HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. april 2012

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. april 2012 Sag 111/2010 (2. afdeling) Canada Inc. (advokat Jan Presfeldt) mod Advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S (advokat Philip Søren Thorsen for begge) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 26. februar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per Walsøe, Jytte Scharling, Jon Stokholm og Oliver Talevski. Påstande Appellanten, Canada Inc., har nedlagt påstand om, at de indstævnte, advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S, in solidum skal betale EUR til Canada Inc. med procesrente fra den 22. marts Subsidiært har Canada Inc. nedlagt påstand om, at advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S in solidum skal betale EUR til Canada Inc. med procesrente fra den 22. marts 2005, mod at Canada Inc. meddeler samtykke til udlevering af de af Con.Com Inc. ApS leverede stk. bukser af mærket Diesel model Fanker fra lageret The Fashion Distributors i Canada. Mere subsidiært har Canada Inc. nedlagt påstand om, at advokat Morten Riise- Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S skal anerkende at være erstat-

2 - 2 - ningsansvarlige in solidum over for Canada Inc. for det erstatningsrelevante tab, som Canada Inc. måtte lide som følge af, at advokat Morten Riise-Knudsen frigav EUR til Con.Com Inc. ApS. Advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S har påstået stadfæstelse. Sagen for Højesteret angår således alene forholdet mellem på den ene side Canada Inc. og på den anden side advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S. Anbringender Canada Inc. har navnlig anført, at advokat Morten Riise-Knudsen har handlet ansvarspådragende over for MJM Athletic Surplus Inc. Han frigav købesummen uden forudgående samtykke fra MJM. Han handlede i strid med de vilkår for frigivelse, som var aftalt mellem MJM og Con.Com Inc. ApS. Disse vilkår var han eller burde han have været bekendt med. Han kontrollerede ikke aftalegrundlaget for frigivelse af købesummen på trods af henvisningen i MJMs betalingsanvisning til den relevante købsordre P Han sikrede sig ikke, at de forudsatte ægthedsdokumenter var til stede forud for frigivelse af købesummen. Han sikrede ikke samtidighed i udveksling af ydelser, herunder korrekt levering med de forudsatte dokumenter. Han havde hverken over for Con.Com eller MJM afklaret rammerne for opdraget som paymaster, herunder vilkårene for frigivelse af købesummen. Han burde ikke have påtaget sig opgaven som paymaster uden at gøre MJM opmærksom på, at dette efter hans opfattelse ikke indebar nogen pligter over for MJM. Han burde have afklaret betingelserne for frigivelse af købesummen på det tidspunkt, hvor han efter sin egen forklaring blev bekendt med, at anvendelsen af ham som paymaster skete for at gøre handlen tryg for MJM som et alternativ til remburs og for at berolige MJM, som var ny i forretningsverdenen. Han burde i hvert fald på dette tidspunkt enten have opfordret MJM til at søge advokatbistand eller have orienteret MJM om, at han alene varetog Con.Coms interesser i sagen, og at han agtede at frigive købesummen efter instruktion fra Con.Com uden kontrol af levering og opfyldelse af de aftalte leveringsvilkår, herunder tilstedeværelsen af ægthedsdokumenter m.v.

3 - 3 - MJM har ikke tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. De indstævnte har bevisbyrden herfor, og den er ikke løftet. De leverede Fanker-bukser kan som følge af manglende ægthedsdokumentation ikke sælges i Canada. Det er endvidere ikke sandsynliggjort, at et eventuelt salg af bukserne efter afholdelse af salgs- og leveringsudgifter samt opbevaringsudgifter i 7 år kan indbringe et nettoprovenu. Advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S har navnlig anført, at der ikke er handlet ansvarspådragende. Advokat Morten Riise-Knudsens rolle var alene at optræde som paymaster for Con.Com og dermed frigive og fordele købesummen i henhold til Con.Coms instruks, når bukserne blev frigivet til MJM. Advokat Morten Riise- Knudsen havde ikke nogen særlig omsorgspligt over for MJM udover at sikre, at købesummen blev frigivet og fordelt korrekt, når bukserne var til disposition for MJM. Advokat Morten Riise-Knudsen modtog ikke nogen instruks fra MJM om deponering af købesummen, og han var heller ikke forpligtet over for MJM ud over opdraget fra klienten Con.Com. De har endvidere anført, at der ikke er lidt noget tab, eller at tabet udgør et mindre beløb end påstået. MJM har således ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. CISG artikel 77. MJM kunne ved at foretage dækningssalg have realiseret et beløb svarende til den fulde købesum, således at det rejste erstatningskrav aldrig var opstået. Con.Com anmodede om det fornødne materiale med henblik på at bistå MJM med videresalg af leverancen og dermed begrænsning af et eventuelt tab, jf. en af 13. februar 2006, men MJM valgte ikke at tage imod denne bistand. Der forelå ikke hævebegrundende anteciperet misligholdelse af købet af Diesel model Skint. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af Lars Poulsens af 17. december 2004 til MJM, at den blev sendt i kopi til advokat Morten Riise-Knudsens kontor. Det fremgår af advokat Morten Riise-Knudsens klientkonto for Con.Com, at der den 7. januar 2005 blev indsat ,32 EUR på kontoen. Beløbet vedrørte en del af købesummen for handlen mellem Con.Com og MJM. Der blev samme dag fra klientkontoen overført EUR til Lars Poulsen fra Con.Com og ,08 EUR til D.A.H. Import/Export Ltd.

4 - 4 - Den 15. februar 2005 blev der indsat ,32 EUR på klientkontoen. Dette beløb udgjorde den sidste del af købesummen for de bestilte Diesel Jeans model Fanker. Den 21. februar 2005 blev der fra klientkontoen overført EUR til D.A.H, mens der den 23. februar 2005 blev overført 3.541,32 EUR til Con.Com. Den 31. marts 2005 blev der indsat ,73 kr. på klientkontoen for Con.Com. Beløbet udgjorde købesummen for de bestilte Diesel Jeans model Skint. Samme dag blev der fra klientkontoen overført ,40 kr. til D.A.H. og ,58 kr. til Lars Poulsen. I et brev af 31. oktober 2007 fra advokat Jeppe Skadhauge, som på dette tidspunkt var advokat for MJM, til advokat Søren Lundsgaard, der da var advokat for Con.Com, hedder det bl.a.: Med henvisning til supplerende processkrift af 5. oktober 2007 for sagsøgte 1 i ovennævnte sag og vores telefonsamtale og korrespondance i går skal jeg hermed skriftligt bekræfte, at min klient er indforstået med, at Deres klient foranstalter et salg af Diesel Jeans, model Fanker. I en af 30. november 2007 til MJMs advokat anførte advokat Søren Lundsgaard bl.a.: Med henvisning til din skrivelse af 31. oktober d.å. kan jeg oplyse, at min klient i den forgangne måned har iværksat salgsbestræbelser og fortsat er af den opfattelse, at det omhandlede parti jeans er realiserbare. Min klient er i dialog med mulige købere men der er ikke truffet aftale om salg, og det har følgelig ikke været muligt for min klient at afregne salget over for din klient i dag, sådan som du i skrivelse af 31. oktober d.å. udbad dig. Min klient har oplyst, at salget også henset til juleferien forventeligt ikke vil kunne være tilendebragt førend ultimo januar Jeg foreslår derfor i første omgang betalingsfristen forlænget med to måneder. Advokatsamfundets Responsumudvalg har i en udtalelse af 7. oktober 2011 anført bl.a.: Spørgsmål 1 Har en advokat, der optræder som betalingsmodtager ( Paymaster ) i en international varetransaktion pligt til at afklare med både sælger og køber, hvad der nærmere ligger i opdraget, herunder betingelserne for at købesummen kan frigives til sælger, hvis dette ikke klart fremgår af omstændighederne. Svar på spørgsmål 1:

5 - 5 - Af spørgetemaet fremgår det ikke entydigt, om den advokat, der optræder som betalingsmodtager ( Paymaster ) er partsudpeget af sælger, eller om advokaten er udpeget af såvel køber som sælger som en objektiv tredjemand. Begrebet Paymaster er ikke et fast anvendt begreb i dansk ret, og der er ikke knyttet nogle på forhånd fastlagte vilkår til en udpegning som Paymaster. Uanset om den advokat, der er udpeget som Paymaster, er partsudpeget af sælger eller udpeget af såvel køber som sælger som en objektiv tredjemand, har advokaten en pligt til at sikre sig, at der er et klart grundlag for hans opdrag. Afklaringen af opdraget skal ske i forhold til advokatens klient. Hvis advokaten er udpeget af sælger, har advokaten derfor pligt til at afklare med sælger, og hvis advokaten er udpeget som neutral tredjemand af både sælger og køber at afklare med både sælger og køber, hvad der nærmere ligger i opdraget, hvis dette ikke klart fremgår af omstændighederne. Hvis opdraget i al væsentlighed vedrører modtagelse af en købesum fra køber og frigivelse heraf til sælger, må det være et centralt forhold at fastlægge betingelserne for, at advokaten kan frigive købesummen til sælger. En sådan fastlæggelse af betingelserne for modtagelsen og frigivelsen af købesummen bør ske, inden advokaten modtager købesummen. Som led i advokatens pligt til at sikre, at der ikke opstår uklarhed om opdraget, er det tillige tilrådeligt, at advokaten sørger for at få indholdet af opdraget fastlagt skriftligt. Spørgsmål 1a Har det betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis det lægges til grund, at advokaten af sælger var givet i opdrag at sikre, at varerne var til stede, hvorefter købesummen skulle fordeles efter sælgerens nærmere anvisninger mellem to parter, men at der i øvrigt ikke var oplyst andre vilkår for advokaten. Svar på spørgsmål 1a: De anførte forhold ændrer ikke væsentligt på besvarelsen af spørgsmål 1. Spørgsmål 2 Er en advokat, der optræder som betalingsmodtager for sælger i en international varetransaktion, forpligtet til at anbefale køber at søge rådgivning om de nærmere betingelser for gennemførelse af transaktionen, herunder betalingstransaktionen. Svar på spørgsmål 2: Spørgsmålet synes at forudsætte, at advokaten repræsenterer sælger, og således ikke er en af begge parter antaget neutral betalingsmodtager. Spørgsmålet er besvaret under denne forudsætning. De advokatetiske regler indeholder i pkt følgende bestemmelse: En advokat må ikke modvirke tilkaldelse af en anden advokat eller fortrænge en kollega fra en sag, men bør tværtimod efter omstændighederne opfordre modparten til at søge egen advokat (Responsumudvalgets fremhævelse).

6 - 6 - Af den pågældende bestemmelse følger det, at omstændighederne kan medføre, at en advokat bør opfordre modparten til at søge egen advokat. Sådanne omstændigheder kan navnlig være sagens kompleksitet, modpartens mulighed for at forstå og sætte sig ind i sagen, modpartens fortrolighed med sagens faktiske og juridiske forhold, uenighed mellem parterne om betingelserne for gennemførelsen af sagen og de involverede værdier samt, om modparten er forbruger eller erhvervsdrivende. Ud fra de sparsomme oplysninger, som foreligger om sagen, finder Responsumudvalget ikke grundlag for at vurdere, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som gør, at advokaten bør opfordre modparten til at søge egen advokat. Grundlæggende må en advokat dog kunne lægge til grund, at der i erhvervsforhold er en sådan fortrolighed med erhvervsrelaterede forhold, at den erhvervsdrivende selv er i stand til at vurdere, om der er behov for, at den pågældende vil involvere en advokat eller ej. Spørgsmål 3 Er en advokat, der optræder som betalingsmodtager for sælger i en international varetransaktion, forpligtet til at orientere køber forud for frigivelse af købesummen til sælger, når køber ikke er repræsenteret af advokat, hvis det ikke klart fremgår af omstændighederne, på hvilke vilkår købesummen kan frigives. Svar på spørgsmål 3: Hvis det ikke klart fremgår af omstændighederne, på hvilke vilkår købesummen kan frigives, bør den advokat, der optræder som betalingsmodtager, søge uklarheden om vilkårene for frigivelse af købesummen afklaret, inden frigivelse af købesummen sker. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1, vil det derfor konkret skulle afgøres, om advokaten har modtaget betaling på vegne af sælger eller som en neutral betalingsformidler. Hvis opdraget for advokaten blot er at modtage betaling på vegne af og som advokat for sælgeren, er det sælger, der i kraft af klientforholdet har rådighed over indbetalte beløb. Hvis det derimod som det f.eks. er almindeligt i forbindelse med modtagelse af udbetalingen i forbindelse med handel med fast ejendom er aftalt, at advokaten først kan frigive betalingen, når bestemte vilkår er opfyldt, er advokaten som alt overvejende hovedregel afskåret fra at frigive beløbet, før vilkårene er opfyldt. Spørgsmål 3a Har det betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis det lægges til grund, at advokaten har modtaget instruks fra sin klient, og at køberen var i fordringshavermora, da varerne var til stede på lageret og klar til afhentning, men ikke afhentet. Svar på spørgsmål 3a: Besvarelsen af spørgsmål afhænger som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 af advokatens klientforhold og opdragsbeskrivelse. Endvidere vil besvarelsen kunne afhænge af, om de nævnte omstændigheder indebærer, at betingelserne for at frigive betalingen er opfyldt, jf. herved besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 4 Er det i strid med god advokatskik, at en advokat, der optræder som betalingsmodtager for sælger i en international varetransaktion, frigiver købesummen til sælger uden samtykke fra køber, hvis købesummen ifølge aftale er deponeret hos advokaten, eller

7 - 7 - hvis køber har indbetalt købesummen til advokaten under anvendelse af formuleringen deponering eller tilsvarende formulering. Svar på spørgsmål 4: Ved deponering hos en advokat forstås i almindelighed, at advokaten ifølge en aftale mellem parterne modtager et beløb, som advokaten opbevarer, indtil nærmere fastlagte betingelser er opfyldt. Hvis det lægges til grund, at betingelserne for frigivelse af den deponerede købesum er opfyldt, er advokaten berettiget og forpligtet til at frigive den deponerede købesum og er ikke forpligtet til at indhente samtykke fra køber forinden. Under disse omstændigheder vil der ikke foreligge en handling i strid med god advokatskik. Spørgsmål 4a Har det betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis det lægges til grund, at advokaten ikke har modtaget beløbet som en deponering, og at købesummen ikke er indbetalt under betegnelsen deponering eller lignende. Svar på spørgsmål 4a: Besvarelsen af spørgsmålet vil afhænge af formuleringen af opdraget til advokaten, jf. herved besvarelsen af spørgsmål 1. Spørgsmål 5 Er det i strid med god advokatskik, at en advokat, der optræder som betalingsmodtager for sælger i en international varetransaktion, frigiver købesummen til sælger uden samtykke fra køber, hvis købesummen er indbetalt til advokaten med henblik på at sikre opfyldelse af en købekontrakt, både for så vidt angår sælger og for så vidt angår køber, men uden at der er fastsat nærmere betingelser for frigivelse af købesummen, eller betingelserne for frigivelse er uklare og/eller modstridende. Svar på spørgsmål 5: Besvarelsen af spørgsmålet vil afhænge af formuleringen af opdraget til advokaten, jf. herved besvarelsen af spørgsmål 1. Spørgsmål 5a Har det betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis det lægges til grund, at advokaten ikke havde modtaget instruks om, at det var til at sikre både køber og sælger, og hvis det ikke kan lægges til grund, at der var uklare og modstridende betingelser. Svar på spørgsmål 5a: Ja, hvis opdraget er entydigt i den henseende, at betingelserne for frigivelse er klare, og hvis det ikke er en del af opdraget at sikre, at købekontrakten er opfyldt af både sælger og køber, vil det ikke være i strid med god advokatskik at handle som anført. Spørgsmål 6 Er det i strid med god advokatskik, hvis advokaten, der optræder som betalingsmodtager for sælger i en international varetransaktion, frigiver købesummen til sælger uden samtykke fra køber, hvis advokaten var bekendt med, (i) at betalingen til advokaten skete efter aftale mellem køber og sælger som et alternativ til rembours, og/eller (ii) for at

8 - 8 - gøre handlen tryg både for sælger og køber og derved sikre, at køber fik varerne udleveret, og at pengene ikke gik direkte til sælger. Svar på spørgsmål 6: Besvarelsen af spørgsmålet vil afhænge af formuleringen af opdraget til advokaten, jf. herved besvarelsen af spørgsmål 1. Hvis det ud fra sælger og købers kendelige forudsætninger eller skrevne aftalte vilkår står advokaten klart, at den aftalte struktur er aftalt for at sikre samtidighed i udvekslingen af ydelser (varer mod betaling eller varer som dokumenter), må det anses for en betingelse for advokatens frigivelse af købesummen til sælger, at advokaten samtidig sikrer, at varerne er til rådighed for køber. Hertil må dog kræves, at der består en høj grad af klarhed om parternes forudsætninger og vilkår. Spørgsmål 6a Har det betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis det lægges til grund, at advokaten ikke havde modtaget instruks om, at indbetalingen var et alternativ til rembours, men at advokaten af sælger var givet i opdrag at sikre, at varerne var til stede, hvorefter købesummen skulle frigives og fordeles efter sælgerens nærmere anvisninger mellem to parter. Svar på spørgsmål 6a: Spørgsmålet synes at forudsætte, at advokaten er advokat for sælger, som dermed har mulighed for at instruere advokaten om håndteringen af sagen i det omfang, det ikke strider mod forpligtelser, advokaten har påtaget sig over for parterne. Som spørgsmålet er formuleret har advokaten ikke noget tilstrækkeligt klart grundlag for at vide, at det er en del af hans opdrag at sikre samtidighed i udvekslingen af ydelser. I så fald findes der ikke at være grundlag for at statuere, at advokaten har handlet i strid med god advokatskik ved at frigive betalingen. Spørgsmål 7 Er det i strid med god advokatskik, hvis advokaten, der optræder som betalingsmodtager for sælger i en international varetransaktion, efter instruks fra sælger frigiver købesummen til sælger uden samtykke fra køber, hvis køber ikke har oplyst, hvad beløbet dækker, og på hvilke vilkår beløbet kan frigives til sælger, når det ikke klart fremgår af omstændighederne, på hvilke vilkår købesummen kan frigives. Svar på spørgsmål 7: Besvarelsen af spørgsmålet vil afhænge af formuleringen af opdraget til advokaten, jf. herved besvarelsen af spørgsmål 1. En køber i et erhvervsrelateret forhold har selv en pligt til at sikre sig, at den, til hvem køberen betaler et beløb, bliver gjort bekendt med betingelserne for frigivelsen af beløbet, hvis der skal gælde særlige betingelser herfor. Hvis en køber blot betingelsesløst indbetaler et beløb til sælgers advokat, der optræder som betalingsmodtager for sælger, og som køber ikke forud har orienteret om sagen, kan køberen således ikke forvente, at advokaten som partsudpeget repræsentant for sælger, tillige varetager købers interesser.

9 - 9 - Spørgsmål 7a Har det betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis det lægges til grund, at advokaten havde modtaget instruks fra sin klient, og at køberen var i fordringshavermora, da varerne var til stede på lageret og klar til afhentning, men ikke afhentet. Svar på spørgsmål 7a: Besvarelsen af spørgsmålet afhænger som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 af advokatens klientforhold og opdragsbeskrivelse. Endvidere vil besvarelsen kunne afhænge af, om de nævnte omstændigheder indebærer, at betingelserne for at frigive betalingen er opfyldt. Spørgsmål 8 Responsumudvalget bedes oplyse, hvorvidt og i bekræftende fald hvilke undersøgelser og dispositioner en advokat, der optræder som betalingsmodtager for sælger i en international varetransaktion, bør foretage forud for frigivelse af købesummen til sælger, og om det gør nogen forskel, hvis advokaten var bekendt med, at køber var ny i forretningsverdenen og ikke var repræsenteret af advokat. Svar på spørgsmål 8: Der henvises i det hele til det, som er anført ovenfor, særligt ad besvarelsen af spørgsmål 1 og 2. Spørgsmål 8a Har det betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis det lægges til grund, at advokaten ikke var bekendt med, om køberen modtog juridisk rådgivning, og at advokaten var bekendt med, at køberen havde erfaring fra international handel med cowboybukser. Svar på spørgsmål 8a: Forholdene har ikke betydning for besvarelsen. Som anført ovenfor ad besvarelsen af spørgsmål 2 afhænger det af en samlet bedømmelse, om en advokat har pligt til at anbefale modparten at søge egen advokat. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af Lars Poulsen og Morten Riise-Knudsen. Lars Poulsen har forklaret bl.a., at Con.Com havde handlet med MJM en eller to gange forud for foråret 2003, men det var ikke altid færdige handler. Handlerne angik jeans, et parti damejeans fra Diesel og et parti damejeans fra Miss Sixty. Dieselpartiet blev aldrig handlet færdigt, men det andet parti blev handlet på remburs, eller letter of credit. Det skete efter ordre fra leverandøren.

10 Con.Com var alene mellemmand på handlen, og Con.Com tabte penge på den, da MJM fik varerne udleveret, forinden bankerne havde verificeret overførslerne. Disse varer blev solgt FOB, og de blev handlet gennem banker og uden advokat Morten Riise-Knudsens medvirken. Proformafakturaen af 17. december 2004 er lavet af ham. De dokumenter, der nævnes i den, er standarddokumenter, som han har brugt i flere tilfælde. Sanitised betyder, at de oprindelige beløb på fakturaen er renset væk, hvilket er normal praksis i sådanne handler. Den e- mailadresse, som er angivet til at være advokat Morten Riise-Knudsens adresse, stammer vist nok fra advokat Morten Riise-Knudsens brevpapir. Der blev mellem Con.Com og MJM foretaget løbende ændringer i betingelserne for både køb og levering. På et tidspunkt fik MJM at vide, at man ville afsende varerne nu, og at det var den sidste mulighed for at gennemføre handlen. MJM havde mange krav til ændringer. De ændrede blandt andet også kravet til prisen på et tidspunkt. Advokat Morten Riise-Knudsen blev flere gange anvendt af Con.Com som paymaster i handler. Man bruger en paymaster for at sikre, at frigivelsen af varer først sker, når køber har betalt. Han brugte advokat Morten Riise-Knudsen som paymaster, fordi Con.Com og MJM ikke kendte hinanden, og derfor var det hensigtsmæssigt, at der var en paymaster, der medvirkede. I de tidligere gennemførte handler gik der typisk en proformafaktura fra sælger og Con.Com til paymaster. Paymaster skal normalt ikke påse leveringsbetingelserne. MJM skulle betale det fulde beløb i handlen til advokat Morten Riise-Knudsen, og når advokaten fik besked fra Con.Com om, at varerne stod klar, skulle købesummen frigives til sælger og Con.Com. Han kan ikke huske de nærmere betingelser for frigivelse ud over, hvad han har nævnt. Der var ikke tale deponering, men alene om at købesummen for en vare skulle fordeles. E- mailen af 21. december 2004, som han sendte til Tom Monios, er ikke udtryk for, at der var tale om en deponering. Når han læser ordlyden af denne , kan han godt se, at han kan have brugt forkerte ord, da han omtalte ordningen som en escrow account. Han ville i stedet have kaldt det for et depositum.

11 Tom Monios er blevet lovet det, som der stod i den første proformafaktura af 17. december Handlen var i det hele en gentagelse af tidligere procedure. Advokat Morten Riise- Knudsen skulle alene modtage meddelelse om frigivelse fra Con.Com, og advokaten spurgte ikke nærmere ind til proceduren ud over, om én faktura erstattede en anden. Som han husker det, var der kontakt mellem MJM ved Tom Monios og advokat Morten Riise-Knudsen, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Han har prøvet at kontakte Tom Monios vedrørende e- mailen af 28. september 2004 til kb@vr-k.dk og cc Tom Monios. Han kan ikke huske, at indholdet af en blev drøftet med advokat Morten Riise-Knudsen. Verify betød i den forbindelse, at det var et ønske, at advokaten skulle verificere dokumenterne inden købesummens frigivelse. Hans af 17. december 2004 til Tom Monios blev sendt for at gøre MJM tryg ved handlen. Proformafakturaen af 17. december 2004 er udtryk for en af de mange ændringer, der var ved handlen. Han modtog Tom Monios af 21. december Med hensyn til sit svar samme dag kan han ikke huske, om han har videresendt en til advokat Morten Riise-Knudsen. Ordene -will forward betyder normalt, at man vil videresende, men han kan ikke huske, at han har videresendt en til advokat Morten Riise-Knudsen. Han kan ikke huske et telefonmøde mellem ham, advokat Morten Riise-Knudsen og Tom Monios, der skulle være foregået den 22. december Han kan ikke huske, at han har deltaget i et telefonmøde med disse to personer samtidig. Han kan heller ikke huske, at have drøftet indholdet af Tom Monios af 21. december 2004 med advokat Morten Riise-Knudsen, og den er i hvert fald ikke drøftet i detaljer. Transportdokumenterne har hele tiden været på varerne. De er også sendt enten til MJM og til en eller flere af deres tre speditører. EUR1-dokumentet kommer først på, når varen forlader varehuset til eksport uden for EU. Han ved, at EUR1-dokumentet er sendt til speditørerne fra D.A.H., og der var stor forvirring om, hvorvidt leveringen skulle være FOB eller Ex Works. EUR1-dokumentet viser, hvilke varer der er sendt fra Italien til den endelige modtager af varerne, MJM. Det er udarbejdet af toldvæsenet, og han har vist nok skrevet under på det, på den dato, som dokumentet er stemplet med. Han kan ikke udelukke, at der har været udarbejdet andre EUR1-dokumenter. Dokumentet kunne således først udarbejdes, når varen var sendt.

12 Con.Com er desværre blevet tvangsopløst. Han har ikke nogen juridisk uddannelse. Proformafakturaerne af 17. december 2004 og 25. januar 2005 er udtryk for, at ordre- og handelsbetingelser blev lavet om. Alle handler var kontanthandler. Paymaster skal foretage en fordeling af salgssummen. Paymaster fakturerer ikke. Advokat Morten Riise-Knudsen har før i forbindelse med eksporthandler været anvendt som paymaster, og dette har ikke givet anledning til problemer. Det var ikke meningen, at paymaster skulle gennemgå dokumenterne. Der har til en hver tid foreligget originalerklæringer fra Diesel i sagen. Morten Riise-Knudsen har forklaret bl.a. at han i det meste kan vedstå den forklaring, som han har afgivet for Sø- og Handelsretten. Der er dog nogle få nuanceforskelle. Som paymaster skulle han fordele købesummen til sælger og dennes agent. Con.Com var i den forbindelse agent og D.A.H. var sælger. Han har haft ca. en halv snes sager for Con.Com, hvor han har fungeret som paymaster. Det er ikke korrekt, når der i Sø- og Handelsrettens dom står, at det var hans sekretær der kontrollerede, at varepartiet var til stede. Det var hans bogholder, der gjorde dette. Bogholderen konstaterede, at varerne var til stede ved varehuset, og derefter blev købesummen fordelt. Opdraget i denne sag var helt det samme som i tidligere handler med Con.Com. Fordelingsnøglen var også ens, og køber kendte ikke til fordelingsnøglen. Klienten i denne handel var Con.Com. Han fik ikke andre instrukser ud over dette. Han skulle dog tilgodese såvel Con.Com som sælger. Betalingen og hans rolle som paymaster medførte ikke, at han havde ansvar for varernes tilstand. Han skulle alene påse, at varerne rent faktisk fandtes. Der var tale om en kontanthandel vedrørende en såkaldt stock-lot, det vil sige en handel, som angår overskudsvarer. En deponering giver i den forbindelse ikke nogen mening, og han påså alene, at varerne fandtes. Han deltog ikke i en telekonference den 22. december 2004 med Lars Poulsen og Tom Monios. På denne dato var han først om formiddagen til møde hos Danske Bank, og om eftermiddagen havde advokatkontoret lukket på grund af en afskedsfrokost for en medarbejder. Han hørte først fra Tom Monios den 27. maj Han har aldig modtaget en instruks som nævnt i Tom Monios sendt den 21. december 2004 til advo@image.dk og cc Lars Poulsen. Havde det været tilfældet, havde han reageret på, at udtrykket in trust blev an-

13 vendt. Han ville ikke gå med til, at in trust blev anvendt i en handel som denne. Hans kompagnon Peter Varming er tidligere formand for advokatsamfundets klientkontoudvalg, og deres fælles advokatfirma ville aldrig gå med til en deponering uden en nærmere angivelse af vilkårene for denne. Selve sagen blev oprettet den 3. januar De penge, som er bogført som modtaget fra MJM den 31. marts 2005, blev modtaget inden påske, men er først bogført efter påske. Opdraget var det samme i alle handler med Con.Com. Det var hans bogholder, der havde kontakt med Lennart Borg i Frankrig. MJM var i voldsom mora, men David Hawkings fra D.A.H. valgte at gennemføre handlen alligevel. MJM rettede ikke henvendelse hverken første, anden eller tredje gang, da han frigav købesummen. BG Bank ved Peter Lett var involveret i overførslerne. Det skete, fordi man ville sikre, at der ikke var tale om hvidvaskning. Han ville have misligholdt sin forpligtigelse som paymaster, hvis han ikke havde frigivet købesummen, eller hvis han havde returneret den til MJM. Remburs betyder, at køber har en sikkerhed for, at varerne er hos køber, forinden frigivelse af købesummen sker. Han skulle som paymaster alene foretage en fordeling af købesummen og kontrollere, at der var tale om en reel fysisk vare, og det var bogholderen, der foretog denne kontrol. Kontrollen blev også foretaget af Lars Poulsen og Lennart Borg en eller to gange. Han ville ikke som paymaster frigive købesummen, medmindre varerne var der. Der har aldrig været tale om andre vilkår end de nævnte som paymaster. Alle handler var Ex Works, men der var sanitised invoices, så man kunne læse fakturaerne og derved kontrollere, om varerne var der. Han var ikke inden julen 2004 bekendt med, at handlen var ved at gå galt, og han blev først klar over dette efter nytår Han var ikke opmærksom på, at Lars Poulsen ville berolige Tom Monios på det tidspunkt, hvor opdraget blev givet. Han blev først opmærksom på dette i januar Det er således også først i januar 2005, at han blev klar over, at der havde været problemer med en remburs i en tidligere handel, og at Tom Monios var ny i forretningsverdenen. I og med at handlen foregik gennem hans advokatkontor, ville han naturligvis være med til at gøre handlen tryg for køber. Da han fik opdraget, blev der ikke sagt noget om at berolige køber. Fordelingen af købesummen skal naturligvis ske i henhold til de formelle instrukser, som er givet til paymaster. I det lå der konkret, at han skulle påse, at varerne var til stede ved varehu-

14 set, og at købesummen blev indbetalt. Om dokumentationen husker han, at den første proformafaktura blev ændret i januar Han drøftede ikke andre forpligtelser end fordelingen af pengene og varernes tilstedeværelse. Han har ikke drøftet sagen med MJM eller Tom Monios før den 27. maj Han forstod de drypvise betalinger i januar til marts 2005 som købers accept af handlen. Han husker ikke at have modtaget fra Lars Poulsen sendt til hans sekretær (kb@vrk.dk) og cc Tom Monios den 28. september Det samme gælder for sendt af Lars Poulsen den 17. december 2004 til Tom Monios og cc kb@vr-k.dk og den i denne vedhæftede proformafaktura af 17. december Han havde modtaget proformafakturaen 25. januar Han fandt formuleringen terms by wire transfer upon receipt, NETT CASH! noget mærkelig, da der var tale om en kontanthandel. Han kan ikke nærmere huske, hvad han dengang tænkte om formuleringen. Han kan heller ikke huske, at have drøftet handlen i de detaljer, som fremgår af Tom Monios af 21. december 2004 kl. 3:36 PM til advo@image.dk og cc til Lars Poulsen. Den 21. december 2004 vidste han kun, at der var en handel på vej. Ved alle handler, hvor han var paymaster, skulle han se faktura og originalerklæringer. Derimod interesserede EUR1-erklæringerne ham ikke. Han kan ikke huske, om han har oplyst MJM om frigivelsen af købesummen, men det var typisk Con.Com, der bekræftede dette. PO:P i meddelelse om betaling af 6. januar 2005 fra BG Bank til advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen stod for purchase order, og dette gav ham ikke anledning til at rette henvendelse til hverken MJM eller Con.Com. Det er normalt ved disse handler, at også køber har en repræsentant på leveringsstedet. Højesterets begrundelse og resultat Det danske selskab Con.Com Inc. ApS indgik i begyndelsen af 2005 aftale med det canadiske selskab MJM Athletic Surplus Inc. om salg af stk. Diesel Jeans model Fanker og stk. Diesel Jeans model Skint til en samlet pris af EUR. I den forbindelse aftalte de, at MJM skulle overføre købesummen til advokat Morten Riise-Knudsen. For Højesteret er sagens hovedspørgsmål, om advokat Morten Riise-Knudsen har handlet ansvarspådragende over for MJM ved at frigive købesummen.

15 I den , som Lars Poulsen fra Con.Com den 28. september 2004 sendte til advokat Morten Riise-Knudsens kontor, er anført, at MJM wishes to have you to verify that they are buying Diesel Jeans backed by Diesel original Paperwork, og at advokaten skulle verify this subject to have Diesel documentation which will be submitted to you. Det anføres videre i en, at MJM will forward payment by wire transfer, - and you will pay for the Diesel Jeans directly according to invoice details. I den af 17. december 2004 med vedhæftet proforma-faktura af samme dato, som Lars Poulsen sendte til MJM med kopi til advokat Morten Riise-Knudsens kontor, er anført, at MJM skulle betale thru a lawfirm which means you are secured that your payment is being forwarded subject to your purchase. Den vedhæftede proforma-faktura angav at omfatte Diesel Jeans model Fanker. Levering skulle ske at once fob Qai Longer Paris med følgende dokumenter: Diesel Italy copy of invoices/packing/transport, sanitised, EUR1 certificate from Diesel Italy to MJM stating goods are made in Italy and customs stamped for export to Canada!. Det fremgår af en af 21. december 2004 fra MJM ved Tom Monios, som blev sendt til advokat Morten Riise-Knudsens tidligere adresse med kopi til Lars Poulsen, at Once I receive the sample to approve the lot I will wire the amount in trust to you the legal representative for this Diesel inventory. Det anføres videre i en, at Tom Monios havde behov for at be assured that the goods I receive will be identical in wash/style to the sample I will see. Han havde endvidere behov for de dokumenter, som var specificeret i proforma-fakturaen af 17. december I et svar ved af samme dato skrev Lars Poulsen bl.a.: if anything fails the lawfirm has to return your money since they are sitting on a escrow acc!. I bl.a. pengeoverførselsdokumentet af 5. januar 2005 fra MJM til advokat Morten Riise- Knudsens kontor blev der henvist til P Af denne Purchase Order fremgår bl.a., at der skulle leveres de dokumenter, som var anført i proforma-fakturaen af 17. december 2004.

16 Højesteret lægger herefter og efter bevisførelsen i øvrigt til grund, at Con.Com og MJM havde aftalt, at købesummen skulle deponeres hos advokat Morten Riise-Knudsen, således at advokaten først kunne frigive købesummen, når en række betingelser var opfyldt. Disse betingelser omfattede i hvert fald levering af de bestilte varer og af de opregnede dokumenter, herunder for varernes ægthed. Det er ikke godtgjort, at advokat Morten Riise-Knudsen modtog MJMs af 21. december 2004, der blev sendt til en adresse, som advokaten ikke længere anvendte. Det er heller ikke godtgjort, at advokat Morten Riise-Knudsen den 22. december 2004 var i telefonisk forbindelse med Tom Monios om betingelserne for frigivelse af købesummen. Advokat Morten Riise-Knudsen havde imidlertid modtaget Lars Poulsens af 28. september Det må endvidere lægges til grund, at han modtog kopi af den proforma-faktura af 17. december 2004, som var vedhæftet Lars Poulsens af samme dato. Proforma-fakturaen angik alene levering af Diesel Jeans model Fanker og et væsentligt større antal end endeligt aftalt. Advokat Morten Riise-Knudsen havde imidlertid grund til at antage, at den endelige aftale blev indgået på samme vilkår som angivet i proforma-fakturaen. Højesteret finder, at advokat Morten Riise-Knudsen på dette grundlag måtte indse, at pengeoverførslerne til ham havde karakter af deponeringer, og at frigivelse af de overførte beløb i hvert fald forudsatte dokumentation for, at de bestilte varer var leveret, og for varernes ægthed. I øvrigt havde advokat Morten Riise-Knudsen som følge af det uklare aftalegrundlag anledning til at afklare, om der var yderligere betingelser for frigivelse, jf. herved også svaret på spørgsmål 1 i Advokatsamfundets Responsumsudvalgs udtalelse af 7. oktober Højesteret finder, at advokat Morten Riise-Knudsen handlede ansvarspådragende ved at frigive de overførte beløb, allerede fordi han ikke sikrede sig, at de bestilte varer var leveret med dokumentation for varernes ægthed. For så vidt angår Diesel Jeans model Fanker blev der således leveret en mindre mængde end bestilt, og dokumentation for buksernes ægthed blev ikke leveret. For så vidt angår Diesel Jeans model Skint er det tvivlsomt, hvilken leveringsklausul parterne havde aftalt. Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at Ex Works Warehouse Paris var aftalt, er Højesteret enig med Sø- og Handelsretten i, at det ikke er do-

17 kumenteret, at der var givet MJM eller dennes fragtfører en klar meddelelse om, at partiet var stillet til rådighed for MJM. Det må derfor lægges til grund, at levering ikke var sket. På den anførte baggrund skal advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S, der hæfter for advokat Morten Riise-Knudsens ansvarspådragende adfærd, som udgangspunkt solidarisk betale erstatning til Canada svarende til den frigivne købesum. I forholdet mellem Con.Com og Canada har Sø- og Handelsretten fastslået, at Canada (MJM) ikke har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at have forsøgt at sælge de modtagne Diesel Jeans model Fanker til anden side. Højesteret kan tiltræde denne vurdering. Højesteret finder endvidere ikke grundlag for at nedsætte erstatningen, fordi MJM ikke udleverede oplysninger som anført i Lars Poulsens af 13. februar 2006 til Tom Monios. Herefter tager Højesteret Canadas principale påstand til følge. Højesteret har ikke herved taget stilling til, hvad der skal ske med de varer, som opbevares på lager i Canada, og hvor hvilke Canada (MJM) hidtil har afholdt opbevaringsudgifterne. Sagsomkostninger for begge retter er fastsat til i alt kr. til dækning af advokatudgift for Sø- og Handelsretten med kr. og for Højesteret med kr. samt af retsafgift for Sø- og Handelsretten med kr. og for Højesteret med kr. Sagsomkostningerne for Sø- og Handelsretten skal de indstævnte betale solidarisk med Con.Com, der dog efter det oplyste er blevet tvangsopløst. Thi kendes for ret: Advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S skal til Canada Inc. solidarisk betale EUR med procesrente fra den 22. marts I sagsomkostninger for begge retter skal advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S solidarisk betale kr. til Canada Inc.

18 De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.