Fra bar mark til lysin med succes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra bar mark til lysin med succes"

Transkript

1 First Feeder er den nye fodermester Side 4 Kom bare an, sne Side 7 GMO-obstruktion og konkurrenceevnen Side 2 Køb olie på kontrakt og undgå prisudsving Side 7 NR NOVEMBER 2010 Fra bar mark til lysin med succes VitaLys startede fra bunden og har nu rigtig god succes med at producere lysin til glæde for landmanden og miljøet. Side 3 Spiret raps kritikken er ude i hampen Spirede rapsfrø er ikke en gængs handelsvare i det internationale marked, da det ikke opfylder betingelserne for gode sunde varer. Ingen skal dog være i tvivl om, at vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse tabene, men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af den olie, vi leverer til fødevareindustrien, uagtet hvad en række konsulenter og andre måtte synes er rimeligt i afregningen af rapsfrø over for landbruget. Af koncerndirektør Torben Harring, DLG Spiret rapsfrø er ikke en god sund vare og således ikke kontraktlig, heller ikke omsættes i engrosmarkedet. Sejler vi et skib til Rotterdam, bliver rapsen afvist. Vi er forpligtet til at leve op til kravene i vores kontrakter og står således med risikoen, hvis varerne ikke lever op til dem. Vi afsætter hele vores danske egenproduktion af rapsolie til fødevareindustrien og her kan vi ikke gå på kompromis med Vi ved, at frø af sekundær kvalitet giver ganske betydelige tab i produktionsprocessen. kvaliteten. Fødevareindustrien skal kunne have 100 pct. tillid til kvaliteten af den rapsolie, DLG leverer. Vi kan ikke rense spirerne fra. Men hvis ikke frøene har andre skavanker end at de er spiret, kan vi producere os ud af de problemstillinger, de spirede frø giver. Det medfører dog en række ekstraomkostninger at sikre kvaliteten. Det er til logistik, ekstraordinær tørring, tab af olie i processen, omkostninger til procesingredienser samt markant tab af kapacitet. Spiring i rapsfrø Den synlige spiredannelse er sidste led i spiringsprocessen. Det betyder, at et parti rapsfrø, hvor der er ganske få procent synligt spirede frø, reelt vil have påbegyndt spireprocessen, herunder nedbrydningen af olie i en meget større andel af frø- Fortsætter på side 2 10% 10% Klasseprodukter får VM Får Granuleret mineral- og vitaminblanding uden kobber 25 kg Salto Får Saltsliksten til får uden kobber Må anvendes af økologer 10 kg

2 / 12. NOVEMBER 2010 leder markedsorientering GMO-obstruktion udraderer konkurrenceevne Af koncerndirektør Torben Harring, DLG Dansk og europæisk tilbageholdenhed i forhold til accept af moderne GMO-baserede planteforædlingsteknikker udgør en reel trussel mod konkurrenceevnen for europæisk landbrug. Dels fordi teknikkerne bidrager til fortsat at kunne brødføde den stigende befolkning, dels at det støtter op om en langsigtet, mere bæredygtig produktion. Ifølge OECD s prognoser vil Asien i 2030 udgøre hele 66 pct. af de købedygtige forbrugere mod 28 pct. i dag. Så ikke alene skal vi i 2030 føde en verdensbefolkning, der er vokset til 8,4 mia. mennesker. Vi skal også brødføde en verden, hvor Asien vil have et helt andet forbrugsmønster, end det vi kender i dag. GMO-teknikken kan hæve dækningsbidragene med 30 pct. de næste otte år. USA, Canada, Sydamerika og Asien har allerede fuldt adopteret GMO-teknologien som ét af flere nødvendige tiltag i Europa anses den for værende farlig! Verdens største feltforsøg Kommercialiseringen af afgrøder, hvortil der har været anvendt GMO-baseret planteforædling, startede i Implementeringen har indtil nu været massiv inden for sojabønner, majs, bomuld og raps, hvor det globale forædlingsarbejde i dag fortrinsvist inkluderer egenskaber, der er hentet i en søsterplante eller bakterie via GMO-teknikken. Kommercialiseringen er nået til, at eksempelvis 77 pct. af verdens sojaproduktion i 2009 var baseret på sorter, hvor der har været anvendt GMO- forædling. I 2009 blev der således dyrket 136 mio. ha GMO-afgrøder af 14 mio. landmænd i 25 lande. Der importeres årligt ca mio. ton GMO-baserede sojaprodukter til Europa fra Brasilien, Argentina og USA heraf ca. 1,4 mio. ton til Danmark. Vi er afhængige af GMO, også i Danmark! Afmystificering GMO-baseret forædling er langt hen af vejen primært en metode, hvorved man kan speede udviklingen op og nå forædlingsresultater hurtigere end med traditionelle metoder. Når internationale eksperter mødes, drøfter man ikke længere, hvorvidt de GMO-baserede planter er sikre og ernærings- eller dyrkningsmæssigt forsvarlige. De internationale godkendelsesorganer er sikre på, at de sorter, der slipper gennem den videnskabelige vurdering, er sikre som menneskeføde og ikke har direkte virkninger på miljøet og sådan skal det være! Man drøfter imidlertid, om der kan forekomme ændringer i ukrudtsfloraen. Fremtiden er bæredygtighed Første resultat af GMO-forædlingen var, at man kunne gøre visse kulturplanter resistente over for et ukrudtsmiddel, som anses for at være blandt de mest skånsomme for miljøet. Dermed kunne man reducere brugen af giftigere produkter og få en mere effektiv ukrudtskontrol. Senere har man kunnet gøre planter, f.eks. bomuld og majs, resistente over for insekter, der kun svært og med store mængder af kemi kan bekæmpes. I dag arbejdes der på en lang række fronter, heriblandt at øge planternes tørkeresistens samt reducere næringsstofbehovet og gøre planterne resistente over for en række insekter og sygdomme, ligesom vi eksempelvis snart vil have kommercielle rapsfrø med sundere oliesammensætning. Således vil varianter af majs, soja, raps mv., der kan producere betydeligt større udbytter ved langt lavere forbrug af vand, gødning og kemi, være kommercielle om ganske få år. Det er realistisk, at det økonomiske udbytte i disse varianter stiger med pct. de næste otte år. I Europa ser vi bare til. Vores relative konkurrenceevne forringes dag for dag, mens fordelene ved de GMO-baserede varianter stiger. Vi opbygger ingen viden i virksomhederne og for den sags skyld heller ikke på universiteterne. Kan vi stoppe den globale udvikling jeg tror det ikke! Såning af vinterafgrøder i EU udvidelse af kornarealet til høst 2011 De første prognoser tyder på en udvidelse af kornarealet på bekostning af oliefrøprodukter og braklægning. Af Rolf Pedersen, prokurist, DLG Korngruppen Såning af rapsfrø og vinterkornafgrøder i det nordlige EU er afsluttet, men det varer lidt endnu, inden de sydlige regioner er færdige. Der er derfor et stort ændringspotentiale for korn den næste måneds tid, og herefter kan eventuelle udvintringsskader igen ændre billedet. EU venter en samlet udvidelse af kornarealet på 2,1 pct. fra 56 mio. ha til 57,2 mio. ha. Vinterhvede- og bygarealet øges med hver 3 pct, men for bygs vedkommende er det næsten kun vårbyg. Alt i alt udsigter til en stigende produktion i planteavl Udgiver: DLG amba, Vesterbrogade 4a, 1620 København V, tlf Fax , information@dlg.dk, Oliefrø i EU går tilbage I store dele af det nordlige EU blev såning af vinterafgrøder vanskeliggjort af massive mængder nedbør, og det gav en markant nedgang i rapsfrøarealerne, måske en reduktion på 4 til 5 pct. Det vil delvist blive kompenseret for af en udvidelse af solsikkefrø-arealet, men der forventes en samlet reduktion af oliefrø på ha fra 11,7 til 11,4 mio. ha. 72 pct. af den samlede oliefrøproduktion i EU er rapsfrø, og solsikker udgør 25 pct. EU s braklægningsareal reduceres Det ventes, at ca ha brakjord igen tages ind i produktionen svarende til, at det samlede braklægningsareal falder fra 7,13 mio. ha til 6,44 et fald på godt 10 pct. Rusland og Ukraine Tørke og ekstreme varmegrader Forsidefoto: Red Star Photo Redaktion: Else Damsgaard (ansvhv.) Maria Hamilton Design, produktion og tryk: Landbrugsmedierne Annoncesalg: Else Damsgaard, tlf ødelagde produktionen i Fortsat tørke betød, at såning af vinterafgrøder i visse egne var umulig, og utilstrækkelig nedbør var årsag til en dårlig etablering. Vi forventer ikke at se de to lande som eksportører før efter høsten De har behov for at genopbygge lagrene. Rusland menes at have tilsået 13 mio. ha med vinterhvede, hvilket er 25 pct. mindre end deres landbrugsministeriums mål. Sidste år blev 17,8 mio. ha tilsået med vinterafgrøder, heraf 14,7 mio. ha med vinterhvede. Ukraine melder om tilsåning af 6,4 mio. ha vinterhvede, hvilket er ha mindre end sidste år. Spiret raps kritikken er ude i hampen Fortsat fra forsiden ene. Der er kun lidt erfaring med, hvorvidt processen kan stoppes igen ved kraftig nedtørring samt hvilke konsekvenser det kan have f.eks. i form af brændte frø og andre sekundære effekter. Det interessante er således ikke, hvor mange frie fedtsyrer rapsen indeholder i høst, men hvilken kvalitet olien i frøet har, når rapsen skal forarbejdes. Den eksakte viden om lagerevnen af spirede rapsfrø og påvirkningen af oliekvaliteten er begrænset. Der er dog ingen tvivl om, at olien i spirede frø er mere udsat for nedbrydning end i gode sunde frø. Og vi ved, at frø af sekundær kvalitet giver ganske betydelige tab i produktionsprocessen. Kunne have været afvist Overvejelsen gik derfor på, hvorvidt vi helt skulle afvise de spirede frø og dermed skabe øget tumult i en vanskelig høst, eller om vi for at hjælpe vores rapsavlerne skulle modtage frøene og forsøge at få det bedste ud af det. Vi valgte det sidste, med et maksimalt fradrag på 30 pct. Heldigvis er det kun ganske få af DLG s kunder, der er blevet ramt af høje fradrag. Den gennemsnitlige fradragsprocent for spirede frø blandt vores kunder har været på 1,6 pct. Høsten i Østaustralien plages af massiv nedbør Efter en perfekt vækstsæson med udsigt til rekordproduktion af kvalitetskorn i det østlige Australien, er der på det seneste spredt frygt for, at voldsom nedbør kunne betyde en gentagelse af den august måned vi oplevede i Nordeuropa. En frygt for lavere udbytter og kvalitetsproblemer. USA og Canada Dele af USA og Canada har også haft usædvanligt tørt vejr, og der hersker usikkerhed om størrelsen af det nytilsåede areal og ikke mindst dets etablering før vinteren. Usikkerhed om prisudvikling Mange usikkerhedsfaktorer sætter dagsordenen, men muligheden for prisfald hen over vinteren synes lille. En af lærerne af denne høst er, at rapsen skal høstes første gang, det er muligt. Når årets høst er forarbejdet, har vi et væsentligt bedre billede af omkostningerne ved spirede rapsfrø og de konsekvenser, det har for oliekvaliteten. På baggrund af årets høst og erfaringerne fra den må vi forvente, at der kommer skærpede kvalitetskrav fra den internationale fødevare- og rapsolieindustri Alle priser er angivet i DKK eks. moms Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Enkelte gange kan der være omtalt varer i DLG-NYT, som kun forhandles i 95 pct. af forretningerne

3 12. NOVEMBER 2010 / Foto: Jan Knudsen VitaLys: Vi startede på en bar mark VitaLys startede på en bar mark som et forsknings- og udviklingsprojekt i 1992 i tilknytning til Ølgod Grønt og senere DanGrønt. Gennem slid og forskning har virksomheden siden hen fundet den rette teknologi og viden til at producere lysin til gavn for både landmand og miljø. Af Maria Hamilton Virksomhedsfokus Lysin-produktet VitaLys er blevet udviklet over en årrække, og virksomheden af samme navn arbejder til stadighed for at forbedre processen og produktet. Vi undersøger hele tiden, om de råvarer, vi bruger til produktet, kan skiftes ud med nogle bedre eller billigere. Samtidig arbejder vi i vores forskningslaboratorium konstant på at forbedre den mikroorganisme, der er grundstenen i produktionen, forklarer Vagn Hundebøll, adm. direktør i VitaLys. Lysin er til gavn for både landmanden og miljøet, og det var netop udgangspunktet for at begynde produktionen. Lysin er en essentiel aminosyre for enmavede dyr og forbedrer f.eks. grises og fjerkræs optag af foder og derved deres tilvækst. Et andet resultat af lysin i foderet er mindre nitrat i gyllen og dermed mindre belastning af miljøet. koncernnyt Kort om lysin Forbedrer fodereffektiviteten (reduktion i foderomkostninger) Sikrer bedre tilvækst Sikrer bedre kødkvalitet Begrænser kvælstofproduktionen Begrænser miljøbelastningen Det tog ti år Det har imidlertid taget en del år at nå frem til det niveau, hvor VitaLys som virksomhed og produkt befinder sig i dag. Det er en meget videnstung og teknologikrævende produktion, og det tog os ti år at finde ud af, hvordan den skulle foregå. Også fordi produktet skulle godkendes, og vi skulle finde investorer, fortæller Vagn Hundebøll. Lysin-produktion foregår ikke på ethvert gadehjørne, og der er meget hemmelighedskræmmeri blandt de relativt få konkurrenter. Derfor måtte Vagn Hundebøll og hans 45 medarbejdere, der bl.a. tæller ingeniører, agronomer, bioteknikere og mikrobiologer, tænke det hele fra bunden. Det tog f.eks. tre år at finde ud af, hvordan man holder fremmede bakterier væk fra gæringstankene. I dag forgår produktionen sådan: Vi producerer lysin ved at fodre mikroorganismen med vitaminer, mineraler og sukker. Efter fem døgns gæring har vi et Vagn Hundebøll er administrerende direktør i VitaLys og har været med helt fra begyndelsen. flydende produkt, der indeholder 40 pct. lysin. Arbejder vi videre med det, og damper vandet fra, får vi et tørstof med 65 pct. lysin, det er de to slutprodukter, vi sælger, forklarer Vagn Hundebøll Vil være den dygtigste dreng i klassen VitaLys har konkurrenter i Kina, Sydamerika, USA og Korea. I begyndelsen lå VitaLys i den nederste del af feltet. Vi er nok rykket op i midten nu, men målet er helt klart at være den dygtigste dreng i klassen, siger Vagn Hundebøll og tilføjer: På energi, DataLogisk tildelt erhvervspris Nordeas Erhvervspris for Lolland-Falster blev den 14. oktober overrakt til DataLogisk A/S, der er delvist ejet af DLG. Virksomheden modtog bl.a. prisen på grund af sin målrettede eksportsatsning. Det var bankrådsformand Povl Høier (t.h.), der overrakte prisen til direktør Birger Hartmann, DataLogisk Fotos: Red Star Photo Bioteknikere og mikrobiologer arbejder konstant for at forbedre lysin-produktionen. miljø og sundhed er vi allerede helt i top. Vores flydende produkt, som vi leverer direkte til en DLG-foderfabrik, findes ikke mere effektivt på verdensmarkedet.vi er ikke så store, men vi er effektive, og vi arbejder hele tiden for at blive bedre. Det handler om at udvikle processen og opnå mest muligt lysin pr. kg sukker. Indtil videre har vi hævet vores produktion med 40 pct. A/S. Ifølge Poul Højer var det let for dommerkomitéen at udpege vinderen, idet DataLogisk netop opfylder alle kravene for at modtage prisen. Et af kriterierne er blandt andet, at virksomheden understøtter den erhvervsmæssige udvikling og aktivitet i området. kort nyt Suplex Toxinbinder fra Vitfoss Af Michael T. Sørensen, produktkonsulent, Vitfoss Toxiner er skadelige stoffer, som har en negativ påvirkning på dyrenes produktivitet. Det gælder både fusarietoxiner og toxiner dannet ved opbevaring. Er toxiner først blevet dannet, forsvinder de ikke igen, uanset om kornet tørres, luftes eller lignende. Kun kornrensning vil formentlig have en positiv effekt på toxinniveauet i kornet. Er der toxiner i kornet, kan der tilsættes en toxinbinder, så toxinerne ikke kan gøre skade på de dyr, der spiser det. Toxinbindere er tilsætningsstoffer, og direkte brug på bedriften vil kræve HACCP. Vitfoss har derfor lavet en mineralsk foderblanding (Suplex Toxinbinder), som kan bruges på bedriften uden krav om HACCP-registrering. Toxinbinder kan selvfølgelig også tilsættes via Landmix eller fuldfoderet. Tilfredsstillende resultat i Danespo Danespo A/S har i regnskabsåret 2009/2010 oplevet et marked, hvor der var overudbud af læggeog spisekartofler samt et betydeligt prisfald. I det vanskelige marked har selskabet opnået et resultat på 2,5 mio. kr. efter skat mod knap 5 mio. kr. året før. I samme periode faldt omsætningen med 27 mio. kr. til 165 mio. kr. Når Danespo alligevel kom ud af året med et meget positivt resultat, skyldtes det ikke mindst, at det endnu en gang lykkedes at få alle kartofler disponeret, samtidig med at selskabets balance blev slanket i såvel modervirksomhed som koncern. Fremadrettet har Danespo de optimistiske briller på. Vi mener, der er grund til optimisme, idet der er en betydelig reduktion i udbuddet af både spiseog læggekartofler nu. Køberne er klar over den nye situation og har meldt ind med pænt store forhåndsreservationer, og priserne er på vej op, siger adm. direktør Steen Bitsch, Danespo. E-faktura fra DLG Tilmeld dig, så sender vi fakturaer og kontoudtog direkte til din indbakke Fordelen ved E-faktura fra DLG er, at du modtager dine fakturaer og opgørelser hurtigere. Du kan nemt e dem videre til økonomikonsulent, banken eller andre. Det er også nemt at gemme dem på computeren til senere brug. Sådan foregår det: Faktura mv. vedhæftes en som PDF, og den kan nemt printes Fakturatilbudsavis og andet materiale vedlægges som online-version. Sådan tilmelder du dig e-faktura fra DLG: Klik ind på www. dlg.dk/fokus. Her kan du også tilmelde dig de andre ting fra DLG Ellers ring til din lokale DLG-forretning.

4 / 12. NOVEMBER 2010 SVIN First Feeder: Den sikre løsning til 35 grise pr. årsso Tjørnehøj Mølle lancerer foderautomaten First Feeder. Det er den nye utrættelige fodermester, som sikrer princippet Lidt men tit. Derudover holder den styr på foderoptagelsen. Af Sussi Thomasen, agronom, Tjørnehøj Mølle Adskillige forsøg har vist, at hyppige fodringer stimulerer foderoptagelsen og dermed tilvæksten. Men hyppige udfodringer er arbejdskrævende, og mange får det ofte ikke gjort og udnytter dermed ikke grisenes fulde vækstpotentiale. Løsningen er en First Feeder, den sparer arbejdskraft og sikrer optimal vækst. Prototype af First Feeder i afprøvning over tilvækst og foderforbrug. First Feeder er desuden nem at sætte op, der kan være 25 kg foder i beholderen, og den er let at rengøre. Høj tilvækst og lavt foderforbrug Det rigtige foder og den rigtige fodringsteknik sikrer høj effektivitet. Når der udfodres små friske portioner opnås en bedre hygiejne og dermed en bedre mave-tarmsundhed, mindre diarré og lavere dødelighed. De smågrise, der ved dage er for små til at fravænne, placeres ofte ved en ammeso, hvilket er arbejdskrævende, dyrt og med reduceret tilvækst til følge. Desuden opnås der færre kuld pr. so pr. år. Ved at sætte grisene til en First Feeder med en af blandingerne fra First Feed strategien, tilpasset lav fravænningsvægt, kan en høj tilvækst og et lavt foderforbrug opretholdes. Et af de steder, hvor strategien er testet, steg tilvæksten med 27 pct. og foderforbruget blev reduceret med 19 pct. Desuden blev medicineringen og dødeligheden kraftigt reduceret. Løsningen havde en klar positiv indvirkning på økonomien. Invester i en First Feeder med foder fra First Feed strategien og opnå: 35 grise pr. årsso Øget tilvækst og lavere foderforbrug Bedre mave-tarmsundhed Reduceret medicin og dødelighed Mindre arbejde Reduceret brug af ammesøer Bedre produktionsøkonomi Hvordan virker First Feeder? First Feeder er en foderautomat, der udfodrer vådfoder i små friske portioner mange gange i døgnet, hvilket optimerer foderoptaget hos smågrise før og efter fravænning. First Feeder kan indstilles til at udfodre fra rent tørstof til rent vand. Ved vådfoder blandes vandet i skålen ved udfodringen, det vil sige, at der altid er friskt og hygiejnisk foder. Der udfodres kun små mængder ad gangen, fordelt over hele døgnet og kun så længe der bliver ædt. Antallet af grise i stien kan indtastes, og i displayet på automaten kan man efterfølgende aflæse, hvor meget foder, der udfodres. Dermed er det nemt at få overblik Sådan kom First Feeder til verden Af Sussi Thomasen, agronom, Tjørnehøj Mølle 35 grise pr. årsso er kravet til fremtidens smågriseproducent. Da avlen har ikke har kunnet tilføre søerne flere patter har Tjørnehøj Mølle i tæt samarbejde med Kongskilde udviklet First Feeder. Tjørnehøj Mølle havde ideen til en foderautomat, som skulle kunne optimere foderoptagelsen hos pattegrise, samt aflaste søerne. Foderautomaten skulle kunne udfodre små friske portioner vådfoder over hele døgnet og opsamle data om foderoptag m.m. Derfor kontaktede vi Kongskilde, som producerer maskiner og teknik til landbruget, og i en kobling af de to firmaers viden blev First Feeder udviklet. Kongskildes medarbejdere noterede sig vores ønsker til, hvad foderautomaten skulle kunne og kom så med idéer til design og tekniske løsninger. Design og teknik, blev testet undervejs af begge parter. Derefter blev der produceret nogle prototyper, som blev opstillet i udvalgte besætninger og testet i praksis. Ud fra de praktiske erfaringer er der nu færdigudviklet en automat, som ikke bare sikrer pattegrisenes effektivitet, men også tager højde for et godt arbejdsmiljø og sikkerhed ved brug af automaten. Færre ammesøer og flere overlevende grise Tommy Haaning fra Vils på Mors har gode erfaringer med First Feederen. Foderautomaten til smågrisene erstatter både ammesøer og giver lav dødelighed i klimastalden. Af Maria Hamilton Tommy Haaning kendte allerede til måden at fodre smågrisene på, da han blev introduceret for First Feederen. Derfor sagde han også straks ja til at afprøve den. Vi fravænner 550 grise om ugen, og de mindste grise kommer ind til den del af stalden, vi har indrettet med First Feeder og foderautomater, forklarer Tommy Haaning. Han har indrettet en klimastald i en tidligere farestald, hvor der er grader og, hvor fire ældre foderautomater er monteret i hver deres sti. Det er også her, den nye First Feeder er på prøve, og grisene virker i hvert fald tilfredse med den. Nederst på First Feederen hænger en ring og glimter, og grisene lærer hurtigt, at de får foder, når de skubber til den. Der er plads til smågrise pr. maskine i den varme stald, og der er fyldt op. Grisene går der som regel en til to uger, før de kommer ind i klimastalden. Når vi laver ammesøer, kommer de fravænnede grise ind til feederen. Inden vi købte feederen, skulle vi lave totrinsammesøer, og dermed halverer vi nu antallet af ammesøer. Brug for ny Feeder Når vi fodrer på den her måde, har vi også en lavere dødelighed i klimastalden, fordi de svageste kommer ind til First Feederen, fortæl- ler Tommy Haaning, der har kørt på den måde i tre år. I februar indførte de aftenvagt i stalden. Før det havde de to dødfødte grise pr. kuld, nu har de en. Vi spurgte en af vores medarbejdere, der kender stedet rigtig godt, om hun kunne tænke sig at prøve det. Hun er der fra søndag, mandag og tirsdag, hvor 80 pct. af farringerne finder sted. Hun hjælper ved farringerne og sørger for, at soen ikke lægger sig på grisene, forklarer Tommy Haaning og tilføjer tilfreds: Det er derfor, vi har brug for en First Feeder, for nu får vi jo endnu flere smågrise igennem systemet. Kort om Tommy Haaning Ejer og driver svinebedriften Brdr. Haaning sammen med sin bror Morten. Tommy har på sin bedrift, Østergaard, 900 søer, mens broren har 3000 grise fra 7-30 kg. Til bedriften hører 240 hektar jord, hvor brdr. Haaning dyrker vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, raps og frøgræs.

5 12. NOVEMBER 2010 / planteavl Columbus maltbyggens nye eventyrer Columbus er en ny maltbygsort forædlet af Sejet Planteforædling. Sorten markedsføres af DLG fra foråret Sammen med maltbygsorterne Quench og Rosalina fuldendes maltbygtrilogien for Af Ole Andersen, marketingansvarlig, Sejet Planteforædling Sorten blev født efter en krydsning på Sejet for ca. fem år siden. På grund af sortens meget høje udbytte, og særdeles attraktive dyrknings- og maltkvalitetsegenskaber, er sorten siden da blevet opformeret og har nu vokset sig stor nok til at blive markedsført i bl.a. Danmark. Kravene til en god maltbygsort Den ideelle maltbygsort skal leve op til avlerens såvel som malt- og brygindustriens mange krav. For landmandens afregningspris er det vigtigt, at sorten har et meget højt kerneudbytte af en god kvalitet, d.v.s. store kerner med høj rumvægt og et proteinindhold mellem 9,5 og 11 pct. For at opnå maltindustriens endelige godkendelse skal en maltbygsort leve op til en lang række specifikke kvalitetskrav. Columbus er løbende blevet afprøvet i såkaldte mikromaltningsforsøg, og resultaterne ser meget lovende ud. I den kommende vinterperiode vil et større parti Columbus fra høst 2010 blive maltet og efterfølgende analyseret under industriforhold. Det har vi store forventninger til. Den anden maltbygsort fra Sejet, nemlig Rosalina, blev allerede i 2009 industrimaltet hos DMG i Vordingborg. Analyseresultaterne var særdeles lovende og i det efterfølgende produktionsled, nemlig brygindustrien, er Rosalina anerkendt af Fuglsang i Danmark. Quench er den mest dyrkede vårbygsort i Danmark. Med de høje udbytter over flere år Hvis de er heldige, kan maltbygsorterne ende i et godt glas øl. Sorten Rosalina er f.eks. anerkendt af Fuglsang. Landsforsøgene, hkg pr. ha Sort Gennemsnit Columbus 66,8 65,7 75,2 59,4 Quench 66,5 67,1 75,3 57,1 Rosalina 66,1 63,9 75,0 59,4 Kilde: SortInfo sammenholdt med den bredt anerkendte maltkvalitet vil Quench også i 2011 blive meget udbredt. Udbytter i top DLG s maltbygsorter har deltaget i Landsforsøgene i flere år og har ydet særdeles flotte udbytter, hvilket gør sorterne til det sikreste valg. Columbus, Optimal svampebekæmpelse i maltbyg: Vækststadie Produkt Dosering pr. ha St Proline EC Orius 200 EW St Proline EC Comet Rosalina og Quench har alle mlo-meldugresistens, og den generelle resistens mod de øvrige bladsvampe er god for de tre sorter. For kvalitetskorn som maltbyg skal der altid planlægges en svampebekæmpelsesstrategi for at sikre topudbytte, høj sortering og høj rumvægt. DLG anbefaler en delt svampebekæmpelse. 0,10 l + 0,10 l 0,20 l + 0,15 l DLG SAF vandt hvedekampen 2010 Hvedekampen 2010 blev afholdt på Ultanggård ved Haderslev, hvor noget af Danmarks bedste hvedejord og optimale dyrkningsbetingelser findes. Ejeren Asmus Fromm-Christiansen er kendt for at levere topudbytter år efter år og som vært for landsforsøgene gennem mange år. Af Anders green Hansen, chefkonsulent, Plantedyrkning I årets hvedekamp blev grovvarefirmaerne DLG SAF, DLA og Brdr. Ewers indbudt til dyst mod værten for hvededagen, planteavler Asmus Fromm- Christiansen samt planteavlskonsulenterne fra Sønderjysk Landboforening, Landbrugsrådgivning Syd, og LHN. Dysten gik ud på, at deltagerne hver især skulle komme med deres egen strategi for økonomisk optimal dyrkning af hvede. Dvs. alt lige fra sortsvalg, plantetal, gødskning, svampe- og insektbekæmpelse samt den rigtige timing af opgaver og behandlinger. Alle deltagere fik mulighed for at anvende op til 218 kg N pr. ha, som er det fagligt optimale niveau ud fra historiske tal for hvede på Ultanggård. Vinderstrategien fra DLG SAF SAF valgte sorten Hereford, som har ligget i top i landsforsøgene i flere år. For at sikre overvintringen er der behandlet med mangan i form af 1 l NitraMan i efteråret. Hereford stod flot, og kom hurtigt i gang efter den hårde vinter. Vækstregulering indgik i strategien pga. det relativt høje Vinderen af Hvedekampen 2010 blev produktchef Klavs S. Ravn, DLG SAF kvælstofniveau og det høje udbyttepotentiale. Moddus blev valgt i kombination med CCC, da Moddus øger rodlængden og rodmassen og dermed giver afgrøden ekstra kapacitet til at optage vand og næringsstoffer. På grund af tendens til tidlige meldugangreb blev 0,1 l Flexity medtaget sammen med vækstreguleringen, og det viste sig, at det kunne holde meldugangreb væk resten af sæsonen. Proline og Rubric indgik i begge efterfølgende svampesprøjtninger for at udnytte synergien ved kombinationen af to forskellige aktivstoffer. Strobilurinmidlet Comet blev tilsat til den sidste sprøjtning for at opnå den velkendte forgrønnende effekt. DLG SAF s strategi viste sig at være den rigtige med både det største udbytte, som blev på 10,7 ton pr. ha, og det bedste økonomiske nettoresultat. Nye ærtesorter har stort udbyttepotentiale og en opret vækst, der gør høsten lettere og dermed også forbedrer kvaliteten Ærter er en oplagt vekselafgrøde Et varieret sædskifte giver mange fornuftige faglige og økonomiske fordele på bedriften. Ærter udmærker sig ved en række positive egenskaber, der kan udnyttes i sædskiftet. Af Henrik Hornstrup, agronom, DLG Midtjylland Den stærkt forsinkede høst i år har medført et fald i rapsarealerne, der normalt udgør en stor og vigtig afgrøde i sædskiftet. Derfor er der i år opstået en ledig plads i sædskiftet, og en løsning er at etablere ærter i det kommende forår. Der er flere fordele ved at have ærter i sædskiftet. Bl.a. giver det en sanerende effekt på de klassiske sygdomme i pressede kornsædskifter, herunder gold- og knækkefodsyge. Bælgplanternes fordele Bælgplanter er kvælstoffikserende, og eliminerer derfor kravet til kvælstofgødskningen. Derudover giver ærter en forfrugtsvirkning på kg kvælstof til en efterfølgende hvedeafgrøde. De højeste udbytter opnås ved relativt høje reaktionstal (Rt 6,5-7,5) og en sikker forsyning med fosfor (P) og kalium (K). Hvis du er usikker på dit reaktionstal og kalium- og fosforniveau, kan du få udtaget jordprøver af DLG. En yderligere gevinst ved en bredere palet af afgrøder er, at der er mulighed for at fordele arbejdsbyrden hen over året. Der anbefales 4-5 ærtefrie år for at forhindre ærtesyge, rodråd og skimmel, og 3-4 år mellem raps og ærter, for at undgå opformeringen af knoldbægersvamp. Ærter på kontrakt Der vil til kommende sæson blive mulighed for at tegne konceptavlskontrakter på konsumog industriærter med DLG i udvalgte områder. Ærterne kommer til at indgå i produktionen i DLG Food Grain, hvor det forarbejdes til bl.a. flækærter, protein, stivelse, ærtemel og nødhjælpsrationer. Kontakt din lokale DLG-forretning for at få mere at vide om mulighederne for at dyrke ærter på kontrakt.

6

7 12. NOVEMBER 2010 / kort nyt Arjen og Aleida Bakker havde tilfældigvis flyttet dyrene ud af stalden, inden den faldt sammen under sidste års snemasser. Oliemarkedets mekanismer Hvad påvirker oliepriserne, og hvordan kan man sikre sig mod olieprisernes udsving? Af Lars Rytter Jensen, olie, pris- & risikoanalytiker, DLG Energi I år kan sneen bare komme an Arjen Bakker fra Nissum fik sidste år ødelagt en hel staldbygning på grund af sneen. Men med en god Tryg-forsikring endte historien godt. Af Maria Hamilton Arjen Bakker og hans kone Aleida flyttede til Danmark fra Holland for 12 år siden. Nærmest lige så længe har de været kunder hos DLG, der har et forsikringssamarbejde med Tryg Forsikring. Den gode forsikring og held i uheld gjorde, at sneskredet ikke væltede parret helt omkuld: Jeg var blevet opereret SVIN Det er kendt, at niveauet af lysin har betydning for soens mælkeproduktion, men en gennemgang af international forskning viser, at også valin har stor betydning for soens ydeevne. Behovet stiger med øget kuldstørrelse. Af Maria Nittegaard Petersen, agronom, Vitfoss I dag er den danske norm for valin til diegivende søer 83 pct af lysin. Til sammenligning er valinindholdet i somælk 73 pct. i forhold til lysin, mens optaget i soens yver er 88 pct.i forhold til lysin. Aminosyrebehovet er ikke ens for alle søer. Rækkefølgen af de begrænsende aminosyrer ændrer sig i mit knæ, og derfor havde min kone sørget for at flytte køerne ud fra en stald til en Forsikringsfordele som giver tryghed for DLG s landbrugskunder: nemlig i forhold til soens huld. Har soen ikke noget vægttab eller kun et lille vægttab i løbet af diegivningsperioden, er valin den næstbegrænsende aminosyre efter lysin. Ved større vægttab vil valin være den tredje begrænsende aminosyre efter lysin og treonin. Det betyder, at med god huldstyring vil søernes aminosyreforsyning komme fra foderet frem for kropsdepoter. Dermed bliver det ekstra vigtigt at sikre det rette indhold af aminosyrer i foderet. Soens aminosyrebehov I forsøg er soens aminosyrebehov målt ved enten at se på soen (f.eks. vægttab) eller på dens grise (f.eks. tilvækst). Desværre anden, så alt var samlet på en adresse, og jeg lettere kunne komme rundt. Det var netop Tryghed er vigtigt for os alle. DLG og Tryg tilbyder derfor ekstra forsikringsfordele, som giver øget tryghed for dig og din familie. Rådgivning målrettet dit landbrug og dine behov Attraktiv individuel præmie og dækning Kritisk sygdomsforsikring for tegner under 60 år Dødsulykkeforsikring for tegner og ægtefælle/samlever. Årsrejseforsikring, verden inkl. ferieafløserdækning. Nem og detaljeret opkrævning af dine Tryg forsikringer gennem DLG Kontakt din lokale DLG forretning for at høre nærmere er resultaterne langtfra entydige og angiver et optimalt den stald, hun havde tømt, der brasede sammen i snevejret, fortæller Arjen Bakker. Det skete i januar Det hele gik meget hurtigt herefter. Taksator kom allerede dagen efter og kort efter blev det kategoriseret som en totalskadet bygning. Ny stald Køerne fra den ødelagte stald er på kviehotel. Parret har nemlig besluttet at bygge en helt ny stald, så den kommer til at ligge tættere på de øvrige. Vi er i gang med at indhente miljøgodkendelser og byggetilladelse, og Tryg har Valin øger soens mælkeproduktion 6,5 kg/dag eller kg/gris 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Valin:Lysin Tilvækst dag 7-21 Mælkeproduktion dag 14 Mælkeproduktion dag 20 valin-niveau fra pct. af lysin. I sådanne forsøg er det Kort om familien Bakker Har 470 køer hjemme og 300 kvier på kviehotel Har 275 hektar jord med majs, roer og græs Har alle sine forsikringer, inklusiv landbrugsforsikring, hos Tryg og DLG. sagt, at vi bare skal sende regningerne til dem, når vi for alvor går i gang med at bygge, siger Arjen. Familien Bakker havde også tegnet en driftsforsikring, og selvom der ikke var dyr i stalden, da den brasede sammen, dækker den de omkostninger, der har været ved at have kvierne på hotel. På spørgsmålet om Arjen Bakker frygter sneen og sammenbrasede stalde i år svarer han: Vores stald er fra 2009, så den skulle altså gerne kunne holde til det! væsentligt, at det anvendte lysin-niveau er så lavt, at det bliver muligt at vurdere, hvornår valin bliver næstbegrænsende. Dette krav blev opfyldt i en amerikansk undersøgelse, hvis resultater viser en stigning i grisenes tilvækst i takt med øget valin:lysin forhold til langt over nuværende norm. Sammenlignes resultatet med yverets behov for valin, skal indholdet af valin i foder til diegivende søer ligge på min. 88 pct. af lysin for at opnå maksimal mælkeproduktion. Ekstra tilsætning af valin i en blanding afhænger bl.a. af totalproteinniveau og råvarevalg. Kontakt din landmixkonsulent for at få beregnet en pris. Priserne på diesel- og fyringsolie påvirkes dagligt af en lang række forskellige faktorer. De bestemmes i overvejende grad uden for Danmark og er således afhængig af udviklingen på globalt plan. Følger dollaren En del af de daglige olieprisudsving skyldes ændringer i de fundamentale forhold såsom lagre og udbud/efterspørgsel. På samme tid bestemmes olieprisen af kursbevægelser på valutamarkedet. Normalt falder olieprisen, når den amerikanske dollar styrkes, og falder dollarkursen, stiger olieprisen. Årsagen er, at al olie afregnes i dollar. Når dollaren svækkes, bliver olien relativt billigere. Det øger efterspørgslen, og olieprisen stiger igen. Olie-spekulation I de senere år er olie blevet et populært finansielt aktiv, som også drives af spekulation. Det betyder, at oliemarkedet ofte følger samme udvikling som eksempelvis aktiemarkedet. Resultatet er, at der kan opleves store daglige prisudsving, uden at de fundamentale forhold ændres. Fremadrettet ser det ud til, at denne udvikling vil fortsætte, og vi kan forvente, at diesel- og fyringsoliepriserne fortsat præges af store udsving. Samtidig er der blandt oliemarkedsanalytikere enighed om, at oliepriserne de næste år vil stige fra de nuværende niveauer. For at undgå daglige prisudsving og stigende priser kan man fastlåse prisen ved at bruge DLG s koncept olie på kontrakt. Se mere på eller kontakt din lokale energichef. Teknik Vask med ren samvittighed Af Christian Boisen. Produktchef Truck Cleaner Super er en effektiv sæbe til vask af traktorer, landbrugsredskaber og lastbiler. Truck Cleaner Super halverer vasketiden, når skumpistol anvendes. Skumpistolen sikrer en effektiv og hurtig udlægning med præcis dosering af sæben. Truck Cleaner Super har hos myndighederne, Keminøglen, opnået bedste score på arbejdsmiljø og ydre miljø. Sæben indeholder ingen uønskede stoffer.

8 November nyt SUPLEX YEA-SACC TOP For en god laktationsstart Som vomstarter og diarréstop For bedre sundhed 25 KG EKSKL. MOMS 5% SUPLEX E-30000/ SELEN GRØN E-vitaminer til kvæg Må benyttes af økologiske kvægbrug Til økologer 25 KG EKSKL. MOMS Nyhed FRIT VALG0 80 Inklusive trådløst headset 6% STRØPLUS FIN Problemløser mod diarré hos smågrise i de første 7 dage efter fravænning. 20 KG EKSKL. MOMS 10% FIBREMIN MIKRO Positiv effekt på MMAkompleks hos søer. Markedets eneste varmbehandlede spagnumprodukt 14 KG EKSKL. MOMS tid, lad sæben arbejde for dig... NOKIA C5 Indbygget A-GPS FM radio Min. pris i bindingsperioden: 2.708,- NOKIA 3720 Robust. Tåler brug i fugtigt og støvet miljø. Min. pris i bindingsperioden: 2.708,- Klar til vinteren SMS 0 øre Oprettelse 79,20 kr. DLG Pro Landbrug 219+ Inkl. taletid 5 timer Herefter 64 øre pr. min. Opkaldsafgift 0 øre Læs mere på Abon. 219 kr. Pr. minut 0,64 kr. Fri SMS 5 timers inkluderet fri tale. DLG PRO LANDBRUG EKSKL. MOMS SPRINKLER- VÆSKE Frostsikret ned til -12 C. 5 LTR EKSKL. MOMS TRUCK CLEANER Er en speciel udviklet sæbe til fjernelse af fedt, trafi kfi lm, insekter, bremsestøv og sukkerstoffer. Må ikke tørre ind og må aldrig anvendes i stærk sol eller på varme fl ader. PR. KG V/240 KG EKSKL. MOMS Alle priser er angivet i DKK ekskl. moms og levering. Vi tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Tilbuddene gælder til d. 30. november 2010.

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton

Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

MARKEDSUDSIGTER FOR FODER

MARKEDSUDSIGTER FOR FODER MARKEDSUDSIGTER FOR FODER Danske Svineproducenters bankseminar, 23. august 2017 Jesper Pagh, Vicekoncerndirektør DLG AGENDA 1. Høst 2017: Forventninger og udsigter 2. Foderøkonomi 3. Risikoafdækning 4.

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til

Læs mere

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig.

Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Millioner tons Stort fald i forventningerne til global oliefrøproduktion, forventningerne til korn har ikke flyttet sig. Tørke i Sydamerika påvirker stærkt soja og solsikkeproduktionen. I Argentina nedjusterer

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FODER - DECEMBER 2018

FODER - DECEMBER 2018 FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

Fald i produktionen af hvede på verdensplan Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.

Læs mere

Hvornår og hvorfor skal jeg

Hvornår og hvorfor skal jeg Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)

Læs mere

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske

Læs mere

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vårsæd 216 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både danske og udenlandske malterier efterspørger.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode rabatter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer maj + juni Supplementsprodukter

Læs mere

Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION

Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION 2015 Hvede Brødhvede/vårhvede Handles individuelt mellem køber og sælger og på individuelle kontraktkrav

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret

Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,

Læs mere

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring 1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere