OPLÆG TIL INDLEDENDE DRØFTELSER KLIMAPOLITIK OG KLIMAPLAN. Oplæg pr. 7.september 2012

Transkript

1 OPLÆG TIL INDLEDENDE DRØFTELSER KLIMAPOLITIK OG KLIMAPLAN Oplæg pr. 7.september

2 Revision af Roskilde Kommunes Klimapolitik og Klimaplan Oplæg til indledende drøftelse 7. september Oplægget er udarbejdet med henblik på: 1. Drøftelse i Klimarådet den 13. september 2. Drøftelse på temamøde i Teknik- og Miljøudvalget den 27. september Roskilde Kommune har med Klimaplan lagt rammerne for den indsats, der skal til for at reducere udledningen af CO 2 i kommunen. Det er blevet identificeret indenfor hvilke hovedområder, der bør sættes ind. Indenfor hvert hovedområde er der igangsat flere forskellige initiativer, der på forskellig vis bidrager til dette arbejde. Mange af initiativerne er fundamentale for at opnå en CO 2 -reduktion og for at nå målsætningen om 20 % CO 2 -reduktion i Således rækker mange af indsatserne flere år frem, og vil derfor definere en stor del af indsatsen i Klimaplan Der er altså lagt gode spor ud for det fortsatte klimaarbejde i Roskilde Kommune, og opgaven i Klimaplan bliver dels at fastholde dette arbejde, dels at videreføre det og dels at supplere det på områder, hvor vi kan bygge videre på det allerede opnåede. Punkter til drøftelse Med baggrund i dette oplæg lægger forvaltningen op til drøftelse af følgende punkter: 1: Forvaltningen anbefaler, at vision og politiske målsætninger i klimapolitikken fastholdes. 2: Forvaltningen anbefaler, at Klimaplan udarbejdes med fokus på videreførelse af de temaer, som er introduceret med Klimaplan og realisering af de indsatser, som planlægning i har peget på. 3: Forvaltningen anbefaler, at der udvælges 3 emner for formulering af politiske mål, der skal have særlig fokus i Målene foreslås formuleret indenfor følgende emner: a) Den strategiske energiforsyning i Roskilde Kommune; en indsats kunne være at se nærmere på, hvordan man opnår CO 2 -reduktion i områder der ikke omfattes af fjernvarmeforsyning. b) Borgernes muligheder; for at øge Roskildes borgeres medvirken til løsning af klimaudfordringerne kunne en indsats være at målrette anvendelsen af Roskilde miljøpulje på ca kr. i hvert af årene 2013 og 2014 til målgrupper og indsatser, som fremmer prioriterede temaer i Klimaplan En anden indsats i forhold til borgere kunne være at gøre det attraktivt for private husejere at foretage energirenovering af egen bolig ved at Roskilde Kommune skaber rammerne for et samarbejde mellem håndværkere, energirådgivere og pengeinstitutter om at udforme et samlet tilbud til borgerne. c) Kommunen internt; en indsats kunne være at lave en udredning og plan for introduktion af elbiler i den kommunale bilflåde, som skal danne baggrund for en ambitiøs målsætning og oplæg til budget I forlængelse af drøftelserne vil forvaltningen udarbejde en bruttoliste på ca. 6 mål til politisk prioritering. Når forvaltningen peger på de tre emner under pkt. 3 har det følgende begrundelser: Ad a) Strategisk energiplanlægning er den helt store løftestang til et fælles træk på tværs af kommunegrænser til CO 2 -neutral opvarmning Ad b) En fortsat indsats for inspiration og vejledning til borgere er vigtig for medborgerskab og medansvar for at imødegå klimaudfordringen Ad c) Kommunens CO 2 -udledning kan overordnet inddeles i 4 grupper; samlet drift af kommunale ejendomme (72 %), vejbelysning (11 2

3 %), idrætsanlæg (7 %) og transport (10 %). På de tre første områder er det lykkedes at knække kurven. CO 2 -udledningen fra den kommunale kørsel er desværre stadig stigende, og potentialet og tidsplan for omstilling til elbiler, hvor det måtte være muligt, kan med fordel afklares i samarbejde med andre kommuner det er tiden inde til nu. Kommunens øgede anvendelse af elbiler kan være et eksempel for borgerne. 4: (Særligt til Klimarådet) Hvordan fremmes frivillighed og aktivt medborgerskab indenfor klimadagsordenen? 3

4 Indledning Roskilde Kommunes Klimapolitik skal revideres og i forlængelse heraf skal der udarbejdes Klimahandlingsplan Der skal samles op på den indsats, der allerede er gjort; noget er gennemført, noget skal videreføres og på nogle områder skal der iværksættes nye indsatser. I dette oplæg redegør forvaltningen for status for politikken og handlingsplan og for de handlinger og indsatser, der allerede er lagt spor ud for til Klimaplan Oplægget og tilbagemeldinger fra Klimarådet og Teknik og Miljøudvalget skal danne grundlag for forvaltningens udarbejdelse af forslag til revideret klimapolitik og den nye klimaplan, som forventes forelagt til politisk behandling i november/december I juni 2011 vedtog Byrådet den første klimaplan med fokus på virkeliggørelsen af kommunens klimapolitik fra efteråret Planen består af flere forskellige indsatser indenfor 6 hovedområder: Energiforsyning, klimatilpasning, bæredygtig byudvikling, energibesparelser i bygninger, transport samt borgere & erhverv. Arbejdet med CO 2 -reduktion er en rullende planlægning (se nedenstående figur). Således er meget sat i gang med handlingerne i 2011 og Nu er det så tid at gøre status og se på, hvordan vi sikrer at indsatserne kommer i mål, og om vi skal sætte yderligere indsatser i gang i den næste periode ( ) for at nå i mål i Klimaplan er generelt kendetegnet ved, at den sætter klimaperspektivet tydeligere på dagsordenen i sektorplanlægningen, så klimaindsatsen integreres og prioriteres her. Derfor er det også kendetegnende, at mange af de klimaindsatser, som ligger i pipeline til nu er integreret i sektorplaner mv. og derfor ikke længere skal løftes i regi af klimaplanen. Indhold Oplægget indeholder først nogle afsnit om klimapolitikken, det geografiske CO 2 -regnskab, kommunens råderum og Klimarådet. Herefter præsenteres 6 afsnit inddelt efter den nuværende klimaplans hovedområder: Energiforsyning, Klimatilpasning, Bæredygtig byudvikling, Energibesparelser i bygninger, Transport samt Roskildes erhverv og borgere. Hvert afsnit redegør for status og afsluttes med en liste over, hvad den nuværende klimaplan afføder 4

5 af klima- og tilpasningsindsatser til Klimaplan I flere tilfælde er planer og programmer (fx Cyklistplan, Trafikpolitik og Klimatilpasningsplan) netop nu på vej igennem den politiske proces, hvorfor der ikke kan redegøres for præcis hvilke handlingsplaner, de afføder. Klimapolitikken Visionen for Roskilde Kommunes klimaarbejde, som Byrådet vedtog i september 2010, er fortsat helt relevant og forvaltningen foreslår den fastholdt: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke til at forebygge klimaforandringerne og sikre den nødvendige tilpasning. Roskilde Kommune vil arbejde for 100 % vedvarende energi og herved blive CO 2 -neutral. Også de politiske målsætninger, der blev vedtaget i forbindelse med Klimapolitikken, er ambitiøse og relevante og foreslås videreført som rammen for klimaarbejdet, dog med en lille justering (se nedenfor): Roskilde Kommune vil sætte klare mål for kommunens indsats, opstille kort- og langsigtede handlingsplaner og dokumentere effekten af disse. Vi vil sikre, at målene i Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening opfyldes, det vil sige 2 % reduktion i CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed pr. år fra 2007 til Vi vil sikre, at målene i Borgmesterpagten opfyldes, det vil sige minimum 20 % reduktion i CO 2 -udledningen fra kommunen som geografisk område inden udgangen af Andelen af vedvarende energi skal øges, og CO 2 -udledningen fra energiproduktion, opvarmning, transport, bygninger og affald skal reduceres: - Vi vil reducere CO 2 -udledningen fra energiproduktion og udfase elvarme og opvarmning baseret på fossile brændsler. - Vi vil arbejde for, at energiforbruget i byens bygninger nedbringes markant. - Vi vil arbejde for, at transportbehovet inden for Roskilde Kommunes grænser reduceres, og at den resterende transport sker på den mest bæredygtige måde. Roskilde Kommune vil være innovativ i forhold til klimatilpasningsløsninger: Vi vil sikre, at Roskilde Kommune er forberedt på og håndterer klimaforandringerne. Roskilde Kommune vil inddrage borgere, erhvervsliv og videninstitutioner i klimaarbejdet: Vi vil inddrage borgere, erhvervsliv og de i kommunen beliggende videninstitutioner m.fl. i gennemførelsen af Roskilde Kommunes Klimapolitik. Klimarådet skal inspirere og give sparring til kommunens klimaindsats og klimafonden skal anvendes så det fører til nye innovative projekter. 1 1 Tidligere formulering: Vi vil inddrage borgere, erhvervsliv og de i kommunen beliggende videninstitutioner m.fl. i gennemførelsen af Roskilde Kommunes Klimapolitik og blandt andet oprette en klimafond. 5

6 Vi vil arbejde for at øge klimabevidstheden hos børn og unge og påvirke deres adfærd i en mere klimarigtig retning. De konkrete politiske mål, som blev udvalgt til klimapolitikken og byrådets særlige fokus i er: - Reduktion af borgere og virksomheders CO 2 -udledning. Kampagne i ét byområde og 5 større virksomheder. - Fremtidens nye vejrforhold og klimarelaterede forandringer i kommunen. Indenfor alle nye lokalplaner indarbejdes håndtering af overfladevand. - Forstærket samarbejde mellem kommune, borgere, erhvervsliv og vidensvirksomheder i kommunen. Oprettelse af Klimaråd og klimafond. I bilag 1 er indsat status for disse mål, men alle målene er indfriet, og det vil være relevant, at der udpeges 3 nye konkrete mål til særligt fokus i Hvorfra sker CO2-udledningen i Roskilde Kommune? For at kunne sætte målrettet ind i forhold til reduktion af CO 2 -udledningen og dokumentere indsatsernes effekt - er der lavet et stort kortlægningsarbejde. Dette blev i 2010 udmøntet i et geografisk CO 2 -regnskab, der viser hvor meget CO 2 der i 2008 blev udledt fra virksomheder, borgere samt kommunale og statslige institutioner i kommunen. Udledningen blev opgjort på sektorerne: elektricitet, varme, transport, industri, landbrug, affald og arealanvendelse se nedenstående. 6

7 Beregningerne bag figurerne fremgår af Roskilde Kommunes Klimaregnskab 2010, vedtaget i Byrådet 22. juni Det er planen, at dette regnskab skal udarbejdes én gang i hver byrådsperiode, og det vil sige at det skal udarbejdes igen i slutningen af 2013 for året Regnskabet viser med al tydelighed, at de største udledere i Roskilde Kommune er hhv. elektricitet, transport og varme. Regnskabet viser også i lighed med udfordringerne globalt og på landsplan - at såfremt der ikke iværksættes indsatser målrettet CO 2 -reduktion indenfor de forskellige områder, vil udviklingen i vores samfund betyde, at vi i 2020 vil se en stigning i CO 2 -udledningen. For at Roskilde Kommune kan leve op til målsætningen om 20 % CO 2 -reduktion i 2020, kan vi derfor ikke nøjes med at handle indenfor ét af hovedområderne, der kræves indsatser indenfor alle områder og samarbejde mellem mange parter. Kommunen kan ikke løfte opgaven alene. CO 2 -udledningen fra Roskilde Kommune som virksomhed Ser man på Roskilde Kommune som virksomhed tegner den sig for knap 3 % af kommunens samlede CO 2 - udledning. Denne udledning fordeler sig på 4 hovedområder; samlet drift af kommunale ejendomme (72 %), vejbelysning (11 %), transport (10 %) og idrætsanlæg (7 %). For at nedbringe udledningen har Roskilde Kommune flere indsatser i gang. Således energirenoveres kommunens bygninger, vejbelysningen udskiftes løbende til mere energieffektive armaturer, og der bliver arbejdet med transporten både mht. optimering af vognparken og tilrettelæggelse af kørselsbehovet i forhold til opgaveløsningen. 7

8 Når man ser på kommunen som virksomhed er billedet, at det er lykkedes at knække kurven, men at der er behov for et fortsat fokus for at indfri den ambitiøse målsætning om 2 % reduktion årligt. Kommunen udarbejder et CO 2 -regnskab hvert år på områderne bygninger, transport, idrætsanlæg og vejbelysning. Forvaltningen har fokus på at knække kurven også for transporten. Noget af stigningen på transport kan dog muligvis skyldes, at nye opgaver er kommet til kommunen i 10 og 11. Roskilde Kommunes råderum I arbejdet med begrænsning af CO 2 -udledningen fra Roskilde Kommune som geografisk område er det relevant at se på, hvor vi med kommunens indsats kan opnå størst besparelse. Som kommune er det særligt via planlægningsredskaber, at vi kan påvirke CO 2 -udledningen. Og det er en langsigtet indsats. Med den strategiske energiplanlægning har kommunerne mulighed for at skabe et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem, der tager hensyn til lokale forhold og muligheder. Den kollektive energiforsyning varetages ikke af kommunen men af selskaber, hvor kommunen har ejerandele og byrådsmedlemmer varetager bestyrelsesposter. I disse sammenhænge er kommunen ikke enerådende og skal i øvrigt balancere ejerinteresser og planlægningsinteresser i samarbejdsrelationer med selskaberne. Løsninger skal derfor findes i samarbejde mellem kommunerne på Sjælland og mellem forskellige aktører på området. Byplanlægning, der også omfatter god kollektiv trafikbetjening, er et godt redskab for kommunen i det langsigtede arbejde med at nedbringe CO 2 -udledningen. Der er også områder, hvor det som kommune, er vanskeligt at påvirke direkte, og hvor vi er afhængige af bl.a. statslige retningslinjer og andre aktører. For eksempel er der ikke direkte styringsredskaber at tage i brug, hvis vi ønsker, at kommunens private boliger skal energirenoveres. Her er vi afhængig af statslig regulering, støtteordninger og borgernes motivation. I de tilfælde, hvor vi ikke direkte selv kan regulere området, er det væsentligt, at vi øver indflydelse i de samarbejdsrelationer, vi deltager i og ellers forsøger at holdningspåvirke ved at oplyse og motivere. Roskilde Kommune som virksomhed I egen virksomhed har kommunen selvsagt større råderum. Således kan vi fx selv bestemme energirenovering af kommunale bygninger, udvalg og brug af køretøjer og indkøb af energibesparende apparater. Endelig skal kommunen være opmærksom på sin rolle som frontfigur, hvor fx effekten af energirenoveringer i de kommunale bygninger kan formidles og tjene som inspiration for virksomheder og borgere. 8

9 Klimarådet Der er i 2011 nedsat et Klimaråd i kommunen som et led i klimapolitikken og for at styrke samarbejdet mellem kommune, borgere, erhvervsliv og de videninstitutioner, der ligger i kommunen. Klimarådets rolle er flere: - Sparring; rådet kommenterer årligt Roskilde Kommunes klimaarbejde både i forhold til status og fremadrettede handlinger - Ambassadører; rådets medlemmer agerer ambassadører for klimaindsatsen i egne organisationer og netværk for at skabe støtte til nye initiativer - Netværk og synergi; i rådet er samlet aktører fra forskning, erhverv og kommune hvilket giver bedre mulighed for fælles klimaindsats. Klimarådet har indtil videre afholdt 4 møder. Emnerne har været; strategisk energiplanlægning, erhvervssamarbejde omkring klima samt klimatilpasning. Ved hvert møde har der været god debat om Roskilde Kommunes rolle og muligheder, og der har allerede været drøftet flere konkrete projekter initieret af rådets medlemmer. Ét projektforslag handler om fokus på genanvendelse af plast som en erhvervsorienteret klimaindsats. Her er et af klimarådets medlemmer gået sammen med Teknik og Miljø om den videre konkretisering af projektet med det mål at bidrage til en erhvervsorienteret klimaindsats ved at skabe efterspørgsel efter genanvendelige plastfraktioner. Således har Klimarådet allerede vist sig at være en nyttig part i fremdriften og videreudviklingen af Roskilde Kommunes klimaindsats, og det forventes også fremover i diskussionen af aktuelle klimaemner, at Klimarådet vil kunne bidrage væsentligt. Klimarådet rådgiver endvidere Teknik- og Miljøudvalget om anvendelsen af klimafonden på kr. årligt. Der er på møder i efteråret 2012 lagt op til drøftelser af anvendelse af fondens midler i

10 Handlingerne føres videre Med Klimapolitikken og Klimaplan er der sat mange indsatser i gang i forhold til at sikre at Roskilde Kommune når i mål med 20 % - målsætningen i En del af indsatserne har haft karakter af udarbejdelse af planer, der udpeger handlinger og indsatser for den kommende årrække. Det er forvaltningens opfattelse, at mange af de igangsatte indsatser skal færdiggøres og konsolideres, og at der i perioden skal fokuseres på at eksekvere de opstillede planer, så resultaterne opnås. Skal der sættes nye projekter i gang er det næste naturlige skridt derfor at fortsætte i de lagte spor snarere end at fokus skifter til helt nye indsatser. I det følgende gennemgås indsatserne i både i forhold til status og hvordan de videreføres i planen. For hvert område er desuden indikeret, hvorvidt de forskellige handlinger forventes at have indflydelse på CO 2 -regnskabet for Roskilde Kommune som geografisk område og/eller for Roskilde Kommune som virksomhed. Det er endvidere forsøgt at angive, hvilken effekt indsatsen har på CO 2 -udledningen. I de forskellige forslag til afklaringsprojekter til Klimaplan vil det dog være en selvstændig pointe, at der skønnes konkret, hvilket potentiale, der vil være i kommunens indsats. 10

11 Energiforsyning At få nedbragt CO 2 -udledningen fra energiforsyningen er en central del i arbejdet med at reducere den samlede CO 2 -udledning. Elforbrug står for godt 40 % af CO 2 -udledningen, mens opvarmning står for godt 20 %. Her er kommunens værktøjer dels den strategiske energiplanlægning og dels varetagelse af ejer- og interessentinteresser i selskabsbestyrelserne i Roskilde Forsyning, VEKS, KARA NOVEREN m.fl. Der skal være en løbende koordinering af den kommunale varmeplanlægning med selskabernes planlægning og muligheder for at føre den kollektive fjernvarmeforsyning ud i mindre byområder. Det skal endvidere handle om en fortsat indsats for at have en CO 2 -neutral forsyning højt på dagsordenen i selskaberne og arbejde støt og vedvarende i den retning, når store varmeanlæg udfases eller renoveres. Der tages både landsdækkende og regionale initiativer for en langsigtet omstilling til CO 2 -neutral energiproduktion og forsyning. Og der er reelle dilemmaer knyttet til omstilling i forhold til investeringer i store anlæg, langsigtede afskrivninger, forsyningssikkerhed, forbrugerpriser mv. På området kan ønsket om at være foregangskommune eller -område også risikere at føre til suboptimeringer. Status Klimaplan energiforsyning Vedvarende energi i fjernvarmen og nye vedvarende energianlæg Kommunen har i 2011 opsat solcelleanlæg på rådhuset og videre frem i vil der blive opsat yderligere solcelleanlæg på flere kommunale bygninger. Også fra Roskilde Forsynings side arbejdes der med planer for etablering af solcelleanlæg i kommunen. Således har Roskilde Forsyning på møde 27. august 2012 behandlet forslag om etablering 4 solcelleprojekter, hvoraf 3 foreslås at ligge i Roskilde Kommune (Betonvej, Bjergmarken og Margrethehåb). Der søges støtte gennem PV Grid projektet (en mulighed for at få tilskud til investeringer i solcelleanlæg). Af fremadrettede opgaver ligger, at de egnede lokationer besigtiges, og der udarbejdes mere præcise anlægsoverslag på etableringen af solcelleanlæggene. Desuden skal Roskilde Forsyning arbejde videre med økonomien, juridiske og reguleringsmæssige forhold. For bl.a. at sikre en koordinering af Roskilde Forsynings initiativer og opfyldelse af Roskilde Kommunes målsætninger omkring CO 2 - reduktion er der udformet en samarbejdsaftale, der beskriver arbejdsområderne og de to parters opgaver med henblik på at udveksle information om arbejdsopgaver og deres gennemførelse. For at imødekomme et stigende behov fra kommunens borgere om opsætning af solcelleanlæg på egen bolig, har kommunen udarbejdet et forslag til administrationsgrundlag for etablering af solceller, som giver en bedre vejledning til borgerne. Forslaget behandles i Teknik- og Miljøudvalget i september Strategi for energi og varme udvidelse og optimering af fjernvarmen Kommunen har i kraft af Varmeplan udstukket rammer og retning for energiforsyningen i kommunen og med fokus på at opnå CO 2 -reduktioner. På fjernvarmeområdet har Roskilde Forsyning i sensommeren 2012 taget hul på at føre fjernvarme til Himmelev og videre op til DTU, Risø Campus. Projektet er opdelt i faser, hvor de sidste forventes gennemført i løbet af Roskilde Forsyning har ikke planer om yderligere fjernvarmeprojekter i kommunen, men VEKS afsøger muligheder for etablering af fjernvarme i mindre byområder i kommunen, der måske vil føre til konkrete forslag i Strategien for energi og varme fokuserer på 2 områder, hvor der er behov for en særlig indsats netop nu. Det drejer sig om dels at bistå borgerne i Himmelev i overgangsperioden fra gasforsyning til fjernvarmeforsyning og dels i at finde langsigtede løsninger på landsbyernes varmeforsyning. Samlet indeholder strategien en liste over indsatser indenfor fjernvarme, naturgas, alternative opvarmningsformer, samarbejde med nabokommuner og øvrige initiativer. Indsatserne er blevet udmøntet i en administrativ handlingsplan. I 2014 skal arbejdet med en ny Strategisk Energiforsyningsplan igangsættes. Det vil være relevant at Klimaplan udstikker forventninger til, hvilke temaer energiforsyningsplanen skal behandle med henblik på at nedbringe CO 2 -udledningen fra 11

12 opvarmning yderligere. Vedvarende energi udenfor fjernvarmeområder Roskilde Kommune har sammen med Energiklyngecenteret igangsat energiprojekt i Herringløse. Eksterne rådgivere har udarbejdet oplæg om en nærvarmeløsning for landsbyen. Oplægget skal diskuteres på Herringløse Energidag i september I 2013 skal erfaringerne fra Herringløse evalueres med henblik på vurdering af, om tilsvarende processer med fordel kan igangsættes i andre mindre bysamfund uden fjernvarmeforsyning, og hvor der heller ikke i fremtiden planlægges fjernvarmeforsyning og på denne måde give et indspil til den strategiske energiplan. Udpegning af vindmølleområder investeringsgrundlag for vindmøller Økonomiudvalget har i foråret 2012 behandlet en sag om etablering af vindmøller. Det blev besluttet at arbejdet fortsætter og at der i forbindelse med kommuneplan-arbejdet skal ske en afklaring af evt. placeringsmuligheder i kommunen. Samtidig blev det vedtaget, at der skal tilrettelægges en proces med øget borgerinddragelse hvad angår organisering og placering. Det blev desuden besluttet at kommunens eventuelle deltagelse i finansiering af vindmøller tages op senere. Indsatser til Klimaplan energiforsyning Udarbejdelsen af ny Strategisk Energiplan igangsættes i Strategi for varme- og energiforsyning i Roskilde Kommune har tilknyttet en handlingsplan (se bilag 2), hvorfor der derfor ikke lægges op til nye initiativer i regi af Klimaplanen. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye energiplan skal der arbejdes for en koordinering på Sjælland. Opsætning af solceller på flere kommunale bygninger. Kommuneplan 2013 skal afklare mulighederne for at udpege områder til vindmøller jf. beslutning i Økonomiudvalget. Der skal i 2013 ske en evaluering af samarbejdet med Herringløse for at overveje muligheder for tilsvarende processer med andre landsbyområder der ligger udenfor fjernvarmenettet. Hvor gavner indsatsen? Roskilde Kommune som geografisk område Roskilde Kommune som virksomhed Den strategiske energiplanlægning er en meget central indsats i forhold til at opnå væsentlige CO 2 -reduktioner. Den egentlige effekt vurderes på de forskellige enkeltområder f.eks. forventes omlægningen til fjernvarme i Himmelev at bidrage med en CO 2 -besparelse på årligt tons, hvis alle projektforslagets 4 prioriterede områder gennemføres. 12

13 Klimatilpasning Klimatilpasning har ikke fokus på CO 2 -reduktion, men derimod tilpasning til klimaforandringerne og de udfordringer, der følger af øgede regnmængder. Status Klimaplan klimatilpasning Klimatilpasning Forvaltningen har i efteråret 2011 nedsat en projektgruppe omkring et tværgående samarbejde om Vand- og Klimatilpasning. Projektgruppen har til opgave at udarbejde en klimatilpasningsplan, hvor der er fokus på håndtering af oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Planen skal indeholde dels en strategidel og dels et handlingsprogram og udarbejdes parallelt med udarbejdelsen af en ny spildevandsplan. Planen forventes færdig primo 2013 og udarbejdes i et tæt samarbejde med Roskilde Forsyning og Roskilde Beredskab. Roskilde Kommunes arbejde med klimatilpasning vil leve op til lovforslag om klimatilpasning, som ventes vedtaget i Allerede nu er kommunen i front og fremhæves ofte i forbindelse med håndteringen af overfladevand ved projekterne i Trekroner og Rabalder Parken på Musicon. Klimatilpasningsplanen vil ud over at udpege konkrete indsatsområder også have fokus på ansvarsfordeling og økonomi. Klimatilpasning er et fælles ansvar hvor kommune, forsyning, borgere, erhvervsliv osv. skal bidrage til løsningerne. Kortlægning af arealer truet af oversvømmelser viser bl.a., at der er behov for at se nærmere på bl.a. Gadstrup, St. Valby/Ågerup, Østrup Holme samt fortsætte de igangsatte initiativer i Jyllinge Nordmark. For hvert af de udpegede områder vil der i Klimatilpasningsplanen blive fremlagt forslag til et handlingsprogram. I 2012 er der udarbejdet en hjemmeside, hvor der bl.a. er hjælp til selvhjælp for kommunens borgere. På hjemmesiden kan borgerne desuden finde kort over sandsynlige steder for oversvømmelser samt kort, der angiver hvilke steder i kommunen, der vil blive påvirket af evt. skybrudshændelser. Det foreløbige arbejde har vist, at der er behov for at lave en nærmere analyse af byernes afløbssystemer, før der træffes beslutning om konkrete tiltag. Dette analysearbejde skal varetages af Roskilde Forsyning, hvor der i første omgang sættes fokus på Roskilde by. Desuden skal der ses nærmere på hvordan havstandsstigninger, der kommer på længere sigt, vil påvirke Roskilde Kommune. Indsatser til Klimaplan klimatilpasning Klimatilpasningsplanen forelægges til politisk godkendelse primo Indsatsen videre frem vil således være at implementere de konkrete mål og planer der fremgår af Klimatilpasningsplanen. Hvor gavner indsatsen? Roskilde Kommune som geografisk område Roskilde Kommune som virksomhed Effekterne i forhold til klimatilpasning skal ikke findes på CO 2 -reduktion. Målet med klimatilpasnings-indsatsen er at minimere dels ressourceforbruget forbundet med kraftige regnskyl og oversvømmelser og dels at minimere skaderne som følge af oversvømmelser. 13

14 Bæredygtig byudvikling Kommunen kan bidrage til nedbringelse af CO 2 -udledning gennem planer og krav i forbindelse med byudvikling. Fortætning i områder, der er fjernvarmeforsynede og godt betjent af kollektiv trafik vil bidrage til mindre udledning fra bygninger og transport, ligesom energikrav til nybyggeri vil kunne bidrage til mindre udledning. Status Klimaplan bæredygtig byudvikling Fortætning og byomdannelse I kommuneplanen er udpeget områder, der egner sig for fortætning. Fortætningen skal primært ske i områderne tæt ved stationerne og understøtter herved den bæredygtige kollektive trafik. Realiseringen af fortætningsområderne vil ske i takt med, at der melder sig investorer til områderne. Ny Østergade-arealet og Sortebrødre Plads er eksempler. Bæredygtig byudvikling handler også om at begrænse nye udlæg til byudvikling. Der arbejdes derfor i stedet med byomdannelse af eksisterende byområder. I planlægningen arbejdes der også med parkeringsnormer, der modsvarer en beliggenhed tæt ved stationerne. Krav om lavenergi November 2011 vedtog Byrådet kommuneplantillæg om lavenergikrav. Kommunen stiller nu konsekvent krav om lavenergi til nybyggeri, der foretages udenfor fjernvarmeområder. Det gælder også for byggeri af kommunale bygninger i disse områder. Tilpasning og forebyggelse af klimaændringer i lokalplanlægning Alle nye lokalplaner, hvor det er relevant, forholder sig til håndtering af overfladevand. For at sikre en systematisk stillingtagen til kommunens målsætninger omkring klima og CO 2 -reduktion i alle nye lokalplaner, er forvaltningen i gang med at udvikle et redskab, en slags tjekliste, der indeholder oversigt over alle kommunens målsætninger, der er relevante i forhold til lokalplanlægningen. Med redskabet i hånden gives der bedre muligheder for at indtænke miljø og bæredygtighed i det konkrete lokalplanarbejde, uanset om det udføres af kommunen eller af rådgiver for en bygherre. Miljøvenlig pleje af kommunens arealer Roskilde Kommunes Materielgård har deltaget i et projekt omkring reducering af kemikalier. Projektet har som mål at udfase evt. særligt farlige kemikalier og at reducere antallet af kemikalier: ét kemikalie pr. arbejdsopgave! I forbindelse med vinterindsatsen er der også blevet arbejdet med forskellige muligheder for at reducere saltforbruget bl.a. ved brug af magnesiumclorid som giver mulighed for at opnå tøeffekt under 7 minusgrader. Til vinteren er der endvidere forberedt forsøg med grusning af udpegede vejstrækninger. Indsatser til Klimaplan bæredygtig byudvikling Arbejdsredskabet omkring tilpasning og forebyggelse af klimaændringer i lokalplanlægningen implementeres i lokalplanprocessen. I er der fokus på omdannelse og forskønnelse af Stændertorvet og Sortebrødre Plads. Ombygningen af Stændertorvet gennemføres i 3 etaper på baggrund af vinderprojektet fra den offentlige idékonkurrence i foråret Intentionen er, at torvet skal kunne danne ramme om et levende bymiljø og have en god sammenhæng til de historiske omgivelser, samtidig med at det har sit eget nutidige udtryk. Udvikling af Sortebrødre Plads omfatter i alt ca m2 nybyggeri med butikker, boliger og liberale erhverv samlet om en ny plads og er beskrevet nærmere i Udviklingsplan for Sortebrødre Plads. Formålet med projektet er at styrke den østlige del af hovedgaden og i et længere perspektiv åbne for en bedre sammenhæng mellem bymidten og Ro s Torv. Krav til bæredygtighed indarbejdes konsekvent i kommunens planlægning med særlig fokus på lokalplaner og kommuneplan. Emnerne er fx byfortætning i nye og eksisterende byområder, herunder også parcelhusområder, biodiversitet, tiltag for bæredygtig trafik, miljørigtigt byggeri, affaldshåndtering og genbrug, vedvarende energi, håndtering af vand (LAR, genbrug af regnvand) m.m. Der udvikles/anvendes et redskab til dokumentation af bæredygtighed i by- og landområder Det skal vurderes, hvorvidt ændringer i planlovgivningen giver udvidede rammer for at stille krav om klimatilpasning i lokalplaner. 14

15 Hvor gavner indsatsen? Roskilde Kommune som geografisk område Roskilde Kommune som virksomhed I arbejdet med bæredygtig byudvikling fokuseres der på at tilrettelægge byen og det åbne land på en sådan måde at det genererer mindst mulig CO 2 -udledning (fra produktion, trafik og bygninger) og samtidig tager højde for de klimaforandringer, vi allerede ved kommer. Således handler det i høj grad om forebyggelse af stigende energiforbrug og CO 2 -udledning. Effekten af disse indsatser er først målbare over tid, men effekten på den lidt kortere bane vil vise sig i bl.a. behagelige byrum og en god sammenhængende trafikstruktur på tværs af kommunen. 15

16 Energibesparelser i bygninger I samklang med bestræbelserne på CO 2 -neutral energiproduktion er indsatsen for energibesparelser i bygninger en væsentlig bidragyder til CO 2 -reduktion, idet opvarmning tegner sig for godt 20 % af CO 2 - udledningen fra kommunens geografi og hertil kommer udledning fra elektricitet til apparaterne i bygningerne. Energi til el og opvarmning i bygninger tegner sig i kommunens grønne regnskab for godt 70 % af kommunens udledning og er derfor et væsentligt indsatsområde for kommunen som virksomhed, hvor kommunen kan vise sig som det gode eksempel. Status Klimaplan energibesparelser i bygninger Energirenovering af kommunale bygninger, Grønne Regnskaber, Fjernaflæsning, Energibesparelser betaler sig Roskilde Kommune har i perioden 2009 til 2011 gennemført energirenoveringer af de kommunale bygninger og herved reduceret CO 2 -udledningen fra bygningerne med ca. 600 ton svarende til en reduktion på 4,5 % af den samlede udledning fra de kommunale ejendomme. I 2012 forventes yderligere en reduktion på ca. 450 ton CO 2. Under forudsætning af politisk godkendelse af en årlig lånepulje på 25 mio. kr. forventes der i 2013 og 2014 hvert år at blive sparet yderligere ca. 350 ton CO 2 fra de kommunale bygninger. Dette under forudsætning af, at der ikke tilføres flere tekniske apparater. I de kommende år vil projekterne særligt omhandle belysning, øget central styring og overvågning af tekniske anlæg, bedre afkøling på fjernvarmen og opsætning af solceller. Herudover ligger der et stort potentiale i at energirenovere kommunens selvejende institutioner, hvor Roskilde Kommune betaler for energiforbruget. Forbruget af el, vand og varme i de kommunale bygninger følges månedligt. Indberetningerne samles i det grønne regnskab, der benyttes ved afrapportering af det samlede kommunale forbrug. Roskilde Kommune har i 2011 som pilotprojekt etableret automatisk datalogning af forbrugsmålere i 12 bygninger. Den primære gevinst ved projektet er afsløring af unødigt vandforbrug primært pga. løbende toiletter, og på en enkelt ejendom viste timeværdierne, at et stort ventilationsanlæg ikke blev stoppet om natten. Datalogning af forbrugsmålere er et godt værktøj til analyse af energiforbruget, men det er også dyrt. Udgiften til etablering af datalogning i alle kommunale ejendomme skønnes at være ca. 5 mio. kr. Det overvejes løbende at etablere datalogning af målere i alle store ejendomme. Energibesparelser, som institutioner selv tager initiativ til, beholder institutionen selv det økonomiske provenu fra. Energibesparelser, som gennemføres via den centrale indsats, modsvares af en reduktion i institutionernes budget, der svarer til den forventede gevinst. Disse midler benyttes til tilbagebetaling på energirenoveringslånene. Energilandsby Herringløse Projektet er omtalt under overskriften energiforsyning tidligere i oplægget. En del af projektet har imidlertid været også at rådgive bygningsejerne om, hvilke muligheder de har for energirenoveringer. Roskilde Kommune vil i 2013 sammen med Energiklyngecentret evaluere på denne del af projektet og i den sammenhæng vurdere muligheder og perspektiver for tilsvarende indsatser i andre mindre byområder udenfor fjernvarmeforsyning. Håndværkerindsats I april 2011 holdt Roskilde Kommune i samarbejde med RUC forskningsprojektet KIBS, et inspirations- og netværksmøde for kommunens håndværkere omkring energirenovering. Mødet viste klar interesse omkring energirenovering hos private, men påpegede også et behov for samarbejde mellem håndværkere, energivejledere og pengeinstitutter. Inspireret af andre kommuner vil Roskilde Kommune i i samarbejde med relevante aktører tage initiativ til udarbejdelse af en energirenoveringspakke som kan gøre det overskueligt og attraktivt for private boligejere at foretage energirenovering af egen bolig. Energibesparelser i virksomheder En gennemgang af en række større virksomheder i Roskilde Kommune viste, at de allerede arbejder aktivt med miljø og klima. I stedet vurderede forvaltningen, at der var større potentiale for energibesparelser i mindre butikker og igangsatte Grøn Butikkampagnen. 6 butikker har i foråret 2012 fået foretaget energigennemgang og et miljøtjek. Efterfølgende er der udarbejdet dels en energirapport og dels en overordnet miljørapport. På baggrund af disse skal butikkerne udvælge 3 indsatsområder, som de skal arbejde med i det næste års tid, hvorefter 3 nye indsatser skal vælges. For at sikre, at butikkerne i Roskilde Kommune også fremover kan blive Grøn Butik forhandles der med Energitjenesten Sjælland om at overtage den videre administration af kampagnen i Roskilde. 16

17 Et indsatsområde, der med fordel kan føres med til Klimaplan er afklaring af kommunens og Klimarådets muligheder og begrænsninger i forhold til energibesparelser i virksomheder. Energispareforpligtigelsen for Roskilde Forsyning Roskilde Forsyning skal levere en årlig energibesparelse. I perioden lød forpligtelsen på kwh årligt. Fordelingen af energibesparelserne var: kwh (udenfor Roskilde) og kwh (i Roskilde) kwh (udenfor Roskilde) og kwh (i Roskilde) kwh (udenfor Roskilde) og kwh (i Roskilde) Energibesparelserne er dels opnået gennem tilknytning af flere borgere på serviceordningen omkring fjernvarme, konverteringer af bl.a. oliefyr til fjernvarme og udbedring af ledningsnettet. Derudover er der købt energibesparelser af bl.a. Roskilde Kommune og andre større virksomheder samt lokale vvs-firmaer. I 2013 til 2015 er kravet om energispareforpligtelse steget til kwh pr. år. Indsatser til Klimaplan energibesparelser i bygninger Energirenovering af de kommunale bygninger i , forventes at indgå i vedtagelsen af budget I forlængelse heraf er det oplagt at sætte fokus på, at kommunens indsats inspirerer private bygningsejere. Forvaltningen ser et stort energibesparelsespotentiale i forhold til energirenovering af de selvejende institutioner, hvor kommunen betaler for forbrugsafgifterne. Der skal afklares politisk hvorvidt Roskilde Kommune ønsker at gennemføre en sådan indsats. Gennem bl.a. Klimarådet vil Roskilde Kommune søge samarbejdsmuligheder med henblik på udarbejdelse af energirenoveringspakker målrettet private husejere som skal tilbydes kommunens borgere inden udgangen af I samarbejde med Energiklyngecentret skal vi evaluere energirådgivningen i projekt Energilandsby Herringløse. Roskilde Kommune vil sammen med Klimarådet undersøge, hvor der kan være muligheder i forskellige samarbejdsprojekter for at fremme energirenoveringer og energibesparelser i virksomheder. Hvor gavner indsatsen? Roskilde Kommune som virksomhed Roskilde Kommune som geografisk område Effekten af kommunens indsats indenfor egen bygningsmasse kan både målsættes og bliver årligt endvidere dokumenteret i det grønne regnskab. I forhold til indsatsen i den private bygningsmasse vil det igen være inspiration og 'det gode eksempel', som er kommunens redskaber, og dermed vanskelige at skønne en effekt af. 17

18 Transport Transportområdet tegner sig for godt ¼-del af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. For at nedbringe denne udledning er der i løbet af sat flere indsatser i gang. Der er både vedtaget Busplan 2012 og en Cyklistplan. Status Klimaplan transport Cyklistplan, elcykler og mere luft i dækkene På møde i TMU 30. august 2012 blev oplæg til Cyklistplan behandlet. Planen sætter fokus på at fremme cyklingen ved dels at udbygge og forbedre cykelstinettet, dels at skabe bedre cykelparkering og -service til cyklisterne og dels ved løbende at gennemføre kampagner for at påvirke vaner og formidle mulighederne for at cykle. Roskilde Kommune har allerede lavet en del forbedringstiltag i fht. cyklister. Således er der bl.a. i løbet af 2011 opstillet 5 cykelpumper rundt om i kommunen. Roskilde Kommune har i 2011 og 2012 også udlånt elcykler til borgere. I alt har der været tale om 40 elcykler hvoraf en del har været udlånt gennem Social og Sundhed og resten gennem Teknik og Miljø. Der bliver samlet op på erfaringerne i efteråret 2012 og der skal derefter politisk tages stilling til, hvad der skal ske videre frem med elcyklerne. Busplan 2012 Med Busplan 2012 har Roskilde Kommune ønsket at lave en indsats på den kollektive betjening i kommunen, der kan få flere væk fra bilerne og over i busserne. For fortsat at optimere arbejdet med kommunens busbetjening er forvaltningen undervejs med et forslag til politisk behandling vedrørende opstilling af målepunkter for den kollektive bustrafik fx emissionsværdier og passagertal. Målepunkterne skal lægge grundlaget for den løbende justering af planen. Mobilitetsplanlægning Når der laves byudviklingsprojekter er det vigtigt at indtænke, hvordan området skal trafikbetjenes. Det kan gøres ved at lave mobilitetsplaner for områder hvor trafikken kan blive en udfordring. Med mobilitetsplaner gives der målsætninger for hvordan fordelingen er af gående, cyklister og bilister til og fra området. Samtidig angives også virkemidler som kan indarbejdes i planlægningen og realiseringen af områderne. Roskilde Kommune er i den forbindelse gået med i et projekt i Gate 21-regi, om mobilitetsvurdering af planer. Som pilotprojekter arbejder forvaltningen med mobilitet (hvordan transporterer vi os fra A til B, hvad ligger før A og efter B og er rejsen overhovedet nødvendig) på Musicon, i Roskilde Bymidte og i forbindelse med etablering af forskerparken ved DTU, Risø Campus. Mere bæredygtig transport I efteråret 2012 tager byrådet stilling til en revision af trafikpolitikken. Politikken forventes vedtaget efteråret Som konsekvens af Klimaplanen er der i den reviderede trafikpolitik opstillet 6 forslag til konkrete politiske mål, hvoraf nogle har CO 2 - reduktion for øje. TMU anbefaler målene 4, 5 og 6. Forslagene er pt. i høring. 1. Antallet af cykelture i pedalzonen øges med 15 %, og antallet af cyklister i det åbne land øges med 10 % fra sommeren 2012 til udgangen af Uheldsudviklingen for cyklister i kommunen må ikke stige, selvom cyklismen øges. Uheldsudviklingen skal reduceres med 10 % fra 2011 til udgangen af Der etableres et trafiksikkerhedsråd med det formål at koordinere parternes indsats i forhold til uheldsforebyggelse i kommunen inden sommeren A-bussernes (201A og 202A) rejsehastighed skal øges med 15 % fra 2012 til udgangen af Belægningsgraden på pendlerpladserne i kommunen og medlemstallet i samkørselsdatabaser og pendlernetværk skal ved udgangen af 2014 være øget med 25 % i forhold til Trafikafviklingen skal optimeres på indfaldsvejene Københavnsvej, Køgevej og Holbækvej ved etablering af grønne bølger inden udgangen af Test en elbil og ladestandere Introduktionen af elbiler i Danmark - og i Roskilde - er ikke sket i den skala man havde forventet. Med baggrund i udviklingen på elbilmarkedet har forvaltningen valgt at behandle konkrete henvendelser fra elbils-operatører og derigennem at placere enkelte ladestandere. Således er der i 2012 opstillet 4 ladestandere med mulighed for opladning af 8 elbiler. 3 ladestandere er opsat på Schmeltz Plads og den sidste ved Roskilde Rådhus. Derudover har DSB på den nordlige side af Roskilde Station opstillet yderligere 3 ladestandere, med mulighed for opladning af 6 elbiler. Der har desuden været endnu en henvendelse fra en elbiloperatør om opstilling af ladestandere og her har forvaltningen peget på p-pladsen i Sankt Ols Stræde som en mulig placering. Operatøren er 18

19 dog ikke vendt tilbage efter det konkrete udspil. En overordnet infrastrukturplan for opstilling af ladestandere i byrum afventer den videre udvikling af elbil-markedet. For at påvirke udviklingen omkring elbiler og interessen for elbilen også blandt private, gik Roskilde Kommune i 2010 med i projektet 'Test en elbil'. Desværre har det fra Clevers (tidl. ChoosEV) side ikke været muligt at stable den krævede sponsering på benene og projektet er pr. august 2012 erklæret stoppet fra Clever. Roskilde Kommune er i stedet gået med i en række andre elbilsprojekter. Bl.a. er vi i Gate 21-regi med i en projektansøgning om udvikling af udvendig sikkerhedslyd på elbiler. Roskilde Kommune er endvidere med i en projektansøgning sammen med bl.a. Høje Taastrup og Fredensborg om indførsel af elbiler i den kommunale vognpark. De to nævnte kommuner skal sammen med Gate 21 udvikle værktøjer og indsamle viden i forhold til anskaffelse af elbiler. Roskilde Kommune deltager som medansøger og får stillet både viden og værktøjer til rådighed til videre brug. På Roskilde Kommunes Materielgård er der også blevet gjort forsøg med elbiler. Her har man haft 4 elbiler på prøve i 2012 og haft særligt positive erfaringer med en hybrid/el-bil. Mere viden om transportstrømme I forbindelse med udarbejdelse af Busplan 2012 og Cyklistplanen er der foretaget forskellige passagertællinger rundt om i kommunen. For at kvalificere planarbejdet fremover vil dette arbejde blive udbygget i med flere pendlerdata om transportstrømmene i kommunen fordelt på bil, tog, cykel og gang. Kommunens kørsel og miljøkørekurser I fht. Roskilde Kommunes egen arbejdsrelaterede transport sætter forvaltningen i september 2012 gang i en kampagne Vi kører Roskilde grønt. Kampagnen vil sætte ind over en bred kam og bl.a. se på hvilke transportmidler der er bedst i hvilke situationer og hvordan vi kører mest miljørigtigt i de køretøjer vi har. Kampagnen vil indeholde både konkurrencer, kørekurser, analyser og information. Kampagnen fortsætter ind i 2013, hvor der bl.a. skal udarbejdes en transportplan for rådhuset. Indsatser til Klimaplan transport Cyklistplanen indeholder konkrete indsatser frem til Der vil endvidere blive lavet en status på indsatserne i Det skal afklares, hvordan kommunens 40 elcykler skal anvendes fremover. Fx kan elcyklerne indgå i den kommunale transportkampagne Vi kører Roskilde grønt til almindelig booking på linje med biler. Busplan 2012 vil blive fulgt med forslag til målepunkter for at sikre optimeringen af busbetjeningen i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune arbejder målrettet på at overgå til hybridbiler i hjemmeplejen og elbiler i den administrative flåde. Kommunen står for at genforhandle en stor del af kommunens leasingaftaler på biler i 2013 og vil i den forbindelse undersøge muligheden for hybridbiler i hjemmeplejen samt elbiler i administrationen. Kommunen har allerede investeret i 2 elbiler; 1 til affaldstilsyn og 1 til indkøb & ejendomme. Supplerende har indkøbsafdelingen investeret i yderligere 3 elbiler som forventes at komme i drift i administrationen i februar Derudover undersøger Materielgården mulighederne for at udskifte dieselbiler med elbiler i forbindelse med opgaven med affaldshåndtering i bl.a. gågadeområdet. Roskilde Kommune deltager samtidig i elbilprojektet i Gate 21 regi om indførsel af elbiler i den kommunale vognpark. Roskilde Kommune har i samarbejde med eksterne opstillet ladestandere til elbiler flere steder i kommunen i alt 7 med mulighed for opladning af 14 biler. I forhold til en overordnet infrastrukturplan for opstilling af ladestandere i det offentlige rum vil Roskilde Kommune afvente den fortsatte udvikling på elbil-markedet. Kampagnen Vi kører Roskilde grønt fortsætter ind i 2013 med bl.a. oplæg til transportplan for rådhuset. 19

20 Hvor gavner indsatsen? Roskilde Kommune som geografisk område Roskilde Kommune som virksomhed Når man skal afgøre eventuel effekt af kommunens indsats indenfor transportområdet er det særligt relevant at følge nøgletal for passagerer i busser, antal cyklister på cykelstierne osv. I forhold til Roskilde Kommune som virksomhed opgør vi løbende effekten af indsatsen, idet vi som med de kommunale bygninger følger udviklingen i det grønne regnskab. Således vil fx anskaffelse af en elbil på bekostning af en benzinbil med energimærke A betyde en reduktion i CO 2 -udledningen på ca. 35 %. 20

21 Erhverv og borgere Dette område spænder bredt. Meget af indsatsen her bygger på samarbejde og varetagelse af interesser i forskellige sammenhænge. Det er også et område der handler meget om information og motivation og at gøre en indsats på den lange bane fx i forhold til skoleelever. Roskilde Kommune er med i diverse samarbejdsregi, hvor der på forskellig vis arbejdes for at fremme en klimadagsorden. Således er vi med i Energiklyngecentret, der pr. 1. september 2012 er flyttet til CAT i Roskilde Kommune, vi sidder med i Copenhagen Cleantech Clusters og deltager i forskellige projekter i Gate 21. I alle de forskellige sammenhæng bliver opgaven også fremadrettet at bidrage til realisering af projekter, der kan bistå Roskilde Kommunes klimaindsats. Status Klimaplan erhverv og borgere Forskerparken ved DTU Risø Campus Forskerparken for cleantech-aktiviteter ved DTU Risø Campus, som Roskilde Kommune udvikler i samarbejde med DTU, RUC, Region Sjælland, SEAS NVE og Siemens afventer det kommende udkast til fingerplanrevisionen (forventes at komme i offentlig høring i oktober 2012). Såfremt der er overensstemmelse mellem udkastet til fingerplansrevisionen og den udarbejdede lokalplan for forskerparken, sendes lokalplanen i høring. Hvis planprocessen går smertefrit forventes Scion DTU, som bliver driftsoperatør på parken, at foretage de første investeringer i løbet af Hvordan Roskilde Kommune fremtidige rolle i forhold til forskerparkens drift og udvikling skal være er ikke endeligt defineret. Sorter dit affald Udarbejdelsen af Klimaplan falder sammen med tidsplanen for udarbejdelse af ny affaldsplan for perioden Derfor vil de fremadrettede konkrete indsatser på affaldsområder fremgå af den kommende affaldsplan. I har der været afholdt en række arrangementer med fokus på øget affaldssortering, hvor kommunen har mødt borgerne. Bl.a. har der været afholdt Skidtergodt.dk på Stændertorvet hvert år i maj. I juni måned hvert år har kommunen i samarbejde med Roskilde Haveselskab lavet arrangementer i de enkelte kolonihaver og ligeledes afholdt arrangementer på genbrugspladsen med fokus på sortering, behandling og håndtering af affald med henblik på yderligere sortering. I forbindelse med nyt udbud om indsamling af affald fra private i perioden er der stillet krav om klimahensyn, idet bl.a. renovationsbilerne skal opfylde emissionskrav. Også i Materielgårdens udbud på forskellige kørsler er der stillet krav til udledning. Således er der i 2011 i udbud af eksterne entreprenører som kører for kommunen i vinterbekæmpelsen samt i udbud august 2012 for vognmandskørsel for Materielgården stillet krav om minimum Euronorm V. Gør noget Roskilde Kommune er en stor arbejdsplads. De aktiviteter, vi sætter i gang internt i kommunen fx omkring energirigtig adfærd i de kommunale bygninger og at køre længere på literen, er alle initiativer som den enkelte medarbejder kan tage med hjem. På den måde når den kommunale kampagne længere ud. I efteråret 2012 sætter Roskilde Kommune som nævnt tidligere gang i kampagnen Vi kører Roskilde grønt. Kampagnen har netop meget fokus på medarbejdernes transportvaner i arbejdstiden, men er direkte overførbar til deres private kørsel. Grønne indkøb Roskilde Kommune stiller allerede i dag forskellige krav i udbud med fokus på miljø og klima. I naturlig forlængelse af den eksisterende indkøbspolitik overvejer Roskilde Kommune at melde sig ind i ministeriets aftale om Partnerskab for offentlige indkøb. Partnerskabet har opstillet en række mål omkring grønne og bæredygtige indkøb som man ved indmeldelse lader sig forpligte af. Før en eventuel indmeldelse vil der blive forelagt en sag politisk med redegørelse for mulige meromkostninger på en række områder. Klima på dagsorden i skolerne I forbindelse med vedtagelsen af Skolepolitik maj 2012 er der opstillet mål for at alle skoler ved udgangen af skoleåret skal have grønt flag. Denne indsats fortsætter således ind i klimaplanperioden , men vil fremover naturligt blive afrapporteret i regi af skolepolitikken. 21