Læseplan for. Informations-, medie- og IT-undervisning

Transkript

1 Læseplan for Informations-, medie- og IT-undervisning Marts 2004

2 Indeks Forord... 3 Implementering af læseplanen... 4 Informationsundervisning... 6 Trinmål Trinmål Trinmål Medieundervisning... 9 Trinmål Trinmål Trinmål IT undervisning IT- og mediestøttede læreprocesser...11 Trinmål Trinmål Trinmål Informationsindsamling...15 Trinmål Trinmål Trinmål Produktion og analyse...19 Trinmål Trinmål Trinmål Kommunikation...24 Trinmål Trinmål Trinmål Computere og netværk...27 Trinmål Trinmål Trinmål Evaluering og dokumentation...31 Idekatalog marts 2004 Side 2 af 67

3 Forord Læseplanen for informations-, medie- og IT-undervisning lægger op til at eleverne gennem progression i skoleforløbet opnår en lang række kompetencer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, herunder tilegnelsen af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Børn er født sansende og med resurser til at indgå i kommunikativt og socialt samspil. Gennem undervisning, læring og samspillet med andre udvikles nye kompetencer. Skolen skal derfor give elever muligheder for at udnytte deres mange sanser og resurser. Det enkelte barns individuelle forudsætninger er udgangspunktet, og skolens mangfoldighed af aktiviteter danner rammen om den enkelte og fællesskabets aktivitetsudfoldelse og udvikling. I Pædagogisk Udviklings Center (PUC) har eleverne mulighed for at foretage: informationssøgning informationsbearbejdning informationsformidling. Informationssøgning læres både gennem informations-, medie- og ITundervisning, mens informationsbearbejdning og -formidling bl.a. sker gennem brug af lyd, billede og IT. Der er derfor en naturlig sammenhæng mellem informations-, medie- og IT-undervisning. I læseplanen indgår Undervisningsministeriets Junior PC kørekortet i IT-delen. I Skævinge Kommunes Skolevæsen, som er karakteriseret ved at eleverne fra kommunens tre skoler samles i en fælles overbygning 7. til 9. (10.) klassetrin, er det i særdeleshed væsentligt at tilstræbe, at eleverne gennem undervisningens tilrettelæggelse er sikret rimeligt ensartede grundlæggende forudsætninger for undervisningen i overbygningen. I Folkeskolelovens 5 hedder det: Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Informations-, medie- og IT-undervisningen er væsentlig for realiseringen af denne målsætning. Nærværende læseplan strukturerer denne undervisning. Inden for hvert område er læseplanen opdelt i forløbene klasse, klasse og klasse. Ved slutningen af hvert forløb skal eleverne have modtaget undervisning i de beskrevne områder. Er et lærerteam og en klasse parat til at inddrage områder tidligere, kan man naturligvis gøre dette. 15. marts 2004 Side 3 af 67

4 Det anbefales, at undervisning inden for informations-, medie- og ITundervisning så vidt muligt tilrettelægges funktionelt, dvs. at kompetencerne udnyttes i konkrete undervisningsforløb. Samtidig må læreren/teamet holde sig for øje, at alle elever til stadighed skal have relevante udfordringer. Klasselæreren har i samarbejde med klassens lærerteam og teamet i PUC ansvaret for, at informations-, medie- og IT-undervisning iværksættes i egen klasse. Når klassens årsplan er lagt, vurderer lærerteamet sammen med teamet i PUC, hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage undervisningen i de tre områder i konkrete undervisningsforløb. Herefter udfærdiger teamet i PUC en samlet årsplan for alle klassernes informations-, medie- og IT-undervisning. Læseplanens bilagsdel er primært tænkt som inspirationsmateriale. Implementering af læseplanen samt uddannelse og kurser for elever og lærere Et er at formulere og vedtage en kommunal læseplan, noget andet er at implementere den på den enkelte skole. Det er vigtigt, at koordineringen af læseplanens gennemførelse fastlægges på grundlag af drøftelser og beslutninger på den enkelte skole. Opgaven kan koordineres gennem PUC og planlægges i samarbejde med skolens ledelse. Der skal træffes beslutninger om, hvem der lokalt er ansvarlig for koordinering og udmøntningen af læseplanens forskellige dele. Det skal sikres, at der lægges planer for uddannelse af teamet i PUC og de implicerede lærere, samt at der afsættes de fornødne resurser hertil. Da skoleåret 2004/05 allerede for længst er planlagt på tidspunktet for læseplanens vedtagelse må implementering af læseplanen ses i et flerårigt perspektiv. Det er imidlertid vigtigt fra starten at lægge en strategi for kurser for såvel elever som for lærere og børneklasseledere. Opgaven kan koordineres gennem PUC og planlægges i samarbejde med skolens ledelse og de enkelte lærerteam. Kurser for lærere og børnehaveklasseledere kan arrangeres på mange forskellige måder, dog er det en udbredt erfaring, at lokale kurser virker bedre end centrale. Skolen bør fra begyndelsen få uddannet nogle få specialister, som derefter står for skolens lokale kurser. Det vil være naturligt, at det er medarbejderne tilknyttet PUC, som varetager denne opgave. Når man bruger lokale instruktører er det meget lettere at løse de små problemer i hverdagen. Med rådighedspuljen er det desuden muligt at lade kolleger melde sig frivilligt til lokale og fælleskommunale workshops om relevante emner. Man kan også arrangere sig med en egentlig årsplanlagt kursusform. 15. marts 2004 Side 4 af 67

5 Undervisningen af elever bør lægges ind i en plan for hele skoleforløbet, som nærværende læseplan lægger op til. Teamet i PUC lægger en samlet plan for undervisningen på alle delområder, og det skal fastlægges, hvem der tager sig af de forskellige elementer i undervisningen på de forskellige trin. Det er meget vigtigt at understrege, at forberedelsen og gennemførelsen af undervisningen af eleverne altid foregår i samarbejde med deres lærerteam. Dette er også en form for kursus for læreren. Amtscentret for Undervisning i Frederiksborg Amt benyttes som uddannelsespartner af PUC s personale. Skolebiblioteks- og IKT-konsulenten udarbejder nærmere orientering herom. Det er et mål, at den enkelte skole til stadighed råder over kvalificerede vejledere. Skævinge Kommune Marts 2004 Søren Staack Børne- og Kulturchef Læseplanen er vedtaget i kommunalbestyrelsen i maj marts 2004 Side 5 af 67

6 Informationsundervisning Slutmål Undervisningen skal lede frem til, at eleverne sætter selvvirksomhed i centrum samt at den bl.a. giver dem mulighed for at foretage: informationssøgning: kende til de forskellige databaser under Skolernes Databaseservice (SKODA) og kunne søge i dem kunne benytte folkebiblioteket kvalificeret kende til muligheden for bestilling af materialer fra eksterne samlinger informationsbearbejdning: kunne arbejde målrettet med projektarbejdsformen kunne arbejde bevidst med kommunikation i forbindelse med projektarbejde kunne forholde sig kritisk til kilder kunne vurdere kildens relevans kunne vurdere kildens validitet informationsformidling: kende til PUCs udbud af layout- og præsentationsudstyr informationsetik: kende etiske regler ved brug af billeder og tekst i alle medier. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem til at eleverne er motiveret for at låne materialer på skolebiblioteket kan færdes hensynsfuldt på biblioteket og behandle materialerne korrekt kender skolebibliotekets indretning, bøgernes og de øvrige materialers placering kender til skolebibliotekets låneregler og procedurer kender forskel på skøn- og faglitteratur kender til forskellige litterære genrer kender opstillingsregler for skønlitteratur foretager lettere søgninger på titel og forfatter på PUCs søgeprogram Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne oplever PUC som et sted, hvor man både kan hente oplevelser og hjælp. Eleverne skal kunne bruge PUC alene, sammen med andre samt kunne begynde at blive selvhjulpne. 15. marts 2004 Side 6 af 67

7 Indholdet i undervisning skal være: præsentation af billedbøger og letlæsningsbøger drøftelse af hensigtsmæssig adfærd på PUC behandling af bøgerne både hjemme og på skolen, så materialerne holder længere at kende den fysiske placering af billedbøger og letlæsningsbøger drøftelse af låneregler, aflevering og udlån at kende forskel på skøn- og faglitteratur oplæsning af skøn- og faglitteratur alfabetiserings- og find-bogen øvelser øvelser i søgning af forfatter og titel i søgeprogrammet efterfulgt af find-bogen øvelser. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem til at eleverne: kender de forskellige opstillingssignaturer inden for skøn- og faglitteratur kan vurdere og anmelde en skønlitterær bog kender til en fagbogs opbygning kender folkebibliotekets muligheder kender forskel på forskellige genrer har kendskab til og kan søge i bibliotekets databaser på Internettet har kendskab til anstændig brug af elektroniske medier, herunder SMS, video- og billedtelefon. Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne kan skelne mellem de forskellige søgemuligheder og foretage valg og fravalg i brugen af disse. De skal opleve en kombination af PUCs egen samling, folkebibliotekets samling og diverse eksterne muligheder. Desuden skal de med informations- og kommunikationsredskaber kunne foretage global søgninger bevæge sig i cyberspace. Indholdet i undervisningen skal være: præsentation af PUCs profil med hyldelister, filialer, afdelinger og opstillinger dels i bøgerne, dels i bibliotekssystemet præsentation af søgekatalog i præsentation af diverse leksika, reportage, fiktion, faktion m.v. brug af Cd-rom og informationer på selvvalgte websider drøftelse af anstændig brug af elektroniske medier, herunder SMS, video- og billedtelefon. 15. marts 2004 Side 7 af 67

8 Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem til slutmålene Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne gør sig mere fri af voksenhjælp. Lærerne er konsulenter. Eleverne skal selv planlægge og gennemføre arbejdsforløb. Desuden skal de opsøge, vurdere og udvælge materialer fra interne og eksterne samlinger både elektronisk og rent fysisk. De skal kende og udnytte mulighederne i de forskellige typer af samlinger. Eleverne skal respektere de etiske regler for kontakter ud af huset. Og ikke mindst skal eleverne tænke i alsidige udtryksformer. Indholdet i undervisningen skal være: problemformulering herunder data-, forståelses-, vurderings- og handlingsspørgsmål planlægning og gennemførelse af projektarbejde ved hjælp af logbog materialesøgning og udvælgelse i og uden for PUC brug af kataloger fra eksterne samlinger såsom og øvelser i søgning i (SKODA) telefonopkald, forsendelse af FAX, virksomhedsbesøg o. lign. layout- og præsentationsmuligheder. 15. marts 2004 Side 8 af 67

9 Medieundervisning Slutmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne udvikler kompetencer der sætter dem i stand til at: bruge analoge undervisningsmidler bruge analoge medieværktøjer forholde sig til mediebaserede arbejdsformer bruge sig selv sammen med medier bruge medier i projektorienterede processer Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kan optage med og afspille en båndoptager kan lave egne tric-lyd kan lave lydreportager kan betjene overhead og kamera Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne lærer at stille skarpt med ørerne. At de oplever at lyde skaber billeder og stemninger, samt at de udvikler kritisk sans og kvalitet i samtalen. Indholdet i undervisningen skal være: brug af lytteøvelser lydlege, lydkulisser arbejde med hørespil øvelser med samtale og interview Analog: Digital: Video, båndoptager, overhead projektor, lysbilledapparat m.m. Projektor, digitalkamera, diktafon, scanner m.m. 15. marts 2004 Side 9 af 67

10 Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kan betjene videokamera og kamera kan arbejde med videomediet kan udarbejde en drejebog (storyboard). Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne lærer at stille skarpt med øjnene, oplever at billeder skaber stemninger og fortællinger, at fantasi og grundigt forarbejde er forudsætningen for et godt resultat, samt at samarbejde er en nødvendighed. Indholdet i undervisningen skal være: videokameraets funktioner billedreportager dramaøvelser brainstorm og skitser der oversættes til storyboard. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne: kan mixe tale, musik og lydeffekter kan foretage enkel videoredigering kan analysere lyd og videoproduktioner som reklamer, reportager og film. Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne lærer at bruge video- og lydmediets muligheder på en hensigtsmæssig måde, at anvende kritisk sans ved færdiggørelse af egne produktioner og er bevidste omkring mediernes påvirkningseffekter. Indholdet i undervisningen skal være: enkel videoredigering med indlæg af lyde, tale, musik og tekst analyse af video, reklame og film. 15. marts 2004 Side 10 af 67

11 IT undervisning Her indgår ministeriets Junior PC kørekortet for IT-delen. Det medieunderstøttede udstyr er digitalt. IT- og mediestøttede læreprocesser Slutmål Digitale undervisningsmaterialer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge digitale undervisningsmaterialer bruge IT- og mediebaserede værktøjer i procesorienterede arbejdsformer forholde sig til IT- og mediebaserede arbejdsformer. Logbog og portfolio (mappe): Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge en digital logbog bruge en digital portfolio forholde sig til en digital logbog og portfolio. Eksperimenter og simulering (efterligning): Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge IT- og medieværktøjer til at eksperimentere og simulere med som en del af et læreforløb programmere enkle forløb med IT- og medieværktøjer forholde sig til eksperimenter. Elektroniske platforme: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge en elektronisk platform til læring og kommunikation forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform forholde sig til regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. 15. marts 2004 Side 11 af 67

12 Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på Internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Vejledning Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan IT bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt lært, at IT er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller arbejde med kvalificerede gæt. Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio på computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om, hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal dreje sig om. Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få kendskab til, hvordan computerne kan simulere disse. Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære af hinanden og udnytte hinandens kompetencer. I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med 15. marts 2004 Side 12 af 67

13 en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og acceptabel måde. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: arbejde procesorienteret bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge IT- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Vejledning Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende grad kan være hinandens respondenter og vejledere. Arbejdsformen bliver en naturlig måde at gribe tingene an på, når der skal løses opgaver eller arbejdes med projekter. Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde redskaber i læreforløbene. Eleverne stifter bekendtskab med metoderne til af føre logbog og gemme i en portfolio. I arbejdet med computeren diskuterer lærere og elever informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen, og det udbytte eleverne får heraf. Bl.a. kan det kritiske perspektiv på computeranvendelse være en konstruktiv indgang til at vurdere det hensigtsmæssige i at bruge computer i hvert enkelt tilfælde. Kendskab til simuleringer kan udvides til at omfatte eksperimenter med enkle programmeringsværktøjer. Det kan dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller programmering af præsentationer. Disse processer diskuteres og vurderes af lærere og elever. Den eksperimenterende arbejdsform kan også på dette trin udvikles, når eleverne bruger computer og net til spil. 15. marts 2004 Side 13 af 67

14 I større eller mindre omfang kan klassen have en fælles platform på Internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den kan bruges til at kommunikere mellem elever og lærere, til at distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at udvikle gode vaner og rutiner, så de kan udnytte mulighederne for at arbejde fleksibelt. Eleverne skal være bevidste om, at på nogle platforme kan læreren registrere deres adfærd. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i læreforløb analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en samarbejdsplatform alene og sammen med andre at tilrettelægge samarbejde på en elektronisk platform (læringsplatform) analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfærdsnormer på en elektronisk platform. Vejledning Eleverne har på de tidligere trin fået erfaring med at bruge computer og net i forskellige sammenhænge, når de skal lære noget. Det giver fleksible muligheder for at tilrettelægge eget arbejde, men det er ikke noget, der giver sig selv. Når lærere og elever drøfter, hvordan et emne skal gribes an, kan de diskutere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt for den enkelte at bruge de mange forskellige undervisningsmaterialer. Nogle vil have udbytte af at arbejde med struktureret materiale, mens andre vil profitere af selv eller sammen med andre at tilrettelægge opgaverne. Konkret kan det resultere i, at nogle arbejder med lærerstyrede forløb på bestemte tidspunkter, mens andre selv vælger tidspunkt og arbejdsform. Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de bedst selv lærer. En fleksibel arbejdsform på computer og net, fx på en elektronisk platform, forudsætter, at man ud over at kende 15. marts 2004 Side 14 af 67

15 værktøjerne får erfaring og øvelse i at tilrettelægge arbejdet. Eleverne kan få erfaring med arbejdsformen ved at deltage i forløb, der er tilrettelagt af læreren. Mindre projekter og forløb kan eleverne selv vælge at tilrettelægge og gennemføre på en læringsplatform. En læringsplatform kan også være et sted, hvor vidensdeling udmøntes i praksis. Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem diskussion med andre. Når læreforløbene tilrettelægges mere individuelt, er det svært at styre og få overblik over, hvad man skal, og hvad man har nået. En logbog kan være et godt redskab til holde styr på opgaver og aftaler. Samtidig er den et sted, hvor eleverne kan notere spørgsmål, oplevelser, hændelser og overvejelser, som har betydning for udbyttet. Til logbogen kan der knyttes en portfolio, der indeholder produkter fra elevernes arbejde. Tilsammen kan logbog og portfolio være udgangspunkt for elevernes og lærernes evaluering. Informationsindsamling Slutmål Internettet søgning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge Internettet bruge hypertekster bruge forskellige søgetjenester gøre rede for principperne bag søgetjenester opstille og bruge en søgestrategi. Internettet - vurdering og udvælgelse af information Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: forholde sig til søgeresultater udvælge information i søgeresultater analysere søgeresultater forholde sig til regler for copyright. Databaser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge digitale databaser. 15. marts 2004 Side 15 af 67

16 Digital dataopsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge digitale dataopsamlingsværktøjer. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge Internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra Internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på Internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Vejledning Eleverne møder Internettet gennem websider, som læreren har udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på fx klassens hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges information på Internettet. I arbejdet med Internettet får eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument, gemme og udskrive websider fra Internettet. På Internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse, og får på den måde en fornemmelse af, at informationerne kommer fra forskellige computere rundt om i verden. Når eleverne bruger Internettet, skal de lære søgeværktøjerne at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer om alt. De skal lære, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt på nettet af forskellige leverandører, og at disse har forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet. De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik på reklame, information, underholdning, undervisning osv. 15. marts 2004 Side 16 af 67

17 Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det. Eleverne skal tidligt lære om ophavsret. Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at tænke over, om det der står er rigtigt. Det er også en interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er nemt at finde rundt på webstedet. I nogle tilfælde kommer spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt. Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over lang tid, fx måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan computeren kan vise resultatet af sådanne målinger. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: kende enkle principper for Internettets struktur bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik på bearbejdning og produktion analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. Vejledning Efterhånden som eleverne får erfaring med at bruge Internettet skal de lære, hvilke principper der ligger bag opbygningen af websteder, og hvordan de kan forbindes ved hjælp af hyperlink. De skal være klar over, at indholdet er meget forskelligt, og at der kan være mange hensigter med at offentliggøre information på Internettet. På dette trin skal de være i stand til at analysere sig frem til et websteds hovedside, og ud fra den tage stilling til, hvem afsenderen kan være. Hvis man skal have udbytte af at søge information på Internettet, skal man have et solidt kendskab til søgeværktøjer og 15. marts 2004 Side 17 af 67

18 søgestrategier. Eleverne kan ved at eksperimentere med søgeværktøjer få indsigt i forskelle og ligheder mellem de forskellige værktøjer. Det hører også med, at eleverne efterhånden prøver sig frem med forskellige strategier for, hvordan man søger effektivt. Lærerens opgave er, at præsentere eleverne for hensigtsmæssige måder at strukturere en søgning på, og at give vejledning og råd om, hvordan man vælger i den information, man har fundet, så det passer til det, man skal bruge det til. Når musen føres hen over et ord på en hypertekst, ved eleverne, at man så kan klikke sig hen til noget andet. De skal lære, at det både kan være til et andet sted i det dokument man er i, til et andet dokument på samme websted eller til et helt andet websted, der ikke har noget med det første at gøre. Internettet indeholder mange websider, men store dele af informationen ligger i databaser. Man skal kende de grundlæggende principper for en database for at kunne søge hensigtsmæssigt i den. Når eleverne bruger informationerne fra Internettet, det være sig databaser eller websteder, skal de kende og kunne forholde sig til almindelige regler om ophavsret. Både enkeltpersoner og store institutioner kan udgive på Internettet. Nogle har 'public service' forpligtigelser, mens andre kan have forretningsmæssige motiver. På Internettet kan man også finde websteder med agiterende eller propaganderende formål. I skolen skal lærere og elever diskutere indhold og formål på forskellige informationsleverandørers websteder, så de kan forholde sig kritisk til de forskellige hensigter, der kan ligge bag. Digital dataopsamling giver muligheder for at samle store mængder data over tid. Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige typer udstyr til datalogning på brugerniveau. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: begrunde valg af søgestrategi kende enkle principper for søgetjenester bruge strategier til validering af informationer analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret 15. marts 2004 Side 18 af 67

19 analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsværktøjer. Vejledning Når eleverne alene eller sammen med kammerater søger efter informationer på Internettet, skal de kende forskellige strategier for arbejdet for derved at kunne søge målrettet efter information. De skal kunne forfine deres søgning, så de undgår ligegyldige resultater af søgningen. I vurderingen af søgeresultater indgår overvejelser om, hvordan søgetjenesten har fundet dem frem. Eleverne skal vide, at nogle søgetjenester udelukkende arbejder digitalt, mens andre er redigeret af mennesker. Eleverne skal kunne vurdere indholdet på et websted. Hvem er afsender, og hvilke hensigter har der været med at lægge det på nettet Eleverne skal kunne tage stilling til, hvordan webstedets indhold er i forhold til egne holdninger og synspunkter. Medierne leverer et stigende antal og mere detaljerede informationer gennem digitale kanaler. Eleverne skal arbejde med og vurdere tekster, lyd og billedreportager fra Internettet. De skal overveje, hvilken baggrund og hensigt, der er bag offentliggørelsen, og de skal diskutere, hvordan indholdet påvirker dem, deres kammerater og andre mennesker. Dette skal sammenholdes med elevernes personlige holdninger og værdier. Når resultaterne fra søgningen skal bruges, fx til en præsentation eller i en skoleavis, er det vigtigt, at eleverne er opmærksomme på informationernes ophavsmæssige status. Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra digitale opsamlingsværktøjer, og det er vigtigt, at eleverne har erfaringer med både brugen af opsamlingsudstyr og bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater, der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i dem diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data. Produktion og analyse Slutmål Skabe og producere Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: producere og arbejde med tekster på computeren arbejde med tal på computeren optage og arbejde med lyd på computeren 15. marts 2004 Side 19 af 67

20 optage og arbejde med billeder på computeren optage og arbejde med video på computeren producere tekst-, lyd-, billeder, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Analyse og vurdering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: forholde sig til tekst-, lyd-, billed-, video- og multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til form, indhold og medie i en konkret kommunikationssituation forholde sig til IT- og medieproducenters formål og hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra demokratiske, æstetiske og etiske forhold. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Vejledning De første erfaringer med computeren som et redskab til at skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de eksperimenterer i tegne og skriveprogrammer. Efterhånden lærer eleverne grundlæggende funktioner på computeren og programmer af hinanden, enten ved at læreren viser det, eller ved at prøve sig frem. Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer, herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter computeren regner et nyt resultat ud. Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som 15. marts 2004 Side 20 af 67

21 båndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd. Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive. Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at elevernes og lærerens opfattelse er den samme. I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med eksperimenter ved computeren. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et IT- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Vejledning IT- og medieværktøjerne omfatter de traditionelle ITværktøjer som tekstbehandling, regneark, billedbehandlingsprogrammer, web-editorer m.v. Det nye ved medieværktøjerne er, at de er blevet digitale. Det betyder at det er nemmere for både elever og lærere at arbejde med lydog videoredigering. Eleverne får ved selv at producere med disse medier indsigt i, hvordan informationsformidling og kommunikation bliver til. Eleverne bruger IT- og medieværktøjer til at skabe, bearbejde og producere udtryk og indhold. På dette trin bliver brugen mere målrettet og begrundet. Når de skal fremstille et produkt, overvejer de formålet med det og vælger præsentationsform og IT- og medieværktøjer til processen. I undervisningen indgår overvejelser og diskussion om, hvilke virkemidler der er til rådighed, og hvordan de bruges og virker i en konkret situation. Når eleverne fremstiller produkter med henblik på at kommunikere, skal de overveje, 15. marts 2004 Side 21 af 67

22 hvem afsender og modtager er, samt hvordan det virker på valg af den form produktet får. Eleverne forbruger medier, og de skal arbejde med at analysere de produkter, der distribueres via Internettet og andre digitale informationskanaler. Det drejer sig fx om cd-produktioner, dvd-udgivelser samt radio- og tvudsendelser. Ved at producere og diskutere deres egne produkter kan eleverne udvikle en kritisk holdning til medierne. Gennem diskussioner og drøftelser med lærere og kammerater skal eleverne vurdere, hvilken æstetisk virkning et produkt har på dem. Ligesom de skal kunne vurdere, hvordan det kan forventes at blive set på af andre. Når eleverne selv får erfaring med at producere, lærer de sammen med deres kammerater at finde frem til de elementer, der har betydning for produktionen. De vil også finde ud af, at der er nogle ting, de fleste kan være enige om, mens der er andre ting, som opfattes meget forskelligt. Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af IT- og medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har til hensigt at reklamere, informere eller blot at underholde. Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med de forskellige produktioner. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og medieprodukt forholde sig til IT- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser forholde sig til IT- og medieprodukters troværdighed. Vejledning På de foregående trin har eleverne fået erfaring med at bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og producere indhold og udtryk. Nu skal de lære at planlægge og tilrettelægge en produktion fra idé til det færdige resultat og efterbehandling. Det første udkast til et produkt kan være i form af nogle skitser eller stikord, der senere bliver til en synopse, et manuskript eller et storyboard. 15. marts 2004 Side 22 af 67

23 I processen indgår overvejelser om, hvordan indholdet skal formidles til den givne målgruppe. Valget af medie er også afhængig af, hvem der skal modtage informationen. Ved at gennemgå hele processen opdager eleverne, at hver enkelt delproces er utrolig vigtig for helheden. Ikke mindst vil de opdage, hvor vigtigt det er, at få gjort produktet helt færdigt og klart til distribution. I arbejdet med hele produktioner er det nødvendigt at samarbejde. Man kan ikke skabe fx en film alene. Eleverne vil opleve at være meget afhængige af hinanden, når de skal lave et produkt sammen. IT- og medieværktøjer gør det muligt at manipulere indhold og udtryk, så de formidler en bestemt holdning. Eleverne skal gennem arbejdet med egne produktioner og i arbejdet med andres og professionelle producenters produkter lære at analysere og gennemskue disse. På den baggrund skal de opstille vurderingskriterier, så de kan tage personlig stilling til, hvad de synes om et produkt og hvordan de kan bruge det. IT- og medieprodukterne er med til at forme vores meninger og tanker om os selv og vores omverden. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer, hvordan den påvirkning kan have indflydelse på både det personlige, sociale og almene plan, samt i relationer til jævnaldrende og voksne. Medieproducenterne har ofte flere og forskellige hensigter med et produkt. Analyse af produktet i forhold til demokratiske, æstetiske og etiske forhold kan give indsigt i dette. 15. marts 2004 Side 23 af 67

24 Kommunikation Slutmål Offentliggørelse - publicering Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge IT- og medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter. Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge elektroniske platforme på Internettet bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd på nettet vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til alle eller specifikke målgrupper forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber. Kommunikation og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: forholde sig til IT- og mediebaserede kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte og samfundet. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på Internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på Internettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på Internettet. Vejledning Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på Internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne 15. marts 2004 Side 24 af 67

25 gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på Internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage på Internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med fx venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på Internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber fx i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på Internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på Internettet. Vejledning Kendskabet til, hvordan man bruger nettet til at kommunikere med udbygges, så eleverne kan sende og dele både tekst, billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab, fx en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den information, de sender ud på nettet, både i form af mail og websider. Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de kommunikationsformer, der findes fx chat. Det kan finde sted på nogle af de åbne steder på Internettet, eller det kan finde sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne. Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge 15. marts 2004 Side 25 af 67

26 de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i offentlige eller lukkede rum. Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal de kende de regler, der gælder for udgivelse både lokalt og generelt. Det gælder også, hvorvidt det, der sendes ud på nettet, er etisk forsvarligt. Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver personlige oplysninger på nettet, men det afhænger af situation og formål. Man skal vurdere, om de kan misbruges eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet. Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal vide, at nogle websteder finansieres ved, at der kræves betaling for at bruge dem fx i form af abonnementsordninger. Endvidere skal de være bevidste om, hvordan deres aktiviteter på nettet kan registreres enten i form at et 'spor', en cookie på deres egen computer eller ved hjælp af computerens adresse. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge IT- og medieværktøjer til at udgive på Internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer analysere og vurdere netbaserede tjenester. Vejledning Eleverne producerer forskellige produkter med IT og medier i arbejdet med det faglige stof i skolens fag. Det drejer sig både om analoge og digitale produktioner. Sidstnævnte kan fx være websider eller multimedie-produktioner med tekst, lyd og video. Det er kendetegnende for disse, at de forholdsvis let kan distribueres til andre, enten på Internettet eller på cd, dvd. I de situationer, hvor eleverne udgiver deres produktioner, kommer de til at arbejde med begreberne afsender og modtager. De skal drøfte, hvordan de to parter i kommunikationen opfatter sig selv og tilrettelægge 15. marts 2004 Side 26 af 67

27 udgivelsen derefter. Herunder drøfter de bl.a. hvilken udgivelsesform, der passer bedst til indhold og målgruppe. Når eleverne selv kan udgive på nettet, skal de være i stand til at kunne vurdere, hvorvidt indholdet på en side egner sig til udgivelse. Det kan ske i en diskussion i klassen, hvor forhold om kvalitet, æstetik og etik inddrages. Når eleverne udgiver elektroniske produktioner, skal de naturligvis overholde de regler, der gælder for offentliggørelse fx vedr. copyright. Internettet giver eleverne en række muligheder for at kommunikere hurtigt, til enhver tid og til mange. Eleverne skal lære, at Internettet giver mulighed for hurtig udveksling af information, samt udnytte muligheden for vidensdeling. Her skal de arbejde med forskellige nettjenester som fx nyhedsdatabaser (fx avisdatabaser), biblioteksdatabaser (fx Forfatterweb, Nobis), debat og ekspertfora (fx Eksperten, Kandu). Efterhånden er begrebet 'netetikette' blevet almindelig kendt. Eleverne skal ikke blot kende dette, men også kunne diskutere og tænke over, hvilken betydning det har for en rationel brug af elektronisk kommunikation. De skal ligeledes lære, at der også er en risiko for, at informationer kan bruges forkert, og at der kan være risiko for at forkert information let spredes via de elektroniske medier. Arbejdet i skolen med at kommunikere og udgive på nettet skal være med til at give eleverne redskaber, så de kan tage stilling til deres egen og andres brug af nettet til disse formål. Eleverne skal, primært ud fra egne erfaringer og situation, kunne forholde sig til medierne, men skal samtidig kunne inddrage større samfundsmæssige perspektiver i deres overvejelser. Computere og netværk Slutmål Computeren som arbejdsplads Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge en computer som et personligt arbejdsredskab bruge et lokalt netværk. Sikkerhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: 15. marts 2004 Side 27 af 67

28 forholde sig til sikkerhedsforhold ved brug af computere og netværk bruge værktøjer i forbindelse med sikkerhedsforhold forholde sig til regler og etik ved computerarbejde. Fysisk arbejdsmiljø Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: bruge en rigtig arbejdsstilling ved computerarbejde vide, hvordan man forebygger ergonomiske arbejdsskader som følge af computerarbejde. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. Vejledning Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende, samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge programmer og udstyr på. Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved computeren og i programmer korrekt. De skal lære at logge ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være bruger på et netværk. På dette trin skal eleverne lære, at det man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan gemmes på en computers harddisk, lokalt eller på eksternt netværk. I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter. De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages på skærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan skrives ud på papir. Allerede på dette trin skal eleverne kunne tage enkle forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det 15. marts 2004 Side 28 af 67

29 sker ved at være opmærksom på omgang med personlige koder og fremmede filer på computeren. Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning. Læreren bør derfor have en dialog med sine elever om arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne fx kommer med egne erfaringer om dette. Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde. Vejledning Eleverne udbygger deres kendskab til begreber og udtryk, når de arbejder med computere og netværk. For at kunne arbejde effektivt med digitale ressourcer skal man have kendskab til, hvordan man gemmer og organiserer sine filer i mapper, uanset om det er på sin arbejdscomputer, et lokalt netværk eller på et websted, der giver mulighed for at opbevare filer. På dette trin udbygges elevernes kendskab til de mange muligheder, der er for at arbejde med lyd og billeder. De skal kende de filtyper, der benyttes i dette arbejde. Hertil hører viden om, hvilke forskelle der er på disse, fx forholdet mellem kvalitet og størrelse på billedfiler. Risikoen for at eleverne utilsigtet får adgang til ødelæggende filer og materialer er større, når arbejdet i skolen er netbaseret. De skal derfor selv være i stand til at vurdere, hvornår deres computer kan blive udsat for at få virus eller på anden måde blive angrebet af ødelæggende angreb fra nettet. 15. marts 2004 Side 29 af 67

30 Når eleven begynder at bruge særlige programmer på skolen, kan det være, at der opstår et ønske om også at kunne benytte disse hjemme. Det er derfor vigtigt, at problemstillingen med hensyn til licenser tages op. Eleverne bør kende til de almindeligste typer licensbestemmelser, herunder begreberne shareware, freeware og adware. Arbejdet med en produktion kan blive så spændende, at man bliver så grebet af det, at man ikke får skiftet arbejdsstilling eller holdt pause. Hvis man indarbejder uheldige vaner i forbindelse med computerarbejdet, kan det være vanskeligt at ændre dem senere. Trinmål klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at: lære sig nye funktioner i et program kende forskellige lagringsmetoder kende regler for digital overførsel og opbevaring af personlige oplysninger analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmiljø. Vejledning Det er ikke altid man lige ved, hvordan man udfører en bestemt funktion i et program. Eleverne skal lære at eksperimentere sig frem på en kvalificeret måde. De skal vænne sig til sammenligne med funktioner i andre programmer med samme eller lignende funktioner. Eleverne skal kende til, hvordan hjælpefunktioner kan bruges både til at skabe overblik og søge efter specifik information om funktioner eller brugsområder. Når man arbejder digitalt, er det fornuftigt at tage forholdsregler, så man altid er sikker på, at de vigtige data er til at få fat i, når man skal bruge dem. Eleverne skal være klar over betydningen af at have en sikkerhedskopi af sit arbejde. Digitale informationer kan let distribueres på Internettet og mellem computere. Men de kan også let komme i hænderne på nogen, der ikke skal have adgang til dem. Eleverne skal være bevidste om, hvilke oplysninger, fx om personlige forhold, der skal sikres mod, at andre uretmæssigt får fat i dem. I den forbindelse bør eleverne kende til begreberne digital signatur og kryptering. Arbejdsmiljøet ved computeren indebærer ikke alene en fornuftig arbejdsstilling. Placering og indstilling af de forskellige udstyrsdele skal overvejes. Det kan ske ved at diskutere 15. marts 2004 Side 30 af 67

31 arbejdsstilling, møbler og arbejdspladsens indretning, som den er indrettet både på skolen og derhjemme. Evaluering og dokumentation - hvornår har eleven IT- og mediekompetencer på et bestemt trin? Eleverne skal arbejde med IT og medier integreret i faglige og tværfaglige sammenhænge. IT- og mediekompetencerne er beskrevet i forhold til fagenes slutog trinmål. De er således indeholdt i arbejdet i skolen og fagene. Junior PC-kørekortet sætter særlig fokus på IT- og mediekompetencerne samt evaluering, dokumentation og vurdering af disse. Her skal evaluering ses som en del af den fælles proces, hvor lærere og elever drøfter mål, indhold, metoder og udbytte af undervisningen. I forhold til Junior PC-kørekortet kan dokumentationen bestå af elevens produkter, samt elevens og lærerens noter om undervisningen. Lærere og elever i en klasse kan sammen med IT-vejlederen bestemme, hvornår det skal vurderes, om den enkelte elev har udviklet IT- og mediekompetencer på et bestemt trin. ElevIntra benyttes til den digitale portfolio, der er elevens og klassens dokumentation for gennemførte forløb i undervisningen. Vurderingen sker på grundlag af den evaluering og dokumentation, der er sket undervejs i processen. IT- og mediekompetencerne består af forskellige slags kompetencer; betjening, færdigheder, indsigt, handling, vurdering og refleksion. Evaluering og dokumentation er derfor en kompleks sag, der kan ske på flere måder. Junior PC-kørekortet beskriver en række metoder til evaluering og dokumentation af IT- og mediekompetencer. Evaluerings- og dokumentationsformer Lærerteamet beslutter sammen med IT-vejlederen ud fra undervisningens indhold og form, hvilke evaluerings- og dokumentationsformer, der passer bedst i det aktuelle forløb. Samtale med eleverne Det kan dreje sig om individuelle, gruppe- eller klassesamtaler, hvor formålet er at få overblik over den enkelte elevs niveau i forhold til de opstillede mål. Problemløsning Efter et afsluttet forløb stilles eleverne over for en opgave, der løses med de ITog medieredskaber og tilhørende færdigheder og kompetencer, der har været i spil i forløbet. Digital portfolio Elev og lærere udvælger i fællesskab produkter til en mappe i ElevIntra (digital portfolio), der beskriver og dokumenterer elevens arbejdsproces. 15. marts 2004 Side 31 af 67

32 Procesbeskrivelse i logbog I logbogen kan eleven opleve sin egen kompetenceudvikling, når eleven beskriver, hvad vedkommende vil lære, hvilke succeser og vanskeligheder eleven har haft, samt hvilket udbytte der har været af forløbet. Afprøvning af kompetencer Elevernes kompetencer kan afprøves i form at test, der kan være lærerfremstillede, eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer. Vurdering af IT- og medieprodukter I læreforløb med IT og medier kan slutmålet være et produkt, som formidles ved en præsentation, en rapport, en videofilm m.v. Ved fremlæggelse og evaluering kan elever og lærere her tage udgangspunkt i indhold, design, proces, anvendte metoder osv. Dagligt indtryk I det daglige arbejde med klassen får lærerne et indtryk af elevernes IT- og mediekompetencer. Ikke mindst kompetencer, der indeholder elementer af vurdering og refleksion kommer især til udtryk i de daglige diskussioner og aktiviteter marts 2004 Side 32 af 67

33 Idekatalog Informationsundervisning Skønlitteratur bilag B1 Faglitteratur bilag B2 Forskel på skøn- og faglitteratur bilag B3 20 spørgsmål til professoren bilag B4 Lav en udstilling bilag B6 Søgning bilag B7 Søgning bilag B8 Fagbog bilag B9 Opslag i leksikon bilag B10 Fagbogsspil bilag B11 Fagbogsspil bilag B12 Fagbogsspil bilag B13 Medieundervisning Lydjagt, lydrejse bilag M1 Lydeffekter, hørespil bilag M2 Lydreportage, interview bilag M3 Stillbillede m. videokamera bilag M4 Stillbillede, billedserie bilag M5 Dramaøvelser, video-sketchen bilag M6 Storyboard, klip i kamera bilag M7 Skoleradio bilag M8 IT-undervisning Selvportræt bilag IT1 Klippe klistre bilag IT2 Enkle tegninger i et maleprogram bilag IT3 Søgning på Internettet bilag IT4 Klassens fagbog bilag IT5 Vejrstatistik bilag IT6 Bearbejdning af data fra Internet bilag IT7 Lav en folder om din by bilag IT8 Fremstilling af større publikationer bilag IT9 Billedbehandling bilag IT10 Multimedie bilag IT11 Hjemmesider bilag IT12 Elektronisk kommunikation bilag IT marts 2004 Side 33 af 67

34 15. marts 2004 Side 34 af 67

35 15. marts 2004 Side 35 af 67

36 15. marts 2004 Side 36 af 67

37 15. marts 2004 Side 37 af 67

38 15. marts 2004 Side 38 af 67

39 15. marts 2004 Side 39 af 67

40 15. marts 2004 Side 40 af 67

41 15. marts 2004 Side 41 af 67

42 15. marts 2004 Side 42 af 67

43 15. marts 2004 Side 43 af 67

44 15. marts 2004 Side 44 af 67