Indblik April 2008 #02. Årgang 3 April tema. Nu skal vi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indblik April 2008 #02. Årgang 3 April 2008. tema. Nu skal vi"

Transkript

1 Indblik April 2008 #02 Årgang 3 April 2008 tema Nu skal vi KRAM-me!

2 Leder Nr. 2, april 2008 Vi skal have det godt Det sunde liv er i fokus, når vi i den kommende måned har KRAM på dagsordenen. Vores vaner omkring kost, rygning, alkohol og motion er elementerne i KRAM-undersøgelsen. Undersøgelsen understøttes af en lang række spændende arrangementer. I kan finde programmet på vores hjemmeside. Tag familien og venner med og deltag i aktiviteterne og lad os alle være gode KRAM-ambassadører. En attraktiv arbejdsplads En sund levevis er en naturlig forudsætning for et godt liv. Men det er ikke fysikken, der gør det alene. Vores psykiske tilstand betyder også meget for om vi har det godt. Politikerne har netop startet processen med at revidere vores udviklingsstrategi. Der er lagt op til, at vi får et indsatsområde, der hedder Faaborg-Midtfyn Kommune som en attraktiv arbejdsplads. Der stilles stadig højere krav til ansatte i kommunerne og det kan vi alle mærke i vores hverdag. Jeg mener, at det er afgørende for vores evne til at yde en god service til vores borgere, at vi både kan fastholde og rekruttere dygtige og kompetente medarbejdere. Økonomien endnu engang Et andet emne, der efterhånden har fået en fast plads i rampelyset såvel hos os som hos de fleste andre kommuner er økonomien. Som I sikkert ved, har vi ikke fundet den rigtige balance mellem vores udgifter og indtægter. Vi kan allerede nu se, at økonomien skrider på en række områder og vi bliver nødt til at gribe ind med det samme. Regeringen med finansministeren i spidsen sender helt klare signaler om, at vi vil blive straffet, hvis vi overskrider de økonomiske rammer. Derfor er de fleste ledere blevet bedt om at forberede sig på, at de skal spare 2% på deres budgetter i Jeg beklager meget, at vi er nødt til at gribe til denne løsning. Jeg kan godt forstå, at det virker uretfærdigt for det store flertal af ledere og medarbejdere, som har helt styr på økonomien, at de skal straffes for overskridelser på andre områder. Problemet er, at vi har nogle områder, hvor vi simpelthen ikke har økonomi til at yde den service vi gør i øjeblikket. Og der er også områder, hvor forudsætningerne for det budget, man har fået, ikke har været i orden. Det skal vi have rettet op på. Og det kan vi kun gøre, hvis vi løfter i fællesskab. De aktuelle udfordringer med økonomien bliver ikke mindre, når vi skal til at kikke på budgettet for næste år. Det hænger nemlig ikke sammen, hvilket vi hele tiden har vidst. Derfor er det afgørende, at vi får tilpasset vores serviceniveau og dermed vores udgifter til et niveau, som vi har råd til. Ellers vil vi blive ved med fortvivlet at halse af sted for at nå mere end vi kan. Og det hverken kan eller skal vi holde til. Respekt for politiske beslutninger Vi har alle en faglig stolthed, som gør, at det kan være meget svært at acceptere at niveauet for vores service skal være lavere end det vi synes er det rigtige. Det er et rigtig godt udgangspunkt i vores stræben efter at finde de bedste løsninger til vores borgere. Men vi må passe på, at vi ikke graver vores egen grav ved at være for ambitiøse. Det er en forudsætning for vores virke, at økonomien hænger sammen. Som ansat i en politisk ledet organisation skal vi have respekt for de politiske prioriteringer. Der er ingen tvivl om, at vores politikere er trætte af, at de er nødt til at svinge kniven gang på gang. Men de ville ikke være ansvarlige, hvis de ikke gjorde det. Det må og skal vi have respekt for. Glæde over frihedsgrader I direktionen er vi i gang med at evaluere aftalerne. Vi har haft møde med 10 aftaleholdere, hvor vi talte om både proces og indhold. Disse snakke har styrket min fornemmelse af, at aftalestyringen er ved bevise sit værd i vores organisation. Jeg hører oftere og oftere ledere, der giver udtryk for, at de er glade for de frihedsgrader de har i vores aftalesystem. Det glæder mig meget. Ikke mindst fordi vi jo i løbet af efteråret skal evaluere vores organisering og styreform. God dialog med medarbejdere Disse signaler går også igen på de frokostmøder, som vi i direktionen holder en gang om måneden med en række medarbejdere. I skrivende stund har vi netop afholdt vores tredje frokostmøde. Vi oplever bedre og bedre fremmøde og det er jeg rigtig glad for. Vi har en åben og fordomsfri dialog og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, der har deltaget indtil nu. Og jeg vil gerne opfordre jer til at møde op, hvis I bliver trukket op af hatten. Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig god KRAMmåned. Mange hilsner Benny Balsgaard Kommunaldirektør Indhold Kolofon 02 Leder 2 Stafetten 3 KRAM til hele Danmark 4 Bussen er bare en brik 5 Vi vil slå KRAM-rekorden! 6 Værdibaseret personalepolitik 8 Kort nyt 9 Her vil vi ikke ha allergi 10 Mange veje til udvikling 12 I form til sommerens motionsløb 13 Biblioteket er andet end bøger 14 Nyt fra foreningerne 16 Indblik, Nr årgang, april Indblik er personaleblad for alle medarbejdere ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Aino Faldborg (ansvarshavende), tlf , kommunikationsmedarbejder Lotte Holm, tlf , kommunikationsmedarbejder Lars Bjerre Nielsen, tlf Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af Indblik udkommer medio juni Deadline for næste nummer er 19. maj 2008.

3 Stafetten I Indblik nr. 1 sendte teamleder byg Kurt Hansen Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en medarbejder i Økonomistaben? Af Lotte Holm Fællessekretariatet Mange bolde i luften på én gang Morten Bentsen, 36 år, er teamkoordinator i Økonomistabens Team Budget og Controlling. Økonomistaben har sammen med de øvrige 4 stabe til huse i Ringe på Tinghøj Allé 2. Morten blev uddannet cand. oecon. i 1998 og var ansat i Årslev Kommune før kommunesammenlægningen. Økonomistaben Staben er opdelt i 6 teams. Team Intern tager sig af bogholderi og regnskab, og Mortens Team Budget og Controlling arbejder med budgettet. De 4 øvrige teams er opdelt efter, hvilke aftaleholdere de varetager opgaver for. På intranettet under Stabe og Økonomi kan man læse meget mere om, hvem der laver hvad i Økonomistaben. Ny måde at lægge budget på - Der er en del i spil for øjeblikket. Vi er i gang med budgetlægningen for 2009, og igen i år er det nødvendigt med store effektiviseringer og besparelser. Samtidig er det blevet besluttet, at aftaleholderne skal spille en mere aktiv rolle i år. Vi har derfor inviteret aftaleholderne inden for hvert fagområde til brainstormingmøder. Møderne holdes i marts og april, og opgaven er at finde en række forslag til besparelser og fortsatte effektiviseringer. Forslagene skal prioriteres, og hvis sparemålene ikke er nået, skal fagchefen og økonomistaben sammen finde resten. Så er det op til politikerne at tage stilling til det endelige budget senere på året. 2 år på én gang Samtidig med budgetlægningen for 2009 skal der holdes et skarpt øje med økonomien i år. Også på dette område bliver der prøvet noget nyt, som stiller skærpede krav til Økonomistaben og den enkelte aftaleholder. - Vi har taget et nyt økonomistyringskoncept i brug i år med faste månedlige opfølgninger i stedet for kvartalslige. Hvis den enkelte aftaleholder har en forventet overskridelse på over 4 % skal årsagerne beskrives og der skal laves forslag til, hvad der skal gøres ved det. Det enkelte fagteam i Økonomistaben har ansvaret for at samle opfølgningsmaterialet og Mortens Team Budget sørger for overblikket og sender det hele videre til politisk behandling. - Der er brugt en del energi på at få sat hele budgetopfølgningen i system. Vi har mange aftaleholdere, og de politiske møder ligger fast, så det er meget vigtigt med en god planlægning af arbejdet. Den store krystalkugle Der findes ikke en stor krystalkugle i Økonomistaben derimod en masse analyser og indviklede regnemodeller også kaldet prognoser. - Ud over at finde besparelser og holde øje med udgifterne skal vi også se på hele indtægtssiden i vores fagsprog finansieringen. Kommunens indtægter kommer fra skatter, tilskud fra staten, mellemkommunal udligning ( de rige giver til de fattige ) og lån i år er vores indtægter på ca. 2,3 mia. kr. - Når vi skal til at regne på finansieringen for 2009, laver vi først en befolkningsprognose, hvor der blandt bliver taget højde for det forventede antal nyopførte boliger og til- og fraflytningen. Så udarbejder vi en indtægtsprognose baseret på befolkningsprognosen og den forventede udvikling i kommunens samlede udskrivningsgrundlag. Til sidst laver vi en særskilt beregning for det statslige bloktilskud og den mellemkommunale udligning. Det bliver hurtigt meget teknisk, når Morten forklarer det indviklede udregningsarbejde. I bund og grund handler om at få indtægter og udgifter til at gå lige op, som vi kender det fra vores eget husholdningsbudget. Styring og tildeling Det er uundgåeligt at støde på ord som styringsværktøjer og tildelingsmodeller, når man taler med Morten om hans job. - Det handler blandt andet om, at få udviklet nogle enkle og gennemskuelige tildelingsmodeller, der synliggør sammenhængen mellem udgifter på den ene side og aktivitets-/serviceniveauet på den anden. Samtidig skal vi give aftaleholderne nogle værktøjer, der på en hurtig og nem måde kan give dem et samlet overblik over deres økonomiske situation. Vi har for eksempel været med til at udvikle et simuleringsværktøj på dagpasningsområdet, der beregner konsekvenserne af færre eller flere børn i løbet året. Derudover er vi ved at lægge sidste hånd på en ny database på specialundervisningsområdet. Idéen er, at fagchefen på et øjeblik skal kunne trække en rapport, der giver et samlet overblik over den økonomiske situation på området. Mortens tid til interviewet er ved at løbe ud han har et møde med en af fagcheferne om de kommende brainstormingsmøder. Morten sender Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en specialtandlæge i børnetandplejen? 03

4 Af Kim Jørstad Arkitekst til hele Danmark - og til Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn er en af de 13 kommuner, der deltager i den landsdækkende KRAM-undersøgelse med fokus på danskernes livsstil og sundhed i det hele taget. Maj er Faaborg-Midtfyns KRAM-måned. I Danmark er det livsstilsfaktorer som tobaksrygning, fysisk inaktivitet, dårlig kost og for meget alkohol, der har størst betydning for alvorlig sygdom og for tidlig død. Derfor har den store landsdækkende undersøgelse af danskernes sundhed netop fokus på kost, rygning, alkohol og motion forkortet KRAM. Det er her, den sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende indsats skal sætte ind for at have en effekt, men hvis det skal lykkes, er der brug for mere viden om danskerne, deres livsstil og sundhed. Derfor KRAM-undersøgelsen! Ikke mindre end 44 kommuner havde lyst til at blive KRAM-kommuner, men kun 13 slap gennem nåleøjet. En af dem var Faaborg-Midtfyn, og i maj skal så mange af kommunens borgere som overhovedet muligt udfylde KRAM-undersøgelsens spørgeskema og en del får tilbud om at få foretaget et helbredstjek. de står bag KRAM-undersøgelsen er sat i gang af Det Nationale Råd for Folkesundhed, udføres af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og finansieres af TrygFonden og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium. Formål og krav Formålet med KRAM-undersøgelsen er at få kortlagt danskernes sundhed og give kommunerne lejlighed til at sammenligne borgernes sundhedstilstand og dermed effekten af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Samtidig vil de oplysninger, der indsamles i forbindelse med undersøgelsen blive anvendt til forskning og i undersøgelser af samspillet mellem de fire KRAM-faktorer. KRAM-kommunerne forpligter sig til at sætte gang i flere lokale aktiviteter, der fremmer borgernes fysiske udfoldelser, fastholde fokus på indsatsen i to år efter KRAM og indberette de lokale tiltag, der retter sig mod kost, rygning, alkohol og motion i KRAMs databasa. Hånden på hjertet og pulsen KRAM-undersøgelsen består af en stor spørgeskemaundersøgelse og en helbredsundersøgelse Spørgeskemaet udfyldes på internettet, og borgerne skal svare på, hvilken type kost de spiser, om de ryger, drikker og dyrker motion. Men der er også spørgsmål til det generelle helbred, dvs. vægt, sygdomme, medicinforbrug, kontakt til sundhedsvæsenet, og til hvordan borgeren selv oplever sin sundhed. Helbredsundersøgelsen foregår i lokaler ved siden af den særlige KRAM-bus. Her bliver der målt på puls, blodtryk, fedtprocent, lungefunktion, mineralindholdet i knoglerne, balance og kondition etc. Deltagerne får en folder med testresultaterne. Er der resultater, der falder uden for normalområdet vedrørende blodtryk, blodprøver og lungefunktion, bliver man opfordret til at søge læge og medbringe resultaterne. Resultater nu og i fremtiden Tre måneder efter KRAM-besøget får kommunen resultatet af spørgeskemaundersøgelserne og dermed en KRAMprofil for kommunen. Om cirka et år, når hele KRAM-undersøgelsen er afsluttet, vil Forebyggelses- og Sundhedsministeriet være klar med en samlet rapport om undersøgelsens resultater. For kommunerne kan resultaterne bruges som pejlemærke for den sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende indsats, som kommunerne overtog januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Via KRAM-hjemmesiden har kommunerne også mulighed for at søge inspiration og lære af hinanden. På lang sigt kommer resultaterne til at udgøre et vigtigt materiale, der er grundlaget for forståelsen af de fire KRAM-faktorer og en bedre indsats i forebyggelsen af livsstilssygdomme. de 13 kram-kommuner 2007 Marts-april Aalborg Kommune (pilot) September Sønderborg Kommune Oktober Hillerød Kommune November Struer Kommune 2008 Januar Februar April Maj Juni August September Oktober Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Brøndby og Albertslund Kommuner Faaborg-Midtfyn Kommune Ærø Kommune Silkeborg Kommune Frederiksberg Kommune Varde Kommune 04

5 Projektleder Anne Højmark fra Det Mobile Sundhedscenter. Bussen er bare en brik Mange tror, at sundhedsbussen er lig med Det Mobile Sundhedscenter, men faktisk er den bare en lille brik i en helhed, der består af en masse aktiviteter. Og netop den helhed er der rigtig mange i hele landet, der gerne vil vide mere om. Af Kim Jørstad Arkitekst Interessen for vores måde at gribe forebyggelsen an på er stor, fortæller Anne Højmark, projektleder for Det Mobile Sundhedscenter. Vi er langt fremme med hensyn til den borgerrettede del af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Mange andre kommuner har i første omgang alene fokuseret på den patientrettede del. Den er mere konkret og håndfast. Nu skal de have fat på udfordringerne med at forebygge sygdomme og skabe mere sundhed blandt borgere. Så vil de gerne kigge os over skuldrene. Det mobile og dynamiske Det Mobile Sundhedscenter er en anderledes måde at tænke sundhedsfremme og forebyggelse på. Det er mobilt i sin opbygning og strategi. Det kræver ingen mursten. Det er, hvor borgeren er, og det sætter handlinger i gang, fortæller Anne Højmark. Og så er det ikke kun er i forhold til borgeren, at centeret er mobilt, det er også i dets grundidé. Centeret bygger på projekter, så fokus kan flyttes, og der hele tiden kan komme nye bolde i luften. Her til maj kommer KRAM-undersøgelsen for eksempel på besøg. Dermed sættes igen flere aktiviteter i gang, der også fortsætter efter KRAM. Nogle projekter retter sig direkte mod borgerne. Andre har kommunale medarbejdere i fokus, fordi de skal klædes på til at yde forebyggelse og sundhedsfremme til de borgere, de er i kontakt med. Lige nu drejer det sig for eksempel om, at de der arbejder med ældre borgere, skal have udvidet deres kompetencer, så de bliver bedre i stand til at opdage og afhjælpe ernæringsproblemer hos vores ældre borgere. Viden i aktion - Ofte identificeres sundhedsbussen med Det Mobile Sundhedscenter, men faktisk er den bare en lille brik i helheden. Projekterne er en anden indfaldsvinkel, vores sundheds-hjemmeside en tredje, direkte rådgivning til virksomheder er en fjerde osv. Når vi tager ud med bussen, er det ikke sådan, at vi blot serverer en masse viden om sundhed, og så skal borgerne selv hjem og efterleve alle de gode råd. Vi har den faglige viden, men vi tager ud for at hjælpe med at finde, støtte eller sætte aktiviteter i gang, der fortsætter, når bussen vender næsen hjemad. Derfor er vores samarbejde med alle mulige gode kræfter - frivillige organisationer, virksomheder, institutioner - også utrolig vigtigt, understreger Anne Højmark. En unik situation Fra at have været et projekt går Det Mobile Sundhedscenter i juni måned over til at være en permanent ordning. Det er første gang i sin karriere, at Anne Højmark oplever, at et projekt kører videre i uændret stand og det gør det ganske enkelt, fordi det har fungeret så godt. Det er unikt, at det kan lade sig gøre. Oftest ændres fokus og projektet, når projektperioden er ovre, og pludselig et år senere er erfaringerne i nogle tilfælde lige så stille forsvundet. Men arbejdet har fungeret rigtig fint, måske fordi det dynamiske og mobile jo allerede er indbygget i projektets idé på forhånd. Det mobile Sundhedscenter har sin egen hjemmeside smækfyldt med informationer om sundhed og forebyggelse, om centrets mange tilbud, aktuelle aktiviteter og meget andet. Hjemmesiden er også tænkt som en kontaktflade mellem alle, der på den ene eller den anden måde arbejder med sundhed. Er du for eksempel aktiv i en idrætsforening, en patientforening eller andet, kan I bruge hjemmesiden til at fortælle om jer selv og jeres aktiviteter. Konference om Det Mobile Sundhedscenter UCL, University College Lillebælt, indbyder til konference om Det Mobile Sundhedscenter med blandt andet hjerneforskeren Peter Lund Madsen som gæstetaler. UCL er en af de største uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark, og den rummer et stort antal mellemlange videregående uddannelser, blandt andet på sundhedsområdet. Opskrift- og legebog med stor succes Ved besøgene i daginstitutioner opdagede Det mobile Sundhedscenter, at der var behov for informationsmateriale om mad og motion for de yngste. Derfor har de udgivet bogen Spis, leg og ha det godt, der bogstavelig talt går som varmt snobrød. Senest har Komitéen for Sundhedsoplysning studeret bogen fra Faaborg-Midtfyn og har besluttet at udgive den på landsplan. 05

6 Vi vil slå -rekorden! 24-timers svømning, hoppeborge, frilufts-wellness. Der vil være KRAM-arrangementer gennem hele maj-måned, og så skal der svares på masser af spørgsmål, og borgere skal gennem et omfattende helbredstjek. Af Kim Jørstad Arkitekst 06 Projektledere i KRAM; Pia Kalmer Jørgensen og Jørgen Wackes, fagsekretariat for Sundhed. - Det er vores mål at opnå den højeste svarprocent i KRAM-undersøgelsen, melder KRAM-koordinator Jørgen Wackes ud. Og så skal alle borgere i kommunen meget gerne have deltaget i mindst en KRAM-aktivitet i løbet af maj måned! Det ser ud til, at det ikke blive svært at opfylde Jørgen Wackes sidste ønske, for der er masser af gode tilbud til kommunens borgere i den kommende KRAM-måned, og flere vil sandsynligvis føje sig til listen i løbet af april. En del af de aktiviteter, der allerede er sat på plakaten, henvender sig til alle borgere og er sat i værk af foreninger og andre. Samtidig har de kommunale arbejdspladser været flittige til at tage initiativer til aktiviteter. Nogle alene rettet internt mod kommunens egne medarbejdere, andre involverer samtidig borgerne, som for eksempel kroket, klatring, vandring, kajakroning og meget andet. Opvarmnings- og åbningsaktiviteter - Forberedelserne til KRAM-undersøgelsen har været i gang længe, fortæller Jørgen Wackes. Så vi er klar, når det officielle startskud lyder den 5. maj. Det sker ved en åbningsceremoni, hvor vi underskriver vores KRAM-aftale og forpligter os til fortsætte med en del af vores KRAM-aktiviteter KRAM er også et værktøj for kommunen i den fremtidige sundhedsfremmende og forebyggende indsats de næste to år. Faktisk tyvstarter vi i dagene den maj, hvor Midtfyns Fritidscenter forhåbentlig kommer til at koge af en masse aktiviteter. Den ene hal vil være helliget børnene, med hoppeborg, lege og spil. I den anden hal præsenterer forskellige klubber deres sportsgrene, så man kan få lejlighed til at svinge en ketcher eller afprøve boldøjet. Udendørs kan der prøves kræfter med beach volley, minigolf og fodbold. I forhallen vil der være Sund Café i hele maj, så der serveres hjemmelavede smoothies, frugt og grønt og andet godt. Og det traditionelle slik er selvfølgelig gemt væk! Er man i stedet til det våde element, så er der 24-timers svømning i svømmehallen. Det er gratis at deltage i alle aktiviteterne i de tre dage. Og i resten af måneden er det bare med at komme i gang, for der er tilbud til alle aldersgrupper! Invitation til spørgeskema- og helbredsundersøgelsen Men før kampagnen skydes i gang, har alle kommunens borgere over 18 år, dvs. næsten personer modtaget et brev med en invitation til at deltage i KRAM-undersøgelsen. Selve undersøgelsen består først og fremmest af en spørgeskemaundersøgelse, som så mange som overhovedet muligt skal deltage i, og af et helbredstjek. Man skal udfylde spørgeskemaet på internettet, forklarer Jørgen Wackes. Til de borgere, der har svært ved det eller ikke har adgang til nettet, vil der være hjælp at hente på biblioteker og andre steder på nærmere fastsatte tidspunkter. Det tager cirka 30 minutter at udfylde spørgeskemaet, og man kan vælge at svare på yderligere nogle spørgsmål om kost. Profilen er et vigtigt værktøj for os til at skræddersy vores sundhedsfremmende indsats fremover, så det er også for borgernes fremtidige helbreds skyld, at vi stiler mod at slå rekorderne Brevet om KRAM vil også for tilfældigt udvalgte borgere indeholde en opfordring til at få foretaget et særligt helbredstjek. Her sker der en udvælgelse efter først til mølle-princippet. I alt er der plads til, at borgere får foretaget undersøgelsen. Så når man får sin kode med posten, skal man derfor skynde sig at bestille en tid på nettet til helbredsundersøgelsen. Alle undersøgelserne bliver foretaget i lokalerne ved KRAM-bussen, der i hele maj måned holder ved Midtfyns Fritidscenter. Søvej 34, 5759 Ringe. Skræddersyet sundhedsfremme! Men KRAM er ikke kun et festfyrværkeri af spændende aktiviteter og helbredsundersøgelser af borgerne, KRAM er også et værktøj for kommunen i den fremtidige asundhedsfremmende og forebyggende indsats. Når undersøgelsen er afsluttet, bliver resultaterne behandlet og samlet i en såkaldt KRAM-profil, som kommunen modtager. Vi vil kunne se, om der er eller vil kunne opstå særlige problemer, forklarer Jørgen Wackes. - Profilen er et vigtigt værktøj for os til at skræddersy vores sundhedsfremmende indsats fremover, så det er også for borgernes fremtidige helbreds skyld, at vi stiler mod at slå rekorderne. Jo højere svarprocent, jo bedre et værktøj til at tilrettelægge vores indsats. ikke til at komme udenom Hvis du tror, at du skulle kunne glemme eller overse, at maj måned står i KRAMs tegn, så må du tro om! Med sloganet Der er KRAM i Faaborg-Midtfyn på bannere, pjecer, plakater og annoncer vil du støde på KRAM overalt i kommunen.

7 Bliv KRAM-ambassadør Du kan gøre dit til, at Faaborg-Midtfyn får et stærkt resultat ud af KRAM-kampagnen. Hvis du bor i kommunen, skal du først og fremmest huske at besvare KRAM-spørgeskemaet og meget gerne også deltage i helbredsundersøgelsen. Husk at bestille tid, så snart du modtager brevet fra KRAM. Og så er det vigtigt, at du som kommunal medarbejder er en god ambassadør for KRAM. Fortæl om undersøgelserne og aktiviteterne til dem, du kender. Er der noget, du selv er i tvivl om, kan du finde oplysningerne på eller kram-undersoegelsen.dk. Opvarmning til og åbningen af KRAM Sidst i april Alle borgere i kommunen over 18 år modtager en invitation til at deltage i KRAMundersøgelsen. Dermed åbnes for tilmeldinger til helbredsundersøgelsen, 1700 kan være med. Opvarmning den maj 1. maj kl. 10 til 2. maj kl. 10 vil der være 24 timers svømning ved Ringe Svømmeklub i svømmehallen. De følgende to dage vil der være gratis svømning mellem kl. 12 og 20. Den maj fra kl er der hoppeland for børn i hal 2 i Midtfyns Fritidscenter. I hal 1 vil der være badminton, håndbold, basketball og volleyball. Samtidig er der fodbold uden for hallerne og de andre faciliteter som for eksempel minigolf vil være gratis. Og så er der KRAM i Faaborg-Midtfyn 5. maj afholdes åbningsceremonien. KRAM-dokumenterne underskrives, og om aftenen inviteres kommunens borgere til KRAMforedrag med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling på Midtfyns Gymnasium. Listen over KRAM-aktiviteter i kommunen vil være at finde på KRAMs hjemmeside. 07

8 En værdibaseret personalepolitik i støbeskeen I løbet af de kommende måneder skal vores nye personalepolitik tage form. Men det bliver ikke en personalepolitik i gængs facon. Der bliver nemlig tale om et sæt personalepolitiske værdier, der skal fortolkes til lokale forhold. Af Aino Faldborg Fællessekretariatet 08 Grundstenene til personalepolitikken blev lagt, da hovedudvalget holdt temadag i slutningen af marts. Her oversatte udvalget ledelsesværdierne til et sæt personalepolitiske værdier, som skal bruges, når der skal udarbejdes politikker på personaleområdet. Som medarbejdere havde vi ikke noget specielt ejerskab til ledelsesværdierne siger Flemming Fredberg Jensen, der er næstformand i hovedudvalget. De er gode til at give os en forventning om, hvad vi kan forvente og kræve af vores ledere, men vi manglede et værdimæssigt udgangspunkt for vores arbejde med personalepolitikken. Det har vi fået nu! Hvad skal vi med værdier? Hvorfor ikke lave et sæt regler, der gælder for alle som ingen kan være i tvivl om? Så ved vi da, hvor vi står! Dette argument vil nok komme på banen efterhånden som de enkelte politikker bliver udformet. Kommunaldirektøren har hørt forbeholdene før og svaret er klart: Vi har lavet en flad organisation, hvor vi har en lang række aftaleholdere, der selv har ansvar for økonomi, personale mv. Derfor er det naturligt for mig, at det også er ude på den enkelte institution man tager dialogen om udformningen af konkrete personalepolitiske retningslinier i det omfang man på arbejdspladsen skønner det er nødvendigt, siger Benny Balsgaard. Et fasttømret overordnet regelsæt vil simpelthen være i konflikt med vores organisationsform, fordi det vil låse aftaleholderne på hænder og fødder og slet ikke tage højde for, at vi er meget forskellige. Netop ved at være værdibaseret vil vores Vores personalepolitik kommer til at bygge på en tillid mellem ledere og medarbejdere og det synes jeg er meget vigtigt Benny Balsgaard, kommunaldirektør personalepolitik tage højde for, at vi er en stor og meget forskelligartet organisation. Vilkårene er vidt forskellige og værdibaserede politikker vil skabe frirum til at tilpasse personalepolitikken til de enkelte arbejdspladser. Vores personalepolitik kommer til at bygge på en tillid mellem ledere og medarbejdere og det synes jeg er meget vigtigt siger Benny Balsgaard. Det stiller større krav om en dialog på de enkelte arbejdspladser. F.eks. om, hvorfor fortolkningen af politikkerne kan være forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men netop ved at give denne frihed har vi mulighed for at skabe rammer om vores personale, som er optimale hele vejen rundt. Her er hovedudvalgets tilpasning af ledelsesværdierne til et sæt personalepolitiske værdier på temadagen. Der vil blive arbejdet videre med en endelig formulering af værdierne. Vi tager ansvaret på os 2007 Personalepolitikken bygger på tillid og den værdibaserede organisation, fællesskab og loyalitet. Forandring er et vilkår. Det stiller krav til nytænkning, ambitioner samt vilje og evne til at sige til og fra! Dialog er en forudsætning for, at vi lykkedes Klar kommunikation og information på rette tid og sted gør, at vi sætter tydelige mål og afstemmer forventninger. Den dialogbaserede aftalestyring foregår i en Positiv stemning Temadagen var et godt startskud for udarbejdelse af en personalepolitik, der skal leves ud i organisationen gennem en god og konstruktiv dialog mellem ledere og medarbejdere. For udvalget gik foran med et rigtig godt eksempel. Temadagen var præget af en positiv holdning, der byggede på åbenhed og tillid mellem lederog medarbejderrepræsentanterne. Målet var de enige om. Personalepolitikken skal være med til at skabe rammerne om Faaborg-Midtfyn Kommune som en attraktiv arbejdsplads. Den videre proces Hovedudvalget vil nu tage fat på at formulere politikker inden for områder som fastholdelse, ligestilling, senior, arbejdsmiljø m.v. Alle politikkerne vil tage udgangspunkt i det personalepolitiske værdisæt, som hovedudvalget nu er i gang med at formulere færdig. fra ledelsesværdier til personalepolitisk værdisæt åben atmosfære, hvor vi lytter til hinanden. Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde Kommunen har brug for kompetente ledere og medarbejdere til at løse opgaverne. Faaborg-Midtfyn Kommune skal være et væksthus, hvor alle hele tiden kompetenceudvikler sig selv og hinanden til fælles bedste. Vi forenkler det komplicerede Fremtidens udfordringer kræver faglig og tværfaglig bæredygtighed på et højt niveau. Der skal være overensstemmelse mellem opgaver, kompetencer og ressourcer.

9 Kort nyt Håndbog om stress Det Personalepolitiske Forum - der består af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO - har udgivet en håndbog om forebyggelse af arbejdsbetinget stress i kommuner og regioner. Elite smileys til kantinerne Vi kipper med flaget for vores kantiner i Faaborg og Ringe. De har nu begge for 4. gang i træk modtaget en smilende smiley. Og det betyder, at man får en såkaldt elite smiley. Tillykke med det. Vi er glade for jeres flotte arbejde. Hovedtemaet i stresshåndbogen er, hvordan man kan arbejde med arbejdsbetinget stress, psykisk arbejdsmiljø og trivsel på jobbet - med særlig fokus på de kommunale og regionale arbejdspladser. Den fokuserer med velunderbyggede råd på, hvordan man som leder og medarbejdergruppe kan arbejde systematisk med at forebygge stress på arbejdspladsen. Håndbogen kan enten downloades eller bestilles på Har du problemer med ryg, nakke, skuldre m.v.? Er det ad eller af? Hvordan er det nu? Går man ned AF bakken eller AD bakken? Og når noget er skvulpigt hvad betyder det så? Du kan finde svarene og en hel masse mere viden om kommaer, tegnsætning osv. på Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab står i fællesskab bag siden, som finansieres af Kulturministeriet. På forsikringskontoret i Fællesekretariatet arbejder vi med at forebygge antallet af arbejdsskader og derfor vil vi løbende lave en række tilbud med dette formål. Vi er netop nu i gang med en række hold, hvor man får 3 gange fysioterapi og 8 gange holdtræning! Fysioterapien er individuel og bestilles hos udvalgte fysioterapeuter i Faaborg, Ringe og Årslev. Træningen foregår på små hold med 8-10 deltagere og målrettes til den enkeltes behov og træneren er fysioterapeut. Vi udbød en række hold i starten af april med optagelse efter først til mølle princippet. Interessen var overvældende og holdene er for længst fuldtegnede. Men vi vil gerne allerede nu gøre opmærksom på, at vi gentager succesen til september. Vi vil annoncere tilbudene i juni måned i Indblik og på intranettet. 09

10 Denne artikel er skrevet af Astma-Allergi forbundet og bragt i deres blad. Faaborg-Midtfyn satser på forebyggelse Her vil vi ikke ha allergi Af Lise Nørgaard, Astma-Allergiforbundet Det duer ikke, at mange flere får allergi, for det er alt for generende for den enkelte og for dyrt i den lange ende for os alle. Sådan lyder det hos Faaborg-Midtfyn Kommune, der nu satser på allergiforebyggelse samt støtte til dem, der har astma og allergi. 10 Gravide skal lære at forebygge allergi hos deres kommende barn, det samme skal små-børnsforældre. Skolebørn med astma får undervisning i deres sygdom, så de kan få en børnehverdag på lige fod med alle andre børn. Andre kan komme på eksemskoler, eller unge med eksem og astma kan få målrettet erhvervsvejledning. Det myldrer med tilbud på sundhedsområdet i Faaborg-Midtfyn. Kommunen har valgt at satse stort på at forebygge allergi hos de kommende samt mindste borgere. Og de børn, der allerede har astma, allergi eller eksem, skal også have en hjælpende hånd. Sundhed har en meget højt prioritet hos os, og dermed også astma og allergi. Vi har valgt at satse målrettet på at forebygge allergi hos børn. Desuden vil vi have brede sundhedstilbud til alle borgere, fortæller Sten Dokkedahl, sundhedschef i Faaborg- Midtfyn Kommune. Han suppleres af ledende sundhedsplejerske Lotte Bager, der også har været en af drivkræfterne bag projektet. Alene den livskvalitet det giver kommunens børn med astma, allergi og eksem er det hele værd og mere til Betina Hjorth, leder af Astma-Allergi Forbundets faglige afdeling Når hvert tiende barn har astma eller allergi, er det oplagt at satse her. Målet er at give børn og familier en bedre livskvalitet. Det mål er inden for rækkevidde med en helhedsindsats, som vi laver her, siger hun. Tilbuddet er helt nyt for borgerne i Faaborg- Midtfyn og så alligevel ikke. Før strukturreformen med nedlæggelse af amterne var der nemlig et lignende sundhedstilbud for borgere i Fyns Amt. Tilbuddet var også dengang lavet i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet. I Faaborg- Midtfyn synes de derfor, at det var nødvendigt at tage tråden op og fortsætte. Borgerne i vores kommune skal ikke have dårligere kvalitet pga. strukturreformen. Det får de heller ikke nu de får faktisk et bedre tilbud, fordi aktiviteterne kommer til at foregå lokalt i kommunen og ikke som tidligere i hele amtet, forklarer Sten Dokkedahl. Han ser strukturreformen som en kæmpechance for kommunerne til at gøre en forskel på sundhedsområdet. Det skal gøres i samarbejde med andre, så eksisterende viden bliver udnyttet og ud fra et nærhedsprincip. Vi kan gøre det for helt enkle midler, fordi vi tager udgangspunkt i viden og erfaring fra Astma-Allergi Forbundet om det faglige og om borgerne og strukturen fra os selv. I samarbejdet bruger vi hinandens styrker, og så kommer vi langt for lidt. Samarbejde er nøgleordet for god forebyggelse og sundhed, mener sundhedschefen. For som kommune med godt indbyggere ville de i Faaborg-Midtfyn have svært ved at udvikle og fastholde de kompetencer, der skal til. En foregangskommune Hos Astma-Allergi Forbundet er der stor glæde over samarbejde med Faaborg- Midtfyn Kommune. Forbundet ser det som et godt eksempel på at få det bedste ud af hver sine spidskompetencer, og det kommer i sidste ende borgerne til gode. Det er en kæmpe håndsrækning til de børn, der hver dag lever med astma, allergi eller eksem, som kommunen tilbyder, siger Betina Hjorth, leder af Astma-Allergi Forbundets faglige afdeling, der har udarbejdet projektet til Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi ser alt for tit, at forebyggelse af allergi ikke ligger særlig højt på den politiske

11 Vi ser alt for tit, at forebyggelse af allergi ikke ligger særlig højt på den politiske dagsorden, når det kommer til konkret handling dagsorden, når det kommer til konkret handling. Desværre, for det er et område, hvor det virkelig har vist sig, at man kan gøre en masse for at forebygge, fortsætter hun. Betina Hjorth ser derfor Faaborg-Midtfyn som en foregangskommune, der er i stand til at tænke langsigtet og er villig til at satse penge på borgernes sundhed, selvom de først kan høste fortjenesten om flere år. Og der er jo ikke tale om et dyrt projekt. Alene den livskvalitet det giver kommunens børn med astma, allergi og eksem er det hele værd og mere til. Dertil kommer forebyggelsen, mener Betina Hjorth. Hvor mange børn, der konkret vil få glæde af tilbuddet i Faaborg-Midtfyn kommune er svært at sige præcist, men det bliver sandsynligvis mange. I gennemsnit har 7-10 procent af alle danske børn astma, og 20 procent har børneeksem. Den samlede udgift til forebyggelsesskolen, astmaskole i skolen, eksemskole og erhvervsvejledningen er ca kr. Jeg drømmer da også om, at flere kommuner vil sætte samme fokus på allergi, astma, eksem og forebyggelse. Der skal så lidt til, og det batter virkelig noget for dem, der står med problemet inde på livet, siger Betina Hjorth. Når hvert tiende barn har astma eller allergi, er det oplagt at satse her. Målet er at give børn og familier en bedre livskvalitet Betina Hjorth, leder af Astma-Allergi Forbundets faglige afdeling Det får de i Faaborg-Midtfyn Forebyggelsesskolen Kommende forældre får viden om og redskaber til, hvordan de bedst kan tilrettelægge hverdagen, så deres barn har mindst mulig risiko for at få allergi. Undervisningen gives af en sygeplejerske. Åbent hus arrangementer Her kan forældre til småbørn lære om allergiforebyggelse og om, hvordan de sikrer et godt indeklima til glæde for både børn og forældre. Underviseren er sygeplejerske, og hun tager desuden udgangspunkt i forældrenes hverdag. Det betyder, at hun også kan komme ind på, hvordan man giver et lille barn astmamedicin, hvad man skal gøre ved børneeksem, og hvordan man undgår fx mælk og æg i maden, hvis barnet har fødevareallergi. Astmaskolen i skolen Børn med astma får det meget bedre, hvis de kender deres sygdom. Det er udgangspunktet for astmaskolen, der foregår over tre gange med højst 20 børn fra første til femte klasse. Børnene lærer, hvad astma egentlig er, hvordan de skal tage deres medicin, og hvordan de skal forebygge et astmaanfald. Lærer de det, kan de også uden problemer deltage i fx idrætstimer i stedet for at blive fritaget og stå alene tilbage. Undervisningen foretages af sygeplejersker og fysioterapeuter. Desuden skal en eller flere idrætslærere deltage for at sikre, at undervisningen bliver fulgt op. Forældre er også velkomne til at overvære undervisningen og stille spørgsmål efterfølgende. Eksemskole Børneeksem rammer ikke bare børn, men også voksne. Det klør, giver uro og knas i hverdagen. Men det nytter at forebygge og pleje huden på den rigtige måde. Undervisningen i eksemskolen er for alle med børneeksem både børn, deres forældre, unge samt voksne. En sygeplejerske underviser om baggrunden for børneeksem og om, hvordan man bedst plejer den. Desuden får deltagerne viden om, hvorfor eksemen svinger så meget og hvad, der kan forværre den. Med i eksemskolen er også en smørebar, hvor deltagerne får vejledning i, hvordan man bedst smører sig selv eller sit barn ind. Erhvervsvejledning Tilbuddet er henvendt til unge, der har eller har haft astma og eksem. Nogle erhverv gør nemlig astma og eksem værre måske først efter nogle år i jobbet og kan derfor forværre eksemen og astmaen, eller få den til at bryde op igen. Erhvervsvejledningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs sygehistorie, ønsker og evner for at hjælpe dem med at finde en uddannelse og et erhverv, de bliver glade for uden risiko for at afbryde det på grund af sygdom. Underviseren er en sygeplejerske, og undervisningen foregår fra en sundhedsbus, der kører rundt i kommunen. 11

12 Mange veje til udvikling Udvikling er kodeordet i at overleve. Det hører vi tit. Det er også grunden til, at vi har en flot og ambitiøs udviklingsstrategi. Men vi har meget mere end det. Der laves nemlig hele tiden udviklingstiltag rundt omkring i vores fagområder og institutioner. Udviklingstiltag, der dels understøtter og dels supplerer vores overordnede udviklingstiltag. Af Aino Faldborg Fællessekretariatet 12 Når de forskellige institutioner, stabe og fagsekretariater en gang om året indgår aftale med direktionen, så får de beskrevet rammerne for deres arbejde. Det gælder i forhold til økonomi og i forhold til at følge overordnede indsatsområder i form af koncernmål eller overordnede mål inden for det enkelte fagområde. Men alle aftaleholderne laver også deres egne mål for, hvad de vil sætte særligt fokus på det pågældende år. Og hvilke målsætninger de har for arbejdet. Alle disse mange decentrale indsatser er med til at sikre, at vi er en organisation i fremdrift. At vi hele tiden arbejder med at blive bedre til det vi laver siger Steen Klausen fra EPO. Der er en stor variation i indsatserne og de er ofte et udtryk for, hvad man brænder for i lige præcis den institution eller hvad man måske har synes man havde behov for at sætte fokus på. Aftalerne for 2007 er netop blevet evalueret og alle ledere har afleveret deres årsberetninger. I disse kan man se status for indsatserne i de enkelte institutioner. Her er et par eksempler på decentrale indsatsområder fra sidste år: Læreplaner sikrer og synliggør kvalitet Da der kom lovkrav om læreplaner sikrede børnehaven Skovtrolden i Broby, at de havde fokus på opgaven ved at lave et indsatsområde om læreplaner i deres aftale for Vi lavede læreplaner som indsatsområde, fordi jeg gerne ville have hele personalet til at give den en ordentlig skalle, så vi kom godt i gang, siger leder Gerda Knudsen. Og vi kom faktisk flot i mål. Jeg kan virkelig se fordelen ved at dokumentere og evaluere, som vi jo gør i læreplanerne. Det gør det nemmere for os at sikre, at vi nu også gør de ting vi siger, at vi gerne vil gøre. Der blev lavet læreplaner for alle børnene og Gerda Knudsen synes, at de har været med til at gøre kvaliteten i hverdagen mere synlig bl.a. for forældre. Vi har 6 temaer, som vi skal omkring i læreplanerne og når man få tingene sat ned på papir, så er det nemmere at sikre, at vi kommer hele vejen omkring siger Gerda Knudsen. Også i forhold til børn med særlige behov oplever vi, at vi har stor gavn af at få tingene på skrift. Det gør det mere synligt for os, hvor vi skal sætte ind. Et af temaerne i læreplanerne er bevægelse. Og her har Skovtrolden fået endnu bedre muligheder for at arbejde med børnenes bevægelse. De har netop indviet en ny legeplads, som man ifølge lederen slet ikke kan lade være med at bevæge sig på. Sygefravær helt i bund Hos Park- og Vejafdelingen er det sygefraværet, der har været i fokus i aftalen for Vi har stort set ikke noget sygefravær, siger Torben Jensen, der er leder af Park og Vej. Vi ligger på 5,2 procent og heri er medregnet 3 medarbejdere, der er langtidssygemeldte, så udviklingen i vores sygefravær går kun nedad. Park og Vejafdelingen havde sat sig som mål at nå en fraværsprocent på 7% i 2007 med et fortsat fald, så man nåede ned på gennemsnittet for Dansk Industri, der ligger på 4,87. Dette mål skulle nås over 3 år. Men vi er altså allerede næsten i mål det første år. Og vores metode er den, som nu er blevet indført generelt i kommunen, hvor man har en samtale med den syge medarbejder. Vi er bare hurtige hernede hos os siger park- og vejchefen med et glimt i øjet. De flotte resultater er opnået ved, at man holder et møde med medarbejderne, når de har været syge i 10 dage eller har haft 4 fraværsperioder over 3 måneder. Der er ikke tale om røffelsamtaler, siger Torben Jensen. Vi tager en dialog om, hvad der skal til for, at man kan komme i arbejde igen. Og det virker! Faktisk oplever jeg, at medarbejderne er rigtig glade for, at vi med dette møde sender et signal om, at vi ikke har glemt dem og at vi gerne vil have dem tilbage igen. Denne følelse af, at man tager sig af hinanden bliver også understøttet af en lokal gavekasse, som sørger for, at man kører ud med en gave, hvis der er kolleger, der er syge i længere tid. Det mener Torben Jensen også er med til at sende et godt signal til den medarbejder, der er syg. indsatser i aftalerne Der er 120 aftaleholdere i Faaborg- Midtfyn Kommune. I deres aftaler var der sidste år: 4 koncern mål 32 politiske mål 48 faglige mål 253 egne mål Disse tal afspejler den store indsats, der gøres overalt i vores organisation for at blive endnu bedre. Du kan se mere om forskellen på de forskellige mål og indsatser i folderen På forkant med fremtiden, som alle medarbejdere har fået udleveret. Den kan også findes på intranettet.

13 10 gode råd 1 Vær realistisk Husk på, at det kan tage mange måneder at vænne kroppen til at løbe. Lyt til kroppens signaler. Tillad dig selv at holde en pause ved småskader og vær opmærksom på, hvad du får dem af. 2 Planlæg forud Indbyg løb som en fast bestanddel i ugens program, fx så du løber på bestemte dage. 3 Tænk positivt - også selv om benene er lidt ømme i starten (alle får lettere ømhed i begyndelsen). Bevar troen og tænk på, hvor sundt det er at dyrke motion. Løb dig i form Du bliver sprudlende fuld af energi. Du taber dig og får en flot krop. Du bliver stærkere. Du sover bedre og bliver mere kreativ. Og når du først er i gang med at løbe, er du slet ikke til at stoppe. På kan du få masser af tips til at komme i gang og nå dine mål. Der er træningsprogrammer til alle, hvad enten du bare vil i gang med at løbe eller vil løbe de klassiske 42 km. i form til sommerens motionsløb 4 Køb gode sko Dine sko er utrolig vigtige, fordi de er årsag til de fleste skader. Det er vigtigt, at du køber fodtøj, som passer til netop din fod. Prøv løbeskoene, mens ekspedienten er til stede og kan vejlede dig. 5 Variér ruten Variér din løberute, så du altid har nogle nye oplevelser at se frem til. 6 Løb med andre Det er lettere at springe løbeturen over, når du løber alene. Men har du en aftale med andre, så forpligter den. Meld dig evt. ind i en løbeklub. De er vant til at hjælpe nye i gang uanset niveau. 7 Bekæmp sidestik Sidestik rammer mange løbere, og det skyldes to ting: Dels har de spist for tæt på træningen. Dels spiller vejrtrækningsteknikken dem et puds. Det er vigtigt at trække vejret rytmisk og at ånde kraftigt ud. Find dig en god rytme: fx ånd ind, mens du tæller/tænker 1-2 og ånd ud på 3-4. Af Aino Faldborg Fællessekretariatet 8 Spis rigtigt Det sidste måltid før turen bør ligge 90 minutter inden træningen. Og det skal være letfordøjelige kulhydrater som fx en banan, nogle rosiner eller et stykke hvidt brød med honning. 9 Drik nok væske Du kan tabe op til to liter væske i timen, når du løber. Og er kroppen i væskemangel, daler den fysiske ydeevne. Af samme grund er det vigtigt at tanke tilstrækkeligt op. Hold dig helst til vand. For kolde eller søde drikke ligger blot og skvulper i maven, inden de kommer ud til de arbejdende muskler. 10 Løft hovedet Mange kigger på deres fødder, så de ikke behøver at løbe ansigt til ansigt med den lange, lede bakke. Det er faktisk bedre (også for vejrtrækningen) at løfte hovedet og se udfordringen i øjnene. Når du løfter hovedet, åbner du nemlig for luftvejene, og det bliver lettere for dig at trække vejret rigtigt, end hvis din overkrop er foroverbøjet. God løbetur! 13

14 Bibliotekernes besøgstal i 2007 Kværndrup Broby Årslev Ringe Faaborg store kasser med bøger i Faaborg. Det siger altså noget om, at vi gerne flytter materialerne mellem bibliotekerne for at få mest muligt nytte af vores materialesamlinger og for at yde lånerne en god service. Udover lån hos hinanden er bibliotekerne med i den nationale ordning, der hedder bibliotek.dk, hvor man kan trække på materialer fra de øvrige biblioteker i landet. 14 En tur på biblioteket byder stadig på mange reoler fyldt med skønlitterære og faglitterære bøger. Men flere og flere hyldemeter bliver efterhånden brugt på andre medier. Tidsskrifterne og lydbøgerne har været her længe, men musik, film, spil og sprogstimulerende materialer fylder også på de fem biblioteker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bogen har jo været dominerende på bibliotekerne i mange år og langt hovedparten af såvel vores materialer som vores udlån, er da også bøger siger bibliotekschef Jytte Risager, men vi oplever en meget stor interesse for de andre materialer. Og det smitter selvfølgelig af på vores materialebeholdning Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne består af bibliotekerne i Broby, Ringe, Ryslinge, Årslev og så hovedbiblioteket i Faaborg. Der er godt 50 ansatte på bibliotekerne i form af bibliotekarer, biblioteksassistenter, bogopsættere, rengøringspersonale og pedelmedhjælpere. Lån fra alle bibliotekerne enheder blev lånt ud fra bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn Kommune i Og bibliotekerne havde sidste år besøgende. Det svarer faktisk til, at alle borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune kommer på biblioteket mindst hver 2. måned. De fem biblioteker arbejder tæt sammen. Både med hinanden og med resten af de danske biblioteker. Det betyder, at der bliver flyttet mange bøger og andre materialer rundt mellem bibliotekerne for at sikre, at borgerne kan låne bøger, som ikke findes på deres bibliotek eller få dem hurtigere, hvis de er udlånt på deres lokale bibliotek. Vi har rigtig god hjælp af Station 95 i Ringe siger Jytte Risager. De kører hver eneste dag mellem vores 5 biblioteker med bøger, der bliver bestilt og udlånt fra andre biblioteker. I mandags modtog vi f.eks. 17 Adgang til cyberspace Den fagre nye verden er rykket ind på bibliotekerne. Ikke kun i form af nye medier til udlån. Men også fordi bibliotekerne tilbyder borgerne gratis adgang til internettet. Der er omkring 30 offentlige pc-arbejdspladser på de fem biblioteker. Her kan borgerne få gratis adgang til - og hjælp til at bruge - internettet. Ud over hjælp til brugerne af disse pc-pladser arrangerer bibliotekspersonalet også små kurser i introduktion til internettet. På samme vis arrangeres SMSkurser, så eksempelvis bedsteforældre kan få kompetencer til at holde sig i kontakt med bl.a. børn og børnebørn via deres mobiltelefon. Internettet bliver også flittigt brugt af lånerne på bibliotekerne. På bibliotekets hjemmeside kan man altid se, hvad man har lånt og reserveret. Og man kan selv genlåne bøgerne og reservere nye materialer, så de er klar til næste gang man skal på biblioteket. Biblioteket som kulturformidler Det er ikke kun musik, film og litteratur, der holdes i hævd på bibliotekerne gennem udlån af materialer. Bibliotekets rolle som formidler af kultur har flere facetter. En af disse kan man se, hver gang man træder ind på et af kommunens biblioteker. Der er nemlig altid en udstilling i de fem bibliotekets lokaler. Udstillingerne rummer en stor variation, men fællesnævneren er, at man tager udgangspunkt i lokale borgeres interesser. I løbet af 2007 har bibliotekerne haft udstillinger med fotos af Viggo Rivad, billeder af lokale kunstnere, plancheudstilling om Somaliland, køleskabslåger dekoreret af børn, originaltegninger af Robert Jensen, Julen i Faaborg gennem tiderne, julehjerter og ting fra Grønland. Og bibliotekernes montre har på skift været fyldt af bl.a. kaffedåser, keramikæg, russiske specialiteter, sten og fossiler, håndlavede knive, strømpenisser, øloplukkere, askebægre, gamle påklædningsdukker, modeltog, kuglepenne og udstoppede dyr. Den fagre nye verden er rykket ind på bibliotekerne. Ikke kun i form af nye medier til udlån. Men også fordi bibliotekerne tilbyder borgerne gratis adgang til internettet

15 Biblioteket er andet end bøger Selv om bøgerne stadig er det primære medie er mere nutidige medier ved at finde deres naturlige plads i bibliotekernes formidling af kunst og kultur. at planlægningen er blevet mere fleksibel. Vi kan låne personale af hinanden, når der er sygdom, ferie og kurser. Muligheden for at flytte rundt på opgaver og mandskab har betydet, at nogle opgaver kun løses et sted. Opgaverne er også blevet forankret i små teams, så ikke alle skal bruge tid på alle opgaver. Det betyder, at det f.eks. er få medarbejdere, der sammen vælger materialer til henholdsvis børn, voksne, film, spil og musik. Da der desuden er kommet mulighed for at vælge disse materialer elektronisk er arbejdsgangene omkring indkøb af materialer blevet effektiviseret betydeligt. Klargøring af bøger er blevet effektiviseret. Alle børnebøger gøres klar i Årslev, mens personalet i Ringe klarer voksenbøgerne. Klargøringen går ud på, at bøgerne bliver scannet ind i systemet og bliver tilført en stregkode og en chip. Vi arrangerer også en række kulturelle arrangementer for såvel børn som voksne, siger Jytte Risager. Vi har netop afholdt en stribe forfatteraftner Mød 5 forfattere på 5 biblioteker - og disse aftner er der generel rigtig god tilslutning til. Da vi sidste år havde besøg af Carsten Jensen i Ringe var der mødt 150 personer op. Det er ikke kun forfattere, der inviteres til at lave foredrag for interesserede borgere. De kulturelle arrangementer spænder vidt, men har ofte et lokalt islæt. Der har været besøg af en lokal præst, der fortalte om pilgrimsvandringer. En lokal motorcykelklub har fortalt om deres interesse og nogle af deltagerne var heldige at få en tur på en af deltagernes motorcykler! Både ølentusiaster og rejselystne borgere har også været forbi for at fortælle om deres interesser og oplevelser. Og så er der børnene. Mange af kommunens børnefamilier har stiftet glædeligt bekendtskab med bibliotekernes børneteater-arrangementer. Men derudover byder bibliotekerne også på bamsefester, prinsesseaftner, sminkeværksteder, påskeægsmaling, opfinderværksteder og mange andre spændende arrangementer for børn. Der var i alt 123 forskellige arrangementer for børn i 2007 på de fem biblioteker. På jagt efter en fælles kultur Kommunesammenlægningen betød en stor organisatorisk ændring for bibliotekerne. Fra at have været fem selvstændige biblioteker blev de lagt sammen til en ny institution med fælles leder. Derfor har kultur i en organisatorisk betydning også været på dagsordenen på bibliotekerne. Kommunesammenlægningen betød store forandringer for os siger Jytte Risager. Vi var jo fem forskellige institutioner med fem forskellige kulturer. Og vi har mange medarbejdere, som har været på bibliotekerne i mange år, så kulturen og vanerne var dybt forankret. Derfor har biblioteket været meget opmærksom på at bruge energi på at skabe en ny fælles kultur. Der er defineret visioner, som er bærende for alle medarbejdere. Og interne leveregler for at være medarbejder ved bibliotekerne. Vi er i dag 6 medarbejdere færre end vi var på bibliotekerne i de fem kommuner siger Jytte Risager, men den fælles drift betyder, Vi arbejder videre med at skabe en fælles kultur på vores biblioteker, siger Jytte Risager. Vores næste tiltag på det område er en jobrotation, som medarbejderne snart skal i gang med. Alle medarbejdere skal rundt på 2 andre biblioteker i en uge for at lære hinandens arbejdssteder at kende. Det skal også være med til at forbedre vores forståelse af hinanden. Kulturen er således i fokus såvel i forhold til borgere som medarbejdere. Og målet er klart. Bibliotekerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har en vision om at være kulturbærende omdrejningspunkt for borgerne som et fysisk og virtuelt center for viden og kulturelle oplevelser. Bibliotekernes udlån i 2007 Kværndrup Broby Årslev Ringe Faaborg

16 Bagsiden feriefonden.dk Tillykke med jubilæet Dagplejer Birthe Lund Nielsen fra Dagpleje Midt har 25 års jubilæum den 1. maj. Hjemmehjælper Birgit Margrethe Milfred fra Hjemmeplejedistrikt 1 har 25 års jubilæum den 19. maj. Til alle medarbejdere ved Faaborg-Midtfyn Kommune! Er du til Vesterhavet eller Ringkøbing Fjord Mols Bjerge eller Djurs Sommerland Det sydfynske Ø hav eller måske en tur til Hovedstaden, så klik ind på feriefonden.dk På hjemmesiden kan du læse alt om vore 5 dejlige feriehuse, samt den lækre ferielejlighed i København. Du kan også se alle udlejede ferieperioder og finde et ansøgningsskema, som skal printes ud og indsendes, hvis du ønsker at leje et feriehus til meget rimelige priser. Henvendelser til Feriefonden kan rettes til: Jens J. Uhd Jepsen, tlf Feriefonden for medarbejdere ved Faaborg-Midtfyn Kommune, Tinghøj Allé, 2, 5750 Ringe Sagsbehandler Per Jensen fra Social og Arbejdsmarked har 25 års jubilæum den 1. juni. Nyt fra foreningerne lingssteder, som fra maj bliver til fem. Jobcentret på Bygmestervej i Ringe bliver femte udstillingssted. Men ellers er der flotte og spændende udstillinger i Broby, Ringe, Faaborg og Ryslinge - og nye på vej. Vi vil forsøge at annoncere alle kommende udstillinger på intranettet, hvor der også vil være fotos af indkøbte værker. Bliv medlem af kunstforeningen - udfyld en indmeldingsblanket, og send den videre som beskrevet. Nyt fra kunstforeningen Alle oplysninger om kunstforeningen ligger på intranettet under personale/personalepleje/kunstforeningen. Kig der og følg med i arbejdet i foreningen. Se de aktuelle udstillinger på de fire udstil- Nyt fra feriefonden Der er fortsat mulighed for at leje feriefondens huse i sommerperioden, idet der er flere ledige uger i yderperioderne. Se nærmere på vores hjemmeside Sudoku

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Ungdomsskolen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Dagplejeområde Nord årsberetning 2007

Dagplejeområde Nord årsberetning 2007 Dagplejeområde Nord årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning,

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Lederforum Torsdag den 25. juni 2009

Lederforum Torsdag den 25. juni 2009 Lederforum Torsdag den 25. juni 2009 Dagsorden: Samtaleteknik Generel orientering Projekter i udviklingsstrategien Brugerundersøgelse om stabe Puljer til komptetenceudvikling og seniorpolitiske initiativer

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Plejecenter Egebo årsberetning 2007

Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Plejecenter Egebo årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering

Læs mere

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Bofællesskaber og støttecentre

Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Bofællesskaber og støttecentre Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Bofællesskaber og støttecentre 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den fællesfaglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...4

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundhedsordning for dig og dine kolleger

Sundhedsordning for dig og dine kolleger Aabenraa Kommune Akutte arbejdsskader Arbejdsmiljø og MED team E-mail: mtj@aabenraa.dk Telefon 7376 7701 PreviaSundhed Spørgsmål til booking og sundhedsordningen Callcenteret mandag-fredag kl. 08.00-17.00

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information

Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet. Praktisk information Kære holdkaptajn og holddeltager til Stafet For Livet Tak for din tilmelding til Stafet For Livet, og for at du sammen med dit hold vil være til at gøre en forskel i kampen mod kræft. Ved at deltage er

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Baggrund Som et resultat af OK08, har arbejdsgiveren pligt til, at rette fokus på sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Der er herpå blevet nedsat et

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser

Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser Ved underskrivelse af KRAM-kommune kontrakten indgås aftale om gennemførelse af KRAMundersøgelsen i den pågældende kommune. I kontrakten vil

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Bestyrelsen ønsker DIN feedback til klubben. I år vil der ikke være et traditionelt møde. Du kan give din feedback på e-mail: formand@stjernen-tennis.dk, som en kommentar

Læs mere

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har hvert år reduceret antallet af administrative medarbejdere.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

mit barn skal til svømmestævne

mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne! Er du gammel konkurrencesvømmer er der nok ikke meget nyt at hente i denne folder. Men har du ingen særlig fortid inden for svømmesporten,

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Den gode triathlon-oplevelse

Den gode triathlon-oplevelse Den gode triathlon-oplevelse Du har nu besluttet dig for at du vil køre et triathlonstævne, og du har sikkert allerede gjort dig en del tanker om det. Uanset om man kører kort eller langt. Er ung eller

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Virksomhedsfysioterapi

Virksomhedsfysioterapi Fysioterapi Træningstilbud Massage Sundhedstjek Fysioterapeutisk screening Kontorrådgivning Workshops APV Klinik for Fysioterapi & Træning Storegade 52 Esbjerg Forord Det moderne samfund står over for

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg.

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. DRIFTSAFTALE Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg er omfattet af offentlighedsloven

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Frokost Krise Gasanlæg

Frokost Krise Gasanlæg Gode historier, som er skrevet og fortalt på FKG-workshops 21. maj 2014 Ad nye veje, til ældrepleje Vi får flere og flere ældre, men ikke flere ressourcer til plejen. (Den brændende platform). Rigtig meget

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere