Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet
|
|
- Christine Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Administrative oplysninger Navn: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Emnegruppe: Pension/Tilbagetrækning Kilder: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Indhold Indholdsbeskrivelse: Statistikken viser den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for personer over 59 år. Tilbagetrækningen kan ske ved, at en person får udbetalt efterløn eller folkepension og samtidig ikke har en væsentlig erhvervsindkomst (lønindkomst og overskud fra selvstændig virksomhed) svarende til kr. om året i 2016-priser. Der ses kun på personer, som er en del af arbejdsstyrken i perioden op til tilbagetrækningspunktet. Statistikken er lavet på baggrund af både årlige, kvartalsvise og månedlige indkomstoplysninger fra Danmarks Statistik (se mere under data). Statistikken er kvartalsbaseret og offentliggøres med ca. et halvt års forsinkelse. For de seneste 2 til 3 år er tallene foreløbige, da der kan være op til 3 års forsinkelse på dele af datagrundlaget. Før 2010 er statistikken dog årsbaseret og går tilbage til Statistikken bygger derfor på tre forskellige definitioner af tilbagetrækningsalderen: 1) Den endelige og kvartalsbaserede definition, som bygger på det bedst mulige datagrundlag, og starter i ) Den foreløbige definition, der er kvartalsbaseret og består af foreløbige tal. Den indgår i statistikken i de seneste 2-3 år. 3) Den årsbaserede definition, som går fra Statistikken laves både med faktiske kvartalstal og som et glidende gennemsnit over de sidste 4 kvartaler. Det glidende gennemsnit mindsker sæsonudsvingene mellem kvartalerne, og gør det muligt at se udviklingen i den generelle tendens fra kvartal til kvartal. Tilbagetrækningsalderen bliver præsenteret i fem forskellige statistikker, for at illustrere forskellige pointer: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for både faktiske kvartalstal og glidende gennemsnit over de sidste 4 kvartaler, 2010 kvt kvt. 4. på køn, 2010 kvt kvt. 4. på uddannelse, 2010 kvt kvt. 4. på bopælsregion, 2010 kvt kvt. 4. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder (glidende gennemsnit) og antal beskæftigede, årsbaseret,
2 Statistiske begreber: I det følgende beskrives definitionen for tilbagetrækningstidspunktet samt de betingelser, der gør sig gældende i beregningerne. Tilbagetrækningstidspunktet er defineret ved at være en kombination af at modtage en tilbagetrækningsydelse (efterløn eller folkepension) og at ens årlige erhvervsindkomst ikke overstiger kr. i 2016-priser. Tilbagetrækningen defineres som en permanent beslutning, hvilket betyder, at samme person ikke kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet flere gange. Tilbagetrækningstidspunktet og alderen beregnes på månedsniveau, og erhvervsindkomstgrænsen omregnes derfor til en månedlig grænse. Grænsen for den årlige erhvervsindkomst på kr. svarer til en timeløn på knap 120 kr. i et halvt år med fuldtidsbeskæftigelse. Denne grænse er valgt, da det vurderes at være højt nok til, at en person opfattes som en aktiv del af arbejdsmarkedet, og fordi Det Økonomiske Råd benytter samme beløbsgrænse ( kr. i 2001-priser) i deres tilbagetrækningsdefinition, jf. Dansk Økonomi, forår 2013, kap. 3. Grænsen følger også beskæftigelseskravet for opsat pension, som før 2014 lå på timer om året (halvt årsværk), og efter 1. januar 2014 ligger på 750 timer. Erhvervsindkomsten udgør den personlige indkomst, der kommer fra beskæftigelse, og opgøres forskelligt alt efter, om den kommer fra et lønmodtagerjob eller fra et overskud fra selvstændig virksomhed. Derudover opgøres den også forskelligt i den årsbaserede statistik (definition 3) i forhold til den kvartalsbaserede (definition 1). I den årsbaserede statistik (definition 3) kommer erhvervsindkomstoplysningerne fra det årlige indkomstregister fra Danmarks Statistik (IND), hvor det er ikke muligt at fastsætte, hvornår den årlige indkomst er udbetalt i løbet af året. Derfor approksimeres den del af erhvervsindkomsten, som tjenes efter, en tilbagetrækningsydelse er blevet udbetalt første gang, med erhvervsindkomsten fra året efter. Dette gøres både med lønmodtagers og selvstændiges indkomst i den årsbaserede statistik (definition 3) fra I den kvartalsbaserede statistik (definition 1 og 2) fra 2010 og frem, benyttes denne approksimation kun for de selvstændiges indkomst, mens lønmodtagers indkomst ikke længere bliver approksimeret. Oplysningerne vedr. lønmodtagers indkomst fra det månedsbaseret e-indkomstregister fra Danmarks Statistik (BFL). Da en månedsløn kan variere fra måned til måned for nogle typer af lønnet arbejde, fx sæson relateret arbejde, benyttes der et tre måneders gennemsnit i den endelige definition (definition 1). Det betyder, at hvis en person skal defineres som tilbagetrukket i fx januar, skal personens lønindkomst for januar-marts i gennemsnit være under den valgte beløbsgrænse. Udbetalingen af efterløn og folkepension opgøres forskelligt før og efter 2010, men i begge tidsperioder er der tale om detaljeret data på enten måneds- eller ugeniveau. Før 2010 opgøres statistikken på baggrund af hovedsagligt årsdata, hvilke gør at tilbagetrækningstidspunktet ikke altid kan opgøres på månedsbasis, så den præcise alder kan opnås. I de fleste tilfælde er oplysningerne vedrørende udbetaling af efterløn og folkepension detaljeret nok til at opgøre på månedsbasis, men når Side 2
3 det ikke er tilfældet sættes datoen tilfældigt - i praksis til deres fødselsdag. Erhvervsindkomsten er før 2010 udelukkende baseret på årsdata, hvilket betyder, at der ses på den gennemsnitlige månedsindkomst og ikke den faktiske. Det kan betyde, at tilbagetrækningstidspunktet kan fastsættes før den faktiske månedlige indkomst er under beløbsgrænsen, hvis den gennemsnitlige månedlige indkomst til gengæld er. Alle indkomster og ydelser er omregnet til 2016-priser via Danmarks Statistiks årlige forbrugerprisindeks (tabel PRIS9). Der ses kun på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket inkluderer alle i beskæftigelse og personer, som midlertidigt er ude af beskæftigelse (dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret jobparate). Arbejdsstyrken bestemmes ud fra Danmarks Statistiks socioøkonomiske status. Personerne skal være en del arbejdsstyrken i hele det foregående år (4 kvartaler) for at kunne indgå i statistikken. I store træk ses der bort fra 1) personer der allerede er tilbagetrukket, 2) personer som enten er eller har været på førtidspension, samt 3) personer der enten er eller har været på kontanthjælp inden for det seneste år. Sidstnævnte defineres ud fra Danmarks Statistiks socioøkonomiske status og består af kontanthjælpsmodtager og andre, der indeholder en stor del af de personer, som ikke visiteres jobparate. Personerne i populationen betinges på at være bosat i Danmark i året før og i det år, hvor de trækker sig. Det betyder, at personer, der indvandrer i året før tilbagetrækningstidspunktet, ikke indgår i statistikken. Personer der dør eller udvandrer i løbet af året, vil kun i begrænset omfang kunne få status som værende tilbagetrukket, eftersom tilbagetrækningstidspunktet bestemmes på månedsbasis. Det vurderes at dreje sig om så få, at det ikke påvirker gennemsnittet. Derudover ses der også bort fra personer, der indvandre til Danmark efter de er fyldt 59 år. Det er nemlig ikke muligt at vide, om disse personer allerede har trukket sig tilbage i den periode, hvor de ikke har boet i Danmark. Data Statistikken er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. I tabel 1 nedenfor kan det ses hvilke registre, der er brugt til hvilke definitioner for tilbagetrækningsalderen. Tabel 1. Registeroversigt Register Forsinkelse (1) Befolkningsregister pr. 1. januar (BEF) Ikke-lønmodtagerdata fra E-indkomst (ILME) Detaljeret lønmodtagerdata fra E-indkomst (BFL) 2010 kvt kvt. 4 (2) 2016 kvt kvt. 4 (3) mdr. X X X 6-9 mdr. X X 6-9 mdr. X X DREAM registeret 3-6 mdr. X X X Socialpensionsregisteret (SOCP) 3-12 mdr. X X Indkomstregisteret (IND) 2-3 år X X Side 3
4 Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) 2-3 år X X Den kvartalsbaserede statistik bygger på to forskellige tilbagetrækningsdefinitioner. Den ene definition indeholder det bedst mulige datagrundlag (definition 1), men da visse registre offentligøres med en betydelig forsinkelse, benyttes der også en anden definition (definition 2), som kun benytter data med den korteste forsinkelse. Tallene fra definition 2 korrigeres med historiske tal fra både definition 1 og 2, og skal derfor opfattes som foreløbige (se mere under Pålidelighed og usikkerhed). I næste skema nedenfor ses det, hvilke registre der indgår i forskellige persongruppers definition, der benyttes som input i beregningerne af de tre tilbagetrækningsdefinitioner. Her kan det bl.a. ses, at den hovedsaglige forskel mellem definition 1 og 2 er, at IND og AKM ikke indgår i definition 1. Det har størst betydning for definitionen af selvstændiges indkomst og ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tabel 2. Registeroversigt i henhold til persongrupper (1) (2) Persongruppe 2010q1-2015q4 2016q1-2017q4 Befolkningen for 60+ årige BEF BEF BEF (3) Efterlønnere ILME, DREAM, IND ILME DREAM, IND Folkepensionister SOCP, ILME, IND ILME SOCP, IND Lønmodtagerindkomst BFL BFL IND Selvstændiges indkomst IND IND Førtidspensionister SOCP, ILME, DREAM, IND, AKM ILME, DREAM SOCP, DREAM, IND, AKM Øvrige ikke i arbejdsstyrken AKM ILME AKM Antallet af beskæftigede personer, der benyttes ved statistikkerne, er opgjort af Danmarks Statistik og hentet fra national regnskabet i Statistikbanken, tabel NAN1. Tid Referencetid: Tallene i statistikken relaterer sig til de angivne år og kvartaler. Udgivelsestid: Statistikken opgøres 2 gange om året i ca. juni og december. Hyppighed: Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter opgørelsestidspunktet. Pålidelighed og usikkerhed Statistikken benytter foreløbige tal i de seneste 2-3 år. Det skyldes, at hele datagrundlaget ikke er tilgængeligt i 2-3 år efter opgørelsestidspunktet. Statistikken bruger derfor en simplere opgørelse i definition 2, som korrigeres efter de historiske tal fra definition 1 og 2. Korrektionen er vigtigt, da tilbagetrækningsalderen ved definition 2 er lavere end ved definition 1. Det skyldes primært, at de selvstændiges indkomst ikke indgår i definition 2, hvilket medfører, at de selvstændige i statistikken kommer til at trække sig tidligere, end de i virkeligheden gør. Side 4
5 Når statistikken med det glidende gennemsnit over de sidste 4 kvartaler korrigeres, lægges forskellen mellem de to definitioner til definition 2. Forskellen tages i det senest mulige kvartal, hvor der er tal fra begge definitioner. Den gennemsnitlige afvigelse er på lidt over 4 dage, hvilket kan sammenholdes med, at den gennemsnitlige udvikling mellem hvert kvartal ligger på omkring 25 dage. Det er benyttes en mere kompleks metode, når statistikken for de faktiske kvartalstal skal korrigeres. Her benyttes den systematiske forskel mellem de to definitioner inden for samme kvartal og på tværs af år. Der tages udgangspunkt i tallet fra definition 1 i det seneste opgjorte tal for samme kvartal. Dertil lægges udviklingen mellem samme kvartal i definition 2 samt den systematiske forskel i kvartalsudviklingen mellem de to definitioner. Den gennemsnitlige afvigelse er på ca. 10 dage, og til sammenligning er den gennemsnitlige udvikling inden for samme kvartaler på omkring 150 dage. Overordnet set vurderes usikkerheden i de foreløbige tal til at være begrænset. Niveauet for tilbagetrækningsalderen er til en vis grad følsom overfor store ændringer i grænsen. Hvis grænsen fx sænkes til kr., øger det tilbagetrækningsalderen med ca. 3 måneder, og omvendt falder tilbagetrækningsalderen med ca. 1 måned, hvis grænsen hæves til kr. Udviklingen i tilbagetrækningsalderen ændre sig derimod ikke, selvom om beløbsgrænsen ændres betydeligt. Sammenlignelighed Statistikken skifter opgørelsesmetode i Før 2010 er statikken hovedsagligt baseret på årsdata, hvilket er behæftet med en vis usikkerhed, i hvornår en person i løbet af et år præcist trækker sig tilbage (se mere under Statistiske begreber). Der skal derfor passes på med direkte at sammenligne udviklingen i tilbagetrækningsalderen før og efter De sidste 2-3 år af statistikken består af foreløbige tal, som derfor ikke er direkte sammenlignelige med de endelige tal. De foreløbige tal opdateres løbende hvert kvartal i takt med, at det endelige datagrundlag kommer til rådighed. Side 5
Mange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017
24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereDatabrud i RAS Danmarks Statistik
Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 November 2016 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 November 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsmarkedsregnskabet Ledighedstal for Randers september
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar 2017-2 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden november 2016 Lønmodtagerbeskæftigelsen oktober 2016 Efterspørgsel på arbejdskraft 3. kvartal 2016 Arbejdsmarkedsregnskabet
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar 2017 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Januar 2017 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden oktober 2016 Lønmodtager beskæftigelsen september 2016 Efterspørgsel på arbejdskraft 3. kvartal 2016 Arbejdsmarkedsregnskabet
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereStatistikdokumentation for Langtidsledighed kvartal
Statistikdokumentation for Langtidsledighed 2016 1. kvartal 1 / 11 1 Indledning Denne statistik belyser strukturen og udviklingen for langtidsledighed. Statistikken er opgjort for alle månederne fra februar
Læs mereRESULTATRAPPORT 3. KVARTAL 2015 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 7. DECEMBER 2015
FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 7. DECEMBER 215 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 3 Figur 2: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken 4 Figur 3: Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017
21. februar 2018 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers juni 2016
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereRESULTATRAPPORT 1. KVARTAL 2016 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 13. JUNI 2016
RESULTATRAPPORT FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 13. JUNI 216 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 3 Figur 2: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken 4 Figur 3: Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereRESULTATRAPPORT 2. KVARTAL 2016 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 26. SEPTEMBER 2016
FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 26. SEPTEMBER 216 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 3 Figur 2: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken 4 Figur 3: Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Læs mereRESULTATRAPPORT 4.KVARTAL 2016 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 7. MARTS 2017
RESULTATRAPPORT FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 7. MARTS 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 3 Figur 2: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken 4 Figur 3: Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Læs mereRESULTATRAPPORT 3. KVARTAL 2016 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 12. DECEMBER 2016
RESULTATRAPPORT FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 12. DECEMBER 216 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 3 Figur 2: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken 4 Figur 3: Jobparate
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereRESULTATRAPPORT 1. KVARTAL 2018 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 4. JUNI 2018
. KVARTAL 8 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D.. JUNI 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur : Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen Figur a: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsløshedsforsikrede, akademikere Figur b: Dagpengemodtagere
Læs mereEffektstyring på arbejdsmarkedsområdet
Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på
Læs mereOptjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?
8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således
Læs mereLokale Vækstindikatorer Frederikssund. NØGLETAL 3. KVARTAL 2017 Udarbejdet januar 2018
NØGLETAL 3. KVARTAL Udarbejdet januar 2018 Den seneste udvikling - opsummeret 2 Den nationale konjunkturudvikling Der var tilbagegang i dansk økonomi i. Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5%. På
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereStor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli
Arbejdsløsheden i juli Den. september Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Antallet af arbejdsløse steg med. fuldtidspersoner fra juni til juli, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner,
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereRESULTATRAPPORT 2. KVARTAL 2015 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 14. SEPTEMBER 2015
FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 14. SEPTEMBER 215 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 3 Figur 2: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken 4 Figur 3: Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mereData om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger
2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereForskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009
Danmarks Statistik 29. september 2011 Arbejdsmarked og Nationalregnskab MLN/BSU Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009 Baggrund Indeværende notat beskriver
Læs mereARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 April 2016 Indhold:
ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 April 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016
Læs mereArbejdsmarkedsstatistik
Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereA N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereCENTER FOR ARBEJDSMARKED. Dato: 4. april Notat
CENTER FOR ARBEJDSMARKED Dato: 4. april 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden for
Læs mereUdvikling i ledighed fra 2015 til 2016
Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på udvikling i ledigheden i Rebild Kommune. Baggrunden er det forhold, at Rebild Kommune har oplevet en atypisk udvikling i forhold
Læs mereRESULTATRAPPORT 4. KVARTAL 2017 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 12. MARTS 2018
RESULTATRAPPORT FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D.. MARTS 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur : Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen Figur a: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsløshedsforsikrede, akademikere Figur b:
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 24. januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 24. januar 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS. August 2015 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige
LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. August 2015 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal august 2015
Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereFrederiksberg Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereVæksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear
Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.januar 17 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mereHvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?
Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereUdviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher Marts 2019 Analysens hovedkonklusioner Der er sket en stigning i antallet af personer
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587
Læs mereVedr.: Lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor
KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 3547.10 VP
Læs mereSkattenedslag til 64 årige i arbejde
Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereFigur 1 Kommunale førtidspensionsafgørelser 2. Figur 1a Supplerende tabel til figur 1, Hedensted kommune 2
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-1-16 Sagsbehandler Jesper Neumann Olsen 26.3.2018 Notat Oversigt over udviklingen i førtidspension & seniorførtidspension Dette Notat har til formål at give læseren
Læs mereRESULTATRAPPORT 3.KVARTAL 2017 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 18.DECEMBER 2017
.KVARTAL 7 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D..DECEMBER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur : Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen Figur a: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsløshedsforsikrede, akademikere Figur b: Dagpengemodtagere
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereAUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8
AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)
Læs mere