Vurdering af særlig trafikfarlige skoleveje i Silkeborg Kommune

Transkript

1 Vurdering af særlig trafikfarlige skoleveje i Silkeborg Kommune af Ingeniør Lene Hoffmann Silkeborg Kommune lh@silkeborg.dk Efter strukturreformen, hvor 6 vejmyndigheder blev fusioneret i Silkeborg Kommune, har det været nødvendigt at foretage en ny vurdering af skoleveje. Vurderingen var ikke mindst påkrævet i forhold til befordring af skoleelever, hvor der i de 4 tidligere kommuner har været forskellige tolkninger og politiske valg af tildelingskriterier. Et vigtigt element i projektet har været at finde frem til en systematik metode, der kunne sikre en håndterbar og ensartet vurdering af alle veje. Metode og valg af kriterier til vurdering af skolevejene i byzone og landzone er sket i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi. Vurderingen er overordnet truffet ud fra kendte og observerede forhold som ÅDT, lastbilprocent, kørebanebredde, frit yderareal, oversigtsforhold, uheldsrisiko mm. Baggrund Jf. bekendtgørelse nr. 25 af 10. jan om befordring af elever i folkeskolen skal kommunalbestyrelsen sørge for transport af elever, hvis deres skolevej er særlig trafikfarlig uden hensyn til de normale afstandskriterier. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev fire kommuner og to amter slået sammen til den nuværende Silkeborg Kommune. Størrelsen på kommunerne var forskellig (Them: indb., Gjern: indb., Kjellerup: indb. og Silkeborg: indb.), og opgaven vedr. befordring af skoleelever blev også løst på forskellig vis. Den mindste kommune gav gratis transport, hvis der blev rettet henvendelse om farlig skolevej, den næstmindste af de fire kommuner havde gratis buskørsel for alle skoleelever, og de to større kommuner havde en liste med de særlige trafikfarlige skoleveje, der var blevet vurderet i forbindelse med henvendelser om konkrete veje. Med kommunesammenlægningen ønskede Skoleafdelingen en ensartet tildeling af fri befordring til elever der færdes på de særlige trafikfarlige skoleveje, og bad derfor Teknik- og Miljøafdelingen om en udtalelse om hvilke trafikfarlige skoleveje, der var i den ny kommune. Projektets omfang Med godt 1300 km kommunevej og ca. 3 mdr. til at løse opgaven var der behov for at finde frem til en metode, der var hurtig, systematisk og nem at gå til da omfanget af undersøgelsen skulle fstlægges blve der besluttet at reducere vejnettet ved at undersøgelsen i første omgang skulle omfatte veje hvor elever har søgt om gratis befordring med henvisning at vejen er særlig trafikfarlig skolerne har påpeget at vejen bør indgå i en nærmere vurdering med hensyn til om den er særlig trafikfarlig, eller

2 Teknik- og Miljøafdelingen umiddelbart har vurderet, at der er behov for en nærmere undersøgelse for at kunne vurdere om vejen er særlig trafikfarlig Øvrige veje kunne så efterfølgende blive vurdering ved konkrete henvendelser. Herved blev de 1300 km vej reduceret væsentligt.. Overordnede retningslinier Ved bedømmelsen af om vejene er særlige trafikfarlige skelnes mellem veje i land- og byområder. For byområder: I byområder og områder omfattet af en hastighedsbegrænsning som i byzone (50 km/t) bedømmes en skolevej kun i helt særlige tilfælde som værende særlig trafikfarlig. Der findes som regel alternative ruter, så børnene kan undgås at færdes på de store trafikveje. Mange af de store trafikveje er desuden reguleret med signalanlæg og midterheller til sikring af de krydsende fodgængere. I specielle tilfælde, hvor trafikken er mere end 5000 biler/døgn og der ikke findes en trafiksikret overgang inden for 500 m, kan en vej i byområder erklæres særlig trafikfarlig. En skolevej i byområder, der er forsynet med fortov, cykelbane eller cykelsti kan normalt ikke bedømmes som særlig trafikfarlig. For landområder: På mange mindre veje på landet er trafikmængden så begrænset, at der blev vedtaget en nedre grænse på 500 biler/døgn for at vejen kunne karakteriseres som værende særlig trafikfarlig. Øvrige veje på landet skulle så afklares i forhold til den valgte model. For veje med cykelstier er det alene krydsning af vejen, der kategoriseres som særlig trafikfarlig. Kriterier for trafikfarlige krydsninger: ÅDT > 4000 biler/døgn: Krydsning for kl. ÅDT > 6000 biler/døgn: Krydsning for kl. Metode Den valgte model anvendes kun på veje i landområder, og går ud på ved hjælp af to forskellige skemaer at få de enkelte veje kategoriseret som værende trafikfarlig eller IKKE trafikfarlig. Skema 1 benyttes til at undersøge om vejen kan karakteriseres som trafikfarlig. Som indgangsparameter benyttes kørebanebredden. Hvis der herefter ved at følge den vandrette linie konstateres uoverensstemmelse mellem én eller flere af modellens forudsætninger og de faktiske forhold på vejstrækningen bedømmes denne som trafikfarlig.

3 Skema 2 benyttes til at undersøge om vejen på tilsvarende vis kan karakteriseres som værende IKKE trafikfarlig. Skema 1

4 Skema 2 For alle veje på landet, der indgik i undersøgelsen og hvor årsdøgntrafikken er mere end 500 køretøjer/døgn er der indsamlet en del data vedr. kørebanebredde, fortov, cykelsti og rabat hentet fra kommunens vejadministrationssystem Vejman, trafik- og uheldsdata samt oplysninger om oversigtsforhold og krydsningsmuligheder. På baggrund af disse oplysninger og en konkret vurdering af den enkelte vej i samråd med politiet er vejene forsøgt indplaceret i kategorierne Trafikfarlig og IKKE trafikfarlig. Da vejene ikke enten er Trafikfarlige eller IKKE trafikfarlige fik vi en ekstra gruppe, der fik betegnelsen Mellem. Resultatet af vurdering fremgår af figur 1. Figur 1

5 Evaluering Modellens skemaer var med til at sikre en ensartet vurdering af vejene, mens indhentningen af data havde et større omfang end forventet. Benyttelsen af Vejman viste sig især vedr. rabatbredde ikke at være særlig anvendelig idet der er tale om gennemsnitsværdier, der ikke tager højde for at rabatten på en kortere strækning kunne være smallere end angivet. Hertil kommer at rabatbredden i Vejman, som også er et sammenlagt system er registreret på forskellig vis, og nogle steder også indeholder grøfter. I rigtig mange vurderinger var lokalkendskab en vigtig forudsætning, hvis en besigtigelse helt skulle undgås. I forhold til Skoleafdelingen viste kategorien Mellem sig at være svært at håndtere, hvilket resulterede i at Skoleafdelingen valgte at give fri befordring for elever op til 6. klasse for gruppen Mellem, selv om disse veje i princippet ikke opfyldte kriterierne for Trafikfarlig.