Ny pjece har set dagens lys:

Transkript

1 Medlemsblad for BRØNDBY CYKEL MOTION Gør mænd til drenge Nr. 66 Juni 2006 Ny pjece har set dagens lys: I bestyrelsen er det besluttet at vi skal have en VELKOMMEN pjece til uddeling med løs hånd til alle der måtte have cykelinteresse. Det er målet at vi skal være en større klub så vi også kan få en decideret motions-afdeling uden den målrettede cykeltræning men udelukkende fokuserer på cykelture der giver motion og information om cyklen og naturværdier. Hvis enkelte af vore nuværende medlemmer har ide er eller gerne vil uddele denne pjece så få nogle stykker af Kaj. Emne Side Emne Side Klubmesterskabet 3. afdeling 2-3 Nostalgi 10 Rejsebrev fra Grønland 4-5 Aktivitetskalender 11 I selskab med de seje Kontaktsiden 12

2 Side 2 Klubmesterskabet s 3. afdeling Var vores årlige Sociale tur til Bjergkonkurrencen på Söderåsen. Det blev årets hidtil varmeste og skønneste dag. Det var en helt fantastisk tur Nr. Navn Total Point 1 Lars Hansen Kaj Flindt Johnny Damm Thomas Roeder Mogens Petersen Søren Dankelev Jørgen Johansen John Christensen Palle Nauntoft Preben Jensen Den samlede stilling pr. 15. juni 2006 Plas. Navn/dato Total Løbsp. Mødep. 1 Kaj Flindt Jørgen Johansen John Christensen Palle Navntoft Johnny Damm Klaus Mørck Lars Hansen Thomas Roeder Frank Aagaard Søren Dankelev Jesper Nilsson Mogens Petersen Torben Jørgensen Lisbeth Mørck Preben L. Jensen Leon Schäfer Stig Nielsen Bo Nielsen Kjeld Schmidt 3 0 3

3 Side 3 18 Mikael H. Laursen Bent Lehmann Ole Hansen Søren W. Nielsen Tommy Hansen Christian Dan Christensen Jørgen Andersen Kim Christensen Leo Møgelberg Ove Lykke Jauert Preben Brix Tommy Olsen Hele området er et af de nærmeste områder i Sverige hvor vi ser helt anderledes natur end i Danmark. Byerne er rigtig gamle f.eks. Stenastad som ligger midt i området og meget tæt på det højeste punkt 212 m.o.h. har oprettet en hjemmeside hvor man kan læse om de forskellige huses historie f.eks. smedjen kan dateres helt tilbage til 1400 tallet hvor Danmark ejede Skåne. Huset er beskrevet med alle de omvæltninger det har været i gennem og hvilke personer der har ejet det helt tilbage fra Se nedenstående. Det er meget interresant læsning. Välkommen till Stenestads By! Hur kunde man bo i en liten by, utan stormarknader och utan egen bil? Denna webbplats beskriver en del av vad som fanns i en by på landet, för ca femtio år sedan.vi vill också fånga upp fakta och berättelser om Stenestad under 1900-talet. Bygatan idag har i stort sett samma utformning som när byn skapades vid 1400-talet. Läs om husens användning förr, våra aktiviteter idag, och hör av dig till oss!

4 Side 4 Rejsebrev fra Grønland Denne skrivelse kan godt blive lidt rodet at læse, for Mikael og jeg var startet på hvert sit som senere er blevet lagt sammen. MIKAEL: Her fra de nordlige egne af riget, kan der ses, at alt er anderledes. Vejene er støvede, og solen står højt på himmelen hele døgnet. Det giver nogle sjove oplevelser, for en der lige er kommet ind med flyet. Her kommer man virkelig til at bruge uret, da det ikke er muligt at vurdere klokken blot ved at se på lyset. Så vil krakileren naturligvis spørge hvorfor så kikke på uret? Tja, da vi har en tidsforskel på 5 timer, så er der naturligvis et lille problem i forhold til kroppen, men det vil naturligvis kun tage nogen tid at komme over. Den anden del er, at selvom der er lange arbejdsdage, så skal der jo også holdes fri. Her kan det være en fordel at vide om man sidder og hygger sig midt på aftenen, eller det er blevet midt om natten - det kan i hvert fald mærkes dagen efter på arbejde. Når man samtidigt er kommet til et helt nyt samfund, hvor man først skal lære at finde rundt, så kan solen normalt hjælpe, da den giver en indikation af verdenshjørnerne, men her er det helt umuligt. Hvordan skal man kunne se hvad der er nord, når solen står højt der omkring midnat? Kompasset er også svært at bruge, da der er en misvisning på mindst 66 grader! Det betyder, at man blot må tage det på den hårde måde - at lære byen at kende. Da den ikke er så stor, så er der absolut også en mulighed for det. DORTE: Lykken er første gang man vågner ved vækkeuret. Det lyder lidt mærkeligt, men sandt. Der er jo 5 timers tidsforskydning, så i starten vågner man kl. 2 om natten og er klar til at gå på arbejde. Yderligere var jeg jo vant til tidlige morgenvagter ved DSB, hvor jeg her møder når det er tidligt. Men efter en uge var jeg bare så træt at jeg sov igennem og frem med vækkeuret. Mikael og jeg har fået værelser på samme gang. Over for hinanden. Ikke ved siden af, for Housing blev så træt af at lappe hjemmelavede tunneler mellem værelserne. Vi er jo vant til fra Danmark at soveværelse mod nord er godt. Køligt og mørkt. Ikke her. Om natten står solen i nord, så vi sover mod syd og har stue mod nord. Der opstår det lidt spøjse fænomen at vi har tændt hyggebelysning om eftermiddagen og slukker der senere på aftenen når der bliver lysere i stuen. MIKAEL: Det er jo ikke brok det hele - blot en udfordring med de nye indtryk, både fra naturen og arbejdet. Vi er ved at have indrettet vores lille ydmyge bolig, så det er til at finde sig selv til rette. Vi mangler blot at få hængt nogle enkelte ting op på væggene - så skulle de basale rammer være på plads. Lige nu har det mest indtryk af at være en nyindflyttet bolig, hvor der lige mangler et par små ting. DORTE: Værelserne var møbleret ved indflytning. Hele nyt, pænt - som et hotel. Overskydende møbler røg tilbage igen og vi fik en fin 2 personers

5 Side 5 sofa. Man har vel lidt jysk krejler hjerte. 2 klædeskabe i soveværelset. Jeg har senere hørt at man ikke må flytte på skabene selv. Det har vi strengt taget heller ikke gjort. Vi skilte det ad for at kunne få dem på plads. MIKAEL: En af de ting, der virkelig er interessant er naturen, da den er så meget anderledes. Der er intet, som kan sammenlignes med noget tidligere kendt. End ikke de høj alpine områder vi tidligere har besøgt kan sammenlignes med dette. Lige nu er alt grå/brunt med flere klatter af sne rundt omkring. Men der er tegn på liv. Et liv der virker overraskende, for man forventer ikke at se et par ravne når man står på indlandsisen. Når man først ser det, så kan selv en flue være en oplevelse at se, selvom jeg nok vil ønske noget andet om en kortere tid når myggene først begynder at komme. Så er der weekend for nogle af os! Dorte er som normalt på arbejde på de underligste tider, så jeg må jo underholde mig selv. Det har så været ved at tage på tur med fritidshjemmet, hvor Dorte arbejder. Vi har været på tur til vandfaldet en af de små seværdigheder her i området blot to meter højt. Frosten har sluppet, så vandet er ved at løbe i de enkelte vandløb, selvom der ikke er så meget endnu. Jeg glæder mig dog til at sommeren virkelige kommer, så der kommer rigtigt meget vand i løbene. Der er mange tegn på sommerens komme. Nu har jeg set flere små lilla blomster rund i landskabet. Der er også små gæslinger på de krybende pil. Så tror man på at det bliver sommer, også selvom temperaturen ikke bliver så høj og permafrosten ikke vil slippe, men hvad, det er jo blot de forhold som er gældende her oppe. Selvom jeg mener at sommeren er på vej, så har vi netop fået lidt sne her til morgen, men det er da væk igen til aften. MIKAEL: Jeg er ved at være blevet lidt mere familiær med de enkelte systemer. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har set et så bureaukratisk system siden Rusland, selvom jeg ikke tror at de gjorde det som en dyd. Der er virkelige meget som skal nytænkes, hvis dette skal ende med en effektiv virksomhed. De har et kvalitetsstyringssystem, der absolut ikke bruges i virkeligheden så skal det blot lægges over på en anden platform. Det virker til at de selv tror at det er nok! Nu må vi jo se det kan jo ske, at de første indtryk ikke er de rigtige, så der er mere dynamik i virksomheden end det lige lader til. Nå, nu må vi jo se til eksamen i morgen og blot krydse finger for at den eksterne auditor ikke finder alt for meget. Jeg har indenfor denne korte tid fundet nok til at kunne lave mange store afvigelser! Nå, lad dette være nok for denne gang. Der er jo mange andre ting, som skal ses og steder der skal opleves. Kan I alle have det godt til vi ses igen. Dorte & Mikael

6 Side 6 I selskab med de seje. Til Melfar 24 hour Cycling Challenge Jeg har forberedt mig til dette løb i fire måneder, faktisk ville jeg gerne have brugt en længere periode til forberedelserne, men jeg kendte ikke til løbet før jeg stødte på det på websiten cybercycling.dk i februar. Jeg var på det tidspunkt lige kommet hjem fra en MTB-week på Club lasanta og studerede løbskalenderen på cybercycling for at planlægge mine udfordringer i foråret. Det stod da helt klart for mig at dette løb var tilpas vanvittigt til at jeg straks blev tændt på det. Der skal åbenbart en speciel vinkel på projektet før gnisten sætter motivationen i gang hos mig Løbet er skruet anderledes sammen end andre motionsløb. De fleste løb er en fastslået distance som skal køres på kortest tid. Her er tidsrammen fastlagt, men ikke distancen. Man skal køre så langt man kan inden for tidsrammen på 24 timer. Lidt ligesom Le Mans, det gælder om at skyde en god fart og kunne få grejet og fysikken til at holde hele vejen og køre så langt som muligt. Det handler også om målsætning, hver deltager møder op med helt deres egen forventning og de fleste deltagere jeg talte med gik mere efter at slå deres egen distance fra sidste år, end at vinde løbet. Løbet bliver kørt på fem forskellige rundstrækninger på Fyn, alle starter og slutter i Middelfart. De første to ruter er på henholdsvis 126 og 125 km og derefter på 30, 16 og 3 km. Mine egne forventninger til løbet ville jeg først sætte en uges tid før, for lige at mærke hvor langt min træning havde ført mig. Jeg ved fra tidligere erfaringer at målsætninger skal være velovervejede og realistiske, så derfor blev det til, at succeskriteriet for mig var at gennemføre rute 1+ 2, som til sammen var 256,8 km. Det ville i så fald mere end hundrede kilometer længere, end den længste distance jeg før har cyklet. De sidste par uger op til løbet gjorde jeg meget ud af forberedelserne. Kosten, hvile, påklædningen og cyklen. Jeg forventede at små problemer kunne blive til afgørende elementer over distancen, så da jeg som rookie i cykelsporten ikke har så meget erfaring at tære på, ville jeg gøre alt for at forberede mig, så godt så muligt. F. eks kunne man vælge at overnatte i løbs camp en i Middelfart op til løbet, men jeg valgte at sove i min egen

7 Side 7 seng derhjemme og køre til Fyn om morgenen, det vurderede jeg var bedst. Kl. 10,00 - Vi stod omkring 150 ryttere til start og kiggede på den grå himmel og kunne se frem til at vi skulle køre i regnvejr. Surt! at skulle slås med både regn og 10 sek/m vestenvind fra starten, så jeg foreslog borgmesteren om det ikke var bedre at aflyse løbet og sende os alle hjem i seng, - men den gik ikke, han skød løbet i gang, øvrigt med et ordentligt smil på. Vi kørte ud på de første 126,8 km og vi blev hurtigt trukket ud i flere grupper. Jeg lagde mig i den næst hurtigste gruppe. Det var egentlig planlagt at jeg ville holde et snit på 28 km/t på den første rute, for at have noget at skyde med på den næste rute, men vi var en homogen gruppe på 16 ryttere som kørte omkring 35 km/t og det passede mig fint, for der var medvind på den første halvdel af denne tur. Vi skulle holde stop til kontrolstempling ved depotet i Odense, det var efter 68 km. Men hensyn til proviant, skal jeg lige love for at der ikke mangler noget ved dette arrangement. Arrangørerne af løbet, ved godt, at når deltagerne skal kunne køre i 24 timer, skal der også vådt og tørt til, og appetitten er stor hos deltagerne når man kommer i depot, her er alt hvad man drømmer om, og lidt til. Vi fandt hurtigt sammen i gruppen, efter stoppet og kom godt af sted. Gruppen var vokset en del nu. Vi var vel omkring 30 ryttere og kun en tredjedel var interesseret i at trække op foran. Her er nok en af forskellene på dette løb og de andre, mange sparer helt åbenlyst på kræfterne. Nu stod det også på modvind, lige i ansigtet på resten af rute 1, og det gjorde da også at der skulle fokuseres mere på kræfterne end på hastigheden. Jeg kom godt igennem den første rute og kom ind som nr 27 og havde tilbagelagt 126,9 km. Kl. 14,20 Efter en kort proviantering, kørte jeg alene ud på rute 2. Gruppen jeg kørte med, eller resterne af den, valgte at køre ud på rute 3, men jeg havde jo besluttet at gennemføre 1+2, så det var bare op på hesten og komme i gang inden jeg fik tænkt for meget over sagerne. Rute

8 Side 8 2 bestod i at køre rute 1 igen, bare den anden vej rundt, så på det første stykke mødte jeg mange ryttere som var ved at køre rute 1 færdig. Det gav mig moral. Efter at have kørt omkring 20 km på ruten, kom en rytter op til mig, så vi nu var to. Han var en af de seje i løbet. Han havde kørt sjælland rundt flere gange og havde sidste år kørt La Mormotte og sluttet med guld diplom. Jeg fortalte ham at jeg kun havde cyklet i få måneder og jeg var fokuseret på at gennemføre strækningen i mit eget tempo, så hvis han ikke tilfreds med mit tempo, måtte han flyve af sted. Men i stedet for at stikke af, fortalte han mig vigtigheden i at vi skulle prøve samle en gruppe, som kunne hjælpe hinanden med de sidste 65 km af ruten, som skulle køres i stiv modvind, og det lykkedes. Efter kontrolpunktet efter de alt 191 km var vi en gruppe på fem ryttere, som fandt sammen, og selv om der var stor niveauforskel på os fik vi alle profiteret af sammenholdet. Jeg kunne nu også mærke de første træthedstegn. Jeg kæmpede lidt med krampe i lårene når jeg skulle op og stå, og regnen gjorde at jeg frøs på overkroppen. Vi kom samlet til mål på rute 2 og jeg var meget tilfreds med at komme godt igennem. Nu skulle jeg have en velfortjent pause. Mine ben var som kogte, jeg var gennemblødt og frøs. jeg havde nu cyklet i 9 timer og lå nu som nr. 25, Min målsætning var nået så hvad nu? Jeg holdte et break på omkring 30 min, fik varmen, skiftet tøj og fik krudtkammeret fuldt om med nyt brændstof. Jeg var klar igen! Nu gjaldt de 300. Kl. 20,15 - Rute 3 skulle nu indtages. Det var en forholdsvis kedelig rundstrækning på godt 30 km, som var på stor landevej, i modsætning til rute 1 og 2 som var på krogede småveje igennem smukke landsbyer. Det er ok! For på dette tidspunkt handlede det jo også mere om at æde kilometer end sightseeing, så det gjorde ikke noget, bortset fra at de sidste 14 km af ruten som skulle køres i stiv modvind og det hører jo med når man køre cykel, men det er man altså ved at være godt træt af, når man har kørt mere end 260 km. Vi havde fundet sammen fire ryttere og vi kom fint igennem ruten sammen. Disse grupper betyder utroligt meget for moralen, især for mig der stiller op alene. Da jeg kom i mål på rute 3 havde jeg kørt mere end 286 km og var indstillet på at komme hurtigt ud på rute 4. Det var nu ved at være sent på aftenen og arrangørerne kaldte også rute 4 for natruten. Den er på 16 km og kører fra Middelfart, langs kysten ud under Lillebæltsbroen til Strib og tilbage igen. Det betød lys på cyklen og så af sted. Den skulle køres nogle gange i løbet af natten så jeg satte alene af sted. Ruten var dejlig flad, så der var kun den hårde sidevind ude fra Lillebælt der kunne drille lidt. Det lykkedes mig at komme

9 Side 9 godt igennem de 300 km og endda før midnat, så nu skulle jeg sætte mig et nyt mål. Hvad skal jeg nu køre efter? Ok! Nu går jeg efter de 500 km. Det lyder måske som en syg tanke, men det her handler om at køre kilometer og alle omkring en, støtter, supporter og hjælper til at flytte ens grænser og præstationer. Jeg manglede ikke noget for at kunne fortsætte, og efter et godt aften måltid og en varm jakke, satte jeg jagten ind på at opnå flere kilometer. Motivationen var i top, natten var ung og cyklen var i topform, men min krop var godt slidt. De næste timer blev også en kamp med min fysiske tilstand. I modsætning til de fleste andre deltagere havde jeg ikke flere års cykling i kroppen og erfaringen gør på dette tidspunkt en afgørende forskel. Det er på dette tidspunkt at små problemer bliver til store og efter at jeg havde kørt natruten igennem syv gange måtte jeg smide håndklædet i ringen. I omkring 80 kilometer havde jeg kunne mærke mit højre knæ, mere og mere. Jeg var godt klar over at der i løbet at turen ville komme mange smerter og signaler, der skulle ignoreres, eller køres væk, Og det kom der også, det gør ondt alle steder på kroppen, man er stiv i nakken, fryser og meget andet, ja, og man er lige ved at brække sig over det mad man skal indtage hver gang man er i pit. Men fokus på at præstere overskygger det hele, undtagen lige problemer med knæene. Dem tør jeg ikke risikere noget med. Jeg måtte tage en vurdering om jeg skulle køre blindt mod de 500 km og bide smerterne i mig, men det syntes jeg ikke var risikoen værd. Jeg havde ondt i knæene, både foran og bag på. De ville bare ikke køre mere og det havde de klart signaleret til mig i to timer. Så klokken 01,59 stillede jeg cyklen og der var stadig otte timer tilbage af løbet, så jeg var temmelig skuffet. Det er nok lidt svært at sætte sig ind i, men jeg var meget fokuseret på at køre videre og så skulle man svigtes af sine egne knæ, hmnn! Jeg tror det kunne være undgået med en sadelhøjde på +3mm og måske lidt tigerbalsam inden løbet, havde gjort en forskel. Sådan er det. Jeg ved, at jeg havde moral og styrke til at opnå mere. Nu jeg gjort mine egne erfaringer, og er nu tændt på at stille op igen til næste år og gøre det endnu bedre. Jeg tilbagelagde i alt 378,2 kilometer på de 16 timer jeg kørte, og lå som nummer 25 da jeg stod af, hvilket jeg nok er tilfreds med når jeg har sovet på det. I øvrigt kørte jeg alle kilometerene på den store klinge og uden punkteringer og defekter. Palle Navntoft -142

10 Side 10 Nostalgi.(fortsættelse af bogen om DBC ) Ganske vist gennemførte D.B.C i Aaret 1900 baade Stjerneløbet i Køge den 24. Maj og Møensløbet den 24. Juni, men der var saa daarlig Tilslutning fra Rytternes Side, at Arrangementerne faldt mat ud. Inden for D.B.C saa man en væsentlig Grund hertil i, at Rytterne kunde køre Løb i Dansk Cycle Ring uden at have License, mendens D.B.C. fordrede License betød et kraftigt Opsving for D.B.C., og der blev vældigt Røre om Landevejsløb, Turistridt, Rekord- og Medaljekørsel. D.B.Cs Bestyrelse bevilgede Kr., og Landevejskomiteén planlagde 7 Løb, foruden at den paatænkte at lade D.B.C.s Ryttere starte i to af Unionens Løb. Landevejskommiteéns Formand røbede i et Interview i Cyclen Torsdag den 4. April 1901, at man vilde søge at vække Interessen hos Rytterne for den smukke Landevejssport ved at foretage en Klasseinddeling. Indledningsløbet, et 6 Mils Løb den 12. Maj startedes da ogsaa for Klasse A (Ryttere, der havde kørt i Sæsonen 1900) og Klasse B (Ryttere, der havde kørt i 1899 eller før, men ikke i 1900). Her har man altsaa Oprindelsen til den Klasseinddeling, der senere har præget dansk Landevejssport. Dette løb vandtes af Gartneren P. From fra Ans, der kørte de seks Mil i 1:26:58 og sejrede foran Axel Hansen og Viktor Faxøe. Fredensborgløbet, et 6 Mils Løb med Enkeltstart den 19. Maj, vandt Chr. Jensen, men P. From havde samme Tid, 1:26:47. Stjerneløbet den 9. Juni i Køge truedes med en ejendommelig Konflikt, idet D.C.R. havde ansat et Stjerneløb til Afholdelse i Roskilde den 2. Juni, altsaa Ugen før. D.B.C. indankede det prekære Spørgsmaal for Unionen af danske Cycleklubber men endnu inden der havde fundet Forhandlinger Sted der, meddelte D.C.R., at man for Samarbejdets Skyld bøjede sig og frafaldt, uden at man dog derfor havde givet D.B.C. Ret i, at det at lave Stjerneløb skulde være D.B.C. forbeholdt. 41 Ryttere kørte de 18 Mil, og P. From vandt foran Anton Madsen. Ved Møensløbet den 30. Juni mødte kun 12 Ryttere, og selv om L.C. Østergaards Sejr var Straalende, kunde den ikke bortveje bange Anelser om, at dansk Landevejssport atter var ved at gaa tilbage. Dansk Cycle Ring støttede kraftigt, og ogsaa Landevejsrytternes Klub mødte med et stort Program. Udfra de bedste Meninger støttede man med Løb, men de mange Løb trættede og Svækkede, og D.B.C. aflyste Resten af de projekterede Løb og kastede sig i Stedet over sin egen Forenings Turistsport. Den 23. Juni forsøgte D.B.C. med sit første Turist-Ridt, og det fik en Succes, D.B.C. selv ikke havde turdet drømme om. Der meldte 20 Turister til at køre dette det første væddeløbsorganiserede Ridt paa 7 Mil. Man startede fra Brønshøj kl. 9 til Ballerup hvor Turisterne blev sendt ud paa Ridtet med 1. Minuts mellemrum I.K.Faarup 1899 Fredimand Madsen Fortsættes næst nummer

11 Aktivitetskalender: Periode Aktivitet Sted Tid Juni Søndage Fællestræning Glostruphallen 08:00 Tirsdage Fællestræning Glostruphallen 17:00 Torsdag Fællestræning Glostruphallen 17: Klubmesterskab Bakkeløb Socialtur til Söderåsen Sydgården 08: Lang Socialtur 160km hjem 15:00 Glostruphallen 08:00 Fællestræning Peter Hansen, Risby 25. kl. 09:30 Glostruphallen 08:00 Juli Søndage Fællestræning Glostruphallen 08:00 Tirsdage Fællestræning Glostruphallen 17:00 Torsdag Fællestræning Glostruphallen 17:00 Fællestræning Peter Hansen, Risby kl. 09:30 Glostruphallen 08:00 30: August Søndage Fællestræning Glostruphallen 08:00 Tirsdage Fællestræning Glostruphallen 17:00 Torsdag Fællestræning Glostruphallen 17: Holdløb i Jystrup 30 pg 90 km hold Sydgården 07: Stjerneløb i Tølløse 120 km Sydgården 06:30 September Søndage Fællestræning Glostruphallen 08:00 Tirsdage Fællestræning Glostruphallen 17:00 Torsdag Fællestræning Glostruphallen 17:00 9. Landsstævne i Sønderborg Sydgården 08: Klubmesterskab 30 enkeltstart Glostruphallen 08:00 Side 11 Landsstævneprogrammet er som følger: Klokken: Sted: Aktivitet: 08:00-11:00 EUC Syd, kantinen Morgenmad 08:00 EUC Syd, forhallen Sekretariat åbner. 08:00-11:30 EUC Syd, sekretariat Indkvartering. 11:00-12:00 EUC Syd, værksted Cykelværksted åbent - kontakt en official. 12:30 90 km. holdtidskørsel. 16:00-18:00 EUC Syd, værksted Cykelværksted åbent - kontakt en official. 19:00 EUC Syd, Farverihallen Kammeratskabsaften med festmenu m m 06:00-09:00 EUC Syd, kantinen Morgenmad. 07:00 EUC Syd, forhallen Sekretariat åbner. 08:00-12:00 EUC Syd, værksted Cykelværksted åbent - kontakt en official. 08:00 30 km. enkeltstart. 09:00 30 km. tidskørsel for par. 10:00 30 km. holdtidskørsel. 12:00-13:00 EUC Syd, kantinen Frokostbuffet.

12 Side 12 BESTYRELSEN: Formand: Jørgen Johansen Præstemosen Hvidovre Telefon Medlem: Mogens Petersen Landevejen 27A, 4060 Kirke Saaby Telefon Kasserer: John Christensen Evas Alle Glostrup Telefon Bestyrelsesmedlem: Michael H. Laursen Hanens Kvarter 8A 2620 Albertslund Telefon Medlem: Bent Lehmann Perikumhaven Herlev Telefon Redaktion: Kaj Flindt Axelhøj 30, 2610 Rødovre Telefon kaj.flindt@c.dk Klublokale: Sydgården, Bygaden 109, Brøndby. Se aktivitetskalenderen Kontingent Kr. 500,00 Kr. 550,00 Kr. 50,00 Kr. 225,00 Medlemskab inkl. Licens Familie inkl. 1 Licens Passiv u/licens DCU motionslicens Klubtøj: Kortærmet klubtrøje kr. 250, Langærmet klubtrøje kr. 320, sweet shirt kr. 75, cykelbukser kr. 260, overtræksjakke kr Alt i klubbens farver. Bestilles/købes hos kassereren. Fællestræning: April Maj-juni-Juli-aug.-sep. Oktober - marts Afvigelser HUSK AT TJEKKE VOR HJEMMESIDE: Mødested Glostruphallen, Stadionvej, Glostrup Tirsdag og torsdag kl. 17,00, søndag kl. 09,00 Tirsdag og torsdag kl. 17,00, søndag kl Søndag kl. 09,00 Disse mødetider er generelle. Se aktivitetskalenderen for afvigelse DEADLINE NÆSTE NUMMER 15. Juli Der tager forbehold for tryk/stavefejl