En undersøgelse af helhedsskolen. - Med fokus på de fysiske rammer

Transkript

1 En undersøgelse af helhedsskolen - Med fokus på de fysiske rammer

2 EN UNDERSØGELSE AF HELHEDSKOLEN - MED FOKUS PÅ DE FYSISKE RAMMER OG LÆRENS ROLLE ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Humanistisk Teknologisk Basisstudium 4. Semester Hus 14.1, gruppe 12B UDARBEJDET AF Sofie Feldthaus VEJLEDER Gry Worre Hallberg Antal anslag inklusiv mellemrum Antal normalsider 39,1 (2400 tegn pr. side) Antal sider i alt 51

3 RESUME Dette projekt er en undersøgelse af, hvilke krav en indførelse af regeringens udspil til en ny skolereform (helhedsskolen) vil stille til de fysiske rammer og lærens rolle i folkeskolen. Igennem en case viser jeg, hvordan de fysiske rammer bliver brugt på nuværende tidspunkt, samt hvilken adfærd de fremmer og hæmmer. Ligeledes undersøger jeg, hvilken rolle læreren har. Til at analysere de fysiske rammer på casen, bruger jeg teoretikeren Inge Mette Kirkeby og hendes analysemodel De fem rum, samt observationer og interviews. Til at blive klogere på lærens rolle i folkeskolen, bruger jeg Malou Juelskjærs begreb det discipinerende rum. Min undersøgelse viser, at den nuværende indretning af casen afspejler en klassisk skole med en tydelig funktionsopdeling mellem klasseværelser, faglokaler, fællesrum osv. At indretningen er så opdelt låser lokalernes funktion, således at det er begrænset, hvordan de kan tages i brug. I forhold til lærerens rolle oplever jeg, at mange af dem underviser efter røv-til-bænk principperne, selvom de er meget bevidste om, at børn lærer forskelligt. Dette fordi mange har den oplevelse, at god undervisning kræver ro i klassen. Denne opfattelse af hvad god undervisning vil sige, understøtter det nuværende klassiske klasseværelse i forhold til deres indretning. Her har læreren overblik over alle eleverne og kan på den måde kontrollere dem og sørge for, at der er ro så de lærer noget. Skal regeringens ønske om en helhedsskole med en afvekslende og sammenhængende skoledag realiseres, kræver det væsentlige indsatster både i forhold til brugen af de fysiske rammer og lærens rolle.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INTRODUKTION 1.1 Indledning 1.2 Problemfelt 1.3 Problemformulering Arbejdsspørgsmål 1.4 Afgrænsning 1.5 Dimensioner Videnskabsteori & metode Subjektivitet, teknologi & samfund 1.6 Min rolle som forsker 2.0 SKOLETYPOLOGI 3.0 PRÆSENTATION AF CASE 3.1 Udkast til en ny skolereform - Gør en god skole bedre 3.2 Beskrivelse af en folkeskole - Skole XX 4.0 METODE 4.1 Observationer 4.2 Interviews 4.3 Billedassociationsøvelse 4.4 Analysemodel 4.5 Refleksioner over metodevalg 5.0 TEORI 5.1 Inge Mette Kirkeby - De fem rum Det sociale rum Handlingens rum Det adfærdsregulerende rum Det betydningsbærende rum Det stemte rum 5.2 Malou Juelskjær - Det disciplinerende rum Disciplineringens rum

6 6.0 EMPIRI 6.1 Observationer 6.2 Interviews 6.3 Billedassociationsøvelse 7.0 ANALYSE 7.1 Det teknologiske perspektiv (Arkitekturperspektivet) Det sociale rum Handlingens rum Det adfærdsregulerende rum Det betydningsbærende rum Det stemte rum 7.2 Lærer-elev perspektivet (Bruger perspektivet) 7.3 Sammenfatning 8.0 KONKLUSION 9.0 LITTERATURLISTE 10.0 BILAG

7 INTRODUKTION Dette kapitel er en introduktion til projektet, hvad det omhandler, dets fokus og omdrejningspunkt. Første del af kapitlet indeholder en indledning efterfulgt af et problemfelt, en problemformulering samt arbejdsspørgsmål. Dernæst bliver projektets afgrænsninger præsenteret efterfulgt af en redegørelse for, at de valgte dimensioner opfyldes. Kapitlet afsluttes med et afsnit omhandlende min rolle som forsker. 1.1 INDLEDNING Dette projekt har til formål at undersøge hvordan lærens rolle og de fysiske rammer i folkeskolen kan understøtte visionerne i regeringens udkast til en ny skolereform Gør en god skole bedre (helhedsskolen). Jeg ønsker i projektet at undersøge, hvordan det vil være muligt at understøtte visionerne i helhedskolen gennem en ændret udnyttelse af de fysiske rammer i folkeskolen, og samtidig undersøge og belyse lærens rolle i forhold til samme. Jeg tager udgangspunkt i en specifik case, nærmere Skole XX. Jeg vil her foretage nogle undersøgelser af den nuværende brug af de eksisterende lokaler og lærens rolle, hvorefter jeg vil identificere nogle indsatser der kan foretages for at understøtte visionerne i helhedsskolen. Dette projekt er skrevet med udgangspunkt i mit arbejde som trainee hos Virksomhed YY. Hos virksomheden laver jeg registreringer af hvor meget og hvor ofte, de enkelte rum udnyttes hos kunden, og analyserer de indsamlede data med henblik på at identificere uudnyttede ressourcer og potentialer. Casen jeg arbejder med i dette projekt er en virksomhedscase, som jeg har arbejdet med igennem Virksomhed YY, og derfor er noget af empirien brugt i dette projekt, indsamlet som en del af mit studiejob. Dog har jeg selvstændigt suppleret med både teori og egen empiri i forbindelse med dette semesterprojekt. Jeg vil i projektet gøre det tydeligt, hvad jeg har bygget oven på Virksomhed YYs arbejde med virksomhedscasen. 1.2 PROBLEMFELT Næsten halvdelen af landets folkeskoler er fra 1950 og 60 erne (Kronik danske kommuner 2012). Dette betyder, at mange af de danske skolebyggerier er nedslidte og brugte og ser ud som de gjorde for 50 år siden erne var en periode, hvor der var fokus på det modernistiske ideal om funktionsopdeling, hvilket afspejles i mange af skolebyggerierne fra dengang. I disse bygninger er der en klar opdeling mellem klasseværelser, faglokaler, gymnastiksal, personalerum og fællesrum, og indretningen har fokus på den praktiske afvikling af undervisningen (Steinø et al. 2003:12). Siden erne er der sket meget i vores samfund og der stilles i dag andre krav til eleverne, og samtidig efterspørger arbejdsmarkedet andre kvalifikationer og kompetencer end blot for en generation siden (Gitz-Johansen et al. 2001:8). Dette betyder, at undervisningen, såvel som dagligdagen, i den danske folkeskole i stigende grad organiseres på nye måder. Regeringens udspil til en ny skolereform hedder Gør en god skole bedre og den understreger de nye og ændrede krav der stilles til eleverne fra samfundet og regeringens side. De danske elever skal blive bedre i skolen. Dette skal blandt andet ske ved, at eleverne skal have længere og mere sammenhængende skoledage, og så skal der indføres aktivitetstimer ; Timerne [aktivitetstimerne] er en del af skoledagen og skal hjælpe til et fagligt løft blandt andet gennem lektiehjælp, praktiske projektforløb, leg, bevægelse og fokus på elevernes alsidige udvikling såsom elevmægling eller udviklingssamtaler (Folkeskolen.dk). At kravene til undervisningen og eleverne har ændret sig siden erne betyder, at der således også stilles nye krav til de fysiske rammer. Hvor skolebyggerierne førhen var præget af en vis stramhed og nøgternhed med en klar opdeling af de forskellige rum og deres funktion,

8 02 fokuseres der i mange af de nye skolebyggerier i dag på udviklingen i pædagogikken, hvor undervisningen stiller højere krav om fleksible miljøer for at kunne imødekomme de forskellige læringsstile, der er at finde hos eleverne (Kural et al. 2010:5). Samtidig med at der stilles andre krav til undervisningen og eleverne, og derved også de fysiske rammer, end der gjorde i erne, udgør demografien en anden stor udfordring for de eksisterende skoler; de større byer får flere tilflyttere. I København kommer der fx omkring 1000 tilflyttere hver eneste måned (Danmarks Statistik 2007). De beboere der er bosat i byerne, og førhen flyttede uden for byerne når børnene kom, vælger i stigende grad at blive boende i byen. Dette betyder, at mange af byskolerne får flere elever. De skal således kunne rumme flere elever, og presset på disse skolers kapacitet bliver derfor større. I Udkantsdanmark er billedet et andet. Her flytter flere og flere familier fra de små byer, hvilket betyder, at stadig flere klasselokaler står halvtomme. Derfor er nedlægninger og sammenlægninger en del af det nye skolelandskab (Kronik danske kommuner 2012). Sammenlægningerne betyder, at de skoler der holdes åbne får nye elever til og skal derfor kunne have plads til disse. ( ) er der i øjeblikket næppe en dansk kommune, der ikke går med byggeplaner for deres skoler det være sig nybyggeri eller ombygning eller en kombination heraf, for mange eksisterende skoler kan ikke rumme de nye store årgange og bærer desuden ofte præg af mange års brug (Gitz-Johansen et al. 2001:8) Vi har i Danmark godt grundskoler i folkeskolen (Statistik om folkeskolen 2012). Som demonstreret ovenover, stilles der i dag andre krav til mange af disse folkeskoler, samtidig med at adskillige af dem skal kunne rumme flere elever. Jeg undrer mig over, at mange kommuner vælger primært at løse disse udfordringer ved at bygge nyt, når så mange børn også i fremtiden vil gå i en skole, der er bygget for år siden. Så hvorfor ikke tage udgangspunkt i de grundskoler der allerede eksisterer, og se hvordan udfordringerne kan løses i de eksisterende fysiske rammer? Især i en tid hvor der er økonomisk smalhals og pengene de fleste steder ikke er til at bygge nyt og bygge til. Skole XX er en af mange skoler der står med udfordringer som pladsmangel, klasselokaler med fastlåste funktioner og en skole som samtidig skal leve op til de nye krav til eleverne og undervisningen. Disse problemstillinger ligner dem som hovedparten af de danske folkeskoler sidder med, og som har ført mig frem til min problemformulering. 1.3 PROBLEMFORMULERING Hvilke nye krav vil en indførelse af regeringens udkast til en ny skolereform (helhedsskolen) stille til lærens rolle og brugen af de fysiske rammer i folkeskolen? ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad er lærens rolle på Skole XX i dag? Hvordan bliver de eksisterende fysiske rammer på Skole XX brugt i dag? Hvad omhandler regeringens udkast til en ny skolereform? Hvad vil en gennemførelse af den nye skolereform stille af ændrede krav til lærernes adfærd og måde at arbejde på, på Skole XX? Hvad vil en gennemførelse af den nye skolereform stille af ændrede krav til de fysiske rammer på Skole XX?

9 AFGRÆNSNING Jeg har valgt alene at fokusere på regeringens forslag i relation til de indsatser, der skal ske på Skole XX i forhold til lærernes rolle og ændringer i de fysiske rammer. Jeg har således udeladt betragtninger om, hvilken rolle kommunerne, forvaltningen, staten og organisationerne har i forhold til at løfte opgaven med at realisere visionerne i regeringens udspil. Jeg har endvidere valgt også at udelade forældrene og skolebestyrelsernes rolle i denne opgave. 1.5 DIMENSIONER Udover den obligatoriske dimension videnskabsteori & metode, inddrager jeg dimensionen subjektivitet, teknologi & samfund. Følgende afsnit indeholder en argumentation for, at jeg opfylder begge dimensioner VIDENSKABSTEORI & METODE Den obligatoriske dimension for 4. semester er videnskabsteori & Metode. Denne dimension opfyldes i projektet ved at tage stilling til forskningen gennem refleksion og overvejelse af forholdet mellem teori, genstandsfelt og problemformuleringen, som udgør hvordan undersøgelsen struktureres og udføres. Jeg vil benytte fremgangsmåden videnskabsteori som refleksion (Olsen et al. 2009:148), hvor jeg i rapporten løbende reflekterer over gyldigheden og relevansen af de metoder og valg og fravalg, der træffes i projekt SUBJEKTIVITET, TEKNOLOGI & SAMFUND Dimensionen fokuserer på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund. Jeg vil bruge dimensionen til at belyse relationen mellem de fysiske rammer, som i denne forbindelse forstås som teknologier, og den menneskelige adfærd der udspiller sig heri. Inge Mette Kirkebys analysemode de fem rum, vil blive brugt til at analysere hvilken adfærd de fysiske rammer på Skole XX på nuværende tidspunkt ligger op til. Derudover vil jeg bruge Malou Juelskjær brug af begrebet det disciplinerende rum til at kortlægge lærens rolle, og hvordan denne kommer til udtryk i de fysiske rammer. Da projektet rummer en grundlæggende forståelse og efterfølgende analyse af, hvordan relationen mellem mennesker og teknologier indbyrdes påvirker hinanden, ser jeg derfor dimensionen som opfyldt. 1.6 MIN ROLLE SOM FORSKER Dette projekt udspringer sig af, at jeg i Virksomhed YY arbejder på en sag med Skole XX. Dette projekt griber mig og vækker min nysgerrighed, og jeg vælger efterfølgende at tage afsats i denne virksomhedscase i mit semesterprojekt på RUC, hvor jeg bygger ovenpå og supplere det arbejde, jeg foretager i forbindelse med Virksomhed YY. At casen tager udgangspunkt i en virksomhedcase, har givet mig nogle udfordringer i forhold til min rolle som forsker. Jeg er blevet pålagt nogle metoder af Virksomhed YY, som derfor har haft indflydelse på måden jeg har indsamlet empiri på. Endvidere har virksomhedens værdier og holdninger til dels påvirket mig igennem min tid som trainee hos dem, hvilket kan resultere i, at jeg måske mindre kritisk til- og fravælger metoder og teori. I forhold til min rolle som forsker har jeg, på baggrund af dette, ladet mig inspirere af aktionsforskningen. I perioden fra 1924 til 1933 arbejdede Elton Mayos og hans forskerhold på et projekt der omhandlede, hvordan man kunne forbedre arbejdsniveauet på fabrikken, Hawthrone Works. Til at forbedre arbejdsniveauet på fabrikken, undersøgte forskerholdet effekten af ændret belysning. Det viste sig dog, at både når de skruede op, og når de skruede ned for belysningen, så steg produktionen. Ud fra dette forsøg kunne udledes, at deres status som forskere og tilstedeværelse, påvirkede arbejderne på fabrikken(tofteng et al. 2012:361).

10 04 Hawthorne-effekten er således blevet et særligt begreb, som adresserer en social dynamik mellem forsker og felt ved at påpege, at den opmærksomhed, feltet tildeles i forbindelse med et eksperiment, har en indflydelse på eksperimentets resultater (Tofteng et al. 2012: 361). Jeg bruger som sagt kun aktionsforskning som inspirationskilde og forståelsesramme i forhold til min rolle som forsker, og den måde jeg interagerer med feltet på. Jeg indsamler og behandler således min empiri og teori med den opfattelse, at den måde jeg fortolker den indsamlede empiri på, og den måde jeg bruger teorierne på, er påvirket af min baggrund og mine værdier. Jeg er derfor bevidst om, at jeg i min undersøgelse ikke kan tage helt afstand fra mit arbejde og min rolle i Virksomhed YY. Ydermere er jeg bevidst om, at jeg påvirker både lærerne og eleverne på Skole XX, når jeg foretager observationer, interviews og billedasscociationsøvelser. Ligeledes påvirker de mig, i forhold til hvordan de vælger at agerer, samt hvilke ting de vælger at fortælle mig, og hvad de vælger og holde for dem selv. Dette forsøg startede aktionsforskningstraditionen, hvor forskeren ikke længere skulle ses som en neutral observatør, men snarere tage en aktiv del i samt acceptere, at feltet og aktørerne heri påvirker forskeren og resultaterne af forskningen (Tofteng et al. 2012: 360). Udover at man som forsker skal være bevidst om, at ens tilstedeværelse påvirker feltet og omvendt, så; (...) afviser [aktionsforskningen], at der findes en objektiv værdifri tilgang til videnskabelse (Tofteng et al. 2012:367). Videnskaben kan altså ikke være objektiv og værdifri, da forskeren selv er en del af verden og måske en del af feltet (ibid).

11 Skoletypologi Jeg vil i dette afsnit lave en kort beskrivelse af hvilke skoletypologier, vi har i Danmark. Dette for at præsentere læseren for noget baggrundsviden omhandlende, hvordan skolebyggerierne over tid har ændret sig for at tilpasse sig udviklingen i det danske samfund og i de danske skoler. det gennemgående for de fleste af disse byggerier er, at de som arkitektur er opbygget med en høj grad af rumlig fleksibilitet (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). I 1993 bliver en ny folkeskolelov vedtaget. En lov der omhandler, at skolerne skal elev- og undervisningsdifferentiere og siden da, har skolen været forpligtet til at tage højde for det enkelte barn og dets optimale forudsætninger for læring (dcum.dk). Denne skolelov kommer til udtryk i mange af de nyere skolebyggerier med netop fleksible rum, så den enkelte elev har mulighed for at sidde i det læringslandskab der passer dennes læringsstil bedst (dcum.dk) Etageskole En typisk etageskole består af en bygning med ca. 3-4 etager, hvor indgang sker via en centralt placeret hovedindgang, hvorfra en trappe fører til de forskellige etager. Hver etage består typisk af en lang gang, hvorfra klasselokaler og faglokaler ligger som celler efter hinanden. Udearealerne består ofte af et asfalteret område. (Kilde: Modelprogram for folkeskoler 2010) Der findes mange forskellige skolebyggerier i Danmark, men overordnede kan de opdeles i tre forskellige bygningstyper med hver deres karaktertræk. Etagebygning er betegnelsen for de ældre byskoler, typisk fra slutningen af 1800-tallet. De udgør omtrent en tredjedel af daske skoler i dag. Den funktionsopdelte skole udgør også omtrent en tredjedel af danske skoler. Disse blev især opført fra 1950 erne og fremefter. Siden 1970 erne er der blevet eksperimentet mere med skolebyggerier, men Arkitekturen understøtter både datidens lærings- og ledelsesprincip, hvor lærere fra et forhøjet podie fyldte viden på stillesiddende elever, og behovet for at kunne bygge mest muligt på et ofte temmelig begrænset areal (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). Funktionsopdelt skole De mange skoler der blev bygget i 1960 erne er typisk kendetegnet ved, at byggeriet hade form som en kam, hvor hver tak blev til-

12 06 delt en særlig funktion, så klasserum, faglokaler og personalerum fik hver sin tak. Fællesarealerne i disse byggerier blev også større fra etageskolen. Den funktionsopdelte skole er ofte i et plan, men huser mange elever derfor strækker arealet sig over et stort geografisk område. Kamskolerne blev typisk opført i nyanlagte boligområder i byernes udkanter. Disse har derfor ofte plads til store udearealer til leg, sport og andet. Endvidere er den rumfleksible skole et bud på, hvordan man kan rumme en vekslen i arbejdsformer mellem fx klasseundervisning, holdundervisning, enearbejde, gruppearbejde, projektarbejde på tværs af klasser osv. (ibid). Det er altså en skole der prøver at imødekomme kravet om undervisningsdifferentiering. Kamskolerne er udtryk for en rationel arkitektur, hvor hver funktion tildeles sin plads. Med den flade struktur udtrykker arkitekturen samtidig en tanke om, at elever og lærere er ligeværdige (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). Rumfleksibel skole Den rumfleksible skole ersamlebetegnelse for de nyere skolebyggerier. Her er skolen som regel inddelt i hjemmeområder, hvor disse typisk huser flere klasser og klassetrin, inventar der kan flyttes og etablere forskellige typer af mindre rumligheder. Den rumfleksible skole er et arkitektonisk svar på pædagogiske og ledelsesmæssige strømninger om, at læring bør foregå i samarbejde mellem elever, lærere og andre aktører (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). (Alle illustrationer er i dette kapitet hentet fra: Modelprogram for folkeskoler 2010)

13 Præsentation af case Dette kapitel startes med en kort præsentation af regeringens udkast til en ny skolereform Gør en god skole bedre. I denne præsentationen vil intentionerne i helhedsskolen fremhæves og afslutningsvis præsenteres Skole XX. 3.1 UDKAST TIL EN NY SKOLE- REFORM, GØR EN GOD SKOLE BEDRE I regeringens udspil til en ny skolereform Gør en god skole bedre præsenteres et ambitiøst bud på, hvordan folkeskolen skal gennemgå et løft, så eleverne bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien (socialdemokraterne.dk). Det er regeringens vision, at vi skal have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. En folkeskole, der giver børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet (Uvm. dk:7). Der er tre mål i regeringens udspil til en ny skolereform. Disse lyder; Folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (Uvm.dk:11) Der er bred enighed om målene både blandt interessenterne og politikerne, så det de sidder og diskuterer inde på Christiansborg i skrivende stund, er hvorledes disse mål indfries (Bilag 1). Den nuværende regerings bud på hvordan målene indfries er kortet ned til tre punkter, som er hovedpunkterne i den nye skolereform. De tre hovedpunkter er; 1) En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter (Uvm. dk:13) 2) Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning (ibid) 3) Klare mål med folkeskolens udvikling og mere lokal frihed (ibid) Igennem disse tre punkter vil folkeskolen opnå et løft, (...) hvor vi ikke blot gør lidt mere af det samme, men også gør tingene på en ny og bedre måde (Uvm.dk:11). Jeg vil i min opgave fokusere på punkt 1: en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Dette fordi jeg har valgt at afgrænse mig til kun at fokusere på de fysiske rammer i folkeskolen og lærens rolle, og ikke efteruddannelse og kommunens frihed i forhold til de enkelte folkeskoler. En sammenhængende og aktiv skoledag betyder, at børnehaveklassen til 3. klasse får en udvidet skoleuge på 30 timer, 4. til 6. klasse får en skoleuge på 35 timer og 7. til 9. klasse får en skoleuge på 37 timer (Uvm.dk:13). Den udvidet skoledag med flere timer skal bruges til mere og bedre undervisning og til nye aktivitetstimer, der skal gøre skoledagen mere spændende og afvekslende (ibid). Hvor eleverne nu tager i fritidsordninger eller klubtil-

14 08 bud, når de har fri, fremgår det i regeringens udspil til en ny skolereform, at eleverne skal tilbringe færre timer i disse fritidstilbud og derved opnå en mere sammenhængende skoledag; Det er et af hovedelementer i løftet af folkeskolen: Ved at flytte tid og aktiviteter fra fritidsordninger og klubtilbud over i skolen får børnene en mere sammenhængende og spændende skoledag (Uvm.dk:14) Ved at udvide skoledagen vil børnene modtage mere og bedre undervisning i dansk og i matematik samt i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik. Samtidig vil der blive indført aktivitetstimer. Aktivitetstimerne er timer, der ikke har karakter som de normale faglige undervisningstimer, men som supplerer undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel. De skal altså bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp og vil give børnene en mere afvekslende og spændende skoledag (Uvm.dk:13). Kombinationen af undervisning og aktiviteter skal fremme børnenes faglige udvikling (Uvm.dk:14). Samtidig vil eleverne få mere tid til fysisk bevægelse og motion i løbet af skoledagen, hvilket vil fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling og bidrage til større koncentration og mere ro i undervisningstimerne. Ydermere vil den mere aktive skoledag understøtte børnenes indlæring (ibid). Den mere sammenhængende skoledag vil også give eleverne flere timer til at arbejde med fælles projekter og temaer. Dette er til gavn for deres evne til at samarbejde med andre og vil give dem sociale kompetencer, de skal bruge senere i voksenlivet (ibid). Samtidig står der i regeringens udspil til en ny skolereform, at der skal være mere anvendelse af it og digitale læringsformer, at der skal være øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser, og at der skal være mere inklusion det skal være en folkeskole med plads til alle (Uvm.dk:13). Ifølge udkastet til en ny skolereform, så vil den længere sammenhængende dag; ( ) skabe bedre rammer for, at skolerne kan tilrettelægge skoledagen, så den udfordrer både fagligt stærke og svage elever og elever med særlige vanskeligheder (Uvm.dk:38). Kilde: Uvm.dk:20 Kilde: Uvm.dk:20 Ovenstående illustrering viser timetallet i den sammenhængende skoledag inklusiv pauser. Det samlede timetal er i figuren opdelt mellem nuværende vejledende timetal, ekstra undervisningstimer og de nye aktivitetstimer. For kort at opsummere, så har regeringen en vision om, at folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater, samt at tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse visioner skal blandt andet indfries igennem en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter.

15 BESKRIVELSE AF EN FOL- KESKOLE SKOLE XX Skole XX har i dag 571 elever og beskæftiger ca. 55 personer, hvoraf ca. 50 er lærere eller pædagoger. På skolen er der klassetrin fra 0. til 9. klasse. 0. til 6. klasse består af 2 spor, hvorimod 7. til 9. klasse består af 3 eller 4 spor. Skolen har haft sin nuværende beliggenhed siden 1912, hvor den ældste del af skolen blev bygget. Denne bygning indeholder i dag specialundervisning, edb-lokale, hjemkundskab og klasseværelser for 5. og 6. årgang. I 1930 blev skolen udvidet med en gymnastiksal og nogle få klasseværelser. I 1942 bygges en tre etages bygning indeholdende klasseværelser. På siderne af denne tilbygges i 1956 og 58 to fløje med klasseværelser. Denne fløj bliver i dag benyttet af 7. til 9. årgang. Denne fløj ligner en typisk etageskole (Se afsnit 2.0, Skoletypologier). I 1967 bliver østfløjen bygget, som indeholder gymnastiksal, aula, musiklokaler, metalsjøjd, edb-lokale og klasseværelser, som i dag bliver brugt af eleverne fra 2. til 4. Klasse. Denne tilbygning ligner en typisk funktionsopdelt skole. I 1972 bliver der bygget to parcelhuse, der skal huse 1. klasserne og de nyetablerede børnehaveklasser. Det var meningen, de senere skulle sælges som parcelhuse, men indeholder stadig børnehaveklasse og 1. klasser. I 1976 bliver en ny administrationsfløj bygget, så østfløjen forbindes med vestfløjen. Administationsfløjen indeholder skolens kontorer, lærerværelse, lægeværelse, mødelokaler og elevernes kantine. Også denne tilbygning minder om den funktionsopdelte skole (Se afsnit 2.0, Skoletypologier). I 2001 og 2004 bygges en ny fløj med faglokaler. Her samles fysik, natur/teknik, billedkunst, håndarbejde, edb-lokale og skolens bibliotek. Disse lokaler er moderne og i godt stand (Bilag 2) og frem til slut 70 erne, ligner en typiske kamskole i et plan, mange knopskydninger og funktionsopdelte rum. Kamskolen er den dominerende byggestil på Skole XX, vil jeg mene. Skole XX råder over ganske mange m2 udeareal med en klassisk asfalteret skolegård, en stor boldbane, små grønne områder og forskellige lege/klatreinstallationer. Kilde til illustration: Virksomhed YY Som ovenover illustrerer, så blev Skole XX s første bygninger opført, da etageskolen var populær, hvilket disse bærer præg af. De bygninger der kom til mellem Egen kilde til billeder

16 10

17 metode I dette kapitel præsenteres metoder brugt til indsamling af empiri; observationer, interviews og en billedassociationsøvelse, samt hvordan disse foretages. Endvidere vil der sidst i kapitlet blive reflekteret over metodevalg. Derudover vil jeg redegøre for analysemetoderne benyttet i dette projekt. 4.1 OBSERVATIONER For at kunne besvare problemformuleringen vil jeg undersøge hvordan de eksisterende fysiske rammer bruges i folkeskolen, nærmere Skole XX til dette benytter jeg observationer. Observation er en kvalitativ metode, hvor forskeren forsøger at beskrive virkeligheden uden at lade forskningen påvirke den (Olsen et al. 2009:233). Der er flere forskellige observationsmåder der groft sagt kan opdeles i to kategorier: direkte observation og deltagerobservation. I bogen Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen bliver direkte observation beskrevet ved; at man forsøger at være fluen på væggen eller bag spejlglasvinduet (Olsen et al. 2009:319). Deltagerobservation går ud på, at man iagttager sociale fænomener, hvor man kan tale med dem, der observeres (ibid). De første observationer på Skole XX, foretager jeg som del af mit arbejde som trainee hos Virksomhed YY. På dette tidspunkt har jeg hverken kendskab til Inge Mette Kirkeby eller Malou Juelskjær (læs teoriafsnit 5.0), som danner vidensgrundlag for dette projekt. Jeg er derfor fokuseret på undersøgelsens hovedemne at kortlægge hvor meget de enkelte lokaler bliver brugt med henblik på at identificere uudnyttede ressourcer og potentialer. Under de første observationer på Skole XX påtager jeg rollen som direkte observatør, idet jeg undlader at delt- age aktivt i skoledagen og kun i et begrænset omfang henvender mig til børnene og de voksne på Skole XX. Dette fordi jeg i langt højere grad er optaget af, hvorledes de fysiske rammer bliver udnyttet, end den adfærd der udspiller sig heri. Alle på Skole XX er dog klar over min tilstedeværelse og min foretagen. Jeg mener denne observationsmetode har relevans for besvarelsen af problemformuleringen, da jeg får et godt indblik i, hvorledes de eksisterende fysiske rammer bliver brugt på Skole XX. Lokaleobservationerne foregår på den måde, at hvert lokale observeres 3 gange om dagen, morgen, middag og eftermiddag hen over 3 dage. Nedenstående illustration viser hvilke dage samt hvilke tidspunkter observationerne finder sted. Kilde: Virksomhed YY Observationerne foregår på den måde, at jeg går rundt på hele skolen i ovenstående tidsrum og noterer, hvor mange personer der ca. befinder sig i de enkelte rum, og om der er tale om undervisning, SFO eller anden aktivitet. Anden aktivitet kan fx være børn der sidder og spiller computerspil, eller en medarbejder der sidder på kontoret. Rum som toiletter, omklædningsrum og depoter indgår ikke i observationerne. Anden gang jeg foretager observationer på Skole XX, er det i forbindelse med dette projekt og ikke med udgangspunkt i Virksomhed YY. Jeg er på dette tidspunkt blevet introduceret til det teoretiske vidensgrundlag der benyttes i dette projekt. Jeg påtager mig her rollen som den deltagende observatør, hvor jeg i højere grad inter-

18 12 agere med både børn og voksne på Skole XX, for at få et indblik i den adfærd der udspiller sig. Jeg mener denne metode har relevans for projektet i forhold til at kortlægge lærens rolle i Skole XX, og til at supplere de observationer jeg foretog mig første gang på skolen. Datamaterialet præsenteres i empiriafsnittet (se afsnit 6.0) og vil danne grundlag for en analyse af, hvordan rummene bliver brugt på nuværende tidspunkt på Skole XX, samt hvilken rolle læren har. 4.2 INTERVIEWS Interview er en kvalitativ metode, hvis formål er at indsamle relevant og detaljeret information og data. Den forsøger således; (...) at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale et al. 2009:17). Interviews kan foretages på flere måder og de kan oftes inddeles i tre kategorier: strukturerede, semistrukturerede og åbne interviews. Jeg vil i dette projekt benytte mig af semistrukturerede interviews. Det semistrukturerede interview er en kombination af det åbne og det strukturerede interview, og er god til interviews af flere personer omhandlende det samme emne. Dette fordi intervieweren på forhånd har udarbejdet en spørgeramme, der skal sikrer, at der indhentes information om de samme emner fra de forskellige informanter. Interviewene bliver derved nemmere at sammenligne og bearbejde i analysen. Spørgsmålene i spørgerammen bør formuleres åbent og konkret, så den interviewede ikke blot har mulighed for at svare ja eller nej. Interviewformen åbner samtidig muligheden for uddybende svar, da intervieweren har mulighed for at spørge yderligere ind. Rækkefølgen af spørgsmålene, hvor meget der skal spørges ind til hvert enkelt spørgsmål osv. er således op til den enkelte interviewer. Det er som interviewer vigtigt at nøje overveje hvem man gerne vil interviewe og formålet med interviewet. Endvidere er det nødvendigt at tage stilling til det output, der kommer ud af interviewet og hvordan dette skal behandles (Quinn 2001). Jeg foretager på Skole XX, uafhængigt af Virksomhed YY, interviews af 3 lærere og 3 elever. På dette tidspunkt har jeg valgt det teoretiske vidensgrundlag for projektet. De interviewede består af en kvindelig lærer og elev fra 1. Klasse, en kvindelig lærer og dreng fra 2. klasse, og en kvindelig lærer og elev fra 7. Klasse. De interviewede bliver udvalgt af skolelederen på Skole XX, så det er uden for min indflydelsessfære, hvem der deltager. Jeg efterspørger at få lov at interviewe en lærer og elev fra indskoling, en lærer og elev fra mellemtrin og en lærer og elev fra udskoling, for at få en bred skare af brugerne. Dette er desværre ikke muligt. Jeg udarbejder på forhånd en spørgeramme for interviewene, så jeg sikrer, at jeg spørger de interviewede om de samme emner. Spørgerammen til eleverne og lærerne er ikke den samme, og kan findes i henholdsvis bilag 3 og 4. Interviewene foregår på den måde, at jeg tager de deltagende til side en og en og uformelt stiller dem nogle spørgsmål omhandlende både de fysiske rammer, undervisningen, deres adfærd, rolle mm. Interviewene tager mellem 8 og 22 min. Jeg vælger at foretage interviewene, for at supplere mine observationer. Som Larsen og Meged udtaler, så kan; (...) observationer ( ) kun beskrive adfærd og ikke mening, da forskeren forbliver uden for interaktionen og ikke kender eller mestrer spillet på sin egen krop (Larsen 2012: ).

19 BILLED- ASSOCIATIONSØVELSE Associationsøvelser kan foregå på mange forskellige måder, dog handler det om at skulle associere A med B. Dette kunne fx være at associere farven rød med noget andet. Måden denne billedassociationsøvelse foregår på er ved, at nogle repræsentanter fra skoleledelsen, lærerne og pædagogerne fra Skole XX under workshoppen, afholdt af Signal Arkitekter, løbende bliver præsenteret for billeder, der illustrerer forskellige læringsmiljøer. Ud fra disse billeder skal de gruppevis besvare spørgsmålene; Hvad er din umiddelbare association, når du ser billedet?, Hvad synes du især er godt eller dårligt ved stedet? og Hvad kunne du forestille dig, man kunne supplere stedet på billedet med for at gøre det endnu bedre? Resultatet af denne øvelse vil blive præsenteret i empiriafsnittet 6.0 Jeg har valgt denne metode, for at få et indblik i hvilke læringsmiljøer lærerne foretrækker, hvilket jeg vil bruge til at prøve at forestå, hvad deres rolle er på Skole XX. 4.4 ANALYSEMETODE Til analyse af interviews vil jeg benytte mig af analysemetoderne meningskondensering og meningsfortolkning. Meningskondensering indebærer; (...) at de meninger, interviewpersonerne udtrykker, gives en kortere formulering (Kvale 2009:227). Dette vil sige, at lange udsagn sammenfattes til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres i få ord. Meningsfortolkning er det modsatte her uddybes udsagn sagt af den interviewede. I meningsfortolkning går; (...) fortolkeren ( ) ud over det, der direkte bliver sagt, og finder frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke fremtræder umiddelbart i en tekst (Kvale 2009:230). 4.5 REFLEKSIONER OVER METODEVALG I dette afsnit vil jeg reflektere over, hvilke metoder jeg har anvendt til at besvare problemformuleringen. I de observationer jeg foretog i forbindelse med Virksomhed YY, agerede jeg på sin vis direkte observatør. Aktionsforskningen mener ikke, at man kan lave observationer i felten uden at påvirke de observerede. Dette er jeg enig i. Alle på Skole XX var klar over min tilstedeværelse, og hvad formålet med observationerne var. Dette kan og har højest sandsynligt resulteret i, at brugerne af de fysiske rammer på Skole XX ændrede deres adfærd på grund af min tilstedeværelse. Jeg er dog klar over dette, og klar over at resultaterne af mine observationer derfor kan diskuteres - Kan jeg virkelig kortlægge, hvordan de fysiske rammer på nuværende tidspunkt bliver brugt på Skole XX ud fra mine observationer? Samtidig kan man diskutere, om de tre dage var nok til at kunne udlede et generelt billede af lokalebelægningen på Skole XX. Hvad med de klasser der var på lejrskole den uge? Eller den årgang der kørte anderledes forløb lige den uge? Men på den anden side så vil der nok altid være en klasse der er på udflugt, et klasseværelse der er i brug på en anden måde end normalt osv. Flere dages observationer af de fysiske rammer vil have resulteret i en højere grad af pålidelighed af den indsamlede data. Endvidere farvede mit studiejob hos Virksomhed YY højest sandsynligt også måden jeg observerede feltet på. Jeg er dog bevidst om, at det ikke er muligt at være helt objektiv som forsker.

20 14 I forhold til observationerne jeg foretog som den deltagende observatør, havde jeg, inden jeg gik ud i felten, et teoretisk grundlag for projektet. Min viden om Inge Mette Kirkebys teori om de fysiske rammer og Malous brug af begrebet det disciplinerende rum (se teoriafsnit XX), har helt sikkert spillet en rolle, i forhold til hvilke ting jeg kiggede efter, da jeg foretog observationerne samt hvordan, jeg har fortolket den indsamlet empiri. Det kan derfor igen diskuteres, om observationerne kan bruges til, at kortlægge hvad lærens rolle på Skole XX er. Samtidig kan man spille spørgsmålstegn ved, om jeg skulle have deltaget mere i dagligdagen på Skole XX, hvis jeg ville have haft et mere fyldestgørende billede af lærens rolle på Skole XX. Måske jeg skulle have deltaget i nogle undervisningstimer? Før jeg foretog interviewene på Skole XX, var jeg sat ind i teorierne, der bliver brugt i dette projekt. Dette kan have haft betydning for udformningen af mine spørgsmål, der kan have været for ledende. Samtidig kan brugeren have været af den opfattelse, at der var et rigtigt og et forkert svar, som de prøvede at gætte sig frem til. For at undgå dette, kunne man evt. supplere med fokusgruppeinterviews, hvor flere personer bliver interviewet på en gang og derved kan diskutere de forskellige spørgsmål med hinanden. Dette kan resultere i en mere flydende dialog, da forskerens rolle ikke er så tydelig i forhold til, hvis man sidder forsker overfor interviewede.