Nu ved vi mere om OCD AF DR. LUDWIG CHRISTMANN OVERSAT AF DYRLÆGE RANDI LINTRUP

Transkript

1 FORSKNING - OCD INDLEDNING OCD Nu ved vi mere om OCD AF DR. LUDWIG CHRISTMANN OVERSAT AF DYRLÆGE RANDI LINTRUP Et tysk te-årigt forskningsprojekt om osteochondrose hos heste blev afsluttet sidste år. Forskningsprojektet har været en udfordring for alle involverede, og projektet har opnået stor interesse, også internationalt, da det i mange henseender har bragt den nuværende viden om osteochondrose et godt stykke videre. Forskningen har ikke kun fundet svar på problemstillingerne vedrørende osteochondrose, men har også åbnet op for nye problemstillinger, der kan arbejdes videre med. Projektet om osteochondrose hos heste er specielt i kraft af sin tværfaglige karakter. Tre forskellige universiteter med i alt fire institutter deltog i projektet om at belyse problematikken angående osteochondrose fra forskellige vinkler, og projektet havde således alle tilgængelige muligheder for at adskille miljøfaktorers og genetiske faktorers indflydelse på osteochondrose. I undersøgelsen deltog 83 besætninger, og således stod mere end 700 føl og deres mødre til rådighed for forskningsprojektet til at starte med. Et væsentligt kriterium for udvælgelsen var antallet af føl pr. besætning (mindst fem føl), idet det kun er muligt at sammenligne resultaterne inden for en besætning, hvis den har en vis størrelse. Forskningsteams arbejdede i besætningerne gennem fire uger. Føllene blev overvåget, målt og endda filmet. Der blev taget blodprøver, analyseret fodermiddelprøver, ført besætningsprotokoller, og alle hopper og deres afkom blev røntgenfotograferet. Efter dette store forskningsprojekt ved vi mere om forekomsten af OCD hos vore heste. Vi ved mere om denne vækstforstyrrelses årsager og sammenhænge. Det blev bekræftet, at det handler om multi-faktorielle processer, hvor både genetikken og miljøet spiller en rolle. Gennem inddragelse af molekylærgenetikken i projektet blev afgørende ændringer for fremtidig forskning blotlagt. Dét viste undersøgelserne 30 PROCENT HAVDE OCD Omkring 30 procent af de undersøgte heste havde positive fund. Hyppigst var fund i kodeleddene, efterfulgt af haseleddene. Knæleddene var kun sjældent ramt. Værdien af røntgenoptagelser af føl med henblik på føllets senere anvendelse som sports- eller avlshest er begrænset og forskellig for de enkelte led. Dette gælder i særdeleshed for fund i kodeleddene, som viser store forskelle mellem føl og senere som to-års. VÆKST OG KØN For føllenes vedkommende havde kønnet en signifikant indflydelse på hyppigheden af fund. Hoppeføl havde hyppigst fund i kodeleddene og hingsteføl i haseleddene. Lette føl havde i den fjerde levemåned Sådan kan det se ud, hvis hesten har OCD i knæet. Foto: Jørgen Falk- Rønne >> 50 MAGASINET HEST APRIL 2005

2 FOTO: JØRGEN FALK-RØNNE Knæskal Defekt i rullekam til knæskal Hvad er OCD? FAKTA Osteochondritis dissecans eller osteochondrose er resultatet af en forstyrret forbening af de voksende knogler. De mest påfaldende røntgenfund ved OCD er frie stykker ledbrusk. De frie stykker ledbrusk kan være helt eller delvist løsnet fra knogleendernes ledflader. Disse fragmenter forbener og danner de frygtede ledmus. Fri ledmus i leddet

3 FORSKNING - OCD >> flere OCD-fund i kodeleddene. De høje føl havde signifikant flere fund i haseleddene end de lave føl. MOTIONENS INDFLYDELSE Gennem hyppig og rigelig motionering af føllene kan den samlede frekvens af OCD mindskes betydeligt, først og fremmest i kodeleddene. Uhensigtsmæssig motion, der er for uregelmæssig og belaster lemmerne kortvarigt, bør undgås. Tidligt fødte føl, dvs. født før 1. april, har som følge af manglende motion i vintermånederne markant hyppigere OCD end de senere fødte føl. Denne tendens var tydeligere for kodeleddene end haseleddene. GENETISKE PARAMETRE Arvelighedsgraden for osteochondrose i kodeleddet ligger i det nedre område (mellem 10 og 20 procent), for osteochondrose i haseleddet er arvelighedsgraden omkring dobbelt så stor. Hyppigheden af fund i haseled og kodeled står i negativ forbindelse med hinanden. For de fleste heste var kun enten det ene eller det andet led ramt. Det betyder, at OCD i kodeled og OCD i haseled må betragtes som to separate ting. En genetisk sammenhæng mellem prædispositionen for osteochondrose og anlægget for dressur og spring, men også for eksteriørkendetegn, eksisterer ikke. Forskningen i molekylærgenetiske sammenhænge med hensyn til OCD har gjort fremskridt. Det ser endda udtil at det er muligt at udvikle en gentest. I artiklerne på de kommende sider bliver resultaterne forklaret mere dybdegående. Udviklingsforløbet af OCD er i kodeleddet relativt dynamisk og røntgenforandringer diagnosticeret hos føl kan forsvinde igen. OCD udvikler sig dynamisk Røntgenfund danner basis for flere delprojekter i det tværfaglige forskningsprojekt om osteochondrose hos heste. Natalie Krekeler, May Reininghaus og Patricia Arnan fra Klinikken for Heste på det Frie Universitet i Berlin har i forbindelse med deres doktorafhandlinger gennemført røntgenundersøgelserne under ledelse af professor Bodo Hertsch. Undersøgelserne forløb ad to omgange: Den første undersøgelse fandt sted i sensommeren og efteråret føl fra de deltagende besætninger blev røntgenfotograferet i alderen mellem fem og otte måneder. Følgende led blev undersøgt: Kodeleddene, alle fire ben Begge haseled Begge knæled Yderligere undersøgte Vera Welcker, 52 MAGASINET HEST APRIL 2005

4 En to-åring kan være ren på røntgen, selvom røntgen af samme hest som føl viste røntgenforandringer. Foto: Bob Langrish. Hyppighed af OCD hos føl og to-årigei alt 405 føl HYPPIGHED AF OCD HOS FØL OG TO-ÅRIGE I ALT 405 ANTAL FØL % MED OCD ANTAL TO-ÅRIGE % MED OCD KODELED 79 19, ,6 HASELED 45 11, ,4 KNÆLED 29 7,2 9 2,2 Hyppighed af OCD hos føl og to-årige 11% 3 18% 68% Ingen OCD OCD i Kodeled OCD i Haseled OCD i Knæled hvilke hingste, der var fædre til føllene, og satte det i sammenhæng med røntgenfundene. Udfaldet af røntgenundersøgelsen blev, at en del af føllene fik konstateret en disposition for osteochondrose, men det var dog uklart, hvorvidt denne tidlige form ville udvikle sig videre til egentlig osteochondrose. Derfor blev den oprindelige forsøgsplan ændret, idet man indførte en yderligere røntgenundersøgelse i to-års alderen, for de heste der stadig var tilgængelige for undersøgelsen. Nogle var solgt, døde etc., men trods alt blev 405 heste røntgenfotograferet igen i to-års alderen, det vil sige omkring totredjedele. Resultaterne for føllene ses i tabellen. De fleste forandringer fandtes i kodeleddene (21 procent). Dernæst fulgte haseleddene med 13,1 procent og knæleddene med 6,6 procent. I knæleddene blev udelukkende tidlige former for osteochondrose diagnosticeret hos føllene, idet de ikke havde nogen frie stykker ledbrusk. I begge de to andre undersøgte led dækker tallene over både de tidlige former og egentlig osteochondrose. FORSKELLIGE ÅRSAGER Fundene i kodeleddene er blevet diskuteret kraftigt. Tilsammen blev såkaldte isolerede skygger og frie stykker ledbrusk på fem forskellige steder dokumenteret. Årsagerne kunne dog være meget forskelligartede. Til klassisk osteochondrose regnes kun røntgenforandringer på sagitalkammen af rørknoglen. Sådan anses det også i denne undersøgelse. Ofte skyldes røntgenforandringer andre steder i leddet afsprængningsfrakturer. På diagrammet ses, at kun tre procent af føllene havde røntgenforandringer i både kode- og haseled, idet hovedparten overvejende kun havde forandringer i det ene af de to led. Tabellen herover sammenholder fundene fra føllene og senere som to-årige. Det er påfaldende, at hyppigheden af røntgenforandringer i kode- og knæled er kraftigt dalende med alderen. I haseleddet er frekvensen derimod relativt stabil. De tidlige former i haseleddet udvikler sig ofte til egentlig osteochondrose, hvorimod de tidlige former kun i ringe grad udvikler sig til osteochondrose i knæleddet. I kodeleddene var resultaterne mere spredte. Omkring 46 procent af hestene, der havde forandringer som føl, var som to-årige uden fund i kodeleddene. I kodeleddene fandt undersøgelsen identiske resultater hos føl og hos to-årige i 87 procent af tilfældene, i haseleddene var det 96 procent og i knæleddene 94 procent. Ud fra disse resultater er det tydeligt, at røntgenundersøgelse af føl ikke giver et 100 procent sikkert svar. Udviklingsforløbet er i kodeleddet relativt dynamisk, og røntgenforandringer diagnosticeret hos føl kan forsvinde igen. Anderledes gælder det for knæleddet, hvor man kun i ganske få tilfælde finder frie stykker ledbrusk hos to-årige heste. Den mest sikre røntgenundersøgelse af føl, hvad angår forandringer, er røntgenundersøgelse af haseleddet. Hvor sidder OCD? HOPPER FØL I ALT 596 I ALT 624 KODELED 8,7% 21,0% HASELED 10,1% 13,1% KNÆLED 1,2% 6,6% MAGASINET HEST APRIL

5 FORSKNING - OCD Motion er absolut nødvendig for en sund udvikling. Regelmæssighed er vigtig, og motionsintervallerne skal være tilstrækkeligt lange. Motion er alfa og omega Udover fodringen er der flere miljøbetingede faktorer, der kan have indflydelse på OCD. Motion hører til disse, men også væksthastigheden, som kan være meget forskellig, og som til dels er under indflydelse af fodringen. Annette Wilke har undersøgt problemstillingen om, hvilken indflydelse vækst og motion har på forekomsten af osteochondrose hos føl. Vækstforløbet hos føl er interessant. Enhver opdrætter ved, hvor hurtigt føl vokser og forandrer sig. De nøgterne tal i tabellen på side 55 er derfor også ganske interessante. Føllene i undersøgelsen tog i gennemsnit 160 kg på og voksede i gennemsnit 26 cm mellem den 15. og 165. levedag. Fødselsvægten på cirka 60 kg firedobledes således hurtigt. Den daglige tilvækst var i den første uge på cirka g og i sjette leveuge omkring 850 g. Føllenes køn har en vigtig indflydelse på væksten. I den tredje henholdsvis fjerde levemåned er hingsteføl signifikant tungere og større end hoppeføl. Yderligere indflydelse på væksten har besætningens drift - her er kun nævnt fodringen, men også det samlede management, ormestatus og så videre spiller en rolle - og hoppens alder. Hvad angår forekomsten af osteochondrose, er der signifikante forskelle mellem hingste- og hoppeføl. Godt nok var den samlede forekomst (kode- og haseled) ens med 31 procent for begge køn, men det enkelte led sat i sammenhæng med kønnet viste stærkt overraskende forskelle. Hingsteføl havde signifikant mere osteochondrose i haseled end i kodeled (16 procent mod 13 procent). Derimod fordelte osteochondrosen sig blandt hoppeføllene med 23 procent i kodeleddene og kun 5 procent i haseleddene. LETTE FØL MERE OCD Sammenhængen mellem føllenes vækst - udtrykt ved deres højde og vægt - og forekomsten af OCD var overraskende. De lette føl havde signifikant mere osteochondrose end de tungere føl. Hvad angår forekomsten af osteochondrose i haseleddet, havde vægten ingen beviselig indflydelse. Hvad derimod angår osteo- 54 MAGASINET HEST APRIL 2005

6 OCD og motion 30 Kodeled 25 Haseled timer 13 timer 20 timer chondrose i haseleddet, viste højden sig ganske vist at have indflydelse. Store føl havde hyppigere osteochondrose i haseleddet end små føl. Vurderingen af resultaterne er ikke ligetil. Det kan ikke forklares, hvad de bagvedliggende årsager til forskellene er. Spiller kønnet i sig selv en rolle, idet hingsteføllene i en bestemt alder er tungere end hoppeføllene, eller har højde og vægt indflydelse uafhængig af kønnet? Den mængde motion, et føl har fået fra det tidligste tidspunkt efter fødslen, har en væsentlig indflydelse på forekomsten af osteochondrose. Derfor skulle besætningsejeren føre protokol over, hvor hyppigt og hvor længe hver enkelt føl havde mulighed for at motionere frit. Ud fra dette blev tre begreber udledt: Motionsfrekvensen - eller hyppigheden - beskriver, hvor mange gange hesten i løbet af et bestemt tidsrum har mulighed for at bevæge sig frit. Motionsvarigheden er den bevilgede tid med fri bevægelse. Den samlede motion er et produkt af motionsfrekvensen og motionsvarigheden i løbet af et bestemt tidsrum. Motionsfrekvensen og også den samlede motion hænger stærkt sammen med folingsterminen. Dette er ikke så underligt: Om vinteren er vejret ofte dårligt, jordbunden er ikke hestevenlig og ofte mudret eller frosset til is. Konsekvensen er, at hestene kommer mindre ud og bliver luftet. Vejrforholdene er mere gunstige for føl, der fødes senere på sæsonen, og mange kommer allerede i den første leveuge til at nyde godt af at komme ud på græs. I undersøgelsen blev føllene opdelt i to grupper: Tidligt fødte, dvs. født før 1. april, eller sent fødte, dvs. født efter 31. marts. Den mest betydende sammenhæng viser sig tydeligt i begge grupper. Den samlede mængde motion inden for de fire første levemåneder viser sig at være den vigtigste faktor for forekomsten af OCD. Føl, der inden for den første levemåned, har bevæget sig ofte og længe, har signifikant mindre osteochondrose i kodeleddene. Hvad angår fundene i haseleddet, er det ganske vist ikke muligt i denne forbindelse at fastslå en tendens. Deraf udledt er det kun muligt at sige, at de tidligt fødte føl havde signifikant mere osteochondrose i kodeleddene end de sent fødte. Et andet delprojekt støttede tydeligt, at motion hos unge føl har indflydelse på Føls vægt og højde knoglestofskiftet. Sarah Winkelsett undersøgte på Institut for Dyreernæring ved Veterinærhøjskolen i Hannover koncentrationen af knogleopbyggende og knoglenedbrydende markører i blodet hos føllene. Hun fandt ud af, at der er signifikant forskel på de tidligt og de sent fødte føl. Hun udledte heraf, at de tidligt fødte føl, trods en relativt højere energi- og proteinforsyning, fik mindre motion. BRUG FOR BEVÆGELSE Følgerne af disse resultater er tydelige. Heste er dyr, der har brug for bevægelse. Motion fra det tidligst mulige tidspunkt er absolut nødvendig for en sund udvikling. Motionens regelmæssighed er i særdeleshed vigtig, og ligeledes må motionsintervallerne være tilstrækkeligt lange. Hvis føllene står flere dage på stald uden at motionere, vil de ophobe energi og løbe og tumle meget rundt, når de endelig kommer ud. Sådanne»koldstarter«belaster de uforberedte led maksimalt og kan have negativ indvirkning på knoglevævet. Ved længerevarende kontinuerig motion - her er græsfolde optimale - bliver leddene og den underliggende knogle permanent trænet. Disse føl vil opnå en risikofri belastning af lemmerne. I fremtiden vil der også blive født tidlige føl. Dog bør alle opdrættere overveje, om hoppen allerede bør sendes til bedækning i januar. Føllene bliver i så fald født i december, som er et ekstremt ugunstigt tidspunkt, hvad angår føllenes mulighed for bevægelse i de kommende uger. >> Mængden af motion spiller en afgørende rolle for udviklingen af OCD. Foto: Bob Langrish. GENNEMSNIT OG STANDARDAFVIGELSE FOR FØLLENES VÆGT I FORHOLD TIL DERES ALDER LEVEMÅNED VÆGT (KG) STANDARDAFVIGELSE HØJDE, CM STANDARDAFVIGELSE 1 80,8 16,1 108,7 4, ,8 18,4 117,0 4, ,0 20,2 123,4 4, ,0 22,3 128,1 3, ,1 23,9 132,0 3, ,0 28,9 135,0 4,0 MAGASINET HEST APRIL

7 FORSKNING - OCD >> Det må være tydeligt for alle opdrættere, at det er en hensigtsmæssig investering at etablere tilstrækkeligt store folde og lade hopperne og deres føl få mulighed for daglig motion. I den hannoveranske avlsregion i Tyskland, er det ikke så enkelt at etablere folde, der sikrer mulighed for regelmæssig motion. Investeringen i at befæste underlaget betaler sig dog, når man tænker på de økonomiske konsekvenser, som vækstforstyrrelsen OCD har. I flere af de besøgte besætninger var størrelsen af de bokse, som hopperne og deres føl havde til rådighed, ikke stor nok. To besætninger havde ganske vist såkaldte motionsbokse (mindst 12,5 kvm pr. hoppe og føl) til rådighed, som i høj grad tillader bevægelsesfrihed. Disse resultater giver anledning til, at der sættes spørgsmålstegn ved det gængse opstaldningssystem for avlshopper, nemlig opstaldning i enkeltbokse. En mere ekstensiv opstaldning, eksempelvis med hopper og føl i grupper og permanent adgang til folde, vil være mere gunstig. Udformningen af en tilsvarende opstaldning er billig i forhold til de gængse enkeltbokse, men kræver ganske vist et avanceret management og en god overvågning af dyrene. Det er i hvert fald tillokkende at afprøve, om sådanne opstaldningsformer også er mulige inden for opdræt af sportsheste. Der er en også svag sammenhæng mellem osteochondrose og eksteriøret. Er OCD arvelig? Arvelighed ANTAL HOPPER, AFKOM MED OCD, AFKOM UDEN OCD, HOPPER MED OCD % 72,1% HOPPER UDEN OCD ,7% 88,3% Er OCD arvelig? Hvis ja, hvor stor er arveligheden? Dette var et af de centrale spørgsmål i det samlede forskningsprojekt, som specialister fra Institut for Husdyravl og Husdyrgenetik fra Universitet Göttingen ved professor Erich Bruns beskæftigede sig med at besvare. Mirja Schober har inden for rammerne af sin doktorafhandling taget fat på dette tema og har derved fundet endnu flere genetiske sammenhænge. Sådan beregner du arveligheden for OCD BEREGNET MED BLUP-DYREMODEL KONSTANTE FAKTORER FØDSELSTIDSPUNKT FØR/EFTER 1. APRIL KØN MODEL 1: HOPPER Konstateringen af arveligheden er et udfald af et komplekst computerprogram. Der blev anvendt en BLUP-dyremodel. Det betyder, at resultaterne bygger på alle beslægtede dyr (forældre, søskende, halvsøskende). Desuden er modellen i stand til at inddrage miljøets indflydelse i form af konstante faktorer. Præcis på dette punkt viser forskningsprojektets tværfaglige karakter sig. Hvilke miljøfaktorer, der havde en signifikant indflydelse på forekomsten af OCD, blev forinden anskueliggjort i de andre delprojekter (kønnets indflydelse, motion, fodring) ved hjælp af en såkaldt variansanalyse. For at finde frem til den rigtige model måtte de forskellige grupper af heste føl, to-årige og hopper - behandles forskelligt gennem hele eksperimentet. Oversigten viser, hvilke modeller der blev brugt på de forskellige hestegrupper. Den kendsgerning, at røntgenforandringerne ikke har lineære kendetegn, var et problem. Data fulgte ikke en normalfordeling, men bestod i såkaldte binære data, hvor forandringer enten kan være til stede eller ej. På dette grundlag foretog man en omskrivning efter Dempster og Lerner (1950). De følgende resultater beror på de omskrevne værdier. De fastsatte arveligheder varierer med den anvendte model. For kodeleddet fandt man værdier, der overvejende lå mellem 0,10 og 0,20. For haseleddet var arvelighedsgraden dobbelt så stor. For knæleddet satte man ingen værdier på, da forekomsten af fund var for ubetydelig. De fundne værdier var i en MODEL 2: FØL, HOPPER OG TO-ÅRIGE MODEL 3: FØL MÆNGDE AF MOTION I DEN FØRSTE LEVEMÅNED FODRINGSPARAMETER RÅPROTEIN, ENERGI OG CALCIUM 56 MAGASINET HEST APRIL 2005

8 Når alt kommer til alt, viser disse resultater, at arvelighedsgraden for osteochondrose ligger inden for et område, der gør det muligt at foretage en avlsmæssig bearbejdning. Man kan gå ud fra, at forandringer i kode- og haseled bliver styret af forskellige gener. Mange årsager spiller ind for udviklingen af OCD: Men arveligheden spiller også en rolle. Foto: Jens Tønnesen. har forandringer i kode- eller i haseled, sjældent i begge led. størrelsesorden, som er at sammenligne med eksteriørkendetegn i hesteavlen. De fastsatte værdier for fund i haseleddene ligger tydeligt højere end for fund i kodeleddene, hvilket tyder på, at miljøfaktorers indvirkning på kodeleddet er stærkere. Dette blev funderet gennem en særdeles interessant sammenligning af afkom efter hopper med eller uden osteochondrose - se tabellen side 56. Et ret entydigt billede dannede sig her for alle i haseleddet: Af de 61 hopper, der selv havde OCD i haseleddet, havde 27,9 procent af afkommet positive fund, hvorimod dette for hopper uden OCD kun gjaldt for 11,7 procent af afkommet. Forandringer i kodeleddene viser en lignende tendens, dog ikke med så høj statistisk sikkerhed. 50 hopper havde OCD i kodeleddene. 28 procent af deres afkom blev ligeledes diagnosticeret positive for forandringer i dette led. Blandt hopper, der var uden forandringer, var dette tal betydeligt lavere (19,8 procent). Det blev også fastslået, at forandringer i kodeled og haseled står i stærk negativ genetisk forbindelse med hinanden (genetisk korrelation -0,58). Dermed bliver de fænotypiske observationer bekræftet af røntgenfundene, nemlig at heste enten INTET PRÆSTATIONSTAB YDer blev konstateret yderligere genetiske forbindelser mellem røntgenfund samt eksteriør- og præstationsbedømmelser. Til dette inddrog man bedømmelsen af hingstens baglemmer, gangarter, størrelse samt talent for dressur og spring. De påviste genetiske forbindelser til osteochondrose ligger konstant under værdien nul. Det betyder, at der forekommer en svag sammenhæng mellem osteochondrose og eksteriøret. Det betyder dog også, at der på længere sigt ikke kan forventes noget præstationstab inden for eksempelvis dressur og spring, når osteochondrose i højere grad bliver inddraget i selektionsbestræbelserne. Når alt kommer til alt, viser disse resultater, at arvelighedsgraden for osteochondrose ligger inden for et område, der gør det muligt at foretage en avlsmæssig bearbejdning. Man kan gå ud fra, at forandringer i kode- og haseled bliver styret af forskellige gener. Leddene må anses for at være forskellige med hensyn til genetikken og er relevante at inddrage i kriterierne for selektion. Et andet tiltag for at afklare de genetiske sammenhænge blev gjort på Institut for Husdyravl og Arvelighedsforskning på Veterinærhøjskolen i Hannover under ledelse af Ottmar Distl. Katrin Löring arbejdede med spørgsmålet om, hvorvidt man kan identificere genmarkører, der har sammenhæng med forekomsten af OCD. Dette arbejde er endnu ikke helt afsluttet. Dog viser delresultater, at man kan forvente fremskridt inden for opdagelsen af de molekylærgenetiske årsager til OCD, og endda at udviklingen af en gentest ligger inden for det mulige område. Læs om sammenhængen mellem fodring og OCD i næste nummer af Magasinet Hest. MAGASINET HEST APRIL