Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt"

Transkript

1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Friland A/S Brårupgade 3 DK-7800 Skive Tel: Fax:

2 Vejledning til leverandører af Frilandsgrise Indholdsfortegnelse Koncept... Side 3 Kontrol... Side 3 Hvem kan levere... Side 3 Nye leverandører... Side 3 Kvalitetskrav og Afregning... Side 4 Praktiske oplysninger: - Offentliggørelse af Frilandstillæg... Side 5 - Sådan kommer du i gang... Side 5 - Praktiske forhold ved levering... Side 5 - Nybyggeri... Side 5 - Tilmelding af dyr... Side 5 - Leveringserklæring... Side 5 - Tatovering... Side 5 - Indtransport / slagtesvin... Side 6 - Returdyr... Side 6 - Smågrise... Side 6 Frilandsgris Vejledning til fastsættelse af smågriseprisen... Side 7 Specifikation (koncept) for Frilandsgris primærproduktion... Side 9 Gældende pr. 1. januar 2008 Side 2 af 18

3 Koncept Friland A/S er konceptansvarlig. Producenten er ansvarlig for at overholde det til enhver tid gældende koncept, de tilhørende kontraktdokumenter, erklæringer og instrukser fra Friland A/S i den forbindelse, samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionsområdet. Enhver producent der ønsker at levere under konceptet skal indgå aftale /kontrakt herom med Friland A/S og opnå godkendelse til produktion af Frilandsgris fra den uvildige kontrolinstans. Kontrol Kontrollen i relation til primærproduktionen på gården bygger på en kombination af producentens egenkontrol, den til enhver tid gældende besøgsrapport fra den uvildige kontrolinstans og ekstern kontrol i henhold til gældende lovgivning. Kontrollen på slagteriet hører under slagteriets egenkontrol. Kvalitetskontrol hører under Friland A/S s egenkontrol. Egenkontrol Producenten er ansvarlig for, at konceptet efterleves i primærproduktionen, og at egenkontrollen i primærproduktionen udføres i overensstemmelse med konceptet, kontrakten og det til enhver tid gældende egenkontrolprogram. Kontrolbesøg Den uvildige kontrolinstans er ansvarlig for kontrolbesøg i primærproduktionen. Hvem kan levere? For at Friland A/S kan modtage grise produceret til varemærket Friland kræves det, at du som producent lever op til regelsættet for produktion af Frilandsgris, og at du af den uvildige kontrolinstans er godkendt som leverandør. Friland A/S er et datterselskab i Danish Crown koncernen. Friland A/S har ikke eget slagteri, men får dyrene slagtet hos Danish Crown. For leverandører, der får slagtet hos Danish Crown gennem Friland A/S, er det således et krav, at man er andelshaver i Danish Crown og har underskrevet Danish Crown s Code of Practise. Nye leverandører Nye leverandører skal være opmærksom på, at der i perioder kan være venteliste. Af hensyn til den langsigtede planlægning er det derfor ekstra vigtigt, at svineproducenter i god tid søger om at levere. Såfremt der er venteliste, vil ventelisten som hovedregel blive afviklet i den rækkefølge, producenterne er skrevet op. Dog vil producenter, der ikke kan påbegynde leverancerne inden for en given tidshorisont, kunne springes over. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 3 af 18

4 Kvalitetskrav Race: Alle slagtedyr skal være krydsningsdyr hvor der indgår min 50% Duroc. Undtaget fra dette er slagtedyr fra kernebesætning, zig-zag krydsninger eller tilbagekrydsninger. Frilandsgrise slagtes normalt i Herning, hvor der foretages en kvalitetssortering af grisene. På grundlag heraf skelnes der mellem kvalitets-godkendte og ikke-kvalitets-godkendte grise. Sidstnævnte afregnes til en lavere pris. For at et Frilands slagtesvin kan godkendes, skal følgende krav være opfyldt: Grisen skal være inden for vægtintervallet 77,0 kg til 92,9 kg (slagtet vægt). Der skal være en kødprocent på min. 56,0% total i slagtekroppen. Desuden skal kødprocenten i midterstykket være minimum 59,0%. Der skal være min. 10 mm og max. 22 mm spæk ved kam. Grisene kan endvidere frasorteres ved en manuel bedømmelse på slagteriet for følgende: a: Hvis dyrlægen fraskærer dele af grisen b: Farvede hårsække c: Hudlidelser og sygdom d: Han- og ornegrise Vægtintervallet kan ændres i forbindelse med f.eks. jul og påske. Producenten får skriftlig besked. Afregning Alle grise afregnes efter Danish Crowns basisnotering for slagtesvin. Dog er der ingen overvægtsfradrag i vægtintervallet 77,0 kg 92,9 kg. - Frilandstillæg For godkendte grise er der i forhold til slagteriernes øvre vægtgrænse et tillæg, som varierer i forhold til udbud og efterspørgsel. - Efterbetaling Dertil kommer evt. efterbetaling fra slagteriet. - Smågrisepræmie Fra september 2007 udbetales der smågrisepræmie, det er en præmie der udbetales direkte til soholderen, der producerer smågrise. Præmien udbetales kvartalsvis og afregnes på baggrund af det antal Frilandsgrise, der er slagtet det pågældende kvartal (hangrise, kasserede grise og salmonella niveau 3 grise tæller ikke med i opgørelsen). For hver solgt gris vil præmien blive kr.15,00 x gnsn. godkendelsesprocent i kvartalet. (Med den nuværende godkendelsesprocent vil dette betyde ca. kr. 10,50 pr. gris) Gældende pr. 1. januar 2008 Side 4 af 18

5 Praktiske oplysninger Offentliggørelse af Frilandstillæg Frilandstillægget fastsættes ugentligt og offentliggøres på Frilands hjemmeside og i Landbrugsavisen. Størrelsen af frilandstillægget vil kunne variere afhængigt af markedssituationen. Sådan kommer du i gang Hvis du er interesseret i at levere til Friland A/S, skal du kontakte vores landmandsafdeling i god tid. Praktiske forhold ved levering Du kan ikke begynde at levere, før din besætning er godkendt, og du har fået et leveringstilsagn fra Friland A/S. Nybyggeri: Ved nybyggeri/investeringer anbefales det, at man på forhånd rådfører sig med Friland A/S. Den endelige godkendelse vil dog altid skulle foretages af Dyrenes Beskyttelses uvildige kontrolorgan (DB Kontrol) i forbindelse med et besøg på ejendommen. Tilmelding Slagtesvin skal tilmeldes til Landmandens servicetelefon af dyr eller senest onsdag kl Den første gang bedes du dog henvende dig i ekstra god tid, for at få de praktiske formaliteter i orden. Leveringserklæring Det er producentens ansvar, at gældende Leveringserklæring medfølger, når Frilandsgrise leveres til slagtning. Vigtigt: Jvf. slagteriernes egenkontrol accepteres kun kopier af det skema, som er udarbejdet af Friland A/S. På vores hjemmeside kan du downloade Leveringserklæring Frilandsgris. Tatovering Til Frilandsgrise (slagtesvin) skal bruges dobbeltradet hammer med FF + leverandørnummer. I god tid inden første levering skal det aftales med Friland A/S, hvilke leverandørnumre der skal oprettes med Friland-kode. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med skinketatovering (der skal bruges sværte). Hvis leverandørnummer/ff ikke er læsbart, kan man ikke anvende kødet som Frilandskød, og derfor bortfalder alle tillæg, og grisen afregnes som traditionel. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 5 af 18

6 Hvis grise, der medicineres p.g.a. sygdom, ikke vil kunne slagtes som Frilandsgrise p.g.a. reglen om 2 x lovbefalet tilbageholdelsesfrist, kan producenten vælge i stedet at benytte den lovbefalede tilbageholdelsesfrist. I så fald skal grisene slagtes traditionelt, og må derfor ikke tatoveres med FF-nummeret. I sådanne tilfælde skal grisene naturligvis ikke skrives på Leveringserklæringen. Indtransport/ slagtesvin For slagtesvin er der central indtransport. Fra leverandører i Jylland og på Fyn: Indtransporten varetages af vognmandsfirmaet Bent og Erik Pedersen, Føvling Tlf: Returdyr Hvis du skal have en gris retur fra slagteriet, skal det altid aftales med slagteriet og vognmanden. Smågrise Hvis du køber smågrisene fra en smågriseproducent er det vigtigt at sikre, at også smågriseproducenten er godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Køb/salg af smågrise aftales indbyrdes mellem de to producenter og er Friland uvedkommende. Da vi på trods heraf har haft en del henvendelser omkring smågriseprisen har vi foranlediget udarbejdet en vejledning, som producenterne er velkommen til at benytte som en rettesnor, såfremt de ønsker det. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 6 af 18

7 Frilandsgris - vejledning til fastsættelse af smågriseprisen (opdateret ) Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Type: Notat Forfatter: Udesen, Finn K. Notatet viser, hvor meget meromkostningerne er på hhv. den fravænnede gris, smågrisen og slagtesvinet ved at producere grise ud fra det koncept, der foreligger på Frilandsgrisen. Forholdet mellem omkostningerne til at producere en fravænnet gris, en gris fra fravænning til 30 kg, samt en gris fra 30 kg til slagtning kan anvendes til at fordele den merbetaling Friland A/S yder i forhold til Danish Crown s almindelige slagtesvinenotering. 1. Metode Forudsætningerne for beregningen kan findes i notat nr Omkostninger ved specialproduktioner. Tabel 1. Omkostninger ved frilandsproduktion, kr. pr. gris og procentuelfordeling Kr. pr. gris Procent Omkostninger til fravænning ved 9 kg ,4 pct. Omkostninger fra 9 kg til 30 kg ,3 pct. Omkostninger fra 30 kg til slagtning ,3 pct. Samlede omkostninger pr. gris pct. Den fravænnede gris s andel udgør 28,4 pct. Smågrisens andel af omkostningerne udgør 17,3 pct. En producent, der sælger grisene ved fravænning, bør derfor have 28,4 pct. og en producent, der sælger grisene ved 30 kg, bør have 45,7 pct. af det gennemsnitlige tillæg, der udbetales til slagtesvineproducenten. 2. Fordelingen af tillægget Hvis Friland A/S feks betaler 2,20 kr. i tillæg pr. kg ved en gennemsnitlig godkendelsesprocent på 70,5 bliver det gennemsnitlige tillæg 1,55 kr. pr. kg, ved en slagtevægt på 85 kg, i alt 132 kr. pr slagtesvin. Med udgangspunkt i fordelingen af omkostningerne viser nedenstående beregningseksempler hvor stor en del af merbetalingen, der bør tilfalde den fravænnede gris samt grisen fra fravænning til 30 kg. Tillæg pr. fravænnet gris = 85 kg x 1,55 x kr. x 28,4 pct. = 37 kr. Tillæg pr. smågris = 85 kg x 1,55x kr. x 45,7 pct. = 60 kr. Smågriseproducenten der sælger grisen ved fravænning bør have et tillæg på 37 kr. pr. gris, og slagtesvineproducenten beholder 95 kr. pr gris. Smågriseproducenten der sælger grisen ved 30 kg bør have et tillæg på 60 kr. pr gris, og slagtesvineproducenten beholder 72 kr. pr. gris af de samlede beløb. Hvis grisene sælges ved en anden vægt kan tillægget beregnes på følgende måde. Regulering af tillæg i vægtintervallet 9-30 kg beregnes således: Tillæg for den fravænnede gris på 37 kr. + et tillæg pr. kg grisen vejer mere end 9 kg, hvilket beregnes således (60 kr.-37 kr.)/21 kg. De 21 kg er tilvæksten fra fravænning til 30 kg, og de kr. er tillægget i den samme periode. Hvis grisen er 15 kg ved salg bliver tillægget følgende: 37 kr. + (1,09 kr. pr. kg x 6 kg) = 44 kr. Regulering af tillæg i vægtintervallet kg beregnes således: Tillæg for 30 kg grisen på 60 kr. + et tillæg pr. kg grisen vejer mere end 30 kg (132 kr.- 60 kr.)/80 kg Hvis grisen er 45 kg ved salg bliver tillægget følgende: 60 kr. + (0,90 kr. pr kg x.15 kg) = 74 kr. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 7 af 18

8 I tabellen kan tillægget pr smågris til Den beregnede Smågrisenotering aflæses, udfor den aktuelt gældende tillæg til noteringen samt smågrisenes vægt. Tillæg pr kg til noteringen Tillæg pr kg til noteringen Vægt 1,80 2,00 2,20 2,4 2,60 2,8 Vægt 1,80 2,00 2,20 2,4 2,6 2, Gældende pr. 1. januar 2008 Side 8 af 18

9 Specifikation (koncept) for Frilandsgris primærproduktion Dette regelsæt er udarbejdet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Dyrenes Beskyttelse anbefaler Frilandsgris, og slutproduktet mærkes med anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det er Dyrenes Beskyttelse der godkender producenter til at producere Frilandsgrise og som løbende kontrollerer at regelsættet overholdes. Basisprincipperne i dette regelsæt er koncentreret omkring grisenes velfærd i produktion, transport og ophold på slagteriet. Principperne kan skitseres i 5 punkter: 1. Grisene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd. 2. Grisene må ikke lide overlast fysisk eller psykisk. 3. Grisene må ikke sulte, men skal have fri adgang til foder og vand, således at de kan opretholde god sundhed og vigør. 4. Grisene må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast. 5. Grisene må ikke på nogen måde skræmmes eller stresses. I praksis betyder disse punkter, at grisene altid skal have mulighed for frit at bevæge sig omkring. De skal altid have adgang til stier eller anden form for opholdsareal, som er strøet med halm, spåner, flis eller lignende, samt have fri adgang til udeareal. Dagslys skal der være i videst muligt omfang, og grisene skal holdes forsvarligt adskilt for at undgå sammenblanding med deraf følgende slagsmål. Alle grise, der leveres som Frilandsgrise, skal være født i hytter på friland. Grise, som bliver holdt i udendørssystem året rundt, skal have adgang til hytter eller andet, som giver fuld beskyttelse for vind, varme, kulde og nedbør. Desuden skal grisene have adgang til mudderbad for at kunne beskytte sig mod solen. Udvikling Ændringer af regelsættet Der forbeholdes ret til ændringer i regelsættet, hvis det skønnes nødvendigt. Ændringer foretages i et samarbejde mellem Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Der kræves enighed mellem parterne. Til disse forhandlinger er der nedsat et regeludvalg med repræsentanter for producenter, Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Ikrafttræden Ved ikrafttræden af nye regler er disse gældende for såvel nye som gamle producenter. Når der vedtages nye regler skal der sikres passende overgangstider for allerede godkendte producenter, så producenterne får mulighed for at udvikle produktionen i overensstemmelse med de nye krav, og at nye regler ikke indføres med det resultat, at der bliver en konkurrenceforvridning mellem producenter. Læseren bør sikre sig, at man har den sidste nye version af regelsættet. Kan eventuelt hentes på landmandssiderne på vores hjemmeside Misligholdelse Brud på reglerne i nærværende specifikation medfører automatisk eksklusion og omgående ophør af levering til Friland A/S. Producenten er ansvarlig for overholdelse af love, regulativer og myndighedskrav, der finder anvendelse på produktionsområdet. Hvis der ved kontrolbesøg af DB Kontrol konstateres brud på gældende lovgivning på produktionsområdet, er DB kontrol berettiget til at indberette dette til Friland A/S, hvilket kan blive betragtet som en misligholdelse, der kan Gældende pr. 1. januar 2008 Side 9 af 18 KBHdokumenter: november 2003

10 bringe konceptet i fare og som i givet fald vil kunne give anledning til eksklusion fra konceptet. Godkendelse og kontrol For at blive leverandør til Friland A/S det gælder af såvel smågrise som slagtesvin skal man have en autorisation. En sådan autorisation opnås, når bedriften er blevet godkendt af Dyrenes Beskyttelses uvildige kontrolorgan. Desuden kan der rettes henvendelse direkte til besætningens dyrlæge. Til dækning af udgifter i forbindelse med godkendelses- og kontrolbesøg opkræves der et kontrolgebyr. Kontrolgebyret opkræves også selv om godkendelsesbesøget skulle resultere i, at besætningen ikke kan godkendes. Kontrolgebyret for 2008 er fastsat til kr. I forbindelse med autorisationen skal hver enkelt producent skriftligt anerkende at ville producere efter de af Friland fremlagte produktionsregler. Bedriften skal autoriseres i god tid inden første levering. Bedriften vil herefter mindst én gang årligt modtage et uanmeldt kontrolbesøg. Følgende dokumenter skal være til rådighed for inspektion af Dyrenes Beskyttelses uvildige kontrolorgan (DB Kontrol): Ajourført staldblok Markplaner (ved udegående dyr) Indlægssedler (fodersedler) og følgesedler Staldoversigt med mål og arealer (indvendige mål) Dyrlægerapporter og journaler Tilbageholdelsessedler Fakturaer fra foderindkøb og dyrlæge Erklæringer (med Friland logo) Kvartalsvis udskrift over flytning af grise Kontrollen kan være uanmeldt. Der skal endvidere kunne tages stikprøver af foder til analyse. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 10 af 18

11 1. Oprindelse 1.1 Krav Såvel smågriseproducenten som slagtesvineproducenten skal være godkendt. For at borteliminere risikoen for import af smitte til vore besætninger er det forbudt at importere levende grise. Betingelserne for at acceptere en besætning under frilandssystemet er, at gyltene befinder sig i frilandssystemet senest 1 måned før faring. Fra dette tidspunkt skal alle betingelser i nærværende regelsæt være opfyldt. Hos slagtesvineproducenten skal der foreligge dokumentation for oprindelse af indkøbte smågrise i form af en såkaldt salgserklæring med sælgers underskrift. 2. Sohold m.v. 2.1 Faring Alle Frilandsgrise skal være født i hytter på Friland. Søer og gylte skal i god tid, og senest 5 dage, før faringen flyttes til det område, hvor de skal fare. Her skal søerne tilbydes individuelle farehytter. En passende mængde halm skal tilbydes soen, således at hun har mulighed for at bygge rede og derigennem holde varmen ved smågrisene. Det strøede liggeareal skal være minimum 3,8 m² pr. so. Minimumsarealet for en so med smågrise er 300 m². 2.2 Fravænning Der anvendes 5-ugers fravænning. Fravænningsalderen er afhængig af forholdene i den enkelte besætning. Der må dog ikke fravænnes grise under 30 dage gamle. 2.3 Ringning Søerne må ringes. Ringning kan være nødvendig af hensyn til miljøet, for at søerne ikke skal ødelægge græsset, som binder kvælstof fra dyrenes gødning. 2.4 Tandklipning Tandklipning er forbudt. Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Dog kan tandslibning tillades i henhold til gældende lovgivning. 2.5 Haleklipning Haleklipning er ikke tilladt. Ved udbrud af halebid kan der ved anmodning til Dyrenes Beskyttelse gives dispensation til at halekupere i en periode på 60 dage. Behandlingen skal ordineres af en dyrlæge, og der skal igangsættes en handlingsplan for at løse problemerne med halebid. DB-kontrol gennemfører i dispensationsperioden minimum 1 kontrolbesøg, som betales af producenten. 2.6 Kastration Kastration skal ske med et skarpt og rent værktøj. Kastration skal ske inden for levedøgn. Grisen kastreres for at forhindre parring og slagsmål og for at kødet ikke skal få ornelugt. 2.7 Opstaldning af voksne dyr Drægtige søer, gylte og orner skal holdes på friland eller i løsdrift. Det indendørs areal kan enten være i form af hytter eller løsdriftsstalde. 2.8 Totalareal Totalarealet pr. so skal være min. 2,8 m² Totalarealet pr. gylt skal være min. 1,9 m² Totalarealet pr. orne skal være min. 6,0 m² Gældende pr. 1. januar 2008 Side 11 af 18

12 2.9 Strøet liggeareal Det strøede liggeareal skal minimum være: Drægtige søer: 1,25 m² pr. so Gylte: 0,95 m² pr. gylt Orner (alene): 3,00 m² pr. orne Orner (sammen med søer): 2,00 m² pr. orne 2.10 Udeareal Søer og gylte skal have fri adgang til et udeareal, enten i form af åben græsmark eller løbegård. Der er ikke krav om udendørs løbegårde til avlsorner. Udendørsareal pr. so skal være minimum 1,1 m² Udendørsareal pr. gylt skal være minimum 0,75 m² Løbegården skal dog altid mindst have et areal på minimum 20 m² Løbeafdeling Indendørs løbning accepteres. I praksis betyder det, at søerne kortvarigt (i perioden fra fravænning til brunstens ophør højst 6 dage) kan holdes på stald uden adgang til udendørsarealer. Stier til opstaldning af søer enkeltvis i løbeafdelingen skal have et areal på mindst 4,0 m² og et strøet areal på mindst 2 m². Løbeboks tillades. 3. Fravænnede grise og slagtesvin 3.1 Opstaldning af slagtesvin Slagtesvin kan opstaldes i strøede stier, hvis de hele året har fri adgang til udendørsarealer. Følgende arealkrav skal da som minimum være overholdt: Strøet hvileareal pr. gris, m² Udeareal pr. gris, m² Gnsvægt pr. gris Totalareal pr. gris m² Op til 25 kg 0,40 0,18 a) 0,17 b) kg 0,52 0,24 0,22 b) kg 0,60 0,28 0,25 b) kg 0,72 0,33 0,30 b) kg 0,82 0,38 0,34 b) kg 0,90 0,41 0,38 b) kg 1,00 0,46 0,42 b) kg 1,10 0,50 0,46 b) kg 1,20 0,55 0,50 b) Over 110 kg 1,30 0,60 0,54 b) a) I perioden efter fravænning kan det strøede hvileareal tilpasses grisenes størrelse for at skabe det ideelle miljø for grisene. Dog minimum 0,18 m² pr. gris ved 25 kg. b) Udearealet skal dog altid mindst have et areal på minimum 20 m². Smågrise op til 40 kg dog minimum 10 m². Det tilstræbes, at der ikke sker sammenblanding af grise efter fravænning. Som dokumentation på dette skal der foreligge en beskrivelse af flowet af grise i systemet. 3.2 Krav til hytter / indearealer Der skal altid være et velstrøet hvileareal, hvor grisen kan ligge tørt og trækfrit. Hytter skal jævnligt inspiceres, så det sikres at de altid er velstrøede og tørre indvendigt. Spaltegulv tillades ikke i dyrenes hvilearealer. Der skal være tilstrækkeligt med frisk luft og dagslys i staldene. Staldene skal være naturligt ventilerede, løbeafdeling dog undtaget. Mekanisk ventilation tillades i løbeafdeling. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 12 af 18

13 Der er for eksisterende bygninger mulighed for dispensation fra kravet om naturlig ventilation. 4. Krav til udearealer ved stalde Udearealerne skal være indrettet, så de tilgodeser dyrenes krav om frisk luft og samtidig er miljømæssigt forsvarlige. Udearealet kan være overdækket med et halvtag. En eventuel overdækning skal kunne opfylde 45º reglen. Forværket skal være så åbent, at grisene kan kigge ud. I praksis vil det sige, at den lukkede del af forværket højst må være 60 cm højt. Der skal som hovedregel være 10 m fra forværket til andre bygninger. Vi henviser til afsnittet Vejledning for definition af udeareal sidst i regelsættet. Udearealet skal være med fast gulv, godkendt membran eller lignende, så næringsstoffer kan opsamles. Derudover kan udearealet være dybstrøelse eller stråflow. For at kunne opsamle regnvand og gødning, som grisene typisk afsætter på udearealet, tillades det, at en del af udearealet er med drænet gulv eller spalter. Der må maksimalt være spalter i 50% af udearealet. Dispensation: Der kan normalt opnås dispensation til etablering af drænet gulv i hele udearealet til slagtesvin. Ved en kombination af drænet gulv (åbning mellem lamellerne/bjælkerne er under 10%) og spalter (åbning mellem lamellerne/bjælkerne er over 10%) i udearealet, må arealet med spalter maksimalt udgøre 30% af udearealet. Der skal i begge tilfælde indsendes en skriftlig ansøgning. Dispensationen vil være tidsbegrænset og udløbet senest 31. december Der arbejdes på sigt hen imod, at grisenes udeareal giver mere plads ude end inde, er med meget halm og med meget begrænset brug af spalter. 4.1 Udendørsfolde Der skal sikres god og effektiv hegning af udendørsfolde, således at forbipasserende ikke kan komme ind i foldene eller fodre dyrene. Alle svin over 20 kg skal have adgang til et sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15º C. Krav om udearealer kan kortvarigt (max 3 dage) fraviges i forbindelse med udlevering af grise til slagtning. 5. Management Fiksering af grisene eller opstaldning i boks er ikke tilladt undtagen meget kortvarigt i forbindelse med sygdom, behandling, inseminering eller identifikation af et dyr. Alle grise skal grundigt efterses hver dag for at holde øje med eventuelle skader, sygdomstegn eller stress. Sobesætningen skal kunne identificeres v.hj.a. øremærke. Alt inventar og fodringsanlæg m.m. skal holdes rent og jævnligt inspiceres, således at det altid er velholdt og i god stand. Desuden forventes det, at hele ejendommen fremtræder ryddeligt. En meget høj standard af driftsledelsen er væsentlig. Eventuelle medarbejdere skal være velinstruerede. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 13 af 18

14 6. Foder og vand Hele besætningen skal fodres dagligt efter normer, der svarer til deres behov. Foderrationen skal være af god kvalitet og indeholde alle de nødvendige næringsstoffer, mikromineraler og vitaminer, som gældende branchenormer foreskriver. Det er forbudt at bruge vækstfremmer, antibiotika eller andre lægemidler, farvestoffer og lignende i foderet. Antibiotika må ikke bruges kontinuerligt på noget sted i produktionen. Der må ikke anvendes kød- og benmel. Der må ikke anvendes animalsk fedt i foderet. Fiskemel og lignende må ikke anvendes til slagtesvin efter en vægt på 40 kg. Der må ikke indgå råvarer i foderet, der kan have negativ indflydelse på grisenes sundhed, kødkvaliteten (herunder afsmag) eller slutproduktets sundhed og sikkerhed. Kun deklarerede fodermidler kan godkendes. Følgesedler, mærkningssedler m.v. skal arkiveres systematisk. Dokumentation skal gemmes i mindst et år (dog altid siden seneste kontrolbesøg). Dette kontrolleres ved besætningsbesøg. Tildeling af grovfoder som en del af foderrationen kan anbefales. Drægtige søer skal tildeles grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen, for at de skal føle sig mætte. Halm accepteres ikke som grovfoder til søer, dog accepteres frøgræshalm. Grisene skal have fri adgang til frisk og rent drikkevand. 7. Sygdoms- og sundhedskontrol Et sygdomskontrolprogram skal følges for at forebygge sygdomme, skab, lus og parasitter. Det er et krav, at der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale. Medicin må ikke gives forebyggende. Ved brug af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin skal man tilbageholde behandlede dyr to gange så længe som lovbefalet. Vaccinationer for soholdet må bruges som sygdomsforebyggelse afhængigt af lokale forhold samt dyrlægens råd og anvisninger. Jerninjektion er tilladt for at undgå blodmangel hos smågrisene. Der skal føres journal over al anvendelse af veterinær medicin samt enhver anden anvendelse af sygdomsbekæmpende midler jf. bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftale. Af journalen skal bl.a. fremgå følgende: Hvilke lægemidler der er udleveret af dyrlægen med angivelse af dato, præparatnavne og mængder. Hvilke dyr der er behandlet, diagnose, navn og mængde af anvendt præparat, dato for tildeling og tilbageholdelsesfrist. Der skal forefindes logbog med dyrlægens besøgsrapporter og lignende. Det er producentens ansvar at gøre dyrlægen opmærksom på, at dette regelsæt følges. Den ansvarlige i besætningen skal have modtaget instruktion i injektionsteknik. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 14 af 18

15 På samtlige ejendomme skal forefindes boltpistol. I forbindelse hermed skal lovgivningen om, at alle dyr skal afblødes efter bedøvelse med boltpistol overholdes. Ejer og medhjælpere skal være instrueret i såvel brug af boltpistol som aflivningsmetode. Sygesti Syge eller tilskadekomne grise skal behandles omgående: Hvis det er nødvendigt, skal syge grise flyttes til en separat sygesti. For arealkrav til sygestier gælder samme krav som er gældende for dyrene generelt. Ingen sygesti må være under 3,5 m². Hvis der i sygestien er adgang til flere klimazoner kræves ikke adgang til udeareal. 8. Drift 8.1 Parallelproduktion / Sporbarhed På grund af troværdighed, administration og kontrol er det ikke muligt at have intensiv- og frilandsproduktion på samme ejendom. Dog kan der som led i en omlægning, og som konsekvens af et vigende marked, opnås dispensation til parallelproduktion. Hvis en slagtesvineproducent ikke har mulighed for at skaffe smågrise fra en godkendt Frilandsgris besætning, kan der midlertidigt gives dispensation til produktion af traditionelle grise. Der kan under ingen omstændigheder indsættes traditionelle grise i stalden, før leverancerne af Frilandsgrise er stoppet. Inden leverancerne af Frilandsgrise kan genoptages, skal det i forbindelse med et kontrolbesøg på ejendommen kunne dokumenteres, at der ikke længere går traditionelle grise i stalden. 9. Indtransport Der skal forefindes egnede udlæsningsfaciliteter på ejendommen. Elektrisk drivstok eller andre lignende instrumenter må ikke bruges til flytning eller af- og pålæsning af grise. Svin fra forskellige stier må ikke sammenblandes i udleveringsstalde eller vogne med mindre det først sker umiddelbart før pålæsning på transportvognen. Transport til slagtning skal foregå direkte fra producent til slagteri, det vil sige ikke via marked eller lignende. Opsamling fra flere besætninger undervejs er tilladt. Transporttiden må ikke overstige 8 timer. Transporttiden for smågrise der transporteres fra sælger til køber må dog højst være 4 timer. Transportvogne til slagtesvin skal være forsynet med lift, og gulvet (inkl. liften) skal have gummibelægning eller lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber. Transportvognen skal have fuld luftaffjedring. Transport i containere accepteres ikke. Ved containertransport forstås transport i en container, der læsses før den står på transportvognens lad, og hvor containeren derefter trækkes op på ladet. Bemærkning Alle grise som skal flyttes og transporteres, skal behandles, køres og transporteres med stor omtanke og opmærksomhed. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 15 af 18

16 10. Slagtning Frilandsgrise skal på slagteriet opstaldes i de grupper, de er transporteret i. Frilandsgrise skal slagtes samme dag, de er leveret. Frilandsgrise og søer skal opfedes og slagtes i Danmark. Gældende pr. 1. januar 2008 Side 16 af 18

17 Vejledning for definition af udeareal 1. Stald med lukket langside Forværk Udeareal Indeareal Indeareal Delvist overdækket udeareal Til denne staldtype kræves et separat udeareal. Udearealet kan overdækkes med et halvtag. En eventuel overdækning skal kunne overholde 45º reglen (se tegning til Stald med åben langside for definition af 45º reglen). Gældende pr. 1. januar 2008 Side 17 af 18

18 2. Stald med åben langside Underkant tag B Forværk Forværk Udeareal Indeareal A C D Denne staldtype er så åben, at den yderste del af stien kan regnes som et overdækket udeareal. Af ovenstående tegning (ikke målfast) fremgår det, hvordan man ved hjælp af 45º reglen beregner hvad der er udeareal. I praksis vil det svare til, at man måler højden fra jord til underkant tag (A-B). Er den f.eks. 3,5 m kan ligeledes 3,5 m ind i stalden (A-C) regnes som udeareal. Forværk: Forværk lukket del Højde max 60 Generelt for forværk i forbindelse med udearealer gælder, at den nederste lukkede del maksimalt må være 60 cm høj. Den øverste del af forværket skal være så åbent, at grisene kan kigge ud.

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

Koncept... Side 3. Kontrol... Side 3. Hvem kan levere... Side 3. Nye leverandører... Side 3. Kvalitetskrav og Afregning... Side 4

Koncept... Side 3. Kontrol... Side 3. Hvem kan levere... Side 3. Nye leverandører... Side 3. Kvalitetskrav og Afregning... Side 4 Vejledning til leverandører af FRILANDSGRIS Indholdsfortegnelse Koncept... Side 3 Kontrol... Side 3 Hvem kan levere... Side 3 Nye leverandører... Side 3 Kvalitetskrav og Afregning... Side 4 Praktiske oplysninger:

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Produktionskoncept Friland Limousine

Produktionskoncept Friland Limousine Produktionskoncept Friland Limousine Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers SØ Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Gældende pr. 20. maj 2014 Side

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til producenter af Økologisk kød

Vejledning til producenter af Økologisk kød Version Oktober 2015; Side 1 af 15 Vejledning til producenter af Økologisk kød Indledning Forma let med vejledningen er at beskrive: Leveringsbetingelser Kvalitetskrav og afregning Praktiske forhold i

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

[Skriv tekst] Side 1 af 16

[Skriv tekst] Side 1 af 16 [Skriv tekst] Side 1 af 16 Side 2 af 16 Indledning Forma let med vejledningen er at beskrive: - Leveringsbetingelser - Kvalitetskrav og afregning - Praktiske forhold i forbindelse med levering Læseren

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Vejledning til producenter af Friland Limousine

Vejledning til producenter af Friland Limousine Vejledning til producenter af Friland Limousine Indholdsfortegnelse Koncept... Side 3 Kontrol... Side 3 Hvem kan levere?... Side 3 Kontrakt... Side 3 Kvalitetskrav... Side 3 Praktiske oplysninger: - Offentliggørelse

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 14 af 11. juli 2017 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON 1 DB KONTROL 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 KRAV TIL BISONPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT 6 I. SPECIFIKATIONEN...

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program frem til kl 15 Friland A/S et afsætningsselskab v/ Marketingchef Maria Bast Kontraktlevering, kvalitetskrav og afregning

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET

Læs mere

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt 1 Version 1 af 20. august 2015 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF VILDTLEVENDE KRONVILDT OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM 1 Version 1 af 12. juni 2013 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF FÅR OG LAM OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 PRIMÆRPRODUCENT 5 I. SPECIFIKATIONEN...

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Resumé vedr. Sodødelighed, parasitter, hygiejne og miljø Tove Serup Specialkonsulent Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1127 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

KRAV TIL KØDKVÆGSPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV TIL KØDKVÆGSPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 1 DB KONTROL 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 KRAV TIL KØDKVÆGSPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT 6 I. SPECIFIKATIONEN... 6 II. RACE... 6 III.

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016 KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016 Hensigten med Dansk Kalv er at lave et unikt produkt, som giver en god spiseoplevelse. Det sker i et dynamisk og styret samspil mellem landmanden (herefter betegnet producenten),

Læs mere

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING Asger Kjær Nielsen, Kvalitetschef DANISH SEGES Videncenter for Svineproduktion Henning Jakobsen, Svineproducent Elbjerg 26. oktober 2016 DISPOSITION Om DANISH-kontrollen Typiske

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere