HVAD ØNSKER FORSKERNE EGENTLIG?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD ØNSKER FORSKERNE EGENTLIG?"

Transkript

1 HVAD ØNSKER FORSKERNE EGENTLIG? Bilag til rapporten En undersøgelse af forskerservices ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,KADK Udarbejdet af: Maiken Bjerrum og Louise Skovgaard Ryhl

2 Indhold Indhold... 2 BILAG 1: Metoden bag undersøgelsen... 3 Kvantitativ metode: Spørgeskemaundersøgelse... 3 Kvalitativ metode: Interviewundersøgelsen... 5 BILAG 2: Interviewresultater... 7 E-ressourcer... 7 Open Access... 9 Korrekte referencer: Referenceprogrammer... 9 Publiceringskanaler Søgning: Kurser i søgning/hjælp til søgning Informationskanaler Ophavsret Netværk og sociale medier...20 Andre emner berørt i interviewene Den personlige relation gør arbejdet nemmere Kan biblioteket spille en rolle i at opbygge en fælles institution? Ønske om samlet portal for kurser ved de danske forsker-skoler Åbningstider Den fysiske samling Arkivering af digitale kopier Uklar kommunikation fra bibliotekets side Forlænget lånetid ved fjernlån Liste med tidsskrifter på hjemmesiden Ph.d. studerende Bibliotekarer kan deltage på forskermøder Kurser og introduktioner må ikke tage for lang tid En introducerende rundvisning kan være en god måde at få kendskab til biblioteket Hjælp til at gøre andre opmærksomme på egne publikationer READ BILAG 3: Kendskab og benyttelse resultat for Arkitektskolens institutter

3 BILAG 1: Metoden bag undersøgelsen Dette bilag præsenterer baggrunden for undersøgelsen. Først præsenteres baggrunden for den kvantitative metode, spørgeskemaundersøgelsen, og efterfølgende baggrunden for den kvalitative metode, interviewundersøgelsen. Kvantitativ metode: Spørgeskemaundersøgelse Formålet med at starte med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse har været at opnå et bredere kendskab til undersøgelsesfeltet, ligesom det var vigtigt at få kortlagt brugernes forskernes nuværende kendskab til og benyttelse af udbuddet af forskerservices. Denne kvantitative undersøgelse har således fokuseret det, der er fælles og repræsentativt. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som et elektronisk spørgeskema, som respondenterne kunne få adgang til via et link i en udsendt . Dette er blevet sendt ud til 191 videnskabelige medarbejdere ved de tre skoler. Respondenterne er udvalgt ved en udtrækning fra skolernes mailinglister. I arbejdet med at sikre det bedst mulige og anvendelige resultat fra spørgeskemaundersøgelsen, er spørgeskemaet udarbejdet i tæt samarbejde med bibliotekets repræsentanter, Camilla Ryan Sørensen, Daniel Gunnarsson og Lise Marie Kofod. De har givet vigtige oplysninger om bibliotekets eksisterende udbud af services, samt revideret spørgeskemaet inden det blev udsendt. Det er tilstræbt, at spørgeskemaundersøgelsen i så høj grad som muligt inden for metodens rammer kunne afdække forskernes kendskab til og benyttelse af udbuddet af forskerservices, ligesom der samtidig har været fokus på at gøre spørgeskemaet så forståeligt for respondenterne som muligt. Vi har valgt at se bort fra nogle af de klassiske baggrundsspørgsmål, nemlig køn og alder. Dette er et meget bevidst valg, da vi konkluderede, at uanset et eventuelt resultat af sådanne spørgsmål, ville det ikke være relevant for biblioteket, da man her sandsynligvis ikke ville være interesseret i at udbyde alders- eller kønsspecifikke services. Vi konkluderede, at hvis et sådant spørgsmål skulle medtages, skulle det være for at få en pejling på de yngre forskeres ønsker med henblik på fremtidige services. Dette blev dog også fravalgt, da konklusionen måtte være, at både den politiske og teknologiske udvikling går så hurtigt, at der ikke ville være en rimelig pointe med at bruge denne undersøgelse til at se mange år ud i fremtiden. 3

4 I spørgeskemaets baggrundsspørgsmål er der i stedet fokuseret på institutionel tilknytning, og der er derfor blevet spurgt til følgende: Hvilken skole er du tilknyttet? Hvilket institut/center og hvilken afdeling/klynge er du tilknyttet? Hvad er din stilling? (Her var det muligt at krydse af ved mere end én titel) Disse baggrundsspørgsmål er valgt af flere årsager. Dels oplevedes det som vigtigt, at kunne skelne mellem de tre forskergrupper. Dette skyldes, at fusionen stadig er så ny, at de tre forskergrupper i en vis udstrækning endnu ikke har en kollektiv oplevelse af ét samlet bibliotek, men stadig institutionelt oplever deres tidligere fagbibliotek som Biblioteket. Det har derfor været nødvendigt at skelne mellem forskere ved de tre skoler for ikke at skabe unødigt støj i resultaterne. Ligeledes blev det vurderet relevant at skelne på et lavere institutionelt niveau, nemlig institutter, centre, afdelinger og klynger. Dette er gjort for at søge at afdække, om biblioteket har særlig god kontakt til bestemte grupper på de tre skoler, samt igen for at undgå støj eller fejl, som kunne opstå, hvis der eksempelvis primært kom svar retur fra ét institut eller én afdeling. Efter respondenternes svar kunne vi dog konkludere, at Designskolen og Konservatorskolen er så små enheder, at der ikke var relevant viden at hente ved denne opdeling på lavere institutionelt niveau. Også Arkitektskolen er forholdsvis lille, men vi har dog valgt at medtage opdelingen i institutter for denne som bilagsmateriale, da det potentielt kan være interessant for biblioteket at benytte som baggrund for arbejdet med kontakten til de enkelte institutter fremover. Endelig er der som baggrundsspørgsmål blevet spurgt til titel eller stilling på skolerne. Dette er ligeledes gjort for at søge at få en pejling på, om biblioteket eksempelvis har bedre kontakt til seniorforskere end ph.d.-studerende eller omvendt. Forskerne blev i spørgeskemaets hoveddel spurgt om deres kendskab til samt benyttelse af de eksisterende forskerservices. De eksisterende services blev grupperet på en samlet liste, og her havde forskerne mulighed for ved spørgsmålet om kendskab at svare Kender/Kender ikke. Ved spørgsmålet om benyttelse var det muligt at angive med hvilket interval, disse services blev benyttet Semester, Måned, Uge, Dag samt eventuelt i stedet at besvare Har aldrig benyttet eller Ved ikke. 4

5 Ved udformningen af denne hoveddel af spørgeskemaet blev der truffet et valg om at vise samtlige forskerservices udbudt af de tre biblioteker på én samlet liste til forskerne. Dette blev besluttet i modsætning til at dele de tre nu to bibliotekers services op til hver enkelt skoles forskere. Denne model blev valgt ud fra argumenter i relation til den nuværende igangværende fusionsproces. Da sammenlægningen af Arkitektskolens og Designskolens biblioteker er relativt ny, men dog har været en realitet i nogle måneder, blev det vurderet, at eksempelvis nogle forskere fra Designskolen kunne fokusere på services relateret til Designskolens tidligere lokaler, mens andre potentielt allerede var i gang med at benytte sig af services, som forbindes med Arkitektskolens bibliotek. Dermed blev det besluttet, at den bedste løsning var at præsentere alle respondenter for alle services. Det må dog erkendes, at denne model også har skabt støj i besvarelserne, da eksempelvis respondenter fra Arkitektskolen har svaret bekræftende på kendskab til og benyttelse af services forbeholdt forskere ved Konservatorskolen. Det er alligevel disse forfatteres opfattelse, at den valgte model har været at foretrække, da det har været nemt at identificere og udelukke denne støj. Kvalitativ metode: Interviewundersøgelsen Formålet med at efterfølge den kvantitative undersøgelse med en række kvalitative interviews var at fokusere på de mere nuancerede ønsker til fornyelsen af forskerserviceporteføljen. Der blev gennemført ni interviews af cirka en halv times varighed. Forventningen til interviewene var fra starten af processen at gennemføre 15 i alt, med fem forskere fra hver skole, men vi måtte i forløbet erkende, at interessen for at deltage i undersøgelsen ikke var så stor som vi havde håbet, og derfor endte vi i stedet på ni interviews, som fordelte sig således: To fra Konservatorskolen, tre fra Arkitektskolen og fire fra Designskolen. De fleste interviews er blevet arrangeret af repræsentanterne fra KADKs bibliotek. Vi er derfor opmærksomme på, at dette kan give en skævvridning i billedet af udtrykte behov og ønsker, da det kan forventes, at repræsentanterne primært har kontakt med forskere, som sandsynligvis allerede er relativt flittige brugere af biblioteket, og der er dermed også en risiko for, at interviewdeltagerne viser et for ensartet billede. 5

6 Det skal dog samtidig her bemærkes, at interviewdeltagerne har givet både ens og forskelligartede svar, og dermed er det blevet vurderet, at de med stor fordel kan inddrages i analysen. Interviewene er alle blevet gennemført på baggrund af den samme interviewguide. Denne guide blev struktureret således, at der først blev lagt op til, at interviewdeltageren selv fremlagde ønsker eller behov, som vedkommende eventuelt måtte have på hjerte, og herefter blev de forberedte emner gennemgået. Formålet med denne rækkefølge var, at sikre at forskernes egne ønsker ville blive udtrykt uden for stor påvirkning fra interviewernes side. 6

7 BILAG 2: Interviewresultater Dette bilag indeholder alle relevante udsagn fra de ni interviews. For dels at lette analysen for os selv, samt for at gøre det lettere for læseren at navigere i, har vi indsat udsagnene i skemaer, inddelt efter emner. Ved at dokumentere interviewene på denne måde, frem for at have samlede udskrifter af hvert enkelt interview, undgår man at skulle skimme uendeligt mange siders samtale, for at finde frem til de relevante udsagn. Først følger skemaer med de emner, som vi specifikt har spurgt til, og efterfølgende et skema med andre emner, som interviewene bevægede sig ind på. E-ressourcer Altså, jeg har i nogle tilfælde bedt kolleger på ITU eller andre steder, hvor man har adgang til en række databaser, som man ikke har adgang til her, om at hente en artikel og så sende den, fordi de så kan gøre det direkte igennem deres netadgang. Så det ville selvfølgelig være rigtig fedt, hvis man kunne det. Jeg mener blandt andet, at den portal, der hedder ACM, mener jeg ikke, der er adgang til, og J-stor... Jeg er faktisk ikke helt sikker. Men det har været meget sådan på computer-human interaction-området, at der har manglet nogle databaser. Altså, det er dem jeg har erfaring med ikke at kunne komme på. Så det ville helt klart være fedt, hvis man kunne det. Det virker til, at de [CBS' bibliotek] har elektronisk adgang til mange flere internationale magasiner. Altså hvor det er tit her, man støder på en lås. Og så en anden årsag er, at... nu har jeg en kæreste, der er ph.d.-studerende på LIFE, hvor jeg tror, at én gang om ugen, så beder jeg hende om at få adgang til en artikel for mig, fordi jeg ikke kan få den herfra, altså hvor hun kan downloade den fra fjernadgangen. Den anden ting jeg kunne ønske mig, det var selvfølgelig en større adgang til elektroniske tidsskrifter. Indtil nu har vi været i den situation, at vi simpelthen var for små til at have råd til at købe os adgang til de dér store databaser, som man for eksempel har på universitetet. Det jeg mest har arbejdet med, og hvor der har været de største begrænsninger, var nogle videnskabelige journaler, som spænder mellem arkitektur og ingeniør, som vi 7

8 ikke har adgang til. Vi er en lille gruppe, som... Altså, den ene har haft kendskab til én fra DTU og har fået litteratur derfra, og jeg har arbejdet med frit tilgængeligt litteratur altså ikke det der var mest interessant, men det, jeg kunne få adgang til. Nogle gange har jeg også spurgt biblioteket, om de kunne skaffe en kopi til mig, men det er jo ikke lige så hurtigt. Noget man aldrig kan få for meget af, det er jo fuldtekst-adgang til tidsskrifter online, hvor vi har noget, men det koster jo tit. For eksempel det tidsskrift, der hedder 'Design Studies', som er et af de mest anerkendte inden for designforskningen, eller faktisk det mest anerkendte ifølge en undersøgelse, der lige er lavet. Det har vi ikke generelt fuldtekst-adgang til her på stedet, vist nok fordi det er for dyrt, så det er jo ikke bare et spørgsmål om at oppe sig service-mæssigt, det er et spørgsmål om der er penge nok. Hvis de havde pengene ville de givetvis nok også gerne stille den service til rådighed, tror jeg. Vi har et andet tidsskrift, der hedder 'Design Issues', som også er et betalingstidsskrift, men hvor vi her på stedet har fuldtekst-adgang. Til gengæld kan man så ikke sidde hjemme og søge, eller man kan ikke downloade artikler i hvert fald, det er kun, når man er her i huset. Hvis man skal tænke fuldstændig utopisk, så ville det jo være fuldstændig fri adgang til alting, også hjemmefra, det ville jo være skønt. Altså der hvor det kunne være interessant, det er jo der hvor vi ikke altid har adgang til de sidste nye publicerede tidsskrifter. Og det er et problem selvfølgelig. Det ville være skønt at komme under fx Københavns Universitet, for de har jo rigtig meget [adgang] og det kunne jeg godt bruge det må jeg indrømme. Det er jo mest naturvidenskabelige tidsskrifter og det er jo også tidsskrifter som vores studerende også bruger. Eller i hvert fald på det der hedder Naturhistorisk linje inden for konservering. Og jeg vil sige at vores krav til og de data vi nogen gange skal have, den er ikke kun hæftet op på konservering, fordi vores folk kommer jo også til at beskæftige sig med, hvordan man identificerer dyr og planter og det er endda en væsentlig del af deres arbejde. Og det er klart, at et konservatorbibliotek vil ikke have ressourcer nok til også at dække den del, altså alverdens dyr og planter. Det ligger et andet sted, eller det er placeret et andet sted og det er meget fornuftigt, men der ville det være fint, hvis vi så også havde adgang til de naturvidenskabelige databaser der findes. Og der findes jo rigtig mange! Fx sådan noget helt banalt som Zoological Record, som er sådan en der opsummerer alt hvad der findes inden for taksonomi og systematik den er en udmærket database, som ville være fed at have adgang til. Og der kan vi så selvfølgelig gå over gennem Københavns Universitets Bibliotek. Hvis ikke vi skal kobles bagud, så er vi nødt til at have adgang til noget mere. Fx alt det som forskere og studerende på KU har adgang til og Århus og Odense og andre universiteter. Og hvis man ikke vil have at vi skal halte alt for langt bagefter, så skal der ikke være alt det pjat, så skal vi bare op på det samme niveau og have adgang til de databaser og journals osv. 8

9 Det, jeg synes kunne være interessant, var at bruge det her bibliotek til at have nogle forbindelser til REX, altså Det Kongelige Bibliotek. Nu har jeg brugt det ret meget, så jeg ved ikke hvor nemt det er. Det kan godt være, at bibliotekarerne har alle mulige forbindelser til dem, men jeg tænker, at det er noget, som de ikke har tid til i hverdagen. Men det ville være oplagt i forbindelse med denne her fusions- og akademiserings-ting. Open Access Det kunne sagtens være. Det tror jeg ikke vi har været så opmærksomme på. Vi bruger det en del. Der er flere tidsskrifter allerede nu, som er open access, og der er også flere kongresser, som bevidst er blevet lavet som open access. Så det har også været drøftet inden for vores område. Jeg kender udmærket begrebet, så jeg tror ikke, at jeg har brug for at vide mere om det. Altså, jeg er jo helt vild med det dér open access, jeg synes det er genialt og har lige selv fået en [artikel] i Plus One, er det vist nok. Jeg ved ikke om det siger dig noget? Men det er sådan et naturvidenskabeligt tidsskrift, hvor der netop er åbent og det gør jo at den kommer meget bedre ud, ens artikel. Så det er jeg rigtig glad for. Jeg har lige haft en anden en [artikel] i noget der hedder Zoo Tax, hvor vi også købte os adgang og det er jo genialt! Korrekte referencer: Referenceprogrammer En anden ting, jeg også har tænkt på, det ville være sådan noget med kurser i brug af referencesystemer. Og det er faktisk noget der allerede står på listen, at de gerne vil tilbyde, men det er noget jeg er gået rundt om som katten om den varme grød i lang, ligesom at få sat mig ind i at bruge det der Endnote, som er det system, de tilbyder her. Men det kunne være nogle andre også. Der tror jeg måske det kunne være meget godt ligesom at få et kursus, i stedet for hele tiden at udskyde det til et andet tidspunkt, så komme ind i et forløb og få det brugt, og ligesom få det indrulleret i den måde, man arbejder på, fordi det gør det jo nemmere, at man har samlet alle sine referencer ét sted. Der har jeg lidt brugt ét, som hedder Manderlay, som er sådan et webbaseret shareware program. Det har bare ikke helt de samme integrationsmuligheder i Word for eksempel. Så det med at få nogle redskaber til ret hurtigt at få lidt system i sine referencer, så man ikke skal bruge mega lang tid på at finde dem igen. Og så er det måske et eller andet med også... En ting er, det ikke er noget de tilbyder, 9

10 men måske at gøre det sådan lidt mere eksplicit, at vi kører det her kursus hvert semester - altså, selvfølgelig kan de kun tilskynde til det men hvis det er noget, der er mere kommunikeret ud på en måde, så det også bliver en del af en kultur, at man tager sådan et kursus, og man tager det måske en gang lidt senere, for at få opdateret det. Og så måske have det der tilbud om at komme over to timer en eller anden bestemt dag til nogle af de dér ret intensive seminarer omkring for eksempel brug af referencesystemer eller udvidet søgning, som bliver slået op på nogle bestemte tidspunkter i starten af et semester. Sådan en kombination tror jeg, i hvert fald for mit vedkommende, ville være mest effektiv. Jeg burde bruge Endnote... Det er fordi... Jeg skal afslutte det [ph.d.-projekt] med vold og magt nu her, men det er en fejl fra mig, for jeg ved godt, I [biblioteket] udbyder det. Og jeg ved, I har også holdt kurser i det. Jeg har ikke brugt det, men jeg burde gøre det. Jeg kunne enormt godt tænke mig at bruge det [referenceprogrammer]. Jeg har netop lige fået hug af min bedømmer for mit noteapparat, og det er jeg fuldstændig klar over, for jeg brugte det, der var i Word-programmet, og det var meget begrænset. Jeg har været til sådan et kursus med RefWorks, og det fattede jeg simpelthen ikke en brik af. Jeg kan huske, at jeg sad heroppe og fik vist nogle slides, og jeg tror simpelthen, man skulle sidde med sin computer og lave tingene selv. Det dér med at få tingene op på en skærm og så gå hjem og huske det, det... Man skal have det hands on, mens man laver det, med sit eget arbejde. Det ville jeg sige skulle være et krav til alle kommende forskere, at de skal finde de dér noteapparater og få dem banket ind med syvtommersøm med det samme. Vi får i stigende grad ph.d.-studerende ind, og de kunne jo have glæde af at blive introduceret til det på biblioteket. Jeg fik en introduktion til RefWorks. Men jeg har skiftet til et andet program, fordi kolleger benyttede det, og det så nemmere ud. Jeg ved ikke hvordan andre gør, men nogle af os yngre forskere bruger dette program. Og når vi taler om referenceprogrammer, så ved jeg ikke om det er på forskningsbiblioteker... Altså, man kan selvfølgelig godt få kurser andre steder i byen, men det er heller ikke en del af introduktionsdelen for nye forskere. Så hvis jeg skal anbefale noget til nye forskere, så er det en gruppe af emner, som nye forskere skal lære, fordi jeg har lært det alt for sent, og ikke haft en ordentlig arbejdsrutine, fordi jeg ikke blev introduceret til noget... De [introduktioner] skal knyttes sammen med forskerskolen. Jeg ved ikke, om forskningsbiblioteket skal stå for alle kurser. På skolen har vi et program, der hedder Endnote, som skolen vist nok har abonnement på. Det bruger jeg. Jeg læste brugsanvisningen og fandt selv ud af det. Men jeg synes det er fint, hvis de [biblioteket] tilbyder noget service om, hvordan 10

11 man kan finde ud af det, for de kan godt drille, men det er jo tit sådan noget mere med at installere en ny version. Så det er måske mere noget, der hører hjemme under it-afdelingen, end på biblioteket, vil jeg umiddelbart sige. Det er jo ikke biblioteksfagligt. Men det kan selvfølgelig være i forhold til, hvordan man finder ud af det, eller hvis man har denne her publikation, er det så et bidrag til en bog eller et elektronisk dokument, eller hvordan gør jeg. Det ville selvfølgelig være fint, hvis man kunne gå over og spørge nogen på biblioteket, men det kan man vel også. Ja, jeg bruger Endnote, og har brugt det igennem 3-4 år nu og det er jo genialt, simpelthen. Jamen det er lige før at jeg ikke kan skrive et brev uden at bruge Endnote. Det er blevet en naturlig del når jeg sidder og skriver at jeg stopper referencerne på med det samme, og så er de der og så kan jeg tilpasse dem. Og inden for min branche så hænder det jo at man sender til en journal, som ikke vil have ens artikel og så kan man jo lave det om. Jeg ved ikke om du kender til det, men der er forskellige formater for referencelister og så kan man bare ændre det. Fx til Nature som jeg gerne vil publicere i, der bruger de tal for at henvise til referencen. Og når jeg sender til sådan noget som Zoo Tax, der er det selve referencen som optræder i alfabetisk rækkefølge. Og det er to tryk [i Endnote], så er det lavet om er det ikke genialt?! Og så er alle mine pdf filer jo hængt op på det også, altså jeg har ikke nogen pdf filer der ligger og svæver rundt på min computer, de er alle sammen på Endnote. Så det er simpelthen genialt. Og jeg har alle, nå ja, ikke alle, men rigtig mange af mine referencer liggende som pdf er inde på computeren. Det vil sige at jeg har mit bibliotek med mig og det er jo genialt. Det [Endnote] bør alle få, det burde de være tvangsindlagt til! Jeg synes der er to mangler på skolen her. Den ene det er at vores studerende ikke bliver undervist i sådan noget som Endnote. Og det gør de så alligevel, fordi mine bliver undervist i det på naturhistorisk linje. Og så har jeg haft nogle ganske få andre, noget der hedder Monumental-linjen og der har jeg så også undervist dem i det. Men det er ikke noget der er lagt ned, og det er ikke noget vi har vedtaget at undervise i - og efter min mening er det en stor fejl. Jeg synes, biblioteket skulle stå for det det må jeg ærligt indrømme. Det ville være fint og det ville de hurtigt kunne sætte sig ind i det er jo bare en computer med det de laver i forvejen, så det tror jeg ikke ville være noget problem for dem. Men vi vil altså gerne have adgang til nogle flere elektroniske tidsskrifter og databaser Publiceringskanaler Ja, det er faktisk, nu du siger, også en anden ting, der kunne være rigtig fin at få hjælp til. Sådan en slags oversigt eller samtale, når man står og skal publicere et eller andet; hvor kan man publicere, eller hvilket tidsskrift ville være relevant, hvem har deadlines og hvad er der for øvrigt for en historik omkring de forskellige tidsskrifter. 11

12 Hvilke er svære, hvilke er nemme, og i hvilke kan man gøre sig forhåbninger om at få publiceret i som ph.d.-studerende. Den slags ville være rigtig rigtig fint, ja. Der er en hel masse historik og kultur omkring tidsskrifter, som jeg ikke kender, og som man ikke kender, med mindre man har været involveret i det, andet end på titel og emne, og måske har man læst lidt i det. Måske man kunne få noget om det, og også om nogle deadlines, altså nu kommer der noget op her om en måned, som måske kunne være relevant. Der må jo være nogle rating-systemer. Det kunne måske være noget der kunne fungere i forhold til vejledning om publikationer og sådan, publikationsstrategier kunne man måske kalde det. Man kunne måske komme over [på biblioteket] og sige jeg kunne godt tænke mig inden for det næste år at få en artikel ud i et tidsskrift, og jeg forestiller mig det skal handle om nogenlunde det her, kunne I hjælpe mig med at udpege nogen, der kunne være interessante, og hjælpe med at tage kontakt til dem vedrørende deadline, og om det er et emne der er interessant for dem. Og så kunne man jo få en indikation på, hvordan de her tidsskrifter er rated. Lige nu fungerer det jo mere sådan, hvad er det for nogle tidsskrifter, som seniorkollegiale har kontakt til eller viden om eller en holdning til i virkeligheden. Så fungerer det lidt sådan at man spørger, hvad med det der? Nja men, det er ikke sådan..., men den her er god. Og der er nogen der har været direkte involveret i tidsskrifter som editorial eller peer review. Det er meget den måde, det ligesom kører på, hvilket er fint nok, men der kunne det måske være fint at have biblioteket som en lidt mere uafhængig neutral instans, som forholder sig til det på en anden måde. Det tror jeg kunne være rigtig rigtig fint, og det tror jeg, at institutterne ville være enormt interesserede i, at få jer [biblioteket] over og fortælle om, for jeg tror der er mange der sidder og i kraft af, at vi nu bliver internationaliseret og ryger over i universitetsverdenen og på den måde får et publiceringskrav det tror jeg ikke, der er så mange herude, der har styr på. Igen, hvis man refererer til LIFE, der er de jo meget opmærksomme på ratings af de forskellige magasiner, og det tror jeg ikke lige umiddelbart, at der er nogen af mine kolleger, der har noget som helst styr på, så det kunne være sjovt at høre om, hvordan man vægter de forskellige magasiner. Man kunne måske også invitere nogen fra forlagene, en slags matchmaking. Det kan tage flere år at forstå, hvordan mekanismerne virker, så at finde ud af, hvilke muligheder, man har... Der er en masse insider-viden. Der kunne man måske godt invitere Arkitektens Forlag og to-tre andre til at fortælle om deres forventninger, og om muligheder, det kunne være rart. Og hvordan er det, for mig som ph.d.- studerende, mens jeg arbejder med min afhandling, det kunne jeg godt tænke mig at vide, og hvad med bagefter? Hvordan med artikler, og at skrive kapitler i antologier eller andres bøger? Altså at komme tættere på publikationerne og de mennesker, der står bag. 12

13 Vi har netop talt om ovre på instituttet at have sådan en ranking, hvad det tæller at publicere hvor, så det ville være en rigtig god ide. Det har biblioteket nok nogle andre forudsætninger for. Det kan da godt være, at det kunne være en opgave, der lå på biblioteket, at holde øje med de dér ranking-lister. Det kunne jo være et sted, hvor man samlede og vedligeholdte den dér viden om den ranking-liste, der er gældende i øjeblikket. Men præcis hvor det skal ligge i institutionen, det er nok svært at sige nu. I princippet kunne jeg godt tænke mig støtte i det, men jeg ved ikke, hvor vidt biblioteket har kendskab til vores fag. Der var en statistik for nylig, som viste, at stort set alle publicerer i 'Arkitekten'. Og det svarer ikke til de internationale ambitioner, vi har. Men jeg ved ikke, hvorvidt biblioteket kan gøre noget ved det. Støtte fra alle sider er godt, kort sagt. Vi har faktisk i øjeblikket noget, der hedder Center for Designforskning, som var sådan en paraplyorganisation, der blev lavet, da man igangsatte akademiseringen af uddannelserne på design- og arkitekt-skolerne. De udsender faktisk call for papers, samler sammen for fagområdet design, og sender sådan nogle orienteringsmails rundt, der kommer faktisk så mange, at det er lige før, det er en pestilens at skule sidde og slette dem, eller tage stilling til dem. Men det er jo en meget god service, og hvis biblioteket også begynder at gøre det bliver det nok for meget. Men omvendt kan man også sige, at det måske er en service, som mere naturligt hører hjemme dér, inden for murene, så at sige, specielt hvis Center for Designforskning bliver nedlagt. Der findes også en international organisation, der hedder 'Conference Alerts', som jeg lærte at kende, da jeg selv skulle holde en konference, hvor jeg annoncerede via den, og der er jeg blevet stående som abonnent, og der får jeg faktisk også nogle mailopdateringer. Det kunne biblioteket jo også godt gøre opmærksom på. Sådan nogle tips til, hvordan man kan følge med på et fagfelt, det ville være godt at have samlet et sted hos biblioteket. Altså jeg må indrømme at det er noget jeg kører selv. Jeg er jo opdraget i den naturvidenskabelige øhm ånd, og der bliver vi jo fra start af, allerede når vi laver vores cand.scient ligesom opfordret til at publicere, og også når vi fortsætter med ph.d. en og videre på den måde. Så man kan sige at jeg er meget inde i det der, eller det har været en naturlig del af det jeg laver. Men jeg er sikker på at der er en hel del, også folk her, der godt kunne have brug for lidt hjælp, hvad det [publicering] angår. Fordi det er jo en mærkelig verden, og hvis man ikke kender den i forvejen, så må det være svært. Så jeg tror det ville være gavnligt, hvis der var nogen der engang i mellem gik ind og vurderede og hjalp folk med at sende til det rigtige journal og så videre. Det er jeg helt sikker på. Nogle gange savner man lidt et overblik, det kunne være rart med oplysninger om deadlines osv. Center for Designforskning har gjort lidt og jeg følger nogle forskellige blogs der har design-calls, men det er mere sådan på selve konferencedelen. Det er måske mere noget med, hvor man skal gå hen, hvis man har skrevet noget, som man gerne vil have videre i et tidsskrift. Det er lidt svært og der har jeg så spurgt en anden kollega og han havde en liste over designrelevante tidsskrifter. Men det kunne måske 13

14 være meget rart at der var ét sted, hvor man kunne gøre det. Altså det er jo et rimeligt stort arbejde, især med konferencer er det jo hele tiden noget der skal opdateres for det går rigtig stærkt og der er så mange. Det ville være rigtig godt, hvis de [biblioteket] gjorde det. Det ville da være vældig skønt, om man fik sådan nogle mails om call for abstracts, det ville være vidunderligt. Men jeg tror det ville være svært for dem, for vi er så mange forskellige fagretninger herude. Almene opslag ser alle, men ingen bruger dem. Søgning: Kurser i søgning/hjælp til søgning Det kunne måske være fint at få nogle værktøjer til søgning, som man ikke allerede har. Dels til de ressourcer, som biblioteket allerede har, men måske også mere generelt. Men på den anden side kan man måske også sige, at når det ikke er blevet efterspurgt, så er det måske også fordi det er en af de ting, hvor man tænker... Altså jeg har indtryk af, at det der bliver efterspurgt, det finder de løsninger på meget hurtigt. Og en af grundene til, at man ikke gør det, det er måske at så søger man jo selv, netsøgning eller sådan noget, så finder man det nogen gange lidt af nogle omveje gennem litteraturlister og sådan noget. Så tit er det jo kommet til, at man ligesom kan sende et eller andet, altså det er den her tekst eller det er den her artikel eller det er den her bog, som jeg gerne vil have fat i, så kan de hjælpe med at finde den. Jeg har måske selv sådan en forestilling om, at selvfølgelig, jeg kan jo søge på Google og på nettet ligesom alle mulige andre, men der er sikkert nogle fifs og nogle ting, som jeg ikke ved, så på den måde tror jeg egentlig måske godt, at man kan udvide sine søgeevner. Og så måske have det der tilbud om at komme over to timer en eller anden bestemt dag til nogle af de dér ret intensive seminarer omkring for eksempel brug af referencesystemer eller udvidet søgning, som bliver slået op på nogle bestemte tidspunkter i starten af et semester. Sådan en kombination tror jeg, i hvert fald for mit vedkommende, ville være mest effektiv. Jeg har ikke udnyttet deres tilbud om at få sparring til litteratursøgning, det har mere været learning by doing fra min side. Men jeg vidste, at man altid kunne gå derover og spørge. Helt generelt, så er der ingen introduktionskurser i vores ph.d.-skole. Det ville jo være meget oplagt, at det var en del af introduktionen, litteratursøgning. Og så måske i forlængelse kunne man bygge videre med andre emner, for eksempel om 14

15 skriveprocessen. Det søger vi nu i byen eller andre steder. De må også gerne henvise til tilbud fra andre biblioteker, som måske har flere kapaciteter til tilsvarende kurser. Det hele behøver ikke være her, selvom det er rart, hvis man kommer som ny forsker, at man får hilst på bibliotekspersonalet. Nu er jeg jo en gammel rotte i faget,men jeg kunne godt forestille mig at det ville være godt for de nye ph.d.-studerende. Men derfor kan jeg jo godt se nødvendigheden i det. Måske nogle af mine kollegaer kunne have glæde af det. Altså at de vænnede sig til at gå på nettet, fx hver gang de har en undervisningssession der gør jeg det at jeg går lige ind og skriver nogle af de ord jeg søger på til min undervisning og på den måde så får de lige de sidste nye artikler frem. Og jeg søger lidt på kryds og tværs, du ved, man kan jo ikke altid lige søge så direkte. Så går man lidt rundt og nogle gange hopper man over i Google eller Google Books eller et eller andet. Hvor man nu Og så på et eller andet tidspunkt, så dukker der noget op. Og det er forbavsende at se, hvor meget der egentlig bliver publiceret om konservering, i forhold til hvad folk tror at der bliver publiceret. Og derfor er det vældig lærerigt at gå på nettet en gang i mellem og bruge det. Jeg er enormt dårlig til at bruge det, jeg kan simpelthen ikke finde ud af de der forskellige steder, man kan søge, der er forskellige baser og forskellige former for videnskabelige artikler, og det synes jeg er en ekstremt svær jungle, men jeg ved, at bibliotekarerne med glæde vil sætte mig ind i det en dag, hvis jeg kommer og opsøger dem. Informationskanaler De [biblioteket] skriver jo ud på intranettet og på hjemmesiden... Altså, den primære information, det er når jeg går ind og søger, når jeg går gennem hjemmesiden for at komme ind og søge i biblioteket, så læser jeg nogle gange lige hvad der står på forsiden, men ellers må jeg indrømme, at jeg går meget hurtigt til søgningerne, fordi jeg nok allerede har taget en eller anden form for beslutning om, at når jeg går ind op hjemmesiden, så er det fordi jeg skal et eller andet. Jeg skal ind og søge, jeg skal ind og bestille et eller andet, jeg skal ind og forny de lån, jeg allerede har. Så det er primært de ting. Altså, i relation til det, så har Center for Designforskning påtaget sig en gang imellem at sende en komprimeret liste ud med konferenceopslag og links til for eksempel forskernetværk eller blogs. Samler forskellige links til seminarer og konferencer og blogs. Sådan en funktion, med en gang imellem at få sådan en pakke, måske en gang om måneden, det kunne være en meget fin ting, at man blev opdateret på, hvad der er af konferencer, og gerne på en eller anden måde en lille smule koncentreret, fordi det der nogen gange er med sådan noget, det er at det jo bliver en enorm mængde information, man skal sidde og trawle igennem, så det med at der måske er nogen der 15

16 har lavet en førstehåndssortering og præsenterer sådan en pakke. Og at man måske endda havde nogle præferencemuligheder i forhold til hvad man gerne ville se. Det kunne sagtens være noget, som jeg kunne se biblioteket kunne varetage. Det ville være en måde ar få noget information, man enten ellers ikke ville have fået, eller blive påmindet om, for eksempel at der er et eller andet call for papers til en konference. Center for Designforskning videresender de her ting, de har ikke lavet en decideret platform til det, det er bare gennem mailsystemet. Fordelen ved det er jo, at man får det direkte ind i sin mailstrøm, som jo er der, man primært kigger. Sådan som det fungerer lige nu, så er der en række tematiske klynger i forskningsafdelingen, og der ville det være ret fint også, hvis de her klynger kunne blive betjent af biblioteket, dels som sådan en måde, hvor man kunne blive opdateret på, hvad der kunne være af relevante konferencer, seminarer, aktiviteter, som man kunne stile fælles forskerarbejde mod. Men også en måde at opdatere hinanden på, sådan helt statistisk, kvantitativt: hvad er det for nogen aktiviteter, dem der er med i den her klynge har været til over det seneste halve års tid. Noget man kunne bruge som udgangspunkt for en evaluering af, hvad det egentlig er, vi har lavet her i den enkelte klynge. Hvad er det for noget arbejde, vi har lavet i fællesskab, og hvad er det, vi hver især har bibragt klyngens forskningsarbejde. Hvis alle havde opdateret deres READ-profiler kunne man formentlig gå ind og trække det ud relativt hurtigt, men det skulle måske være et eller andet, hvor man kunne gå ind og bruge det til at afstikke nogle nye målsætninger. Jeg tror meget, at de dér direkte mails, hvor der er nogle helt klare handlingshenvisninger eller spørgsmål er meget gode. Jeg har stor respekt for, at biblioteket også laver et mere generelt formidlende arbejde. Det tror jeg egentlig tit fungerer bedst på bibliotekets egne undersider, fordi man passerer forbi der. Vi bliver jo alle sammen hele tiden bombarderet med al mulig information, så de der mere generelle opslag... Jeg kan godt se, at det er en service man yder, hvis der for eksempel kommer sådan et månedligt opslag, hvor der står alt, hvad der sker på biblioteket, men det med at få dem læst det er sådan nogle mails, man kommer ret hurtigt hen over. Og det er ikke kun fra biblioteket, det er også i alle mulige andre sammenhænge. Der er et ret stort arbejde forbundet med at sidde og lave sådan nogle nyhedsbreve, og mit indtryk er i hvert fald for min egen del at tit, så er det noget, der bliver skimmet enormt hurtigt. Så hvis de der oplysninger ligesom er tilgængelige et eller andet sted, man passerer ofte, og det kan for eksempel være på forsiden eller på forsiden af bibliotekets hjemmeside eller på Designskolens hjemmesides forside, så tror jeg simpelthen, at det har større effekt. Hvis det er noget, der fanger ens øje, så går man ind og læser det der, hvorimod de der andre mails, de forsvinder bare i rækken af prioriteringer for, hvad man skal læse først. Jeg har i hvert fald rigtig mange ulæste nyhedsbreve liggende, fordi det er i virkeligheden ikke så relevant at læse lige nu. En anden ting, som måske også kunne være, det var at... Hver tredje uge har vi sådan et forskermøde, hvor alle forskerne er med, og det kunne måske også være nogle 16

17 gange, at en af bibliotekarerne kunne være med der, for det ville også være anledning til at videregive generelle informationer om biblioteket. Den der mere aktive rolle, som jeg synes I foreslår i de dér overvejelser I har gjort med, at de også lidt mere kunne være med til at lægge nogle strategier i forhold til tidsskrifter og oplyse om deadlines, og at fortælle om hvilke tidsskrifter, der ville være relevante, der kunne de måske også lige have fem minutter på sådan et forskermøde engang hvert halve år eller sådan noget, og sige nå men det næste halve år, der har vi i øvrigt de og de deadlines, de ligger sådan og sådan, og der er sket det og det, og pointsystemet har gjort, at ratingen nu ser sådan ud - hvad der nu måtte være af information. Sådan at man bliver præsenteret for et eller andet, som man så kan hente frem igen, når man skal bruge det. Det tror jeg ville være en måde, hvor man kunne nå... Men man ville måske også hele tiden få den dér relation underbygget med, at det er et forskningsbibliotek, og de kan spille en rigtig vigtig rolle i forhold til at underbygge den forskning, der foregår, at de så er med til de dér forskermøder. Det kunne være en del af sådan en mere offensiv strategi i forhold til at sige, hvad er der af publikationsmuligheder, hvad er der af tidsskrifter, hvad er der af deadlines og sådan noget. Og det kunne også være åbent til at få noget feedback, sådan hvad er det I bruger, hvad er det for nogen, I betjener jer af, hvad er det for nogen, I gerne vil betjene jer af, hvad for nogle ville I allerhelst publicere i, hvis I havde mulighed for det, så man havde sådan en form for kortlægning af, hvad det er for nogle interesser der er de forskellige steder i den her relativt lille forskergruppe. Det synes jeg, fungerer meget godt. Vi får de der KA-Nyt, hvor der også er biblioteksnyheder, det synes jeg fungerer fint. Når man sidder og spiser frokost i frokoststuen, så kan der også falde en bemærkning om, at de lige har set et eller andet, som man lige skal se på. Vi er jo en lille institution, så det er forholdsvis nemt at udveksle informationer. Jeg synes, at vi har nyhedsbreve nok. Det er nok at skolen har sit nyhedsbrev, det læser jeg altid, og hvis biblioteket har noget med deri, så læser jeg også det med stor interesse. Men alt for mange nyhedsbreve der hele tiden kommer, det kan blive belastende, vi er jo ved at drukne i information i forvejen. Det vigtige er at vide, hvor man skal gå hen, hvis man får brug for det. Jeg ved ikke lige om jeg har ændret min praksis, men det er som om at jeg før i tiden fik flere informationer? Det kan godt være fordi jeg måske selv loggede mere ind på intranettet, hvilket jeg ikke gør så meget lige for tiden. Såeh, jeg ville da ikke have noget imod at abonnere på et nyhedsbrev fra biblioteket der kom en gang om måneden eller sådan noget. Det synes jeg, at jeg fik før i tiden, altså informationer om nye bøger de havde købt og sådan, eller arrangementer. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er røget af en liste, men jeg synes ikke at jeg har set noget længe for, hvad der sker derovre Men det ville jeg gerne [modtage et nyhedsbrev], hvis det var. 17

18 Måske kunne man også bare lave en lille folder, som man kunne få og læse lidt mere videre, eller en linksamling eller Måske er det allerede på intranettet eller på bibliotekets hjemmeside. Ophavsret Helt generelt er det nok meget godt at få en form for information om det. Det er ikke noget jeg har tænkt på. Men på den anden side, så er der faktisk nogle ting, der er for eksempel regler for hvad man må ophavsretsmæssigt når man skriver en afhandling [ph.d.]. Der må man, så vidt jeg husker, for eksempel godt vise billeder, fordi det ikke betragtes som en publikation. Så der er selvfølgelig nogle regler, der er forskellige. Det kunne måske også være en del af sådan en startpakke, som alle fik når de blev ansat her, sådan uagtet hvor de kom fra, og det er måske også en mulighed, hvis man som institution eller som bibliotek tilknyttet en bestemt institution, havde en bestemt politik på det område. Det ville sikkert være udmærket, der er sikkert en del ting, jeg ikke ved. Men det er ikke noget jeg sådan har tænkt på. Ja. Jeg sidder lige præcis med det nu, men det er i forhold til og det tror jeg er et generelt problem, det ved jeg ikke om der er nogen løsning på men det kunne være interessant nok at høre hvad... Altså, det der med, at når man publicerer og bruger gamle diagrammer fra gamle bøger, hvordan man egentlig kommer omkring det. Der er begyndt at være sådan en generel formulering i mange bøger, hvor det hedder Vi har forsøgt, og hvis vi har skadet nogen, så skal vi nok komme efter det, eller sådan et eller andet. Og det er sådan en måde at dække sig ind på. Men det kunne måske være interessant nok at høre, om der er nogle generelle vejledninger i det, for jeg har rettet henvendelse til nogle forlag, og spurgt og det er tit sådan, synes jeg, at når man spørger, så opstår der problemer så man har bare indtryk af, at folk de gør det [fx bruger gamle diagrammer fra gamle bøger], og så er der ikke et problem. Ja, det kunne måske være meget fint at få en generel orientering om, ja. Det ville også være en oplagt del af en introduktion til forskerverdenen. Det må de meget gerne tilbyde. Det er klart at vi forsøger at undgå at gøre noget som vi ikke må gøre, men de love er jo forholdsvis komplicerede, så det ville ikke undre mig, hvis vi en gang i mellem kom til at gøre et eller andet forkert. Jeg håber meget at der er nogle andre der tager sig af den slags, for det forstår jeg ikke nok til at kunne se, hvad jeg må og hvad jeg ikke må. Så jeg bryder formentlig nogle af de der ophavsrettigheder nogle gange. Jeg er typen der hader kompendier, jeg vil gerne levere rigtige artikler, så derfor bruger jeg ikke så meget figurer fra andre på dén måde. Men det jeg typisk gør, det er at jeg tager en artikel frem som jeg har downloadet fra et eller andet sted, fx det her collecting forum, men det er så åbenbart frit det liger på deres hjemmeside og enhver kan downloade det. Så sender jeg mine studerende et link til siden, og så kan de selv 18

19 gå ind og søge det de skal søge. Og det fungerer meget godt. Jeg har også nogle søgeord jeg giver dem en gang i mellem og så går de selv ind og søger. Og det er der vel ikke nogen problemer med, hvis det ligger frit tilgængeligt? Men selvfølgelig sker der det nogle gange, at der er nogle billeder i en eller anden journal og der er det lidt problematisk, hvornår man lige overskrider ophavsrettighederne. Så laver man selvfølgelig en reference til hvor man har taget det henne, og det gør jeg jo, men altså der skrider jeg sikkert nogle gange over, hvor jeg ikke må?! Det ville være fint, hvis vi kunne få det afgrænset på en eller anden måde, og jeg tror også at Lise har prøvet at finde ud af det, men jeg ville nok ikke forstå så meget af det. Tja Hvis det var et kort kursus?! Ikke en time og slet ikke halvanden. Men en kort introduktion til, hvad man lige skal være opmærksom på, det ville jeg syntes var spændende. Ja, ja der har vi faktisk også haft et dilemma for nylig, hvor vi stod for at arrangere sådan et ph.d.-kursus. Og vi har jo været til andre ph.d.-kurser eller seminarer, hvor man selv skal stå for at finde litteratur hvilket er et kæmpe arbejde, som jeg så nogle gange har sat Stig [bibliotekar] på, hvilket er meget dejligt. Men vi tænkte, at nu hvor vi selv stod for det og alligevel havde alle teksterne, så kunne vi være sådan lidt serviceorgan og dele dem med de andre. Men der blev vi meget i tvivl, om man nu måtte det? Så vi lagde dem ikke direkte på nettet, men vi lavede under vores blog sådan en password-beskyttet del, hvor de så kunne gå ind og få fat i vores papers. Men det kunne måske være meget rart, især når vi er en designskole, og så lige overveje det der med ophavsret inden man bare selv spreder alt muligt ud i verden, som andre måske faktisk har ret til. Jeg har i hvert fald ikke ret meget styr på de regler der er eller lovgivningen. Så det ville måske være en meget god måde til også lige at sige noget om copyright osv. For i forhold til kompendier, der har vi jo printcenteret til at hjælpe og hende dernede har ret godt styr på den slags altså hvor meget må man kopiere osv. Så dér har jeg tænkt, at jeg er i ret trygge hænder ved bare at lade Debora gøre tingene for mig. Men netop i forbindelse med de andre ting, hvor man gerne vil dele nogle papers eller artikler fra en bog, dér er jeg mere i tvivl. Så der ville det være fint med en kort introduktion fra biblioteket, hvor man kunne få mere at vide, eller hvem man skulle snakke med. Jeg behøver ikke at kunne det hele, for det har jeg ikke behov for lige nu, så mere et overblik over, hvem der ved mere, og hvem jeg kan spørge. Netværk og sociale medier Det der med sådan nogle fora, det er rigtig godt at blive gjort opmærksom på. Jeg er en lille smule skeptisk i forhold til hvor meget man vil få det brugt, men hvis man ved det eksisterer og er blevet introduceret til det, så har biblioteket også gjort sin del. Så må man jo selv tage stilling til, om man får det brugt. 19

20 Jeg er koblet på et par af de netværk, men jeg bruger dem ikke så meget. Dem jeg har brug for at netværke med har jeg kontakt med i forvejen. Det er ikke noget jeg går så aktivt ind i. Efter et kursus for ph.d.-studerende har vi dannet en lille klynge med andre ph.d.- studerende, fordi der manglede sådan noget i den virkelige verden. Der har vi mødtes hver anden eller tredje uge. Der har vi også talt om, hvordan man publicerer. Der når man til et punkt, hvor man gerne vil have et socialt medie, hvor man kan følge andre forskere... Nu har jeg efterhånden fundet academia.edu, og det svarer faktisk til det, som jeg har søgt, hvor man kan se, om ens venner tager på den og den konference, for man ved faktisk ikke, om andre publicerer, eller om de tager på samme konference, eller om de har fundet en anden konference, som man ikke selv har fundet. Jeg bruger også LinkedIn, men da jeg ikke har publiceret... Jeg bruger det ikke meget, men det er ligesom med Facebook: hvis en gruppe af mine forskervenner også brugte det, så ville jeg nok have en lidt mere intens brug af det [LinkedIn og academia.edu], hvor man virkelig poster de nyeste ting. Jeg er medlem af academia, LinkedIn og Facebook, men det er mere passivt. Jeg bruger mest academia.edu til, at andre kan finde mig. Vi har i forvejen READ, og der er jo profiloplysningerne, og der kan man også uploade manuskripter, når man har publiceret dem, i fuldtekst, og man kan lave links til tidsskrifternes hjemmesider, så det fungerer udmærket. Og jeg gider ikke at opretholde to systemer af den art, så jeg satser på READ, og fra min academia-profil henviser jeg bare til den. Man kan også bruge frygtelig meget tid på de sociale medier, jeg er for eksempel ikke medlem af Facebook, helt bevidst. Jeg står i det der READsystem, hvor jeg engang imellem sender en lille opdatering ud, hvis jeg har publiceret et eller andet, eller lagt noget på nettet, som folk kan have gavn af. Så dem, der har valgt at følge mig, de får en mail, hver gang jeg gør det. Men jeg gør det sjældent, også for ikke at belaste deres indbakke for meget. Åh, ja jeg er jo desværre på nogle af dem, men det er ikke noget jeg benytter mig af. Jeg er på nole af de europæiske og amerikanske. Og en gang i mellem så går jeg ind og opdaterer dem. Men det det handler om, det er, at hvis der er nogen der gerne vil have fat i mig, så kan de finde min mail og kontakte mig og henvende sig personligt til mig. Og det er der nogen der gør en gang i mellem. Men ellers de områder som jeg arbejder med, der er vi jo ikke så mange i verden, så vi kender sådan set hinanden allerede og korresponderer jævnligt og skriver ting sammen, så vi er rimelig gode til at holde kontakt. Ja, det ville jeg gerne. Jeg bruger det ikke så meget men jeg har en gammel LinkedIn-profil som jeg ikke rigtig bruger og heller ikke har fået opdateret i et par år Jeg bruger heller ikke Twitter og heller ikke Facebook særlig meget. Eller dvs jeg bruger det faktisk i et caseprojekt med seniorer og der arbejder vi med sociale medier. Men sådan personligt og i forhold til min egen forskning, der bruger jeg det ikke rigtig hvilket er lidt sjovt. Men det kunne være spændende at få et overblik over, hvilke muligheder der er. Men jeg er ikke selv den der twitter en hel masse og twitter om nye 20

21 ting. Altså jeg tror ikke at jeg ville bruge det [fx academia.edu], hvis ikke der var nogen andre herfra som også brugte det. Og jeg har ikke noget kæmpe behov for det lige nu i hvert fald. Men igen er det fint nok at få et overblik, så kan man jo tage stilling derudfra og så kan man jo forhøre sig ude omkring blandt andre kollegaer fra andre institutioner om de bruger noget af det. Men det skulle helst være noget som andre inden for det her forskningsfelt bruger, så man ikke er den eneste. Det der enorme netværk, man har af mennesker, man kender i kød og blod... Altså sådan noget som LinkedIn, der kommer jeg aldrig, for det eneste jeg kan se er, at alle dem jeg kender i den anden virkelighed, de skriver om det på en mere formel måde, det, som de kan udfolde langt mere interessant face-to-face. Andre emner berørt i interviewene Den personlige relation gør arbejdet nemmere Derudover, så kommer jeg fra Designskolen, og Designskolens bibliotek, som var endnu mindre end her, og det gør at der er sådan en meget fin personlig kontakt med Camilla og Stig. Det gør bare noget andet, at man kender hinanden, ikke, og ligesom er en del af samme arbejdsplads. Så går det meget nemmere, det med lige at sende en mail, Vi skal lave et kursus nu, ville der være mulighed for sådan og sådan. Men det har jo noget med størrelse at gøre, udover at det er nogle søde og kompetente medarbejdere. Det er det sikkert også andre steder, men det med, at det har en størrelse hvor man kender folk personligt, det tror jeg er ret vigtigt. Det er jo svært at skalere til andre steder. Hvis jeg har et eller andet problem, så ringer jeg derover og spørger enten Susanne eller Lise og de er jo altid villige til at svare, der er jo aldrig noget dér. De er meget hjælpsomme. Og de har været rigtig gode til at skaffe nogle af de artikler hjem som er lidt sværere at få fat på, fra sådan lidt obskure tidsskrifter, ja nogle burmesiske og sådan noget. Ja, det kan de altså skaffe hjem, det er de rigtig gode til. Og vores distance til dem er jo rigtig kort, og man kan altid få hjælp og så selvom det tager tre minutter at gå derover... Det ville da være bedre, hvis de lå nede i kælderen, og der kan man måske frygte, hvis man ser lidt længere frem i tiden at det ville være en fordel at samle bibliotekerne ét sted. Og det ville 21

22 Kan biblioteket spille en rolle i at opbygge en fælles institution? jeg da være meget ked af. Det ville jeg syntes var en trist udvikling men man kan jo altid ringe til dem, og det er jo godt. Der tror jeg helt sikkert, at biblioteket i det hele taget vil spille en rolle i at opbygge en fælles institution. Det ville også være en måde at danne sig et overblik. Designskolen er ret lille, så man kan relativt hurtigt overskue hvad der foregår af aktiviteter. Men det er klart, når Arkitektskolen er så meget større, så er det klart, at det bliver svært at have samme overblik, så der ville det være rigtig fint at få en relativt let tilgængelig oversigt over, hvad der er af aktiviteter, som har relevans. Det er da en meget god ide. Vi har prøvet selv som ph.d.-studerende at lave sådan et netværk, hvor vi så også har inviteret arkitektskolens ph.d.- studerende. Men det der med at have et forum, hvor det er mere naturligt også at invitere andre, det er svært faktisk også at invitere nye ind. For når man møder dem til andre seminarer, så er det jo rigtig spændende at høre Men det her netværk som vi har, hvor vi mødes en gang om måneden det er virkelig svært at få folk til at komme og især at få nye ind. Vi er nærmest de samme som da vi startede det op. Og selvom mange af dem fra arkitektskolen synes det er spændende, så har der ikke rigtig været nogen af dem der er dukket op. Og lidt det samme også dem fra teaterskolen eller rytmekons eller konservatorskolen, så kunne man få et sted, hvor man kan møde de andre ph.d.-studerende for det er ikke nogen jeg møder i min hverdag, der sidder vi meget her i vores egen lille klynge. Og vi vil jo gerne møde de andre. Så det ville være rigtig spændende med et arrangement på den måde. Det er ikke det samme som at jeg siger, at man ikke skal gøre det [afholde samlende arrangementer for hele institutionen], jeg synes også det er vigtigt, at biblioteket har sådan en mere generel formidlingsopgave og være aktiv i denne her fusionsproces, lige nøjagtig omkring det tror jeg, at det kunne være rigtig fint. Men nogle gange med de dér kulturelle aktiviteter, så når jeg det simpelthen ikke, eller hvis det lige passer måske, men ellers så forsvinder det tit i dagligdags gøremål. Der er mange ting, som man kunne gøre, som kunne være interessante, men man kan ikke nå det hele. Eller også kommer det til at ligge et eller andet sted mellem noget der er decideret arbejde og noget, der måske mere er noget, man ville gøre i sin fritid. 22

23 Ønske om samlet portal for kurser ved de danske forsker-skoler En anden ting, som biblioteket måske kan spille en rolle i, det er sådan et meget konkret irritationsmoment. Som ph.d.-studerende kan man tage kurser på tværs af, hvad der findes af forskerskoler i Danmark, men der findes ikke nogen samlet database eller liste over de der forskerskoler, hvilket er ret paradoksalt. Det vil sige, at hver gang... Så kan man efterhånden ligesom lave sine egne bookmarks af de der forskellige skoler, og så er det jo heller ikke fordi man sidder og kigger på alle forskerskolerne, for det er jo trods alt relativt hvor mange forskerskoler, der er relevant for lige det, man forsker i. Men det har altid undret mig, at der ikke er nogen der har lavet en form for em samlet portal, så man ret hurtigt bare kan klikke ind og sige... Altså jeg sad helt konkret i går, for eksempel, og ledte efter et kursus, academic writing, og lige nøjagtig sådan et kursus er lidt mindre fagspecifikt, det er et mere generelt akademisk kursus, så rammerne for hvor jeg kunne tage det, ville måske være bredere. Og der brugte jeg relativt lang tid på at finde ud af hvor der var noget. Det ville være super-fint at have det, så man ret hurtigt kunne gå ind og tjekke, hvad der for eksempel findes de næste tre eller seks måneder af kurser. Det er formentlig noget der rækker ud over biblioteket her, men det kunne måske være noget, man som forskningsbibliotek kunne gå ind i og sige hvordan kunne man samle sådan en database eller portal. Åbningstider Den fysiske samling Overordnet synes jeg, det [biblioteket] er rigtig fint, men jeg synes, der er nogle ting, hvor man... Eller i løbet af de sidste par år har jeg været i gang med en ph.d.-afhandling herude, og der har jeg faktisk brug CBS' bibliotek mere, end jeg har brugt det her, og det er primært fordi de har åbent til klokken 22. Noget, der jo helt klart er forbundet med pladsmangel, det er, at de har fjernet alle tidsskrifterne fra 2000 og tilbage. Og i arkitektverdenen, der er 2000 altså ikke særlig lang tid, selvom ti år synes som lang tid. Og når man som forsker har brug for at undersøge noget, så er det tit det tilfældige møde... Man går ud for at kigge efter noget i et tidsskrift og falder så over noget andet, som kan føre til noget tredje, og den mulighed er fuldstændig afskåret, nu hvor man har fjernet tidsskrifter fra 2000 og tilbage. Nu er de på fjernlager, og det vil sige, at det gør en forskel, for så skal man vide, hvad man vil søge efter, og det er en meget stor forringelse. Jeg benytter mig mere af en mere gammeldags måde at browse på, som er mere nede fra og op, end den oppefra og ned, som nettet lægger op til. Knald bøgerne op på væggen i 23

24 hyldemeter efter hyldemeter, så bliver sådan en som jeg glad. Så kan jeg browse nedefra og op. Arkivering af digitale kopier Uklar kommunikation fra bibliotekets side Forlænget lånetid ved fjernlån Liste med tidsskrifter på hjemmesiden Ph.d. studerende Der er en ting, som nok i stigende grad kan blive interessant, og det er, hvis man kunne forestille sig en eller anden form for et digitalt område på biblioteket, hvor man i hvert fald indefra som forsker eller underviser har adgang til artikler og den slags, som man i gamle dage hentede hjem i papirform og blev sat ind i en mappe og var tilgængelig i den forstand, når man skaffede artikler hjem fra andre biblioteker. Den slags foregår jo elektronisk nu om dage, og der kunne man godt forestille sig at man havde en database eller en eller anden opbygning, hvor man kunne komme ind og få adgang til de dér digitale kopier. Det var ikke så god kommunikation om det [efterspurgte muligheder for øget elektronisk adgang]. Selvom der ikke var økonomiske muligheder, kunne man [biblioteket] godt sige: Kære forskere, vi har forstået jeres behov, men i de næste tre år har vi med sikkerhed ikke budget til at efterkomme jeres behov. Vi har disse to-tre forslag til, hvad I kan gøre i stedet, og vi vil gerne hjælpe jer. Men der var ikke noget klart signal. Informationspolitikken kunne måske være lidt mere klar. Hvis man låner bøger over fjernlån fra andre danske biblioteker, så kan man kun have dem i en begrænset periode, der kunne man måske spørge, om forskere kunne få en længere lånetid. Måske står det også på deres hjemmeside, jeg kan ikke huske det, det er længe siden, jeg har været inde og kigge på det. Men det kunne da være rart hvis der var, for eksempel på bibliotekets hjemmeside, en liste med links til tidsskrifter man havde gratis adgang til, det tror jeg ikke, de har i øjeblikket i hvert fald. De har en link-samling til forskellige portaler og sådan noget. Der starter 3-4 stykker [ph.d.-studerende], så det er ikke voldsomt mange. Men vi er jo heller ikke så stor en skole og vi har heller ikke rigtig haft midler til det. Men det ville da være godt med kurser/introduktioner for de ph.d.-studerende - jeg tror ikke at man kan give for lidt af denne her viden videre. Det er bare med at de får det at vide så hurtigt som muligt efter at de er startet. Jeg synes jo at du burde have al denne her viden om nettet når de er færdige som cand.scient. er - det er lidt sent som ph.d. er, der synes jeg, at de burde vide det. Men man skal jo starte et sted. Jeg synes jo heller ikke at man skulle have lov til at blive ph.d.- 24

25 studerende når man ikke kan sin Endnote. Der ville det nok primært være den korte personlige introduktion [til Endnote], eller måske en halv time om: Det her er programmet, det her er fordelene, sådan her bruger man det. Og så ville det da også være fint, hvis der var lidt yderligere på hjemmesiden som var lidt mere specifikt, så hvis man havde nogle problemer, så kunne man selv læse videre på det. Og optimalt, når man starter som ph.d.-studerende, men nu er vi jo så få, så det er ikke sikkert at man lige kan lave et kursus... Man starter jo lidt alene, og så kan der gå et halvt eller et helt år før der kommer en til. Men ellers kunne det være rart at få den slags introduktion når man starter også. Bibliotekarer kan deltage på forskermøder Kurser og introduktioner må ikke tage for lang tid En introducerende rundvisning kan være en god måde at få kendskab til biblioteket Det ville være en super god idé, for der kommer vi jo i forvejen, og det er vist lige nu kun hver 3. uge så det ville være fint, hvis det var 2 gange om året at biblioteket var med, eller måske også oftere, hvis det bare var kort. Altså hvis biblioteket har tid til det, så synes jeg, at det ville være fint. Så kunne man også lige få at vide: husk nu det der med tidsskrifter eller med semesterhylderne eller husk at I kan få hjælp Bare lige korte nyheder eller sådan. Ja, før i tiden mødte man jo lige bibliotekarerne på gangen eller i kantinen så ville være fint hvis det var lidt mere formaliseret, som et lille punkt på dagsordenen. Altså ikke lange kurser, men mere bare korte introduktioner til nogle få ting. Og måske også mere den dér en-til-en, hvis man har noget specifikt så ved man at man bare lige kan skrive en mail til Stig eller Camilla eller man kan gå derover og få dem til at hjælpe. Men det går jeg næsten ud fra at jeg kan allerede i forvejen det er bare fordi jeg ikke har fået det gjort endnu. Men altså længere introduktioner, dét er der ikke rigtig tid til i hverdagen. Det er svært at få klemt ind i hvert fald. Måske ligesom ja, det var jeg så ikke med til, men da vi lige var flyttet herud, der havde de sådan en event, hvor de viste rundt på biblioteket og viste de forskellige ting frem. Især for forskerne. Det lød som om det var en meget fin måde, for dem der ikke lige kendte til bibliotekets muligheder for lige at kommer derover og lige få en kort introduktion til hvad man kan på biblioteket og hvem kan hjælpe videre med noget. Jeg ved ikke lige om det er interessant i forhold til det I beskæftiger jer med, men sådan noget med udstillinger - En af mine kollegaer har lige haft sådan en lille udstilling der foregik ovre på biblioteket. Og det var en ret fin måde at komme 25

26 over og se biblioteket, både for studerende, men også for os der ikke kommer derover så tit. Så det med at huske at der muligheder for udstillinger og invitere til at man bruger det til at have nogle aktiviteter derovre, så man lige kommer derover og ser, hvad der sker. Og man bliver mindet om at der faktisk er temmelig mange muligheder derovre. Hjælp til at gøre andre opmærksomme på egne publikationer READ Men vi har en blog her i forskningsklynge, som vi prøver at finde tid til. Man skal lige vænne sig til, hvordan er det man skal skrive på en blog, hvor meget og hvor langt eller kort. Der har vi også været lidt i tvivl, for en af mine kollegaer har lige udgivet to nye bøger og han ville ikke selv skrive de her blogindlæg, for det syntes han ikke var god stil at skrive at nu kom hans egne to bøger. Så der lavede jeg et blogindlæg, i hvert fald for den ene af de to bøger fordi jeg læste manuskriptet sidste år. Så det der med at man ikke selv skal skrive om sine egne ting, men at man faktisk får lidt hjælp det kunne biblioteket måske også hjælpe med? Eller Christian Riise fra kommunikationsafdelingen? Men jeg tror generelt, at der er behov for selvom jeg ved de er blevet gentaget, de dér introduktionskurser så tror jeg generelt der er behov for at køre dem hele tiden, fordi folk de glemmer det, og så får de det ikke gjort. Altså, jeg ved ikke, om det er en god ide, hvis biblioteket ligesom begyndte at tjekke op på éns profil engang imellem, men på den anden side, hvis man fra institutionens side gerne vil have, at man kan læse ud af det der READ, hvad aktiviteterne er, så kunne det da godt være, at en venlig påmindelse engang imellem kunne hjælpe, ligesom man også får påmindelser, når man har glemt at aflevere. De [biblioteket] kunne måske også kigge ens profil igennem, både for, om det er lang tid siden den er opdateret, men det kunne også være i forhold til den måde, man havde udfyldt et eller andet på, er det rigtigt, at der ikke foregik noget i det tidsrum, eller kunne du ikke omformulere det her. Det ville måske være mere konstruktivt, så man også blev påmindet, altså uden de skal påtage sig sådan en pædagogisk rolle, men at man blev påmindet om, hvorfor det er, at det er godt med READ. Det handler også meget om, hvordan og hvor meget tingene bliver kommunikeret ud. Hvis tingene bliver lagt op som man kan også eller I kunne også gøre sådan, så er det ligesom om, at de tit ryger længere 26

27 ned i prioritetsrækkefølgen. Så hvis det var en mere direkte henvendelse kan I ikke inden den og den dato lige sende en opdatering på, hvilke aktiviteter uden for institutionen, I har deltaget i inden for de sidste seks måneder. Så er det jo en relativt smal sag lynhurtigt at sende det tilbage, eller lige plotte det ind i sådan en system, hvis det er nemmere. 27

28 BILAG 3: Kendskab og benyttelse resultat for Arkitektskolens institutter I dette bilag har vi vedlagt modeller, der viser resultaterne for kendskab og benyttelse for Arkitektskolens institutter. Ideen med dette er, at det kan understøtte de bibliotekarer, der eventuelt skal være kontaktpersoner for de enkelte institutter, i deres fremtidige opgave. Modellerne kan eksempelvis bruges til at se, på hvilke områder, det enkelte institut mangler kendskab, og efterfølgende inddrage netop disse områder, for eksempel ved at lave en kort introduktion af et emnerne ved et forskermøde. 28

29 Kendskab 29

30 Benyttelse 30

31 Kendskab 31

32 Benyttelse 32

33 Kendskab 33

34 Benyttelse 34

35 Kendskab 35

36 Benyttelse 36

Hvad ønsker forskerne egentlig?

Hvad ønsker forskerne egentlig? Hvad ønsker forskerne egentlig? En undersøgelse af forskerservices på biblioteket ved KADK, 2011 Maiken Bjerrum Louise Skovgaard Ryhl Denne rapport er udarbejdet af: Maiken Bjerrum & Louise Skovgaard Ryhl,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Fund raising til VolNepal

Fund raising til VolNepal Fund raising til VolNepal 1. INTRODUKTION Hvis du læser dette tænker du nok på at lave et fund raising event og støtte VolNepal Tak! Events er en god måde at give din støtte til vores rbejde på. De hjælper

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Resultater. Jeg er tryg ved i dagligdagen at bruge internettet

Resultater. Jeg er tryg ved i dagligdagen at bruge internettet Spørgeskemaundersøgelse - Tandplejens interne kommunikation 77 medarbejdere blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, der løb fra den 13/10 2010 til den 3/11 2010. For at øge antallet af respondenter

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Litteratursøgning Trin for trin

Litteratursøgning Trin for trin Litteratursøgning Trin for trin En webbaseret hjælpefunktion Rapport for udviklingsprojektet under NIL i UCSJ, sept. dec. 2008 Et samarbejde mellem fysioterapeutuddannelsen og det sundhedsfaglige bibliotek

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Forskerservice på KADKs bibliotek

Forskerservice på KADKs bibliotek Forskerservice på KADKs bibliotek -en brugerundersøgelse Maiken Bjerrum Louise Skovgaard Ryhl Det Erhvervsrelaterede Projekt Januar 2012 Vejleder: Camilla Moring Antal ord: 10.031 ABSTRACT Denne rapport

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Bilag 1: Interview med Diabeteschat den 31. marts 2011

Bilag 1: Interview med Diabeteschat den 31. marts 2011 Bilag 1: Interview med Diabeteschat den 31. marts 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Informant: Kjeld Bruun-Jensen I: Først vil vi høre lidt om din baggrund, vi kunne godt tænke os at

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

Plant nu - Høst senere

Plant nu - Høst senere 1 Plant nu - Høst senere Af Mohammed & Hussein 2014 Mohammed & Hussein. Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret kopiering eller distribution af dette materiale i enhver form er strengt forbudt. Lovovertrædere

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster Postervejledning Meningen med en poster En plakat, eller det der på engelsk kaldes en poster, bruges i videnskabelige kredse til at præsentere forskningsresultater. I det følgende vil der blive givet en

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at bruge video

Sådan kommer du i gang med at bruge video Sådan kommer du i gang med at bruge video INDHOLD INDLEDNING... 3 DERFOR SKAL DU I GANG MED AT BRUGE VIDEO... 4 OVERVEJELSER... 5 SOCIALE MEDIER... 5 YOUTUBE... 6 OPDATER OFTE... 6 UDSTYR... 6 HVAD SÅ

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk. It for alle It-kurser efterår 2010

Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk. It for alle It-kurser efterår 2010 Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: www.koegebib.dk It for alle It-kurser efterår 2010 05.2010 Parkvej 2 4140 Borup Tlf.: 5667 2727 borupbib@koege.dk Herfølge Bibliotek Billesborgvej

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... Lars Ljungqvist. KAPITEL ET... Velkommen til OneNote 2013. KAPITEL TO... 21 Din første notesbog: Madopskrifter

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... Lars Ljungqvist. KAPITEL ET... Velkommen til OneNote 2013. KAPITEL TO... 21 Din første notesbog: Madopskrifter INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Lars Ljungqvist KAPITEL ET... Velkommen til OneNote 2013 Hvad skal vi bruge OneNote til?... 10 Nyheder i OneNote 2013... 11 Download OneNote 2013 gratis hos Microsoft...

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere