622 Den nye Shabning. Dens jotdiske Foryligtelser 623

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "622 Den nye Shabning. Dens jotdiske Foryligtelser 623"

Transkript

1 620 Den nye ShabninE under man{e ugunstige Omgivelser, men det {elder ikke andre, Den, der har Aosvaret lor Familien, bor derlor se til, at der ved Bordet saa vidt muligt tales om b hagelige og nyttige Ting, selv om det ikke bliver religiose Emner, Idet vi overgiver vort eget og vor Boms Helbred i Herrers Hender, bor vi samtidig loreisse os om, a1 vi saa klogt som muligt belytler, hvad der allerede er blevet givel os, Da oli kun da kan vi trsste os med Forsikringen om, at alle Ting samvirker til gode lor os. s Fiortenile KaPitel FORSKELLIGE AF DEN NYE SKABNINGS JORDISKE FORPLIGTELSER om at lecde Vind oaa. hvad der er {odt Ior alle Menaeskers Aasyn.,*-,911" ingen noget skyldig," - Kris t elig Hoflighed. - Om ikke at belryore sif for lrlordendaaen, - Vort Maal er Kristus o{ ham alene. I Ka-eleo og Naaleoiet. - For..ikrirg. - SammenslutDiDger til gensidie Stal.te, - Om at blandj sig i andres Sager. -1 On aivelsigie Gud o{ torbande Menreskel, - Selska-belipe Forpli{tels;, -,Ei alle," - Skal de aye Skabninger taee D;l i politiske Valg? - Moralske ReIormer, - Oh at Scre kostiare Klader,-- Lad os vente pa4 vor Tid, Vind paa. huad der er Eodt lor alle Menneshets Aasyn!, - Romerne l2t 17. ner SIGES om de nye Skabninger, at de er dsde l-,/ Ior Verden, men levende lor Gud ved Jesus Kristus, vor Herre, Dog disse omskreme Udtryk udelu&kende de nye Forhaabninger, Len{sler oe lvlaal, Elterson clet nye Sind stadig maa rirke i det menueskelige Legeme, indtil det i den Isrste Opstandelse laar det nye Legeme, maa det olisaa aoerkeade bestaaende Forpligtelser over for andre Mennesker - over lor Verden, Ligesom de aye Skabdnger har Pligter over lor deres Familie of over lor otroens egne. med Hensyn til timelige Ting, og diss saa langt fra at blive mindre snarere bliver ioroeet ved Sindets Fornyelse, saaledes har de ogsaa Forpligtelser over lor deres Medmennesker, og med dem lorholder det si paa samme Maade, Alle Menaesker bzr aoerkende Retferdichedens Princip i deres Omgang med a[dre; meo d" de nye Skabninger hal modtag:_t eu serlig Undervisning argaaende dette Prin_cip i_ Kristi Skole, bor de vaere ieget mere paa Vagt end andre {or at e{terkomme denoe L--ov i alle Livets daglige Anliggender. Er det rigtigt at legge Vind paa, hvad der er godt lor alle Meoneskers Aasii? 621

2 622 Den nye Shabning Ja, det er det ganske sikkert; og derlor bliver de nye Skabningers Ansvar i saa Henseende olisaa loru[iet ved deres lremskredte Slilling, Hvis ma.:r han forlanfe ai :Lndre Mennesker, at de skal vere hrederlige, sandhedskaerlige, retferdige, paalidelige og edelmodige, saa kan man sikhert lorlaage al Herrens Folk, at de skal have el lanet skarpere Instiokt i alle disse Henseender, og at de daglig skal bestrebe sig {or at naa op til den hojeste l'laalestok i Taoke, Ord og llandling.,bliv ingen nog t skyldig, uden det, at elske hverandre", lyder Guds Lov, som Apostelen udtrykker den, (Romerre 13: 8,) Det vilde vare {odt, om alle Mennesker kendie denne Regel og eiterfulgte den noie, og vi ved, at engang vil netop denne Re{els Overholdelse blive gennemtvurget ved lv1agl, nemlig i Trrsindaarsriget, De nye Skabnin{er har dea til Rettesnor allerede nu os bor tolge den omhyggeligt, hvad enten andre gor let eller ej. Selv for de naturlige Israelitter, Tjenernes Hus, Sialdt der den Lov fra Herren, at hvis de vilde vaere tro mod ham, skulde de {ive til Laans, ikke tage til Laans. {5 lvlosebog 15:6.} Ethvert Meoneske med en suod Dsmmekralt vil i dette Priocip se er overle{en Visdom, som det vilde vere godt, om Verden var i Besiddelse ai. Verden aoerkeqder ve1 det rette i Princippet; men det er laa baade blandt ltrerrens Folk os ude i Verden, der virkelig alvorligt forsolier at gore dette til en ulravigelig Leveregel. De nye Skabninger bsr med aadre Ord seette Terinf elter Neering, Hvis en kun kaa tjene tre Kroner om Dagen, bor han ikke tenke paa a[ bruge mere. medmindre han da er i en absolut Nodstilstand. Han maa indrette sine Forhold i Overensstemmelse med sin Fortiencste, indtil der iodtreder en Forandring lor hem til det bedre. Naar han erkender, al Herren i sit Forsyn har ordnet alle hans Levevilhaar, og at han er Genstand for Guds Ornsorg, bsr han lorstaa, at denne SaS saavel solr ogsaa haos aandelige Aaliggeoder et Dens jotdiske Foryligtelser 623 underkastet Guds Opsya, og at Herretr altsaa har tilsigtet en Velsigtrelse lor ham dermed, Han bol derlor vaere Iuldt ud tilfreds, hvor provende det end kan vare lor ham, og vente taalmodigt paa, a! Herren maaske i sin Keerlighed og Visdom sender ham Lindring. Hvis noeens Iodkomst er rigelig, bor han vise Maadehold her som i alt andet. "Lad eders Maadehold vorde kendt ai alle Mennesker.o ffilipperuerne 415, eng, Overs,] Sparsornmelighed er no{lel, som Gud fordrer; deite viste Herren og Apostlefle ved derqs Eksempel, og det bliver serlig belyst ved Jesu Paabud om at samle de tiloversblerne Stykker, sksot hao havde Magt til ai intet at bespise store Skarer, I samme Forhold, som de Midler, der slaar til vor Raadighed, er begrensede, bor vi bringe vore Udgilter ned til ikke blot at staa lige med vor Indtegter, men ogsaa ligge noget urder disse, Ior at vi, hvor lidt vi end tiene!, kan noget til Side enter til lremfidig Brug eller som et Takoller til Herren eller, hvad Aposlelen foreslaar, Ior at have noget at give dem, der cr i etrdnu daarligere Forholil, Lad os altid huske paa, at Tillid til Herren indbelatter Tilfredrhecl, og at Tillredsheden atter medlorer Hvile i Hiertet. Under s*adanne Omstendigheder vil -Brsd od Vanl eller Kartl' er o Salt smage bedre ag div-.i belre R:sultater end laogt rigere Fode, der nydes 'fillid i en anden Aand. vil ossaa altid indbefatte laknemrqgliphed. Der.Ior bor det Guds Baro, der maa leve ai taiveli{ Mad, bestandig vere takremmelig mod ham,,ler er alie pqle Garers Giver, o luldt ud stole paa hans Visdrm i alle Livets Anlig ender. Dette betyder ikke, at han skal vere ligegyldig over lor mulige Fremskrrlt. hvis dcr aabner sis nogen Udvej lor ham til at forbedre sine Vilkaar. Naar vi linder en saadan >Dor", skal vi i Taknernruelighed betra te det som et Resultat ai Guds Forsyns Ledelse, hvorved vi muligvis kan laere yderligere Lektier ai vor store Meste,

3 624 Den nye Skabninl Formaniilien: "Bliv ingea noeet skyldig, uden det, at elske hverandre", indbefatter, at hvis vi nogen Sinde ved Uagtsomhed og i Moilstrid med Guds Visdom kommer i Geld til andre, ber vi paa enhver rimelig og hederlig Maade s6ge at laa vor Geeld betalt, Ivlen hvis vi har paadraget os Geld i Forretningslivet paa en saadaa Maade, at Kreditorerne fuldt vel vidste, at de lob en stsrre eller mindre Risiko, men {iorde det for at tjene Penge derved, hvis vi endvidere er gaaet Fallit paa lovlig Vis, saa at Gelder har mistet sin Gyldighed' og i Serdeleshed hvis vi er indgaaet paa saadanne Forpligtelser, fsr vi blev rye Skabninger, vilde det ik*e vere Uret lor os at beoytte os al Fallitloranstaltningerne eller ai de Love, der bestemmer, a1 en Geldslordrinf er blevet magteslos og ugyldig efter et bestemt Aatal Aars Forlsb, saalremt den ikke forinden er blevet fornyet i Retten eller veil en personlig Tilstaaelse lra vedkommende Skyldner, Vi finder eo bibelsk Forordning af denne Slags i den Lov, der blev givet Israel asgaaende Geldslordringernes Ophor med det qruende Aar, Sabbatsaaret, og en endtru fuldstendigere Eltergivelse af alle Forpligtelser hvert 50. Aar, Jubelaaret. Verden har anerkendt Visdommen i disse Suddommeli{e Forordninger, og maneie Nationer har taliet deur op i deres borgerlige Love, De nye Skabnioger kaa trypt benlte si! ai disse iordiske Bestemmelset i Overensstemmelse med Guds Vilie. me - mindre de ved Guds Ledelse senere skulde blive saa ri{t velsieret, at de let vilde kunne betale Galden tilbage, I saa Tillalde vil den fyldne Rettesnor byde dem at betale uden Hensyn til de jordiske Loves Ophevelse ai Skvlden. Hvis Gelden imidlertid ikke er en Folretninlisgeld, men er remkommet ved, at eq Ven har ydet os et Laar eller tilslaaet os Kredit uden at forvente eller optraa nolien Fordel derved. Er Sagen en helt anden En saadan Gald maa belraliles som livsvarig, og Be- Dens jo ishe Forpligtelser 05 shebelser for a{ dakke den maa altid indtage en fremtredende Plads iblandt Skylilnerens Anliggender. Som allerede paapeget bor vi dog eller al blevet nye Skabnin{er ikke paadrase os rogeri G.eld, men under Herrens Forsyns Ledelse og ved Hjelp ai det sunde Sinds Aaod og Skriltens Undervisning indrette vort Liv saaledes, at vore Udgilter svaret til vore Indte{ter' Denne Formaning til ikke at blive nogen noget skyldig behsver ikke med Nodvendighed at OptaEelsen ai en Prioritet paa en Ejendom, hvis Verdi er storre end Laanet derpaa, Dette er ikke at laane i den lorbudte Eetydning ai Ordet, men betegner blot et midlertidi t Salg al den Del, som svarer til Prioriteten, med Forbeholdelse ai Ret til senere at ksbe den tilbage. Enker og faderlose er ikke ansvarlige Ior den Gelcl, som det tidligere Familieoverhoved har stiftet, hverkeo efter menneskeli{e eller guddomnelige Love. Hvad dor selg s til,legtemanden eller Faderen, selgeshnder hans Arsvar od i Tillid til ham; andte kan ikke kreves til Regnskab for hans Geld medmindre de hat giort sig personlig ansvarlige lor denne ved en direkte eller ulderforstaaet Overenskomst, Gelden maa s6ges i Dodsboet fmed Undtagelse ai deo Del, der efter Loven Iorbeholdes Familien); men ved Dsden ender alle yderliaere Forpli{telser, hvis ikke no et Medlem ai Familien friviltigt bar-overtagcl disse. Vi omtaler dette, fordi vi har hsrt om nogle fattige Enker og laderlsse, der har Iolt sie forplietet til elter Guds om end ikke efter Menneskers Love at betale deres.legtelelles eller Faders Geld og under Forsoget herpaa har levet i Fattigdom Aar ipenflem. Heirens Formaning til sit Folk i modsat Henseende er li{e saa klar, Hvis de ser deres Brodre lide Nsd, skal de gore godt imod dem og laane dem uden al -haabe ai laa igen" - uden a[ verte, at de skal gore dem li nende eller andre Tieuester, Vi rnaa imidlertid oolatte deite om at Eive til Laans til en Broder i

4 626 Den nye Shabning Overensstemmelse med den andeo Formanin$ om, at vi ikke skal tase til Laars, Der ligger heri Tanke,n om, at vedkommende Broder virkelig er i Besiddelse af Midler, saa han kan tilbagebetale det laante, men at han midlertidip er i Trang, samt tillige dette, at han kan stille noo; Sikkerhed lor Laanet. Jvlea e[ saadant Laaa til Hialp lor e! Brodet, der er i Forle{enhed, skal ske lrivilligt og udeu noget Haab om BelonninS - uden nopetr FJtdtiog on Rente (Aager), Lun i Forventnin om at faa selve Summen tilbage inden-jor deo fajsatte Tid. Det skal vere et Udsla$ ai ren VelvilliPhed, af Broderkzrlighed. iersom vedkormande Broder ikke er i saada:re Forhold, at han La:r tilbalebetatre eller stille Sikkerhcl Ior Pen6iene, skal man ikke five ham til Laans, aen i Stedet lor give ham son Gave, hvad man m?ner at kunre undveie, og hvad han t! enger til Maaske vil Broderea bicde sip til at betale det tilbage'!o?r ma:r slaal holde ou.. u-t dut er en Ga?e' m:dmi:dre veikonmendes Forhold selere {orandres saaleces, at haa hlver rigelig i Stand til at tilbagebetale Belsbet, hvilket hatr i d;t "Tillelde sikkert af Hiertet vil snske' Hvjs Giveren havde god Raad dertil, kunde han selv da sige til Broderen: "Jeg vil ikke vere glad ved at tage Gaven tilbage; giv -du den til en eller anilen, som du ser er i Tr-anO,- enten nu eller engan$ i Fremtide:rlo Doo vilde SaAen stille sig helt anderledes, hvis eu BtoCcr "ll"i en anden Person snskede at laane nogle Penge lor at udvide sin ForetoinS og skalle sig stoffe Fortiereste' Da vilde det vere absolut tovligt at fordre Sikkerhed od lorlanle Rente' En saadaa Rente vilde ikke vere oiader', Herren selv siser i Overensstemmelse hermed: odu burde have overgivet Vekselererne mine Pen e; op naar jeg kom, da havde ieg taaei mit igeq Ded R-ente." - Matthaus 25: 27. I nsie Sammenhen med disse Fonnaninger Aive! Skrilten os en aoden' son det vilde vere til Gavo Dens jardlthe Forpligl.lser 627 ikke blot for de nye Skabninger, men ogsaa lor Verdea i Alrnindelighed at give AEt paa, Denne lyder saaledes: "Et Menneske, som lattes Forstand, giver Haandslag og Saar i Borgen hos sin Neste.n (Ordsprogene 17:18,) IIolEe dette burde nan lkke gaa i Kaution lor andre, skrive under paa Veksler eller lignende; og det vilde klogt lor alle Herrens Folk at folge denne Regel omhyggeligt. Selv i de mest yderliggaaende Tilftelde, hvor det er absolut nodvendigt at gaa i Kaution for en Broder, skal man se omhygfeligt ti!, at man ikke paatager sig dogen Forpligtelse, sorn mad ikke kan oplylde rrdeu at brirge sig selv i Ulykke derved. Hvis det dreier sig om at stille Sikkerhed lor en Sum, som nan er villig til selv at laane Broderen eller give ham, hvis det skulde vere nodvendigl, da er det tilladeligt, ellers ikke - alddg, hvis man skal sette sin egen Kredit paa Spil eller staa i Fare lor al mis4e sin Forretning og derved liore sin egen Familie brodlss, - Sammenlign OrdsproSene 22t 26i 11: lli 6t 1-5. Mange har for Vane at laane Smaatinf, serlig Husholdningsartikler, Sebe, Sukker, Fade, Kokkearedskaber o. s, v, De aye Skaboinger bar under Vejledning al det sunde Siqds Aand i den Grad afsky saadanne Smaalaan, der kuo kan er{re andte, at de indretter deres Forhold og deres Behov saaledes, at de kun ved yderst sjeldne Lejligheder, hvor det drejer sig om Sygdom eller lignende Nodstilfelde, behsyet at laane, Alle Herrers hellige bor vaere last besluttede paa saa lidt som mulidt al Eare anlre Uleilighed. Hvis de derlor paa Grund ai Forsommelighed staar oei maneler Srnsr il et Maallid, bsr de foletrekke at klare sig uden Susr fremfor at ulellige en Nabo og give et daarligt Eksempel. Hvis de kul har eet StryEeiern og ikke har Raad til at kobe endnu eef, maa de helst tage Folderne deral o nsies med det ene. De, der fol{er saadanne strenge Regler med Hensyn til deres ee e Anliggeoder, vil gaaske naturligt tole sig

5 62a Den nye Shabdn{ mere besverede end andrg hvis en Nabo komner til dem lor at laane, Dod ssmmer det sig for HerIeus Folk at dive til Laans.-men ikke at tage til Laans Vi raaaler H;rreos Folk til med alt rimeligt Maadehold at pore si{ bemarket ved deres Eiendoomelighed i begge diss. H=enseender - sorr dem. der altid er villige til at laaoe aodre od med Glede vil hielpe og behage andle, saa vidt de hai Evne dertil, men som aldrig selv vil tage til Laaos, Alle vil inilrsmme, at saadanne Mennesker er code Naboer, selv om de betragter dem som neiendorimelige. med Hensyn til deres Indvielse til Herren op derei Hen{ivenhed for hans Ord, Maaske vil de, dlr laaner af os, ikke altid brin$e Tingene tilbage' saa at vi har Ulejlighed og Udgilt med selv at heute dem, eller vi laar dem slet ikke tilbafe, naar det drejer sid om Fsdevarer, Vi bsr saa slaa os til Ro med' at ile' der ikke har givet tilbage, hvad de har laant, vil vere mindre tilbojelige til at komme igen, Hvis Forholdene tillader det, vii vi foretrakke aldrig at lorlaage en udlaant Genstand tilbage. Vi vilde betra$tc saadanne Tillelde som gunstige Lejli{heder til at skalfe os Venner ved den urette ivlammon - til ai opnaa stglre moralsk op aandelip Indllydelse hos vore Naboer ved at opolre vot" mindre betydningslulde, iordiske Goder' Meilens vi taler om dette Emne' vil vi et andet, der staar i Forbindelse dermed, nemlig den Misforstaaelse, der hersker hos nogle, at de skulile have Ret til at paanode andre deres Besog oei saaledes laane deres Nesies Tid. Det horct med til Kerlighedens Aanil ai vere {estlri, Alle Herrens Folk bar derlor udvikle denne Egenskab ved enhver passende Leilighed som nofet, der behager Herrea og vil tiene til deres egen ^"id"lio" Vtk.t. (Hebreerne 13:21.) Det skulde vere,1"* "tt Glede at vise Gestlrihed mod Venoer o! Naboer ved et Maaltid' Ior en Nat o. s' v', elter som deres Omstendi$heder tillader det, De oaa altid nare Onske om at "tt1"tt ds hat Leilidhed til Dens iordiske ForyliEtelse/ 629 at faa delte Onske oplyldt eller ei. Dog betegne! ikhe en sdsel Flothed, ud over hvad man har Raad til, eller at man skal sorge bedre for Gaesten end for eus elieo Familie. Det betegner Villighed til at dele, hvad rnan har, med andre. Men lad os betraste den andeo Side af Spor$smaalet, Herrens indviede maa aldrig vere paatrengende, De maa vere sikre paa, at de virkelig har faaet en Indbydelse, og at de er velkomne, tot de laget imod et Maaltid Mad eller e1 Natteleie. Hvilket smukt Eksempel har vi ikke paa ilette i Herreas Forhold over for de to Disciple paa Vejea til En:rrausl Det var hans Onske at gaa med dem hlem og spise til Alten med dern, for at han yderligere kunde medilele dern nogen Velsignelse llen da de kom til deres Hjem, lod han, som om han vilde gaa videre. De maatle na de ham, Ior han gik ind paa at blive hos dem. Dette var ikke Bedrag, oli helter ik&e vilde det vete iet lor os at handle paa samme llaade. Herren vilde ikke vere blevet hos dem, hvis de ikke indtreasende havde oplordret ham dertil' Heller ikke skulde vi tage imod nogens medmindre vi bliver budt hierteligt velkommen, eller blive laengere, end vore Verter er glade lor, hvorledes vore Forhold ead er, Det er er grov Misforstaaelse' at no[ieu skulde have Ret til at,henge sig fast vedu natullige eller aandelige Slestoinge, Der eksisterer ingen saadan Ret. Vi har Ret til at give til andre og vere edelnodi e mod andre; men vi har ikke Ret til ai fordre det samme for os selv al andre, De har Ret til at $ive bort eller tilbageholde det, der er deres eget, det, de er Husholdere over, Hvor mepiet de nye Skabnio(er skal lade sig overhen e af ulornultige Brodre eller kodelige Sl&gtninge, alhenger a{ serlig ai den besogendes legemlige eller okonomiske Tilstand. Men af Retferdighed mod si{ selv saavel som mod den besogende, der har en usunl Oplattelse ai dette Sporgsmaal, og som

6 630 Den nye Skabning tenker paa at gore sil Besog til en Hjemsofelse, bar Verten venligt, men tydeligt sige!,jeg burde maaske Iortelle dig, at det ikke saa Codt vil passe os at have dig lengere end til den os den Tid.. En anden god Ilaade at handle med saadanne Mennesker paa er ai sige til deru ved Begyodelsen ai deres Bess, at det vil passe en at have dem indtil eo bestemt Dato eller li{efrem at indbyde ilem til et Maaltid, til at blire en DaS eller en Uge, ligesom Tilfeldet nu er, idet man klart argiver Indbydelsens Udslrekning, Delie synes at vere absolut nodveadigt af Hensyn til Hjemmet, Familien"s PunS, ens egen Tid, I{errens Tjenesle o s, v. saavel som ogsaa af Hensyn til de mange, der har et usundt Siod i denne Retning, Men det er ikke nodveudigt hverken at taenke eller at tale uverligt om dem eller sige noget ukerligt til dem, De er maaske Ialdet dybere i denne Henseende end vi; men saa kafl vi til Gengaeld vere laldet dybere eod de i andre Retringer. Under alle Omstandigheder bar vi tenke barmhjertigt om dem og bevare Agtelseo for dem, medeos vi samtidig selv latter endnu strerkere Beslutninger orn at undgaa en saadan Optrecien i vort Liv, rbekymre edet ikke lor den DaS i lucr{en!.. - Mattheus 6t34' 19' 20 - Den Udtalelse ai Herren, vi oveolor har citeret, sammen med hans auden Forinanilg: "Saml eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Mol og Rust forterer, og hvor Tyve bryder ind og stjeeler, men saml eder Skatte i Himmeleno, er, tror vi' blevet i hoj Grad mislorstaaet ai manele al hans alvorlige Efterfolgere, Nofle har tenkt, at Herren dermed mente, at vi skulde leve olra Haanden og i Mundea" uden nogel som helst Tanl:e paa FremtiCen, Men vi set, at vor himmelske Fader ikke har vist os noget saadant Eksempel. Han har bestandig Omsorg lor os og lader Grontsa{et, Korn og l-rugter lremkomrne til de bestemte Tider, Vi kan ogsaa. Dens iordishe ForyliCtelser 631 se, at han har villet, at vi skulile saa lor at kunne hsste o0 spise. at vi skulde veve lor at laa Toj' at vi skulde tiibe;ede Olie for at faa Lvs til vore Lamper om Aftenen' l"i "ui." iincip gekler om alle Livets Anliggender' Vi maa derlor bestjmt lorkasie den Tanke' at Jesus har viliet modside eller omstyrte denne guddommelige Ordnin{, der trjder lrem i hele Naturen' lleri hvacl har Herren da ment? Tanken i Grundteksten er denae:,ner ikke noger engstelig (trykkende) g"k"-.iop for den Dap i Mor{ent' 'Hver Dag har nok i "ii pfug:"." Herrens -Folk skal ikke vere engstelige Ior Fremiiden. lvlen,ver ikke lunkne i eders lver; vaer breenclende i Aanden; tieo Herren!" Medens vi Dlanter. saar oa luger, skal vi i Tro erkende at alle vore Anlic(ender slaur under Guds Ledelse, og at han har lou"t,-it alt skal samvirke til gode for dem, der elsker ham, Vi bsr saa luldt ud tilegne os Guds dyrebare Lsiter, at vort Hjerte kan vere luldstendig frit lor Bekvmrin(er, D", "i "n stor Forskel mellem Ligegyldighed og ancstelice Bekymringer. Hvis Herren havde vaeret li{egyliig, o'd."i og tankelos argaaende den Dag imor$en' ;ldeian ikke have givet Disciplene Ordre til at samle du Stvkk"t sammen, der blev tilovers, da han havde b.soisi de store Sl<.arer. Han viste os netop derved det,ietic" i ut tenke paa det neste llaaltid, paa den nirt]" D"o. Men han sagde ikke noget om, at vi skulde n ere en;st liae Bekymrinfer' Hans Disciple skulde bruoe det,,o* d" huud" Iaaet overdraliet, og ikke lade det"paa til Spilde. Men var deres Midler blevet udtsmt' uden- at de selv var Skyld deri, skulde de have en saa absolut Tillid til Herren, at de ikke blev angstelige; doo skulde de ikke derfor hore op al arbeide, Den.^rime Tanke finder vi belyst ved Josefs Fremlerd i.4{ypten, idet han under Guds Veiledninf samlede saa *"!"" H""d" i de syv frugtbare Aar, at der var nok til de lolgeude syv uirugtbare Aar.

7 632 Den nye Skabning Dans jordiske FotpliEtelset 63J Heller ikke den nest aalorte Tekst indbefatter, at vi skal vise Ligegyldighed i Livets daglige Anlig ender med Hensyn til at s6rge for vor Familie o, s, v, Hvad beiyder den da? Den siger os, at intet ai, hvad der hsret Jorden til, skal blive vor S&ot, - at vi skal agte den himmelske Arv holere end all andet. Til den skal vor Hu staa, og over den skal vi glede os. Naar vi er rige paa denne Maade, vil vi kuqne have Troens aardelige Hvile i Tillid til Guds Lafter. Verden kender ikke de store og dyrebare Ting, son de nye Skabninger besidder i Tro. Idet vi velger Kristus, velger vi ikle blot den Hed.er, Ere og Ulorkrenkelighed, der er blevet dem lovet, som hsrer ham til, rnen ogsaa de Lidelse, og Prgvelser, der nu maa komme over dem, som lolger i hans Fodspor, for at de ved dem kaa blive b ledt til den lremtidige Herlighed, De, der saaledes soper Kristus og har lorel.aget en iuld lndvielse af sig selv lil H"rr"n, har desuden slet ikke noget af iordisk Art, de kan kalde deles eget, Da de var af Jorden, fordiske, regnede de deres jordiske Besiddelser Ior deres personlige Ejendom. Men da de blev Herens, overgav de sig s;lv med alt, hvad de ejede, til ham. Huse, Mari.er, Born,,B,gtela,lle, Brodre, Sostre - alt indviede de til Herren. Derlor kan iltet saadant vere de nye Skabningers Skat, Dette betyder ikke, at en Mand ikke maa elske sia Hustru, eller Hustruen ikhe elske sio Mand. - al man ikke maa sette Pris paa hinanden, Det betvder ikke. at man ikke maa elske sine Bsrn, sette Pris Daa deres Hjerte- og Aandse enshaber. Heller ikke betvder der. at vi ikke lremdeles maa holde af den skonne Natur. eller at vi slet ikke maa besidde Huse eller Xvep. Men det betyder, at ingen al disse iordiske Besiddelse-r kan vere vore Shatle elle! i nogen Betydning af Ordet veie op imod ilerre!, hvem vi har antaget som den, der er "udmerket fremlor ti Tusinden. Vi skal ikke elske eller tilbede Pergene; vi maa ikke vere deres Slaver eller Tienere, Vi er blevet koyttet til den almegti{e Skaber som haas Ssnner oe Tieoere. Pengene er et Redskab i hans Hander og maa betragtes saaledes al os, Vi er Husholdere over det, som Gud i sit Forsyn har givet os Raadighed over. Men hvorledes lorholdt det sig da med Herrens Ord til den rige YnglinE, der kom og sa{de til ham:,'llvad lattes mig endnu?" Ham svarede Jesus jo; "Vil du vere luldkommen, da {aa bort, seld, hvad du eier, og giv det til faitige, saa skal du have en Skat i Himmelen; o kom saa og islg mig!... Men han gik bedrovet bort; thi han havde meget Gods," (Ivlattheus 19 : Le.rer delte os ikke Nadvetrdigheden al, at alle Herrens Folk bliver fattige? Jo, vi svaretr "En rie komrner vanskeligt ind i Himmeriges Rige. Det er lettere for en Kamei at liaa igelrnem et Naaleoje+) eod lor en rif at gaa ind i Guds Rige," (Mattheus 19: 24.) De gode Ting her i Livet lrister de rige og kan let blive A.fguder og Skatte {or dem, Derlor er de rige daarligere stillet i denne Henseeode end de iattige, der kun har lidt ai denne Verdens Gods at sette deres Hu til, rren som desto hellere lytter til det gode Budskab om Guds Naade, om de store Rigdomme, som Herren har i Beredskab lor sine trofaste. Det vilde imidlertid vere en Fejltagelse at tro, at ingeu kan besidde denne Verdens Gods uden at misbruge det' tilbeds det, gsre det til en gamle Byer var der store Porte, som blev lukkel vcd Sola;dgang og ikke aabnet i{en fsr neste Moraeri. for al ikke en Fiende skulde benytte srd ai Leili(h der iil at {ore et An{reb paa Byen. Meu der va-r mindre. Porte, som blev slren$t bevogtet. og hvori{ernem et M nneske k'nde homme ind-i Byen, ja, -endog biinge sin Kamel med, oaar dens Last blev_lottet _al, og den la de sig ned paa Knaaene. Disse smaa Porte blev kaldt onaaleoine". Saaledes kan de rioe vel iaa Adgang til Guds Rise. men kua naar de har lalt de iordiske Skatte lra sig, sia de ikke bliver hindrel af-dem,

8 b34 Den nye Shabnine Deas iotditbc FotqligtekQr 635 Algud og betragte det som ea Skat. Det vilde vere en lige saa stor Fejltagelse at tro, at de, der ikke besidder iordiske Riddomme, ikke kan tilbede dem og gore dem ill Skutt". IIu"rn h". vel ikke kendt eller hort om fatlige Folk, der ganske ojensynli{ tilbad Rigdommen, tragtede elter den, kempede for at opnaa den oli stadig var util- Iredse, Iordi de var ude af Siand til at Sribe det' som deres Hjerte regnede lor en Skat? Alle de, der kommer til Herren, hvad etrtetr d e1 rice eller faitife paa denne Verdens Gods. maa komme -""d Forstaaelien al at de fuldt ud itrdvier sig til ham op at et helt Hjerte opofrer alt, hvad de ejer, deres Vilie indbefattet: ellers vil de ik-ke blive antaget. Den lattige. der kommer til Herren, maa opliive sit Indbildnings og sin Zoengsels Afguder, sin Tra{ten eiter den iordiske Velstand, som han eudou ikke har opnaaet, Den rige Mand, der kommer til Herren, maa paa samme Maade Iuldstaeodig give Alkald paa sin egea Vilje o! op{ive de jordiske Planer og Forhaabninger, hvis Virkeliggorelse han tidligere helligede sio bedste Livskraft. Han maa ooolre, ikke blot alt, hvad han sidder inde med, oen tiilige alt, hvad han haabede og tragtede elter at op-naa' D"i maa alt sammen le!15!es paa Herrens Alter, ellers kan han ikke blive Jesu DisciPel. Den rise Yngling vilde have lorstaaet Herrens Ord bedre, hvis hatt 1tvd. veret i den rette Sindstilstard; thi vi tror, at Herre! da vilde have forklaret ham Sageo vderiidere, Lad os tenke os, at han havde sagtj Herre, ieo ql. ind paa Petingelserne. ieg overgiver mit all iiiaio torn Guds Repreesentant: men hvorledes skal je bere mjf ad med at udfore din Befaling? Skal ieg mi;e Hjorde, mine Marker og Huse, og skal jeg saalade den Sum. ie$ faar derfor. og kaste den i Crams til de Iattiger eller hvorledes skal ieg bere mig ad? Vil du Oive mig yderligere Veiledning? Vi -"og"t k"an da tanke os, at Herren vjlde have sagt til tt"- ligneode som, Du er nu kommel dertil' hvor je! onskede, du skulde Yaete, og nu skal ief forklare di{ tydelidere. hvad ie! mener, Du har iodviet dit alt ti Gud, du hut lagt det ind uadel hans Vilje oc du er fast besluttet paa at brufe det i Overensstemm-else med din Forstaaelse al hans Vilie. hvorlor du nu sdorqer mio. hvilken deane er, Det skal jeg sige dig Det er hans "Vilie. at du skal blive hans Husholder, ikke Ior at beholde Eienilomoett' men lor at gi"e den ud paa hans Vegne, bruge den saa godt og lomuftigl, som dr kan, Jeg loreslaar, at du begl'oder raed at tage de Penge ud, som du har staaende i Banken, og bruger den, Hvis du vil, kan du begynde med mine Apostle og Efterfolgere. Se, hvad Eodt, du kao $ore mod dem, Naar du har opbrugt de Penge, kan du selge et Hus, en Flok Faar eller en Hjord ai dit og paa der I{aade blive ved at benytte de }lidler, som Gud har givet dig Raadighed over. Naar du er blevet hans Husholder- idet du har indviet dit alt til ham, maa du ogsaa vente, at hao engaog vil kreve et Regnskab ai dio, Hvis du da kan vise ham, at du har brugt alt det',o- dr, hu. indviet til han, saa klogt og saa samvitti{- hedsfuldt, som du kunde, kan du vente at hore de herlige Ord {ra hans Mund: Vel giort' ilu gode og tro Tieuerl Gaa iad lil din Herres Glede! At vi indvier vort alt til Herren behsver ikke ai belvde, at vi udeluhkende skal bruge vore Midler til Frernme lor religiost Arbeide, Som Herrens Husholdere!traa vi bestandig s4ge at hvad der behager ham, idet vi gaar til hars Ord for at laa Undervlsnin, De1 hedder, at vi skal herliggsre ham; or urder vore Bestrrbelser for at herliggore ham maa vi bruse ikke aleqe vor Stemme og vor Peo, meu alle vore Talenter, herunder indbefattet vore Penge eller vor Ejendom, Da vi hsrer llerren til, er alle de Forpligtelser, der hviler pra os, Forpligtelser over for den Tid o Eiendom. rcm vi har indviet, Hvis vi LEks, har en Hustru, er det vor Pli t at srlge rimeligt for hende og skenke

9 636 Den nye Sbabniag hende tilbortia Opmerksomhed. l-igeledes betegoer vote Boro en Heitels" oaa. hvad vi besidder af Eiendorn, Tid eller andre Taienter, Det er Guds Vilie, at vi skal anerkeode disse Fordrin{er os Da{ {or Da$ oplylde dem paa en lornullig l!iuu]d". Vi.* ikk" Eleqlne, at der ventes al os, at vi ikke er odsle med Herrens Midler, men at vi soge' at anvende saa mange af dern som muligt i Retninger' der serlid har at Es-re med Udbredelse al de religiose Sandhed"i. Forkyndelsen a{ det fode Budskab om en stor Glaede, idet iette betegner vor hojeste Opfattelse al' hvad der er til Gavn lor deo sukkende Skabnia$' Det' vi onsker at betone, er' at OmsorEen lor Hustru og Born, Ior gamle Foreldte eller andre' der med Rette er ai os. bliver betragtet af Herrea som en riotio.livendelse al en Del af det, vi har indviet til ham M-eri vi maa jkke lade Odselhed eller Overdaadi$hed i denne Retning hindre Brugeo aj vore Midler mere direkte i det, d"" ",,ro, LGgerniag - Forkyndelsen af Evanpeliet, det gode Budskab om fuget. Iki. biot hai vi ikke Lov til at berave vor Familie det, der er nsdvendigt til dens Underhold, men Skrilten lerer os ogsaa, at det udgar en Del af vor Pligt i trogen 6..i.t tfut,l Foranstaliniag for den med Hensvn til pr"jij"". Lyt til Vismandens Ord: "Gaa til Myren' du tade. se dens Veie o! bliv viis!' (Ordsprogede 6:6l Vi,"r. ut Myren laggeieo god al Nerin$s- -Forsyria{,oidl". op dl sine kommende.unger' Saaledes siger Aoostelen os ogsaa, at Foraldre bor samle til deres Rl", 12 Korinthier 12: 14) Men ilolge vor laldne og "g"j"iug" Naturs Tilbojelighed er- der sand- -hele "irrli{.,i, fottu iblaudt os' der til Formaningcr' i'j"n- n"tolng end til Adsvarsler mod at Saa til den -oj"urt" Yaettighed' Den skrittmessige Oplattelse ai So-a"ru"t"t finder sit Udtryk i Apostelens Ord; 'Lag Vl"d-puu, hvad der et godt for alle Menneskers Aasyn! "ftleo'd"r"om nogen ikke har Omsor$ Ior sine e{ne os Dens iordisae Forpligtelset 53? iser for sine Hus{eller, han ha! Troen og er verre end en vantro,. - Romerne 12: t7; 1 Timotheus Tanken synes at vere den, at alle Foreldre skylder deres Bsrr mere end blot at sette dem i Verden med et lille uiuldkomment o{ deende Legeme. Naar de har braft Born til Verdeo, maa de ogsaa sorgie for, at de bliver rietigt og ordelttligt anbraft i den. Dette indbefatter ikke blot, at de maa skafle dem Fode og Kleder uoder Opveksten, men ogsaa, at de maa drage Omso.li for deres aandelige og moralske Udvikling, hvilket vi allerede har omtalt. Og alt ilette gor det nodvendigt. at de leg er roget til Side fra deres personlige Forbrug til Fordel for Bsrnene, I Betra{tning af Livets Usikkerhed vilde det ikke vare en urimelig Fortolkning ai Skrilteas Formanin{, at en Fader bor lesse noget til Side til Brug for sine Bsrn i Till elale af, at han skulde ds, fsr de har naaet den voksne Alder, Vi tror ikke, det v:tr Apostelens Mening, at Foreldre skulde samle si(.-ormuer, som Bornene kunde have at skaendes om o{ lide Fortrad ved, Del Barn, det er blevet vel fodt oi har modtaget en fornultig Opdragelse og Uddannelse, er godt stillet og berer en rig Ary i sig selv Og den Fader, der har sorgel saaledes lor sine Born, har al Grund til,rt at han har ladet sig lede af et suadt Siuds Aand i denne SaS, og at hans Fremlerd har Herrens Bifald, selv om han ikke kan elterlade sine Born no{en Ft rmue eller i hvert Fald ikke mere end Tag over Hovedet. En saadan Mand har veret tro i sin Husholdergerning, og Bornene vil sikkert til Slut leere at selte Pris paa hans Troskab, SammenslutDinller til gelsidig St6tte. Vi lever i en Sammenslutmngetaes Tid, og det maa indromoes, at nogle ai disse virkelig har veret og er kloge og gavnlige Foranstaltnirger. F"orsikringsselskiber ai enhver Art er naturligvis For.etningsanliggender og

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l

389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPitl 389 Den aye Shabniag kommende L,,iv bringe ds1n en eller anden Anerkeudelse og Belontring fra ham, som sa de, at end ikke et Beger koldt Vand' der blev pivet tjl en ai hans Disciple i hans Navo, skulde

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Den nye Shabnin4. Ellevte KaPitel DEN NYE SKABNINGS PAASKE

Den nye Shabnin4. Ellevte KaPitel DEN NYE SKABNINGS PAASKE Den nye Shabnin4 de alle var blevet dsbt. od at deres Daab bete(nede eller symboliserede Dsden, soi vi i det foregaaende har set For at vise dem det urimelige og uholdbare i det nye Standpunkt sporger

Læs mere

302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303

302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303 300 Den nye Shabntng deri. e! LEerere. Ved sit Spsrllsmaal:,Er mon alle Larere?. viser Apostelen, at Leererne ell:r de ' ldste maa v@re s rli{ val{t til denue Gernin ' Men kun Itlend bst uel ei cl"rtll,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk PENGE Nogle ser på penge som en velsignelse og andre ser

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer. Brooklyn, N. Y., U. S. A. København

Af J. F. R u th e rfo rd o Første amerikanske Oplag 10,000,000 E k sem p larer. Brooklyn, N. Y., U. S. A. København Kan Religionen byde paa Hvile, Beskyttelse og Frelse tor de Millioner af Flygtninge, hvis Tal daglig vokser? Betragt Polakkerne, Tjekkerne, Østrigerne, de spanske Baskere eller Joderne og besvar Spørgsmaalet

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG '////li i in\\\w N EVIGT LIV ER AT KENDE GUD OG HANS SØN JESUS KRISTUS nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. Ved Generalkonferencen den 6. Oktober 1922.

Læs mere

ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN.

ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN. SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 11 1. JUNI 1935 84. AARGANG ET BUDSKAB TIL UNGDOMMEN. Af Præsident J. Reuben Clark. Det Arbejde og det Gode, som Ungdomsforeningerne gør for vort Folk, kan næppe

Læs mere

I;r'"ff:#, 031206 il? ffi; il;r'"ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt.

I;r'ff:#, 031206 il? ffi; il;r'ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt. En tur itivoli Julie inviterer pd sin l6 Ars i-odselsdag sin soster C'harlotte pd 11 Ar en tur itrvoli. Dc bor i Nastvcd og skal kore med to_r:et 1il Kobenhavn og tilbage. Julie kigger pa Rc'jseplanen.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX f////7/ / 1\\\W XX SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG LIDT OM SPIRITISMEN. Af Ældste Orson I. Whitney af de Tolvs Raad. Spiritismen er aldeles ikke, hvad mange Mennesker

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

HVIS DU GØR DIN DEL. NUMMER 3 1. EEBKUAR 1934 83. AARGANG. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed

HVIS DU GØR DIN DEL. NUMMER 3 1. EEBKUAR 1934 83. AARGANG. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. EEBKUAR 1934 83. AARGANG HVIS DU GØR DIN DEL. Et Tiendevidnesb^rd, fortalt af Biskop Nicholas G. Smith. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY.

PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY. SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1932 81. AAHGANG PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY. Præsident Charles W. Nibley, anden Raadgiver til Præsident Grant af Kirkens forste Præsidentskab og

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere