Solist: Andrea Pellegrini. voldsom vivaldi. Lørdag 6. marts kl Koncerthuset Klassisk Sæson

Transkript

1 Solist: Andrea Pellegrini voldsom vivaldi Lørdag 6. marts kl Koncerthuset Klassisk Sæson

2 Program Koncerthuset 2009/10 2 Lørdag 6. marts kl Koncerthuset, Koncertsalen DR UnderholdningsOrkestret Solist: Andrea Pellegrini Vært: Claus Johansen Orkestersolister: Radi Radev, obo, og Christine Enevold, violin Koncertmester: Erik Heide Koncerten sendes i P2 Koncerten tirsdag 9. marts kl. 19 og på DR Klassisk onsdag 10. marts kl. 16 Antonio Vivaldi ( ) Arsilda Regina di Ponto fra Orlando furioso, RV 728, 1. og 2. sats Arie: Armatae, face et anguibus fra Juditha triumphans, RV 644 Arie: Se cerca, Se dice fra L Olimpiade, RV 725 Violinkoncert, Sommeren 1. sats, Allegro non molto, RV 315 Ouverturen fra L Olimpiade, 1. og 2. sats Obokoncert i a-mol, RV 461: 1. sats, Allegro non molto Obokoncert i C-dur, RV 447: 2. sats, Larghetto Obokoncert i a-mol, RV 461: 3. sats (Without Tempo Indication) Koncert i d-mol, RV 127, 1. og 2. sats Arie: Dite, oimè fra La fida ninfa, RV 714 Violinkoncert, Sommeren 2. sats, Adagio Violinkoncert, Sommeren 3. sats, Presto Arie: Gemo in punto e fremo fra L Olimpiade, RV 725 Arie: Anderò, Volerò, Griderò fra Orlando finto pazzo, RV 727 Redaktion: Anja Helene Jensen Korrektur og oversættelse af citater fra italienske arier: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: e-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Orkesterchef: Tatjana Kandel Producent: Karl Bjerre Skibsted Musikteknik: Peter Juul Kristensen Musikproducer: John Frandsen Regissør: Henrik Overgaard Kristensen

3 Essay Koncerthuset 2009/10 3 For mange moderne musikere føles det grænseoverskridende at opføre orkestermusik uden dirigent. For musikerne i tallet var det en selvfølge. Vi slipper musikerne fri! Af Claus Johansen Når et orkester spiller med dirigent, må de enkelte medlemmer underordne sig hans ønsker. For at nogen kan tage ansvar, må nogle andre afgive ansvar. Det er ikke rart at afgive magt, men de praktiske fordele ved enmandsstyring er indlysende: Ikke så meget vrøvl og diskussion, far har overblik, og far bestemmer. Det er nemt, hurtigt og rasende effektivt, under forudsætning af at far også har evnerne. Hvis ikke, er den løsning fatal. Alle musikere kan fortælle gruopvækkende historier om dirigenter, der gjorde orkestret dårligere, end det egentlig var. Men stemmerne bliver varme, når snakken så kommer ind på de store dirigenter, der

4 Essay Koncerthuset 2009/10 4 Se cerca, se dice, fra L Olimpiade, RV 725 Hvis hun søger efter mig og spørger: Hvor er min ulykkelige ven? Så svar hende: Han er død. ikke alene har en bæredygtig fortolkning klar, men som også kan animere, inspirere, aflaste og forføre hvert enkelt orkestermedlem alene med deres kropssprog. Har man én gang prøvet sådan en kapelmester, er det næsten ikke til at spille med en af de andre. Den klassiske dirigent med kjoleskøder, feltherreautoritet og en lille tynd pind er, trods den gammeldags attitude, en nyere opfindelse. Han dukker op, da musikken gør ham påkrævet, og det sker først et stykke oppe i 1800-tallet. På det tidspunkt er orkesterværkerne og operaerne holdt op med blot at være underholdende og bevægende, de er ved at udvikle sig til evigtgyldige kunstneriske rapporter fra menneskesjælens dybder. Tunge sager, og derfor langtfra entydige udsagn. Der forekommer voldsomme opbremsninger, temposkift og pulsforskydninger i løbet af en sats. Det er ikke længere nok at spille noderne; de skal fortolkes. Orkestret er vokset, flere nye instrumenter er kommet til. På de store operahuse kan den enkelte musiker faktisk ikke mere danne sig et billede af den helhed, han indgår i. Det er umuligt at sætte årstal på dirigentens fremkomst. Alle musikalske udviklinger sker jo i glideflugt. Mens Beethovens første to symfonier nok kunne spilles uden dirigent, er den niende så kompleks, at den er næsten umulig uden. Mendelssohn og Spohr dirigerede egne og andres værker ikke som moderne dirigenter, men dog med signaler og håndbevægelser. De var pionerer, og fra 1830 erne var dirigenterne uundværlige til store orkesterkoncerter og i operaerne. Siden har vi levet med dem på godt og ondt. I over 600 år havde man imidlertid klaret sig uden. På tegninger og malerier kan vi se, at der da ved enkelte lejligheder blev slået lidt takt fx ved opførelser af større gejstlige værker. Men det foregik uden ambitioner om fortolkning diskret med et sammenrullet nodebundt, og mest for at holde kordrengene på plads. Musikerne klarede sig uden. Før 1800 spillede man orkestermusik uden dirigent. Det var som kammermusik. Tempoet og karakteren blev angivet og fastholdt af den ledende førsteviolinist, som vi stadig kalder koncertmesteren. Soloblæserne klarede i høj grad sig selv. Mange af dem var ikke bange for at improvisere og spille endnu flere noder, end komponisten havde skrevet. Det var normalt, og det var forventet. I den anden ende af orkestret styrede orkestrets cembalist (eller pianist) basinstrumenterne. En anden af hans opgaver bestod i at hjælpe

5 Essay Koncerthuset 2009/10 5 eventuelle sangsolister til rette: Få dem ind på de rette steder og stikke toner ud, hvis de ramte ved siden af. Dette lidt anarkistiske system var effektivt og kunne lade sig gøre af flere grunde. Man spillede og sang stort set altid ny musik, den var som regel skrevet af lokale komponister, der ofte var til stede og kunne forklare, hvad de ønskede. Musikerne beherskede én stil: deres egen. Der kunne være himmelvid forskel på orkesterstil i Salzburg, Mannheim og Paris (se fx Mozarts breve). Overalt spillede man på lokale traditioner. Orkestermusikere begyndte som lærlinge og lærte efterhånden reglerne af de ældre. Hos os går en italiensk menuet i det og det tempo. Her plejer vi altid at lave en trille. Armatae, face et anguibus, fra Juditha triumphans, RV 644 Bevæbnet med fakkel og slanger forlader du dit mørke og frygtelige kongerige. Lær os hvis hjerter er fulde af forbitrelse at hævne mordet på vor leder med ødelæggelse med pisk med blodbad Partitur forekom sjældent ved opførelserne, hvem havde også tid til at se i det? Man tænkte lineært og spillede ud fra det, man selv havde stående på stativet ofte uden megen omtanke på helheden. Balanceproblemer er til gengæld sjældent store i Haydns og Mozarts symfonier, det har komponisterne sørget for! Fortolkning var der næppe meget af. Man gjorde rede for de noder, man fik udleveret, og man prøvede så lidt så muligt. Men der er intet, som tyder på, at 1700-tallets orkestre spillede dårligere end vore dages. Det er indlysende at drage paralleller til jazzorkestre og bigbands, som ofte har klaret sig fint på egen hånd, fordi de bliver holdt sammen af det, man i den branche kalder feeling eller swing. Kort sagt: Fornemmelse for, hvordan den skal skæres tallets musikere havde en lignende fornemmelse. Men på dette område har mange af de såkaldt autentiske barok-orkestre ikke ønsket at være autentiske. De fleste af dem bliver anført af dirigenter med overordentlig store egoer og det kan høres. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at netop manglen på dirigent og musikernes oplevelse af frihed og ansvar måske er det, som allermest adskiller de gamle fra os. Det dirigent-frie orkester kan lære os ikke så lidt om 1700-tallets musik

6 Noter Koncerthuset 2009/ tallets Venezia er den altdominerende hovedstad i en tusind år gammel republik. Byens borgere lever af handel, søfart, økonomisk spekulation og forfinet håndværk. Fire konservatorier uddanner unge kvinder som musikere. Underholdningsindustrien er voksende. På Vivaldis tid bor der i den indre by, der er syv operahuse foruden en mængde teatre, kasinoer og bordeller. Det årlige karneval varer tre måneder og lokker mange velhavende turister til. Flere af dem beskriver byen i dagbøger og breve. Noter om Vivaldis Venezia Fundet og oversat af Claus Johansen Edward Gibbon, 1763: Husene er gamle og alt i alt dårligt byggede. Kanalerne stinker, en i øvrigt fin bro er ødelagt af to rækker huse, og den største plads er udsmykket med den værste arkitektur, jeg har set. Joseph Addison, 1705: Der er enorme skatter på handel. Adelen gider ikke bestille noget. Købmændene køber sig indenfor i det fine selskab, og de holder op med at handle, når de har tjent nok. De fremstiller silke, klæde og glas. Engang var deres varer de bedste i Europa, men nu bliver de overgået af andre lande. De er meget stolte af alle deres gamle love og

7 Noter Koncerthuset 2009/10 7 Dite, ohimè, fra La fida ninfa, RV 714 Ak, sig mig dog: Skal jeg leve eller dø? Mit liv er som forgiftet, min sjæl er parat til at dø. regler. Venezianerne siger, at i tilfælde af krig kan de stille med 100 galejer og 10 galeaser. Det er meget muligt, men de har ikke mandskab til at bemande dem. Lady Montague, 1739: Man har regnet ud, at i 1500-tallet var halvdelen af den venezianske adel ugift. I 1600-tallet var antallet steget til 60 procent i 1700-tallet er det 66 procent. Filosofien er enkel: Familien må overleve, og den skal helst fortsætte med at være rig. Derfor gifter kun den yngste søn sig, de øvrige forbliver ungkarle af økonomiske grunde. Dette giver arbejde til de mange professionelle kurtisaner, som er helt anderledes end de almindelige ludere, man finder i andre havnebyer. Engelsk rejsende, ca. 1730: Selv om de var nonner, havde de unge kvinder ikke opgivet de verdslige fornøjelser. De var elegant klædt, deres bryster var kun halvvejs tildækkede. Klostrets stilhed blev nogle nætter afbrudt af unge adelsmænd, som råbte, mens de dansede med nonnerne. Disse gik så vidt, at de forlod klostret om natten for at kunne være sammen med deres elskere. Joseph Addison, 1705: Det er almindeligt at anbringe de fornemme unge kvinder på en slags klostre, så familien kan få gavn af de unge damers penge. Disse venezianske nonner er berømte for deres frie liv. De opfører operaer i klostrene og mange af dem går ud i byen for at mødes med deres elskere. Under karnevalet går alle med maske. Venezianerne er almindeligvis alvorlige, men de elsker alle slags fjollerier og forlystelser, især når de er forklædt som en anden person. Disse forklædninger giver anledning til mange kærlighedseventyr. I Venedig er der flere intriger end andre steder. Opera er den anden store forlystelse, og musikken er god. Engelsk rejsende, ca. 1730: Den, som leder efter en kone, der ikke har set den virkelige verden, kan finde hende her. Hver søndag og på festdagene bliver der spillet musik i de såkaldte hospitaler. Både sang og musik udføres af unge kvinder, som står på et galleri højt oppe. De bliver delvist skjult af et gitter af smedejern. Orgelstemmerne og alle de andre instrumenter bliver udført af de unge kvinder. De har en eunuk som leder, og han komponerer al deres musik. Udførelsen er forbavsende god og det hele er meget underholdende, især fordi man ikke ser dem så tydeligt.

8 Noter Koncerthuset 2009/10 8 John Moore 1780 (?): Om aftenen er der på Markuspladsen en sammenstimlen af jøder, tyrkere og kristne, advokater, lommetyve, gamle damer og apotekere, fornemme damer med masker, almindelige slyngler kort sagt: Senatorer, borgere, gondolierer, folk af alle salgs og så mange, at man slet ikke kan samle tankerne. Om sommeren tilbringer de det meste af natten her. Når pladsen er illumineret og butikkerne er oplyst, har det en brillant effekt. Det er helt almindeligt for både mænd og kvinder at besøge spillekasinoer og kaffehuse på Markuspladsen. J.B.S. Morrit, ca. 1740: Deres morskab finder sted på de mærkeligste tidspunkter. For os er det kedsommeligt at gå i operaen, for den begynder klokken 11 og bliver ved til 3 eller 4 om natten. Forestil jeg stemningen ved et bal, som finder sted efter sådan en forestilling. Anderò, volerò, griderò, fra Orlando finto pazzo, RV 727 Jeg farer, flyver, ja skriger over Seinen, Tiberen og Rhinen! En sorg har bemægtiget sig mit hjerte; kast den pil og end min sorg! Elisabeth og Eugenia Wynnes dagbog, 15. februar 1790: Elisabeth: Vi gik til San Benedetto-operaen og løb fra loge til loge på den italienske måde med masker på ligesom italienerne. De jublede over sangerinden Signora Banti og skrev vers til hendes ære. De kastede også levende påfugle op på scenen og duer og en tung guldkæde. Eugenia: Vi var klædt ud som hyrdinder. Vi talte meget længe med den franske ambassadørs søn. Så gik vi tur på Markuspladsen. Papa var i dametøj. Der var masser af mennesker. Der var en mand, som klatrede ned fra klokketårnet i en snor. Han hilste på Dogen, og frembragte derefter et meget fint fyrværkeri.

9 Vil du høre mere Vivaldi? Så har du chancen 25. marts i Holmens Kirke, hvor DR PigeKorets Forårskoncert bl.a. byder på Vivaldis Gloria. DR PigeKoret Dirigent: Michael Bojesen DR UnderholdningsOrkestret Torsdag 25. marts kl Holmens Kirke Løssalgspris: 150 kr. dr.dk/koncerthuset eller DR Butikken

10 Stikord Koncerthuset 2009/10 10 Vivaldi i stikord Af Claus Johansen 4. marts 1678 Antonio Vivaldi bliver født. Lærer komposition og at spille violin af sin far Præsteviet, men ophører med at læse messer efter et år. Han hævder, det er for anstrengende for hans svage bryst. Samme år udnævnt til violinlærer på Ospedale della Pietà et af Venezias fire berømte konservatorier for forældreløse unge kvinder 1709 Pause fra undervisningen, skriver musik til Sant Angelo-teatret 1711 Udgiver 12 koncerter i Amsterdam: l Estero Armonico (Det harmoniske mesterskab) 1713 Tilbage på konservatoriet, rejser en måned til nabobyen Vicen- za for at medvirke ved opførelsen at sin opera Ottone in Villa. derefter adskillige operaer til Sant Angelo i Venezia 1716 Den venezianske republik opfører hans bibelske krigsoratorium den sejrende Judith (Juditha triumphans) som i virkeligheden handler om krigen mellem de kristne og tyrkerne 1717 Vivaldi flytter til nabobyen Mantua for at blive kapelmester for den tyske landgreve af Hessen-Darmstadt. Han forsyner hoffet med mængder af operaer, kantater og kammermusik 1720 Tilbage i Venezia. Flytter sammen med sangerinden Anna Giraud og hendes søster. Rygterne går, men han hævder, at de udelukkende holder hus for ham. Skriver byger af koncerter og flere operaer. Leverer festkantater til det franske hof. Flere rejser til Rom. Skriver musik til kardinal Ottoboni, spiller violin for paven Skriver adskillige koncerter og mindst otte nye operaer til venezia. Udgiver Il Cimento dell Armonia e dell Invenzione (kappestriden mellem harmoni og opfindsomhed) fire af de tolv koncerter bliver straks berømte under titlen De Fire Årstider

11 Stikord Koncerthuset 2009/ Vivaldi og hans far rejser med Anna til Prag. Mindst tre Vivaldi- operaer bliver opført 1731 Vender hjem til Venezia, men rejser kort tid efter til Verona for at sætte operaen Semiramide op. Koncentrerer sig fra nu af om opera, men leverer dog instrumentalmusik på bestilling 1735 La Pietà udbetaler ham 100 dukater om året for at levere instrumentalmusik til konservatoriets offentlige koncerter I Amsterdam for at skrive musik til Schouwburg-teatrets jubilæumsfest 1740 Økonomisk krise i Venezia, Vivaldi trækker sig tilbage fra konservatoriet og flytter til Wien, hvor han lever i yderste fattigdom 18. juli 1741 Vivaldi dør i Wien af indre ild (muligvis kræft eller lungebe- tændelse). Anna Giraud rejser tilbage til Venezia, hvor hun dør 10 år senere

12 Stikord Koncerthuset 2009/10 12 Vidste du at... Af Claus Johansen... Vivaldis samtidige kaldte ham den røde præst på grund af hans uddannelse og hårfarve.... Vivaldi havde et indgående kendskab til sin tids instrumenter. Han komponerede kirke- teater- og kammermusik samt koncerter for alle slags instrumenter.... Vivaldis musik er over hele verden forbundet med hans hjemby Venezia. Her ledede han et orkester af unge kvinder på Ospedale della Pietà, som var en blanding af musikskole, ungdomshjem og nonnekloster. Han og hans kolleger gjorde ensemblet til et af Europas mest omtalte og beundrede.... Vivaldi var berømt som violinvirtuos. Han spillede desuden viola d amore og sandsynligvis flere andre strygeinstrumenter.... Hans musik var glemt i mange år, men efter at store samlinger af hans værker blev genfundet, registreret, udgivet og indspillet i Italien i årene efter 2. verdenskrig, er hans popularitet vokset støt.... Bach beundrede Vivaldi så meget, at han afskrev og arrangerede flere af hans værker... I 1709 udgav Vivaldi 12 sonater for violin og skrev en tilegnelse til den danske konge Frederik IV, som elskede italiensk kultur og besøgte Venezia flere gange.... Vivaldi boede i en søfartsrepublik og hans musik er ofte inspireret af havet. Operaernes og kantaternes forelskede hovedpersoner kastes i tonemalerier omkring som skibe på bølgerne. I instrumentalkoncerterne beskriver han både havblik, vuggende bølger og vilde uvejr.

13 Stikord Koncerthuset 2009/ Vivaldi påstod at have skrevet 100 operaer. Forskerne mener, at han højst kan have skrevet Abbed Conti skriver om Vivaldi: På mindre end tre måneder har han komponeret tre operaer, to til Venezia og en til Firenze. Den sidstnævnte har gjort byens operahus berømt og han har tjent en formue.... Han var kendt for at skrive i et rasende tempo., en englænder havde hørt ham sige, at han kunne lave tolv violinkoncerter på en nat. På partituret til den store opera Tito Manlio har han skrevet: Musik af Vivaldi, lavet på 5 dage... Vivaldi tjente i de gode år dukater om året ifølge de venezianske skatteregnskaber... Komedieforfatteren Goldoni skriver: Denne præst var en glimrende violinist, men en middelmådig komponist. Han uddannede frøken Giraud som sanger. Hun var ung, født i Venedig, men datter af en fransk parykmager. Hun var ikke smuk, men meget elegant, lille af statur, med smukke øjne og en fascinerende mund. Hendes stemme var lille, men hun forstod at udtrykke sig på mange forskellige måder.... Vivaldi efterlod sig flere end 500 koncerter. 230 af dem er for violin og orkester... Bogstaverne RV ses tit i forbindelse med Vivaldis værker. De henviser til den danske musikforsker Peter Ryoms mesterlige fortegnelse over Vivaldis kompositioner... Bogstaverne LD eller LDBMDA står ofte skrevet øverst på et Vivaldimanuskript. Sandsynligvis står de for Laus Deo Beataeque Mariae Deiparae Amen

14 Solist Koncerthuset 2009/10 14 Solist Andrea Pellegrini Danskfødte Andrea Pellegrini har i løbet af ganske få år markeret sig som en af landets mest efterspurgte mezzosopraner, både i opera- og koncertsammenhæng. På Det Kgl. Teater har hun siden sin debut i 2006 som Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla bl.a. sunget roller i operaer af Mozart, Donizetti, Lehár og senest i Rossinis Tyrken i Italien. Hun har desuden optrådt på både Den Jyske Opera og på Opera Hedeland, hvor hun også kan opleves i den kommende sæson. Andrea Pellegrini har optrådt med de førende danske orkestre under dirigenter som Adam Fischer, Giancarlo Andretta, Christian Badea, Giordano Bellincampi, Lars Ulrik Mortensen, Helmuth Rilling m.fl.. Hun har desuden løbende samarbejdet med pianisterne Christen Stubbe Teglbjærg og Ulrich Stærk. For sit virke har hun modtaget adskillige priser bl.a. Reumerts Talentpris 2007, Musikanmelderringens Kunstnerpris 2008 og senest Folmer Jensens Legat fra Tivoli 2009.

15 Orkestersolister Koncerthuset 2009/10 15 Orkestersolist Radi Radev Født 1970 i Sofia, Bulgarien. Flyttede i en tidlig alder til Tyskland. Uddannet på Hochschule für Musik und darstellende Kunst i Hamborg. Fra 1993 ansat som 2. solooboist i Hamburger Philharmoniker, og fra 1996 ansat i Det Kgl. Kapel, først som 2. solooboist og fra 2003 som 1. solooboist. Optræder jævnligt i både solistiske og kammermusikalske sammenhænge. Vinder af flere solistkonkurrencer, bl.a. i Sofia og på konservatoriet i Hamborg. Orkestersolist Christine Enevold Født Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Har siden studietiden været en aktiv kammermusiker. Spillede i mange år i Duo Vivo med pianisten Marie Rørbech, senere i Hafnia Klaverkvartet og dannede for to år siden strygekvartetten Poseidon. Har desuden været bosat i Norge i en periode, hvor hun var ansat i Oslo Filharmonien. Har været ansat i DR UnderholdningsOrkestret siden 2004 som koncertmester for 2. violingruppen.

16 Orkester Koncerthuset 2009/10 16

17 Orkester Koncerthuset 2009/10 17 DR Underholdnings Orkestret I 2009 kunne DR UnderholdningsOrkestret fejre sit 70-års jubilæum. I løbet af alle disse år har et utal af musikalske genrer været gennem musikernes hænder, og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag, hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og dybere ned i det store, klassiske repertoire. Med ansættelsen af ungarske Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmel-

18 Orkester Koncerthuset 2009/10 18 Den danske filmbranche har også fået øjnene op for DR UnderholdningsOrkestrets kvaliteter. Tidligere brugte man ofte østeuropæiske orkestre til indspilning af filmmusik, men inden for de seneste få år har DR UnderholdningsOrkestret indspillet musikken til en lang række danske og udenlandske film, bl.a. Kærestesorger, Fri os fra det onde, Frygtelig Lykkelig, Vikaren og mange, mange flere. derne til at udråbe de 42 musikere til Danmarks Mozartorkester. Over en årrække opførte, og indspillede, DR UnderholdningsOrkestret først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave, der foreløbig (primo 2009) tæller 13 indspillede symfonier. For indspilningen af Mozarts opera Lucio Silla høstede DR UnderholdningsOrkestret iøvrigt international anerkendelse som kammerorkester med udnævnelsen til Editors Choice of the Month i musikmagasinet Gramophone. Orkestret er da også i dag Danmarks eneste professionelle kammerorkester, en status der i de senere år er blevet yderligere udbygget med en stribe koncerter, hvor orkestret spiller uden dirigent og med solister fra egne rækker. Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler på ved de store DR Slotskoncerter, hvor orkestret lægger en symfonisk bund under tidens førende rock- og popgrupper. Senest har DR UnderholdningsOrkestret taget de unge indierock (independent rock) grupper ind i samarbejdet. Sammen med grupperne Under Byen og Efterklang har orkestret eksperimenteret med at få den symfoniske verden fortolket ind i rockens tonesprog. Resultatet kan høres på Under Byens cd, Siamesisk, og ses på dvd en Parades af gruppen Efterklang. Musikproduktioner til tv-serier og børneudsendelser, film og teaterprojekter, turneer og cd-indspilninger er alt sammen store og væsentlige bidrag fra DR Underholdnings- Orkestret til det danske kulturliv. Men hermed stopper det ikke. De 42 faste musikere i DR UnderholdningsOrkestret siger samstemmende, at det især er alsidigheden, der gør deres arbejde attraktivt. Udfordringer får de nemlig nok af. Det er krævende at beherske alle stilarter til perfektion, og det er krævende at sidde i et orkester, der er i bestandig udvikling.

19 Musikerliste Koncerthuset 2009/ violin Julie Eskær (O) Erik Heide Walter Gaffron Ivar Bremer Hauge Marianne Sørensen Niels-Ulrik Sahl Christensen Robert Vadasz Monika Malmquist Patricia Mia Andersen 2. violin Christine Enevold Christian Ellegaard Peter Piotr Gasior Michala Mansa Vakant Vakant Bratsch Magda Stevensson (O) Mette Thykier (O) Gunnar Lychou (K) Jørgen Haslev Ola Røkkum Cello Helle Sørensen Jan Harald Halvorsen Vakant Barbara Skorb-Stadnicka Kontrabas Krzysztow Panus (K) Jerzy Trefon Igor Niemand Fløjte Dora Seres Maria Agneta Bengtsson Obo Nette Stormlund Bjarne Kristensen Klarinet Mette Bugge Madsen Gunnar Løvschall Fagot Ignaz Mazvila (K) Katarina Hindersson Horn Thomas Kjelldén Jonas Lindström (O) Ursula Paludan Monberg (K) Trompet Per Brix Olesen Thomas Jensen Basun Flemming Andreassen Pauke/Slagtøj Niels Henkel Kasper Thiesson (O) Harpe Lillian Törnqvist Koncertmester Erik Heide spiller på en Guarneri-violin venligst udlånt af Augustinus Fonden (K) = Kontrakt (O) = Orlov

20 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: Musikchef Leif Lønsmann Orkester- og korchef Tatjana Kandel DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter og vi ringer nu ind minutter før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.