EN BY MED PLADS TIL ALLE ODENSE KOMMUNES POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Transkript

1 EN BY MED PLADS TIL ALLE ODENSE KOMMUNES POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

2 MAJ 2017 INDHOLD Odense Kommunes visioner og politiske mål på udsatteområdet.. side 5 Alle borgere skal have én sammenhængende og koordineret plan side 6 På vej mod det gode voksenliv unge i udsatte positioner... side 9 Plads til alle der vil det rummelige arbejdsmarked side 10 Trygge rammer for alle både ude og hjemme... side 12 Vi skal gøre det, der virker bedst.. side 14 Odense Kommunes landkort over politikker og underliggende strategier for udsattepolitikken side 15 Tak til KFUM s Sociale Arbejde og Café Paraplyen for lån af billeder. UDSATTEPOLITIK 2

3 FORORD Odense skal være en by med plads til alle også udsatte borgere. Med Odense Kommunes første politik for socialt udsatte borgere fra 2008 ønskede byrådet at sikre retning og sammenhæng på området. Tiden er nu inde til en revitalisering af politikken med fokus på udsatteområdet anno Beskæftigelses- og Socialudvalget mener, at alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre. Vi har derfor også en ambition om, at alle borgere skal kunne bidrage med deres forskellige ressourcer. Alle skal føle sig som en del af fællesskabet, føle sig betydningsfuld og anerkendt. Sociale udfordringer som f.eks. hjemløshed, misbrug, prostitution, sindslidelse eller ensomhed skal ikke være en hindring for, at borgere i Odense har mulighed for at skabe sig et godt liv. Det er derfor vores ambition at forebygge, at borgere bliver socialt udsatte eller i værste fald helt udstødes af samfundet. Udsattepolitikken skal derfor medvirke til, at der skabes sammenhæng i indsatsen, og at borgeren mødes med anerkendelse og respekt. Odense Kommunes Udsattepolitik henvender sig til borgere, der lever i en udsat livssituation, der begrænser dem i at tage aktivt del i samfundet. Politikken henvender sig også til pårørende og venner til udsatte borgere og til medborgere i boligområdet, i foreningslivet og på virksomhederne, der alle kan være med til at ændre rammerne for den udsatte borgers liv. Socialt udsatte borgere omfatter i denne politik både: Borgere der på grund af forskellige sociale udfordringer i deres liv er blevet udsatte Borgere der er i fare for at blive socialt udsatte Borgere der er havnet i en socialt udsat livssituation har typisk komplekse udfordringer. Ofte har de en kombination af én eller flere sociale problemstillinger. Udsatte borgere har derfor vanskeligt ved at deltage i samfundet og har svært ved at have et hverdagsliv på lige fod med andre. Det betyder, at disse borgere kan risikere stigmatisering, diskrimination og social udstødelse. Derfor er det vigtigt, at det nære netværk, virksomheder, foreninger og andre sociale fællesskaber har øje for og støtter medborgere, der lever i udsatte positioner, så udstødelse kan forebygges. Med den rette støtte kan en stor del af disse borgere opnå at blive bedre inkluderet i samfundet. På samme vis kan en tidlig, forebyggende indsats bidrage til, at færre borgere bliver socialt udsatte. Odense Kommunes Udsattepolitik skal ses i sammenhæng med og som supplement til kommunens Beskæftigelsespolitik, Børn- og Ungepolitik og Sundhedspolitik, som sætter rammerne for alle kommunens borgere. Udsattepolitikken præciserer de særlige forhold, der er for socialt udsatte borgere, som har brug for en særlig opmærksomhed for at kunne deltage i hverdagslivet. Udsattepolitikken sætter derfor rammen for Odense Kommunes arbejde på det sociale udsatteområde. Med venlig hilsen Steen Møller Rådmand UDSATTEPOLITIK 3

4 RISIKOFAKTORER FOR SOCIAL UDSATHED Med risikofaktorer menes forskellige forhold, der kan føre til socialt udsathed. Risikofaktorer kan f.eks. være: Manglende uddannelse Manglende beskæftigelse Overgreb (fysisk, følelsesmæssigt og seksuelt) Alkohol- og/eller stofmisbrug Psykisk sårbarhed og sygdom Fattigdom Mangelfuldt forældreskab Tidligt forældreskab Vanrøgt En kombination af risikofaktorer Lav IQ Kilde: Socialstyrelsens Vidensportal på det sociale område UDSATTEPOLITIK 4

5 ODENSE KOMMUNES VISIONER OG POLITISKE MÅL PÅ UDSATTEOMRÅDET Odense skal være en by med plads til alle også socialt udsatte borgere. Vi har derfor en ambition om, at alle borgere skal have mulighed for at blive en del af samfundet og bidrage med deres forskellige ressourcer. Den enkelte borger skal derfor støttes i at håndtere og nedbryde de barrierer, der begrænser dem i at bidrage og deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Beskæftigelses- og Socialudvalget har, med input fra forskellige fag- og videnspersoner på udsatteområdet, udvalgt fire temaer til Odense Kommunes Udsattepolitik: Én plan sammenhæng og koordination Unge og udsathed Det rummelige arbejdsmarked Housing First og Den Inkluderende By Med udgangspunkt i disse fire temaer har Odense Kommune fastsat politiske målsætninger på udsatteområdet. ODENSE KOMMUNES POLITISKE MÅLSÆTNINGER PÅ UDSATTEOMRÅDET En større andel af de udsatte borgere udnytter deres ressourcer og mestrer eget liv på egne betingelser. En større andel af de udsatte borgere oplever medbestemmelse og tager ejerskab i udarbejdelse af én sammenhængende og koordineret plan. En større andel af unge i udsatte positioner får lagt deres egen plan for fremtiden og bliver understøttet i at føre den ud i livet. En større andel af de udsatte borgere bringes tættere på arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede indsatser. SOCIAL UDSATHED Sociale udfordringer og problemstillinger kan være forskelligartede og sammensatte, men vil typisk være hjemløshed, misbrug, prostitution, sindslidelse, fattigdom, kriminalitet, ensomhed, vold i familien og/eller dårlig sundhed. Alle borgere skal have en bolig og skal kunne færdes trygt i byen og forskellige nærmiljøer. En større andel af de udsatte borgere har samme muligheder for at leve et sundt liv på lige vilkår med andre borgere. UDSATTEPOLITIK 5

6 ALLE BORGERE SKAL HAVE ÉN SAMMENHÆNGENDE OG KOORDINERET PLAN DET ER BORGERENS PLAN! Vi tror på, at alle borgere uanset socialt udsathed har drømme og ønsker for deres liv. De har et ønske om at klare sig selv i egen bolig, på arbejdsmarkedet, at have en familie og et netværk og i det hele taget at bidrage til fællesskabet, i det omfang de kan. Vi vil understøtte borgernes mål via vejledning og motivation. Ikke at definere målet for borgerne og heller ikke fastsætte borgerens vej til målet. Borgerne skal inddrages aktivt og selv være med til at definere det gode liv. Velfærd er ikke noget, vi giver til borgerne det er noget, vi skaber sammen med borgerne! DEN KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER Én sammenhængende og koordineret plan er udgangspunktet for vores møde med borgeren. Vi er som myndighed garant for, at borgernes rettigheder efter lovgivningen opfyldes, og at de nødvendige serviceydelser og tilbud leveres uanset om de leveres af kommunen selv eller andre leverandører. Som kommune skal vi derfor følge udviklingen i borgerens behov og tage initiativ til at håndtere nye udfordringer, når de opstår. En god relation og tæt kontakt mellem borger og sagsbehandler er altafgørende for et tillidsfuldt og effektfuldt samarbejde omkring borgerens mål og udvikling. Socialt udsatte borgere har typisk komplekse problemstillinger, der kræver individuelle, sammenhængende og koordinerede indsatser. Det stiller store krav til en tæt koordinering både internt og på tværs af forvaltninger og sektorer. KOORDINERING INTERNT OG PÅ TVÆRS Udsatte borgere har typisk sager på tværs af Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Dette kræver en tæt koordinering og videndeling mellem forvaltningerne, så borgerens igangsatte indsatser ikke modarbejder hinanden. Som myndighed skal vi tage kompleksiteten ud af de forskellige sagsgange, så borgerens møde med kommunen opleves som enkel, overskuelig og koordineret. Socialt udsatte borgere med et misbrug af stoffer eller alkohol har ofte en psykisk lidelse. Misbrugsbehandlingen varetages af kommunen og den psykiatriske behandling i regionerne. Mange borgere oplever desværre at blive kastebold mellem regionale og kommunale tilbud. Det betyder i praksis, at nogle borgere kan komme i en situation, hvor de slet ikke modtager behandling. Derudover kan der være faldgruber i forbindelse med borgeres udskrivning fra f.eks. fængsler og sygehuse, hvis de forskellige instanser ikke har koordineret omkring borgeren. Det er ULIGHED I SUNDHED Social ulighed i sundhed fokuserer på, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Det betyder, at udsatheden for sundhedsrisici og sygdom stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder. I forhold til de særligt udsatte grupper som f.eks. narkomaner, hjemløse og prostituerede er deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom markant højere end for nogle andre befolkningsgrupper. UDSATTEPOLITIK 6

7 KOORDINERENDE INDSATSPLANER PÅ TVÆRS AF KOMMUNE OG REGION Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udgivet retningslinjer for indsatsen for personer med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Retningslinjerne skal give bedre mulighed for en koordineret og mere individuel indsats. De individuelle koordinerende indsatsplaner skal skabe overblik over borgerens aktuelle udfordringer og koordinere de indsatser, der skal sættes i værk i det psykiatriske ambulatorium og den kommunale stof- og alkoholbehandling. Øvrige indsatser på det somatiske-, social- og/eller beskæftigelsesområde mv. kan inddrages, hvis det vurderes relevant. Udarbejdelsen af de individuelle koordinerende indsatsplaner har til formål at støtte op om de enkelte regioner og kommuners generelle forpligtigelse til at sikre, at alle borgere kan modtage psykiatrisk behandling samt behandling for alkoholafhængighed og stofmisbrug. De koordinerende indsatsplaner skal medvirke til at forbedre indsatsen for borgere ved at skabe bedre sammenhæng i den enkelte borgers forløb. derfor altafgørende med et tæt samarbejde mellem bl.a. kommunen, regionen, de praktiserende læger og Kriminalforsorgen. LIGHED I SUNDHED Odense skal også være en by, hvor der er lighed i sundhed. Alle borgere uanset livssituation skal kunne leve et sundt liv med høj livskvalitet. Vi ved, at socialt udsatte borgere er mere syge og trives dårligere end andre borgere. Jo flere belastende oplevelser i livet, som borgeren har været igennem, desto mere syg kan man blive. Det gælder både psykisk og fysisk sygdom. Socialt udsatte borgere skal derfor kunne deltage i Odense Kommunes generelle sundhedsfremmende indsatser f.eks. sundhedshold på værestederne og andre frivillige tilbud, så disse borgere får dækket deres sundhedsmæssige behov i samme omfang som andre borgere. Derudover skal de udsatte borgere støttes i at benytte det etablerede sundhedsvæsen via besøg hos egen læge mv. DET BETYDER I PRAKSIS, AT: Vi værner om borgernes retssikkerhed og følger lovgivningen. Borgeren skal have én sammenhængende og koordineret plan. Vi har ansvaret for at koordinere borgerens indsatser og sikre tæt samarbejde med andre relevante forvaltninger, region og øvrige relevante samarbejdspartnere. Alle borgere skal leve et sundt liv med høj livskvalitet. UDSATTEPOLITIK 7

8 UDSATTEPOLITIK 8

9 PÅ VEJ MOD DET GODE VOKSENLIV - UNGE I UDSATTE POSITIONER UDSATHED SOM SOCIAL ARV OG UNGE I UDSATTE POSITIONER Alle unge fortjener en god fremtid og et godt voksenliv! Ingen unge, uanset social baggrund, skal risikere at ende i social udsathed. Alle unge skal derfor være del af fællesskabet uanset deres sociale udgangspunkt og ståsted i livet! Vi ved, at unge i udsatte positioner ofte har haft en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Disse unge klarer sig på mange måder ringere i livet end deres jævnaldrende. De er mere triste, mindre glade for at gå i skole og går sjældnere til aktiviteter i fritiden. Mange udsatte unge gentager typisk de sociale mønstre, som de har oplevet i deres barndom. Færre vil som voksne få en erhvervskompetencegivende uddannelse, færre vil være i beskæftigelse og flere vil ende i kriminalitet og misbrug og udvikle fysiske og psykiske lidelser. sårbarhed. Misbruget er derfor ofte et symptom på den unges mistrivsel. Den unges problemer løses med andre ord ikke kun ved, at det eventuelle misbrug afvikles. At opbygge den unges mentale sundhed har afgørende betydning for, at man undgår tilbagefald og kan skabe vejen til det gode voksenliv. Vi skal derfor arbejde forebyggende og med tidligere indsatser for de udsatte unge. Dette skal ske i tæt samarbejde mellem skole, socialområdet og den unges familie hele tiden med den stabile sociale kontakt som omdrejningspunkt for den unge. Den unge skal kontinuerligt hjælpes og understøttes i at udleve sine mål og drømme. DET BETYDER I PRAKSIS, AT: Unge i udsatte positioner skal hjælpes videre mod deres mål og drømme. Alle unge i udsatte positioner skal have udarbejdet deres egen plan for fremtiden. Vi ruster de unge til fremtiden, og sikrer dem de bedste betingelser for et godt voksenliv. Vi ser unge i udsatte positioner, og handler på det, vi ser. Vi arbejder for at inddrage den unge i relevante fællesskaber. Sammensætningen i gruppen af unge i udsatte positioner har dog ændret sig i løbet af de seneste år. Som noget nyt ses et stigende antal unge fra middelklassehjem, der bliver socialt udsatte pga. psykisk sårbarhed, ensomhed, manglende omsorg mv. Fælles for mange af de udsatte unge er, at de udvikler et misbrug af alkohol eller stoffer, der bliver en udvej væk fra dybereliggende problemer som f.eks. psykisk UDSATTEPOLITIK 9

10 PLADS TIL ALLE DER VIL - DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED RUMMELIGHEDEN SKAL GIVE MENING Job og tilknytning til arbejdsmarkedet kan være vejen ud af social udsathed. Det er derfor afgørende, at vi kontinuerligt arbejder for et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle borgere. Det kræver en differentieret tilgang til gruppen af udsatte borgere, hvor ressourcer og indsatser centreres omkring de borgere, der kan og vil. Forudsætningen er, at vi bliver bedre til at tænke i beskæftigelsesindsatser og -muligheder på alternative vilkår. I praksis kan de differentierede og fleksible beskæftigelsesmuligheder f.eks. være mini-fleksjob og ansættelser på lavt timetal, hvor fokus er på borgerens muligheder fremfor begrænsninger. Det handler ikke alene om at komme i beskæftigelse eller at få en tættere arbejdsmarkedstilknytning. Det handler i lige så høj grad om at fastholde denne tilknytning til arbejdsmarkedet. Når udsatte borgere får et job tilpasset efter kompetencer og behov (f.eks. med få timetal og evt. skånehensyn), vil mange opleve arbejdet som positivt og meningsfuldt og midlet til at blive en del af fællesskabet. Forudsætningen for at skabe en god tilknytning til arbejdsmarkedet er derfor, at der tænkes tværsektorielt, hvor sundhedsmæssige perspektiver også tænkes ind i den konkrete arbejdssituation. For en del udsatte borgere er deres forsørgelsesgrundlag dog allerede afklaret, da de modtager førtidspension. For UDSATTEPOLITIK 10

11 denne gruppe af borgere skal vi i stedet fokusere på at skabe en høj livskvalitet i hverdagen via de forskellige sociale tilbud, der stilles til rådighed på f.eks. værestederne. En evt. tilknytning til arbejdsmarkedet kan ske via et skånejob eller frivilligt arbejde. KOMMUNEN SKAL UNDERSTØTTE DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED Odense Kommune spiller en central rolle, når det kommer til at skabe og understøtte et arbejdsmarked, der kan rumme alle borgere! Indgangsvinklen er et tæt samarbejde og dialog med byens forskellige virksomheder. Vi oplever i disse år, at flere og flere virksomheder påtager sig et socialt ansvar og er med til at skabe rummelighed for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Odense Kommune skal arbejde for, at denne udvikling fortsætter, så endnu flere udsatte borgere kan bringes tættere på arbejdsmarkedet. I arbejdet med at bringe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet er det en væsentlig forudsætning at have et individuelt kendskab til den enkelte borgers kompetencer og erfaringer, så rette match mellem borger og virksomhed kan skabes. Når matchet med virksomheden er fundet, er det afgørende med løbende støtte og vejledning både overfor borger og virksomhed. Problemerne forsvinder ikke automatisk, når borgeren starter i job eller virksomhedspraktik. Men vi tror på, at et arbejdsfællesskab kan afbøde problemerne og give mening og indhold i hverdagslivet for den enkelte. DET BETYDER I PRAKSIS, AT: Odense Kommune arbejder for et arbejdsmarked præget af socialt ansvarlighed med plads og rum til alle borgere. Socialøkonomiske virksomheder er en styrke for byen og det rummelige arbejdsmarked. VIRKSOMHEDERNE HJÆLPER UDSATTE BORGERE IND PÅ ARBEJDSMARKEDET I Odense er der over 100 virksomhedscentre. Et virksomhedscenter er en samarbejdsaftale mellem et jobcenter og en privat eller offentlig virksomhed. Grundidéen med virksomhedscentre er, at ledige lettere får arbejde, hvis de får erfaringer fra en arbejdsplads og indgår i et arbejdsfællesskab med ordinært ansættelse. Målet er at få ledige med f.eks. ringe arbejdsmarkedserfaring, sprogproblemer eller psykiske barrierer tættere på arbejdsmarkedet og sikre dem flere ordinære lønnede timer. Som led i dette arbejde skal kommunen understøtte etableringen af flere socialøkonomiske virksomheder, der aktivt påtager sig et socialt ansvar ved at tilbyde socialt udsatte borgere beskæftigelse på fleksible vilkår. Vi ønsker fleksible og alternative beskæftigelsesindsatser og smidige systemer. Odense Kommune samarbejder med byens virksomheder om socialt ansvar på arbejdsmarkedet. UDSATTEPOLITIK 11

12 HOUSING- FIRST TRYGGE RAMMER FOR ALLE BÅDE UDE OG HJEMME Housing First-tilgangen bygger på en række bredere tendenser i udviklingen af sociale indsatser overfor udsatte borgere. Modsat tilgangen i trappetrinsmodellen tager Housing First udgangspunkt i, at borgeren får en bolig som det første. En bolig kan dog ikke stå alene, og skal ledsages af passende støtte. En stabil boligsituation er forudsætningen for at stabilisere og forbedre f.eks. psykisk sygdom, misbrug og det sociale netværk. I Odense skal alle borgere have et hjem, som de trygt kan være i. Derfor spiller det boligsociale arbejde en helt central rolle. Vi skal forsætte det tætte samarbejde mellem den boligsociale medarbejder, boligforeningerne og kommunen for at støtte de udsatte borgere i at kunne blive i egen bolig og skabe et stærkt medborgerskab og fællesskab i byens forskellige boligområder. Det giver tryghed, bekæmper ensomhed og skaber større forståelse for hinandens forskelligheder. HOUSING FIRST MULIGHED FOR INDIVIDUELLE LØSNINGER I ALTERNATIVE BOLIGER OG BOFORMER Forskellige mennesker kræver forskellige boligtilbud. Derfor skal der være plads og rum til individuelle løsninger i alternative boliger og boformer. Alle boformer skal dog være del af den rigtige virkelighed. Der skal f.eks. være mulighed for skæve boliger med tilknytning af sociale viceværter, skurvognsprojekter, boliger hvor beboerne må have hund, skærmede tilbud for udsatte, alternative plejehjem, akutovernatning mv. TILGANGEN BESTÅR AF FØLGENDE GRUNDOPFATTELSER: Boligen som en basal menneskeret Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov Selvstændige boliger i almindeligt byggeri Adskillelse af bolig og støttetilbud Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse Recovery-orientering Skadesreduktion Housing First er vores udgangspunkt over for hjemløse borgere. En bolig er et væsentligt element i et menneskes livsvilkår og kan være afgørende for den enkeltes sociale og sundhedsmæssige situation. Alle hjemløse borgere skal have muligheden for at få en bolig. En bolig skal imidlertid ikke blot være et opholdssted - det skal være et hjem, hvor den enkelte kan føle sig tryg og skabe en stabil tilværelse med mulighed for at tage vare på sig selv. En bolig kan derfor heller ikke stå alene! Når borgeren har fået fod under eget bord fortsætter den løbende og fleksible støtte til at få hverdagen i en bolig til at fungere (håndholdte indsatser) sideløbende med støtte til og fokus på øvrige sociale-, sundhedsmæssige- og beskæftigelsesrettede indsatser. DEN INKLUDERENDE BY I Odense vil vi gerne have en inkluderende by, hvor der er plads til alle også de socialt udsatte borgere. Vi vil en by, der bygger på ligeværdighed og et fælles ansvar. En by hvor alle kan føle sig trygge. Socialt udsatte borgere kan ofte befinde sig i sårbare situationer ift. bander og andre kriminelle miljøer. Derfor skal vi have et særligt fokus på at værne borgernes sikkerhed, så de kan færdes trygt i byen. Udsatte borgere er en del af byens rum, og de skal derfor tænkes ind i udviklingen af byen og byrummet. Vi vil gerne etablere løsninger og tilgodese de udsatte borgeres ret til at være en del af byens liv samtidig med at der tages hensyn til byens øvrige borgere og forretningsmiljøer. Som led i dette skal vi skabe gode og velfungerende hellesteder rundt omkring i byen, hvor udsatte borgere UDSATTEPOLITIK 12

13 har lyst til at opholde sig. I de seneste år er der etableret et godt og frugtbart samarbejde omkring den inkluderende by på tværs af Odense Kommune, frivillige organisationer, Kirkens Korshær, Politiet og Cityforeningen. Dette samarbejde skal løbende styrkes, så vi sammen skaber de gode løsninger for at sikre inklusion af de udsatte borgere i byen. CIVILSAMFUNDET SOM AKTIV MEDSPILLER Et stærkt civilsamfund skabes af aktive medborgere, der bidrager til det gode liv i et bæredygtigt lokalsamfund. Som aktive medborgere oplever vi, at vi på trods af forskelligheder hører til i meningsfulde fællesskaber. Vi er alle i kontakt med hinanden. Vi bor dør-om-dør i boligområderne, vi mødes på arbejdspladsen, vi deltager i foreningslivet og ses i det hele taget i mange forskellige sammenhænge. frivillige organisationer mv. skal arbejde for at skabe inklusion og aktivt medborgerskab for alle borgere. Odense Kommune støtter derfor op om alle de frivillige kræfter, der tager hånd om medborgere, der grundet f.eks. misbrug, hjemløshed eller manglende netværk har brug for særlig støtte og ad den vej sikrer inddragelse i lokale fællesskaber. DET BETYDER I PRAKSIS, AT: Alle udsatte borgere skal have adgang til egen bolig og mulighed for at leve et hverdagsliv som alle andre Odense Kommune har et tæt samarbejde og dialog med byens boligorganisationer Der skabes plads til alternative boliger ift. økonomi, fællesskab, støtte og borgerens ønske Mange socialt udsatte borgere har imidlertid svært ved at se sig selv som aktive deltagere i civilsamfundet. Dette skal vi have ændret på, så alle byens borgere kan opleve sig selv som en del af et inkluderende fællesskab. Civilsamfundet skal påtage sig et stort socialt ansvar over for de udsatte borgere. Den store bredde i indsatser i den frivillige verden f.eks. i boligområderne, i de Odense er en by med trygge rammer og et inkluderende byliv, der skabes i tæt samarbejde mellem kommune, Politi, Cityforeningen og de sociale organisationer Civilsamfundet spiller en central rolle i at sikre inklusion og aktivt medborgerskab for socialt udsatte borgere UDSATTEPOLITIK 13

14 VI SKAL GØRE DET, DER VIRKER BEDST Odense Kommune skaber en effektkultur, hvor resultatet er i fokus. Vi vil gøre det, der virker både på det sociale område og på beskæftigelsesområdet. Det bedste fundament for de gode resultater er at tage udgangspunkt i det, som vi allerede ved virker. Viden om evidensbaserede metoder og de gode erfaringer på både social- og beskæftigelsesområdet skal altid bringes i spil. Alle indsatser skal have en reel og målbar effekt for borgeren. Derfor skal vi sammen med borgeren skabe en effektkultur, hvor det er resultaterne, som er i fokus. den unges resiliens har en positiv effekt. Resiliens er den særlige modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af deres livsbetingelser. De unge lærer f.eks. at kunne tackle udfordringer ift. andre mennesker, at kunne klare vanskelige opgaver, at kunne fastholde mål og modstå fristelser, som man ikke har godt af. DET BETYDER I PRAKSIS, AT: Vi skaber en effektkultur, hvor resultatet er i fokus også for de socialt udsatte borgere Alle indsatser er baseret på evidensbaseret viden med øje for værdi og effekt for borgeren For de udsatte unge ved vi, at arbejdet med at styrke EVIDENS OG EFFEKT PÅ SOCIALOMRÅDET De sociale indsatser bygger på: EVIDENS OG EFFEKT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET INDSATSMODELLEN Samtaler RESILIENS SOM ET AKTIVT REDSKAB Resiliens er et psykologisk begreb om den særlige modstandskraft, som gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af deres livsbetingelser. Evidensbaserede metoder og fokus på effekt Massiv, tidlig støtte med gradvistudfasning Tidlig og forebyggende indsats og støtte Sociale indsatser som sociale investeringer Beskæftigelsesrettede indsatser f.eks. Virksomhedspraktikker Supplerende indsatser Mentorstøtte Resiliens er ikke blot de ressourcer, der kommer indefra den unge selv, men også er de ressourcer i form af den støtte og omsorg, som den unge kan opnå i omgivelserne. Der er altså tale om både individuelle, sociale og miljømæssige faktorer og samspillet mellem dem. UDSATTEPOLITIK 14

15 ODENSE KOMMUNES LANDKORT OVER POLITIKKER OG UNDERLIGGENDE STRATEGIER FOR UDSATTEPOLITIKKEN UDSATTEPOLITIK 15

16