Befolkningen i Næstved Kommune. Spørgeskema til fokusgrupper. Appendiks D: Transskription, fokusgruppe EUC 1

Transkript

1 Appendiks Oversigt Appendiks A: Appendiks B: Appendiks C: Befolkningen i Næstved Kommune Interviewguide Spørgeskema til fokusgrupper Appendiks D: Transskription, fokusgruppe EUC 1 Appendiks E: Transskription, fokusgruppe EUC 2 Appendiks F: Appendiks G: Appendiks H: Appendiks I: Transskription, fokusgruppe EUX Transskription, fokusgruppe NGH Spørgeskemaresultater Offentlighedens forfaldshistorie

2 Appendiks A: Befolkningen i Næstved Kommune I dette bilag vil jeg kort redegøre for befolkningssammensætningen i Næstved Kommune. Formålet er dels at kaste yderligere lys over den udvalgte case, men dels også at vise den statistiske baggrund for ontologiske valg i min undersøgelse. Befolkningen i Næstved Kommune fordeler sig aldersmæssigt ganske jævnt i forhold til resten af landet. Uden nævneværdige udsving i aldersfordelingen mellem Næstved-borgerne og resten af den danske befolkning kan jeg således sige, at Næstved Kommune aldersfordelingsmæssigt er ganske repræsentativ for den danske befolkning. Dette bakker op om valget af Næstved Kommune som en best case for nærværende undersøgelse. Tabel 1 Befolkningen i Næstved Kommune henholdsvis Danmark fordelt efter alder pr. 1. januar 2013 Aldersfordeling Antal Fordeling (pct.) Aldersgruppe Hele landet Næstved Hele landet Næstved 0-2-årige ,26 2, årige ,69 4, årige ,00 12, årige ,32 9, årige ,89 51, årige ,69 14, årige ,14 4, årige ,02 0,02 I alt Kilde: Danmarks Statistik: FOLK1 Af Næstved Kommunes borgere er mellem 18 og 29 år. Uden at kunne tage højde for eventuelt umyndiggjorte borgere og borgere uden statsborgerskab og optjent bopælstid udgør de ca. 16 pct. af de stemmeberettigede i Næstved Kommune. Ved kommunalvalget i 2009 lå valgdeltagelsen i denne gruppe på henholdsvis 53,8 pct. for de 18-årige, 40,2 pct. for de årige og 41,7 pct. for de årige. De Side 1

3 18-årige ramte den forventede deltagelse 1, men de to ældre grupper ligger markant under (Bhatti & Hansen 2010b: 153 (tabel B )). Det vil derfor give mening at fokusere på unge mellem 19 og 29 år, da de 18-åriges valgdeltagelse som sådan ikke er alarmerende lav (Bhatti & Hansen 2010a: 5). Det har imidlertid ikke været fordelagtigt at frasortere de 18-årige i nærværende undersøgelse, da jeg i forvejen har haft mange udfordringer i den analytiske selektion af informanter fra ungdomsuddannelserne, og der især på det almene gymnasium er mange, der afslutter deres studentereksamen som årige (Danmarks Statistik: KRHFU3). Den ældre gruppe er således ikke særligt repræsenteret på ungdomsuddannelserne, hvor en del af hvervningen af fokusgruppedeltagere er foregået. Som det fremgår af nedenstående tabel erhvervsskoleuddannede kendetegnende for knap 6 pct. af Næstved Kommunes stemmeberettigede unge mellem 18 og 29 år. Til sammenligning tæller de grupper 6,33 pct. af ungdommen på landsplan. Tabel 2 Højst gennemførte uddannelse blandt unge i Næstved henholdsvis Danmark år pr. 1. januar 2013 Højst gennemførte uddannelse år Antal Fordeling (pct.) Uddannelse Hele landet Næstved Hele landet Næstved 10 GRUNDSKOLE ,52 43,23 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER ,07 14,54 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER ,33 5,96 35 ERHVERVSUDDANNELSER ,61 22,92 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ,45 2,27 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ,71 5,12 60 BACHELOR ,79 0,92 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ,06 0,43 70 FORSKERUDDANNELSER ,02 0,00 90 UOPLYST ,45 4,61 I alt ,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU3 Værende en provinskommune uden universitet er det ikke overraskende, at Næstved Kommune har et forholdsvist lavt antal borgere med bachelor- og kandidatuddannelser blandt de unge. I forhold til landsgennemsnittet har Næstved Kommune til gengæld en overvægt af ufaglærte uden uddannelse efter grundskolen samt erhvervsuddannede. Valget af case er faldet på erhvervsskoleeleverne, da disse 1 Den forventede procent er den valgdeltagelse, man ville forvente for en gruppe, når man ser på dens socio-demografiske karakteristika nærmere bestemt køn, alder, indkomst, uddannelse, socialgruppe, om man er dansk eller udenlandsk statsborger og ens oprindelsesland. (Bhatti & Hansen 2010b: 14) Side 2

4 som beskrevet i problemfeltet er en udsat gruppe, og rent praktisk har været en mere tilgængelig gruppe end de ufaglærte, der er sværere at finde og rekruttere til fokusgrupper. Side 3

5 Appendiks B Interviewguide De vigtigste spørgsmål er fremhævet med fed. Fremhævningen var til eget brug i interviewsituationen. Farven angiver, hvordan jeg har markeret temaerne i analysen af transkriptionerne. Tema Kommunalvalget og valgdeltagelse Spørgsmål Følger du med i kommunalvalget? Har I tænkt jer at stemme? Hvorfor / hvorfor ikke? Synes I, at det er vigtigt, at man stemmer? Hvordan orienterer I jer om lokalpolitik? F.eks. i medierne og gennem venner? Hvilke politiske emner optager jer? Hvor meget ved I om de beslutninger, kommunalbestyrelsen varetager? Offentlig orientering Hvordan orienterer I jer om kommunalpolitik? Følger I med i, hvad der sker i Næstved Kommune? Synes I, der er nogle politiske problemer i Næstved Kommune? Den sociale valghandling Mobilisering og valgkampagne Repræsentation Synes I, at I har tilstrækkelig viden om politik til at træffe et velovervejet valg, når I skal stemme? Taler I om politik i jeres omgangskreds? Blandt venner og i familien? Ved I, om jeres venner og familie stemmer? og evt. på hvilket parti? Hvad synes I om valgplakaterne? Hvordan kunne man få flere unge til at stemme ved kommunalvalg? Synes I, at ungdommen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen? Hvorfor / hvorfor ikke? (Føler I jer overhovedet som en gruppe?) Burde I være repræsenteret som gruppe i byrådet? Burde man gøre mere for at inkludere de unge, f.eks. lave en minimumsgrænse for, hvor mange fra bestemte samfundsgrupper (unge, børnefamilier, etniske minoriteter), der skal sidde i byråd eller lokalråd? Burde vi sænke valgretsalderen til 16 år? Side 1

6 APPENDIKS C SPØRGESKEMA TIL FOKUSGRUPPER 1. Hvad er dit navn? 2. Hvad er din fødselsdato? 3. Hvad er din beskæftigelse? 4. Stemmer dine forældre? o Studerende (STX, HHX, HTX, EUX) o Nej o Lærling/elev o Ja, min mor stemmer o Arbejdende o Ja, min far stemmer o Begge mine forældre stemmer o Ved ikke 5. Er du flyttet hjemmefra? o Nej, jeg bor hos min mor o Nej, jeg bor hos min far o Nej, jeg bor med begge forældre o Ja, jeg bor alene o Ja, jeg bor sammen med en ven o Ja, jeg bor sammen med en partner 6. Taler du med dine venner eller familie om politik? o Ja, ofte o Ja, engang i mellem o Sjældent o Aldrig 7. Hvor ofte følger du med i lokale nyheder? (P4 Sjælland, Sjællandske, TV2 Øst, el. lign) 8. Har du tænkt dig at stemme til kommunalvalget? o Dagligt o Ja o Et par gange om ugen o Nej o En gang om ugen o Ved ikke o Et par gange om måneden o Sjældnere o Aldrig Side 1

7 APPENDIKS C SPØRGESKEMA TIL FOKUSGRUPPER Besvar spørgsmålene (sæt X) Ja Nej 9. Har du nogensinde rettet henvendelse til borgmesteren, kommunalbestyrelsesmedlemmer eller deltaget i et kommunalbestyrelsesmøde? 10. Har du nogensinde rettet henvendelse til lokalråd, lokalrådsdeltagere eller deltaget i et lokalrådsmøde? 11. Er du medlem af, eller har du nogensinde arbejdet frivilligt for et politisk parti? 12. Har du nogensinde rettet henvendelse til forvaltningen angående lokalpolitiske emner? 13. Har du nogensinde arbejdet frivilligt i lokale foreninger? 14. Har du nogensinde deltaget i bestyrelser i institutioner (fx skole, børnehave, vuggestue, plejehjem, ældreboliger, almen boligforeninger)? 15. Har du nogensinde deltaget i borgermøde? 16. Har du nogensinde deltaget i underskriftindsamlinger i kommunen? 17. Har du nogensinde skrevet læserbreve i Sjællandske, Næstved Tidende eller Ugeavisen? 18. Har du nogensinde skrevet indlæg på nettet (blogs, facebook, twitter el.lign.) om lokalpolitiske emner? 19. Tror du, at du bor i Næstved Kommune om tre år? Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn? (sæt X) Helt enig Delvis enig Hverken Delvis uenig Helt uenig 20. Jeg er interesseret i valgkampen 21. Den almindelige borger har gode muligheder for at komme til orde i valgkampen i min kommune 22. Valgkampen giver mig et godt billede af, hvordan politikken bliver de næste fire år i min kommune 23. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne træffer de rigtige beslutninger for kommunen 24. Det spiller ingen rolle for kommunens politik, hvilke partier der sidder på magten Side 2

8 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november APPENDIKS D: FOKUSGRUPPE 1 EUC 1 2 EUC 1 Moderator: Deltagere: Daniel Lundgren Jørgensen Joakim, 19 år Villads, 19 år Kim, 18 år Rasmus, 23 år Filip, 23 år Per, 18 år Moderator: Sådan der. Yes, jamen den næste times tid, der skal vi jo så snakke om kommunalvalg, og, øh, for at jeg kan kende jeres stemmer fra hinanden på, på båndet, så vil det være fedt, hvis I lige kunne tage en runde, hvor I klart og tydeligt siger jeres navn og hvor gamle, I er. Hvis du starter her. Joakim: Øh, jeg hedder Joakim, og jeg er 19 år gammel. Rasmus: Jeg hedder Rasmus, og jeg er 23 år gammel. Filip: Jeg hedder Filip, og jeg er 23 år gammel. Per: Jeg hedder Per, og jeg er 18 år. Kim: Jeg hedder Kim, og jeg er 18 år gammel. Villads: Jeg hedder Villads, og jeg er 19 år gammel. Moderator: Super. Godt. Jamen jeg vil starte med at spørge jer, øhm, har I fulgt med i det forestående kommunalvalg? Villads: Delvist. Filip: Ja, delvist. Joakim: Næh. [Kim: Nej.] Per: Øh, en lille smule. Rasmus: Ja, gennem medier og sådan lidt, ja. Moderator: Ja? Rasmus: (uforståeligt) Moderator: Ja. Har I Har I tænkt jer at stemme til valget?

9 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Joakim: Ja. Rasmus: Ja. Filip: Ja. Per: Ja. Kim: Ja. Villads: Ja. Moderator: Øhm. Hvilke politiske emner optager jer? Sådan i det daglige. Villads: Skolesystemerne. Om de kan gøre noget ved det og sørge for, at det bliver holdt ordentligt og Ja, bare prøve at få folk til generelt at tage undervisning og uddannelse seriøst. Fordi jeg ser mange steder, for eksempel, et sted som her, at der er mange, som der slet ikke burde være her, fordi de ikke tager det seriøst. Moderator: Ja? Er der andre, der har? Joakim: Vedligeholdelse af byer, social dumping på arbejdspladser. Moderator: Mhm. (pause) Hvad tænker du i forhold til social dumping? Joakim: Øh, ja. Udenlandsk arbejdskraft og alt sådan noget. (pause) Med alt det udenlandske arbejdskraft, så er det os selv, det går ud over. Filip: Ja. Ungdom! [Moderator: Ja?] Altså, at der kan ske Altså de kan lave noget, sådan så at det bliver mere livligt for dem end her. I hvert fald Næstved Kommune. Rasmus: Så som klubber og sådan noget? Filip: Jah, altså Der bliver snakket om meget med klubber, at lave nogen Øh forsamlinger af nogen. Øh. Noget mere for ung, sådan noget med.. Arrangementer, hvor man kan samle sig, altså være sammen og så Ja. Villads: Udvikle ungdomskulturen og sådan noget? Filip: Ja, noget lignende ja. (pause) Moderator: Ja, okay. Rasmus: Er det lidt mere, åh undskyld. Det der med ungdomskultur og sådan noget, det synes jeg også, er Altså det er i hvert fald noget af det, jeg lytter på. Øh. Når de snakker, politikerne, og sådan noget ikke også? Altså hvad de lover de unge. Øhm.

10 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Selvfølgelig også hvad de lover de ældre, de skal også have det godt, ikke? Men det er jo ens egen aldersgruppe, man sådan mest interesserer sig for. Lidt selvisk måske, eller egoistisk, ikke? Øhm. Men det er i hvert fald nogle af de ting, man lytter på, mest. Moderator: Synes I, der har været noget for jeres aldersgruppe i den her kommunalvalgkamp? Synes I, der er blevet talt om nogle interessante ting i forhold til jer? Rasmus: Der er blevet talt meget om det der med.. Altså det seneste år op til, sådan, med hvordan man skaffer lærlingepladser i de næste.. Eller i de nærliggende kommuner og.. Altså, det synes jeg, der er blevet talt rimelig meget om, faktisk. Moderator: Ja? Rasmus: Om der bliver gjort noget ved problemet, sådan. Vitterligt. Det er så et andet diskussions Villads: Det er også det samme problem, jeg har haft med dem det sidste.. Ja, det er de sidste mange år, hvor de har snakket om skærpelse af uddannelse og så videre, der er aldrig sket noget ved det, jo. Jeg synes, de bliver ved og ved med at snakke om det, og det.. Uddannelserne skulle være bedre jo. Men der sker ikke noget. Filip: Der bliver lovet for meget, men ikke gjort noget ved det, altså. Øhm. Jeg skrev også til en, der havde været nede på gymnasiet i Næstved, øh, som jeg også mødte. Og senere kunne jeg ikke lige huske, hvad det var for et parti, han snakkede om. Han snakkede så også en del om, at de vil lave noget for unge, altså, så de ikke.. Fordi der er mange, der flytter fra Næstved Kommune. Rigtig mange. Og det Det vil de lave om på, sådan så at man kan blive boende her og så have det bedre. [Moderator: Mhm?] Gøre sådan så unge har det bedre. Rasmus: Så de ikke søger mod større steder og Filip: Lige præcis, ja. Mere København og sådan. [Rasmus: Ja.] Moderator: Hvor kigger I henne, når I sådan finder information om kommunalpolitik i Næstved? Rasmus: Det er nok mest fjernsynet, man sådan bliver, vil jeg sige, man bliver stormet med det, ikke også? Altså. [Joakim: Ja og radioen.] Det er jo ikke noget, ja radioen, ja. Det er ikke noget Personligt går jeg ikke ind og søger efter det på internettet. Kommunalpolitik. Eller læser, hvad partierne står for. Det er sådan de der hovedemner, man sådan ved, og så er det medierne, der søger én, i stedet for man søger dem, måske. Moderator: (pause) Ja. Er det noget, I andre kan genkende?

11 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Joakim: Ja. Villads: Det er det. Moderator: Er det så P4 Sjælland, er det TV2 Øst? Villads: Mest P3, altså. Radioen P3. Rasmus: Ja, og Nova og sådan noget, ikke? [Filip: Ja, ja (uforståeligt).] Altså, de har de der lokalspot der, for vores kommune. Moderator: Ja? Filip: Nova. Rasmus: Ja. Moderator: Okay. (pause) øhm, følger I så også med i, hvad der sådan sker på kommunalt plan i Næstved af udviklingsprojekter, politiske beslutninger og hvilke store diskussioner, der har været? (pause) Rasmus: Ikke sådan, vitterligt. Ikke noget, man Altså når man ser TV2 Øst engang i mellem, øh, så bliver man selvfølgelig opmærksom på de ting, der sker, øh. Vejudvidelser eller hvad der skal ske i kommunen ikke også? Altså nogle gange Store diskussionsmomenter, øhm Men ellers så synes jeg ikke, man sådan bliver opmærksomgjort på det. Moderator: Nej? (pause) Synes I, der burde gøres mere for, at I skulle blive opmærksomme på kommunalpolitik? Villads: Jeg synes, de dækker det rimelig godt. Jeg synes bare ikke, det er alle partier, der dækker det lige godt. Filip: Nej. De kunne godt komme ud til nogle flere skoler, for eksempel også, altså. Nu har jeg kun hørt, de har været ude på gymnasiet, men øh Altså. De kunne godt komme lidt mere ud. Rasmus: Mmm Moderator: Ja? Føler I selv et ansvar for ligesom at opsøge information op til et valg? Filip: Det var så det, jeg gjorde, da jeg så, altså.. Jeg ville have nogle flere informationer om det, og så valgte jeg at skrive, øh, til én af dem. Øhm. Og jeg fik da så et svar tilbage. Han var så også helt enig med det, jeg sagde til ham. Så, men øh, det er ikke alle, der kommer ud og hører befolkninger.

12 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Villads: Jeg føler personligt, at de skal selv komme ud, hvis de vil have en stemme. [Filip: Lige præcis.] Altså det er dem, der skal fange os, ikke os, der skal fange dem. Joakim: Nu ved jeg ikke, hvordan det er her i Næstved, men der, hvor jeg bor. Oppe i Slagelse. Der sender de nogle breve ud, eller ikke breve, nogle foldere ud, og så kan folk selv slå op, hvad de står for. Det ved jeg ikke, om de gør her, men det er sådan. Det har jeg siddet og kigget lidt i. For at se, hvad der kunne fange lidt interesse. Moderator: Mhm, ja? Var der noget, der kunne fange din interesse, så? Joakim: Øh, jeg har ikke nået det hele igennem. (latter) Moderator: Nej. Joakim: Såh.. Men det, jeg har læst, så ja. Rasmus: Men det er da også klart, altså, det vil jo virke. Som du siger. Altså de skal jo fange OS. Ikke? Og jeg er da ikke i tvivl om, hvis de kom ud på den skole her. Nu har der været ét comedy-møde omkring noget valg her, tror jeg. Men altså, herude, nu unge mennesker er jo let påvirkelige, nogen gange, så det vil jo være sådan et sted her, de kunne vinde nogle stemmer. Øh, kan man sige, og få hurtigt overbevist nogen måske. (pause) Moderator: Ja. Hva.. Hvad bygger du det på? Hvorfor tror du, at folk er nemmere at overbevise? Rasmus: Jamen jeg tror bare, altså øhm. Unge, min egen aldersgruppe, yngre måske, de har ikke forstand, eller jeg har heller ikke selv vanvittig meget forstand på politik, øh, så hvis man synes, at noget lyder godt, så har.. tænker man, så vælger jeg min stemme på dét. Øhm. Og så handler det måske bare om partierne, hvem der kommer først. Er det, øh, og hvem det er, der kommer ud. Filip: Dem, der giver det bedste udtryk, ikke? Altså.. Ligesom os lærlinge, vi har altid fået at vide, jamen hvis I skal have en læreplads, så skal I jo møde op. Så de kan få et godt indtryk af jer. Og hvis du bare sender en ansøgning, jamen så ligger den bare der på kontoret. Ikke? Så det er lidt det samme jo. Rasmus: Ja, det var et meget godt eksempel. Moderator: Ja. (pause) Hvilke partier har I så oplevet som de mest synlige? (pause) Villads: Ved det her kommunalvalg har jeg slet ikke haft Fordi jeg synes, at med alt det der med Lars Løkkes rejser. Nu ved jeg godt, det ikke lige har så meget med

13 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november dét at gøre, men jeg synes, at politikken er begyndt at blive alt for meget med alt andet end politik at gøre. Så det her valg har jeg valgt at sige, at jeg bare vil stemme blankt, fordi at jeg føler lidt, at der er ikke sådan rigtig noget respekt for det politiske lige pt. i Danmark. Som om det bare er sådan noget, en hobby eller et eller andet. [Filip: Ja, der bliver lavet for meget om på det.] Så, så bliver de valgt, og så sker der ikke rigtigt noget alligevel. Det er sådan Så kan man sige, jamen jeg blev valgt. Jeg føler ikke rigtigt, der sker andet end det. Moderator: Er det politikernes skyld eller mediernes skyld? Villads: Øh, både og, tror jeg. Fordi jeg tror, at medierne hyper det til mere, end det bliver, og så, politikerne er nok også selv lidt med til det. Moderator: Mhm. Okay. Men du går trods alt ned og stemmer alligevel? Villads: Ja. Moderator: Ja. Synes I, det er vigtigt, at man sørger for at stemme, når der nu er et valg? Villads: Det har en betydning for stemmeprocenten. Så det synes jeg. Moderator: Ja? Rasmus: Jeg synes også, det er bedre at stemme blankt end slet ikke at stemme. Fordi det giver også politikerne (uforståeligt). Altså, du kommer, fordi at vi.. For nogle år siden, da var stemmeprocenten rigtig lav, omkring unge mennesker. Men ved næste valg, så kan det være at stemmeprocenten er rigtig høj omkring blanke stemmer, ikke? Altså. Det er jo vigtigt [Villads: Men det giver så også et blik på at de så ikke har fanget os nok, men at vi gerne vil være en del af det på en eller anden måde.] Præcis. Villads: Så jeg føler også, det gør noget for mængden og procenter, at de kan få, hvis nu at for eksempel de 51 %, du sagde, der ikke havde stemt, stemmer blankt, så er det jo stadig væsentlig dele betydning for resten af procenterne, som vi aldrig får. Moderator: Men hvad lægger du så i forskellen mellem at stemme blankt og ikke at stemme? Villads: Hvad jeg lægger forskellen i? Moderator: Ja, altså hvilken betydning tillægger du de to ting? Villads: Fordi jeg synes stadigvæk, det har en stor, altså, det har en stor betydning med valget, men jeg synes bare ikke pt., at jeg føler, at der er nogen, jeg gider stemme på. Så valget i sig selv er vigtigt, men lige nu synes jeg ikke rigtigt, der er nogen, der er vigtige at stemme på.

14 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november (pause) Moderator: Hvorfor er valget vigtigt? Villads: Fordi at dem, der Når du endelig får valgt nogen, som der rent faktisk gider at tage fat, så er det er det, der sker. Så bliver der taget fat. Så bliver der ændret noget, jo. Jeg synes ikke rigtigt, at det på det seneste har været det, man har hørt om. Når man endelig har været inde på det politiske. Moderator: Hvor meget ved I om de beslutninger, som kommunalbestyrelsen, eller, byrådet i Næstved vedtager? Villads: Nu er jeg personligt ikke fra Næstved, så Joakim: Nej, det er jeg heller ikke. Moderator: Hvor mange af jer bor i kommunen? (pause) Kun én? Nå, okay. (latter) Rasmus: Men altså det er det samme problem i de nærliggende kommuner. Når du ser på Vordingborg, eller vi er fra Vordingborg, os tre, det er samme problem, eller samme problemstilling. Moderator: Ja, okay. Yes. Øhm. Taler I om politik i jeres omgangskreds? Med jeres venner og jeres familie? Rasmus: Ja. Det er altså ikke daglig kost. Kim: Nej. Joakim: Mine forældre ja, mine venner nej. Villads: Det er både mine forældre og kammerater. Moderator: Ja, hvad taler I så om, når I taler med dem? Villads: For det meste er vi alle sammen rimelig enige om, at vi er skuffede over politikerne. Igen på grund af, at der ikke rigtigt sker noget. Det er det, det handler om lige pt. Kim: Det kan jeg faktisk også godt nikke genkendende til, det der. Villads: Mmm. Moderator: Ja. Hvad er I så skuffede over hjemme hos dig? Kim: Jamen at de lover guld og grønne skove, og der sker bare ikke en fucking skid. Moderator: Ja?

15 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Kim: Det kan vi jo ikke rigtigt bruge til noget. At Filip: Og så forventer man, at man stemmer næste gang, der er stemmeret. Altså, og når de lover, så gør de ikke, som de har lovet, så skal de heller ikke forvente, at man vil stemme på dem næste gang jo. Altså. Jeg tror også, det bliver mindre og mindre, som sagt, der er ikke mange unge, der stemmer, altså, og så tænker de også, hvorfor skal vi stemme, når der ikke bliver gjort noget ved det alligevel? Altså. Kim: Ja. (pause) Moderator: Øhm, hvor meget ved I om jeres venner og familie i forhold til, om de stemmer, og hvad de eventuelt stemmer? Ved I, om de stemmer? Villads: Jeg ved ikke, hvad de stemmer, men jeg ved, at Størstedelen af mine kammerater, de kommer til at stemme, og jeg ved, at mine forældre også. Hele min familie. Kim: Og lige sådan her. De fleste af mine venner, de stemmer også. Rasmus: Mine gør også. Per: Det samme her. Filip: Jeg kender ikke mange, der stemmer, men ja.. Altså jeg kender et par stykker, der skal stemme, men ikke mange. Rasmus: Nej og mine Jeg ved også, jeg har også mange kammerater, som er fuldstændig ligeglade med at komme med en stemme, eller komme med sin stemme. Så Men jeg ved, at min familie stemmer i hvert fald. Joakim: Jeg ved faktisk ikke, hvem der stemmer og hvem der ikke stemmer. Moderator: Dem, I ved, stemmer, er det nogen, I sådan, øh, har I talt om bestemte partier eller bestemte emner med dem på noget tidspunkt? Joakim: Nej. Kim: Nej. Villads: Nej. Rasmus: Nej. Moderator: Er det, fordi det bare ikke rigtigt kommer op, eller er det, fordi I opfatter det som en personlig ting?

16 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Villads: Det er mere sådan en personlig ting. De spørger heller ikke mig, hvad jeg har valgt at stemme. Nu siger jeg så åbent, at jeg gerne stemmer blankt lige det her valg her, men øh, jeg gider ikke spørge ind til folk, for det har jo ikke noget med mig at gøre, hvad de har lyst til at stemme. Moderator: Okay. Filip: Det er personligt, vil jeg også sige. Moderator: Så det er heller ikke fordi, I engang i mellem diskuterer, sådan, om borgmesteren gør det godt nok for jeres kommune, eller? Villads: Jo, det kan man godt komme ind på. Men ikke Har du så tænkt dig at vælge ham? -agtigt. Filip: Som sagt, så er der ikke meget at diskutere jo, fordi man ved jo ikke 100 %, hvad det er, de forskellige partier har at tilbyde. Altså, jeg hører nok i radioen og så aviserne eller i fjernsynet om Men det er jo ikke alle, der gør det, altså. Jeg ved ikke rigtigt, hvad man skulle diskutere med sine venner om, fordi jeg ved ikke, hvad de forskellige partier har at tilbyde. Moderator: Nej? (pause) Og så kommer vi tilbage til det der med information igen. Øh, synes I, at I har tilstrækkelig viden om politik til at træffe et Sådan et velovervejet valg, når I skal ned at stemme? Nu har I alle sammen tænkt jer at stemme. Synes I også, at I ligesom har nok information om det? Rasmus: Altså jeg har ikke sådan, så jeg tænker: Det her er det eneste rigtige valg. (latter) Jeg har en overbevisning om, at det er den her vej, jeg vil gå måske, men ikke at det er lige nøjagtigt det her, jeg rammer ind på. Så det er måske en lidt overordnet stemme end en konkret stemme, man giver. Moderator: Orienterer I jer så også sådan efter bestemte partier eller bestemte fløje? Hvordan, hvordan betragter i sådan det politiske spektrum, om man så må sige? Rasmus: Det er nok For min skyld er det i hvert fald mere sådan fløjmæssigt, hvad man hælder til. Øhm. Og ikke lige det enkelte parti. Moderator: Mm. Ja. (pause) Øhm. Ja. Hvad med dig, Per:, hvordan stiller du dig i forhold til det her med, at man skal vælge en fløj eller et parti? Per: Ja, det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Ikke. Ja. Moderator: Har du sådan selv gjort dig nogle overvejelser om, hvilken fløj, du ligger på? Per: Næh. Ikke rigtigt.

17 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Moderator: Nej. Ved du, hvad du skal stemme på tirsdag? Per: Hvad jeg skal stemme? Moderator: Ja, hvad har du tænkt dig at stemme på? Per: Det ved jeg faktisk ikke rigtigt helt endnu. Moderator: Nej? (pause) Øhm. Hvem tror I, påvirker jer mest i forhold til, hvorvidt I stemmer eller ej, og hvad I stemmer på? Villads: Hvem eller hvad? Moderator: Hvem? Villads: Det er der ikke nogen, der.. Moderator: Nej? Villads: Nej. Moderator: Heller ikke dine forældre, for eksempel, det? Villads: Nej. Vi havde diskussionen så sent som i går. De mente, at jeg skulle stemme på noget. Det var jeg ikke helt enig i, så Moderator: Stemmer I det samme som jeres forældre? Ved I det? Filip: Ikke nødvendigvis. Rasmus: Nej, ikke nødvendigvis. Joakim: Det skulle da være en tilfældighed, hvis det er det, der sker. Rasmus: Jeg tror, selvfølgelig læner man sig Eller, man har jo selvfølgelig den samme kulturarv, eller hvad man kalder det, ikke også? Altså, øh. Så selvfølgelig er du i det samme, den samme fløj måske, lad os sige det. Man kan godt vælge partier. Du kan også vælge at stå i den helt anden grøft, det er ikke det. Men jeg tror stadig, at man bliver påvirket af dem. Øhm. Moderator: Ja, øhm. Hvad synes I om valgplakaterne? Synes I, de giver nogen information? Filip: Intet. Rasmus: Næh. Kim: Overhovedet ikke. Filip: Der er så mange af dem. [Kim: Ja.]

18 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Joakim: Spar pengene væk. Filip: Det er helt vildt, hvor mange, der kan være. Moderator: Hvad tænker du om det, når du ser dem? Filip: Jeg tænker bare, det er spil af tid, altså det Altså hvad.. Det er spild af tid og kræfter, og I sætter plakater op for hvad? Det eneste, vi ser, det er, hvem personen er, hvad han hedder. Vi ved ikke, hvad det er, han har at tilbyde. [Rasmus: Lige præcis.] Vi ved ikke, hvad det er for et parti, altså. Der er så mange af dem. Villads: Og så har han måske lige en sætning, der står et eller andet, men det dækker jo ikke nok til, at man overhovedet bliver interesseret. Filip: Så nogen gange, jeg kan ikke engang, jeg kan ikke engang udtale hans navn, altså. Altså, det er jo.. Så er det svært at stemme, ikke? Villads: Ja, man ser jo også så mange af dem, at man helt glemmer den første, man har set [Filip: Fuldstændig.], når man ser den næste så. Moderator: Men tror I, valgplakater kunne anspore jer til at søge mere information? Villads: Ikke valgplakater. [Filip: Næh.] Det tror jeg ikke. Moderator: Så de kunne lige så godt lade være med at sætte dem op? Filip: Ja, faktisk. Kim: Ja. Joakim: Ja. Filip: Det kunne de sådan set godt. Moderator: Tror I, det har nogen effekt i forhold til at, at minde jer om, at der er valg? Villads: Ja, det tror jeg. [Flere: Jah.] Kommunerne kunne lige så godt generelt bare sætte en valgplakat op så, frem for at hver enkelte skulle sætte en op, hvor der for eksempel stod Husk valget den og den dag. [Joakim: Ellers tænd for radioen.] Ja lige præcis. Men altså ja, det er med til at huske en på valget, synes jeg, men jeg synes ikke rigtigt, de gør noget for de individuelle partier eller fløje. Sådan. Moderator: Nej. Tror I, man kunne sådan, omtænke konceptet lidt? Kunne man gøre det anderledes, for at få en større effekt ud af det? (pause)

19 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Villads: Ikke med plakater, det tror jeg ikke. Nej. Man bliver mest fanget af medierne, som avis, tv, radio. Filip: Ja. Kim: Ja, eller hvis de kommer ud på skolerne eller noget. Villads: Ja, lige præcis. Filip: Ja. Lav nogle taler forskellige steder måske, altså. Villads: Noget generelt personligt fremmøde. Filip: Ja, personligt fremmøde. Det vil være, altså [Joakim: Bare de ikke skal gå rundt og banke på døre.] (latter) Villads: Nej, ikke Jehovas Vidne Filip: Ikke Jehovas Vidner, nej. Det er også Joakim: Men så stille sig foran et supermarked, det er der også nogen, der gør, og så snak til dem, der gider at lytte, og de andre, de kan blive fri. Filip: Ja. Joakim: Så er det valgfrit, det hele. Moderator: Hvordan ville I have det, hvis de kom og bankede på hjemme hos jer? Joakim: Jeg ville ikke åbne døren. Villads: Arh, personligt ville jeg ikke have, de ligefrem mødte op på dørtrinnet, men sådan generelt på skoler, arbejdspladser, altså større arbejdspladser, måske firmaer og sådan noget. [Filip: Ja.] Måske køre hen til, for eksempel, et firma, og så lige måske lige sige: Må jeg godt lige lægge nogle foldere her?, fordi at personligt så har vi i hvert fald 10 mand, der altid spiser i firmaet, når de holder pause. Fordi vi har 5 snedkere og mekanikere derhjemme, som der går, og så har vi altid nogen, der lige er forbi, når man lige når til pausen. På den måde kan man også skaffe, altså, interesse over det, ikke? Og så kan man jo sige, så går snakken måske videre hvis der er nogen, der går ind for nogle lærlingerettigheder eller sådan noget, et eller andet, som der er lagt i firmaet. Så går det videre fra den lærling til den næste, ikke? Moderator: Så hvis de kan fange nogle emner, som ligesom vedrører jer, så gider I faktisk godt at snakke om det, kan man sige? Filip: Selvfølgelig.

20 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Moderator: Ja? Filip: Det ved du selv, altså. Bare der bliver snakket om de unge, altså, jeg tænker mere på dem. (pause) Joakim: Ja. Moderator: Ja. Hvad tror I ellers, man kunne gøre for at få flere unge til at stemme ved kommunalvalget? Rasmus: Jamen ud over at komme på skoler og sådan, så.. Kunne man jo, altså der er jo sociale medier jo, ikke også? Der er selvfølgelig også lidt der, men jeg synes, jeg har ikke selv stødt på særlig meget kommunalvalgspolitik derinde, på Facebook for eksempel. Øh, der kunne man sagtens køre nogle større kampagner inde, fordi det er jo mest bare sådan noget, så ruller man lige forbi det, ikke? Men der kunne da godt være et eller andet, der ligesom fangede en lidt mere. De kunne godt være bedre til at lave sådan nogle sociale ting derinde. Moderator: Ja? Rasmus: Også offentliggøre, hvis der var et møde her på EUC Sjælland. Også offentliggøre det derinde. Øhm. Sidst vi havde noget her, der var det bare lige, der blev det offentliggjort samme dag. Øh tror jeg det var. At der skulle der foregå noget oppe i kantinen, ikke? Men hvis det ligesom blev, og så sad der 50, tror jeg, 50, måske 100 mennesker deroppe, ikke? Og vi er jo ekstremt mange mennesker på skolen, så det kunne jo have været helt fyldt, hvis det var, ikke? Hvis det var blevet offentliggjort lidt før. Øhm. Der er jo forskellige grupper på Facebook, for eksempel, med skolen her, som vi.. Hvis det blev offentliggjort sådan nogle steder, kunne man også nå at snakke individuelt om det. [Moderator: Mmm.] Øhm. Er det noget, vi skal tage op og se, eller? Moderator: Ja? Er der nogle af jer, der følger politikere på Facebook? Per: Næh. Rasmus: Nej. Filip: Næh. Moderator: Følger I den kommune, I bor i, hvis de har en Facebook-side, eller kunne I på at følge dén? Joakim: Det gør jeg faktisk allerede. Rasmus: Ja. Moderator: Okay.

21 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Villads: Ja, det gør jeg også. Joakim: Bare ikke nogen specifikke. Jeg ser bare, hvad der foregår rundt omkring i kommunen. Moderator: Ja? Kunne I finde på at følge en politiker, hvis I ligesom fik et forhold til vedkommende? Rasmus: Ja, og man ville nok også, ved at følge politikeren ville man nok også danne et forhold, eller hvad skal man sige. Altså, så ville man føle en kontakt, at der hele tiden skete noget, og man vidste måske, at han sad og interesserede sig for det personligt, ikke også? Øhm. Så vidste man måske også, nu ikke for at nedgøre de ældre, vel?, men at han gik ind for noget mere ungdomspolitik, ikke, og få os med i det i hvert fald, ikke? For det er jo klart, det er jo ikke de gamle mennesker, som sidder på Facebook. Det er jo, det er jo os, der kommer til at bruge det, også i fremtiden. Ekstremt meget, ikke? Filip: Altså det er jo bare Det er kedeligt. Det er rigtig kedeligt, specielt for mig, altså jeg synes specielt, Næstved er en rigtig kedelig by for unge mennesker. Altså. Der er jo d.. Der er arbejde, og så er der træning, så er der ikke mere, altså. Unge mennesker, de vil jo gerne, altså, ud og lave noget sammen med nogle venner og Altså, så vil jeg hellere til København. Der sker jo meget mere. Der er så mange muligheder. Men det er virkelig kedeligt her i Næstved. Jeg ved ikke, hvordan det er i andre kommuner, men det er det i hvert fald. Som sagt, der er rigtig mange, jeg kender rigtig mange, der flytter. Moderator: Flytter de, fordi det er kedeligt her? Filip: Det er kedeligt. Der er ikke noget. De keder sig, altså. Det eneste jeg hører, det er: Næstved er en lorteby. Altså. Moderator: Hvad kunne man gøre for at få folk til at blive her og gøre det lidt mere spændende? Filip: Altså (pause) Det ved jeg sgu ikke, altså, det er jo.. Som sagt, så kan man jo bare spørge unge her i Næstved Kommune, andre kommuner, hvad de vil, hvad de kunne tænke sig, altså, mere, være mere sociale, altså, og det er sådan noget med, altså, og der er sådan nogle grupper, der er, som om det er grupper i Næstved her, for eksempel, alle udlændinge, de er ét sted, alle dem, der er danskere, de er et andet sted, ikke? Og så.. Så er der ikke så meget socialt, og det synes jeg personligt, er forkert, altså. Du kan lige så godt komme, hvor der er nogle nye mennesker, ikke? Jeg er en meget social person selv, ikke? Altså jeg kan godt lide at møde nye mennesker. Og altså, og det gør, at man får en større verden. Kender nogle mennesker. Og så bliver det ikke så kedeligt, altså. Så er man bare social og, så der er

22 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november måske fester og arrangementer og Og det er jo forskelligt altså. Men ja, det er desværre ikke alle, der tænker sådan. Moderator: Nej? Politikerne gør heller ikke, kan jeg næsten høre på det? Filip: Nej. Moderator: Øhm. Synes du, at man burde gøre et eller andet for ligesom at få ungdommen bedre repræsenteret i byrådet? [Filip: Ja!] Sådan så der blev rettet op på nogle ting. Hvad kunne man for eksempel gøre? (pause) Villads: Jamen hvis vi først og fremmest fik stemmeprocenten op blandt de unge, så kunne det være, at de tog os lidt mere seriøst. Filip: Ja. Og som sagt vise, at de tænker på de unge mennesker her, ikke? Og så kan det være, at næste gang, der stemmer.. Men så er der jo flere, der stemmer. Fordi så er der blevet gjort noget ved det én gang før, ikke? Og på den måde så fører det jo videre. Så er der flere og flere, der vil stemme. Og håbe på, der bliver gjort nede ved det, og de holder det, de siger. Moderator: Kunne man forestille sig for eksempel at lave en minimumsgrænse for, at der skulle sidde 10 % unge under 30 i byrådet? Gå ind og sådan moderere lidt på, hvordan vi gør tingene. Rasmus: Sagtens. Filip: Ja. Det kunne man jo sådan set godt. Moderator: Kunne man også.. Kunne man forestille sig sådan at dele det op efter, sådan så man kunne sige, at der skulle være 10 % unge, 10 % kvinder, 10 % børnefamilier, sådan Altså hvor langt kan man gå i den diskussion? Rasmus: Ja, det er svært jo. Så bliver det jo lige pludselig sådan noget med diskrimination, altså, at så skal der være, ikke no offense, så skal der også være 10 % indvandrere, som har, hvad hedder det, en anden baggrund end en dansk baggrund, ikke? Øhm. Og så bliver det hele sådan. Så bliver det måske meget opdelt, og så får man måske aldrig enighed om noget. Moderator: Tror du, tror du, at en mere ensartet byrådsgruppe giver mere enighed? Rasmus: Øhm, jeg tror, altså, grunden til at vi skal vælge, det er for, at der ikke sidder nogen, som er ekstreme på den ene side og ekstreme på den anden side, men at man ligesom skal have et fællesskab, og så må de ligesom få det bedste ud af det. Dem der er blevet valgt, ikke? Så jeg tror, det vil være mere, altså det vil være bedre for byen at have et homogent byråd. Øhm. Så man ikke ligger alt for langt væk fra

23 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november hinanden. Men vi ser også på valgplakaterne, mange unge mennesker på dem, faktisk, ikke? Som stiller op. Og så var det måske en idé for os at så stemme på dem, øhm, så vi vidste, der kom noget, nogen unge mennesker ind at sidde. Det kunne være en mulighed for os, jo. Det er jo klart, det er jo ikke, vi skal selvfølgelig også gøre noget for det, jo. Det er jo ikke kun dem. Selvfølgelig har de en stor del af ansvaret for det, men øh, vi skal jo selvfølgelig også være med til det. Vi kan jo ikke bare sidde og forvente, at 10 % skal være under 30 i byrådet. Vi må også selv ligesom Så må vi sørge for, de 10 %, de også kommer ind måske, ikke? Moderator: Ja. Det er nemlig mit næste spørgsmål, fordi, I siger, politikerne burde gøre mere. De burde være mere synlige, og de burde komme mere ud til jer. Hvad kunne I selv gøre for ligesom at, hvad kan man sige, øge den politiske deltagelse? Filip: Jamen det er jo ikke os, der skal gøre det, jo. Altså Jeg skal jo ikke gå over til en politiker og sige: Hey, du bliver nødt til at gøre sådan og sådan. Altså, det er jo dem, der skal komme ud. Som du også sagde, hvis de skal have vores stemme, skal de jo også gøre noget ved det. De går jo ikke på (uforståeligt), de sidder på deres flade røv på kontoret der, og er irriterede over, at unge ikke stemmer. Kom ud for helvede, og vis, hvem du er, og hvad det er, du vil med unge mennesker. Moderator: Men der er jo også meget, der tyder på, at valgdeltagelsen også er et aktivt fravalg for mange unge mennesker. Hvorfor tror I, de vælger det fra? Altså nu stemmer du blankt, for eksempel, men der er mange andre, der simpelthen bare vælger ikke at gå ned og stemme. Hvorfor tror I, det er sådan? Filip: Jeg tror bare, der er mange, der synes, det er virkelig kedeligt. Villads: Ja. Kim: Spild af tid. Villads: Ja, fuldstændig. Rasmus: Og så er der bare nogle ting, man måske hellere vil end at gå ned i en stemmeboks. Moderator: Ja? Rasmus: Øhm, ja. Moderator: Hvad kunne det for eksempel være, sådan? Rasmus: Jamen det kunne være enkle ting. Tage til træning, tage til Bare være sammen med en kammerat i stedet for at gøre det, ikke? Altså. Det er så lidt, der skal til, tror jeg. Fordi at, der, jeg tror, at der er rigtig mange, der synes, det bare er super kedeligt og Fordi man bliver også, øh, jeg tror også, der er mange Dem der, som

24 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november det slet ikke interesserer, jeg tror, de føler, de bliver boomet alt for meget. Til sidst så bliver det bare den modsatte effekt. Så skubber de det bare den anden vej, ikke? Villads: De lukker af i stedet for. Rasmus: Ja. Moderator: Føler I, at I har et medansvar, for at få Dels for selv at stemme, øh, men også for at jeres venner stemmer? Rasmus: Det er nok vennernes eget valg. Vil jeg sige. Altså. Lige omkring sådan noget der, skal man nok ikke Moderator: Så I kunne ikke finde på sådan lige at tage hinanden under armen og lige sige: Hey, skal du ikke lige med? Rasmus: Jo. Villads: Jo, det kunne man sige, om han lige skulle ned og stemme, så kunne man lige gå med eller et eller andet, ikke? Men det er jo ikke for, at man sidder og prikker ham og siger: Du skal lige ned og stemme jo. Joakim: Jeg kunne finde på at sige: Hvis ikke du stemmer, skal du heller ikke brokke dig over (uforståeligt). Rasmus: Ja, præcis. Filip: Men igen jo, som sagt, men igen jo. Altså, man kan også sige, hvis han har stemt 3-4 år i træk på et parti, men han har ikke set noget til.. Der er ikke noget, der har ændret sig. Så gider han ikke jo. Så gider han ikke at stemme. Joakim: Nej nej, men så har han også selv valgt, at han ikke vil give sin mening. Jeg kan Villads: Jeg kan godt følge jer begge to, men altså.. Filip: Hans stemme bliver jo ikke hørt i forvejen jo. Villads: Jeg er enig med Filip:, hvorfor skulle han stemme, hvis der ikke bliver gjort noget ved det parti, altså hvis han vælger et parti hvert år, og det er dem, der bliver valgt, og de lover højt og helligt, hvad fanden de vil gøre, og det så ikke sker, så kan jeg godt se pointen i, hvad Filip siger: Hvorfor fanden skulle han så blive ved med at stemme, hvis de ikke gør noget ved det? Men så igen kan jeg også godt se pointen. Hvis han ikke havde stemt, kan han jo ikke brokke sig over, at de ikke har brugt hans stemme til noget jo. Men altså, det er jo bare at køre i cirkler. [Joakim: Ja, lige præcis.] Der sker ikke noget der lige meget hvad. Filip: Intet.

25 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Moderator: Et tiltag, man har diskuteret for at få stemmeprocenten op blandt de unge, det er, øh, kan man sige sådan meget numerisk, simpelthen bare at øge antallet af unge, der kan stemme, ved at sænke valgretsalderen til 16 år. Synes I, det kunne være en idé? Villads: Nej! Det er fuldstændig ligegyldigt. Jeg tror, jo yngre, de er, jo mindre gider de at stemme. Joakim: Ja. Villads: Altså, der er jo ikke nogen 16-årige, der gider sidde og høre på en gammel knark, der sidder og siger: Nu skal vi det og det og det og det. Nej han skal ind og spille GTA, eller ud og spille bold med drengene. Moderator: Mmm. Men tror I ikke, det kunne være med til, hvad kan man sige, sådan at uddanne danskerne til det der med at stemme lidt tidligere, hvis de rent faktisk får lov til det, mens de stadigvæk går i gymnasiet og på EUC. Villads: Man kan sige, de 18-årige nu, som der ikke stemmer, de vil måske begynde at kigge på det som 18-årige, hvis de fik valget som 16-årige. Men jeg tror, mange af dem, der ikke stemmer, der går et par år, [Filip: Ja.] før de begynder at stemme. For eksempel jer to, som var, hvad, 23? Jeg ved ikke, om I for nyligt er begyndt at tænke på det, men der er mange af mine kammerater, som der også er 23, og de er først for nyligt begyndt at kigge på politikken over hovedet. Filip: Det er faktisk første gang, at jeg overhovedet begynder at overveje det. Altså. Villads: Og det er det, jeg mener. Det kan godt tage mange år med prik i siden, før man rent faktisk Arh okay, så kan jeg godt kigge på det, ikke? Så måske det kunne hjælpe, så folk begyndte at stemme, hvis de var 18, hvis de fik valget som 16-årige, men jeg tror ikke på, at folk ville begynde at stemme som 16-årige. Meget få i hvert fald. Filip: Men hvis de så, at Hvis de så, at De kom mere ind på det, før de bliver 18, ikke? Så har de måske noget at tænke over, altså indtil de bliver 18 år. Så kan det være, det er noget, de glæder sig til at deltage i, ikke? Som for eksempel 16-årige. Villads: Men jeg tror bare heller ikke, du kan fange dem for tidligt. Filip: Næh.. Villads: Fordi så er det bare noget, de går og.. Hva, der er da lang tid til. Og så er det lige meget. Til sidst så er det lige meget for dem, for så har de gået i to år og ventet på, de kan stemme, og så til den tid, så er det bare Hva.. Det er lige meget, ikke? Moderator: Hvor mange af jer havde stemmeret ved sidste kommunalvalg?

26 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Filip: Det havde jeg. Rasmus: Jeg også. Villads: Jeg kan faktisk ikke huske Det må jeg have haft. [Moderator: Det var i 2009.] Nej det har jeg ikke haft så. Moderator: Stemte I? Filip: Næh. Jeg har ikke stemt. Rasmus: Jeg stemte. (pause) Men det er også lige så meget, altså, det var fordi, der var jeg lige Det er fire år siden, ikke? Der var jeg lige fyldt.. Jeg var så fyldt 19 på det tidspunkt, men der var ens første valg. Så skal man selvfølgelig deltage i det, ikke også? Man skal da op og prøve det der. Og der bliver man nok, der blev jeg i hvert fald mere påvirket af ens, øh, arv fra forældrene, ikke også? At så stemmer man sgu også det, de stemmer, ikke også? Fordi det er det, vi holder fast i. Ligesom. Hvor nu, der kan man godt se nogle andre perspektiver og sådan lidt, og har mere overvejelse omkring sit valg. Jeg tror også bare mange 18-årige også.. De vil gerne prøve at stemme, se hvad det er for noget. Filip: Det er bare nysgerrighed, tror jeg. Rasmus: Ja. Præcis. Ikke? Altså. Fordi det er noget, der bliver snakket meget om. Så har man jo selvfølgelig også lyst til at prøve det. Ikke? Altså.. (pause) At man så ikke overvejer sit valg vanvittig meget, det er så en anden sag. Moderator: Hvad så for jer tre andres vedkommende, der er faktisk første gang, I har mulighed for at stemme til et valg, er det ikke rigtigt forstået? Per: Jo. [Kim: Jo.] [Joakim: Jo.] Moderator: Synes I, det har nogen sådan særlig betydning, at det er første gang? Kim: Næh, det synes jeg ikke. Moderator: Føles det som en meget naturlig ting, at I skal ned på den lokale skole og stemme på tirsdag? (pause) Joakim: Et eller andet sted, så er det vel noget naturligt noget. Per: Ja. [Kim: Ja.] Moderator: Er det noget, I glæder jer til? Per: Ikke specielt, det er ikke noget, jeg råber hurra for.

27 Appendiks D Fokusgruppe 1 EUC november Moderator: Hvordan tror I, det bliver at komme derned? Gennem det hele. Altså har I et billede af Per: Jamen jeg har været omkring engang, da jeg var med [Moderator: Du har været dernede?]. Ja. Moderator: Så du har set, hvordan det fungerer med valgsteder og det hele? Per: Ja ja. Moderator: Ja, okay. Øhm. Oplever I nogensinde, at jeres forældre diskuterer politik med hinanden, sådan også her op til valget? Rasmus: Nej, faktisk ikke. Joakim: Nej, det er noget, de sådan holder for sig selv, tror jeg. Moderator: Synes I, der er nogen, sådan, konkrete politiske problemer i jeres kommune, som der bør være handling på sådan nu her. Er der et eller andet særligt, der motiverer jer til at stemme? Rasmus: Øh, i vores kommune er det i hvert fald bylivet. Hvad skal man sige Nede i Vordingborg har vi noget, der hedder Algade. Altså den store hoved handelsgade. Og der sker ingenting. Butikker lukker konstant, øhm, og hvis folk tog dén op, og jeg ved, der er rigtig mange mennesker snakker om. Så hvis lige dét emne blev taget op, at nu skal vi gøre noget for lige nøjagtigt det her. Vi skal have en handelsstandsforening op at køre fuldstændig, øhm, så tror jeg, folk ville vågne i hvert fald, lige omkring det problem. Fordi det er et kæmpestort diskussionsmoment i vores kommune. Jeg ved ikke, jeg har ikke en idé om Næstved, jeg synes egentlig, der er rimelig fint heroppe. Ikke? Eller hvad? Filip: Jamen altså Det er det samme jo. Når det først lukker, så er det jo ikke noget. [Rasmus: Nej.] De eneste steder, hvor der er, sådan, mennesker, det er jo der, hvor, ved kirken nede i byen, hvor Vivaldi og Oliver Café, de er sådan lige overfor hinanden. [Rasmus: Ja?] Og så er der ellers Ingenting, altså. Det Rasmus: Så er det igen, det bliver.. Så alternativet, det er så at tage ind til nogle storbyer, øh, og få de oplevelser, i stedet for, at man kunne få det i sin egen by. Øh, sammen med flere af de mennesker, man kendte. Villads: Men for at komme tilbage til begrundelsen, så stemmer jeg udelukkende denne her gang for at være en del af stemmeprocenten. Det er derfor, jeg stemmer blankt. Moderator: Der er ingenting, der appellerer til dig? Villads: Nej.