Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
|
|
- Marianne Emilie Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag Købmagergade 44, lok. 1
2 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september Hjernen og metoder 3) 24. september Historie og problemløsning 4) 1. oktober Problemløsning og skemata 5) 8. oktober Opmærksomhed 6) 15. oktober Efterårsferie 7) 22. oktober Neglekt og Transmitterstoffer 8) 29. oktober Hukommelse 9) 5. november Lateralisering i hjernen 10) 12. november Frontallapperne og styringsfunktioner 11) 19. november Emotioner 12) 26. november Affektive lidelser 13) 3. december Bevidsthed
3 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært
4 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært
5 Introduktion Frontallapper: højeste menn. funktioner som regulering, kontrol, planlægning, selvopfattelse, bevidst opmærksomhed Frontallappernes paradoks : ved skader ingen mærkbare forstyrrelser, men forstyrrelse af meningsfuld, målrettet adfærd (Luria 1964) Dog ikke kun sådanne intellektuelle forstyrrelser...
6 Phineas Gage revisited
7 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært
8 Frontallapperne 1/3 af hjernebarken hos mennesker 3 komponenter: 1) motorisk 2) suppl. motorisk og 3) præfrontale cortex (PFC) Vi fokuserer på forreste 1/3: PFC
9 Navigation i hjernen Lateral Medial Lateral
10 Strukturel anatomi ventromedial PFC Orbitofrontal cortex Dorsolateral PFC Forbindelser til alle kortikale og subkortikale områder
11 Funktionel anatomi Belyses ved Overskæring af nervefibre (det hvide snit) Selektive skader i de forskellige områder
12 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært
13 Det hvide snit
14 Det hvide snit Portugisisk neurolog Moniz (1936) Leukotomi (det hvide snit) til at behandle skiz og OCD - 20 pt: 7 helbredt, 8 i bedring (NB! før medicinsk behandling i 1950erne) Amerikanerne Freeman og Watts: forenklede metoden lobotomi (afskæring af lappen) Gode resultater... Moniz fik nobelpris i 1949 DK: metoden indførtes i 1944 Svenske psykiater Rylander (1948): patienterne mistet sjælen, initiativ, zombier DK undersøgelser : 25% bedring, 37% forværring... metoden stoppet i 1982
15 vmpfc og OFC
16 Apati og stimulusbunden adfærd Hyppigste ændringer hos patienter med skader i mediale PFC: apati og stimulusbunden adfærd Enorm afhængighed af ydre stimuli og opmærksomhed på indre behov, ønsker, tanker, internationaliserede sociale normer Forskubbet indre-ydre balance svarende til forskubbet frontal-parietal balance Utilization adfærd (Lhermitte 1983, 1986)
17 Utilization adfærd
18 En moderne Phineas Gage Portugisisk neurolog Damasio (f. 1944) beskrevet sin patient EVR Bortoperation af tumor: vmpfc og OFC skade radikal personlighedsændring EVR nægtet invalidepension p.g.a. intakt intellekt
19 EVRs historie Alm. opvækst på en gård, ældst af 5 børn Klarede sig godt i skole, mange venner Giftede sig efter gymnasiet Arbejdede for at betale uddannelse som revisor 25 årig: ansat i byggefirma, 2 børn, aktiv i menighed 29-årig: forfremmet til chef-revisor og 3 år senere til regnskabschef, søskende så op til ham 35 årig: hovedpine, synsforstyrrelser, koncentrationsproblemer, kunne ikke færdiggøre arbejde, mindre ansvarlig Tumor på størrelse med lille appelsin godartet men ødelagt hjernevæv som også fjernedes kirurgisk
20 Efter operationen Kirurgisk vellykket, men alt var ikke ved det gamle... Kastede sig ud i vilde investeringer, bl.a. partnerskab med en mand af tvivlsom karakter mistede sine penge i byggefirma der gik konkurs Fyringer og skiftende jobs - overholdt ikke arbejdstider, desorganiseret, ansvarlig Skilt og derefter gift med prostitueret (1/2 år) Kunne godt selv se, at han levede uhensigtsmæssigt, men ikke ændre det...
21 Læsion og neuropsykologisk undersøgelse CT og MR skanning: læsion begrænset til vmpfc og OFC Neuropsykologisk undersøgelse: perception, indlæringsevne, hukommelse, sprog, visuospatielle færdigheder intakte Frontallapsprøve Wisconsin Card Sorting Test (WCST) som tester dlpfc også normal Upåfaldende, men tendens til galgenhumor
22 Social dømmekraft 1. En mand blev grebet i at stjæle mælk, brød og ost i en forretning. Det viste sig at han ikke havde penge til at købe mad til sine tre børn, som sultede. Gjorde han rigtigt eller forkert i at stjæle mad? 2. To mænd befandt sig efter et skibsforlis på en øde ø og løb tør for mad. Den ene slog den anden ihjel, spiste ham og overlevede. Da han var blevet reddet led han af tilbagevendende mareridt og søgte behandling hos en psykiater. Denne afslog at hjælpe ham. Handlede psykiateren rigtigt eller forklert?
23 EVRs svar 1. Forkert. Det tilhørte ikke ham... Det var tyveri... Det er et spørgsmål om princip... Hvis han så desperat manglede mad, måtte han finde en anden måde... Bede om det, tigge, få en eller anden til at give ham det... Ikke stjæle det 2. Forkert... For det er psykiaterens pligt til at behandle patienten for de mentale problemer, han har, hvad end de er, ikke at gøre sig til dommer over om han skal eller ikke skal have behandling
24 Damasios somatiske markører EVRs svar var af princip fremfor empati EVR følelsesmæssigt involveret heller ikke i sin egen situation Damasios hypotese: EVR signal fra amygdala til vmpfc kropslig/ emotionel reaktion på affekt-ladede stimuli Forsøg: Damasio viste EVR emotionelle billeder og målte hans GSR til disse
25
26
27
28 Galvanic Skin response (GSR)
29 Manglende somatisk markør EVR emotionel reaktion og GSR-respons EVR empatisk eller emotionelt respons i situationer, hvor det kan være gavnligt Kan forklare EVRs ufordelagtige valg: mavefornemmelse til hurtigt at skelne ml. gode og dårlige valg derfor afh. af tidskrævende intellektuelle analyser Kan forklare EVRs viljestyrke, som afh. af emotionel markering af forestilling om gevinst OCF: vigtig for empati, hurtige og effektive beslutninger, viljestyrke...
30 OFC: belønningscenter Neuroner i OFC koder for belønning, fx for mad ved sult OFC vigtig for at at ændre adfærd, når belønningsbetingelser ændrer sig - reversal-opgaver Rolls i Oxford: OFC test Fp. vandt points ved at trykke på ét billede på skærm + behagelig lyd, men tabte ved at trykke på andet + ubehagelig lyd ombytning efter 9/10 korrekte Raske fp lærte dette, men ikke OFC patienter: beklagede sig, de er byttet om, gentagen udbrud nej! før tryk på forkerte... men blev ved at vælge forkert OFC altså vigtig for at man via belønning og straf kan lære af sine fejl og foretage bedre valg i fremtiden
31 Gambling, dårlige valg og GSR OFC: knytte emotionel betydning til beslutninger og handlinger vigtigt for vores evne til at træffe beslutninger og handle hensigtsmæssigt Modsat vores sædvanlige opfattelse af os selv som rationelle væsener... Andre mere hverdagsagtige forsøg peger også på dette...
32 Iowa Gambling Task (Bechara m.fl.1994) Valg ml. kort fra 4 kortbunker A, B, C og D: A og B har høj umiddelbar, men lav samlet belønning pga. store tilbagebetalinger C og D har lav umiddelbar, men høj samlet belønning pga. små tilbagebetalinger Raske personer lærer over tid, at C og D er bedst i det lange løb OFC patienter lærer aldrig dette
33 Iowa gambling task "Bad" decks "Good" decks Normal subject A Bad Decks A B Good Decks D C D Trial number
34 Orbitofrontal lesion A Bad Decks B C Good Decks D Trial number Hvorfor bliver OFC patienter ikke bedre?
35 Skin conductance responses in gambling task OFC patienter har altså ikke somatiske markører/ mavefornemmelse som guider deres valg
36 Psykopati Antagelse: dysfunktion i frontallapper, dog oftest negative resultater Dog GSR respons ved emotionelle og sociale stimuli Måske fokus på forkerte aspekter af PFC funktioner? Lapierre (1995): 30 psykopater vs 30 normale: psykopater klarede sig ikke godt i OFC opgaver (fx social og etisk dømmekraft) + defekt lugteidentifikation tyder på OFC dysfunktion
37 Dorsolateral prefrontal cortex (dlpfc)
38 Patient med dlpfc skade Neurologen Penfield beskrev sin søster som havde fået fjernet PFC i højre side p.g.a. en tumor: Hun havde planlagt et enkelt måltid for én gæst (Penfield) og fire familiemedlemmer. Hun så frem til det med glæde og havde hele dagen til at forberede det... Da maden skulle serveres, var hun i køkkenet. Al maden var der, der var én eller to ting på komfuret, men salaten var ikke færdig, kødet var ikke startet endnu, og hun var ked af det og forvirret over sin lange frustrerende anstrengelse. Det var klart at hun aldrig ville være i stand til at få det hele færdigt på én gang. (Penfield & Evans, 1935)
39 dlpfc og styringsfunktioner Styringsfunktioner: planlægning og kontrol af adfærd, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang og opnåelse af mål, evne til at bruge feedback til at ændre strategier, selv-monitorering (Tranel et al 1994) Besværligt begreb: ordentlige kognitive modeller eller tests, og uklart om det er et enhedssystem eller lokale uafhængige kontrolmekanismer
40 dlpfc skader hos aber Delayed response task : klassisk opgave, der tester arbejdshukommelse Abe ser, at eksperimentator lægger maden i én af to huller som tildækkes. Gardin sænkes, så aben ikke kan se hullerne. Efter en tid løftes gardinet, og aben vælger et hul Opgaven kræver, at aben over et stykke tid kan bevare en indre repræsentation af, hvor føden gemmer sig (arbejdshukommelse) Ved dlpfc skade mister aben denne evne tyder på at dlpfc er involveret i arbejdshukommelse
41 dlpfc skader hos mennesker Delayed response-alternation task : fp skal vælge det modsatte af den tidligere rigtige beliggenhed Patienter med bilateral dlpfc skade kan ikke udføre denne opgave udviser perseveration Mest brugte frontallapsopgave : WCST (Milner, 1963)
42 Wisconsin Card Sorting Test (Grant & Berg, 1936; Milner, 1963)
43 W. W. Norton
44 2 faldgruber 1)Fp fortælles ikke, hvad der er sorteringsreglen men må lære dette ved trial and error 2)Når fp har lært at sortere kort efter den givne dimension, så ændrer eksperimentator på reglen uden at informere fp - så fp må være fleksibel for at se bort fra det tidligere reinforcerede respons og teste hvilken ny regel der er på spil Opgave kræver at fp opretholder en viden om deres tidligere respons, og hvordan dette er relevant for fremtidige respons dlpfc skadede patienter persevererer fikseret ved første regel, som virkede længe efter at reglen er ændret
45 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært
46 PFCs rolle i styringsfunktioner 1. PFC: arbejdshukommelse Baseret på abeforsøg med delayed response task dlpfc kritisk for arbejdshukommelse; mangel på dette hindrer sekventiel analyse og organisering af adfærd mod et mål 2. PFC: hierarkisk kontrol; centrale eksekutiv Baseret på kliniske observationer og neuropsykologiske forsøg med patienter Defekte styringsfunktioner skyldes fejl i mekanismer der tillader kontrol over hierarkisk lavere processer
47 1. Arbejdshukommelsen Baddeley (1995): arbejdshukommelsen = dynamisk lager der kan fastholde og manipulere elementer Central eksekutiv (CE): central, styrende opmærksomhed, aktivering af lang-tids hukommelse 2 subsystemmer konkurrerer om adgang til CE: Visuospatiel skitseblok (VS) aktiverer repræs. af objekter og beliggenhed Fonologiske løkke (FL) : vedligeholder sproglige repræs. via subvokal tale Visuospatiel skitseblok Central eksekutiv Fonologisk løkke
48 Antagelser Hver komponent har begrænset kapacitet, derfor antages det, at: 1. Hvis to opgaver har samme komponent (enten begge VS eller FL), kan de ikke udføres samtidig 2. Hvis to opgaver har forskellige komponenter, er det muligt at udføre dem lige såvel sammen som adskilt
49 Eksperimentel støtte: dual task studie Fp instrueret i at huske ordliste enten ved en fonologisk eller visuospatiel strategi Fp bedst ved brug af visuospatiel strategi Men når de samtidig skulle følge en stimulus i bevægelse visuelt, var fonologisk strategi bedst (jf. antagelse 1 og 2) Kan kun forklares med 2 adskilte systemer fmri og PET: VS og FL rekrutterer hhv. højre og venstre PFC
50 2. Den Centrale Eksekutiv Norman & Shallice (1989): Supervisory Attentional System (SAS) ligner centrale eksekutiv Automatiske proc. vil afbryde adfærd hvis ukontrollerede Contention sheduling: vælger skemaer ud fra info i omgivelser og prioriteter - ubevidst (jf. scripts) SAS: fleksibel styring i nye situationer, beslutningstagen, problemløsning bevidst SAS Perceptual system Jf. PFC skade og utilization adfærd! Schema Control Units Contention sheduling Own priorities
51 Aftenens program Introduktion Frontallappernes anatomi PFC funktioner belyst ved selektive hjerneskader 2 teorier om styringsfunktioner Opsummering: hvad har vi lært
52 Hvad har vi lært? PFC anatomi: mpfc, OFC og dlpfc De forskellige frontale områders funktioner belyst ved patientstudier Det hvide snit: apati og mistet sjæl mpfc: utilization adfærd mpfc og OFC: patient EVRs manglende empati, mavefornemmelse, GSR og gambling dlpfc abers manglende arbejdshukommelse og menneskers perseveration ved WCST 2 centrale kognitive teorier om frontallappernes rolle i styringsfunktioner
53 Tak for i aften! Næste gang vil vi se på emotioner og deres rolle i rationel adfærd... (kap. 14)
Autisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september
Læs mereNEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?
NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet
Læs mereNeuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning
Neuropsykologisk undersøgelse af præfrontale funktioner ved demensudredning - Analyse af Wisconsin kortsortering og Seks Elementer (modificeret) Speciale udarbejdet af Laila Clemmensen Vejleder: Anders
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereUndervisningsplan revideret fra d.11.marts
1. 2. 3. 4. 5. 6. FORÅR 2008 5. februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion
Læs mereBilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier
Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereKOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN
KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereSPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE
SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE UCC 31. JANUAR 2019 STADIER Træning Sensorisk hukommelse Selektiv opmærksomhed Indkodning Genkaldelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Lagrer kortvarigt sensoriskeindtryk
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs merePsykologisk perspektiv på god undervisning
Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereKognitionspsykologi. Hold 4106 Folkeuniversitetet København. ved Ph.d. Kamilla Miskowiak & Cand.psych Thomas Alrik Sørensen
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved Ph.d. Kamilla Miskowiak & Cand.psych Thomas Alrik Sørensen Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Velkommen Introduktion
Læs mereADHD fra barndom til voksenalder
ADHD fra barndom til voksenalder Temadag i Dansk Psykolog Forenings Selskab for Misbrugspsykologi Fredericia d. 18. november 2009 Psykolog Glennie Marie Almer Københavns Universitet, Universitetsklinikken
Læs mereFå en god snak med dig selv Det dialogiske menneske
Få en god snak med dig selv Det dialogiske menneske er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-og forskningschef
Læs mereDet limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet
Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereIntroduktion til KAT-kassen
Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige
Læs mereAUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018
AUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018 Præsentation Helle Fiirgaard Andersen, autisme pædagog og autisme konsulent i Silkeborg Kommune. Erik, tilknyttet Aktivitetshuset. Mette, samarbejder med Erik
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereNoter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach
Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Informationsprocesserings approach Tilgangen har udviklet sig til en mere bred, kognitiv tilgang. Initialt defineres den snævre, oprindelige informationsprocesseringstilgang
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereKonsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M
Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereHvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?
Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i
Læs mereForsøg: Stroopeffekten
Forsøg: Stroopeffekten Baggrund John Ridley Stroop rapporterede i 1935 et fænomen i Journal of Experimental Psychology, der blev kendt som Stroop-effekten. Stroops påpegning af fænomenet var motiveret
Læs mereForståelse af problemskabende adfærd
Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereWorkshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring
Læs mereAf Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.
Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereAffektive lidelser og kognition
Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet
Læs mereFormålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.
Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mere10/16/2013. obsessive-compulsive disorder obsessiv kompulsiv tilstand tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlinger
Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen OCD? Kan OCD behandles og hvordan?
Læs mereJim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering
Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde
Læs mereHvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.
Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereHjernen på overarbejde!
Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center
Læs mereSamarbejd med din hjerne...
Samarbejd med din hjerne - Endometriose Foreningen 1 Samarbejd med din hjerne... Henrik Hjorth Samarbejd med din hjerne - Endometriose Foreningen 2 Hvad jeg gerne vil præsentere Hjerneforskningen og hvorfor
Læs mereEFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereSkjulte følger efter hjerneskade
Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger
Læs mereHvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM
Hvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? ÅSE NIELSEN CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM Hvad vil der komme til at ske? Pointer om hvorfor
Læs mereBrug hjerne til en forandring. Kjeld Fredens. Læringshierarki Aktiv læring. Selvstændig læring indenfor given rammer. Instruktionslæring.
Brug hjerne til en forandring Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings og forskningschef ved
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereOm motivation. Motivation. ADHDforeningen
Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien
Læs mereKOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN
KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITION - TÆNKNING RESTITUTION EFTER DEPRESSION Funktionsniveau Stemningsleje Kognition Normalt niveau Tid Stress, angst, depression Kognitive
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereKognitionspsykologi. Hold Folkeuniversitetet København. ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok.
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Introduktion Principper for hjernens organisering
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september
Læs mereHvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter
Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereLederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?
LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og
Læs mereNeglekt Udredning og rehabilitering. Indhold
Neglekt Udredning og rehabilitering Syn og hjerne konference, Korsør d.6-7 september 2017 v/lektor Inge Wilms, Ph.D. Institut for Psykologi Københavns Universitet inge.wilms@psy.ku.dk 1 Indhold Hvad er
Læs mereMærker med magi vores ubevidste tiltrækning
Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det
Læs mereØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereSimon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk
Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereTraumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland
Traumer i et mentliseringslys Første Danske Mentaliserings seminar 12. januar 2018 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereV/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759
Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver
Læs mereBOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen
1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereKOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER
KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER Den kognitive pyramide overblik abstraktion problemløsning arbejdshukommelse sprogfunktion visuel/rumlig funktion indlæring og hukommelse regulering af opmærksomhed
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER
ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i
Læs mereKogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst
Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst Louise Meldgaard Bruun, 2013 Kogni&on? Kogni&on = den menneskelige erkendelse, tænkning og anvendelse af viden Obs Skelnen mellem tænkningens form
Læs mereNoter: 2
1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,
Læs mereAfhængighed og relation til andre psykiatriske lidelser
Afhængighed og relation til andre psykiatriske lidelser Jesper Andreasen, Industrial PhD, Associate Professor Dept. of Drug Design and Pharmacology, Københavns Universitet. E-mail:jta@sund.ku.dk; tlf:
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs mere