Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune?"

Transkript

1 Drejebog Folkeskolereform Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune? Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Rebild Kommune.

2 Fremtidens Folkeskole på vej i Rebild Kommune Samtlige partier indgik i juni måned en aftale om en folkeskolereform, der træder i kraft fra skoleåret samme tidspunkt som lærernes nye arbejdstidsaftale træder i kraft. Reformindholdet er meget omfattende og ændringerne vil påvirke både organiseringen og indholdet af skole- og fritidslivet. Folkeskolens fremtidige mål Målet med reformen er, at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. For at opfylde disse tre mål skal reformen af folkeskolen basere på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Indholdet af folkeskolereformen Hensigten med reformen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Samlet giver det bedre muligheder for at styrke klasseundervisningen til den faglige fordybelse, samtidig med at der i øvrigt i undervisningen arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. Herudover lægges der op til, at der anvendes praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Endelig indføres der understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den længere tid i skolen gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens Side 2 af 17

3 faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen. Ved lovændringen indføres en længere og mere varieret skoledag på 30 timer for 0. klasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. De tidligere regler for timetalsstyring ændres således: Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag. Loftet for antal af undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning om dispensation fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde. Flere fagopdelte timer og understøttende undervisning. Med den længere og mere varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: o Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. o Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. o Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6.klasse med to lektioner om ugen. o Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. o Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. o En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Side 3 af 17

4 Folkeskolereformen mere samarbejde og åbenhed ift. lokalområdet Den nye skolereform lægger op til flere obligatoriske samarbejdsflader for kommunens skoler såvel internt som eksternt. Dette samarbejde opstår som en konsekvens af den længere skoledag, kravet om understøttende undervisning og Den åbne skole. Internt i skolen skal der være fokus på samarbejdet mellem skolens lærere og SFO-pædagoger og andre relevante faggrupper. Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal en mere åben skole bidrage til at fremme den lokale sammenhængskraft og til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Graden af dette samarbejde er ikke defineret udover, at det forventes at blive større end det ses praktiseret i dag, idet der eksempelvis er åbnet op for, at der i skolebestyrelserne kan sidde repræsentanter fra erhvervslivet. Folkeskolereformen i Rebild Kommune Folkeskolereformen betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter. Men hvordan skal vi gøre dette i Rebild Kommune? Fremtidens Folkeskole Rebild kommune er på mange områder godt på vej jf. intentionerne bag den nye folkeskolereform. I august 2011 vedtog byrådet i Rebild Kommune en strategi for Fremtidens Folkeskole anno 2020 i Rebild Kommune. Med strategien blev der samtidig vedtaget følgende vision for folkeskolen i Rebild Kommune: Vores folkeskole er en skole, hvor alle elever har lyst til læring og udvikling gennem hele skoleforløbet og hvor alle elever efter endt skolegang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en skole, som fremmer elevernes evner inden for innovation, kreativitet og samarbejde. Det er en skole, som er kendetegnet ved høj faglighed, social ansvarlighed, mindskelse af den negative sociale arv samt inklusion. Det er en skole, som understøtter elevernes dannelse i et samfund, der bygger på medansvar, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er en skole, som inddrager forældrene i et forpligtende samarbejde. En vision, der på mange måder er helt i tråd med reformens intentioner. Men er der behov for justeringer? Hvordan skal visionen for skolerne i Rebild Kommune se ud ift. folkeskoleformen? Dette skal Side 4 af 17

5 der arbejdes konkret med i foråret 2014, hvor der skal udarbejdes en ny skole- og dagtilbudspolitik i Rebild Kommune, der har afsæt i den nyligt vedtagne strategi for Fremtidens dagtilbud, Fremtidens folkeskole og den ny folkeskolereforms udmøntning i Rebild Kommune. Med Fremtidens Folkeskole i Rebild kommune er der sat fokus på flere ting, som er helt i tråd med tankerne bag folkeskolereformen. Der er igangsat teamudvikling af alle teams på skolerne. Der er ligeledes igangsat udviklingsprojekter på alle skoler i forhold til at udvikle fleksible læringsmiljøer, hvilket kan være med til at inspirere og løfte opgaven med at sikre en mere varieret skoledag. Der er sat et meget stort fokus på den didaktiske anvendelse af it. i undervisningen. Der etableres netværk overalt på skolerne og der uddannes 1-2 lærere fra alle skoler til it-didaktiske vejledere. Ift. ledelse er en række af lederne på både skoler og i dagtilbud i gang med et forløb med det formål at styrke deres innovative kompetencer. Fremtidens Dagtilbud I juni 2013 blev der vedtaget en strategi for dagtilbudsområdet i Rebild Kommune. Visionen bag strategien er, at alle børn er inkluderet og trives i kommunens dagtilbud, at alle børn udvikler sig optimalt, fordi vi har kvalificerede medarbejdere, der formår at udvikle børnenes dannelse og kompetencer, og at naturen i Rebild Kommune bruges som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Desuden sættes der med den nye strategi fokus på anvendelsen af it og digitale medier i dagtilbud. Altså en strategi, der, foruden at sikre den røde tråd fra dagtilbud til skole, tager sit afsæt i de samme grundlæggende værdier og præmisser som reformen bygger på. Det forventes, at arbejdet med og initiativerne i forbindelse med både Fremtidens Folkeskole og Fremtidens Dagtilbud vil understøtte implementeringen af den nye folkeskolereform og bidrage til en øget helhedstænkning og en endnu større sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole. Øget inklusion i Rebild Med Fremtidens Folkeskole satte vi i Rebild kommune et øget fokus på inklusion som en grundlæggende præmis og en integreret del af kulturen i og omkring skolen. Målet er at udvikle socialt ansvarlige og tolerante mennesker. Forskning viser, at inklusion bidrager til at skabe rummelige mennesker. Derfor ønsker vi at skabe en folkeskole med inkluderende fællesskaber, hvor den enkelte elev oplever sig selv som en værdifuld deltager både fagligt og socialt. I den inkluderende skole er der plads til alle elever. Man gør op med den traditionelle opdeling i almenog specialundervisning og tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i, at alle elever er forskellige. Man sikrer en differentieret undervisning, og dermed får elever med særlige behov den undervisning, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor skolen hele tiden skal tilpasse sig eleverne. Ansvaret for succesfuld inklusion placeres i læringsmiljøet og ikke hos individet selv. Inklusion handler altså om accept, respekt og lige muligheder. Og det handler om at sikre, at alle bliver aktive deltagere i fællesskabet og i samfundet. Som et led i denne strategi er kompetencen til at visitere elever til kommunens egne specialklasser fra 1. januar 2013 blev lagt ud på skolerne. Dette har til formål, at skolerne hurtigt kan iværksætte den Side 5 af 17

6 relevante indsats ift. elever med særlige behov og dermed sikre, at flere elever fremover kan bevare deres tilknytning til lokalområdets skole. På dagtilbudsområdet er der ligeledes i forlængelse af strategien for Fremtidens dagtilbud i august 2013 truffet beslutning om at udlægge midler fra inklusion til dagtilbud med samme formål; at kunne iværksætte hurtig og relevant indsats ift. det enkelte barn. Vores inklusionsindsats virker på den måde understøttende i forhold til at sikre fokus på de tre overordnede mål med Folkeskolereformen. Timetal og indskolingsmodel i Rebild Kommune Rebild kommune ligger over det vejledende timetal i indskolingen, hvor der i dag gives 25 lektioner og der samtidig siden skoleåret (og på nogle skoler i længere tid) har været et formaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Indskolingsmodellen betyder, at der er en pædagog med i undervisningen i ca. 20 lektioner pr. spor. På mellemtrin og i udskolingen skal skolerne tilstræbe et vejledende timetal og en del skoler tilbyder i dag eleverne mindst vejledende timetal. Flere skoler arbejder målrettet med nogle af de nye tiltag, bl.a. i Haverslev/Ravnkilde, hvor der er etableret et aktivitetsbånd, som varetages af pædagoger og hvor der er meget fokus på bevægelse. På Skørping skole arbejdes der konkret med et projekt omkring læring i bevægelse. Sortebakkeskolen har igangsat en helt ny udskolingsmodel med forskellige linjer. Bakkehusene arbejder målrettet på at etablere en ny form for udskoling i løbet af indeværende skoleår. I Rebild Kommune underviser lærerne mere end gennemsnittet på landsplan. I Rebild kommune underviser lærerne i gennemsnit 688 timer om året (svarende til ca. 23 lektioner om ugen). Gennemsnittet på landsplan er 653 timer. Den sammenhængende børnepolitik I februar 2013 vedtog Byrådet en sammenhængende børne- og ungepolitik, der har fokus på en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge. Politikken er en paraply for de øvrige politikker på børne- og ungeområdet, og knytter dem sammen. Med afsæt i den sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejdes der i foråret 2014 en politik for skoleog dagtilbudsområdet. Formålet er at sikre helhed og sammenhængskraft i form af et stærkt og fælles afsæt på tværs af hele børne- og ungeområdet i Rebild Kommune. For det første at gøre alle børns trivsel, udvikling og læring så god som muligt. For det andet at sikre sammenhæng på tværs af politikområder, så der er én samlet retning i den måde, kommunens indsatser og tilbud overfor børn og unge er skruet sammen på. Børn og ungepolitikken er rettet mod børn og unge fra 0 18 år, og hensigten med politikken er at sikre en rød tråd og fælles tilgang til arbejdet med børn og unge i kommunen på tværs af faggrupper og institutioner, hvor der arbejdes ud fra følgende pejlemærker: Side 6 af 17

7 Barnet/den unge i centrum Helhed i indsatsen Værdierne i den sammenhængende børnepolitik skal være retningsgivende for det videre arbejde med folkeskolereformen ligesom det skal være det ift. udarbejdelse af politikker og mål på hele 0-18 års området. I forbindelse med udarbejdelsen af ny skole- og dagtilbudspolitik i foråret 2014, vil der således ske et eftersyn af den sammenhængende børne- og ungepolitik med det formål at sikre overensstemmelse mellem den overordnede politik og den nye Folkeskolereform. Kultur og fritid Folkeskolereformen betyder, at der også sker ændringer ift. kultur-, fritids- og foreningslivet for skoleeleverne. Skolerne skal i højere grad åbne sig over for der omgivende samfund. Der er lagt op til et formaliseret samarbejde, der skal være med til at sikre en bedre og mere varieret skoledag for eleverne. Rammerne for dette samarbejde skal besluttes i Rebild Kommune. Med folkeskolereformen forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt arbejde. I Rebild Kommune betyder det, at der skal være et formaliseret samarbejde mellem skolerne og Kulturskolen. Med folkeskolereformen er der lagt op til, at skolen bl.a. kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisningen i Kulturskolen eller deltage i undervisningen i ungdomsskolen m.v. Folkeskolereformen åbner således op for nye muligheder for hele musik-, kultur- og foreningslivet. Dette kan også blive nødvendigt i og med, at skoledagen forlænges og som følge deraf kan det forventes at skoleeleverne deltager i færre aktiviteter udenfor skoletiden. I Rebild kommune er der mange forskellige aktører, der har en aktie i og et medansvar for, at Folkeskolereformen implementeres succesfuldt og med fokus på de overordnede mål og det er derfor vigtigt, at de alle tænkes ind i det videre arbejde med folkeskolereformen. Side 7 af 17

8 Organisering af det forberedende arbejde i Rebild Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 14. august en procesplan for det forberedende arbejde ifm. Folkeskoleskolereformen i Rebild Kommune. Der er tale om en omfattende reform, der har vidtrækkende konsekvenser, både for Folkeskolen, men også for en lang række andre aktører. Det er derfor afgørende, at der sikres et stort politisk ejerskab til arbejdet med implementering og udmøntning af reformens intentioner. Byrådet skal derfor i efteråret 2013 træffe en række beslutninger i forhold til, hvordan de ønsker folkeskolereformen skal udmøntes i Rebild Kommune. Beslutninger, der skal medvirke til, at der kan sættes tydelige mål og rammer for skolerne i Rebild Kommune, som skal udmøntes lokalt på den enkelte skole i foråret 2014 i samarbejde med skolebestyrelser, medarbejdere og elevråd etc. Ift. de overordnede mål og rammer gældende for hele skolevæsenet i Rebild Kommune er der nedsat 2 styregrupper 1 styregruppe vedr. finansieringsdelen og 1 styregruppe vedr. indholdsdelen. Styregruppen vedr. finansiering skal på kort tid komme med forslag til finansiering af Folkeskolereformen, idet budgettet for 2014 vedtages i oktober. Den anden styregruppe skal i løbet af efteråret sammen med en række arbejdsgrupper komme med deres forslag og ideer til udmøntningen af Folkeskolereformen i Rebild Kommune. I efteråret vil både Byrådet og Børne- og ungdomsudvalget blive løbende orienteret om processen på alle møder. Der afholdes desuden temamøde for Byrådet om Folkeskolereformen den 10. oktober, og den 3. september er alle skolebestyrelser inviteret til dialogmøde om folkeskolereformen i Rebild Kommune Udover de to styregrupper er der nedsat en arbejdsgruppe ift. den nye overenskomst på lærerområdet. Den ny overenskomst skal ligeledes træde i kraft fra skoleåret Med den ny overenskomst er der lagt op til store ændringer ift. tilrettelæggelse af arbejdstiden, hvor der ikke længere er en arbejdstidsaftale der regulerer arbejdstiden. Dette stiller store krav til lederne på skoleområdet. I forhold til arbejdet med folkeskolereformen er der i udvælgelsen af repræsentanter til styre- og arbejdsgrupper tænkt meget i at sikre en bred repræsentation fra alle lokalområder samt fra de forskellige faggrupper, kultur- og fritidslivet samt samarbejdspartnere i øvrigt. Udover ovenstående udgør kontraktholdergruppen på skoleområdet en følgegruppe. Side 8 af 17

9 Kommissorium for styregrupperne De to styregrupper skal arbejde ud fra nedenstående kommissorier. Styregruppen vedr. Finansiering Kommissorium: Styregruppen for Finansiering af Folkeskolereformen Formål: At komme med forslag til finansiering af folkeskolereformen i Rebild Kommune og efterfølgende at udarbejde forslag til en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Organisering: Styregruppen organiseres med Direktør for Børn og Unge som formand og en række repræsentanter fra skolerne, Lærerkredsen, BUPL, KFU og CBU. (se mere i bilag) Tidsramme: Forslag til Finansiering skal forelægge til budgetbehandlingen for 2014, idet reformen træder i kraft med 5/12 dele i Efterfølgende skal der udarbejdes forslag til ny ressourcetildelingsmodel, der tager højde for beslutningerne vedr. indholdsdelen. Økonomi: Forslagene skal som udgangspunkt være inden for den nuværende økonomiske ramme incl. DUTmidler øremærket til folkeskolereformen. Styregruppen vedr. indholdsdel Kommissorium: Styregruppen for indholdsdelen af Folkeskolereformen Folkeskolereformen betyder, at elever skal have en længere og mere varieret skoledag. Men hvordan skal den se ud i Rebild Kommune Formål: At styrke og kvalitetssikre processen samt sikre at hensigten med folkeskolereformen fastholdes. Styregruppen skal udarbejde forslag til de overordnede rammer for, hvordan folkeskolereformen skal udmøntes i Rebild Kommune. Styregruppen har desuden til opgave at være bindeleddet mellem det politiske niveau, Direktionen og de arbejdsgrupper der nedsættes. Repræsentanter fra styregruppen vil blive udpeget som formænd for underarbejdsgrupperne. Organisering: Styregruppen organiseres med Direktør for Børn og Unge som formand og en række repræsentanter fra skolerne, Lærerkredsen, BUPL, KFU, CFH og CBU. (se mere i bilag) Tidsramme: Forslagene til hvordan folkeskolereformen skal udmøntes i Rebild Kommune skal senest politisk behandles i januar Økonomi: Inden for den ramme, der fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 Side 9 af 17

10 Oversigt over organisering Nedenstående er en oversigt over organiseringen af arbejdet med udmøntningen af folkeskolereformen på det overordnede plan. Formålet er, at der træffes nogle overordnede beslutninger om mål og rammer for folkeskolen i Rebild Kommune, som efterfølgende skal implementeres på den enkelte skole med størst mulig frihed til den enkelte skole, så der er mulighed for at indtænke de lokale muligheder og udfordringer. Skolebestyrelser, medarbejdere og elevråd skal på den enkelte skole inddrages ift. den lokale udmøntning. Arbejdsgrupperne får alle en repræsentant fra styregruppen vedr. indholdsdelen som formand og vil blive meget bredt repræsenteret med bl.a. medarbejderrepræsentanter (lærer og pædagoger), Ungdomsrådet, UU, repræsentanter fra kultur- og fritidslivet, erhvervsrådet og andre centre. I styregruppen fastsættes de endelige sammensætninger af de enkelte arbejdsgrupper. Arbejdsgrupper under styregruppen vedr. indholdsdelen: Understøttende undervisning og læring Den åbne skole Organiseringen af skoledagen SFO og fritidsliv Kompetenceudvikling (lærere og ledere varetages af styregruppen vedr. fremtidens folkeskole ) Kommunikationsgruppen (bestående af repræsentanter fra CBU og kommunikation) Derudover skal der i foråret 2014 nedsættes en styregruppe for udarbejdelse af en ny fælles skole- og dagtilbudspolitik. Der fremsendes forslag til Kommissorium på BU-mødet i januar Nedenstående en oversigt over repræsentanterne i de forskellige arbejdsgrupper Side 10 af 17

11 Understøttende undervisning og læring Formand: Kontraktholder Gitte Rubæk - 4 lærere - 2 skolepædagoger - 2 skolebestyrelsesrepræsentanter - 1 dagtilbudsleder - 1 fra Inklusion - 1 fra Naturskolen - 1 fra Kulturskolen - 1 fra center arbejdsmarked/uu - 1 fra Center Sundhed - 1 fra Center Familie- og handicap Formål: at komme med forslag til, hvordan den understøttende undervisning skal tænkes ind i en sammenhængende skoledag Opgave: Hvordan kan understøttende undervisning støtte op om de forskellige fag Den åbne skole Formand: Kontrakholder Peter Hansen - 2 skoleledere - 2 lærere - 1 skolepædagog - 3 skolebestyrelsesrepræsentanter - 1 fra erhvervsrådet - 1 fra Kulturrådet - 2 fra Fritidsrådet - 2 fra Ungdomsrådet - 2 fra Center arbejdsmarked/uu - 1 dagtilbudsleder - 1 fra SSP - 1 fra Center Sundhed Formål: At sikre at alle skoler har et konstruktivt samarbejde med lokalområdet, som begge parter finder konstruktivt og givende. Opgave: Komme med forslag til konstruktive samarbejdsflader Udarbejde et idekatelog Side 11 af 17

12 Organiseringen af skoledagen Formand: Viceskoleleder Berit Krogh - 3 lærere - 1 skolepædagog - 2 skolebestyrelsesrepræsentanter - 1 SFO-leder - 1 fra inklusion - 1 fra Naturskole - 1 fra Kulturskole - 1 fra Ungdomsskolen - 1 fra Center Arbejdsmarked/UU - 1 fra SSP Formål: Komme med forskellige forslag til organisering af skoledagen, som kan bruges til inspiration. SFO og fritidsliv Formand: Kontraktholder Sinne Pedersen - 2 lærere - 2 pædagog - 2 skolebestyrelsesrepræsentanter - 2 SFO-ledere - 1 leder fra ungdomsklubben/fritidsklubberne - 1 fra Center Kultur og Fritid - 1 fra Inklusion - 1 fra Naturskole - 1 fra Kulturskole - 1 fra Center Familie og Handicap Formål: At komme med forslag til organiseringen af og indholdet af fremtidens SFO og fritidsdel. Opgave: Komme med forslag til organisering Komme med forslag til indhold Revidere de nuværende mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Side 12 af 17

13 Kompetenceudvikling Foreslås varetaget af styregruppen vedr. fremtidens folkeskole. Kommunikationsgruppen Formand Ulrik Andersen - Ann Hermansen - Helle Grynderup - 1 fra Kommunikation Formål: Sikre at alle involverede interessenter inddrages på de rette tidspunkter samt at relevant materiale er tilgængeligt for alle interessenter. Opgave: Udarbejde en kommunikationsstrategi Udarbejde og ajourføre portal omkring folkeskolereformen i Rebild Kommune Udsende pressemeddelelser Side 13 af 17

14 Kommunikationsstrategi Der bliver udarbejdet en kommunikationsstrategi målrettet arbejdet med Folkeskolereformen. Formålet er at sikre en meget høj grad af information til og fra og dialog med alle interessenter. Folkeskolereformen i Rebild kommune får desuden sin egen side på kommunens nye hjemmeside, der dels skal sikre et højt informationsniveau, men samtidig også skal fungere som idébank og vidensportal for skoler og øvrige aktører. Samtidig gives der mulighed for at borgerne kan komme med input, idéer og synspunkter. Den endelig kommunikationsplan forventes færdig medio september. Politiske beslutninger i Rebild Kommune Ift. Folkeskolereformen skal der træffes en række lokale politiske beslutninger. Helt overordnet skal Byrådet i Rebild Kommune tage stilling til følgende: Fastlægge mål for, hvordan folkeskolereformen skal implementeres i Rebild Kommune Beslutte nye styringsprincipper både i forhold til skolepolitikken og ressourcetildelingsmodellen på folkeskoleområdet. Vedtage budget Folkeskolereformen træder i kraft i august 2014 og vil derfor påvirke budgettet med 5/12 i Konkrete politiske beslutningspunkter i Rebild Kommune I Rebild Kommune skal der træffe en række beslutninger i forhold til udmøntningen af folkeskolereformen. Folkeskolereformen træder i kraft fra skoleåret og derfor skal der inden budgetvedtagelsen for 2014 tages stilling til de beslutninger, der har budgetmæssig effekt. Konkret drejer det sig om følgende: Serviceniveauet for understøttende undervisning Serviceniveauet for lektiehjælp I hvilken grad skal SFO-en være med til at finansiere den længere og mere varierede skoledag og hvad skal serviceniveauet være for forældrebetalingen fremadrettet I hvilken grad skal fritidstilbuddet bidrage til finansieringen af reformen I forlængelse af budgetvedtagelsen skal der konkret træffes beslutning om følgende: Hvordan skal en længere og mere varieret skoledag se ud i Rebild Kommune? Hvad skal Rebild Kommunes skolevæsen kendetegnes ved? Side 14 af 17

15 Skal fritidstilbud og skole sammentænkes på en ny måde? Skal der være krav til, hvem der varetager den understøttende undervisning? Medfører beslutningerne omkring, hvordan den ny folkeskolereform skal udmøntes i Rebild, at der skal ske bygningsmæssige investeringer Vedtage ny skolepolitik i foråret 2014, der rummer de nye visioner for folkeskolen (skolepolitikken tænkes fortsat sammen med ny dagtilbudspolitik, således der laven en ny skoleog dagtilbudspolitik for Rebild Kommune tidsmæssigt hænger det godt sammen med processen omkring Fremtidens dagtilbud) Sikre konkrete mål ift. elevernes faglige progression og trivsel samt opfølgning Stille krav om dokumentation af elevernes faglige resultater og trivsel Fastsætte mål og rammer for skolens samarbejde udadtil Fastsætte rammer for valg til skolebestyrelsen og skolebestyrelsens sammensætning Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet (inden for den vedtagne ramme og ud fra kravene til indholdsdelen) Side 15 af 17

16 Oversigt over processen Tidspunkt Finansiering Indhold Ny overenskomst 9. august 1. møde i styregruppe 14. august Arbejdsgruppemøde 16. august 2. møde i styregruppe 1. møde i styregruppe 20. august Byrådets budgetseminar 22. august 3. møde i styregruppe 23. august Følgegruppemøde - alle kontraktholdere 29. august Byrådsmøde, orientering 3. september 2. møde i styregruppen 3. september Dialogmøde med skolebestyrelser, skoleledere og andre interessenter 4. september BU-møde - første behandling af muligheder for finansiering 4. september KFU-møde - ift den del af finansiering der vedrører klubdelen 5.september Styregruppemøde Arbejdsgruppemøde 17. september Styregruppemøde Styregruppemøde 19. september Byrådsmøde - første behandling af budget 25. september Arbejdsgruppemøde 25. september BU-møde - endelig behandling af budget 26. september SektorMED Børn og Unge afholder møde - bl.a. om ny folkeskolereform 27. september Følgegruppemøde 10. oktober Temamøde / Byrådsmøde - Budgetvedtagelsen 2014 Arbejdsdag Igangsættelse af 23. oktober arbejdsgrupper 28. oktober KL camp for skoleledelse vedr. reform 30. oktober Styregruppemøde. Ressourcetildelingsmodeller på baggrund af budgetvedtagelsen. Arbejdsgruppemøde 6. november Følgegruppemøde - efter skole- og dagtilbudsledermøde 22. november Arbejdsdag november KL camp for skoleledelse vedr. reform 28. november Byrådsmøde, orientering 29. november Arbejdsgruppemøde Arbejdsdag samt opsamling 11. december på arbejdsgrupper 13. december Følgegruppemøde Januar Politisk behandling af indholdsdel Primo Februar Præsentation af Skolereformen i Rebild for SB Direktionen drøfter implementeringen som et fast punkt på de ugentlige direktionsmøder. Tidsplanen skal ses som en procesplan og der kan ændres ift. flere/færre møder undervejs. Side 16 af 17

17 Bilag 1: Oversigt over repræsentanter i de forskellige arbejdsgrupper Styregruppen vedr. Finansiering af folkeskolereformen Ann Hermansen, Direktør Ulrik Andersen, Børn- og ungechef Torben Rune, Kontraktholder Øster Hornum Børneunivers Lars Lerup, Kontraktholder Bavnebakkeskolen Jens Jørgen Jensen, Kontraktholder Terndrup skole Peter Venø, FTR Lærerkredsen Susanne Højgaard, faglig sekretær BUPL Claus Holm, Kultur- og fritidschef Helle Ravn, økonomikonsulent Helle Grynderup, konsulent skoleområdet Styregruppen vedr. indholdsdelen af folkeskolereformen Ann Hermansen, Direktør Ulrik Andersen, Børn- og ungechef Sinne Pedersen, Kontraktholder - Karensmindeskolen Peter Hansen, Kontraktholder Skørping skole Gitte Rubæk, kontraktholder Haverslev/Ravnkilde Skole Jeanette Strausholm, afdelingsleder Bakkehusene Berit Krogh, Mellemleder Suldrup Skole Peter Venø, FTR Lærerkredsen Morten Kamstrup, FTR, Lærerkredsen Jesper Johansen, LTR, BUPL (Indskolingsleder, Sortebakkeskolen) Claus Holm, Kultur- og fritidschef Peter Mikael Andreasen, Familie- og handicapchef Helle Grynderup, konsulent skoleområdet Arbejdsgruppe vedr. ny overenskomst Ulrik Andersen, Børn- og ungechef Torben Rune, Kontraktholder Øster Hornum Børneunivers Peter Hansen, Kontraktholder Skørping skole Søren Eriksen, Lærerkredsen Peter Venø, FTR Lærerkredsen Helle Grynderup, konsulent skoleområdet Side 17 af 17

Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune?

Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune? Drejebog Folkeskolereform Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune? Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Rebild Kommune. Fremtidens Folkeskole på vej i Rebild Kommune Samtlige

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er :

Opgaven med forberedelse og implementering af reformen gennemføres som sideløbende analyser og processer, hvor hovedelementerne er : Kommissorium: Projektet har til formål at sætte Struer Kommune i stand til at gennemføre den planlagte reform af folkeskolen, således som det er intentionen i regeringens oplæg Gør en god skole bedre fra

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014

Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014 Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den 9.1.2014 Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen,

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere