Referat af tillægsdagsordenbr /> Forenings- og Fritidsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af tillægsdagsordenbr /> Forenings- og Fritidsudvalget"

Transkript

1 Referat af tillægsdagsordenbr /> Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Mødested: Stengade 72 Bemærkninger: Medlemmer: Anders Glargaard (Undervisningsområdet) Karsten Bernstein (Undervisningsområdet) Peter Poulsen (Idrætsområdet) Carsten Lind Olsen (Spejderområdet) Jan Ryberg (L) Jørgen E. Hansen (A) Tom Pedersen (C) Frank Jensen (Idrætsområdet) Catharina Bengtsson (Spejderområdet) Preben Frederiksen (Øvrige foreninger) Vibeke Munch (Øvrige foreninger) Fraværende: Carsten Lind Olsen Tom Pedersen Vibeke Munch Sagsoversigt Side 01. Høringsmateriale vedr. Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune...2 Bilagsliste...4

2 Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato Side Høringsmateriale vedr. Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22764 Børne- og Ungeudvalget _Oversigt over indstillingerne i Fremtidens folkeskole.pdf Fremtidens Folkeskole (høringsmaterialet ).ppt.pdf Bilag 2_Eksempel på årskalender.xlsx Bilag 3_Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen.pdf Høringsbrev - Gitte Kondrup PDF Indledning/Baggrund Folkeskolereformen forventes at træde i kraft i kommende skoleår. Derfor har medarbejder- og ledelsesrepræsentanter på skole- og klubområdet sammen med andre interessenter og Center for Dagtilbud og Skoler udarbejdet et oplæg, Fremtidens folkeskole i Helsingør kommune, som danner grundlag for den kommende politiske behandling af skolereformen. I forbindelse med dette oplæg skal der træffes en række beslutninger vedr. implementering af skolereformen. Børne- og Ungeudvalget har på mødet d. 23. oktober 2013 behandlet oplægget og det sendes hermed i høring. Høringsmaterialet består af: Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole, Bilag 2: eksempel på årskalender, Bilag 3: Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen, Bilag 4: Oversigt over styregruppens indstilling til BU, Høringssvarene vil blive bragt videre i Børne- og Ungeudvalgets behandling af Fremtidens Folkeskole d. 6. december 2013 og Byrådets endelige behandling d. 16. december Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision 2020, der har børnefamilier, herunder skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, som et særligt fokusområde. Sagsfremstilling I august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Folkeskolereformen skal give eleverne en mere spændende og sammenhængende skoledag. I aftalen om ny folkeskolereform vægtes det, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre samarbejde. Det er særligt afsnit i høringsmaterialet, hvor de politiske mål for samarbejde med eksterne aktører beskrives, der kan have udvalgets interesse. Materialet forelægges med henblik på et høringssvar.

3 Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato Side 3 Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at sagen forelægges til drøftelse Beslutninger Forenings- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Carsten Lind Olsen, Tom Pedersen, Vibeke Munch Lasse Rye Rasmussen fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab orienterede om implementeringen af skolereformen i Helsingør Kommune. Udvalget drøftede høringssvar som efterfølgende sendes til udvalget medlemmer for endelig godkendelse.

4 Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato Side 4 Bilagsliste 1. Høringsmateriale vedr. Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune _Oversigt over indstillingerne i Fremtidens folkeskole.pdf (106195/13) 2. Fremtidens Folkeskole (høringsmaterialet ).ppt.pdf (106197/13) 3. Bilag 2_Eksempel på årskalender.xlsx (106211/13) 4. Bilag 3_Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen.pdf (106219/13) 5. Høringsbrev - Gitte Kondrup PDF (106222/13)

5 Bilag: _Oversigt over indstillingerne i Fremtidens folkeskole.pdf Udvalg: Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

6 Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7) Alternative modeller Styregruppens indstilling Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne Struktur og organisering (side 10) 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver (side 13) Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Scenarie 2: Partnerskab med fritidsklubberne Arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. Der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgnehelligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne. Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om nogle få klare 1

7 2.4. Den understøttende undervisning (side 15) Scenarie 1: Skolelederen træffer beslutning om personalesammensætning og kan inddrage flere fagligheder Scenarie 2: Mindst halvdelen af tiden til den understøttende undervisning skal varetages af eksisterende pædagogisk personale politiske mål for samarbejdet med eksterne, der har sammenhæng til Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på de politiske mål for samarbejdet med eksterne. Indstilling om forældresamarbejde og skolebestyrelsernes sammensætning afventer den endelige lovtekst. Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som tidligere Pædagogisk Råd. Scenarie 1 indføres, så det er skolelederen, der træffer beslutning om den fremtidige personalesammensætning i den understøttende undervisning som ved øvrige opgaver Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune (side 16) OBS. Skolelederen er i begge scenarier forpligtet på hovedsageligt at benytte det eksisterende personale Byrådet i forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i december 2013 træffer beslutning om den overordnede ambition for 2

8 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune, herunder nogle få klare resultatmål. Ambition og resultatmål skal tage et naturligt afsæt i Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Trivsel (side 17) Byrådet på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på den overordnede ambition og resultatmål for fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Der anvendes samme metode og værktøj på alle kommunens skoler Antal skoledage (side 18) Fremmedsprog (side 19) 2.9. Konfirmationsforberedelsens placering (side 20) Kompetenceudvikling (side 24) 200 skoledage Mere end 200 skoledage Tysk Andet (eks. Fransk, spansk, russisk) Placeret udenfor den obligatoriske skoletid Som nu - placeret indenfor skoledagen Metode og værktøjer besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Børne- og Uddannelsesudvalget i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om resultatmål for trivselsarbejdet, herunder også hvordan der følges op på målene. Skoleåret forbliver på 200 skoledage for eleverne. 2. fremmedsprog på klassetrin er tysk. Konfirmationsforberedelsen placeres efter den obligatoriske skoletid. Kompetenceudviklingen i fagene tager udgangspunkt i de lokale behov på skolerne, og der nedsættes en gruppe bestående af 3

9 repræsentanter for den enkelte skoleledelse, MED-udvalg og Uddannelseshuset som udarbejder en kompetenceudviklingsplan, der sikrer, at reformens kompetencedækningskrav nås. Den faglige kompetenceudvikling for lærere og det pædagogiske personale starter i januar Skolebestyrelserne opfordres til at forholde sig til kravene om kompetencedækning. I overvejelserne bør skolens principper for fagfordelingen og organiseringen af undervisningen indgå, nu hvor det i højere grad er muligt at anvende holddeling. Byrådet uddelegerer kompetencen til skolelederen ift. at afgøre om en lærers kompetencer svarer til fuldt kompetencedækket. Der afsættes de næste 4 år 30 kursustimer pr. person til ¼ af det samlede pædagogiske personale i klubber og SFO. Kurserne sammensættes af Uddannelseshuset på baggrund af skolernes udmeldte behov. Kompetenceudviklingen for at styrke teamsamarbejdet skræddersys til de lokale behov på teamniveau. Der udarbejdes en samlet handlingsplan for lederudvikling, bl.a. med fokus på forandringsledelse. Finansiering af kompetenceudviklingen sker via de afsatte midler til Kompetenceudvikling for 4

10 2.11. Økonomiske forudsætninger (side 26) Inklusion2016 og Folkeskolereformen, samt de afsatte centrale midler i Folkeskolereformen og kommunens øvrige uddannelsesmidler på området. Der tildeles ressourcer til den understøttende undervisning med en fordelingsmodel med 50% pædagoger og 50% lærere Evaluering af indhold og principper (side 27) 3.1.Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger (side 29) 4.1. Delgering til skolelederen (side 30) 5.1. Delegering til den enkelte skole og skolebestyrelse (side 31) Opgaver der indstilles til delegering til Center for Dagtilbud og Skoler se side 27 og 28 Opgaver der indstilles delegeret til skolelederen se side 29 Opgaver der indstilles delegeret til skolen og skolebestyrelsen se side 30 Lærerne underviser 2 klokketimer mere om ugen. Forældrebetalingsandelen til SFO og klubber fastholdes. SFO og klubber ændrer deres åbningstider fra kl til kl på skoledage. Uændrede åbningstider i SFO om morgenen samt i ferier og ved modtagelse af maj-børn. Mindreudgiften på 3,2 mio.kr. i 2014 disponeres til medarbejdernes kompetenceudvikling. De trufne beslutninger omkring skolereformen evalueres efter 2 år, dvs. ved udgangen af skoleåret Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til Center for Dagtilbud og Skoler. Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolelederen. Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolen og skolebestyrelserne. 5

11 Bilag: 1.2. Fremtidens Folkeskole (høringsmaterialet ).ppt.pdf Udvalg: Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

12 Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014

13 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, side 4 2.Styregruppens indstillinger til Byrådet, side Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid, side Arbejdstiden, side Antal undervisningsuger og ferieplan, side Det fysiske arbejdsmiljø, side 6 Indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid, side Struktur og organisering, side Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen, side Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne, side 10 Indstilling vedrørende struktur og organisering, side Ændrede faglige ledelsesopgaver, side Politiske mål for samarbejdet med eksterne, side Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning, side Pædagogisk Råd, side 12 Indstilling vedrørende ændrede faglige ledelsesopgaver, side Den understøttende undervisning, side Tildelingsmodel for den understøttende undervisning, side Personalesammensætning i den understøttende undervisning, side 14 Indstilling vedrørende tilstedeværelse, side Ambitionen for fremtidens skole i Helsingør Kommune, side 15 Indstilling vedrørende ambitionen for fremtidens skole, side Trivsel, side 17 Indstilling vedrørende trivsel, side Antal skoledage, side 18 Indstilling vedr. antal skoledage, side Fremmedsprog, side 19 Indstilling vedr. 2. fremmedsprog, side 19 (Indholdsfortegnelsen fortsætter på næste side) udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 2

14 Indholdsfortegnelse (fortsat) 2.9 Konfirmationsforberedelsens placering, side 20 Indstilling vedr. konfirmationsforberedelsen, side Kompetenceudvikling, side Kompetenceudvikling for at opnå fuld kompetencedækning i fagene, side Kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning, side Kompetenceudvikling for at styrke teamsamarbejde om den sammenhængende skoledag, side Kompetenceudvikling for at styrke de nye lederroller på skolen, side 23 Indstilling vedr. kompetenceudvikling, side Økonomiske forudsætninger, side 25 Indstilling vedrørende økonomiske forudsætninger, side Evaluering af indhold og principper i Fremtidens folkeskole i Helsingør, side 27 Indstilling vedrørende evaluering, side 27 3.Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger fælles for kommunens skoler, s Det kommunale skoleområde, side 28 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på administrativt niveau, side Delegering til den enkelte skoleleder, side Lokale beslutninger, side 30 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på lokalt niveau, side Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse, side Mening og ejerskab, side 31 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence til skolebestyrelserne, side 31 Vedlagte bilag, side 31 udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 3

15 Baggrund I august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Folkeskolereformen skal give eleverne en mere spændende og sammenhængende skoledag. Folkeskolereformen indebærer en række nye udfordringer for medarbejdere og ledere på skoler, SFO er og i klubberne. Folkeskolereformen understøtter blandt andet: At skolen får et større udviklingspotentiale, for eksempel ved mulighederne for samarbejde med det omgivende samfund, satsningen på evidensbaseret undervisning / kompetencer svarende til linjefagsdækning og større satsning på læring. Udmøntningen af arbejdet med Inklusion2016, der har fokus på det hele menneske, og med Helsingør Kommunes Vision 2020, der har børnefamilier, herunder skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, som et særligt fokusområde. Alle løsninger og organiseringer bør tage afsæt i målet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barns læring og trivsel. Samtidig skal man hele tiden have for øje, at folkeskolen handler om almen dannelse og læring. Folkeskolen består af fællesskaber, og disse fællesskaber skal udvikle bæredygtige løsninger for at kunne give svar på de mange spørgsmål, som blandt andet globaliseringen giver. At skabe gode læringsfællesskaber handler om at udvikle de individer i positiv forstand som indgår i fællesskaberne. Det handler om børn og unge, og det er i den forståelse, vi skal se opgaven. Der bør være så fleksible rammer som muligt for det obligatoriske skoleforløb, hvor de, der er tættest på eleven og elevgruppen, har mulighed for at planlægge skoleforløbets organisering og indhold ud fra en løbende og sammenhængende vurdering af de konkrete elevers faglige og sociale behov. For at sikre de bedste rammer for udviklingen af læringsforløbene forudsættes medarbejderne fulgt på vej af tæt sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Dette giver det bedste afsæt for at de fagprofessionelle kan løfte opgaven så kvalificeret og elevrelevant som muligt. Styregruppen ser de digitale medier som understøttende for den pædagogiske praksis og som en mulig løftestang for fagligheden, hvorfor det er naturligt og nødvendigt, at arbejdet med de digitale medier videreudvikles og optimeres. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 4

16 Indstillinger til Byrådet 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de overordnede rammer for arbejdstid, ferieplan og det fysiske arbejdsmiljø Arbejdstiden En stor og væsentlig ændring i de nye arbejdstidsregler er tilstedeværelse. Med aftalen om den nye folkeskole er der lagt op til, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Hvor læreren tidligere har forladt skolen efter endt undervisning og anvendt op til halvdelen af arbejdstiden hjemme/andre steder end på skolen, vil de nye regler betyde, at læreren som udgangspunkt udfører sit arbejde på skolen. De ændrede regler vil samtidig få betydning for skole/hjemsamarbejdet, idet læreren ikke længere skal kunne kontaktes hjemme, men alene på skolen Antal undervisningsuger og ferieplan Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Som en administrativ Helsingør-lærerordning, besluttet på fællesadministrativt niveau (centerniveau), foreslår styregruppen, at de nuværende 200 undervisningsdage fastholdes. Derudover foreslår arbejdsgruppen i skoleåret undervisningsfrie arbejdsdage (tidligere 10), 15 0-dage, 25 feriedage og 9 søgne-helligdage. Såfremt medarbejderne ønsker at afholde den 6. ferieuge, kan den placeres i uge 27. (Se bilag 2 som eksempel). De 15 0-dage er dage, hvor alle lærere er garanteret fri. Antallet af 0-dage kan variere fra år til år alt efter søgne-helligdage, sidste skoledag m.m. 0-dage er planlagte fridage, hvor 7.4 timer x 15 dage opbygger en lederstyret pulje på i alt 111 timer pr. år. Puljen anvendes forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer og skal sikre ledelsesmæssig fleksibilitet henover året. Puljen giver mulighed for at planlægge kompetenceudvikling og videndeling med for eksempel SFO og klub, samt i det omfang det er presserende at afholde møde med forældre uden for den normale arbejdstid. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 5

17 En weekend og to lørdage kan også benyttes som arbejdsdage (inkl. tillæg), så der er mulighed for at afholde konferencer/ planlægningsdage mv. i samarbejde med SFO-personalet. I løbet af skoleåret vil der i begrænset omfang være arbejde efter De 212 arbejdsdage har varierende længde inden for almindelig arbejdstid. Fra minimum 4 timer pr. dag, til max 46 timer pr uge (særlige regler for lejrskoler m.v.). Der vil være variationer fra skole til skole og fra lærer til lærer alt efter opgaveløsningen. Lærerne skal have en arbejdsplan med mødetidspunkter som på det øvrige arbejdsmarked. Skolerne vil med inddragelse af A-MED og skolebestyrelserne opbygge nye traditioner for skole/hjemsamarbejdet, så det ligger inden for den almindelige arbejdstid. Som eksempel kan nogle skoler vælge at have en lang ugentlig dag til formålet og/ eller aftenåbent en hverdag i den første uge i måneden. Samarbejdet med andre samarbejdspartnere ligger inden for normal arbejdstid, hvor samarbejdspartnerne ligeledes har deres arbejdstid. Overarbejde skal søges undgået, men kan forekomme efter aftale med lederen. Nedsat tjeneste kan aftales med lederen (korte dage/ugentlig fridag/andet) Det fysiske arbejdsmiljø Der er i aftaleteksten til den nye folkeskolereform og i arbejdsgruppens oplæg lagt op til, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne end i dag, og at medarbejdernes forberedelse skal foregå på skolen. Styregruppen anbefaler, at der øremærkes midler til det fysiske arbejdsmiljø på skolerne. Anvendelse af midlerne skal ske i dialog med medarbejderne på de enkelte skoler og med inddragelse af Center for Ejendomme og Center for Politik og Organisation. Med de politiske besluttede investeringer på 122 mio., der er foretaget omkring den fysiske indretning i en tre årig periode fra , er der gode forudsætninger for de nødvendige tilpasninger. Der er endvidere en forventning om, at SFOog klubfaciliteter fremadrettet bliver anvendt i et langt større omfang end tidligere. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at dette punkt indgår i en samlet evaluering af skolereformen. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 6

18 Styregruppens indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid Styregruppen indstiller, at: arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne. arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgne-helligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne Struktur og organisering Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om den fremadrettede struktur med skole, SFO og klub, herunder en beslutning om, hvorvidt klubberne skal forblive en selvstændig enhed, eller om de fremadrettet skal være organiseret under skolerne ligesom SFO Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Fritidsklubberne i Helsingør Kommune bliver organisatorisk placeret under skolerne. En sådan struktur vil indebære en fælles ledelse med en fælles øverste leder for de fagpersoner, der indgår i børnenes sammenhængende dag samt én fælles bestyrelse. Styregruppen ser følgende fordele ved en sådan organisering: Én samlet ledelse kan sikre, at der arbejdes med samme værdigrundlag og samme målsætning. En fælles organisering vil kunne sikre en sammenhængende dag for det enkelte barn i skole og fritidsdel. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 7

19 I hverdagen (og især i den forestående forandringsproces) vil der være bedre mulighed for at inddrage alle fagpersoner i udviklingsprocessen uden, at der nødvendigvis skal laves nye aftaler for nogle af medarbejderne. Det vil ligeledes gøre det muligt, at løse eventuelle uklarheder/uenigheder lokalt. Bygninger og lokaler vil kunne anvendes mere optimalt ved, at der er en fælles råderet over alle bygninger og lokaler for både skoledelen og fritidsdelen. Hvis fritidsklubberne ikke organisatorisk placeres under skolerne, kan det frygtes, at fritidsklubberne på sigt ikke er bæredygtige i sig selv. Ved at være en integreret del af skolen vil det være muligt at fastholde personale ved at opretholde en højere beskæftigelsesgrad for fritidsklubpersonalet. Dette kan være med til at fastholde personale, så kvaliteten i det pædagogiske arbejde ikke forringes. Forældrene vil fortsat have frit klubvalg. Personalet fra fritidsklubberne vil, på lige fod med SFO-personalet, kunne bidrage væsentligt i skoledelen i forhold til den understøttende undervisning. I forhold til inklusion vil personalet fra fritidsklubberne og SFO ligeledes kunne bidrage med at styrke elevernes sociale kompetencer. Dette vil ofte være opgaver, der skal aftales og planlægges her og nu. Ved at være én organisation vurderes det, at der er den fleksibilitet, der er påkrævet i en omskiftelig hverdag. De erfaringer, der er gjort i forhold til samarbejdet mellem skole/ SFO viser, at samarbejdet styrkes ved at være én organisation, og der er et større fælles ansvar i forhold til børns læring og trivsel. Ved at placere fritidsklubberne under skolen, skabes der organisatorisk mulighed for at udnytte disse erfaringer og opnå samme tætte samarbejde og fælles ansvar. Erfaringerne med samarbejdet skole/sfo viser, at der er plads til både pædagoger og lærere i skolen. Ingen af faggrupperne har måttet gå på kompromis omkring deres faglighed. Og når samarbejdet fungerer i praksis, skabes der en synergieffekt, som kommer børnene til gavn ved, at der skabes bedre rammer for læring og trivsel. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 8

20 Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne Fritidsklubber i Helsingør Kommune indgår forpligtende partnerskaber med skolerne. Fordele ved en sådan organisering: Klubberne kan bidrage til at udvikle børn og unges skoledag, gøre den mere motiverende og spændende og sikre en bedre trivsel. Samtidig kan Helsingør Kommune beholde det velfungerende fritidstilbud, vi har i dag. Klubberne kan forsat spille en væsentlig rolle i forhold til udsatte børn og unge og arbejde forebyggende og opsøgende. Klubberne har et tæt samarbejde til SSPK, HU, foreningsliv, m:ph, m.fl., og det vil her være muligt at bruge den erfaring og viden, som klubberne har, til en brobygning med skolen. Fritidsklubberne har en anderledes målgruppe end SFO, der stiller andre krav og har andre behov. Børn og unge kommer af lyst, fordi hverdagen er en spændende blanding af godt kammeratskab og selvvalgte aktiviteter, de kan fordybe sig i. Det kan lade sig gøre, fordi klubben som arbejdsform er dynamisk, den arbejder meget med demokrati og medbestemmelse, hvilket betyder fokus på den enkeltes nærmeste udviklingszone i processer og projekter. Klubbens aktiviteter, ture og ikke mindst madordning er delvist egenfinansieret. Egenfinansiering er kun muligt i begrænset omfang ifølge Folkeskoleloven. Hvis klubberne ikke består som selvstændige enheder, bliver den klub, vi kender i dag, ikke det samme kvalificerede og faglige fritidstilbud til børn og unge i Helsingør Kommune. Der er desuden bekymring for, om organisering under skolen på sigt betyder højere forældrebetaling. Klubben som arbejdsform er unik og sikrer et fokus på børn og unges læring og udvikling til hele mennesker, som Inklusion 2016 og Vision 2020 lægger op til. Partnerskab kan udvikle sig til en rigtig spændende nyskabelse og åbne for et kvalitativt og flerdimensionelt løft af den undervisning, de voksne, det indhold og de læringssituationer, som børn og unge møder. Hvis scenarie 2 vælges vil indstillingen være, at: Alle skoledistrikter indgår partnerskab med fritidsklubben inden for de givne politiske rammer, hvor der er et forpligtgende samarbejde omkring understøttende undervisning og ikke mindst trivsel på mellemtrin og udskoling. Fritidsklubben kan etablere en lektiecafe som supplement til skolens obligatoriske lektiecafe. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 9

21 Der i fritidsklubbens lokaler og faciliteter m.v. kan arbejdes med processer, der tilgodeser såvel børn og unge med særlige udfordringer som børn og unge med særligt talent eller faglig styrke. Da såvel skoler som fritidsklubber er meget forskellige i deres udtryk og virke, er det muligt at lave lokale konstruktioner. Holdningen er, at mange børn og unge har brug for et regulært skift fra skole til fritidsliv, hvor fritidsklubberne arbejder med Den Personlige Kompetence, der er så vigtig for at skabe det hele unge menneske, der ikke bare påbegynder, men gennemfører en ungdomsuddannelse. Endvidere peger Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet rapport, som Rambøll (2004, men lige aktuelt) har lavet på, at: Klubben har en anden mulighed for at skabe en god og troværdig relation til de unge alene af det forhold, at klubben kan tilbyde nogle andre (og spændende) samværsformer og det forhold, at de unge frivilligt kommer i klubben, giver klubmedarbejdere nogle bedre betingelser for at kunne arbejde pædagogisk med de unge. Via sin sociale fokus og rummelighed, er klubben med til at mainstreame nogle af de udsatte unge, som udviser risikoadfærd eller er marginaliserede i mindre grad. Klubben har andre muligheder for at nå de unge, og de unge oplever ikke nødvendigvis nederlag, som de kan gøre i skolen på grund af de faglige og sociale krav, som de har svært ved at opfylde. Derudover kan klubben på mange punkter fungere som en central partner i det forebyggende arbejde. Et bindeled mellem den unge, forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende struktur og organisering Styregruppen indstiller, at: Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 10

22 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver Styregruppen har afgrænset temaet til at vedrøre: Dialogen med fagprofessionelle og skolebestyrelse om mål og resultater Samarbejdsformer, der understøtter det faglige arbejde Udnyttelse af de mange fagligheder Respekt for faggrænser Klasseledelse Forældre- og elevinddragelse Samarbejde med eksterne Pædagogisk Råd Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de politiske mål for samarbejdet med eksterne, skolebestyrelsens sammensætning samt pædagogisk råd Politiske mål for samarbejdet med eksterne I aftalen om ny folkeskolereform vægtes det, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre samarbejde. Det vægtes endvidere, at skolerne har fokus på tilegnelse af ny viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet for på den måde at sætte eleverne i stand til og give dem forståelsen for at omsætte viden til produkter af værdi for andre Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning I aftaleteksten om ny folkeskolereform får Byrådet kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Helsingør Kommune afventer den endelige lovtekst for skolebestyrelsers sammensætning. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 11

23 2.3.3 Pædagogisk Råd I aftaleteksten om ny folkeskolereform bliver dannelsen af Pædagogisk Råd frivilligt for kommunerne, og kommunerne har mulighed for at begrænse eller eventuelt helt afskaffe den afsatte tid til mødevirksomheden og forberedelsen af mødet i det pædagogiske råd, som er afsat i dag. Ændringen har til formål at give kommunerne frihed til selv at vurdere, hvilke samarbejdsformer der giver det største faglige og pædagogiske udbytte. Styregruppen foreslår, at Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som de tidligere pædagogiske råd. Udgangspunktet er nærhed og dialog mellem læringspersonale og ledelse. Pædagogisk Forum har et årligt møde, hvor alle ansatte (herunder TAP) deltager (pligtige drøftelser jf. styrelsesvedtægterne). Her fremlægger lederen årsberetningen samt fremtidig strategi. Desuden afholdes opgaverelaterede møder med repræsentanter for skoleledelsen og repræsentanter fra det pædagogiske personale. Møderne kan være med: afdelingen basen årgangen Punkter kan være: dialog om pædagogisk aktivitet (eks. frikvarter) udvikling af skolen rådgivning til skolebestyrelsen m.fl. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 12

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Mødedato: Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014 Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, side 4 2.Styregruppens indstillinger til Byrådet, side 5 2.1

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Referat af tillægsdagsordenbr /> Handicaprådet

Referat af tillægsdagsordenbr /> Handicaprådet Referat af tillægsdagsordenbr /> Handicaprådet Mødedato: Mandag den 18. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere