Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune?"

Transkript

1 Drejebog Folkeskolereform Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune? Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Rebild Kommune.

2 Fremtidens Folkeskole på vej i Rebild Kommune Samtlige partier indgik i juni måned en aftale om en folkeskolereform, der træder i kraft fra skoleåret samme tidspunkt som lærernes nye arbejdstidsaftale træder i kraft. Reformindholdet er meget omfattende og ændringerne vil påvirke både organiseringen og indholdet af skole- og fritidslivet. Folkeskolens fremtidige mål Målet med reformen er, at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. For at opfylde disse tre mål skal reformen af folkeskolen basere på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Indholdet af folkeskolereformen Hensigten med reformen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Samlet giver det bedre muligheder for at styrke klasseundervisningen til den faglige fordybelse, samtidig med at der i øvrigt i undervisningen arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. Herudover lægges der op til, at der anvendes praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Endelig indføres der understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den længere tid i skolen gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens Side 2 af 17

3 faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin, herunder særligt i dansk og matematik. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen. Ved lovændringen indføres en længere og mere varieret skoledag på 30 timer for 0. klasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. De tidligere regler for timetalsstyring ændres således: Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag. Loftet for antal af undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning om dispensation fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde. Flere fagopdelte timer og understøttende undervisning. Med den længere og mere varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: o Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. o Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. o Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. o Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6.klasse med to lektioner om ugen. o Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. o Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. o En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Side 3 af 17

4 Folkeskolereformen mere samarbejde og åbenhed ift. lokalområdet Den nye skolereform lægger op til flere obligatoriske samarbejdsflader for kommunens skoler såvel internt som eksternt. Dette samarbejde opstår som en konsekvens af den længere skoledag, kravet om understøttende undervisning og Den åbne skole. Internt i skolen skal der være fokus på samarbejdet mellem skolens lærere og SFO-pædagoger og andre relevante faggrupper. Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal en mere åben skole bidrage til at fremme den lokale sammenhængskraft og til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Graden af dette samarbejde er ikke defineret udover, at det forventes at blive større end det ses praktiseret i dag, idet der eksempelvis er åbnet op for, at der i skolebestyrelserne kan sidde repræsentanter fra erhvervslivet. Folkeskolereformen i Rebild Kommune Folkeskolereformen betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter. Men hvordan skal vi gøre dette i Rebild Kommune? Fremtidens Folkeskole Rebild kommune er på mange områder godt på vej jf. intentionerne bag den nye folkeskolereform. I august 2011 vedtog byrådet i Rebild Kommune en strategi for Fremtidens Folkeskole anno 2020 i Rebild Kommune. Med strategien blev der samtidig vedtaget følgende vision for folkeskolen i Rebild Kommune: Vores folkeskole er en skole, hvor alle elever har lyst til læring og udvikling gennem hele skoleforløbet og hvor alle elever efter endt skolegang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en skole, som fremmer elevernes evner inden for innovation, kreativitet og samarbejde. Det er en skole, som er kendetegnet ved høj faglighed, social ansvarlighed, mindskelse af den negative sociale arv samt inklusion. Det er en skole, som understøtter elevernes dannelse i et samfund, der bygger på medansvar, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er en skole, som inddrager forældrene i et forpligtende samarbejde. En vision, der på mange måder er helt i tråd med reformens intentioner. Men er der behov for justeringer? Hvordan skal visionen for skolerne i Rebild Kommune se ud ift. folkeskoleformen? Dette skal Side 4 af 17

5 der arbejdes konkret med i foråret 2014, hvor der skal udarbejdes en ny skole- og dagtilbudspolitik i Rebild Kommune, der har afsæt i den nyligt vedtagne strategi for Fremtidens dagtilbud, Fremtidens folkeskole og den ny folkeskolereforms udmøntning i Rebild Kommune. Med Fremtidens Folkeskole i Rebild kommune er der sat fokus på flere ting, som er helt i tråd med tankerne bag folkeskolereformen. Der er igangsat teamudvikling af alle teams på skolerne. Der er ligeledes igangsat udviklingsprojekter på alle skoler i forhold til at udvikle fleksible læringsmiljøer, hvilket kan være med til at inspirere og løfte opgaven med at sikre en mere varieret skoledag. Der er sat et meget stort fokus på den didaktiske anvendelse af it. i undervisningen. Der etableres netværk overalt på skolerne og der uddannes 1-2 lærere fra alle skoler til it-didaktiske vejledere. Ift. ledelse er en række af lederne på både skoler og i dagtilbud i gang med et forløb med det formål at styrke deres innovative kompetencer. Fremtidens Dagtilbud I juni 2013 blev der vedtaget en strategi for dagtilbudsområdet i Rebild Kommune. Visionen bag strategien er, at alle børn er inkluderet og trives i kommunens dagtilbud, at alle børn udvikler sig optimalt, fordi vi har kvalificerede medarbejdere, der formår at udvikle børnenes dannelse og kompetencer, og at naturen i Rebild Kommune bruges som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Desuden sættes der med den nye strategi fokus på anvendelsen af it og digitale medier i dagtilbud. Altså en strategi, der, foruden at sikre den røde tråd fra dagtilbud til skole, tager sit afsæt i de samme grundlæggende værdier og præmisser som reformen bygger på. Det forventes, at arbejdet med og initiativerne i forbindelse med både Fremtidens Folkeskole og Fremtidens Dagtilbud vil understøtte implementeringen af den nye folkeskolereform og bidrage til en øget helhedstænkning og en endnu større sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole. Øget inklusion i Rebild Med Fremtidens Folkeskole satte vi i Rebild kommune et øget fokus på inklusion som en grundlæggende præmis og en integreret del af kulturen i og omkring skolen. Målet er at udvikle socialt ansvarlige og tolerante mennesker. Forskning viser, at inklusion bidrager til at skabe rummelige mennesker. Derfor ønsker vi at skabe en folkeskole med inkluderende fællesskaber, hvor den enkelte elev oplever sig selv som en værdifuld deltager både fagligt og socialt. I den inkluderende skole er der plads til alle elever. Man gør op med den traditionelle opdeling i almenog specialundervisning og tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i, at alle elever er forskellige. Man sikrer en differentieret undervisning, og dermed får elever med særlige behov den undervisning, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor skolen hele tiden skal tilpasse sig eleverne. Ansvaret for succesfuld inklusion placeres i læringsmiljøet og ikke hos individet selv. Inklusion handler altså om accept, respekt og lige muligheder. Og det handler om at sikre, at alle bliver aktive deltagere i fællesskabet og i samfundet. Som et led i denne strategi er kompetencen til at visitere elever til kommunens egne specialklasser fra 1. januar 2013 blev lagt ud på skolerne. Dette har til formål, at skolerne hurtigt kan iværksætte den Side 5 af 17

6 relevante indsats ift. elever med særlige behov og dermed sikre, at flere elever fremover kan bevare deres tilknytning til lokalområdets skole. På dagtilbudsområdet er der ligeledes i forlængelse af strategien for Fremtidens dagtilbud i august 2013 truffet beslutning om at udlægge midler fra inklusion til dagtilbud med samme formål; at kunne iværksætte hurtig og relevant indsats ift. det enkelte barn. Vores inklusionsindsats virker på den måde understøttende i forhold til at sikre fokus på de tre overordnede mål med Folkeskolereformen. Timetal og indskolingsmodel i Rebild Kommune Rebild kommune ligger over det vejledende timetal i indskolingen, hvor der i dag gives 25 lektioner og der samtidig siden skoleåret (og på nogle skoler i længere tid) har været et formaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Indskolingsmodellen betyder, at der er en pædagog med i undervisningen i ca. 20 lektioner pr. spor. På mellemtrin og i udskolingen skal skolerne tilstræbe et vejledende timetal og en del skoler tilbyder i dag eleverne mindst vejledende timetal. Flere skoler arbejder målrettet med nogle af de nye tiltag, bl.a. i Haverslev/Ravnkilde, hvor der er etableret et aktivitetsbånd, som varetages af pædagoger og hvor der er meget fokus på bevægelse. På Skørping skole arbejdes der konkret med et projekt omkring læring i bevægelse. Sortebakkeskolen har igangsat en helt ny udskolingsmodel med forskellige linjer. Bakkehusene arbejder målrettet på at etablere en ny form for udskoling i løbet af indeværende skoleår. I Rebild Kommune underviser lærerne mere end gennemsnittet på landsplan. I Rebild kommune underviser lærerne i gennemsnit 688 timer om året (svarende til ca. 23 lektioner om ugen). Gennemsnittet på landsplan er 653 timer. Den sammenhængende børnepolitik I februar 2013 vedtog Byrådet en sammenhængende børne- og ungepolitik, der har fokus på en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge. Politikken er en paraply for de øvrige politikker på børne- og ungeområdet, og knytter dem sammen. Med afsæt i den sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejdes der i foråret 2014 en politik for skoleog dagtilbudsområdet. Formålet er at sikre helhed og sammenhængskraft i form af et stærkt og fælles afsæt på tværs af hele børne- og ungeområdet i Rebild Kommune. For det første at gøre alle børns trivsel, udvikling og læring så god som muligt. For det andet at sikre sammenhæng på tværs af politikområder, så der er én samlet retning i den måde, kommunens indsatser og tilbud overfor børn og unge er skruet sammen på. Børn og ungepolitikken er rettet mod børn og unge fra 0 18 år, og hensigten med politikken er at sikre en rød tråd og fælles tilgang til arbejdet med børn og unge i kommunen på tværs af faggrupper og institutioner, hvor der arbejdes ud fra følgende pejlemærker: Side 6 af 17

7 Barnet/den unge i centrum Helhed i indsatsen Værdierne i den sammenhængende børnepolitik skal være retningsgivende for det videre arbejde med folkeskolereformen ligesom det skal være det ift. udarbejdelse af politikker og mål på hele 0-18 års området. I forbindelse med udarbejdelsen af ny skole- og dagtilbudspolitik i foråret 2014, vil der således ske et eftersyn af den sammenhængende børne- og ungepolitik med det formål at sikre overensstemmelse mellem den overordnede politik og den nye Folkeskolereform. Kultur og fritid Folkeskolereformen betyder, at der også sker ændringer ift. kultur-, fritids- og foreningslivet for skoleeleverne. Skolerne skal i højere grad åbne sig over for der omgivende samfund. Der er lagt op til et formaliseret samarbejde, der skal være med til at sikre en bedre og mere varieret skoledag for eleverne. Rammerne for dette samarbejde skal besluttes i Rebild Kommune. Med folkeskolereformen forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt arbejde. I Rebild Kommune betyder det, at der skal være et formaliseret samarbejde mellem skolerne og Kulturskolen. Med folkeskolereformen er der lagt op til, at skolen bl.a. kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisningen i Kulturskolen eller deltage i undervisningen i ungdomsskolen m.v. Folkeskolereformen åbner således op for nye muligheder for hele musik-, kultur- og foreningslivet. Dette kan også blive nødvendigt i og med, at skoledagen forlænges og som følge deraf kan det forventes at skoleeleverne deltager i færre aktiviteter udenfor skoletiden. I Rebild kommune er der mange forskellige aktører, der har en aktie i og et medansvar for, at Folkeskolereformen implementeres succesfuldt og med fokus på de overordnede mål og det er derfor vigtigt, at de alle tænkes ind i det videre arbejde med folkeskolereformen. Side 7 af 17

8 Organisering af det forberedende arbejde i Rebild Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 14. august en procesplan for det forberedende arbejde ifm. Folkeskoleskolereformen i Rebild Kommune. Der er tale om en omfattende reform, der har vidtrækkende konsekvenser, både for Folkeskolen, men også for en lang række andre aktører. Det er derfor afgørende, at der sikres et stort politisk ejerskab til arbejdet med implementering og udmøntning af reformens intentioner. Byrådet skal derfor i efteråret 2013 træffe en række beslutninger i forhold til, hvordan de ønsker folkeskolereformen skal udmøntes i Rebild Kommune. Beslutninger, der skal medvirke til, at der kan sættes tydelige mål og rammer for skolerne i Rebild Kommune, som skal udmøntes lokalt på den enkelte skole i foråret 2014 i samarbejde med skolebestyrelser, medarbejdere og elevråd etc. Ift. de overordnede mål og rammer gældende for hele skolevæsenet i Rebild Kommune er der nedsat 2 styregrupper 1 styregruppe vedr. finansieringsdelen og 1 styregruppe vedr. indholdsdelen. Styregruppen vedr. finansiering skal på kort tid komme med forslag til finansiering af Folkeskolereformen, idet budgettet for 2014 vedtages i oktober. Den anden styregruppe skal i løbet af efteråret sammen med en række arbejdsgrupper komme med deres forslag og ideer til udmøntningen af Folkeskolereformen i Rebild Kommune. I efteråret vil både Byrådet og Børne- og ungdomsudvalget blive løbende orienteret om processen på alle møder. Der afholdes desuden temamøde for Byrådet om Folkeskolereformen den 10. oktober, og den 3. september er alle skolebestyrelser inviteret til dialogmøde om folkeskolereformen i Rebild Kommune Udover de to styregrupper er der nedsat en arbejdsgruppe ift. den nye overenskomst på lærerområdet. Den ny overenskomst skal ligeledes træde i kraft fra skoleåret Med den ny overenskomst er der lagt op til store ændringer ift. tilrettelæggelse af arbejdstiden, hvor der ikke længere er en arbejdstidsaftale der regulerer arbejdstiden. Dette stiller store krav til lederne på skoleområdet. I forhold til arbejdet med folkeskolereformen er der i udvælgelsen af repræsentanter til styre- og arbejdsgrupper tænkt meget i at sikre en bred repræsentation fra alle lokalområder samt fra de forskellige faggrupper, kultur- og fritidslivet samt samarbejdspartnere i øvrigt. Udover ovenstående udgør kontraktholdergruppen på skoleområdet en følgegruppe. Side 8 af 17

9 Kommissorium for styregrupperne De to styregrupper skal arbejde ud fra nedenstående kommissorier. Styregruppen vedr. Finansiering Kommissorium: Styregruppen for Finansiering af Folkeskolereformen Formål: At komme med forslag til finansiering af folkeskolereformen i Rebild Kommune og efterfølgende at udarbejde forslag til en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Organisering: Styregruppen organiseres med Direktør for Børn og Unge som formand og en række repræsentanter fra skolerne, Lærerkredsen, BUPL, KFU og CBU. (se mere i bilag) Tidsramme: Forslag til Finansiering skal forelægge til budgetbehandlingen for 2014, idet reformen træder i kraft med 5/12 dele i Efterfølgende skal der udarbejdes forslag til ny ressourcetildelingsmodel, der tager højde for beslutningerne vedr. indholdsdelen. Økonomi: Forslagene skal som udgangspunkt være inden for den nuværende økonomiske ramme incl. DUTmidler øremærket til folkeskolereformen. Styregruppen vedr. indholdsdel Kommissorium: Styregruppen for indholdsdelen af Folkeskolereformen Folkeskolereformen betyder, at elever skal have en længere og mere varieret skoledag. Men hvordan skal den se ud i Rebild Kommune Formål: At styrke og kvalitetssikre processen samt sikre at hensigten med folkeskolereformen fastholdes. Styregruppen skal udarbejde forslag til de overordnede rammer for, hvordan folkeskolereformen skal udmøntes i Rebild Kommune. Styregruppen har desuden til opgave at være bindeleddet mellem det politiske niveau, Direktionen og de arbejdsgrupper der nedsættes. Repræsentanter fra styregruppen vil blive udpeget som formænd for underarbejdsgrupperne. Organisering: Styregruppen organiseres med Direktør for Børn og Unge som formand og en række repræsentanter fra skolerne, Lærerkredsen, BUPL, KFU, CFH og CBU. (se mere i bilag) Tidsramme: Forslagene til hvordan folkeskolereformen skal udmøntes i Rebild Kommune skal senest politisk behandles i januar Økonomi: Inden for den ramme, der fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 Side 9 af 17

10 Oversigt over organisering Nedenstående er en oversigt over organiseringen af arbejdet med udmøntningen af folkeskolereformen på det overordnede plan. Formålet er, at der træffes nogle overordnede beslutninger om mål og rammer for folkeskolen i Rebild Kommune, som efterfølgende skal implementeres på den enkelte skole med størst mulig frihed til den enkelte skole, så der er mulighed for at indtænke de lokale muligheder og udfordringer. Skolebestyrelser, medarbejdere og elevråd skal på den enkelte skole inddrages ift. den lokale udmøntning. Arbejdsgrupperne får alle en repræsentant fra styregruppen vedr. indholdsdelen som formand og vil blive meget bredt repræsenteret med bl.a. medarbejderrepræsentanter (lærer og pædagoger), Ungdomsrådet, UU, repræsentanter fra kultur- og fritidslivet, erhvervsrådet og andre centre. I styregruppen fastsættes de endelige sammensætninger af de enkelte arbejdsgrupper. Arbejdsgrupper under styregruppen vedr. indholdsdelen: Understøttende undervisning og læring Den åbne skole Organiseringen af skoledagen SFO og fritidsliv Kompetenceudvikling (lærere og ledere varetages af styregruppen vedr. fremtidens folkeskole ) Kommunikationsgruppen (bestående af repræsentanter fra CBU og kommunikation) Derudover skal der i foråret 2014 nedsættes en styregruppe for udarbejdelse af en ny fælles skole- og dagtilbudspolitik. Der fremsendes forslag til Kommissorium på BU-mødet i januar Nedenstående en oversigt over repræsentanterne i de forskellige arbejdsgrupper Side 10 af 17

11 Understøttende undervisning og læring Formand: Kontraktholder Gitte Rubæk - 4 lærere - 2 skolepædagoger - 2 skolebestyrelsesrepræsentanter - 1 dagtilbudsleder - 1 fra Inklusion - 1 fra Naturskolen - 1 fra Kulturskolen - 1 fra center arbejdsmarked/uu - 1 fra Center Sundhed - 1 fra Center Familie- og handicap Formål: at komme med forslag til, hvordan den understøttende undervisning skal tænkes ind i en sammenhængende skoledag Opgave: Hvordan kan understøttende undervisning støtte op om de forskellige fag Den åbne skole Formand: Kontrakholder Peter Hansen - 2 skoleledere - 2 lærere - 1 skolepædagog - 3 skolebestyrelsesrepræsentanter - 1 fra erhvervsrådet - 1 fra Kulturrådet - 2 fra Fritidsrådet - 2 fra Ungdomsrådet - 2 fra Center arbejdsmarked/uu - 1 dagtilbudsleder - 1 fra SSP - 1 fra Center Sundhed Formål: At sikre at alle skoler har et konstruktivt samarbejde med lokalområdet, som begge parter finder konstruktivt og givende. Opgave: Komme med forslag til konstruktive samarbejdsflader Udarbejde et idekatelog Side 11 af 17

12 Organiseringen af skoledagen Formand: Viceskoleleder Berit Krogh - 3 lærere - 1 skolepædagog - 2 skolebestyrelsesrepræsentanter - 1 SFO-leder - 1 fra inklusion - 1 fra Naturskole - 1 fra Kulturskole - 1 fra Ungdomsskolen - 1 fra Center Arbejdsmarked/UU - 1 fra SSP Formål: Komme med forskellige forslag til organisering af skoledagen, som kan bruges til inspiration. SFO og fritidsliv Formand: Kontraktholder Sinne Pedersen - 2 lærere - 2 pædagog - 2 skolebestyrelsesrepræsentanter - 2 SFO-ledere - 1 leder fra ungdomsklubben/fritidsklubberne - 1 fra Center Kultur og Fritid - 1 fra Inklusion - 1 fra Naturskole - 1 fra Kulturskole - 1 fra Center Familie og Handicap Formål: At komme med forslag til organiseringen af og indholdet af fremtidens SFO og fritidsdel. Opgave: Komme med forslag til organisering Komme med forslag til indhold Revidere de nuværende mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Side 12 af 17

13 Kompetenceudvikling Foreslås varetaget af styregruppen vedr. fremtidens folkeskole. Kommunikationsgruppen Formand Ulrik Andersen - Ann Hermansen - Helle Grynderup - 1 fra Kommunikation Formål: Sikre at alle involverede interessenter inddrages på de rette tidspunkter samt at relevant materiale er tilgængeligt for alle interessenter. Opgave: Udarbejde en kommunikationsstrategi Udarbejde og ajourføre portal omkring folkeskolereformen i Rebild Kommune Udsende pressemeddelelser Side 13 af 17

14 Kommunikationsstrategi Der bliver udarbejdet en kommunikationsstrategi målrettet arbejdet med Folkeskolereformen. Formålet er at sikre en meget høj grad af information til og fra og dialog med alle interessenter. Folkeskolereformen i Rebild kommune får desuden sin egen side på kommunens nye hjemmeside, der dels skal sikre et højt informationsniveau, men samtidig også skal fungere som idébank og vidensportal for skoler og øvrige aktører. Samtidig gives der mulighed for at borgerne kan komme med input, idéer og synspunkter. Den endelig kommunikationsplan forventes færdig medio september. Politiske beslutninger i Rebild Kommune Ift. Folkeskolereformen skal der træffes en række lokale politiske beslutninger. Helt overordnet skal Byrådet i Rebild Kommune tage stilling til følgende: Fastlægge mål for, hvordan folkeskolereformen skal implementeres i Rebild Kommune Beslutte nye styringsprincipper både i forhold til skolepolitikken og ressourcetildelingsmodellen på folkeskoleområdet. Vedtage budget Folkeskolereformen træder i kraft i august 2014 og vil derfor påvirke budgettet med 5/12 i Konkrete politiske beslutningspunkter i Rebild Kommune I Rebild Kommune skal der træffe en række beslutninger i forhold til udmøntningen af folkeskolereformen. Folkeskolereformen træder i kraft fra skoleåret og derfor skal der inden budgetvedtagelsen for 2014 tages stilling til de beslutninger, der har budgetmæssig effekt. Konkret drejer det sig om følgende: Serviceniveauet for understøttende undervisning Serviceniveauet for lektiehjælp I hvilken grad skal SFO-en være med til at finansiere den længere og mere varierede skoledag og hvad skal serviceniveauet være for forældrebetalingen fremadrettet I hvilken grad skal fritidstilbuddet bidrage til finansieringen af reformen I forlængelse af budgetvedtagelsen skal der konkret træffes beslutning om følgende: Hvordan skal en længere og mere varieret skoledag se ud i Rebild Kommune? Hvad skal Rebild Kommunes skolevæsen kendetegnes ved? Side 14 af 17

15 Skal fritidstilbud og skole sammentænkes på en ny måde? Skal der være krav til, hvem der varetager den understøttende undervisning? Medfører beslutningerne omkring, hvordan den ny folkeskolereform skal udmøntes i Rebild, at der skal ske bygningsmæssige investeringer Vedtage ny skolepolitik i foråret 2014, der rummer de nye visioner for folkeskolen (skolepolitikken tænkes fortsat sammen med ny dagtilbudspolitik, således der laven en ny skoleog dagtilbudspolitik for Rebild Kommune tidsmæssigt hænger det godt sammen med processen omkring Fremtidens dagtilbud) Sikre konkrete mål ift. elevernes faglige progression og trivsel samt opfølgning Stille krav om dokumentation af elevernes faglige resultater og trivsel Fastsætte mål og rammer for skolens samarbejde udadtil Fastsætte rammer for valg til skolebestyrelsen og skolebestyrelsens sammensætning Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet (inden for den vedtagne ramme og ud fra kravene til indholdsdelen) Side 15 af 17

16 Oversigt over processen Tidspunkt Finansiering Indhold Ny overenskomst 9. august 1. møde i styregruppe 14. august Arbejdsgruppemøde 16. august 2. møde i styregruppe 1. møde i styregruppe 20. august Byrådets budgetseminar 22. august 3. møde i styregruppe 23. august Følgegruppemøde - alle kontraktholdere 29. august Byrådsmøde, orientering 3. september 2. møde i styregruppen 3. september Dialogmøde med skolebestyrelser, skoleledere og andre interessenter 4. september BU-møde - første behandling af muligheder for finansiering 4. september KFU-møde - ift den del af finansiering der vedrører klubdelen 5.september Styregruppemøde Arbejdsgruppemøde 17. september Styregruppemøde Styregruppemøde 19. september Byrådsmøde - første behandling af budget 25. september Arbejdsgruppemøde 25. september BU-møde - endelig behandling af budget 26. september SektorMED Børn og Unge afholder møde - bl.a. om ny folkeskolereform 27. september Følgegruppemøde 10. oktober Temamøde / Byrådsmøde - Budgetvedtagelsen 2014 Arbejdsdag Igangsættelse af 23. oktober arbejdsgrupper 28. oktober KL camp for skoleledelse vedr. reform 30. oktober Styregruppemøde. Ressourcetildelingsmodeller på baggrund af budgetvedtagelsen. Arbejdsgruppemøde 6. november Følgegruppemøde - efter skole- og dagtilbudsledermøde 22. november Arbejdsdag november KL camp for skoleledelse vedr. reform 28. november Byrådsmøde, orientering 29. november Arbejdsgruppemøde Arbejdsdag samt opsamling 11. december på arbejdsgrupper 13. december Følgegruppemøde Januar Politisk behandling af indholdsdel Primo Februar Præsentation af Skolereformen i Rebild for SB Direktionen drøfter implementeringen som et fast punkt på de ugentlige direktionsmøder. Tidsplanen skal ses som en procesplan og der kan ændres ift. flere/færre møder undervejs. Side 16 af 17

17 Bilag 1: Oversigt over repræsentanter i de forskellige arbejdsgrupper Styregruppen vedr. Finansiering af folkeskolereformen Ann Hermansen, Direktør Ulrik Andersen, Børn- og ungechef Torben Rune, Kontraktholder Øster Hornum Børneunivers Lars Lerup, Kontraktholder Bavnebakkeskolen Jens Jørgen Jensen, Kontraktholder Terndrup skole Peter Venø, FTR Lærerkredsen Susanne Højgaard, faglig sekretær BUPL Claus Holm, Kultur- og fritidschef Helle Ravn, økonomikonsulent Helle Grynderup, konsulent skoleområdet Styregruppen vedr. indholdsdelen af folkeskolereformen Ann Hermansen, Direktør Ulrik Andersen, Børn- og ungechef Sinne Pedersen, Kontraktholder - Karensmindeskolen Peter Hansen, Kontraktholder Skørping skole Gitte Rubæk, kontraktholder Haverslev/Ravnkilde Skole Jeanette Strausholm, afdelingsleder Bakkehusene Berit Krogh, Mellemleder Suldrup Skole Peter Venø, FTR Lærerkredsen Morten Kamstrup, FTR, Lærerkredsen Jesper Johansen, LTR, BUPL (Indskolingsleder, Sortebakkeskolen) Claus Holm, Kultur- og fritidschef Peter Mikael Andreasen, Familie- og handicapchef Helle Grynderup, konsulent skoleområdet Arbejdsgruppe vedr. ny overenskomst Ulrik Andersen, Børn- og ungechef Torben Rune, Kontraktholder Øster Hornum Børneunivers Peter Hansen, Kontraktholder Skørping skole Søren Eriksen, Lærerkredsen Peter Venø, FTR Lærerkredsen Helle Grynderup, konsulent skoleområdet Side 17 af 17

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune

Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune 20. august 2013 1. Præsentation af hovedpunkter og forudsætninger for reform... 3 1.1 Den politiske del af skolereformen... 3 1.2 Folkeskolens faglige hovedudfordringer...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen

For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen Drejebog For implementering af den nye arbejdstidsaftale for lærerne samt skoleaftalen 1. Værdier Nye aftaler og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet Suldrup Skole Skolebestyrelsen Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00 Afbud: Sten, Lisbeth, Eva, Sanne Ikke til stede: Dagsorden: Elevrådet Protokol Er ikke nået så langt her efter jul. I dag møde

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere