Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København"

Transkript

1 Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag Købmagergade 44, lok. 1

2 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september Hjernen og metoder 3) 24. september Historie og problemløsning 4) 1. oktober Problemløsning og skemata 5) 8. oktober Opmærksomhed 6) 15. oktober Efterårsferie 7) 22. oktober Neglekt og Transmitterstoffer 8) 29. oktober Hukommelse 9) 5. november Lateralisering i hjernen 10) 12. november Frontallapperne og styringsfunktioner 11) 19. november Emotioner 12) 26. november Affektive lidelser 13) 3. december Bevidsthed

3 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært

4 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært

5 Introduktion Frontallapper: højeste menn. funktioner som regulering, kontrol, planlægning, selvopfattelse, bevidst opmærksomhed Frontallappernes paradoks : ved skader ingen mærkbare forstyrrelser, men forstyrrelse af meningsfuld, målrettet adfærd (Luria 1964) Dog ikke kun sådanne intellektuelle forstyrrelser...

6 Phineas Gage revisited

7 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært

8 Frontallapperne 1/3 af hjernebarken hos mennesker 3 komponenter: 1) motorisk 2) suppl. motorisk og 3) præfrontale cortex (PFC) Vi fokuserer på forreste 1/3: PFC

9 Navigation i hjernen Lateral Medial Lateral

10 Strukturel anatomi ventromedial PFC Orbitofrontal cortex Dorsolateral PFC Forbindelser til alle kortikale og subkortikale områder

11 Funktionel anatomi Belyses ved Overskæring af nervefibre (det hvide snit) Selektive skader i de forskellige områder

12 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært

13 Det hvide snit

14 Det hvide snit Portugisisk neurolog Moniz (1936) Leukotomi (det hvide snit) til at behandle skiz og OCD - 20 pt: 7 helbredt, 8 i bedring (NB! før medicinsk behandling i 1950erne) Amerikanerne Freeman og Watts: forenklede metoden lobotomi (afskæring af lappen) Gode resultater... Moniz fik nobelpris i 1949 DK: metoden indførtes i 1944 Svenske psykiater Rylander (1948): patienterne mistet sjælen, initiativ, zombier DK undersøgelser : 25% bedring, 37% forværring... metoden stoppet i 1982

15 vmpfc og OFC

16 Apati og stimulusbunden adfærd Hyppigste ændringer hos patienter med skader i mediale PFC: apati og stimulusbunden adfærd Enorm afhængighed af ydre stimuli og opmærksomhed på indre behov, ønsker, tanker, internationaliserede sociale normer Forskubbet indre-ydre balance svarende til forskubbet frontal-parietal balance Utilization adfærd (Lhermitte 1983, 1986)

17 Utilization adfærd

18 En moderne Phineas Gage Portugisisk neurolog Damasio (f. 1944) beskrevet sin patient EVR Bortoperation af tumor: vmpfc og OFC skade radikal personlighedsændring EVR nægtet invalidepension p.g.a. intakt intellekt

19 EVRs historie Alm. opvækst på en gård, ældst af 5 børn Klarede sig godt i skole, mange venner Giftede sig efter gymnasiet Arbejdede for at betale uddannelse som revisor 25 årig: ansat i byggefirma, 2 børn, aktiv i menighed 29-årig: forfremmet til chef-revisor og 3 år senere til regnskabschef, søskende så op til ham 35 årig: hovedpine, synsforstyrrelser, koncentrationsproblemer, kunne ikke færdiggøre arbejde, mindre ansvarlig Tumor på størrelse med lille appelsin godartet men ødelagt hjernevæv som også fjernedes kirurgisk

20 Efter operationen Kirurgisk vellykket, men alt var ikke ved det gamle... Kastede sig ud i vilde investeringer, bl.a. partnerskab med en mand af tvivlsom karakter mistede sine penge i byggefirma der gik konkurs Fyringer og skiftende jobs - overholdt ikke arbejdstider, desorganiseret, ansvarlig Skilt og derefter gift med prostitueret (1/2 år) Kunne godt selv se, at han levede uhensigtsmæssigt, men ikke ændre det...

21 Læsion og neuropsykologisk undersøgelse CT og MR skanning: læsion begrænset til vmpfc og OFC Neuropsykologisk undersøgelse: perception, indlæringsevne, hukommelse, sprog, visuospatielle færdigheder intakte Frontallapsprøve Wisconsin Card Sorting Test (WCST) som tester dlpfc også normal Upåfaldende, men tendens til galgenhumor

22 Social dømmekraft 1. En mand blev grebet i at stjæle mælk, brød og ost i en forretning. Det viste sig at han ikke havde penge til at købe mad til sine tre børn, som sultede. Gjorde han rigtigt eller forkert i at stjæle mad? 2. To mænd befandt sig efter et skibsforlis på en øde ø og løb tør for mad. Den ene slog den anden ihjel, spiste ham og overlevede. Da han var blevet reddet led han af tilbagevendende mareridt og søgte behandling hos en psykiater. Denne afslog at hjælpe ham. Handlede psykiateren rigtigt eller forklert?

23 EVRs svar 1. Forkert. Det tilhørte ikke ham... Det var tyveri... Det er et spørgsmål om princip... Hvis han så desperat manglede mad, måtte han finde en anden måde... Bede om det, tigge, få en eller anden til at give ham det... Ikke stjæle det 2. Forkert... For det er psykiaterens pligt til at behandle patienten for de mentale problemer, han har, hvad end de er, ikke at gøre sig til dommer over om han skal eller ikke skal have behandling

24 Damasios somatiske markører EVRs svar var af princip fremfor empati EVR følelsesmæssigt involveret heller ikke i sin egen situation Damasios hypotese: EVR signal fra amygdala til vmpfc kropslig/ emotionel reaktion på affekt-ladede stimuli Forsøg: Damasio viste EVR emotionelle billeder og målte hans GSR til disse

25

26

27

28 Galvanic Skin response (GSR)

29 Manglende somatisk markør EVR emotionel reaktion og GSR-respons EVR empatisk eller emotionelt respons i situationer, hvor det kan være gavnligt Kan forklare EVRs ufordelagtige valg: mavefornemmelse til hurtigt at skelne ml. gode og dårlige valg derfor afh. af tidskrævende intellektuelle analyser Kan forklare EVRs viljestyrke, som afh. af emotionel markering af forestilling om gevinst OCF: vigtig for empati, hurtige og effektive beslutninger, viljestyrke...

30 OFC: belønningscenter Neuroner i OFC koder for belønning, fx for mad ved sult OFC vigtig for at at ændre adfærd, når belønningsbetingelser ændrer sig - reversal-opgaver Rolls i Oxford: OFC test Fp. vandt points ved at trykke på ét billede på skærm + behagelig lyd, men tabte ved at trykke på andet + ubehagelig lyd ombytning efter 9/10 korrekte Raske fp lærte dette, men ikke OFC patienter: beklagede sig, de er byttet om, gentagen udbrud nej! før tryk på forkerte... men blev ved at vælge forkert OFC altså vigtig for at man via belønning og straf kan lære af sine fejl og foretage bedre valg i fremtiden

31 Gambling, dårlige valg og GSR OFC: knytte emotionel betydning til beslutninger og handlinger vigtigt for vores evne til at træffe beslutninger og handle hensigtsmæssigt Modsat vores sædvanlige opfattelse af os selv som rationelle væsener... Andre mere hverdagsagtige forsøg peger også på dette...

32 Iowa Gambling Task (Bechara m.fl.1994) Valg ml. kort fra 4 kortbunker A, B, C og D: A og B har høj umiddelbar, men lav samlet belønning pga. store tilbagebetalinger C og D har lav umiddelbar, men høj samlet belønning pga. små tilbagebetalinger Raske personer lærer over tid, at C og D er bedst i det lange løb OFC patienter lærer aldrig dette

33 Iowa gambling task "Bad" decks "Good" decks Normal subject A Bad Decks A B Good Decks D C D Trial number

34 Orbitofrontal lesion A Bad Decks B C Good Decks D Trial number Hvorfor bliver OFC patienter ikke bedre?

35 Skin conductance responses in gambling task OFC patienter har altså ikke somatiske markører/ mavefornemmelse som guider deres valg

36 Psykopati Antagelse: dysfunktion i frontallapper, dog oftest negative resultater Dog GSR respons ved emotionelle og sociale stimuli Måske fokus på forkerte aspekter af PFC funktioner? Lapierre (1995): 30 psykopater vs 30 normale: psykopater klarede sig ikke godt i OFC opgaver (fx social og etisk dømmekraft) + defekt lugteidentifikation tyder på OFC dysfunktion

37 Dorsolateral prefrontal cortex (dlpfc)

38 Patient med dlpfc skade Neurologen Penfield beskrev sin søster som havde fået fjernet PFC i højre side p.g.a. en tumor: Hun havde planlagt et enkelt måltid for én gæst (Penfield) og fire familiemedlemmer. Hun så frem til det med glæde og havde hele dagen til at forberede det... Da maden skulle serveres, var hun i køkkenet. Al maden var der, der var én eller to ting på komfuret, men salaten var ikke færdig, kødet var ikke startet endnu, og hun var ked af det og forvirret over sin lange frustrerende anstrengelse. Det var klart at hun aldrig ville være i stand til at få det hele færdigt på én gang. (Penfield & Evans, 1935)

39 dlpfc og styringsfunktioner Styringsfunktioner: planlægning og kontrol af adfærd, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang og opnåelse af mål, evne til at bruge feedback til at ændre strategier, selv-monitorering (Tranel et al 1994) Besværligt begreb: ordentlige kognitive modeller eller tests, og uklart om det er et enhedssystem eller lokale uafhængige kontrolmekanismer

40 dlpfc skader hos aber Delayed response task : klassisk opgave, der tester arbejdshukommelse Abe ser, at eksperimentator lægger maden i én af to huller som tildækkes. Gardin sænkes, så aben ikke kan se hullerne. Efter en tid løftes gardinet, og aben vælger et hul Opgaven kræver, at aben over et stykke tid kan bevare en indre repræsentation af, hvor føden gemmer sig (arbejdshukommelse) Ved dlpfc skade mister aben denne evne tyder på at dlpfc er involveret i arbejdshukommelse

41 dlpfc skader hos mennesker Delayed response-alternation task : fp skal vælge det modsatte af den tidligere rigtige beliggenhed Patienter med bilateral dlpfc skade kan ikke udføre denne opgave udviser perseveration Mest brugte frontallapsopgave : WCST (Milner, 1963)

42 Wisconsin Card Sorting Test (Grant & Berg, 1936; Milner, 1963)

43 W. W. Norton

44 2 faldgruber 1)Fp fortælles ikke, hvad der er sorteringsreglen men må lære dette ved trial and error 2)Når fp har lært at sortere kort efter den givne dimension, så ændrer eksperimentator på reglen uden at informere fp - så fp må være fleksibel for at se bort fra det tidligere reinforcerede respons og teste hvilken ny regel der er på spil Opgave kræver at fp opretholder en viden om deres tidligere respons, og hvordan dette er relevant for fremtidige respons dlpfc skadede patienter persevererer fikseret ved første regel, som virkede længe efter at reglen er ændret

45 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært

46 PFCs rolle i styringsfunktioner 1. PFC: arbejdshukommelse Baseret på abeforsøg med delayed response task dlpfc kritisk for arbejdshukommelse; mangel på dette hindrer sekventiel analyse og organisering af adfærd mod et mål 2. PFC: hierarkisk kontrol; centrale eksekutiv Baseret på kliniske observationer og neuropsykologiske forsøg med patienter Defekte styringsfunktioner skyldes fejl i mekanismer der tillader kontrol over hierarkisk lavere processer

47 1. Arbejdshukommelsen Baddeley (1995): arbejdshukommelsen = dynamisk lager der kan fastholde og manipulere elementer Central eksekutiv (CE): central, styrende opmærksomhed, aktivering af lang-tids hukommelse 2 subsystemmer konkurrerer om adgang til CE: Visuospatiel skitseblok (VS) aktiverer repræs. af objekter og beliggenhed Fonologiske løkke (FL) : vedligeholder sproglige repræs. via subvokal tale Visuospatiel skitseblok Central eksekutiv Fonologisk løkke

48 Antagelser Hver komponent har begrænset kapacitet, derfor antages det, at: 1. Hvis to opgaver har samme komponent (enten begge VS eller FL), kan de ikke udføres samtidig 2. Hvis to opgaver har forskellige komponenter, er det muligt at udføre dem lige såvel sammen som adskilt

49 Eksperimentel støtte: dual task studie Fp instrueret i at huske ordliste enten ved en fonologisk eller visuospatiel strategi Fp bedst ved brug af visuospatiel strategi Men når de samtidig skulle følge en stimulus i bevægelse visuelt, var fonologisk strategi bedst (jf. antagelse 1 og 2) Kan kun forklares med 2 adskilte systemer fmri og PET: VS og FL rekrutterer hhv. højre og venstre PFC

50 2. Den Centrale Eksekutiv Norman & Shallice (1989): Supervisory Attentional System (SAS) ligner centrale eksekutiv Automatiske proc. vil afbryde adfærd hvis ukontrollerede Contention sheduling: vælger skemaer ud fra info i omgivelser og prioriteter - ubevidst (jf. scripts) SAS: fleksibel styring i nye situationer, beslutningstagen, problemløsning bevidst SAS Perceptual system Jf. PFC skade og utilization adfærd! Schema Control Units Contention sheduling Own priorities

51 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært

52 Hvad har vi lært? PFC anatomi: mpfc, OFC og dlpfc De forskellige frontale områders funktioner belyst ved patientstudier Det hvide snit: apati og mistet sjæl mpfc: utilization adfærd mpfc og OFC: patient EVRs manglende empati, mavefornemmelse, GSR og gambling dlpfc abers manglende arbejdshukommelse og menneskers perseveration ved WCST 2 centrale kognitive teorier om frontallappernes rolle i styringsfunktioner

53 Tak for i aften! Næste gang vil vi se på emotioner og deres rolle i rationel adfærd... (kap. 14)

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling

Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

Neuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning

Neuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning Neuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning - Analyse af Wisconsin kortsortering og Seks Elementer (modificeret) Speciale udarbejdet af Laila Clemmensen Vejleder: Anders

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 2. 3. 4. 5. 6. FORÅR 2008 5. februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion

Læs mere

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE UCC 31. JANUAR 2019 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Indkodning Genkaldelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Lagrer kortvarigt sensoriskeindtryk

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Kognitionspsykologi. Hold 4106 Folkeuniversitetet København. ved Ph.d. Kamilla Miskowiak & Cand.psych Thomas Alrik Sørensen

Kognitionspsykologi. Hold 4106 Folkeuniversitetet København. ved Ph.d. Kamilla Miskowiak & Cand.psych Thomas Alrik Sørensen Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved Ph.d. Kamilla Miskowiak & Cand.psych Thomas Alrik Sørensen Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Velkommen Introduktion

Læs mere

ADHD fra barndom til voksenalder

ADHD fra barndom til voksenalder ADHD fra barndom til voksenalder Temadag i Dansk Psykolog Forenings Selskab for Misbrugspsykologi Fredericia d. 18. november 2009 Psykolog Glennie Marie Almer Københavns Universitet, Universitetsklinikken

Læs mere

Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske

Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-og forskningschef

Læs mere

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

AUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018

AUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018 AUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018 Præsentation Helle Fiirgaard Andersen, autisme pædagog og autisme konsulent i Silkeborg Kommune. Erik, tilknyttet Aktivitetshuset. Mette, samarbejder med Erik

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach

Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Informationsprocesserings approach Tilgangen har udviklet sig til en mere bred, kognitiv tilgang. Initialt defineres den snævre, oprindelige informationsprocesseringstilgang

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i

Læs mere

Forsøg: Stroopeffekten

Forsøg: Stroopeffekten Forsøg: Stroopeffekten Baggrund John Ridley Stroop rapporterede i 1935 et fænomen i Journal of Experimental Psychology, der blev kendt som Stroop-effekten. Stroops påpegning af fænomenet var motiveret

Læs mere

Forståelse af problemskabende adfærd

Forståelse af problemskabende adfærd Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring

Læs mere

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Affektive lidelser og kognition

Affektive lidelser og kognition Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

10/16/2013. obsessive-compulsive disorder obsessiv kompulsiv tilstand tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger

10/16/2013. obsessive-compulsive disorder obsessiv kompulsiv tilstand tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen OCD? Kan OCD behandles og hvordan?

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Michael Wahl Andersen, TEMA 3B kl

Michael Wahl Andersen, TEMA 3B kl Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Hjernen på overarbejde!

Hjernen på overarbejde! Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center

Læs mere

Samarbejd med din hjerne...

Samarbejd med din hjerne... Samarbejd med din hjerne - Endometriose Foreningen 1 Samarbejd med din hjerne... Henrik Hjorth Samarbejd med din hjerne - Endometriose Foreningen 2 Hvad jeg gerne vil præsentere Hjerneforskningen og hvorfor

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Skjulte følger efter hjerneskade

Skjulte følger efter hjerneskade Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger

Læs mere

Hvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM

Hvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM Hvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? ÅSE NIELSEN CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM Hvad vil der komme til at ske? Pointer om hvorfor

Læs mere

Brug hjerne til en forandring. Kjeld Fredens. Læringshierarki Aktiv læring. Selvstændig læring indenfor given rammer. Instruktionslæring.

Brug hjerne til en forandring. Kjeld Fredens. Læringshierarki Aktiv læring. Selvstændig læring indenfor given rammer. Instruktionslæring. Brug hjerne til en forandring Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings og forskningschef ved

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Om motivation. Motivation. ADHDforeningen

Om motivation. Motivation. ADHDforeningen Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien

Læs mere

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITION - TÆNKNING RESTITUTION EFTER DEPRESSION Funktionsniveau Stemningsleje Kognition Normalt niveau Tid Stress, angst, depression Kognitive

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Kognitionspsykologi. Hold Folkeuniversitetet København. ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok.

Kognitionspsykologi. Hold Folkeuniversitetet København. ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Introduktion Principper for hjernens organisering

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK

UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Neglekt Udredning og rehabilitering. Indhold

Neglekt Udredning og rehabilitering. Indhold Neglekt Udredning og rehabilitering Syn og hjerne konference, Korsør d.6-7 september 2017 v/lektor Inge Wilms, Ph.D. Institut for Psykologi Københavns Universitet inge.wilms@psy.ku.dk 1 Indhold Hvad er

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland Traumer i et mentliseringslys Første Danske Mentaliserings seminar 12. januar 2018 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER Den kognitive pyramide overblik abstraktion problemløsning arbejdshukommelse sprogfunktion visuel/rumlig funktion indlæring og hukommelse regulering af opmærksomhed

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst

Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst Louise Meldgaard Bruun, 2013 Kogni&on? Kogni&on = den menneskelige erkendelse, tænkning og anvendelse af viden Obs Skelnen mellem tænkningens form

Læs mere

Noter: 2

Noter: 2 1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,

Læs mere

Afhængighed og relation til andre psykiatriske lidelser

Afhængighed og relation til andre psykiatriske lidelser Afhængighed og relation til andre psykiatriske lidelser Jesper Andreasen, Industrial PhD, Associate Professor Dept. of Drug Design and Pharmacology, Københavns Universitet. E-mail:jta@sund.ku.dk; tlf:

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere