille et instrument det sker i en én- til- én-relation mens aktivitetstimer er fællesskabsbaserede. Hvordan skal det spille sammen? Får børn overhovedet overskud til musikskoleundervisning efter en lang skoledag? Vil musikskolen, med andre ord, overleve som vi kender den i dag? Det tales mest om kunst og kulturfag som noget der skal styrke andre fag. Men kunsten og kulturfagene har deres egen værdi det skal ikke glemmes. Bliver musikundervisning i skolen opprioriteret i den nye skolereform/ kommer der flere timer til musikundervisning? Husk: Anerkendelse af de kunstneriske fag og faglighed. 4

5 Idé: Tænketank om, hvordan man underviser i kunst. Hvad med den kunsteriske fødekæde? Og overgangene mellem forskellige skoler. Idé: Pulje til ny skolekoncertordning, samfinansieret af Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. (Se i øvrigt bilag). Opfordring: Børn skal møde den professionelle kunst. Et godt eksempel på dette er lavet i Randers. Hvordan sikres, at børn også møder den professionelle kunst i andre dele af landet, end i og omkring de store byer? Hvordan får alle genrer en plads i skolereformen (dvs. ikke kun musikken)? Hvordan opretholdes musikskolernes orkesterstrukturer? De musisk-kreative fag formuleres ofte i modsætning til de fagfaglige fag, men denne modsætning er forkert. Musikfaget, f.eks., er også et fagfagligt fag. Vil den gensidige samarbejdsforpligtelse mellem folkeskole og musikskole fungere sådan, at fagligheden og fordybelsen i musikundervisningen sikres? Christine Antorinis svar på spørgsmål og kommentarer fra salen Angående forholdet mellem de fagfaglige fag og aktivitetstimer: Vi ønsker at den praktiske-musiske fagblok skal løftes med 2 timer. Vi ønsker at alle fags målbeskrivelser skal ses efter og forsimples også de praktisk-musiske fag. Med skolereformen ønsker vi at indføre et korps af læringskonsulenter, som skal hjælpe lærere og pædagoger med at tilrettelægge de fleksible timer. Aktivitetstimerne skal ikke forstås som timer, men som tid, der kan bruges til lektiehjælp, bevægelse, eller styrke andre kompetencer. Aktivitetstimerne skal være mere varierede [end de øvrige timer], men lærerne har fortsat ansvaret [for indhold og tilrettelæggelse]. Meget gerne i samarbejde med pædagoger og lokale kunst og kulturordninger. Regeringen har afsat 4 mia. til digitale læremidler + ½ mia. forskning indenfor digitale læremidler i forbindelse med den nye skolereform. Skolereformen skal være forpligtende for kommunerne, men der skal være plads til, at kommuner kan udmønte lokale løsninger og samarbejder. Samarbejde er essentielt, og derfor skal der også fokus på de barrierer, der måtte være, for at samarbejdet kan lykkes. Alle opfordres til kvalificeret lobby-arbejde i relation til det spørgsmål. Marianne Jelveds svar på spørgsmål og kommentarer fra salen Måske er jeres [organisationernes] forventninger for store for i kommer ikke til at overtage folkeskolelærernes arbejde! Men vi lytter til alle bekymringer og forslag. Folkeskolen skal åbne sig ud mod samfundet via kunsten og kulturen - og kunsten og kulturen skal også ind i skolerne. Den praktiske tilgang til undervisningen skal styrkes, dvs. håndværket. Jeg er enig i, at kunst har værdi i sig selv og at kunsten ikke skal spændes for alle mulige vogne. 5

6 Angående den geografiske slagside : Jeg kan ikke garantere, at alle kunstarter på professionelt niveau, kommer ind i alle skoler, i hele landet. Men husk at vi har Huskunstnerordningen, som kommer rundt i hele landet, samt landsdelsorkestrene og egnsteatrene. Idrætsforeningerne har tilkendegivet, at de er interesserede i at samarbejde, også på måder, der overskrider selve skoletiden. Marianne Jelved opfordrer i øvrigt alle til at skrive til hende med spørgsmål eller kommentarer, som der ikke var tid til at stille denne dag: Kunstens betydning i folkeskolen Formand for Statens Kunstråd Rune Gades oplæg Kunsten kan og skal ikke måles. Kunsten giver os det umålelige. Kunsten er ikke et rekreativt reservat. Kunstens lærer børn og unge evnen til at være æstetisk fintfølende og evne til indlevelse; evner som er nødvendige, for at kunne begå sig og deltage i demokratiske samfund. Æstetiske fag har betydning, når man ønsker at tale om helhed. De kreative fag er blevet nedprioriteret. Det er vigtigt at sikre, at alle børn får kvalificerede møder med kunsten. Derfor skal kunstnerne involveres, da de er de levende bærere af den viden, de færdigheder, det engagement og den indsigt, der er brug for. Via kunstnerne får børn og unge også et autentisk indblik i den kunstneriske proces. Kunstnere er en kæmpe ressource for børn og unge i relation til deres møde med kunsten og kulturen. Drømmens nødvendighed er større end noget nyttebehov. Barnett Newman, citeret af Rune Gade på konferencen Opfordring til kulturministeren: Den nuværende Huskunstnerordning kører til og med Det bør sikre at ordningen videreføres. I forbindelse med ønsket om, at styrke samspillet mellem kunsten og folkeskolen samt talentudvikling, kan der med fordel ses på erfaringer fra: - MGK (Musikalsk GrundKursus) og BGK (Billedkunstnerisk GrundKursus, forsøgsordning ). - Kulturpakke- initiativet. Der er opsamlet erfaringer fra kommuner, hvor vifter af forskellige kulturaktiviteter tilbydes skolerne. Medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg Marlene Carmels oplæg Generelt: KL bakker op om en mere aktiv og motiverende skole, hvor alle børn udfordres og bliver dygtige. Kunst og kultur har altid haft en plads i folkeskolen. Samarbejder mellem folkeskoler og kulturskoler er en god idé, som kan inspirere til innovative kompetencer. Eleverne får redskaber til nytænkning, når de arbejder uden et givent facit. Man skal lære at tænke nyt. Kunsten skal også have en plads i daginstitutioner. Hvor der er pres skabes folkedans Thomas Poulsen Samarbejdsmuligheder mellem skoler og kulturinstitutioner skal nytænkes. MC fremhæver et eksempel fra Helsingør Kommune, hvor der er etableret samarbejde på 3. og 8. klassetrin, med det formål at inddrage kunsten i projektopgaver. MC opfordrer alle kommuner til at gå i dialog med de lokale kulturinstitutioner. Sådan integrerer vi kunst og skole Fælles oplæg v. Jørn Steffensen, musikskoleleder i Horsens og Birte Rasmussen, skoleleder i Horsens JS: I Horsens har samarbejdet mellem musikskolen og skolerne eksisteret i 12 år Musik for Alle. Målet med samarbejdet er, at eleverne selv skal spille og synge. Denne evne er desuden en forudsætning for, at børn kvalificeret 6

7 kan møde professionelle kunstnere fordi de kender kunsten. Samarbejdet kom i stand fordi musikskolelederen opdagede, at nogle bestemte skoler i kommunen ingen elever havde på musikskolen. Hvordan laves rammerne for samarbejdet? Samarbejdet kan til tider være svært, men når det lykkes, er det fantastisk. Nøglen til godt samarbejde er samarbejdet mellem den enkelte lærer og musikskolelærer. Det vil sige, der skal indgås et reelt samarbejde i de obligatoriske musiktimer kaldet kompagnon-undervisning. I Horsens foregår dette samarbejde fra 0. til og med 5. klassetrin. Varigheden betyder, at børn og lærere kommer til at kende hinanden godt. Fra kompagnon-undervisningen udspringer et alsidigt, lokalt musikmiljø. Vigtig viden til det videre arbejde: - DPU har lavet et forskningsprojekt om samarbejdet. - Børnekulturens Netværk kommer snart med en rapport, hvor der er opsamlet erfaringer fra samarbejdet mellem kulturskoler og folkeskoler. Forestil jer at al historieundervisning fra nu af kun blev fortalt igennem musikundervisning Thomas Poulsen BR: Med partnerskabet opnår vores skole et musikalsk fællesskab på højt niveau, og vores børn får en dybere forståelse for kunsten. Vigtigt er, at alle er med, uanset social baggrund. De skoler, hvis elever tidligere ikke var repræsenteret på musikskolen, var socialt belastede skoler. Styrkelsen af musikken på skolen, har betydet større fokus på fællesskaber. Musikken kan derfor være med til at bryde den negative sociale arv - ikke alene - men i et samarbejde med andre indsatser. I Horsens har skolen også etableret samarbejde med daginstitutionerne om et stort fælles musikarrangement. Det har betydet en fordobling af børn, der bliver indskrevet på skolen (fra 32 til 65 indskrevne elever). Denne udvikling tilskrives musik-samarbejdet. Tilsvarende er der etableret samarbejde om idræt. Generelt: Kunst, musik og idræt kan betyde noget for elevernes læringsniveau generelt, blandt andet fordi skolen bliver mere attraktiv, dvs. får flere indskrevne børn og dermed flere ressourcestærke børn. Samarbejdet har således løftet fagligheden for hele vores udskoling. Kulturpakker til folkeskolen Leder af Teatercentrum Henrik Køhlers oplæg HK fortalte om ordningen Kulturpakker, som er et samarbejde mellem Dansehallerne, Teatercentrum og Levende Musik i Skolen, som alle tre er nationale kompetencecentre. Kulturpakke-ordningen har til formål at formidle dans, teater og musik i folkeskolen. Ordningen er en stor succes som kommunerne er glade for. Kulturpakke- ordningen er inspireret af en lignende ordning i Norge, som Norge bruger 200 mio. kr. om året på. Kulturpakkerne tilbydes kommunerne i en form, så de er lige til at gå til. Det vil blandt andet sige, at prisen pr. elev skal være synlig for kommunerne. En del af ordningen er, at der laves workshops og andre former for samarbejde med lærerne. Samarbejdet med lærerne er meget vigtigt. Generelt: Vi arbejder ud fra tanken om en vigtig fødekæde: Der skal være kunst for børn, med børn og af børn. Vi skal lære børn at udtrykke sig og derfor skal de gives nogle indtryk. Vi skal opdrage børn til at være kulturbrugere. 7

8 Spørgsmål og debat fra salen Indledende indlæg fra kunstner Thomas Poulsen. - Hvordan kan vi sikre, at alle børn kan møde en kunstner fra Huskunstnerordningen? - Hvordan kan vi få forankret alle erfaringer fra Huskunstnerordningen? - Samarbejdet med lærerne er godt, men svært hvordan undgås det at kunstneren bliver en pauseklovn ude på skolerne? Kunst er en slags model af tvivl. Thomas Poulsen Rune Gade svarer: Man kunne lave en erfaringsbase fra de gode forløb, der har været under Huskunstnerordningen. Eller et styrket samarbejde med Kulturpakkerne, hvor erfaringer samles op. Rune Gade minder om, at Statens Kunstråd udfases med 2013 og bliver til Statens Kunstfond, som områderne arkitektur, design og kunsthåndværk bliver en del af. - Kan vi genindføre kravet om et kunstnerisk produkt i 9. klasses projektopgaven? - Kommer der et lignende arrangement, hvor der også er repræsentanter (lærere) fra folkeskolen? Mogens Jensen: Der kommer ikke en konference mere lige nu, men alle har, i forbindelse med denne konference, haft mulighed for at tilmelde sig. - Det er væsentligt at fortælle til Børne- og Undervisningsministeren, at samarbejdet mellem skoler og kunstnere ikke må ske, på bekostning af undervisningen i de praktisk-musiske fag. - Til Kulturministeren: Hvorfor er det kun musikskoler, der er lovpligtige for kommuner at have, hvorfor er det ikke også billedkunstskoler? - Er Kunstrådet opmærksom på, at kunstens kompetencer kan noget i relation til andre områder, f.eks. i det sociale arbejde? Rune Gade svarer: Ja, men dette aspekt er ikke i fokus hos os, da Kunstrådet er sat i verden for at styrke den professionelle kunst og æstetiske kvalitet, ikke for at se på de sekundære gevinster. Afrunding Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen afrundede og takkede for gode indlæg, idéer, synspunkter og spørgsmål fra spørgepanelet og salen: Vi har i dag lært, at der er tale om en helhedsskole, ikke en heldagsskole. Det handler om børnenes helhed, dvs. børn og unges udvikling og hverdag i en helhed. Derfor skal kunst og kultur være en del af helhedsskolen. Kunst har værdi i sig selv, men har den også en række gode sideeffekter på forskellige områder, så tager vi det med. Vi ønsker, at få nogle konkrete formuleringer om kunstens og kulturens rolle i skolen, med i den nye skolereform. Og at vi får tilsvarende mål og formuleringer, for kunstens og kulturens rolle i skolen, i de enkelte kommuner og på skolerne. Vi ønsker at Huskunstnerordningen skal bevares og udvikles. Vi ønsker en bred politisk aftale om skolereformen. Tak for i dag! 8

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

NYHEDSBREV. Juni 2012

NYHEDSBREV. Juni 2012 God sommer og hilsner fra et godt fællesmøde I dette sidste nyhedsbrev før sommeren vil vi gerne ønske jer alle en god sommer. Vi håber vejret vil vise sig fra sin bedste side, så vi alle kan få ladet

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Det er Kommunalbestyrelsens mål - gennem en aktiv kulturpolitik - at gøre Ballerup Kommune kendt for:

Det er Kommunalbestyrelsens mål - gennem en aktiv kulturpolitik - at gøre Ballerup Kommune kendt for: MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.38 Kulturel virksomhed Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Kulturbevillingen omfatter: Fællessekretariat på Lautrupgård. Musik

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015 01.12.14 Kultur- og udviklingsafdelingen 2014 Kultur- og fritidspolitikken 2013-2016 for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere