Rådet for Bæredyg.g Trafik ved Kjeld A. Larsen Arbejdsprogram, bæredyg.ghedsprincipper og ak.viteter 2015 Miljøstrategisk årsmøde Aalborg

Transkript

1 Rådet for Bæredyg.g Trafik ved Kjeld A. Larsen Arbejdsprogram, bæredyg.ghedsprincipper og ak.viteter 2015 Miljøstrategisk årsmøde Aalborg Universitet, København november 2015

2 RBT s arbejdsprogram (1) 1) Forbedringer af interna.onal passagertogs- trafik fra Danmark og sydpå Da naqoget blev stoppet opgav henved halvdelen af de rejsende på langdistance.l/fra Europa at bruge toget, og togrejsende med cykler forsvandt helt. Det har været et stort nederlag for de miljørig.ge togrejser.l den sejrrige CO2- svinende flytrafik. Et særligt indsatsområde for RBT skal derfor i det næste år være at medvirke i danske og europæiske kampagner for at genindsæqe og forbedre naqog og interna.onale tog i det hele taget. Målet er at reqe op på den skade, som togene har lidt. 2) Trafik.l og i udkanten Udkantsområderne lider i disse år under virkningerne af den centralisering, der i de seneste år har sat sit kraxige præg på forvaltningsenheder og borgervendte faciliteter og serviceydelser. Og centraliseringen har præget alle de reformer, der er blevet gennemført f.eks. kommunalreformen, strukturreformen, domstolsreformen, poli.reformen og sidst folkeskolereformen. Det gælder generelt, at udviklingen i de mindre byer i provinsen er stagnerende med fraflytning af beboere og med tab af arbejdspladser. Også inden for den kollek.ve trafik er udviklingen i yderområder og landdistrikter gået den gale vej. Trafikken.l og i udkanten nævnes også i Finn Slumstrup og Viggo Mortensens bog: Oprør fra udkanten (Hovedland, 2015). I RBT's op.k er det vig.gt at opretholde og udbygge bæredyg.ge lokalsamfund, og der bør etableres en transpor.nfrastruktur, der gavner udkantsområdernes lokalsamfund og bidrager.l at forløse deres poten.aler. Vi mener således, at det er essen.elt, at sta.onsbyerne bevares og styrkes, idet disse er et godt udgangspunkt for den lokale infrastrukturs opretholdelse og udbygning. 3) Femern Bælt- forbindelsen RBT vil arbejde ak.vt med Femern Bælt- forbindelsen og søge at belyse deqe mega- anlægsprojekt kri.sk fra forskellige vinkler (klima, miljø, bæredyg.ghed, transpor`ormer, samfundsøkonomisk dimension, det stærkt problema.ske i.lsluqende motorvejsanlæg på Sjælland, "trædestens- problema.kken" m.m.). I den fortsaqe diskussion af Femern- projektet er det vig.gt at pege på midler, der kan tages i anvendelse for at styre og begrænse lastbiltrafikken. Der skal gives prioritet.l jernbanen, og der bør arbejdes målreqet på at begrænse mængden af vejgods i takt med at Femern- forbindelsens etaper tages i brug. RBT understreger desuden nødvendigheden af en synkronisering af den samlede forbindelses komponenter på den danske og den tyske side. RBT mener desuden, at det bør kunne komme på tale at arbejde på flere modeller for forbindelsens konkrete fysiske udformning. RBT's kri.ske oplysningsarbejde over for borgere og poli.kere kan fx omfaqe pjecer, ar.kler, deba.ndlæg og møder. RBT har i denne forbindelse sagt ja.l at indgå i et samarbejde med Enhedslisten om at arrangere en konference om Femern- forbindelsen på Chris.ansborg. Rådet vil kontakte de grønne organisa.oner (Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.) for at få disse som alliancepartnere i en Femern Bælt- sammenhæng. RBT vil nedsæqe en intern arbejdsgruppe.l at arbejde videre med Femern- problems.llingerne og ini.a.ver i denne forbindelse.

3 RBT s arbejdsprogram (2) 4) Analyse af privatbanernes frem.d og analyse af frem.digt DSB og togorganisa.on Med baggrund i Regeringens beslutning af 20. marts om at igangsæqe en ny supplerende undersøgelse af.lskuddene.l privatbanerne vil Rådet arbejde for at der sker en grundig og bred undersøgelse af såvel privatbanernes.lskudsbehov som organisering, herunder set i helhed for det samlede danske jernbanenet. I den forbindelse vil vi arbejde for, at de undersøgelser, der er vedtaget med axalen af 10. marts om trafikkontrakt for DSB mv., også tages i betragtning, således at også den frem.dige drix på jernbanerne ses som et samlet og koordineret.lbud.l befolkningen. Rådet finder som udgangspunkt at privatbanernes infrastruktur bør lægges ind under staten sammen med den øvrige statslige jernbaneinfrastruktur. 5) Rådet skal bide Københavns Kommune i haserne hvad angår opfyldelsen af kommunens Klimaplan 2015 på trafikområdet, herunder arbejde for at satse på letbaner som klimaini.a.v. I 2015 steg kommunens CO₂- udslip fra trafikken. Det s.gende bilejerskab i kommunen vil sandsynligvis slå endnu mere igennem på kommunens CO₂ regnskab i de kommende år. Kommunens indsats på netop trafikområdet lader meget.lbage at ønske. Poli.kere og forvaltning venter for meget på statslige ini.a.ver og satser mest på tekniske fix frem for at satse på reduk.on af biltrafikkens omfang. RBT skal arbejde for at få reduceret biltrafikkens dominans og i den forbindelse indgå i dialog med det af Teknik- og Miljøborgmesteren nylig nedsaqe Klimapanel. Vi skal arbejde for introduk.on af et letbanesystem i København, herunder på Frederikssundsvej og H.C. Andersens Boulevard, bl.a. via forståelsen af letbaner som et klimaini.a.v. Vi skal i denne sammenhæng endvidere følge op på de to foreliggende analyser af letbaner, dels den, der omfaqer hele hovedstaden, dels den, som vedrører Frederikssundsvej. 6) Rådet vil fortsat arbejde for bevarelse af Tølløsebanen plus bevaring og reak.vering af Grindstedbanen. 7) Cyklisme som bærende transportmiddel, herunder i kombina.on med kollek.v transport RBT skal fremme diskussionen af cyklisme som en hur.g og miljøvenlig transpor`orm i byerne, samt kombina.onen af cykler og kollek.v trafik, som en god konkurrent.l bilen lokalt og på landsplan. RBT vil arbejde for, at Folke.nget og kommunerne afsæqer flere midler.l cyklisme og cykelinfrastruktur. I sit arbejde med at fremme cyklisme og cykelmedtagning i den kollek.ve trafik kan RBT passende samarbejde med organisa.oner, som varetager samme interesse, eksempelvis Cyklis`orbundet og Passagerpulsen.

4 Normaldevisen: Jo mere (bil)infrastruktur, jo mere trafik, desto mere udvikling, produk.on og værdiskabelse

5 RBTs Principper for bæredyg>g trafik Strategier og instrumenter >l reduk>on af eeerspørgslen på transport og dermed transportens CO2- udslip baseret på Dalkmann og Branningan Strategier Instrumenter Undgå (at rejse) SkiE >l (alterna>vt transportmiddel) Forbedre/op>mere (eksisterende vaner, teknologier, produkter) Planlægning Regulering Økonomi Informa>on EXerlevelse af sta.onsnærhedsprincippet Tæt og blandet arealanvendelse Bilfri boligområder Godsomladningsterminaler i byernes periferi Asfalt omdannes.l grønne arealer Begrænset adgang for biler Parkeringsrestrik.oner Lavere parkeringsnormer Miljøzoner SUVer (Sport U.lity Vehicles) ud af byerne Flykvoter Benzin- og dieselafgixer RegistreringsafgiXer ParkeringsafgiXer KørselsafgiXer Betalingsring Fremme af alterna.ver.l at rejse, subsidiært rejse langt Letbaneudbygning Infrastruktur.l cykling Integreret offentlig transport Godstransport på skinner Fra fly.l tog på det europæiske kon.nent Delebilsordninger Parkeringsrestrik.oner Parkeringssubsidier nedsæqes Park and ride P- anlæg BRT - Busbaner/letbaner på byernes indfaldsveje Indenrigsflyvning reduceres færre luxhavne Lave kollek.ve takster RegistreringsafgiXer Benzin- og dieselafgixer KørselsafgiXer CO2- beskatning Omlægning af kørselsfradrag Personlig rejseplanlægning Informa.on om kollek.ve transportmuligheder Smukt design (trafikmidler og - miljøer) Bedre renholdelse Kapacitetsudvidelse Større frekvens og regularitet IT- arbejdspladser i kollek.v transport Standarder for bilers brændstofeffek.vitet Has.ghedsgrænser Intelligente Transportsystemer (ITS) StøQeordninger.l fremme af grøn transporqeknologi Ecodriving: exeruddannelse af chauffører Teknologi Virtuel interak.on: Telekonferencer Fælles IT- arbejdspladser Hjemmearbejdspladser Forbedring af den offentlige transports effek.vitet og kvalitet Elektronisk ruteplanlægger Elektrificering af kollek.v trafik Enhedsbilletsystem Elbiler, hybridbiler

6 Høringssvar >l Forslag >l Københavns Kommune Kommuneplan 2015, herunder den ledsagende Miljøvurdering oktober 2015 Målsætningerne afspejler status quo. Den overordnede målsætning er fortsat at nå en sammensætning i fordeling på transpor`ormer på min. 1/3 cykler, min. 1/3 kollek.v transport og max. 1/3 biler, målt i antal ture, og at mindst 2/3 af væksten i trafikken skal være grøn, dvs. kollek.v transport og cykler. Endelig er det målsætningen, at mindst 50 % af københavnerne skal cykle.l arbejde og uddannelse i Det store problem ved den overordnede grønne målsætning er, at den er et rela>vt mål og dermed mangler en prioritering: alle trafikformer har mulighed for at vokse, blot den holder sig inden for den omtalte ramme 1/3 >l hver transporyorm. Trængselsproblema.kken trylles dermed bort, idet der ses bort fra kommunens begrænsede areal som øvre grænse for trafikvæksten. Disse målsætninger ville i øvrigt få en større skarphed og dermed klimarelevans, såfremt måleenheden bliver ændret fra ture >l transporterede km, så det vil RBT hermed opfordre kommunen.l at få sat på dagsordenen. I øvrigt vil vi opfordre kommunen.l at ændre sin frem.dige klimamålsætning fra at være CO2 neutral.l at være fossilfri, uden bidrag fra tvivlsom biogasfrems.lling, og.l at ændre sin beregningsmetode for CO 2 - udslip fra alene at være territorialt begrænset >l alterna>vt at være forbrugsbaseret, således at kommunens og københavnernes reelt be.ngede klimapåvirkning via alle ak.viteter indregnes, uanset om ak.viteterne foregår inden for eller uden for bykommunens grænser. Rådet for Bæredyg.g Trafik har.dligere fremsat denne anmodning over for kommunen.

7 Ture kontra transporterede km Jeff Kenworthy: Total Daily Mobility PaQerns and Their Policy Implica.ons for Forty- Three Global Ci.es in 1995 and 2005

8 Region Hovedstaden endnu engang på forkant: første cykelregnskab, fremlagt i 2015

9 I kommuneplanforslaget trækker Økonomiforvaltningen endnu en analyse af en letbane linje frem: M6 - en linje på 10 km og 14 sta.oner på tværs af havneløbet, som vil koste ikke blot en bondegård, men adskillige godser Rådet for Bæredyg.g Trafik foreslår, at Københavns Kommune dropper den påtænkte analyse af mere metroudbygning i form af M6 (kommuneplanforslaget side 17), og i stedet for - i samarbejde med Region Hovedstaden - finansierer den analyse af et letbanenet, som den.dligere regering og øvrige forligspar.er vedtog at iværksæqe. Et skinnebårent letbanesystem vil give bilpendlere et aqrak.vt kollek.vt pendlingsredskab og sam.dig via sin beliggenhed i gadeplan bidrage.l at reducere bilpendlingen i kommunen.

10 Letbaner bygges overalt i Europa

11 Som repræsentant for RBT indvalgt i en tredje valgperiode i Indre By lokaludvalg: via borgerinddragelse og stor personlig arbejdsindsats kan opnås betydelig indflydelse Parkeringsstrategi: vanskeligt at qerne privilegier men det vig.gste trængselsreducerende redskab? Indre By Lokaludvalg foreslog i forbindelse med parkeringsredegørelsen 2015 følgende prioritering af parkeringsarealer i Middelalderbyen: 1. erhvervsparkering, af- og pålæsning, handicapkørsel 2. handicapparkering 3. beboerparkering 4. elbilparkering 5. pendlerparkering og privat kundekørsel 6. reduk.on af den gennemkørende trafik, så der er plads.l andre ak.viteter, herunder parkering.

12 OpreQelse i 2015 af Netværk for Bæredyg.g Trafik Vedvarende Energi, NOAH- Trafik, Rådet for Bæredyg.g Trafik, Cyklis`orbundet, Klimabevægelsen, Jyder mod Overflødige Motorveje Fælles NGO- pla`orm for påvirkning på trafikområdet: Bearbejdning af poli.ker, eksempelvis foretræde hos transportordførere Fælles udtalelser.l medierne Rapporter om udvalgte temaer Temaer, både langsigtede og ad hoc opgaver: Interna.onal togtransport, naqog BilafgiXer, reduk.on af registreringsafgixen Cykelmedtagning i kollek.v trafik Transportens samfundsøkonomiske omkostninger

13 Deltagelse i den interna.onale kampagne Back on Train Night trains versus airlines Why are air planes so much worse than trains in rela.on to the climate? CO2 emissions for passenger transporta.on is calculated in CO2 (g/pkm)=(g/personkm) In 2013 it was like this: Trains = 17 g/pkm Air plane = 286 g/pkm On typical European distances

14 COP21 KLIMADEMONSTRATION // HANDLING NU // CLIMATE ACTION DENMARK 29. november 2015, København kl

15 Monday, 09 November 2015 Concerns: Dieselgate - EU ac.on to protect ci.zens from air pollu.on and the manipula.ve and fraudulent behaviour of carmakers Addressed to: Donald Tusk, President of the European Council Jean- Claude Juncker, President of the European Commission Mar.n Schulz, President of the European Parliament