En undersøgelse af helhedsskolen. - Med fokus på de fysiske rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af helhedsskolen. - Med fokus på de fysiske rammer"

Transkript

1 En undersøgelse af helhedsskolen - Med fokus på de fysiske rammer

2 EN UNDERSØGELSE AF HELHEDSKOLEN - MED FOKUS PÅ DE FYSISKE RAMMER OG LÆRENS ROLLE ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Humanistisk Teknologisk Basisstudium 4. Semester Hus 14.1, gruppe 12B UDARBEJDET AF Sofie Feldthaus VEJLEDER Gry Worre Hallberg Antal anslag inklusiv mellemrum Antal normalsider 39,1 (2400 tegn pr. side) Antal sider i alt 51

3 RESUME Dette projekt er en undersøgelse af, hvilke krav en indførelse af regeringens udspil til en ny skolereform (helhedsskolen) vil stille til de fysiske rammer og lærens rolle i folkeskolen. Igennem en case viser jeg, hvordan de fysiske rammer bliver brugt på nuværende tidspunkt, samt hvilken adfærd de fremmer og hæmmer. Ligeledes undersøger jeg, hvilken rolle læreren har. Til at analysere de fysiske rammer på casen, bruger jeg teoretikeren Inge Mette Kirkeby og hendes analysemodel De fem rum, samt observationer og interviews. Til at blive klogere på lærens rolle i folkeskolen, bruger jeg Malou Juelskjærs begreb det discipinerende rum. Min undersøgelse viser, at den nuværende indretning af casen afspejler en klassisk skole med en tydelig funktionsopdeling mellem klasseværelser, faglokaler, fællesrum osv. At indretningen er så opdelt låser lokalernes funktion, således at det er begrænset, hvordan de kan tages i brug. I forhold til lærerens rolle oplever jeg, at mange af dem underviser efter røv-til-bænk principperne, selvom de er meget bevidste om, at børn lærer forskelligt. Dette fordi mange har den oplevelse, at god undervisning kræver ro i klassen. Denne opfattelse af hvad god undervisning vil sige, understøtter det nuværende klassiske klasseværelse i forhold til deres indretning. Her har læreren overblik over alle eleverne og kan på den måde kontrollere dem og sørge for, at der er ro så de lærer noget. Skal regeringens ønske om en helhedsskole med en afvekslende og sammenhængende skoledag realiseres, kræver det væsentlige indsatster både i forhold til brugen af de fysiske rammer og lærens rolle.

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INTRODUKTION 1.1 Indledning 1.2 Problemfelt 1.3 Problemformulering Arbejdsspørgsmål 1.4 Afgrænsning 1.5 Dimensioner Videnskabsteori & metode Subjektivitet, teknologi & samfund 1.6 Min rolle som forsker 2.0 SKOLETYPOLOGI 3.0 PRÆSENTATION AF CASE 3.1 Udkast til en ny skolereform - Gør en god skole bedre 3.2 Beskrivelse af en folkeskole - Skole XX 4.0 METODE 4.1 Observationer 4.2 Interviews 4.3 Billedassociationsøvelse 4.4 Analysemodel 4.5 Refleksioner over metodevalg 5.0 TEORI 5.1 Inge Mette Kirkeby - De fem rum Det sociale rum Handlingens rum Det adfærdsregulerende rum Det betydningsbærende rum Det stemte rum 5.2 Malou Juelskjær - Det disciplinerende rum Disciplineringens rum

6 6.0 EMPIRI 6.1 Observationer 6.2 Interviews 6.3 Billedassociationsøvelse 7.0 ANALYSE 7.1 Det teknologiske perspektiv (Arkitekturperspektivet) Det sociale rum Handlingens rum Det adfærdsregulerende rum Det betydningsbærende rum Det stemte rum 7.2 Lærer-elev perspektivet (Bruger perspektivet) 7.3 Sammenfatning 8.0 KONKLUSION 9.0 LITTERATURLISTE 10.0 BILAG

7 INTRODUKTION Dette kapitel er en introduktion til projektet, hvad det omhandler, dets fokus og omdrejningspunkt. Første del af kapitlet indeholder en indledning efterfulgt af et problemfelt, en problemformulering samt arbejdsspørgsmål. Dernæst bliver projektets afgrænsninger præsenteret efterfulgt af en redegørelse for, at de valgte dimensioner opfyldes. Kapitlet afsluttes med et afsnit omhandlende min rolle som forsker. 1.1 INDLEDNING Dette projekt har til formål at undersøge hvordan lærens rolle og de fysiske rammer i folkeskolen kan understøtte visionerne i regeringens udkast til en ny skolereform Gør en god skole bedre (helhedsskolen). Jeg ønsker i projektet at undersøge, hvordan det vil være muligt at understøtte visionerne i helhedskolen gennem en ændret udnyttelse af de fysiske rammer i folkeskolen, og samtidig undersøge og belyse lærens rolle i forhold til samme. Jeg tager udgangspunkt i en specifik case, nærmere Skole XX. Jeg vil her foretage nogle undersøgelser af den nuværende brug af de eksisterende lokaler og lærens rolle, hvorefter jeg vil identificere nogle indsatser der kan foretages for at understøtte visionerne i helhedsskolen. Dette projekt er skrevet med udgangspunkt i mit arbejde som trainee hos Virksomhed YY. Hos virksomheden laver jeg registreringer af hvor meget og hvor ofte, de enkelte rum udnyttes hos kunden, og analyserer de indsamlede data med henblik på at identificere uudnyttede ressourcer og potentialer. Casen jeg arbejder med i dette projekt er en virksomhedscase, som jeg har arbejdet med igennem Virksomhed YY, og derfor er noget af empirien brugt i dette projekt, indsamlet som en del af mit studiejob. Dog har jeg selvstændigt suppleret med både teori og egen empiri i forbindelse med dette semesterprojekt. Jeg vil i projektet gøre det tydeligt, hvad jeg har bygget oven på Virksomhed YYs arbejde med virksomhedscasen. 1.2 PROBLEMFELT Næsten halvdelen af landets folkeskoler er fra 1950 og 60 erne (Kronik danske kommuner 2012). Dette betyder, at mange af de danske skolebyggerier er nedslidte og brugte og ser ud som de gjorde for 50 år siden erne var en periode, hvor der var fokus på det modernistiske ideal om funktionsopdeling, hvilket afspejles i mange af skolebyggerierne fra dengang. I disse bygninger er der en klar opdeling mellem klasseværelser, faglokaler, gymnastiksal, personalerum og fællesrum, og indretningen har fokus på den praktiske afvikling af undervisningen (Steinø et al. 2003:12). Siden erne er der sket meget i vores samfund og der stilles i dag andre krav til eleverne, og samtidig efterspørger arbejdsmarkedet andre kvalifikationer og kompetencer end blot for en generation siden (Gitz-Johansen et al. 2001:8). Dette betyder, at undervisningen, såvel som dagligdagen, i den danske folkeskole i stigende grad organiseres på nye måder. Regeringens udspil til en ny skolereform hedder Gør en god skole bedre og den understreger de nye og ændrede krav der stilles til eleverne fra samfundet og regeringens side. De danske elever skal blive bedre i skolen. Dette skal blandt andet ske ved, at eleverne skal have længere og mere sammenhængende skoledage, og så skal der indføres aktivitetstimer ; Timerne [aktivitetstimerne] er en del af skoledagen og skal hjælpe til et fagligt løft blandt andet gennem lektiehjælp, praktiske projektforløb, leg, bevægelse og fokus på elevernes alsidige udvikling såsom elevmægling eller udviklingssamtaler (Folkeskolen.dk). At kravene til undervisningen og eleverne har ændret sig siden erne betyder, at der således også stilles nye krav til de fysiske rammer. Hvor skolebyggerierne førhen var præget af en vis stramhed og nøgternhed med en klar opdeling af de forskellige rum og deres funktion,

8 02 fokuseres der i mange af de nye skolebyggerier i dag på udviklingen i pædagogikken, hvor undervisningen stiller højere krav om fleksible miljøer for at kunne imødekomme de forskellige læringsstile, der er at finde hos eleverne (Kural et al. 2010:5). Samtidig med at der stilles andre krav til undervisningen og eleverne, og derved også de fysiske rammer, end der gjorde i erne, udgør demografien en anden stor udfordring for de eksisterende skoler; de større byer får flere tilflyttere. I København kommer der fx omkring 1000 tilflyttere hver eneste måned (Danmarks Statistik 2007). De beboere der er bosat i byerne, og førhen flyttede uden for byerne når børnene kom, vælger i stigende grad at blive boende i byen. Dette betyder, at mange af byskolerne får flere elever. De skal således kunne rumme flere elever, og presset på disse skolers kapacitet bliver derfor større. I Udkantsdanmark er billedet et andet. Her flytter flere og flere familier fra de små byer, hvilket betyder, at stadig flere klasselokaler står halvtomme. Derfor er nedlægninger og sammenlægninger en del af det nye skolelandskab (Kronik danske kommuner 2012). Sammenlægningerne betyder, at de skoler der holdes åbne får nye elever til og skal derfor kunne have plads til disse. ( ) er der i øjeblikket næppe en dansk kommune, der ikke går med byggeplaner for deres skoler det være sig nybyggeri eller ombygning eller en kombination heraf, for mange eksisterende skoler kan ikke rumme de nye store årgange og bærer desuden ofte præg af mange års brug (Gitz-Johansen et al. 2001:8) Vi har i Danmark godt grundskoler i folkeskolen (Statistik om folkeskolen 2012). Som demonstreret ovenover, stilles der i dag andre krav til mange af disse folkeskoler, samtidig med at adskillige af dem skal kunne rumme flere elever. Jeg undrer mig over, at mange kommuner vælger primært at løse disse udfordringer ved at bygge nyt, når så mange børn også i fremtiden vil gå i en skole, der er bygget for år siden. Så hvorfor ikke tage udgangspunkt i de grundskoler der allerede eksisterer, og se hvordan udfordringerne kan løses i de eksisterende fysiske rammer? Især i en tid hvor der er økonomisk smalhals og pengene de fleste steder ikke er til at bygge nyt og bygge til. Skole XX er en af mange skoler der står med udfordringer som pladsmangel, klasselokaler med fastlåste funktioner og en skole som samtidig skal leve op til de nye krav til eleverne og undervisningen. Disse problemstillinger ligner dem som hovedparten af de danske folkeskoler sidder med, og som har ført mig frem til min problemformulering. 1.3 PROBLEMFORMULERING Hvilke nye krav vil en indførelse af regeringens udkast til en ny skolereform (helhedsskolen) stille til lærens rolle og brugen af de fysiske rammer i folkeskolen? ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad er lærens rolle på Skole XX i dag? Hvordan bliver de eksisterende fysiske rammer på Skole XX brugt i dag? Hvad omhandler regeringens udkast til en ny skolereform? Hvad vil en gennemførelse af den nye skolereform stille af ændrede krav til lærernes adfærd og måde at arbejde på, på Skole XX? Hvad vil en gennemførelse af den nye skolereform stille af ændrede krav til de fysiske rammer på Skole XX?

9 AFGRÆNSNING Jeg har valgt alene at fokusere på regeringens forslag i relation til de indsatser, der skal ske på Skole XX i forhold til lærernes rolle og ændringer i de fysiske rammer. Jeg har således udeladt betragtninger om, hvilken rolle kommunerne, forvaltningen, staten og organisationerne har i forhold til at løfte opgaven med at realisere visionerne i regeringens udspil. Jeg har endvidere valgt også at udelade forældrene og skolebestyrelsernes rolle i denne opgave. 1.5 DIMENSIONER Udover den obligatoriske dimension videnskabsteori & metode, inddrager jeg dimensionen subjektivitet, teknologi & samfund. Følgende afsnit indeholder en argumentation for, at jeg opfylder begge dimensioner VIDENSKABSTEORI & METODE Den obligatoriske dimension for 4. semester er videnskabsteori & Metode. Denne dimension opfyldes i projektet ved at tage stilling til forskningen gennem refleksion og overvejelse af forholdet mellem teori, genstandsfelt og problemformuleringen, som udgør hvordan undersøgelsen struktureres og udføres. Jeg vil benytte fremgangsmåden videnskabsteori som refleksion (Olsen et al. 2009:148), hvor jeg i rapporten løbende reflekterer over gyldigheden og relevansen af de metoder og valg og fravalg, der træffes i projekt SUBJEKTIVITET, TEKNOLOGI & SAMFUND Dimensionen fokuserer på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund. Jeg vil bruge dimensionen til at belyse relationen mellem de fysiske rammer, som i denne forbindelse forstås som teknologier, og den menneskelige adfærd der udspiller sig heri. Inge Mette Kirkebys analysemode de fem rum, vil blive brugt til at analysere hvilken adfærd de fysiske rammer på Skole XX på nuværende tidspunkt ligger op til. Derudover vil jeg bruge Malou Juelskjær brug af begrebet det disciplinerende rum til at kortlægge lærens rolle, og hvordan denne kommer til udtryk i de fysiske rammer. Da projektet rummer en grundlæggende forståelse og efterfølgende analyse af, hvordan relationen mellem mennesker og teknologier indbyrdes påvirker hinanden, ser jeg derfor dimensionen som opfyldt. 1.6 MIN ROLLE SOM FORSKER Dette projekt udspringer sig af, at jeg i Virksomhed YY arbejder på en sag med Skole XX. Dette projekt griber mig og vækker min nysgerrighed, og jeg vælger efterfølgende at tage afsats i denne virksomhedscase i mit semesterprojekt på RUC, hvor jeg bygger ovenpå og supplere det arbejde, jeg foretager i forbindelse med Virksomhed YY. At casen tager udgangspunkt i en virksomhedcase, har givet mig nogle udfordringer i forhold til min rolle som forsker. Jeg er blevet pålagt nogle metoder af Virksomhed YY, som derfor har haft indflydelse på måden jeg har indsamlet empiri på. Endvidere har virksomhedens værdier og holdninger til dels påvirket mig igennem min tid som trainee hos dem, hvilket kan resultere i, at jeg måske mindre kritisk til- og fravælger metoder og teori. I forhold til min rolle som forsker har jeg, på baggrund af dette, ladet mig inspirere af aktionsforskningen. I perioden fra 1924 til 1933 arbejdede Elton Mayos og hans forskerhold på et projekt der omhandlede, hvordan man kunne forbedre arbejdsniveauet på fabrikken, Hawthrone Works. Til at forbedre arbejdsniveauet på fabrikken, undersøgte forskerholdet effekten af ændret belysning. Det viste sig dog, at både når de skruede op, og når de skruede ned for belysningen, så steg produktionen. Ud fra dette forsøg kunne udledes, at deres status som forskere og tilstedeværelse, påvirkede arbejderne på fabrikken(tofteng et al. 2012:361).

10 04 Hawthorne-effekten er således blevet et særligt begreb, som adresserer en social dynamik mellem forsker og felt ved at påpege, at den opmærksomhed, feltet tildeles i forbindelse med et eksperiment, har en indflydelse på eksperimentets resultater (Tofteng et al. 2012: 361). Jeg bruger som sagt kun aktionsforskning som inspirationskilde og forståelsesramme i forhold til min rolle som forsker, og den måde jeg interagerer med feltet på. Jeg indsamler og behandler således min empiri og teori med den opfattelse, at den måde jeg fortolker den indsamlede empiri på, og den måde jeg bruger teorierne på, er påvirket af min baggrund og mine værdier. Jeg er derfor bevidst om, at jeg i min undersøgelse ikke kan tage helt afstand fra mit arbejde og min rolle i Virksomhed YY. Ydermere er jeg bevidst om, at jeg påvirker både lærerne og eleverne på Skole XX, når jeg foretager observationer, interviews og billedasscociationsøvelser. Ligeledes påvirker de mig, i forhold til hvordan de vælger at agerer, samt hvilke ting de vælger at fortælle mig, og hvad de vælger og holde for dem selv. Dette forsøg startede aktionsforskningstraditionen, hvor forskeren ikke længere skulle ses som en neutral observatør, men snarere tage en aktiv del i samt acceptere, at feltet og aktørerne heri påvirker forskeren og resultaterne af forskningen (Tofteng et al. 2012: 360). Udover at man som forsker skal være bevidst om, at ens tilstedeværelse påvirker feltet og omvendt, så; (...) afviser [aktionsforskningen], at der findes en objektiv værdifri tilgang til videnskabelse (Tofteng et al. 2012:367). Videnskaben kan altså ikke være objektiv og værdifri, da forskeren selv er en del af verden og måske en del af feltet (ibid).

11 Skoletypologi Jeg vil i dette afsnit lave en kort beskrivelse af hvilke skoletypologier, vi har i Danmark. Dette for at præsentere læseren for noget baggrundsviden omhandlende, hvordan skolebyggerierne over tid har ændret sig for at tilpasse sig udviklingen i det danske samfund og i de danske skoler. det gennemgående for de fleste af disse byggerier er, at de som arkitektur er opbygget med en høj grad af rumlig fleksibilitet (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). I 1993 bliver en ny folkeskolelov vedtaget. En lov der omhandler, at skolerne skal elev- og undervisningsdifferentiere og siden da, har skolen været forpligtet til at tage højde for det enkelte barn og dets optimale forudsætninger for læring (dcum.dk). Denne skolelov kommer til udtryk i mange af de nyere skolebyggerier med netop fleksible rum, så den enkelte elev har mulighed for at sidde i det læringslandskab der passer dennes læringsstil bedst (dcum.dk) Etageskole En typisk etageskole består af en bygning med ca. 3-4 etager, hvor indgang sker via en centralt placeret hovedindgang, hvorfra en trappe fører til de forskellige etager. Hver etage består typisk af en lang gang, hvorfra klasselokaler og faglokaler ligger som celler efter hinanden. Udearealerne består ofte af et asfalteret område. (Kilde: Modelprogram for folkeskoler 2010) Der findes mange forskellige skolebyggerier i Danmark, men overordnede kan de opdeles i tre forskellige bygningstyper med hver deres karaktertræk. Etagebygning er betegnelsen for de ældre byskoler, typisk fra slutningen af 1800-tallet. De udgør omtrent en tredjedel af daske skoler i dag. Den funktionsopdelte skole udgør også omtrent en tredjedel af danske skoler. Disse blev især opført fra 1950 erne og fremefter. Siden 1970 erne er der blevet eksperimentet mere med skolebyggerier, men Arkitekturen understøtter både datidens lærings- og ledelsesprincip, hvor lærere fra et forhøjet podie fyldte viden på stillesiddende elever, og behovet for at kunne bygge mest muligt på et ofte temmelig begrænset areal (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). Funktionsopdelt skole De mange skoler der blev bygget i 1960 erne er typisk kendetegnet ved, at byggeriet hade form som en kam, hvor hver tak blev til-

12 06 delt en særlig funktion, så klasserum, faglokaler og personalerum fik hver sin tak. Fællesarealerne i disse byggerier blev også større fra etageskolen. Den funktionsopdelte skole er ofte i et plan, men huser mange elever derfor strækker arealet sig over et stort geografisk område. Kamskolerne blev typisk opført i nyanlagte boligområder i byernes udkanter. Disse har derfor ofte plads til store udearealer til leg, sport og andet. Endvidere er den rumfleksible skole et bud på, hvordan man kan rumme en vekslen i arbejdsformer mellem fx klasseundervisning, holdundervisning, enearbejde, gruppearbejde, projektarbejde på tværs af klasser osv. (ibid). Det er altså en skole der prøver at imødekomme kravet om undervisningsdifferentiering. Kamskolerne er udtryk for en rationel arkitektur, hvor hver funktion tildeles sin plads. Med den flade struktur udtrykker arkitekturen samtidig en tanke om, at elever og lærere er ligeværdige (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). Rumfleksibel skole Den rumfleksible skole ersamlebetegnelse for de nyere skolebyggerier. Her er skolen som regel inddelt i hjemmeområder, hvor disse typisk huser flere klasser og klassetrin, inventar der kan flyttes og etablere forskellige typer af mindre rumligheder. Den rumfleksible skole er et arkitektonisk svar på pædagogiske og ledelsesmæssige strømninger om, at læring bør foregå i samarbejde mellem elever, lærere og andre aktører (Modelprogram for folkeskoler 2010:17). (Alle illustrationer er i dette kapitet hentet fra: Modelprogram for folkeskoler 2010)

13 Præsentation af case Dette kapitel startes med en kort præsentation af regeringens udkast til en ny skolereform Gør en god skole bedre. I denne præsentationen vil intentionerne i helhedsskolen fremhæves og afslutningsvis præsenteres Skole XX. 3.1 UDKAST TIL EN NY SKOLE- REFORM, GØR EN GOD SKOLE BEDRE I regeringens udspil til en ny skolereform Gør en god skole bedre præsenteres et ambitiøst bud på, hvordan folkeskolen skal gennemgå et løft, så eleverne bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien (socialdemokraterne.dk). Det er regeringens vision, at vi skal have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. En folkeskole, der giver børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet (Uvm. dk:7). Der er tre mål i regeringens udspil til en ny skolereform. Disse lyder; Folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis (Uvm.dk:11) Der er bred enighed om målene både blandt interessenterne og politikerne, så det de sidder og diskuterer inde på Christiansborg i skrivende stund, er hvorledes disse mål indfries (Bilag 1). Den nuværende regerings bud på hvordan målene indfries er kortet ned til tre punkter, som er hovedpunkterne i den nye skolereform. De tre hovedpunkter er; 1) En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter (Uvm. dk:13) 2) Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning (ibid) 3) Klare mål med folkeskolens udvikling og mere lokal frihed (ibid) Igennem disse tre punkter vil folkeskolen opnå et løft, (...) hvor vi ikke blot gør lidt mere af det samme, men også gør tingene på en ny og bedre måde (Uvm.dk:11). Jeg vil i min opgave fokusere på punkt 1: en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. Dette fordi jeg har valgt at afgrænse mig til kun at fokusere på de fysiske rammer i folkeskolen og lærens rolle, og ikke efteruddannelse og kommunens frihed i forhold til de enkelte folkeskoler. En sammenhængende og aktiv skoledag betyder, at børnehaveklassen til 3. klasse får en udvidet skoleuge på 30 timer, 4. til 6. klasse får en skoleuge på 35 timer og 7. til 9. klasse får en skoleuge på 37 timer (Uvm.dk:13). Den udvidet skoledag med flere timer skal bruges til mere og bedre undervisning og til nye aktivitetstimer, der skal gøre skoledagen mere spændende og afvekslende (ibid). Hvor eleverne nu tager i fritidsordninger eller klubtil-

14 08 bud, når de har fri, fremgår det i regeringens udspil til en ny skolereform, at eleverne skal tilbringe færre timer i disse fritidstilbud og derved opnå en mere sammenhængende skoledag; Det er et af hovedelementer i løftet af folkeskolen: Ved at flytte tid og aktiviteter fra fritidsordninger og klubtilbud over i skolen får børnene en mere sammenhængende og spændende skoledag (Uvm.dk:14) Ved at udvide skoledagen vil børnene modtage mere og bedre undervisning i dansk og i matematik samt i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik. Samtidig vil der blive indført aktivitetstimer. Aktivitetstimerne er timer, der ikke har karakter som de normale faglige undervisningstimer, men som supplerer undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel. De skal altså bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp og vil give børnene en mere afvekslende og spændende skoledag (Uvm.dk:13). Kombinationen af undervisning og aktiviteter skal fremme børnenes faglige udvikling (Uvm.dk:14). Samtidig vil eleverne få mere tid til fysisk bevægelse og motion i løbet af skoledagen, hvilket vil fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling og bidrage til større koncentration og mere ro i undervisningstimerne. Ydermere vil den mere aktive skoledag understøtte børnenes indlæring (ibid). Den mere sammenhængende skoledag vil også give eleverne flere timer til at arbejde med fælles projekter og temaer. Dette er til gavn for deres evne til at samarbejde med andre og vil give dem sociale kompetencer, de skal bruge senere i voksenlivet (ibid). Samtidig står der i regeringens udspil til en ny skolereform, at der skal være mere anvendelse af it og digitale læringsformer, at der skal være øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser, og at der skal være mere inklusion det skal være en folkeskole med plads til alle (Uvm.dk:13). Ifølge udkastet til en ny skolereform, så vil den længere sammenhængende dag; ( ) skabe bedre rammer for, at skolerne kan tilrettelægge skoledagen, så den udfordrer både fagligt stærke og svage elever og elever med særlige vanskeligheder (Uvm.dk:38). Kilde: Uvm.dk:20 Kilde: Uvm.dk:20 Ovenstående illustrering viser timetallet i den sammenhængende skoledag inklusiv pauser. Det samlede timetal er i figuren opdelt mellem nuværende vejledende timetal, ekstra undervisningstimer og de nye aktivitetstimer. For kort at opsummere, så har regeringen en vision om, at folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater, samt at tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse visioner skal blandt andet indfries igennem en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter.

15 BESKRIVELSE AF EN FOL- KESKOLE SKOLE XX Skole XX har i dag 571 elever og beskæftiger ca. 55 personer, hvoraf ca. 50 er lærere eller pædagoger. På skolen er der klassetrin fra 0. til 9. klasse. 0. til 6. klasse består af 2 spor, hvorimod 7. til 9. klasse består af 3 eller 4 spor. Skolen har haft sin nuværende beliggenhed siden 1912, hvor den ældste del af skolen blev bygget. Denne bygning indeholder i dag specialundervisning, edb-lokale, hjemkundskab og klasseværelser for 5. og 6. årgang. I 1930 blev skolen udvidet med en gymnastiksal og nogle få klasseværelser. I 1942 bygges en tre etages bygning indeholdende klasseværelser. På siderne af denne tilbygges i 1956 og 58 to fløje med klasseværelser. Denne fløj bliver i dag benyttet af 7. til 9. årgang. Denne fløj ligner en typisk etageskole (Se afsnit 2.0, Skoletypologier). I 1967 bliver østfløjen bygget, som indeholder gymnastiksal, aula, musiklokaler, metalsjøjd, edb-lokale og klasseværelser, som i dag bliver brugt af eleverne fra 2. til 4. Klasse. Denne tilbygning ligner en typisk funktionsopdelt skole. I 1972 bliver der bygget to parcelhuse, der skal huse 1. klasserne og de nyetablerede børnehaveklasser. Det var meningen, de senere skulle sælges som parcelhuse, men indeholder stadig børnehaveklasse og 1. klasser. I 1976 bliver en ny administrationsfløj bygget, så østfløjen forbindes med vestfløjen. Administationsfløjen indeholder skolens kontorer, lærerværelse, lægeværelse, mødelokaler og elevernes kantine. Også denne tilbygning minder om den funktionsopdelte skole (Se afsnit 2.0, Skoletypologier). I 2001 og 2004 bygges en ny fløj med faglokaler. Her samles fysik, natur/teknik, billedkunst, håndarbejde, edb-lokale og skolens bibliotek. Disse lokaler er moderne og i godt stand (Bilag 2) og frem til slut 70 erne, ligner en typiske kamskole i et plan, mange knopskydninger og funktionsopdelte rum. Kamskolen er den dominerende byggestil på Skole XX, vil jeg mene. Skole XX råder over ganske mange m2 udeareal med en klassisk asfalteret skolegård, en stor boldbane, små grønne områder og forskellige lege/klatreinstallationer. Kilde til illustration: Virksomhed YY Som ovenover illustrerer, så blev Skole XX s første bygninger opført, da etageskolen var populær, hvilket disse bærer præg af. De bygninger der kom til mellem Egen kilde til billeder

16 10

17 metode I dette kapitel præsenteres metoder brugt til indsamling af empiri; observationer, interviews og en billedassociationsøvelse, samt hvordan disse foretages. Endvidere vil der sidst i kapitlet blive reflekteret over metodevalg. Derudover vil jeg redegøre for analysemetoderne benyttet i dette projekt. 4.1 OBSERVATIONER For at kunne besvare problemformuleringen vil jeg undersøge hvordan de eksisterende fysiske rammer bruges i folkeskolen, nærmere Skole XX til dette benytter jeg observationer. Observation er en kvalitativ metode, hvor forskeren forsøger at beskrive virkeligheden uden at lade forskningen påvirke den (Olsen et al. 2009:233). Der er flere forskellige observationsmåder der groft sagt kan opdeles i to kategorier: direkte observation og deltagerobservation. I bogen Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen bliver direkte observation beskrevet ved; at man forsøger at være fluen på væggen eller bag spejlglasvinduet (Olsen et al. 2009:319). Deltagerobservation går ud på, at man iagttager sociale fænomener, hvor man kan tale med dem, der observeres (ibid). De første observationer på Skole XX, foretager jeg som del af mit arbejde som trainee hos Virksomhed YY. På dette tidspunkt har jeg hverken kendskab til Inge Mette Kirkeby eller Malou Juelskjær (læs teoriafsnit 5.0), som danner vidensgrundlag for dette projekt. Jeg er derfor fokuseret på undersøgelsens hovedemne at kortlægge hvor meget de enkelte lokaler bliver brugt med henblik på at identificere uudnyttede ressourcer og potentialer. Under de første observationer på Skole XX påtager jeg rollen som direkte observatør, idet jeg undlader at delt- age aktivt i skoledagen og kun i et begrænset omfang henvender mig til børnene og de voksne på Skole XX. Dette fordi jeg i langt højere grad er optaget af, hvorledes de fysiske rammer bliver udnyttet, end den adfærd der udspiller sig heri. Alle på Skole XX er dog klar over min tilstedeværelse og min foretagen. Jeg mener denne observationsmetode har relevans for besvarelsen af problemformuleringen, da jeg får et godt indblik i, hvorledes de eksisterende fysiske rammer bliver brugt på Skole XX. Lokaleobservationerne foregår på den måde, at hvert lokale observeres 3 gange om dagen, morgen, middag og eftermiddag hen over 3 dage. Nedenstående illustration viser hvilke dage samt hvilke tidspunkter observationerne finder sted. Kilde: Virksomhed YY Observationerne foregår på den måde, at jeg går rundt på hele skolen i ovenstående tidsrum og noterer, hvor mange personer der ca. befinder sig i de enkelte rum, og om der er tale om undervisning, SFO eller anden aktivitet. Anden aktivitet kan fx være børn der sidder og spiller computerspil, eller en medarbejder der sidder på kontoret. Rum som toiletter, omklædningsrum og depoter indgår ikke i observationerne. Anden gang jeg foretager observationer på Skole XX, er det i forbindelse med dette projekt og ikke med udgangspunkt i Virksomhed YY. Jeg er på dette tidspunkt blevet introduceret til det teoretiske vidensgrundlag der benyttes i dette projekt. Jeg påtager mig her rollen som den deltagende observatør, hvor jeg i højere grad inter-

18 12 agere med både børn og voksne på Skole XX, for at få et indblik i den adfærd der udspiller sig. Jeg mener denne metode har relevans for projektet i forhold til at kortlægge lærens rolle i Skole XX, og til at supplere de observationer jeg foretog mig første gang på skolen. Datamaterialet præsenteres i empiriafsnittet (se afsnit 6.0) og vil danne grundlag for en analyse af, hvordan rummene bliver brugt på nuværende tidspunkt på Skole XX, samt hvilken rolle læren har. 4.2 INTERVIEWS Interview er en kvalitativ metode, hvis formål er at indsamle relevant og detaljeret information og data. Den forsøger således; (...) at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale et al. 2009:17). Interviews kan foretages på flere måder og de kan oftes inddeles i tre kategorier: strukturerede, semistrukturerede og åbne interviews. Jeg vil i dette projekt benytte mig af semistrukturerede interviews. Det semistrukturerede interview er en kombination af det åbne og det strukturerede interview, og er god til interviews af flere personer omhandlende det samme emne. Dette fordi intervieweren på forhånd har udarbejdet en spørgeramme, der skal sikrer, at der indhentes information om de samme emner fra de forskellige informanter. Interviewene bliver derved nemmere at sammenligne og bearbejde i analysen. Spørgsmålene i spørgerammen bør formuleres åbent og konkret, så den interviewede ikke blot har mulighed for at svare ja eller nej. Interviewformen åbner samtidig muligheden for uddybende svar, da intervieweren har mulighed for at spørge yderligere ind. Rækkefølgen af spørgsmålene, hvor meget der skal spørges ind til hvert enkelt spørgsmål osv. er således op til den enkelte interviewer. Det er som interviewer vigtigt at nøje overveje hvem man gerne vil interviewe og formålet med interviewet. Endvidere er det nødvendigt at tage stilling til det output, der kommer ud af interviewet og hvordan dette skal behandles (Quinn 2001). Jeg foretager på Skole XX, uafhængigt af Virksomhed YY, interviews af 3 lærere og 3 elever. På dette tidspunkt har jeg valgt det teoretiske vidensgrundlag for projektet. De interviewede består af en kvindelig lærer og elev fra 1. Klasse, en kvindelig lærer og dreng fra 2. klasse, og en kvindelig lærer og elev fra 7. Klasse. De interviewede bliver udvalgt af skolelederen på Skole XX, så det er uden for min indflydelsessfære, hvem der deltager. Jeg efterspørger at få lov at interviewe en lærer og elev fra indskoling, en lærer og elev fra mellemtrin og en lærer og elev fra udskoling, for at få en bred skare af brugerne. Dette er desværre ikke muligt. Jeg udarbejder på forhånd en spørgeramme for interviewene, så jeg sikrer, at jeg spørger de interviewede om de samme emner. Spørgerammen til eleverne og lærerne er ikke den samme, og kan findes i henholdsvis bilag 3 og 4. Interviewene foregår på den måde, at jeg tager de deltagende til side en og en og uformelt stiller dem nogle spørgsmål omhandlende både de fysiske rammer, undervisningen, deres adfærd, rolle mm. Interviewene tager mellem 8 og 22 min. Jeg vælger at foretage interviewene, for at supplere mine observationer. Som Larsen og Meged udtaler, så kan; (...) observationer ( ) kun beskrive adfærd og ikke mening, da forskeren forbliver uden for interaktionen og ikke kender eller mestrer spillet på sin egen krop (Larsen 2012: ).

19 BILLED- ASSOCIATIONSØVELSE Associationsøvelser kan foregå på mange forskellige måder, dog handler det om at skulle associere A med B. Dette kunne fx være at associere farven rød med noget andet. Måden denne billedassociationsøvelse foregår på er ved, at nogle repræsentanter fra skoleledelsen, lærerne og pædagogerne fra Skole XX under workshoppen, afholdt af Signal Arkitekter, løbende bliver præsenteret for billeder, der illustrerer forskellige læringsmiljøer. Ud fra disse billeder skal de gruppevis besvare spørgsmålene; Hvad er din umiddelbare association, når du ser billedet?, Hvad synes du især er godt eller dårligt ved stedet? og Hvad kunne du forestille dig, man kunne supplere stedet på billedet med for at gøre det endnu bedre? Resultatet af denne øvelse vil blive præsenteret i empiriafsnittet 6.0 Jeg har valgt denne metode, for at få et indblik i hvilke læringsmiljøer lærerne foretrækker, hvilket jeg vil bruge til at prøve at forestå, hvad deres rolle er på Skole XX. 4.4 ANALYSEMETODE Til analyse af interviews vil jeg benytte mig af analysemetoderne meningskondensering og meningsfortolkning. Meningskondensering indebærer; (...) at de meninger, interviewpersonerne udtrykker, gives en kortere formulering (Kvale 2009:227). Dette vil sige, at lange udsagn sammenfattes til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres i få ord. Meningsfortolkning er det modsatte her uddybes udsagn sagt af den interviewede. I meningsfortolkning går; (...) fortolkeren ( ) ud over det, der direkte bliver sagt, og finder frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke fremtræder umiddelbart i en tekst (Kvale 2009:230). 4.5 REFLEKSIONER OVER METODEVALG I dette afsnit vil jeg reflektere over, hvilke metoder jeg har anvendt til at besvare problemformuleringen. I de observationer jeg foretog i forbindelse med Virksomhed YY, agerede jeg på sin vis direkte observatør. Aktionsforskningen mener ikke, at man kan lave observationer i felten uden at påvirke de observerede. Dette er jeg enig i. Alle på Skole XX var klar over min tilstedeværelse, og hvad formålet med observationerne var. Dette kan og har højest sandsynligt resulteret i, at brugerne af de fysiske rammer på Skole XX ændrede deres adfærd på grund af min tilstedeværelse. Jeg er dog klar over dette, og klar over at resultaterne af mine observationer derfor kan diskuteres - Kan jeg virkelig kortlægge, hvordan de fysiske rammer på nuværende tidspunkt bliver brugt på Skole XX ud fra mine observationer? Samtidig kan man diskutere, om de tre dage var nok til at kunne udlede et generelt billede af lokalebelægningen på Skole XX. Hvad med de klasser der var på lejrskole den uge? Eller den årgang der kørte anderledes forløb lige den uge? Men på den anden side så vil der nok altid være en klasse der er på udflugt, et klasseværelse der er i brug på en anden måde end normalt osv. Flere dages observationer af de fysiske rammer vil have resulteret i en højere grad af pålidelighed af den indsamlede data. Endvidere farvede mit studiejob hos Virksomhed YY højest sandsynligt også måden jeg observerede feltet på. Jeg er dog bevidst om, at det ikke er muligt at være helt objektiv som forsker.

20 14 I forhold til observationerne jeg foretog som den deltagende observatør, havde jeg, inden jeg gik ud i felten, et teoretisk grundlag for projektet. Min viden om Inge Mette Kirkebys teori om de fysiske rammer og Malous brug af begrebet det disciplinerende rum (se teoriafsnit XX), har helt sikkert spillet en rolle, i forhold til hvilke ting jeg kiggede efter, da jeg foretog observationerne samt hvordan, jeg har fortolket den indsamlet empiri. Det kan derfor igen diskuteres, om observationerne kan bruges til, at kortlægge hvad lærens rolle på Skole XX er. Samtidig kan man spille spørgsmålstegn ved, om jeg skulle have deltaget mere i dagligdagen på Skole XX, hvis jeg ville have haft et mere fyldestgørende billede af lærens rolle på Skole XX. Måske jeg skulle have deltaget i nogle undervisningstimer? Før jeg foretog interviewene på Skole XX, var jeg sat ind i teorierne, der bliver brugt i dette projekt. Dette kan have haft betydning for udformningen af mine spørgsmål, der kan have været for ledende. Samtidig kan brugeren have været af den opfattelse, at der var et rigtigt og et forkert svar, som de prøvede at gætte sig frem til. For at undgå dette, kunne man evt. supplere med fokusgruppeinterviews, hvor flere personer bliver interviewet på en gang og derved kan diskutere de forskellige spørgsmål med hinanden. Dette kan resultere i en mere flydende dialog, da forskerens rolle ikke er så tydelig i forhold til, hvis man sidder forsker overfor interviewede.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL?

HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? FOLKESKOLESTOLEN OPGAVEN OPGAVEN HVORFOR ET FOLKESKOLEMØBEL? POLITISK KONTEKST FOLKESKOLEREFORM LÆNGERE SKOLEDAGE SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST ET SIDDENDE SAMFUND OPLÆRING TIL ARBEJDSMARKED TEKNOLOGISK OG PÆDAGOGISK

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere