En undersøgelse af helhedsskolen. - Med fokus på de fysiske rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af helhedsskolen. - Med fokus på de fysiske rammer"

Transkript

1 En undersøgelse af helhedsskolen - Med fokus på de fysiske rammer

2 EN UNDERSØGELSE AF HELHEDSKOLEN - MED FOKUS PÅ DE FYSISKE RAMMER OG LÆRENS ROLLE ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Humanistisk Teknologisk Basisstudium 4. Semester Hus 14.1, gruppe 12B UDARBEJDET AF Sofie Feldthaus VEJLEDER Gry Worre Hallberg Antal anslag inklusiv mellemrum Antal normalsider 39,1 (2400 tegn pr. side) Antal sider i alt 51

3 RESUME Dette projekt er en undersøgelse af, hvilke krav en indførelse af regeringens udspil til en ny skolereform (helhedsskolen) vil stille til de fysiske rammer og lærens rolle i folkeskolen. Igennem en case viser jeg, hvordan de fysiske rammer bliver brugt på nuværende tidspunkt, samt hvilken adfærd de fremmer og hæmmer. Ligeledes undersøger jeg, hvilken rolle læreren har. Til at analysere de fysiske rammer på casen, bruger jeg teoretikeren Inge Mette Kirkeby og hendes analysemodel De fem rum, samt observationer og interviews. Til at blive klogere på lærens rolle i folkeskolen, bruger jeg Malou Juelskjærs begreb det discipinerende rum. Min undersøgelse viser, at den nuværende indretning af casen afspejler en klassisk skole med en tydelig funktionsopdeling mellem klasseværelser, faglokaler, fællesrum osv. At indretningen er så opdelt låser lokalernes funktion, således at det er begrænset, hvordan de kan tages i brug. I forhold til lærerens rolle oplever jeg, at mange af dem underviser efter røv-til-bænk principperne, selvom de er meget bevidste om, at børn lærer forskelligt. Dette fordi mange har den oplevelse, at god undervisning kræver ro i klassen. Denne opfattelse af hvad god undervisning vil sige, understøtter det nuværende klassiske klasseværelse i forhold til deres indretning. Her har læreren overblik over alle eleverne og kan på den måde kontrollere dem og sørge for, at der er ro så de lærer noget. Skal regeringens ønske om en helhedsskole med en afvekslende og sammenhængende skoledag realiseres, kræver det væsentlige indsatster både i forhold til brugen af de fysiske rammer og lærens rolle.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INTRODUKTION 1.1 Indledning 1.2 Problemfelt 1.3 Problemformulering Arbejdsspørgsmål 1.4 Afgrænsning 1.5 Dimensioner Videnskabsteori & metode Subjektivitet, teknologi & samfund 1.6 Min rolle som forsker 2.0 SKOLETYPOLOGI 3.0 PRÆSENTATION AF CASE 3.1 Udkast til en ny skolereform - Gør en god skole bedre 3.2 Beskrivelse af en folkeskole - Skole XX 4.0 METODE 4.1 Observationer 4.2 Interviews 4.3 Billedassociationsøvelse 4.4 Analysemodel 4.5 Refleksioner over metodevalg 5.0 TEORI 5.1 Inge Mette Kirkeby - De fem rum Det sociale rum Handlingens rum Det adfærdsregulerende rum Det betydningsbærende rum Det stemte rum 5.2 Malou Juelskjær - Det disciplinerende rum Disciplineringens rum

6 6.0 EMPIRI 6.1 Observationer 6.2 Interviews 6.3 Billedassociationsøvelse 7.0 ANALYSE 7.1 Det teknologiske perspektiv (Arkitekturperspektivet) Det sociale rum Handlingens rum Det adfærdsregulerende rum Det betydningsbærende rum Det stemte rum 7.2 Lærer-elev perspektivet (Bruger perspektivet) 7.3 Sammenfatning 8.0 KONKLUSION 9.0 LITTERATURLISTE 10.0 BILAG

7 INTRODUKTION Dette kapitel er en introduktion til projektet, hvad det omhandler, dets fokus og omdrejningspunkt. Første del af kapitlet indeholder en indledning efterfulgt af et problemfelt, en problemformulering samt arbejdsspørgsmål. Dernæst bliver projektets afgrænsninger præsenteret efterfulgt af en redegørelse for, at de valgte dimensioner opfyldes. Kapitlet afsluttes med et afsnit omhandlende min rolle som forsker. 1.1 INDLEDNING Dette projekt har til formål at undersøge hvordan lærens rolle og de fysiske rammer i folkeskolen kan understøtte visionerne i regeringens udkast til en ny skolereform Gør en god skole bedre (helhedsskolen). Jeg ønsker i projektet at undersøge, hvordan det vil være muligt at understøtte visionerne i helhedskolen gennem en ændret udnyttelse af de fysiske rammer i folkeskolen, og samtidig undersøge og belyse lærens rolle i forhold til samme. Jeg tager udgangspunkt i en specifik case, nærmere Skole XX. Jeg vil her foretage nogle undersøgelser af den nuværende brug af de eksisterende lokaler og lærens rolle, hvorefter jeg vil identificere nogle indsatser der kan foretages for at understøtte visionerne i helhedsskolen. Dette projekt er skrevet med udgangspunkt i mit arbejde som trainee hos Virksomhed YY. Hos virksomheden laver jeg registreringer af hvor meget og hvor ofte, de enkelte rum udnyttes hos kunden, og analyserer de indsamlede data med henblik på at identificere uudnyttede ressourcer og potentialer. Casen jeg arbejder med i dette projekt er en virksomhedscase, som jeg har arbejdet med igennem Virksomhed YY, og derfor er noget af empirien brugt i dette projekt, indsamlet som en del af mit studiejob. Dog har jeg selvstændigt suppleret med både teori og egen empiri i forbindelse med dette semesterprojekt. Jeg vil i projektet gøre det tydeligt, hvad jeg har bygget oven på Virksomhed YYs arbejde med virksomhedscasen. 1.2 PROBLEMFELT Næsten halvdelen af landets folkeskoler er fra 1950 og 60 erne (Kronik danske kommuner 2012). Dette betyder, at mange af de danske skolebyggerier er nedslidte og brugte og ser ud som de gjorde for 50 år siden erne var en periode, hvor der var fokus på det modernistiske ideal om funktionsopdeling, hvilket afspejles i mange af skolebyggerierne fra dengang. I disse bygninger er der en klar opdeling mellem klasseværelser, faglokaler, gymnastiksal, personalerum og fællesrum, og indretningen har fokus på den praktiske afvikling af undervisningen (Steinø et al. 2003:12). Siden erne er der sket meget i vores samfund og der stilles i dag andre krav til eleverne, og samtidig efterspørger arbejdsmarkedet andre kvalifikationer og kompetencer end blot for en generation siden (Gitz-Johansen et al. 2001:8). Dette betyder, at undervisningen, såvel som dagligdagen, i den danske folkeskole i stigende grad organiseres på nye måder. Regeringens udspil til en ny skolereform hedder Gør en god skole bedre og den understreger de nye og ændrede krav der stilles til eleverne fra samfundet og regeringens side. De danske elever skal blive bedre i skolen. Dette skal blandt andet ske ved, at eleverne skal have længere og mere sammenhængende skoledage, og så skal der indføres aktivitetstimer ; Timerne [aktivitetstimerne] er en del af skoledagen og skal hjælpe til et fagligt løft blandt andet gennem lektiehjælp, praktiske projektforløb, leg, bevægelse og fokus på elevernes alsidige udvikling såsom elevmægling eller udviklingssamtaler (Folkeskolen.dk). At kravene til undervisningen og eleverne har ændret sig siden erne betyder, at der således også stilles nye krav til de fysiske rammer. Hvor skolebyggerierne førhen var præget af en vis stramhed og nøgternhed med en klar opdeling af de forskellige rum og deres funktion,

8 02 fokuseres der i mange af de nye skolebyggerier i dag på udviklingen i pædagogikken, hvor undervisningen stiller højere krav om fleksible miljøer for at kunne imødekomme de forskellige læringsstile, der er at finde hos eleverne (Kural et al. 2010:5). Samtidig med at der stilles andre krav til undervisningen og eleverne, og derved også de fysiske rammer, end der gjorde i erne, udgør demografien en anden stor udfordring for de eksisterende skoler; de større byer får flere tilflyttere. I København kommer der fx omkring 1000 tilflyttere hver eneste måned (Danmarks Statistik 2007). De beboere der er bosat i byerne, og førhen flyttede uden for byerne når børnene kom, vælger i stigende grad at blive boende i byen. Dette betyder, at mange af byskolerne får flere elever. De skal således kunne rumme flere elever, og presset på disse skolers kapacitet bliver derfor større. I Udkantsdanmark er billedet et andet. Her flytter flere og flere familier fra de små byer, hvilket betyder, at stadig flere klasselokaler står halvtomme. Derfor er nedlægninger og sammenlægninger en del af det nye skolelandskab (Kronik danske kommuner 2012). Sammenlægningerne betyder, at de skoler der holdes åbne får nye elever til og skal derfor kunne have plads til disse. ( ) er der i øjeblikket næppe en dansk kommune, der ikke går med byggeplaner for deres skoler det være sig nybyggeri eller ombygning eller en kombination heraf, for mange eksisterende skoler kan ikke rumme de nye store årgange og bærer desuden ofte præg af mange års brug (Gitz-Johansen et al. 2001:8) Vi har i Danmark godt grundskoler i folkeskolen (Statistik om folkeskolen 2012). Som demonstreret ovenover, stilles der i dag andre krav til mange af disse folkeskoler, samtidig med at adskillige af dem skal kunne rumme flere elever. Jeg undrer mig over, at mange kommuner vælger primært at løse disse udfordringer ved at bygge nyt, når så mange børn også i fremtiden vil gå i en skole, der er bygget for år siden. Så hvorfor ikke tage udgangspunkt i de grundskoler der allerede eksisterer, og se hvordan udfordringerne kan løses i de eksisterende fysiske rammer? Især i en tid hvor der er økonomisk smalhals og pengene de fleste steder ikke er til at bygge nyt og bygge til. Skole XX er en af mange skoler der står med udfordringer som pladsmangel, klasselokaler med fastlåste funktioner og en skole som samtidig skal leve op til de nye krav til eleverne og undervisningen. Disse problemstillinger ligner dem som hovedparten af de danske folkeskoler sidder med, og som har ført mig frem til min problemformulering. 1.3 PROBLEMFORMULERING Hvilke nye krav vil en indførelse af regeringens udkast til en ny skolereform (helhedsskolen) stille til lærens rolle og brugen af de fysiske rammer i folkeskolen? ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad er lærens rolle på Skole XX i dag? Hvordan bliver de eksisterende fysiske rammer på Skole XX brugt i dag? Hvad omhandler regeringens udkast til en ny skolereform? Hvad vil en gennemførelse af den nye skolereform stille af ændrede krav til lærernes adfærd og måde at arbejde på, på Skole XX? Hvad vil en gennemførelse af den nye skolereform stille af ændrede krav til de fysiske rammer på Skole XX?

9 AFGRÆNSNING Jeg har valgt alene at fokusere på regeringens forslag i relation til de indsatser, der skal ske på Skole XX i forhold til lærernes rolle og ændringer i de fysiske rammer. Jeg har således udeladt betragtninger om, hvilken rolle kommunerne, forvaltningen, staten og organisationerne har i forhold til at løfte opgaven med at realisere visionerne i regeringens udspil. Jeg har endvidere valgt også at udelade forældrene og skolebestyrelsernes rolle i denne opgave. 1.5 DIMENSIONER Udover den obligatoriske dimension videnskabsteori & metode, inddrager jeg dimensionen subjektivitet, teknologi & samfund. Følgende afsnit indeholder en argumentation for, at jeg opfylder begge dimensioner VIDENSKABSTEORI & METODE Den obligatoriske dimension for 4. semester er videnskabsteori & Metode. Denne dimension opfyldes i projektet ved at tage stilling til forskningen gennem refleksion og overvejelse af forholdet mellem teori, genstandsfelt og problemformuleringen, som udgør hvordan undersøgelsen struktureres og udføres. Jeg vil benytte fremgangsmåden videnskabsteori som refleksion (Olsen et al. 2009:148), hvor jeg i rapporten løbende reflekterer over gyldigheden og relevansen af de metoder og valg og fravalg, der træffes i projekt SUBJEKTIVITET, TEKNOLOGI & SAMFUND Dimensionen fokuserer på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund. Jeg vil bruge dimensionen til at belyse relationen mellem de fysiske rammer, som i denne forbindelse forstås som teknologier, og den menneskelige adfærd der udspiller sig heri. Inge Mette Kirkebys analysemode de fem rum, vil blive brugt til at analysere hvilken adfærd de fysiske rammer på Skole XX på nuværende tidspunkt ligger op til. Derudover vil jeg bruge Malou Juelskjær brug af begrebet det disciplinerende rum til at kortlægge lærens rolle, og hvordan denne kommer til udtryk i de fysiske rammer. Da projektet rummer en grundlæggende forståelse og efterfølgende analyse af, hvordan relationen mellem mennesker og teknologier indbyrdes påvirker hinanden, ser jeg derfor dimensionen som opfyldt. 1.6 MIN ROLLE SOM FORSKER Dette projekt udspringer sig af, at jeg i Virksomhed YY arbejder på en sag med Skole XX. Dette projekt griber mig og vækker min nysgerrighed, og jeg vælger efterfølgende at tage afsats i denne virksomhedscase i mit semesterprojekt på RUC, hvor jeg bygger ovenpå og supplere det arbejde, jeg foretager i forbindelse med Virksomhed YY. At casen tager udgangspunkt i en virksomhedcase, har givet mig nogle udfordringer i forhold til min rolle som forsker. Jeg er blevet pålagt nogle metoder af Virksomhed YY, som derfor har haft indflydelse på måden jeg har indsamlet empiri på. Endvidere har virksomhedens værdier og holdninger til dels påvirket mig igennem min tid som trainee hos dem, hvilket kan resultere i, at jeg måske mindre kritisk til- og fravælger metoder og teori. I forhold til min rolle som forsker har jeg, på baggrund af dette, ladet mig inspirere af aktionsforskningen. I perioden fra 1924 til 1933 arbejdede Elton Mayos og hans forskerhold på et projekt der omhandlede, hvordan man kunne forbedre arbejdsniveauet på fabrikken, Hawthrone Works. Til at forbedre arbejdsniveauet på fabrikken, undersøgte forskerholdet effekten af ændret belysning. Det viste sig dog, at både når de skruede op, og når de skruede ned for belysningen, så steg produktionen. Ud fra dette forsøg kunne udledes, at deres status som forskere og tilstedeværelse, påvirkede arbejderne på fabrikken(tofteng et al. 2012:361).

10 04 Hawthorne-effekten er således blevet et særligt begreb, som adresserer en social dynamik mellem forsker og felt ved at påpege, at den opmærksomhed, feltet tildeles i forbindelse med et eksperiment, har en indflydelse på eksperimentets resultater (Tofteng et al. 2012: 361). Jeg bruger som sagt kun aktionsforskning som inspirationskilde og forståelsesramme i forhold til min rolle som forsker, og den måde jeg interagerer med feltet på. Jeg indsamler og behandler således min empiri og teori med den opfattelse, at den måde jeg fortolker den indsamlede empiri på, og den måde jeg bruger teorierne på, er påvirket af min baggrund og mine værdier. Jeg er derfor bevidst om, at jeg i min undersøgelse ikke kan tage helt afstand fra mit arbejde og min rolle i Virksomhed YY. Ydermere er jeg bevidst om, at jeg påvirker både lærerne og eleverne på Skole XX, når jeg foretager observationer, interviews og billedasscociationsøvelser. Ligeledes påvirker de mig, i forhold til hvordan de vælger at agerer, samt hvilke ting de vælger at fortælle mig, og hvad de vælger og holde for dem selv. Dette forsøg startede aktionsforskningstraditionen, hvor forskeren ikke længere skulle ses som en neutral observatør, men snarere tage en aktiv del i samt acceptere, at feltet og aktørerne heri påvirker forskeren og resultaterne af forskningen (Tofteng et al. 2012: 360). Udover at man som forsker skal være bevidst om, at ens tilstedeværelse påvirker feltet og omvendt, så; (...) afviser [aktionsforskningen], at der findes en objektiv værdifri tilgang til videnskabelse (Tofteng et al. 2012:367). Videnskaben kan altså ikke være objektiv og værdifri, da forskeren selv er en del af verden og måske en del af feltet (ibid).

11 Skoletypologi Jeg vil i dette afsnit lave en kort beskrivelse af hvilke skoletypologier, vi har i Danmark. Dette for at præsentere læseren for noget baggrundsviden omhandlende, hvordan skolebyggerierne over tid har ændret sig for at tilpasse sig udviklingen i det danske samfund og i de danske skoler. det gennemgående for de fleste af disse byggerier er, at de som arkitektur er opbygget med en høj grad af rumlig fleksibilitet (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). I 1993 bliver en ny folkeskolelov vedtaget. En lov der omhandler, at skolerne skal elev- og undervisningsdifferentiere og siden da, har skolen været forpligtet til at tage højde for det enkelte barn og dets optimale forudsætninger for læring (dcum.dk). Denne skolelov kommer til udtryk i mange af de nyere skolebyggerier med netop fleksible rum, så den enkelte elev har mulighed for at sidde i det læringslandskab der passer dennes læringsstil bedst (dcum.dk) Etageskole En typisk etageskole består af en bygning med ca. 3-4 etager, hvor indgang sker via en centralt placeret hovedindgang, hvorfra en trappe fører til de forskellige etager. Hver etage består typisk af en lang gang, hvorfra klasselokaler og faglokaler ligger som celler efter hinanden. Udearealerne består ofte af et asfalteret område. (Kilde: Modelprogram for folkeskoler 2010) Der findes mange forskellige skolebyggerier i Danmark, men overordnede kan de opdeles i tre forskellige bygningstyper med hver deres karaktertræk. Etagebygning er betegnelsen for de ældre byskoler, typisk fra slutningen af 1800-tallet. De udgør omtrent en tredjedel af daske skoler i dag. Den funktionsopdelte skole udgør også omtrent en tredjedel af danske skoler. Disse blev især opført fra 1950 erne og fremefter. Siden 1970 erne er der blevet eksperimentet mere med skolebyggerier, men Arkitekturen understøtter både datidens lærings- og ledelsesprincip, hvor lærere fra et forhøjet podie fyldte viden på stillesiddende elever, og behovet for at kunne bygge mest muligt på et ofte temmelig begrænset areal (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). Funktionsopdelt skole De mange skoler der blev bygget i 1960 erne er typisk kendetegnet ved, at byggeriet hade form som en kam, hvor hver tak blev til-

12 06 delt en særlig funktion, så klasserum, faglokaler og personalerum fik hver sin tak. Fællesarealerne i disse byggerier blev også større fra etageskolen. Den funktionsopdelte skole er ofte i et plan, men huser mange elever derfor strækker arealet sig over et stort geografisk område. Kamskolerne blev typisk opført i nyanlagte boligområder i byernes udkanter. Disse har derfor ofte plads til store udearealer til leg, sport og andet. Endvidere er den rumfleksible skole et bud på, hvordan man kan rumme en vekslen i arbejdsformer mellem fx klasseundervisning, holdundervisning, enearbejde, gruppearbejde, projektarbejde på tværs af klasser osv. (ibid). Det er altså en skole der prøver at imødekomme kravet om undervisningsdifferentiering. Kamskolerne er udtryk for en rationel arkitektur, hvor hver funktion tildeles sin plads. Med den flade struktur udtrykker arkitekturen samtidig en tanke om, at elever og lærere er ligeværdige (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). Rumfleksibel skole Den rumfleksible skole ersamlebetegnelse for de nyere skolebyggerier. Her er skolen som regel inddelt i hjemmeområder, hvor disse typisk huser flere klasser og klassetrin, inventar der kan flyttes og etablere forskellige typer af mindre rumligheder. Den rumfleksible skole er et arkitektonisk svar på pædagogiske og ledelsesmæssige strømninger om, at læring bør foregå i samarbejde mellem elever, lærere og andre aktører (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). (Alle illustrationer er i dette kapitet hentet fra: Modelprogram for folkeskoler 2010)

13 Præsentation af case Dette kapitel startes med en kort præsentation af regeringens udkast til en ny skolereform Gør en god skole bedre. I denne præsentationen vil intentionerne i helhedsskolen fremhæves og afslutningsvis præsenteres Skole XX. 3.1 UDKAST TIL EN NY SKOLE- REFORM, GØR EN GOD SKOLE BEDRE I regeringens udspil til en ny skolereform Gør en god skole bedre præsenteres et ambitiøst bud på, hvordan folkeskolen skal gennemgå et løft, så eleverne bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien (socialdemokraterne.dk). Det er regeringens vision, at vi skal have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. En folkeskole, der giver børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet (Uvm. dk:7). Der er tre mål i regeringens udspil til en ny skolereform. Disse lyder; Folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (Uvm.dk:11) Der er bred enighed om målene både blandt interessenterne og politikerne, så det de sidder og diskuterer inde på Christiansborg i skrivende stund, er hvorledes disse mål indfries (Bilag 1). Den nuværende regerings bud på hvordan målene indfries er kortet ned til tre punkter, som er hovedpunkterne i den nye skolereform. De tre hovedpunkter er; 1) En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter (Uvm. dk:13) 2) Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning (ibid) 3) Klare mål med folkeskolens udvikling og mere lokal frihed (ibid) Igennem disse tre punkter vil folkeskolen opnå et løft, (...) hvor vi ikke blot gør lidt mere af det samme, men også gør tingene på en ny og bedre måde (Uvm.dk:11). Jeg vil i min opgave fokusere på punkt 1: en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Dette fordi jeg har valgt at afgrænse mig til kun at fokusere på de fysiske rammer i folkeskolen og lærens rolle, og ikke efteruddannelse og kommunens frihed i forhold til de enkelte folkeskoler. En sammenhængende og aktiv skoledag betyder, at børnehaveklassen til 3. klasse får en udvidet skoleuge på 30 timer, 4. til 6. klasse får en skoleuge på 35 timer og 7. til 9. klasse får en skoleuge på 37 timer (Uvm.dk:13). Den udvidet skoledag med flere timer skal bruges til mere og bedre undervisning og til nye aktivitetstimer, der skal gøre skoledagen mere spændende og afvekslende (ibid). Hvor eleverne nu tager i fritidsordninger eller klubtil-

14 08 bud, når de har fri, fremgår det i regeringens udspil til en ny skolereform, at eleverne skal tilbringe færre timer i disse fritidstilbud og derved opnå en mere sammenhængende skoledag; Det er et af hovedelementer i løftet af folkeskolen: Ved at flytte tid og aktiviteter fra fritidsordninger og klubtilbud over i skolen får børnene en mere sammenhængende og spændende skoledag (Uvm.dk:14) Ved at udvide skoledagen vil børnene modtage mere og bedre undervisning i dansk og i matematik samt i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik. Samtidig vil der blive indført aktivitetstimer. Aktivitetstimerne er timer, der ikke har karakter som de normale faglige undervisningstimer, men som supplerer undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel. De skal altså bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp og vil give børnene en mere afvekslende og spændende skoledag (Uvm.dk:13). Kombinationen af undervisning og aktiviteter skal fremme børnenes faglige udvikling (Uvm.dk:14). Samtidig vil eleverne få mere tid til fysisk bevægelse og motion i løbet af skoledagen, hvilket vil fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling og bidrage til større koncentration og mere ro i undervisningstimerne. Ydermere vil den mere aktive skoledag understøtte børnenes indlæring (ibid). Den mere sammenhængende skoledag vil også give eleverne flere timer til at arbejde med fælles projekter og temaer. Dette er til gavn for deres evne til at samarbejde med andre og vil give dem sociale kompetencer, de skal bruge senere i voksenlivet (ibid). Samtidig står der i regeringens udspil til en ny skolereform, at der skal være mere anvendelse af it og digitale læringsformer, at der skal være øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser, og at der skal være mere inklusion det skal være en folkeskole med plads til alle (Uvm.dk:13). Ifølge udkastet til en ny skolereform, så vil den længere sammenhængende dag; ( ) skabe bedre rammer for, at skolerne kan tilrettelægge skoledagen, så den udfordrer både fagligt stærke og svage elever og elever med særlige vanskeligheder (Uvm.dk:38). Kilde: Uvm.dk:20 Kilde: Uvm.dk:20 Ovenstående illustrering viser timetallet i den sammenhængende skoledag inklusiv pauser. Det samlede timetal er i figuren opdelt mellem nuværende vejledende timetal, ekstra undervisningstimer og de nye aktivitetstimer. For kort at opsummere, så har regeringen en vision om, at folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater, samt at tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse visioner skal blandt andet indfries igennem en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter.

15 BESKRIVELSE AF EN FOL- KESKOLE SKOLE XX Skole XX har i dag 571 elever og beskæftiger ca. 55 personer, hvoraf ca. 50 er lærere eller pædagoger. På skolen er der klassetrin fra 0. til 9. klasse. 0. til 6. klasse består af 2 spor, hvorimod 7. til 9. klasse består af 3 eller 4 spor. Skolen har haft sin nuværende beliggenhed siden 1912, hvor den ældste del af skolen blev bygget. Denne bygning indeholder i dag specialundervisning, edb-lokale, hjemkundskab og klasseværelser for 5. og 6. årgang. I 1930 blev skolen udvidet med en gymnastiksal og nogle få klasseværelser. I 1942 bygges en tre etages bygning indeholdende klasseværelser. På siderne af denne tilbygges i 1956 og 58 to fløje med klasseværelser. Denne fløj bliver i dag benyttet af 7. til 9. årgang. Denne fløj ligner en typisk etageskole (Se afsnit 2.0, Skoletypologier). I 1967 bliver østfløjen bygget, som indeholder gymnastiksal, aula, musiklokaler, metalsjøjd, edb-lokale og klasseværelser, som i dag bliver brugt af eleverne fra 2. til 4. Klasse. Denne tilbygning ligner en typisk funktionsopdelt skole. I 1972 bliver der bygget to parcelhuse, der skal huse 1. klasserne og de nyetablerede børnehaveklasser. Det var meningen, de senere skulle sælges som parcelhuse, men indeholder stadig børnehaveklasse og 1. klasser. I 1976 bliver en ny administrationsfløj bygget, så østfløjen forbindes med vestfløjen. Administationsfløjen indeholder skolens kontorer, lærerværelse, lægeværelse, mødelokaler og elevernes kantine. Også denne tilbygning minder om den funktionsopdelte skole (Se afsnit 2.0, Skoletypologier). I 2001 og 2004 bygges en ny fløj med faglokaler. Her samles fysik, natur/teknik, billedkunst, håndarbejde, edb-lokale og skolens bibliotek. Disse lokaler er moderne og i godt stand (Bilag 2) og frem til slut 70 erne, ligner en typiske kamskole i et plan, mange knopskydninger og funktionsopdelte rum. Kamskolen er den dominerende byggestil på Skole XX, vil jeg mene. Skole XX råder over ganske mange m2 udeareal med en klassisk asfalteret skolegård, en stor boldbane, små grønne områder og forskellige lege/klatreinstallationer. Kilde til illustration: Virksomhed YY Som ovenover illustrerer, så blev Skole XX s første bygninger opført, da etageskolen var populær, hvilket disse bærer præg af. De bygninger der kom til mellem Egen kilde til billeder

16 10

17 metode I dette kapitel præsenteres metoder brugt til indsamling af empiri; observationer, interviews og en billedassociationsøvelse, samt hvordan disse foretages. Endvidere vil der sidst i kapitlet blive reflekteret over metodevalg. Derudover vil jeg redegøre for analysemetoderne benyttet i dette projekt. 4.1 OBSERVATIONER For at kunne besvare problemformuleringen vil jeg undersøge hvordan de eksisterende fysiske rammer bruges i folkeskolen, nærmere Skole XX til dette benytter jeg observationer. Observation er en kvalitativ metode, hvor forskeren forsøger at beskrive virkeligheden uden at lade forskningen påvirke den (Olsen et al. 2009:233). Der er flere forskellige observationsmåder der groft sagt kan opdeles i to kategorier: direkte observation og deltagerobservation. I bogen Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen bliver direkte observation beskrevet ved; at man forsøger at være fluen på væggen eller bag spejlglasvinduet (Olsen et al. 2009:319). Deltagerobservation går ud på, at man iagttager sociale fænomener, hvor man kan tale med dem, der observeres (ibid). De første observationer på Skole XX, foretager jeg som del af mit arbejde som trainee hos Virksomhed YY. På dette tidspunkt har jeg hverken kendskab til Inge Mette Kirkeby eller Malou Juelskjær (læs teoriafsnit 5.0), som danner vidensgrundlag for dette projekt. Jeg er derfor fokuseret på undersøgelsens hovedemne at kortlægge hvor meget de enkelte lokaler bliver brugt med henblik på at identificere uudnyttede ressourcer og potentialer. Under de første observationer på Skole XX påtager jeg rollen som direkte observatør, idet jeg undlader at delt- age aktivt i skoledagen og kun i et begrænset omfang henvender mig til børnene og de voksne på Skole XX. Dette fordi jeg i langt højere grad er optaget af, hvorledes de fysiske rammer bliver udnyttet, end den adfærd der udspiller sig heri. Alle på Skole XX er dog klar over min tilstedeværelse og min foretagen. Jeg mener denne observationsmetode har relevans for besvarelsen af problemformuleringen, da jeg får et godt indblik i, hvorledes de eksisterende fysiske rammer bliver brugt på Skole XX. Lokaleobservationerne foregår på den måde, at hvert lokale observeres 3 gange om dagen, morgen, middag og eftermiddag hen over 3 dage. Nedenstående illustration viser hvilke dage samt hvilke tidspunkter observationerne finder sted. Kilde: Virksomhed YY Observationerne foregår på den måde, at jeg går rundt på hele skolen i ovenstående tidsrum og noterer, hvor mange personer der ca. befinder sig i de enkelte rum, og om der er tale om undervisning, SFO eller anden aktivitet. Anden aktivitet kan fx være børn der sidder og spiller computerspil, eller en medarbejder der sidder på kontoret. Rum som toiletter, omklædningsrum og depoter indgår ikke i observationerne. Anden gang jeg foretager observationer på Skole XX, er det i forbindelse med dette projekt og ikke med udgangspunkt i Virksomhed YY. Jeg er på dette tidspunkt blevet introduceret til det teoretiske vidensgrundlag der benyttes i dette projekt. Jeg påtager mig her rollen som den deltagende observatør, hvor jeg i højere grad inter-

18 12 agere med både børn og voksne på Skole XX, for at få et indblik i den adfærd der udspiller sig. Jeg mener denne metode har relevans for projektet i forhold til at kortlægge lærens rolle i Skole XX, og til at supplere de observationer jeg foretog mig første gang på skolen. Datamaterialet præsenteres i empiriafsnittet (se afsnit 6.0) og vil danne grundlag for en analyse af, hvordan rummene bliver brugt på nuværende tidspunkt på Skole XX, samt hvilken rolle læren har. 4.2 INTERVIEWS Interview er en kvalitativ metode, hvis formål er at indsamle relevant og detaljeret information og data. Den forsøger således; (...) at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale et al. 2009:17). Interviews kan foretages på flere måder og de kan oftes inddeles i tre kategorier: strukturerede, semistrukturerede og åbne interviews. Jeg vil i dette projekt benytte mig af semistrukturerede interviews. Det semistrukturerede interview er en kombination af det åbne og det strukturerede interview, og er god til interviews af flere personer omhandlende det samme emne. Dette fordi intervieweren på forhånd har udarbejdet en spørgeramme, der skal sikrer, at der indhentes information om de samme emner fra de forskellige informanter. Interviewene bliver derved nemmere at sammenligne og bearbejde i analysen. Spørgsmålene i spørgerammen bør formuleres åbent og konkret, så den interviewede ikke blot har mulighed for at svare ja eller nej. Interviewformen åbner samtidig muligheden for uddybende svar, da intervieweren har mulighed for at spørge yderligere ind. Rækkefølgen af spørgsmålene, hvor meget der skal spørges ind til hvert enkelt spørgsmål osv. er således op til den enkelte interviewer. Det er som interviewer vigtigt at nøje overveje hvem man gerne vil interviewe og formålet med interviewet. Endvidere er det nødvendigt at tage stilling til det output, der kommer ud af interviewet og hvordan dette skal behandles (Quinn 2001). Jeg foretager på Skole XX, uafhængigt af Virksomhed YY, interviews af 3 lærere og 3 elever. På dette tidspunkt har jeg valgt det teoretiske vidensgrundlag for projektet. De interviewede består af en kvindelig lærer og elev fra 1. Klasse, en kvindelig lærer og dreng fra 2. klasse, og en kvindelig lærer og elev fra 7. Klasse. De interviewede bliver udvalgt af skolelederen på Skole XX, så det er uden for min indflydelsessfære, hvem der deltager. Jeg efterspørger at få lov at interviewe en lærer og elev fra indskoling, en lærer og elev fra mellemtrin og en lærer og elev fra udskoling, for at få en bred skare af brugerne. Dette er desværre ikke muligt. Jeg udarbejder på forhånd en spørgeramme for interviewene, så jeg sikrer, at jeg spørger de interviewede om de samme emner. Spørgerammen til eleverne og lærerne er ikke den samme, og kan findes i henholdsvis bilag 3 og 4. Interviewene foregår på den måde, at jeg tager de deltagende til side en og en og uformelt stiller dem nogle spørgsmål omhandlende både de fysiske rammer, undervisningen, deres adfærd, rolle mm. Interviewene tager mellem 8 og 22 min. Jeg vælger at foretage interviewene, for at supplere mine observationer. Som Larsen og Meged udtaler, så kan; (...) observationer ( ) kun beskrive adfærd og ikke mening, da forskeren forbliver uden for interaktionen og ikke kender eller mestrer spillet på sin egen krop (Larsen 2012: ).

19 BILLED- ASSOCIATIONSØVELSE Associationsøvelser kan foregå på mange forskellige måder, dog handler det om at skulle associere A med B. Dette kunne fx være at associere farven rød med noget andet. Måden denne billedassociationsøvelse foregår på er ved, at nogle repræsentanter fra skoleledelsen, lærerne og pædagogerne fra Skole XX under workshoppen, afholdt af Signal Arkitekter, løbende bliver præsenteret for billeder, der illustrerer forskellige læringsmiljøer. Ud fra disse billeder skal de gruppevis besvare spørgsmålene; Hvad er din umiddelbare association, når du ser billedet?, Hvad synes du især er godt eller dårligt ved stedet? og Hvad kunne du forestille dig, man kunne supplere stedet på billedet med for at gøre det endnu bedre? Resultatet af denne øvelse vil blive præsenteret i empiriafsnittet 6.0 Jeg har valgt denne metode, for at få et indblik i hvilke læringsmiljøer lærerne foretrækker, hvilket jeg vil bruge til at prøve at forestå, hvad deres rolle er på Skole XX. 4.4 ANALYSEMETODE Til analyse af interviews vil jeg benytte mig af analysemetoderne meningskondensering og meningsfortolkning. Meningskondensering indebærer; (...) at de meninger, interviewpersonerne udtrykker, gives en kortere formulering (Kvale 2009:227). Dette vil sige, at lange udsagn sammenfattes til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres i få ord. Meningsfortolkning er det modsatte her uddybes udsagn sagt af den interviewede. I meningsfortolkning går; (...) fortolkeren ( ) ud over det, der direkte bliver sagt, og finder frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke fremtræder umiddelbart i en tekst (Kvale 2009:230). 4.5 REFLEKSIONER OVER METODEVALG I dette afsnit vil jeg reflektere over, hvilke metoder jeg har anvendt til at besvare problemformuleringen. I de observationer jeg foretog i forbindelse med Virksomhed YY, agerede jeg på sin vis direkte observatør. Aktionsforskningen mener ikke, at man kan lave observationer i felten uden at påvirke de observerede. Dette er jeg enig i. Alle på Skole XX var klar over min tilstedeværelse, og hvad formålet med observationerne var. Dette kan og har højest sandsynligt resulteret i, at brugerne af de fysiske rammer på Skole XX ændrede deres adfærd på grund af min tilstedeværelse. Jeg er dog klar over dette, og klar over at resultaterne af mine observationer derfor kan diskuteres - Kan jeg virkelig kortlægge, hvordan de fysiske rammer på nuværende tidspunkt bliver brugt på Skole XX ud fra mine observationer? Samtidig kan man diskutere, om de tre dage var nok til at kunne udlede et generelt billede af lokalebelægningen på Skole XX. Hvad med de klasser der var på lejrskole den uge? Eller den årgang der kørte anderledes forløb lige den uge? Men på den anden side så vil der nok altid være en klasse der er på udflugt, et klasseværelse der er i brug på en anden måde end normalt osv. Flere dages observationer af de fysiske rammer vil have resulteret i en højere grad af pålidelighed af den indsamlede data. Endvidere farvede mit studiejob hos Virksomhed YY højest sandsynligt også måden jeg observerede feltet på. Jeg er dog bevidst om, at det ikke er muligt at være helt objektiv som forsker.

20 14 I forhold til observationerne jeg foretog som den deltagende observatør, havde jeg, inden jeg gik ud i felten, et teoretisk grundlag for projektet. Min viden om Inge Mette Kirkebys teori om de fysiske rammer og Malous brug af begrebet det disciplinerende rum (se teoriafsnit XX), har helt sikkert spillet en rolle, i forhold til hvilke ting jeg kiggede efter, da jeg foretog observationerne samt hvordan, jeg har fortolket den indsamlet empiri. Det kan derfor igen diskuteres, om observationerne kan bruges til, at kortlægge hvad lærens rolle på Skole XX er. Samtidig kan man spille spørgsmålstegn ved, om jeg skulle have deltaget mere i dagligdagen på Skole XX, hvis jeg ville have haft et mere fyldestgørende billede af lærens rolle på Skole XX. Måske jeg skulle have deltaget i nogle undervisningstimer? Før jeg foretog interviewene på Skole XX, var jeg sat ind i teorierne, der bliver brugt i dette projekt. Dette kan have haft betydning for udformningen af mine spørgsmål, der kan have været for ledende. Samtidig kan brugeren have været af den opfattelse, at der var et rigtigt og et forkert svar, som de prøvede at gætte sig frem til. For at undgå dette, kunne man evt. supplere med fokusgruppeinterviews, hvor flere personer bliver interviewet på en gang og derved kan diskutere de forskellige spørgsmål med hinanden. Dette kan resultere i en mere flydende dialog, da forskerens rolle ikke er så tydelig i forhold til, hvis man sidder forsker overfor interviewede.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. 19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FRA SKOLETID TIL FRITID

FRA SKOLETID TIL FRITID Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 VORUP SKOLE 24. VORUP SKOLE Vorup Boulevard 33, 8900 Randers Vorup Skole er beliggende i den sydvestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASSENTOFT SKOLE 2. ASSENTOFTSKOLEN Skolevej 14, Assentoft, 8900 Randers Assentoftskolen er beliggende i udkanten af Assentoft øst for Randers by. Skolen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere