622 Den nye Shabning. Dens jotdiske Foryligtelser 623

Transkript

1 620 Den nye ShabninE under man{e ugunstige Omgivelser, men det {elder ikke andre, Den, der har Aosvaret lor Familien, bor derlor se til, at der ved Bordet saa vidt muligt tales om b hagelige og nyttige Ting, selv om det ikke bliver religiose Emner, Idet vi overgiver vort eget og vor Boms Helbred i Herrers Hender, bor vi samtidig loreisse os om, a1 vi saa klogt som muligt belytler, hvad der allerede er blevet givel os, Da oli kun da kan vi trsste os med Forsikringen om, at alle Ting samvirker til gode lor os. s Fiortenile KaPitel FORSKELLIGE AF DEN NYE SKABNINGS JORDISKE FORPLIGTELSER om at lecde Vind oaa. hvad der er {odt Ior alle Menaeskers Aasyn.,*-,911" ingen noget skyldig," - Kris t elig Hoflighed. - Om ikke at belryore sif for lrlordendaaen, - Vort Maal er Kristus o{ ham alene. I Ka-eleo og Naaleoiet. - For..ikrirg. - SammenslutDiDger til gensidie Stal.te, - Om at blandj sig i andres Sager. -1 On aivelsigie Gud o{ torbande Menreskel, - Selska-belipe Forpli{tels;, -,Ei alle," - Skal de aye Skabninger taee D;l i politiske Valg? - Moralske ReIormer, - Oh at Scre kostiare Klader,-- Lad os vente pa4 vor Tid, L@e Vind paa. huad der er Eodt lor alle Menneshets Aasyn!, - Romerne l2t 17. ner SIGES om de nye Skabninger, at de er dsde l-,/ Ior Verden, men levende lor Gud ved Jesus Kristus, vor Herre, Dog g@lder disse omskreme Udtryk udelu&kende de nye Forhaabninger, Len{sler oe lvlaal, Elterson clet nye Sind stadig maa rirke i det menueskelige Legeme, indtil det i den Isrste Opstandelse laar det nye Legeme, maa det olisaa aoerkeade bestaaende Forpligtelser over for andre Mennesker - over lor Verden, Ligesom de aye Skabdnger har Pligter over lor deres Familie of over lor otroens egne. med Hensyn til timelige Ting, og diss saa langt fra at blive mindre snarere bliver ioroeet ved Sindets Fornyelse, saaledes har de ogsaa Forpligtelser over lor deres Medmennesker, og med dem lorholder det si paa samme Maade, Alle Menaesker bzr aoerkende Retferdichedens Princip i deres Omgang med a[dre; meo d" de nye Skabninger hal modtag:_t eu serlig Undervisning argaaende dette Prin_cip i_ Kristi Skole, bor de vaere ieget mere paa Vagt end andre {or at e{terkomme denoe L--ov i alle Livets daglige Anliggender. Er det rigtigt at legge Vind paa, hvad der er godt lor alle Meoneskers Aasii? 621

2 622 Den nye Shabning Ja, det er det ganske sikkert; og derlor bliver de nye Skabningers Ansvar i saa Henseende olisaa loru[iet ved deres lremskredte Slilling, Hvis ma.:r han forlanfe ai :Lndre Mennesker, at de skal vere hrederlige, sandhedskaerlige, retferdige, paalidelige og edelmodige, saa kan man sikhert lorlaage al Herrens Folk, at de skal have el lanet skarpere Instiokt i alle disse Henseender, og at de daglig skal bestrebe sig {or at naa op til den hojeste l'laalestok i Taoke, Ord og llandling.,bliv ingen nog t skyldig, uden det, at elske hverandre", lyder Guds Lov, som Apostelen udtrykker den, (Romerre 13: 8,) Det vilde vare {odt, om alle Mennesker kendie denne Regel og eiterfulgte den noie, og vi ved, at engang vil netop denne Re{els Overholdelse blive gennemtvurget ved lv1agl, nemlig i Trrsindaarsriget, De nye Skabnin{er har dea til Rettesnor allerede nu os bor tolge den omhyggeligt, hvad enten andre gor let eller ej. Selv for de naturlige Israelitter, Tjenernes Hus, Sialdt der den Lov fra Herren, at hvis de vilde vaere tro mod ham, skulde de {ive til Laans, ikke tage til Laans. {5 lvlosebog 15:6.} Ethvert Meoneske med en suod Dsmmekralt vil i dette Priocip se er overle{en Visdom, som det vilde vere godt, om Verden var i Besiddelse ai. Verden aoerkeqder ve1 det rette i Princippet; men det er laa baade blandt ltrerrens Folk os ude i Verden, der virkelig alvorligt forsolier at gore dette til en ulravigelig Leveregel. De nye Skabninger bsr med aadre Ord seette Terinf elter Neering, Hvis en kun kaa tjene tre Kroner om Dagen, bor han ikke tenke paa a[ bruge mere. medmindre han da er i en absolut Nodstilstand. Han maa indrette sine Forhold i Overensstemmelse med sin Fortiencste, indtil der iodtreder en Forandring lor hem til det bedre. Naar han erkender, al Herren i sit Forsyn har ordnet alle hans Levevilhaar, og at han er Genstand for Guds Ornsorg, bsr han lorstaa, at denne SaS saavel solr ogsaa haos aandelige Aaliggeoder et Dens jotdiske Foryligtelser 623 underkastet Guds Opsya, og at Herretr altsaa har tilsigtet en Velsigtrelse lor ham dermed, Han bol derlor vaere Iuldt ud tilfreds, hvor provende det end kan vare lor ham, og vente taalmodigt paa, a! Herren maaske i sin Keerlighed og Visdom sender ham Lindring. Hvis noeens Iodkomst er rigelig, bor han vise Maadehold her som i alt andet. "Lad eders Maadehold vorde kendt ai alle Mennesker.o ffilipperuerne 415, eng, Overs,] Sparsornmelighed er no{lel, som Gud fordrer; deite viste Herren og Apostlefle ved derqs Eksempel, og det bliver serlig belyst ved Jesu Paabud om at samle de tiloversblerne Stykker, sksot hao havde Magt til ai intet at bespise store Skarer, I samme Forhold, som de Midler, der slaar til vor Raadighed, er begrensede, bor vi bringe vore Udgilter ned til ikke blot at staa lige med vor Indtegter, men ogsaa ligge noget urder disse, Ior at vi, hvor lidt vi end tiene!, kan l@gge noget til Side enter til lremfidig Brug eller som et Takoller til Herren eller, hvad Aposlelen foreslaar, Ior at have noget at give dem, der cr i etrdnu daarligere Forholil, Lad os altid huske paa, at Tillid til Herren indbelatter Tilfredrhecl, og at Tillredsheden atter medlorer Hvile i Hiertet. Under s*adanne Omstendigheder vil -Brsd od Vanl eller Kartl' er o Salt smage bedre ag div-.i belre R:sultater end laogt rigere Fode, der nydes 'fillid i en anden Aand. vil ossaa altid indbefatte laknemrqgliphed. Der.Ior bor det Guds Baro, der maa leve ai taiveli{ Mad, bestandig vere takremmelig mod ham,,ler er alie pqle Garers Giver, o luldt ud stole paa hans Visdrm i alle Livets Anlig ender. Dette betyder ikke, at han skal vere ligegyldig over lor mulige Fremskrrlt. hvis dcr aabner sis nogen h@derlig Udvej lor ham til at forbedre sine Vilkaar. Naar vi linder en saadan >Dor", skal vi i Taknernruelighed betra te det som et Resultat ai Guds Forsyns Ledelse, hvorved vi muligvis kan laere yderligere Lektier ai vor store Meste,

3 624 Den nye Skabninl Formaniilien: "Bliv ingea noeet skyldig, uden det, at elske hverandre", indbefatter, at hvis vi nogen Sinde ved Uagtsomhed og i Moilstrid med Guds Visdom kommer i Geld til andre, ber vi paa enhver rimelig og hederlig Maade s6ge at laa vor Geeld betalt, Ivlen hvis vi har paadraget os Geld i Forretningslivet paa en saadaa Maade, at Kreditorerne fuldt vel vidste, at de lob en stsrre eller mindre Risiko, men {iorde det for at tjene Penge derved, hvis vi endvidere er gaaet Fallit paa lovlig Vis, saa at Gelder har mistet sin Gyldighed' og i Serdeleshed hvis vi er indgaaet paa saadanne Forpligtelser, fsr vi blev rye Skabninger, vilde det ik*e vere Uret lor os at beoytte os al Fallitloranstaltningerne eller ai de Love, der bestemmer, a1 en Geldslordrinf er blevet magteslos og ugyldig efter et bestemt Aatal Aars Forlsb, saalremt den ikke forinden er blevet fornyet i Retten eller veil en personlig Tilstaaelse lra vedkommende Skyldner, Vi finder eo bibelsk Forordning af denne Slags i den Lov, der blev givet Israel asgaaende Geldslordringernes Ophor med det qruende Aar, Sabbatsaaret, og en endtru fuldstendigere Eltergivelse af alle Forpligtelser hvert 50. Aar, Jubelaaret. Verden har anerkendt Visdommen i disse Suddommeli{e Forordninger, og maneie Nationer har taliet deur op i deres borgerlige Love, De nye Skabnioger kaa trypt benlte si! ai disse iordiske Bestemmelset i Overensstemmelse med Guds Vilie. me - mindre de ved Guds Ledelse senere skulde blive saa ri{t velsieret, at de let vilde kunne betale Galden tilbage, I saa Tillalde vil den fyldne Rettesnor byde dem at betale uden Hensyn til de jordiske Loves Ophevelse ai Skvlden. Hvis Gelden imidlertid ikke er en Folretninlisgeld, men er remkommet ved, at eq Ven har ydet os et Laar eller tilslaaet os Kredit uden at forvente eller optraa nolien Fordel derved. Er Sagen en helt anden En saadan Gald maa belraliles som livsvarig, og Be- Dens jo ishe Forpligtelser 05 shebelser for a{ dakke den maa altid indtage en fremtredende Plads iblandt Skylilnerens Anliggender. Som allerede paapeget bor vi dog eller al v@re blevet nye Skabnin{er ikke paadrase os rogeri G.eld, men under Herrens Forsyns Ledelse og ved Hjelp ai det sunde Sinds Aaod og Skriltens Undervisning indrette vort Liv saaledes, at vore Udgilter svaret til vore Indte{ter' Denne Formaning til ikke at blive nogen noget skyldig behsver ikke med Nodvendighed at g@lde OptaEelsen ai en Prioritet paa en Ejendom, hvis Verdi er storre end Laanet derpaa, Dette er ikke at laane i den lorbudte Eetydning ai Ordet, men betegner blot et midlertidi t Salg al den Del, som svarer til Prioriteten, med Forbeholdelse ai Ret til senere at ksbe den tilbage. Enker og faderlose er ikke ansvarlige Ior den Gelcl, som det tidligere Familieoverhoved har stiftet, hverkeo efter menneskeli{e eller guddomnelige Love. Hvad dor selg s til,legtemanden eller Faderen, selgeshnder hans Arsvar od i Tillid til ham; andte kan ikke kreves til Regnskab for hans Geld medmindre de hat giort sig personlig ansvarlige lor denne ved en direkte eller ulderforstaaet Overenskomst, Gelden maa s6ges d@kket i Dodsboet fmed Undtagelse ai deo Del, der efter Loven Iorbeholdes Familien); men ved Dsden ender alle yderliaere Forpli{telser, hvis ikke no et Medlem ai Familien friviltigt bar-overtagcl disse. Vi omtaler dette, fordi vi har hsrt om nogle fattige Enker og laderlsse, der har Iolt sie forplietet til elter Guds om end ikke efter Menneskers Love at betale deres.legtelelles eller Faders Geld og under Forsoget herpaa har levet i Fattigdom Aar ipenflem. Heirens Formaning til sit Folk i modsat Henseende er li{e saa klar, Hvis de ser deres Brodre lide Nsd, skal de gore godt imod dem og laane dem uden al -haabe ai laa igen" - uden a[ verte, at de skal gore dem li nende eller andre Tieuester, Vi rnaa imidlertid oolatte deite om at Eive til Laans til en Broder i

4 626 Den nye Shabning Overensstemmelse med den andeo Formanin$ om, at vi ikke skal tase til Laars, Der ligger heri Tanke,n om, at vedkommende Broder virkelig er i Besiddelse af Midler, saa han kan tilbagebetale det laante, men at han midlertidip er i Trang, samt tillige dette, at han kan stille noo; Sikkerhed lor Laanet. Jvlea e[ saadant Laaa til Hialp lor e! Brodet, der er i Forle{enhed, skal ske lrivilligt og udeu noget Haab om BelonninS - uden nopetr FJtdtiog on Rente (Aager), Lun i Forventnin om at faa selve Summen tilbage inden-jor deo fajsatte Tid. Det skal vere et Udsla$ ai ren VelvilliPhed, af Broderkzrlighed. iersom vedkormande Broder ikke er i saada:re Forhold, at han La:r tilbalebetatre eller stille Sikkerhcl Ior Pen6iene, skal man ikke five ham til Laans, aen i Stedet lor give ham son Gave, hvad man m?ner at kunre undveie, og hvad han t! enger til Maaske vil Broderea bicde sip til at betale det tilbage'!o?r ma:r slaal holde ou.. u-t dut er en Ga?e' m:dmi:dre veikonmendes Forhold selere {orandres saaleces, at haa hlver rigelig i Stand til at tilbagebetale Belsbet, hvilket hatr i d;t "Tillelde sikkert af Hiertet vil snske' Hvjs Giveren havde god Raad dertil, kunde han selv da sige til Broderen: "Jeg vil ikke vere glad ved at tage Gaven tilbage; giv -du den til en eller anilen, som du ser er i Tr-anO,- enten nu eller engan$ i Fremtide:rlo Doo vilde SaAen stille sig helt anderledes, hvis eu BtoCcr "ll"i en anden Person snskede at laane nogle Penge lor at udvide sin ForetoinS og skalle sig stoffe Fortiereste' Da vilde det vere absolut tovligt at fordre Sikkerhed od lorlanle Rente' En saadaa Rente vilde ikke vere oiader', Herren selv siser i Overensstemmelse hermed: odu burde have overgivet Vekselererne mine Pen e; op naar jeg kom, da havde ieg taaei mit igeq Ded R-ente." - Matthaus 25: 27. I nsie Sammenhen med disse Fonnaninger Aive! Skrilten os en aoden' son det vilde vere til Gavo Dens jardlthe Forpligl.lser 627 ikke blot for de nye Skabninger, men ogsaa lor Verdea i Alrnindelighed at give AEt paa, Denne lyder saaledes: "Et Menneske, som lattes Forstand, giver Haandslag og Saar i Borgen hos sin Neste.n (Ordsprogene 17:18,) IIolEe dette burde nan lkke gaa i Kaution lor andre, skrive under paa Veksler eller lignende; og det vilde '/@re klogt lor alle Herrens Folk at folge denne Regel omhyggeligt. Selv i de mest yderliggaaende Tilftelde, hvor det er absolut nodvendigt at gaa i Kaution for en Broder, skal man se omhygfeligt ti!, at man ikke paatager sig dogen Forpligtelse, sorn mad ikke kan oplylde rrdeu at brirge sig selv i Ulykke derved. Hvis det dreier sig om at stille Sikkerhed lor en Sum, som nan er villig til selv at laane Broderen eller give ham, hvis det skulde vere nodvendigl, da er det tilladeligt, ellers ikke - alddg, hvis man skal sette sin egen Kredit paa Spil eller staa i Fare lor al mis4e sin Forretning og derved liore sin egen Familie brodlss, - Sammenlign OrdsproSene 22t 26i 11: lli 6t 1-5. Mange har for Vane at laane Smaatinf, serlig Husholdningsartikler, Sebe, Sukker, Fade, Kokkearedskaber o. s, v, De aye Skaboinger bar under Vejledning al det sunde Siqds Aand i den Grad afsky saadanne Smaalaan, der kuo kan er{re andte, at de indretter deres Forhold og deres Behov saaledes, at de kun ved yderst sjeldne Lejligheder, hvor det drejer sig om Sygdom eller lignende Nodstilfelde, behsyet at laane, Alle Herrers hellige bor vaere last besluttede paa saa lidt som mulidt al Eare anlre Uleilighed. Hvis de derlor paa Grund ai Forsommelighed staar oei maneler Srnsr il et Maallid, bsr de foletrekke at klare sig uden Susr fremfor at ulellige en Nabo og give et daarligt Eksempel. Hvis de kul har eet StryEeiern og ikke har Raad til at kobe endnu eef, maa de helst tage Folderne deral o nsies med det ene. De, der fol{er saadanne strenge Regler med Hensyn til deres ee e Anliggeoder, vil gaaske naturligt tole sig

5 62a Den nye Shabdn{ mere besverede end andrg hvis en Nabo komner til dem lor at laane, Dod ssmmer det sig for HerIeus Folk at dive til Laans.-men ikke at tage til Laans Vi raaaler H;rreos Folk til med alt rimeligt Maadehold at pore si{ bemarket ved deres Eiendoomelighed i begge diss. H=enseender - sorr dem. der altid er villige til at laaoe aodre od med Glede vil hielpe og behage andle, saa vidt de hai Evne dertil, men som aldrig selv vil tage til Laaos, Alle vil inilrsmme, at saadanne Mennesker er code Naboer, selv om de betragter dem som neiendorimelige. med Hensyn til deres Indvielse til Herren op derei Hen{ivenhed for hans Ord, Maaske vil de, dlr laaner af os, ikke altid brin$e Tingene tilbage' saa at vi har Ulejlighed og Udgilt med selv at heute dem, eller vi laar dem slet ikke tilbafe, naar det drejer sid om Fsdevarer, Vi bsr saa slaa os til Ro med' at ile' der ikke har givet tilbage, hvad de har laant, vil vere mindre tilbojelige til at komme igen, Hvis Forholdene tillader det, vii vi foretrakke aldrig at lorlaage en udlaant Genstand tilbage. Vi vilde betra$tc saadanne Tillelde som gunstige Lejli{heder til at skalfe os Venner ved den urette ivlammon - til ai opnaa stglre moralsk op aandelip Indllydelse hos vore Naboer ved at opolre vot" mindre betydningslulde, iordiske Goder' Meilens vi taler om dette Emne' vil vi n@voe et andet, der staar i tr@! Forbindelse dermed, nemlig den Misforstaaelse, der hersker hos nogle, at de skulile have Ret til at paanode andre deres Besog oei saaledes laane deres Nesies Tid. Det horct med til Kerlighedens Aanil ai vere {estlri, Alle Herrens Folk bar derlor udvikle denne Egenskab ved enhver passende Leilighed som nofet, der behager Herrea og vil tiene til deres egen ^"id"lio" Vtk.t. (Hebreerne 13:21.) Det skulde vere,1"* "tt Glede at vise Gestlrihed mod Venoer o! Naboer ved et Maaltid' Ior en Nat o. s' v', elter som deres Omstendi$heder tillader det, De oaa altid nare Onske om at v@re li@stlrie, "tt1"tt ds hat Leilidhed til Dens iordiske ForyliEtelse/ 629 at faa delte Onske oplyldt eller ei. Dog betegne! G@stfrihed ikhe en sdsel Flothed, ud over hvad man har Raad til, eller at man skal sorge bedre for Gaesten end for eus elieo Familie. Det betegner Villighed til at dele, hvad rnan har, med andre. Men lad os betraste den andeo Side af Spor$smaalet, Herrens indviede maa aldrig vere paatrengende, De maa vere sikre paa, at de virkelig har faaet en Indbydelse, og at de er velkomne, tot de laget imod et Maaltid Mad eller e1 Natteleie. Hvilket smukt Eksempel har vi ikke paa ilette i Herreas Forhold over for de to Disciple paa Vejea til En:rrausl Det var hans Onske at gaa med dem hlem og spise til Alten med dern, for at han yderligere kunde medilele dern nogen Velsignelse llen da de kom til deres Hjem, lod han, som om han vilde gaa videre. De maatle na de ham, Ior han gik ind paa at blive hos dem. Dette var ikke Bedrag, oli helter ik&e vilde det vete iet lor os at handle paa samme llaade. Herren vilde ikke vere blevet hos dem, hvis de ikke indtreasende havde oplordret ham dertil' Heller ikke skulde vi tage imod nogens G@stfrihed, medmindre vi bliver budt hierteligt velkommen, eller blive laengere, end vore Verter er glade lor, hvorledes vore Forhold ead er, Det er er grov Misforstaaelse' at no[ieu skulde have Ret til at,henge sig fast vedu natullige eller aandelige Slestoinge, Der eksisterer ingen saadan Ret. Vi har Ret til at give til andre og vere edelnodi e mod andre; men vi har ikke Ret til ai fordre det samme for os selv al andre, De har Ret til at $ive bort eller tilbageholde det, der er deres eget, det, de er Husholdere over, Hvor mepiet de nye Skabnio(er skal lade sig overhen e af ulornultige Brodre eller kodelige Sl&gtninge, alhenger a{ Omst@ndighederne, serlig ai den besogendes legemlige eller okonomiske Tilstand. Men af Retferdighed mod si{ selv saavel som mod den besogende, der har en usunl Oplattelse ai dette Sporgsmaal, og som

6 630 Den nye Skabning tenker paa at gore sil Besog til en Hjemsofelse, bar Verten venligt, men tydeligt sige!,jeg burde maaske Iortelle dig, at det ikke saa Codt vil passe os at have dig lengere end til den os den Tid.. En anden god Ilaade at handle med saadanne Mennesker paa er ai sige til deru ved Begyodelsen ai deres Bess, at det vil passe en at have dem indtil eo bestemt Dato eller li{efrem at indbyde ilem til et Maaltid, til at blire en DaS eller en Uge, ligesom Tilfeldet nu er, idet man klart argiver Indbydelsens Udslrekning, Delie synes at vere absolut nodveadigt af Hensyn til Hjemmet, Familien"s PunS, ens egen Tid, I{errens Tjenesle o s, v. saavel som ogsaa af Hensyn til de mange, der har et usundt Siod i denne Retning, Men det er ikke nodveudigt hverken at taenke eller at tale uverligt om dem eller sige noget ukerligt til dem, De er maaske Ialdet dybere i denne Henseende end vi; men saa kafl vi til Gengaeld vere laldet dybere eod de i andre Retringer. Under alle Omstandigheder bar vi tenke barmhjertigt om dem og bevare Agtelseo for dem, medeos vi samtidig selv latter endnu strerkere Beslutninger orn at undgaa en saadan Optrecien i vort Liv, rbekymre edet ikke lor den DaS i lucr{en!.. - Mattheus 6t34' 19' 20 - Den Udtalelse ai Herren, vi oveolor har citeret, sammen med hans auden Forinanilg: "Saml eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Mol og Rust forterer, og hvor Tyve bryder ind og stjeeler, men saml eder Skatte i Himmeleno, er, tror vi' blevet i hoj Grad mislorstaaet ai manele al hans alvorlige Efterfolgere, Nofle har tenkt, at Herren dermed mente, at vi skulde leve olra Haanden og i Mundea" uden nogel som helst Tanl:e paa FremtiCen, Men vi set, at vor himmelske Fader ikke har vist os noget saadant Eksempel. Han har bestandig Omsorg lor os og lader Grontsa{et, Korn og l-rugter lremkomrne til de bestemte Tider, Vi kan ogsaa. Dens iordishe ForyliCtelser 631 se, at han har villet, at vi skulile saa lor at kunne hsste o0 spise. at vi skulde veve lor at laa Toj' at vi skulde tiibe;ede Olie for at faa Lvs til vore Lamper om Aftenen' l"i "ui." iincip gekler om alle Livets Anliggender' Vi maa derlor bestjmt lorkasie den Tanke' at Jesus har viliet modside eller omstyrte denne guddommelige Ordnin{, der trjder lrem i hele Naturen' lleri hvacl har Herren da ment? Tanken i Grundteksten er denae:,ner ikke noger engstelig (trykkende) g"k"-.iop for den Dap i Mor{ent' 'Hver Dag har nok i "ii pfug:"." Herrens -Folk skal ikke vere engstelige Ior Fremiiden. lvlen,ver ikke lunkne i eders lver; vaer breenclende i Aanden; tieo Herren!" Medens vi Dlanter. saar oa luger, skal vi i Tro erkende at alle vore Anlic(ender slaur under Guds Ledelse, og at han har lou"t,-it alt skal samvirke til gode for dem, der elsker ham, Vi bsr saa luldt ud tilegne os Guds dyrebare Lsiter, at vort Hjerte kan vere luldstendig frit lor Bekvmrin(er, D", "i "n stor Forskel mellem Ligegyldighed og ancstelice Bekymringer. Hvis Herren havde vaeret li{egyliig, o'd."i og tankelos argaaende den Dag imor$en' ;ldeian ikke have givet Disciplene Ordre til at samle du Stvkk"t sammen, der blev tilovers, da han havde b.soisi de store Sl<.arer. Han viste os netop derved det,ietic" i ut tenke paa det neste llaaltid, paa den nirt]" D"o. Men han sagde ikke noget om, at vi skulde n ere en;st liae Bekymrinfer' Hans Disciple skulde bruoe det,,o* d" huud" Iaaet overdraliet, og ikke lade det"paa til Spilde. Men var deres Midler blevet udtsmt' uden- at de selv var Skyld deri, skulde de have en saa absolut Tillid til Herren, at de ikke blev angstelige; doo skulde de ikke derfor hore op al arbeide, Den.^rime Tanke finder vi belyst ved Josefs Fremlerd i.4{ypten, idet han under Guds Veiledninf samlede saa *"!"" H""d" i de syv frugtbare Aar, at der var nok til de lolgeude syv uirugtbare Aar.

7 632 Den nye Skabning Dans jordiske FotpliEtelset 63J Heller ikke den nest aalorte Tekst indbefatter, at vi skal vise Ligegyldighed i Livets daglige Anlig ender med Hensyn til at s6rge for vor Familie o, s, v, Hvad beiyder den da? Den siger os, at intet ai, hvad der hsret Jorden til, skal blive vor S&ot, - at vi skal agte den himmelske Arv holere end all andet. Til den skal vor Hu staa, og over den skal vi glede os. Naar vi er rige paa denne Maade, vil vi kuqne have Troens aardelige Hvile i Tillid til Guds Lafter. Verden kender ikke de store og dyrebare Ting, son de nye Skabninger besidder i Tro. Idet vi velger Kristus, velger vi ikle blot den Hed.er, Ere og Ulorkrenkelighed, der er blevet dem lovet, som hsrer ham til, rnen ogsaa de s@rlige Lidelse, og Prgvelser, der nu maa komme over dem, som lolger i hans Fodspor, for at de ved dem kaa blive b ledt til den lremtidige Herlighed, De, der saaledes soper Kristus og har lorel.aget en iuld lndvielse af sig selv lil H"rr"n, har desuden slet ikke noget af iordisk Art, de kan kalde deles eget, Da de var af Jorden, fordiske, regnede de deres jordiske Besiddelser Ior deres personlige Ejendom. Men da de blev Herens, overgav de sig s;lv med alt, hvad de ejede, til ham. Huse, Mari.er, Born,,B,gtela,lle, Brodre, Sostre - alt indviede de til Herren. Derlor kan iltet saadant vere de nye Skabningers Skat, Dette betyder ikke, at en Mand ikke maa elske sia Hustru, eller Hustruen ikhe elske sio Mand. - al man ikke maa sette Pris paa hinanden, Det betvder ikke. at man ikke maa elske sine Bsrn, sette Pris Daa deres Hjerte- og Aandse enshaber. Heller ikke betvder der. at vi ikke lremdeles maa holde af den skonne Natur. eller at vi slet ikke maa besidde Huse eller Xvep. Men det betyder, at ingen al disse iordiske Besiddelse-r kan vere vore Shatle elle! i nogen Betydning af Ordet veie op imod ilerre!, hvem vi har antaget som den, der er "udmerket fremlor ti Tusinden. Vi skal ikke elske eller tilbede Pergene; vi maa ikke vere deres Slaver eller Tienere, Vi er blevet koyttet til den almegti{e Skaber som haas Ssnner oe Tieoere. Pengene er et Redskab i hans Hander og maa betragtes saaledes al os, Vi er Husholdere over det, som Gud i sit Forsyn har givet os Raadighed over. Men hvorledes lorholdt det sig da med Herrens Ord til den rige YnglinE, der kom og sa{de til ham:,'llvad lattes mig endnu?" Ham svarede Jesus jo; "Vil du vere luldkommen, da {aa bort, seld, hvad du eier, og giv det til faitige, saa skal du have en Skat i Himmelen; o kom saa og islg mig!... Men han gik bedrovet bort; thi han havde meget Gods," (Ivlattheus 19 : Le.rer delte os ikke Nadvetrdigheden al, at alle Herrens Folk bliver fattige? Jo, vi svaretr "En rie komrner vanskeligt ind i Himmeriges Rige. Det er lettere for en Kamei at liaa igelrnem et Naaleoje+) eod lor en rif at gaa ind i Guds Rige," (Mattheus 19: 24.) De gode Ting her i Livet lrister de rige og kan let blive A.fguder og Skatte {or dem, Derlor er de rige daarligere stillet i denne Henseeode end de iattige, der kun har lidt ai denne Verdens Gods at sette deres Hu til, rren som desto hellere lytter til det gode Budskab om Guds Naade, om de store Rigdomme, som Herren har i Beredskab lor sine trofaste. Det vilde imidlertid vere en Fejltagelse at tro, at ingeu kan besidde denne Verdens Gods uden at misbruge det' tilbeds det, gsre det til en gamle Byer var der store Porte, som blev lukkel vcd Sola;dgang og ikke aabnet i{en fsr neste Moraeri. for al ikke en Fiende skulde benytte srd ai Leili(h der iil at {ore et An{reb paa Byen. Meu der va-r mindre. Porte, som blev slren$t bevogtet. og hvori{ernem et M nneske k'nde homme ind-i Byen, ja, -endog biinge sin Kamel med, oaar dens Last blev_lottet _al, og den la de sig ned paa Knaaene. Disse smaa Porte blev kaldt onaaleoine". Saaledes kan de rioe vel iaa Adgang til Guds Rise. men kua naar de har lalt de iordiske Skatte lra sig, sia de ikke bliver hindrel af-dem,

8 b34 Den nye Shabnine Deas iotditbc FotqligtekQr 635 Algud og betragte det som ea Skat. Det vilde vere en lige saa stor Fejltagelse at tro, at de, der ikke besidder iordiske Riddomme, ikke kan tilbede dem og gore dem ill Skutt". IIu"rn h". vel ikke kendt eller hort om fatlige Folk, der ganske ojensynli{ tilbad Rigdommen, tragtede elter den, kempede for at opnaa den oli stadig var util- Iredse, Iordi de var ude af Siand til at Sribe det' som deres Hjerte regnede lor en Skat? Alle de, der kommer til Herren, hvad etrtetr d e1 rice eller faitife paa denne Verdens Gods. maa komme -""d Forstaaelien al at de fuldt ud itrdvier sig til ham op at et helt Hjerte opofrer alt, hvad de ejer, deres Vilie indbefattet: ellers vil de ik-ke blive antaget. Den lattige. der kommer til Herren, maa opliive sit Indbildnings og sin Zoengsels Afguder, sin Tra{ten eiter den iordiske Velstand, som han eudou ikke har opnaaet, Den rige Mand, der kommer til Herren, maa paa samme Maade Iuldstaeodig give Alkald paa sin egea Vilje o! op{ive de jordiske Planer og Forhaabninger, hvis Virkeliggorelse han tidligere helligede sio bedste Livskraft. Han maa ooolre, ikke blot alt, hvad han sidder inde med, oen tiilige alt, hvad han haabede og tragtede elter at op-naa' D"i maa alt sammen le!15!es paa Herrens Alter, ellers kan han ikke blive Jesu DisciPel. Den rise Yngling vilde have lorstaaet Herrens Ord bedre, hvis hatt 1tvd. veret i den rette Sindstilstard; thi vi tror, at Herre! da vilde have forklaret ham Sageo vderiidere, Lad os tenke os, at han havde sagtj Herre, ieo ql. ind paa Petingelserne. ieg overgiver mit all iiiaio torn Guds Repreesentant: men hvorledes skal je bere mjf ad med at udfore din Befaling? Skal ieg s@lde mi;e Hjorde, mine Marker og Huse, og skal jeg saalade den Sum. ie$ faar derfor. og kaste den i Crams til de Iattiger eller hvorledes skal ieg bere mig ad? Vil du Oive mig yderligere Veiledning? Vi -"og"t k"an da tanke os, at Herren vjlde have sagt til tt"- ligneode som, Du er nu kommel dertil' hvor je! onskede, du skulde Yaete, og nu skal ief forklare di{ tydelidere. hvad ie! mener, Du har iodviet dit alt ti Gud, du hut lagt det ind uadel hans Vilje oc du er fast besluttet paa at brufe det i Overensstemm-else med din Forstaaelse al hans Vilie. hvorlor du nu sdorqer mio. hvilken deane er, Det skal jeg sige dig Det er hans "Vilie. at du skal blive hans Husholder, ikke Ior at beholde Eienilomoett' men lor at gi"e den ud paa hans Vegne, bruge den saa godt og lomuftigl, som dr kan, Jeg loreslaar, at du begl'oder raed at tage de Penge ud, som du har staaende i Banken, og bruger den, Hvis du vil, kan du begynde med mine Apostle og Efterfolgere. Se, hvad Eodt, du kao $ore mod dem, Naar du har opbrugt de Penge, kan du selge et Hus, en Flok Faar eller en Hjord ai dit Kv@g og paa der I{aade blive ved at benytte de }lidler, som Gud har givet dig Raadighed over. Naar du er blevet hans Husholder- idet du har indviet dit alt til ham, maa du ogsaa vente, at hao engaog vil kreve et Regnskab ai dio, Hvis du da kan vise ham, at du har brugt alt det',o- dr, hu. indviet til han, saa klogt og saa samvitti{- hedsfuldt, som du kunde, kan du vente at hore de herlige Ord {ra hans Mund: Vel giort' ilu gode og tro Tieuerl Gaa iad lil din Herres Glede! At vi indvier vort alt til Herren behsver ikke ai belvde, at vi udeluhkende skal bruge vore Midler til Frernme lor religiost Arbeide, Som Herrens Husholdere!traa vi bestandig s4ge at l@re, hvad der behager ham, idet vi gaar til hars Ord for at laa Undervlsnin, De1 hedder, at vi skal herliggsre ham; or urder vore Bestrrbelser for at herliggore ham maa vi bruse ikke aleqe vor Stemme og vor Peo, meu alle vore Talenter, herunder indbefattet vore Penge eller vor Ejendom, Da vi hsrer llerren til, er alle de Forpligtelser, der hviler pra os, Forpligtelser over for den Tid o Eiendom. rcm vi har indviet, Hvis vi LEks, har en Hustru, er det vor Pli t at srlge rimeligt for hende og skenke

9 636 Den nye Sbabniag hende tilbortia Opmerksomhed. l-igeledes betegoer vote Boro en Heitels" oaa. hvad vi besidder af Eiendorn, Tid eller andre Taienter, Det er Guds Vilie, at vi skal anerkeode disse Fordrin{er os Da{ {or Da$ oplylde dem paa en lornullig l!iuu]d". Vi.* ikk" Eleqlne, at der ventes al os, at vi ikke er odsle med Herrens Midler, men at vi soge' at anvende saa mange af dern som muligt i Retninger' der serlid har at Es-re med Udbredelse al de religiose Sandhed"i. Forkyndelsen a{ det fode Budskab om en stor Glaede, idet iette betegner vor hojeste Opfattelse al' hvad der er til Gavn lor deo sukkende Skabnia$' Det' vi onsker at betone, er' at OmsorEen lor Hustru og Born, Ior gamle Foreldte eller andre' der med Rette er afh@noi{e ai os. bliver betragtet af Herrea som en riotio.livendelse al en Del af det, vi har indviet til ham M-eri vi maa jkke lade Odselhed eller Overdaadi$hed i denne Retning hindre Brugeo aj vore Midler mere direkte i det, d"" ",,ro, LGgerniag - Forkyndelsen af Evanpeliet, det gode Budskab om fuget. Iki. biot hai vi ikke Lov til at berave vor Familie det, der er nsdvendigt til dens Underhold, men Skrilten lerer os ogsaa, at det udgar en Del af vor Pligt i trogen 6..i.t tfut,l Foranstaliniag for den med Hensvn til pr"jij"". Lyt til Vismandens Ord: "Gaa til Myren' du tade. se dens Veie o! bliv viis!' (Ordsprogede 6:6l Vi,"r. ut Myren laggeieo god al Nerin$s- -Forsyria{,oidl". op dl sine kommende.unger' Saaledes siger Aoostelen os ogsaa, at Foraldre bor samle til deres Rl", 12 Korinthier 12: 14) Men ilolge vor laldne og "g"j"iug" Naturs Tilbojelighed er- der sand- -hele "irrli{.,i, fottu iblaudt os' der tr@nger til Formaningcr' i'j"n- n"tolng end til Adsvarsler mod at Saa til den -oj"urt" Yaettighed' Den skrittmessige Oplattelse ai So-a"ru"t"t finder sit Udtryk i Apostelens Ord; 'Lag Vl"d-puu, hvad der et godt for alle Menneskers Aasyn! "ftleo'd"r"om nogen ikke har Omsor$ Ior sine e{ne os Dens iordisae Forpligtelset 53? iser for sine Hus{eller, han ha! Iorn@gtet Troen og er verre end en vantro,. - Romerne 12: t7; 1 Timotheus Tanken synes at vere den, at alle Foreldre skylder deres Bsrr mere end blot at sette dem i Verden med et lille uiuldkomment o{ deende Legeme. Naar de har braft Born til Verdeo, maa de ogsaa sorgie for, at de bliver rietigt og ordelttligt anbraft i den. Dette indbefatter ikke blot, at de maa skafle dem Fode og Kleder uoder Opveksten, men ogsaa, at de maa drage Omso.li for deres aandelige og moralske Udvikling, hvilket vi allerede har omtalt. Og alt ilette gor det nodvendigt. at de leg er roget til Side fra deres personlige Forbrug til Fordel for Bsrnene, I Betra{tning af Livets Usikkerhed vilde det ikke vare en urimelig Fortolkning ai Skrilteas Formanin{, at en Fader bor lesse noget til Side til Brug for sine Bsrn i Till elale af, at han skulde ds, fsr de har naaet den voksne Alder, Vi tror ikke, det v:tr Apostelens Mening, at Foreldre skulde samle si(.-ormuer, som Bornene kunde have at skaendes om o{ lide Fortrad ved, Del Barn, det er blevet vel fodt oi har modtaget en fornultig Opdragelse og Uddannelse, er godt stillet og berer en rig Ary i sig selv Og den Fader, der har sorgel saaledes lor sine Born, har al Grund til,rt t@nke, at han har ladet sig lede af et suadt Siuds Aand i denne SaS, og at hans Fremlerd har Herrens Bifald, selv om han ikke kan elterlade sine Born no{en Ft rmue eller i hvert Fald ikke mere end Tag over Hovedet. En saadan Mand har veret tro i sin Husholdergerning, og Bornene vil sikkert til Slut leere at selte Pris paa hans Troskab, SammenslutDinller til gelsidig St6tte. Vi lever i en Sammenslutmngetaes Tid, og det maa indromoes, at nogle ai disse virkelig har veret og er kloge og gavnlige Foranstaltnirger. F"orsikringsselskiber ai enhver Art er naturligvis For.etningsanliggender og