Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen"

Transkript

1 Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen FORTALE TIL ANDEN UDGAVE "Gildet på Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, altså for omtrent 28 år siden. Stykket opførtes sammesteds for første gang den 2. Januar 1856 som festforestilling til erindring om den norske scenes stiftelsesdag. Jeg var dengang ansat som instruktør ved det bergenske teater og ledede altså selv indstuderingen af mit stykke. Det fik en fortrinlig, en sjelden stemningsfuld udførelse. Med lyst og hengivelse blev det givet, og således blev det også modtaget. "Den bergenske lyrik", der efter sigende skal have afgjort de seneste politiske valg deroppe, svulmede på hin teateraften højt i det fuldt besatte hus. Forestillingen endte med talrige fremkaldelser af forfatteren og af de spillende. Senere på aftenen gav orkestret, ledsaget af en stor del af publikum, mig en serenade udenfor mine vinduer. Jeg tror næsten, jeg lod mig henrive til at holde et slags tale til de forsamlede; jeg véd i al fald, at jeg følte mig såre lykkelig. Et par måneder senere opførtes "Gildet på Solhaug" i Kristiania. Også dersteds blev det af almenheden modtaget med meget bifald, og dagen efter den første opførelse skrev Bjørnson i "Morgenbladet" en varm, elskværdig, 1

2 ungdommelig opsats derom. Egentlig var det ikke nogen anmeldelse eller kritik; det var snarere en stemningsrig fri fantasi, digterisk improviseret over stykket og over forestillingen. Men så kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere. Hvorledes blev man i hin tid,--jeg mener i årene fra 1850 til omkring 1860,--en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk kritiker i Kristiania? Jo, det gik i regelen således til: Efter nogen tids forberedende øvelser i "Samfundsbladet" og efter oftere at have påhørt de diskussioner, som om aftenerne efter teatertid førtes på Treschows kafé eller "hos Ingebret", begav den vordende kritiker sig hen i Johan Dahls boglade og lod sig forskrive fra København et exemplar af J.L. Heibergs "Prosaiske Skrifter", om hvilke han havde hørt sige, at de skulde indeholde en afhandling betitlet "Om Vaudevillen". Denne afhandling blev da læst, grublet over og kanske tildels også forstået. Gennem disse skrifter blev man endvidere bekendt med en polemik, som Heiberg i sin tid havde ført imod professor Øhlenschlæger og imod digteren Hauch i Sorø. Lejlighedsvis erfarede man deraf også, at J.I. Baggesen (forfatter af "Gjengangerbrevene") allerede tidligere havde åbnet et lignende felttog imod den store digter, som havde skrevet både "Axel og Valborg" og "Håkon Jarl". 2

3 Megen anden for en kritiker nyttig viden lod sig også uddrage af disse skrifter. Af dem lærte man f.ex., at en ret kritiker var på smagens vegne forpligtet til at føle sig forarget over hiater. Blev i et eller andet vers et sådant uhyre påtruffet, kunde man være sikker på, at de unge kristianiensiske kritiserende Jeronimusser, ligervis som Holbergs egen, udråbte deres: Hillemænd, verden står ikke til påske! Og så havde den datidige norske hovedstadskritik en særegen ejendommelighed, hvis udspring jeg længe ikke kunde blive klog på. Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opført, at geråde i en ustyrlig vrede og at gebærde sig som om der gennem bogens udgivelse eller stykkets opførelse var tilføjet dem selv og de aviser, de skrev i, en blodig fornærmelse. Som sagt, jeg grublede længe over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i sagen. Ved nemlig at læse det danske "Månedskrift for Literatur" blev jeg opmærksom på, at gamle etatsråd Molbech i sin tid havde plejet at betages af en svær vrede, når en ung digter udgav en bog eller fik et skuespil opført i København. Således, eller omtrent således, var den domstol beskaffen, der nu i dagspressen tog sig for at stille "Gildet på Solhaug" for kritikens skranke i Kristiania. Den var for størstedelen sammensat af unge mænd, der i kritisk henseende levede på lån fra diverse kanter. Deres kritiske tanker var for længe siden tænkte og udtalte af 3

4 andre; deres meninger var for lang tid siden formuleret andetsteds. Lånegods var hele deres æstetiske teori; lånegods var hele deres kritiske metode; lånegods var i et og alt, i stort og i småt, den polemiske taktik, de gjorde brug af. Ja, lige til sindsstemningen, så var den lånt. Lånt, lånt var det alt sammen. Det eneste originale ved dem var, at de evig og altid benyttede lånegodset forkert og i utide. At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk livnærede sig ved lån, troede at måtte i digterisk henseende forudsætte noget lignende hos mig, kan ikke forundre nogen. Et par aviser der oppe, og muligens flere, fandt da også ganske rigtig ud, at jeg havde lånt dette eller hint fra Henrik Hertz's skuespil "Svend Dyrings hus". Denne kritiske påstand er grundløs og uefterrettelig. Det er åbenbart benyttelsen af kæmpevisernes versemål i begge stykkerne, som har foranlediget den. Men hos mig er sprogtonen en ganske anden end hos Hertz; diktionen i mit stykke har et ganske andet klangpræg end i hans; over det rytmiske i mit stykke vifter en let sommerluft; over det rytmiske hos Hertz ruger der høstvejr. Heller ikke, hvad karakterer, handling, eller overhovedet hvad det faktiske indhold angår, findes der mellem begge stykker nogen anden eller større lighed end den, der er en nødvendig følge af, at stoffet til dem begge er hentet ud fra kæmpevisernes trange forestillingskreds. Med fuldt så stor eller vel endnu større føje kunde man 4

5 påstå, at Hertz i sit "Svend Dyrings hus" havde lånt et og andet, og det ikke så lidt endda, fra Heinrich v. Kleist's "Käthchen von Heilbronn", der er skrevet i begyndelsen af dette århundrede. Käthchens forhold til grev Wetter- Strahl er i alt væsentligt det samme, som Ragnhilds til ridder Stig Hvide. Ligesom Ragnhild drives også Käthchen af en gådefuld, uforklarlig magt til at følge den mand, hun elsker, på alle hans veje, til lønligt at liste sig efter ham, til viljeløst at lægge sig ned og sove i hans nærhed, til naturnødvendigt at vende tilbage til ham, så ofte hun end jages bort. Hertil kommer det overnaturliges indgriben på flere andre måder både hos Kleist og hos Hertz. Men er der nogen, som tviler på, at man i den endnu ældre dramatiske literatur, med en smule god eller ond vilje, måtte kunne opdrive et skuespil, om hvilket det kunde påståes, at Kleist derfra havde lånt et eller andet til sit "Käthchen von Heilbronn"? Jeg tviler i al fald ikke derpå. Men deslige påvisninger vilde være ørkesløse. Det, der gør et kunstværk til sin ophavsmands åndelige ejendom, det er, at han har påtrykt værket sin egen personligheds stempel. Jeg mener derfor, at til trods for de antydede lighedspunkter er "Svend Dyrings hus" lige så ubestridelig og udelukkende et originalværk af Henrik Hertz, som "Käthchen von Heilbronn" er et originalværk af Heinrich v. Kleist. Den samme ret gjør jeg for mit eget vedkommende gældende med hensyn til "Gildet på Solhaug". Jeg håber 5

6 også, at man for fremtiden vil lade enhver af de tre navnefættere få beholde ubeskåret, hvad der med rette tilhører ham. Georg Brandes har ved given anledning betegnet "Gildet på Solhaug" i dets forhold til "Svend Dyrings hus", ikke som bygget på noget lån, men som tilblevet under en påvirkning, en indflydelse, udøvet af en ældre digter på den yngre. Hans udtalelser om mit arbejde er for resten så velvillige, at jeg herfor, som for så meget andet, har al grund til at være ham takskyldig. Men ikke desto mindre må jeg fastholde, at sagen i virkeligheden heller ikke forholder sig således, som Brandes har opfattet den. Henrik Hertz har aldrig i nogen særlig grad tiltalt mig som dramatisk digter. Jeg kan derfor ikke få i mit hoved, at han nogensinde skulde, mig uafvidende, have kunnet øvet nogen indflydelse på min egen dramatiske produktion. På dette punkt og i denne forbindelse kunde jeg indskrænke mig til at henvise til dr. Valfrid Vasenius, docent i æstetik ved universitetet i Helsingfors. I sin afhandling for den filosofiske doktorgrad: "Henrik Ibsens dramatiska diktning i dess första skede" (1879) så vel som i sit værk "Henrik Ibsen, ett skaldeporträtt" (343 sider. Jos. Seligmann & comp. Stockholm ) har han gjort rede for sit grundsyn på mit her omhandlede skuespil,--i sidstnævnte skrift suppleret med, hvad jeg under et samvær i München for tre år siden i al korthed meddelte ham. Hertil kunde jeg, som sagt, henvise. 6

7 Men for god ordens skyld vil jeg dog selv på de følgende blade i omrids fortælle "Gildet på Solhaug"s tilblivelseshistorie. Her er den: Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er skrevet i sommeren Året i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til Østråt". Beskæftigelsen med dette drama havde nødsaget mig til literært og historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den senere del af samme. Jeg forsøgte, så godt det lod sig gøre, at leve mig ind i hine tiders sæder og skikke, i menneskernes følelsesliv, i deres tænkesæt og udtryksmåde. Denne periode er imidlertid ikke særdeles tiltalende at dvæle ved i længden; den frembyder heller ikke synderligt stof, der egner sig for dramatisk behandling. Jeg tyede derfor også snart over til selve sagatiden. Men kongesagaerne og overhovedet de strengere historiske overleveringer fra denne fjerne tidsalder fængslede mig ikke; jeg kunde dengang ikke for mine digteriske øjemed gøre nogen dramatisk brug af stridighederne mellem konger og høvdinger, mellem partier og flokke. Det skulde først komme senere. Derimod fandt jeg i rigt mål i de islandske ætte-sagaer, hvad jeg behøvede som menneskelig iklædning for de stemninger, forestillinger og tanker, der dengang 7

8 opfyldte, eller i al fald mere eller mindre klart foresvævede mig. Disse gammelnordiske literære bidrag til vor sagatids personalhistorie havde jeg hidtil ikke kendt, knapt nok hørt dem nævne. Da faldt mig ved et tilfælde N.M. Petersens, i al fald for sprogtonens vedkommende, fortræffelige oversættelse i hænde. Ud fra disse ætte-krøniker med deres vekslende forhold og optrin mellem mand og mand, mellem kvinde og kvinde, overhovedet mellem menneske og menneske, slog mig et personligt, fyldigt, levende livsindhold imøde; og ud af denne min leven sammen med alle disse afsluttede, enkelte, personlige kvinder og mænd fremstod i min tanke det første rå, tågede udkast til "Hærmændene på Helgeland". Hvor meget der af enkelthederne udformede sig i mig, véd jeg ikke længer at opgive. Men jeg husker godt, at de to skikkelser, jeg først fik øje på, var de to kvinder, som senere blev til Hjørdis og Dagny. Et stort gilde med eggende og skæbnesvangre sammenstød skulde der være i stykket. For øvrigt vilde jeg af karakterer, lidenskaber og indbyrdes forhold optage alt det, der forekom mig at være mest typisk for sagalivet. Med et ord,--hvad der i Vølsungasagaen var blevet episk omdigtet, vilde jeg, dramatisk, ligefrem gengive. Nogen hel, sammenhængende plan udkastede jeg vel ikke dengang. Dog stod det klart for mig, at et sådant skuespil var det første, som nu skulde skrives. Men så kom der adskilligt imellem. Det meste deraf var 8

9 vel af personlig natur og formodentlig det stærkest og nærmest afgørende; men jeg tror nok, det heller ikke var ganske uden betydning, at jeg just på den tid beskæftigede mig med indgående at studere Landstads samling af "Norske folkeviser", der var udkommet et par år i forvejen. De stemninger, jeg dengang befandt mig i, forligedes bedre med middelalderens literære romantik end med sagaens kendsgerninger, bedre med verseformen end med prosastilen, bedre med det sprogmusikalske element i kæmpevisen, end med det karakteriserende i sagaen. Således skede det, at det formløst gærende udkast til tragedien "Hærmændene På Helgeland" foreløbig forvandlede sig til det lyriske drama "Gildet på Solhaug". De to kvindeskikkelser, plejesøstrene Hjørdis og Dagny i den påtænkte tragedie blev til søstrene Margit og Signe i det fuldførte lyriske drama. Disse to sidstnævntes afstamning fra de to sagakvinder, vil let falde i øjnene, når der først gøres opmærksom derpå. Slægtsligheden er umiskendelig. Tragediens dengang kun løst planlagte helt, den vidt berejste og ved fremmede kongehoffer vel modtagne høvding, vikingen Sigurd, omformede sig til riddersmanden og sangeren Gudmund Alfsøn, der også har færdedes længe i fremmede lande og levet i kongens gård. Hans stilling mellem de to søstre blev ændret i overensstemmelse med de forandrede tidsomstændigheder og forholde; men begge søstrenes stilling ligeoverfor ham forblev væsentlig den samme, 9

10 som i den oprindelig påtænkte og senere fuldførte tragedie. Det skæbnesvangre gilde, som det i mit første udkast havde været mig så magtpåliggende at male, blev i dramaet den skueplads, på hvilken personerne helt igennem optrådte; det blev den baggrund, imod hvilken handlingen hævede sig frem og meddelte det samlede billede den grundstemning, jeg havde tilsigtet. Stykkets afslutning dæmpedes og formildedes visstnok i overensstemmelse med dets art som drama og ikke tragedie; men mellem rettroende æstetikere turde der kanske alligevel kunne tvistes om, hvorvidt der i denne afslutning ikke er blevet tilbage et drag af uformidlet tragik som et vidnesbyrd om dramaets udspring. Herpå skal jeg imidlertid ikke videre indlade mig. Jeg har kun villet hævde og fastslå, at det foreliggende skuespil, ligeså fuldt som alle mine øvrige dramatiske arbejder, er et naturnødvendigt udslag af min livsgang på et bestemt punkt. Det er opstået indenfra og ikke formedelst nogen ydre påvirkning eller indflydelse. Således og ikke anderledes hænger det sammen med tilblivelsen af "Gildet på Solhaug". Rom i April HENRIK IBSEN. 10

11 PERSONERNE: Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug., hans hustru. SIGNE, hendes søster. GUDMUND ALFSØN, deres frænde. KNUT GÆSLING, kongens foged. ERIK FRA HÆGGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. GÆSTER, HERRER og FRUER. MÆND i Knut Gæslings følge. KARLE og PIGER på Solhaug. (Handlingen foregår på Solhaug i det fjortende århundrede.) FØRSTE AKT. (En stadselig stue med dør i baggrunden og på begge 11

12 sidevæggene. Foran til højre et karnapvindu med små, runde, blyindfattede ruder, og ved vinduet et bord med en mængde kvindesmykker. Langs væggen til venstre et større bord med sølvkruse, bægre og drikkehorn. Døren i baggrunden fører ud til en åben svalgang, hvorigennem ses et vidt fjordlandskab.) (Bengt Gautesøn, fru Margit, Knut Gæsling og Erik fra Hægge sidder om drikkebordet til venstre. I baggrunden dels sidder dels står Knuts mænd; et par ølboller går rundt mellem dem. Langt borte høres kirkeklokker, som ringer til højmesse.) ERIK (rejser sig op ved bordet.) Og nu, kort og godt, hvad svar har I at give mig på mit ærend som Knut Gæslings bejlermand? BENGT (skotter urolig til sin hustru.) Ja, jeg--jeg tænker nu-- (da hun tier.) Hm, Margit, lad os først høre, hvad du mener. (står op.) Herr Knut Gæsling,--det var mig længe vitterligt, hvad Erik fra Hægge nys fremsatte om eder. Jeg véd fuldt vel, at I stammer fra en berømmelig slægt; I er rig på gods og guld, og vor kongelige herre er eder synderlig 12

13 bevågen. Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen BENGT (til Knut.) Synderlig bevågen,--det siger jeg også. Og visseligen kunde ikke min søster kåre sig nogen gævere husbond-- BENGT. Ingen gævere; det er lige det samme, som jeg tænker. --dersom I ellers kan formå hende til at fatte godhed for jer. BENGT (ængstelig og halv sagte.) Men,--men, min kære hustru-- KNUT (springer op.) Ja så, fru Margit! I mener, at eders søster--? BENGT (søger at berolige ham.) Nej vent, Knut Gæsling! Vent nu. I må forstå os ret. Så lidet kan mine ord krænke jer. Min søster kender eder jo kun af de viser, som er gjort om eder,--og de viser klinger ilde for høviske øren. 13

14 Eders fædres gård er et utrygt hjem mellem alle de vilde gæster. Både nat og dag har I gilde med dem. Krist hjælpe den ungmø, I fæster! Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld, med gods eller grønne skove;-- snart vil I se hende sorrigfuld at længes, under muldet at sove. ERIK. Nu ja--sandt nok--knut Gæsling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt ændrer sig let, når han får sig en hustru i gården. KNUT. Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit. Det kan være en uge siden, at jeg var til drikkegilde på Hægge hos Erik, som her står. Øllet var stærkt; og da det led ud på kvelden gjorde jeg det løfte, at Signe, eders fagre søster, skulde vorde min viv, før året var omme. Aldrig skal det siges Knut Gæsling på, at han har brudt noget løfte. Derfor ser I selv, at I må kåre mig til eders søsters husbond,--enten med det gode eller med det onde. Før det skal ske, vil jeg ikke fordølge, I må skille jer af med jert ravende følge. I må ikke længer med skrig og med larm jage rundt bygden tilhest og i karm; I må døve den gru, som langvejs står 14

15 af Knut Gæslings komme til bryllupsgård. Høvisk må I te jer, når I rider til gilde; øksen skal I hjemme bag stuedøren stille;-- I véd, den sidder løs i jer hånd, når mjød og øl har gjort jer panden fortumlet og rød. Ærbare kvinder skal I lade med fred; lad hvermand beholde sit eje; I må ikke frækt skikke nogen den besked, at hvis han er klog, så tar han ligskjorten med, når han færdes på eders veje. Og arter I jer sådan til året går ud, så kunde I nok vinde jer min søster til brud. KNUT (med indædt harme.) I véd snildt at belægge eders ord, fru Margit. Forsandt--I burde være prest og ikke eders husbonds frue. BENGT. Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg også-- KNUT (uden at agte på ham.) Men vel skal I mærke jer, at havde en våbenfør mand talt mig til på slig vis som I, så-- BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling,--I må forstå os! KNUT (som før.) 15

16 Nu, kort og godt, så skulde han fornummet, at øksen sidder mig løs i hånden, som I for nylig sagde. BENGT (sagte.) Der har vi det! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. (til Knut.) I bad om ærligt svar, og det har jeg givet jer. KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det så nøje med jer, fru Margit. I har mere kløgt, end alle vi andre tilhobe. Der er min hånd;--kan hænde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde mig. Det må jeg lide; nu er I jo alt på god vej til at bedre jer. Og hør så et ord til. Vi holder gilde her på Solhaug idag. KNUT. Gilde? BENGT. Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for tre år siden blev jeg fru Margits Mand. (utålmodig, afbrydende.) Som jeg sagde, vi holder gilde idag. Når I nu kommer fra kirken og har røgtet eders øvrige ærender, så rider I hid igen og tager del i laget. I kan da lære min søster at 16

17 kende. Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at søge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gælder Gudmund Alfsøn, eders frænde. (studser.) Ham! Min frænde? Hvor vil I søge ham? KNUT. Hans gård ligger jo bag næsset, på den anden side af fjorden. Men han selv færdes langvejs herfra. ERIK. Sig ikke det; han turde være nærmere, end I tænker. KNUT (hvisker.) Ti stille! Nærmere? Hvad mener I? KNUT. Har I da ikke hørt, at Gudmund Alfsøn er kommen tilbage til landet igen? Han fulgte med kansleren Audun af Hægranæs, som var sendt til Frankrig for at hente vor nye dronning. 17

18 Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. BENGT. Ja, og der kunde vi også have været med, såfremt min hustru havde villet. ERIK (sagte til Knut.) Fru Margit véd da ikke, at--? KNUT (sagte.) Det synes så; men lad dig ikke mærke med noget. (højt.) Nu ja, fru Margit, jeg får lige fuldt tage afsted på lykke og fromme; ved kveldstid kommer jeg igen. Og da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind. BENGT. Ja, mærk jer det. I rører ikke eders økse; hører I, Knut Gæsling! BENGT. Hverken eders økse eller eders kniv eller hvad andet værge, I bærer hos jer. 18

19 Thi da kan I ingensinde håbe på noget svogerskab med mig. BENGT. Nej, det har vi fast bestemt os til. KNUT (til Margit.) Vær I bare tryg. BENGT. Og når vi har bestemt os til noget, så står det fast. KNUT. Det kan jeg lide, herr Bengt Gautesøn. Jeg har det på samme sæt; og jeg har nu engang drukket på svogerskab mellem os. I får se til, om ikke jeg også holder fast ved mit ord.--guds fred til ikveld! (Han og Erik går med mændene ud i baggrunden. Bengt følger dem til døren. Klokkeringningen er imidlertid ophørt.) BENGT (kommer tilbage.) Det bares mig for, som han trued os, da han gik. (tankespredt.) Ja, sådan lod det. BENGT. Knut Gæsling er ikke god at komme ud for. Og når jeg 19

20 tænker mig om, så gav vi ham også altfor mange umilde ord. Nå, lad os ikke gruble over den sag. Idag må vi være lystige, Margit! Og det, mener jeg, vi har god grund til begge to. (smiler tungt.) Ja, tilvisse! BENGT. Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men den rigeste mand på mange, mange mile, det véd jeg da visst, at jeg var. Du var en fager ungmø, af ædel slægt; men medgiften skulde ikke friste nogen frier. (hen for sig.) Og dog var jeg dengang så rig. BENGT. Hvad sagde du, min hustru? Å, intet, intet. (går over mod højre.) Jeg vil pynte mig med perler og ringe. Det er jo min glædesfest ikveld. BENGT. Slig tale tykkes jeg vel om. Lad mig se, du klæder dig i din bedste stads, så vore gæster kan sige: lyksalig hun, som fik Bengt Gautesøn til husbond.--men nu må jeg ud i 20

21 madburet; der er fuldt op at tage vare på idag. (han går ud til venstre.) (segner ned i en stol ved bordet til højre.) Vel var det han gik. Når jeg ser ham herinde, det er mig som blodet holdt op at rinde; det er som en kold, en knugende magt havde sig rundt om mit hjerte lagt. (med frembrydende tårer.) Han er min husbond! Jeg er hans viv! Hvorlænge varer et menneskes liv? Gud fri mig,--kanhænde halvhundrede år;-- og jeg--i det tre og tyvende går! (roligere, efter en kort taushed.) Det er tungt at sukke bag gylden mur; det er tungt at sidde så længe i bur. (famler tankespredt mellem smykkerne og begynder at pynte sig.) Med perler og ringe alt som bedst, han bad, at jeg smykke mig skulde. Det var mig en gladere bryllupsfest, om jeg stædtes til ro under mulde. (afbrydende.) Dog jeg vil ikke mere tænke derpå; jeg kender en vise, som kan sorgen forslå. (hun synger.) Bergkongen red sig under ø; --så klagelig rinde mine dage-- 21

22 vilde han fæste den væne mø. --ret aldrig du kommer tilbage-- Bergkongen red til herr Håkons gård; --så klagelig rinde mine dage-- liden Kirsten stod ude, slog ud sit hår. --ret aldrig du kommer tilbage-- Bergkongen fæsted den væne viv; --så klagelig rinde mine dage-- han spændte en sølvgjord omkring hendes liv. --ret aldrig du kommer tilbage-- Bergkongen fæsted den liljevånd --så klagelig rinde mine dage-- med femten guldringe til hver hendes hånd. --ret aldrig du kommer tilbage-- Tre sommere gik, og der gik vel fem; --så klagelig rinde mine dage-- Kirsten sad i berget i alle dem. --ret aldrig du kommer tilbage-- Fem sommere gik, og der gik vel ni; --så klagelig rinde mine dage-- liden Kirsten så ikke solen i li. --ret aldrig du kommer tilbage-- Dalen har blomster og fuglesang; 22

23 --så klagelig rinde mine dage-- i berget er der guld og en nat så lang. --ret aldrig du kommer tilbage-- (hun rejser sig og går henover gulvet.) Den vise sang Gudmund så mangen kveld, da han var hos min fader hjemme. Der er noget deri,--jeg véd ikke selv,-- der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; der er noget, som mægtigt fyldte min hu,-- som jeg aldrig forstod,--som jeg grubler på endnu. (forfærdet, stanser.) Røde guldringe! Beltet om mit liv--! Med guld var det bergkongen fæsted sin viv! (fortvilet; synker ned på en bænk ved bordet til venstre.) Ve mig! Selv er jeg bergkongens brud! Og ingen--ingen kommer for at løse mig ud. (Signe, glædestrålende, kommer løbende ind fra baggrunden.) SIGNE (råber.) Margit, Margit,--han kommer! (springer op.) Kommer? Hvem kommer? SIGNE. 23

24 Gudmund, vor frænde! Gildet På Solhaug - Henrik Ibsen Gudmund Alfsøn! Her! Hvor kan du tro--? SIGNE. Å, jeg er viss på det. (går over mod højre.) Gudmund Alfsøn er med til bryllupsgildet i kongsgården; det véd du lige så godt som jeg. SIGNE. Kan være; men endda så er jeg sikker på, det var ham. Har du set ham? SIGNE. Å nej, nej; men nu skal du høre-- Ja, skynd dig,--fortæl! SIGNE. Det var sig årle, da klokkerne klang, mig lysted at ride til kirke; de vildene fugle kvidred og sang alt mellem siljer og birke. Der var en gammen i luft og i li; kirketiden fast var omme; thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti 24

25 mig vinked hver rosenblomme. Jeg trådte så tyst på kirkegulvet ind; presten stod højt i koret; han sang og læste; med andagt i sind lytted mænd og kvinder til ordet. Da hørtes en røst over fjorden blå; mig tyktes, at alle de billeder små vendte sig om for at lytte derpå. Hvad mere? Signe,--tal ud, tal ud! SIGNE. Det var som et dybt, et ufatteligt bud maned mig udenfor kirkens mur over hej og dal, gennem li og ur. Mellem hvide birke jeg lyttende skred; jeg vandrede fast som i drømme; øde stod bag mig det hellige sted; thi prest og kirkefolk vandrede med, mens det koglende kvad monne strømme. Der var så stille på kirkesti; mig tyktes, at fuglene lytted i li, at lærken daled og gøken taug, og at det svared fra fjeld og haug. Bliv ved! 25

26 SIGNE. Da korsed sig mand og kvinde; (med hænderne mod brystet.) men selsomme tanker steg op herinde. Fuldt vel jeg kendte den dejlige sang; Gudmund har sunget den mangen gang; Gudmund har sunget den mangen kveld,-- og alt, hvad han har sunget, det mindes jeg vel. Og du tror, det skulde være--? SIGNE. Jeg véd det så visst! Tro mig, mit ord skal du sande. (leende.) Kommer ikke hver en liden sangfugl tilsidst igen fra de fremmede lande? Jeg véd ikke selv,--men jeg er så glad--! Der falder mig ind--. Margit, véd du hvad? Hans harpe har hængt så længe på væggen derinde. Jeg vil tage den ned; jeg vil pudse den blank og stille den bered og stemme dens gyldne strenge. (åndsfraværende.) Gør, som dig lyster-- 26

27 SIGNE (bebrejdende.) Det er ikke ret. (omfavner hende.) Når Gudmund kommer, vil du atter vorde let tilsinds, som da Signe var liden. (hen for sig.) Så mangt har forandret sig siden-- SIGNE. Margit, du skal være fro og glad! Har du ikke terner og svende? I dit kammer hænger kostelige klæder på rad. Å Krist, hvilken rigdom uden ende! Om dagen kan du ride dig i lunden sval, at vejde den vilde rå; om natten kan du sove i fruersal på silkebolsterne blå. (ser mod karnappet.) Og han skulde komme til Solhaug som gæst! SIGNE. Hvad siger du? 27

28 (vender sig.) Intet.--Gå; smyk dig som bedst. Min lykke, den du så lydt monne prise, kunde times dig selv. SIGNE. Hvad mener du vel? (stryger hendes hår.) Jeg mener--; nu ja, det vil sig jo vise--; jeg mener,--hvis en bejler red sig hid ikveld--; SIGNE. En bejler? Til hvem? Til dig. SIGNE (med latter.) Til mig? Å, da er han kommen på den urette vej. Hvad vilde du svare, hvis høvisk han bad om din tro? SIGNE. 28

29 Jeg vilde svare, jeg er for glad til at tænke på bejlere eller på sligt. Men hvis han var mægtig? Hvis hans hus var rigt? SIGNE. Å, var han end konge, med hallen fuld af dyre klæder og røden guld, det skulde så lidet mig friste. Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv, med sommer og sol og den susende elv, med dig og de fugle på kviste. Kære søster min,--her vil jeg bygge og bo; og at skænke nogen bejler min hånd og min tro, dertil har jeg ikke tid; dertil er jeg for fro! (hun iler syngende ud til venstre.) (efter et ophold.) Gudmund Alfsøn skulde komme hid? Hid--til Solhaug? Nej, nej, det kan ikke være.--signe havde hørt ham synge, sagde hun. Når jeg hørte granerne suse dybt derinde i skogen, når jeg hørte fossen rulle og fuglene lokke i trætoppene, da bares det mig tidt nok for, som om Gudmunds kvæder blanded sig alt imellem. Og dog var han langvejs herfra.--signe har skuffet sig selv. Gudmund kommer ikke. 29

30 BENGT (i hastværk, fra baggrunden, råber.) En uventet gæst, min hustru! Og hvem? BENGT. Gudmund Alfsøn, din frænde! (råber ud gennem døren til højre.) Det bedste gæstekammer må holdes rede--og det på stand! Han er da alt på gården? BENGT (ser ud gennem svalgangen.) Ikke så lige endnu; men længe vil det ikke vare. (råber ud højre igen.) Den snittede ekeseng med dragehovederne! (går hen til Margit.) Hans våbendrager bragte bud og hilsen fra ham; selv følger han efter. Hans våbendrager? Kommer han hid med våbendrager? BENGT. Ja, det skulde jeg vel mene. En våbendrager og seks rustede mænd er hos ham. Nå ja, Gudmund Alfsøn er jo også en hel anden mand nu, end dengang han drog ud 30

31 på langfærd. Men jeg må ned og tage imod ham. (råber ud.) Læg gyldenlæderssadlen på min hest! Og glem ikke bidslet med ormehovederne! (ser ud i baggrunden.) Au, der er han alt ved ledet! Nå, så min stav da; min sølvknappede stav! Slig en herre,--krist fri mig--ham må vi tage imod med ære, med stor ære! (han går skyndsomt ud i baggrunden.) (grublende.) Han vandred fra bygden som den fattigste svend. Nu kommer han med væbner og med rustede mænd. Hvad vil han? Er det hans agt at se, om bittert jeg nages af kummer og ve? Lyster det ham at prøve og friste, hvad jeg mægter at bære, før hjertet må briste? Mener han, at--? Ah, prøv kun derpå; så ringe en fryd skal du deraf få! (hun vinker ud gennem døren til højre.) (Tre Piger kommer ind i stuen.) I høre mig vel, mine terner små; I bringe mig på stand min silkekåbe blå. I følge mig flugs i fruerstuen ind, 31

32 at klæde mig høvisk i fløjel og skind. To af jer skal klæde mig i skarlag og mår, den tredje skal vinde perler i mit hår. I bære mig alle mine smykker did ud! (Pigerne går med smykkeskrinene ud til venstre.) Så vil jeg! Margit er jo bergkongens brud. Vel! Jeg får at bære mit kongelige skrud. (hun går ud til venstre.) (Bengt fører Gudmund Alfsøn ind gennem svalgangen i baggrunden.) BENGT. Og endnu en gang,--hil eder under Solhaugs tag, min hustrus frænde! Jeg takker jer. Og hvordan går det hende? Hun lider dog vel i alle måder, vil jeg tro? BENGT. Ja, det kan I sværge på, hun gør. Der fattes hende intet. Hele fem terner kan hun byde og råde over; en fuldt sadlet ganger står rede, så snart det kun lyster hende. Nå, snart sagt, så har hun alt, hvad en høvisk kvinde kan begære for at være fornøjet i sine kår. 32

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Gildet på Solhaug. 2. versjon, hovedtekst, 1. utg

Gildet på Solhaug. 2. versjon, hovedtekst, 1. utg Gildet på Solhaug 1883 Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Hilde Bøe, Ståle Dingstad, Stine Brenna Taugbøl Kollasjonering og koding Stine

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Der hersked' en konge i Østerdal. hvert træk i hans ansigt lød niddings skærv, Der hersked' en konge i Østerdal, for Guttorms tapperhed grued' enhver.

Der hersked' en konge i Østerdal. hvert træk i hans ansigt lød niddings skærv, Der hersked' en konge i Østerdal, for Guttorms tapperhed grued' enhver. Der hersked' en konge i Østerdal Der hersked' en konge i Østerdal, hvert træk i hans ansigt lød niddings skærv, for Guttorms tapperhed grued' enhver. hans navn var kong Håkon den kække, han stridsmænd

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hjalmar og Hulda. 4. "Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs,

Hjalmar og Hulda. 4. Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs, Hjalmar og Hulda 4. "Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs, thi afskedens time var nær, han skulde snart drage til fremmede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: "Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale?"

Sangen om Vølund. 13. Mælte da Nidud, Njarernes Fyrste: Hvor har du, Vølund! Alfernes Viser! fundet vort Eje i Ulvedale? Nidud hed en konge i Svithjod; han havde to Sönner og én Datter, der hed Bødvild. Der var tre Brödre, Sönner af Finnekongen; den ene hed Slagfinn, den anden Egil, den tredje Vølund. De løb på Skier og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Interview med Serpina Mithramsdatter

Interview med Serpina Mithramsdatter Interview med Serpina Mithramsdatter af Helle Ryding 2013 Interview med Serpina Mithramsdatter Det er nok det mærkeligste sted, jeg indtil nu har siddet og interviewet nogen. Det er efterår. Morgenluften

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om?

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om? Den fortabte søn Dukketeater Af: Britta Søes Tekst: Luk 15,11-32 Tema: Gud, som den der er Far. Om tilgivelse at have gjort noget dumt og få tilgivelse. Om misundelse. Om at se alle de gaver, vi har fået

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere