Er vi tv-nationalister? Det fattige Europa. Island bløder. Sagaen om Erla, Willum og boblen, der bristede. Romaer i Albanien står uden for systemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er vi tv-nationalister? Det fattige Europa. Island bløder. Sagaen om Erla, Willum og boblen, der bristede. Romaer i Albanien står uden for systemet"

Transkript

1 Byen med de åbne sår Berlin er verdensmester i selvtugt Det fattige Europa Romaer i Albanien står uden for systemet Er vi tv-nationalister? Europæere mødes på Paradise Hotel Island bløder Sagaen om Erla, Willum og boblen, der bristede Magasinet Europa # 002 politik September 2010 kultur historie Magasinet E u ropa

2 September 2008 EUrOPa-nr indd :56:21 Rødgrød eller tapas? Der er andet og mere i livet end rødgrød med fløde også når det gælder journalistik. Magasinet Europa giver nyt perspektiv på verden, set fra Danmark og Europa. Klik ind på Tegn abonnement på bladet Læs unikke analyser, reportager og kommentarer Deltag i hjemmesidens åbne univers skriv artikler og få din egen blog spænd boksehandskerne Seeberg vs Clausen # 01 tag med HJEm politik meyer brug for et nyt dansk køkken Tøger vs Flemming # 00 Tag med hjem politik EllEmann ud af andedammen kultur historie Magasinet e u ropa reformtraktaten - hvad er meningen? nyrup - mit Europa Magasinet Europa Magasinet Europa kultur historie Magasinet e u ropa Introtilbud Årsabonnement kun kr. 160,- (4 kvartalsmæssige blade) Næste nummer kun kr. 44,- 002 Magasinet Europa Falsterstersgade 31B, Århus C Ansvarshavende redaktør Rasmus Reimer Ejsing Redaktion Tore Vind Jensen Jens-Kristian Lütken Marie Hauberg Pedersen Kreativ chef Trine Brandt-Ryhede Web Jeppe Heien Madsen Tryk Rosendahls Oplag eksemplarer Sponsorer Århus Stiftstidendes Fond OVERBLIK 5 Paris summer Der er bidød i Europa, men betonhonning i Paris 6 Notitser Biograf åbner i massakreby; umusikalsk Ayatollah 7 OrdRET Engelsk udenrigspolitik som rævejagt; er kvinder i burkha en trussel mod den franske stat? EUROPALIV 8 Island bløder Øen mellem Europa og Amerika er ramt af økonomisk syge, men islændingene har før overvundet kriser og vulkanudbrud 19 Det fattige Europa Romaer i Albanien lever uden identitet og i ekstrem fattigdom 23 Observatøren i Bruxelles Portræt af de EUprofessionelles foretrukne medie og den danske kvinde bag 26 Vesteuropa under opbrud Nationalistiske og separatiske partier går frem. Overalt i Vesteuropa ses politiske forandringer 42 Byen med de åbne sår Tysklands dystre fortid ses overalt i Berlin, hvor mindesmærker præger bybilledet som i ingen anden hovedstad INDBLIK 28 Svenske nationalister kan løbe med sejren Sverigedemokraterna på vej mod afgørende rolle til valget 19. september 40 Er vi tvnationalister? Den største fællesnævner over grænserne er Big Brother, Paradise Hotel og Robinson MENINGER 31 Hvor solen aldrig skinner Har Østeuropa fortjent den glansløse fremstilling? 36 Klimahelt eller konkursbo? Hvis erhvervet og politikerne vil, kan landbruget blive en af de vigtigste nøgler til at løse klimaudfordringen 38 Husker du Spanien? Uvilje til at diskutere Den Spanske Borgerkrig i store dele af det officielle Spanien 3Forside foto: Christofph Hormann/earth.imagico.de - Stock.XCHNG Collage: Magasinet Europa

3 Lederen Paris summer Overblik EUROPA. Ordet smager af så ved magten i Finland, eller mange ting, både vidunderlige forstå, hvad der ligger bag den og forfærdelige: demokratiets kraftigt stigende separatisme i vugge, diplomati, gældskrise, lande som Spanien og Belgien. menneskerettigheder, holocaust, klimaforkæmper og klimafiasko for blot at nævne nogle. Europa rummer så enorme kulturelle og politiske forskelle, at det Magasinet Europa skriver om global politik og kultur, set fra Danmark og Europa. Tit og ofte ser hjemlige journalister desværre verden i et stærkt Foto: Magasinet Europa Foto: Magasinet Europa måske ikke er så underligt, at danske medier dårligt ved, hvilket ben de skal stå på i dækningen af europastoffet. Nemmest er det bare at fiksere øjnene på horisonten og selvudslettende spejde efter de virkelige spillere på verdensscenen. Alting er bare større i USA eller er Kina allerede vokset dem over hovedet? Det er en skam, at vi ved alt om amerikanske primærvalg og konflikterne i Mellemøsten, men så lidt om vores europæiske naboer. De færreste af os har et klart billede af, hvordan det føles at leve og bo i Portugal, Potsdam eller Podgorica. Bedre går det ikke, når vi skal huske, hvem det er, der sidder rødt/hvidt skær, med begrænset perspektiv til det Europa, der omgiver os på alle sider. Hvis dansk udenrigsjournalistik var en dessert, ville den smage af rødgrød, rødgrød, rødgrød. Vi tilbringer vores ferier i Kroatien, Italien og Tjekkiet, mens vores politikere hele tiden må forholde sig til, hvad der sker i vores europæiske nabolande og i EU. Derfor fortjener vi også bedre europajournalistik. Det er, hvad Magasinet Europa har sat sig for at skabe. Vi håber, I tager godt imod os. Rasmus Reimer Ejsing Ansvarshavende redaktør Af Tore Vind Jensen Der er bidød i Europa. I Frankrig mister man over bifamilier om året. Men i hovedstaden Paris er billedet det modsatte. Her trives bierne i de mange træer, haver og altankasser. Det er forår i Paris. Syrener og kastanjer er for længst sprunget ud. Utallige altaner pryder de gamle huse, og på dem, ud over dem, vokser et væld af forskellige blomster. Hvad der ikke er synligt her fra gaden er de mange bier, som farer fra blomst til blomst i jagten på nektar. Betonhonning Franskmændene har et ganske særligt forhold til honning. Selv i de mindste alimentation'er (kolonialforretninger, red.), og på alle markederne finder man et imponerende udvalg af lavendel-, akacie-, kastanje- og utallige andre slags honning. Og gennem de sidste år er så en ny fransk honning dukket op: Miel Béton betonhonning. Staderne står på Paris' tage, i haver og på balkoner, ved Pompidou-centret, Palais Royal og højt oppe på Operaens tag. Der er nu over 300 kolonier i Paris. På grund af de korte afstande i byen kan bierne producere langt mere honning end de kan på landet. For inden vi kan tage et glas honning med hjem, har bierne fløjet tusindvis af gange og kilometer - mellem blomster og stade. Pollen fra 250 forskellige blomster Her er planter som eucalyptus, asters, lime, morgenfruer, oliven, geranium, margueritter og liljer. Hundredevis af arter blomstrer inden for de par kilometer, som bierne kan flyve fra stadet. Og det giver en intens honning, der kan indeholde pollen fra over 250 plantearter. Biodiversiteten på landet er dalende på grund af et stadigt mere ensrettet landbrug og der bliver længere mellem det blomstrende ukrudt. Men Paris' haver og altaner er til gengæld et veritabelt tagselvbord af blomster fra alle verdensdele.

4 notitser ordret Citater om Danmark i Europa Foto: سدقم عافد یاه شزرا رشن و راثآ ظفح داینب Foto: NASA Russiske brande ebber ud Biograf åbner i massakre-by Foto: Cinema Jenin Umusikalsk Ayatollah Kosovos selvstændighed godkendes Foto: Foreign and Commonwealth Office USA afslutter sine kamphandlinger I Irak, da amerikanernes sidste kampenhed forlader landet og drager mod Kuwait. Efter aftale mellem den amerikanske og den irakiske regering forventes yderligere støttetropper at forlade Irak den 31. december Køligere vejr stopper brande Rusland meddeler 17. august, at landet har halveret det område, der i juli og august har været plaget af de værste skovbrande og tørvemosebrande i landets historie. Sommerens voldsomme hedebølge tager endelig af og et nyt vejrsystem bringer samtidig styrtregn og vind. Skovbrandene har været den direkte årsag til mindst 54 dødsfald og har efterladt tusinder hjemløse. Derudover har varme og smog fra de flammende skovbrande og tilstødende, brændende tørvemoser været skyld i tusinders for tidlige død Verdenssundheds-organisationen WHO erklærer H1N1-pandemien (svineinfluenza) for slut, og udtaler at influenzaens udbredelse på verdensplan atter befinder sig på det sædvanlige, årstidsbestemte niveau Palæstinensisk by får biograf Cirka 8 år efter en omstridt massakre er der nu gode nyheder fra den palæstinensiske by, Jenin. Den 5. august kunne man rulle den røde løber ud til indvielsen af en ny biograf. Jenins gamle biograf blev lukket for 23 år siden under den første intifada, og det er i den samme bygning, at den tyske filminstruktør Marcus Vetter satte sig for at genetablere biografen. Gennem store, internationale donationer og med et hold frivillige, der gennem to år har arbejdet på projektet, er det lykkedes åbne en biograf med over 300 sæder, et digitalt biliotek, en filmskole og en café. Biografen kører på solenergi - og har et tidssvarende lydsystem - der i øvrigt er doneret af Roger Waters fra Pink Floyd Umusikalsk religiøst overhoved Irans leder Ayatollah Khamenei er næppe kendt som en stor musikfan, men alligevel vakte hans udtalelser om musik international opsigt i starten af august. En 21-årigt discipel havde bedt om lov til at undervise i musik, men ville først høre om det var foreneligt med Islam. Selvom musik er halal, er udbredelse og undervisning ikke kombatibel med de højeste værdier i den islamiske republik, var Ayatollahens svar. Det er bedre, at vore kære unge bruger deres værdifulde tid på at lære sig videnskab og vigtige og brugbare evner, og at de bruger deres tid på sport og sunde interesser i stedet for musik. I modsætning til andre religiøse overhoveder i Iran, hvis bud blot følges af deres disciple, er Ayatollah Khameneis holdninger automatisk gældende for hele landet. Selv præsident Mahmoud Ahmadinejads regering må tage Ayatollahens ord til efterretning Island læner sig op ad en status som skraldespandsøkonomi, da det det amerikanske vurderingsfirma Moody s Investors Service nedgraderede Islands økonomi fra stabil til negativ. Næste skridt ned ad stigen er den såkaldte junk -status Kraftig monsunregn forårsager oversvømmelser i Pakistans Khyber-Paktunkwaprovins. Mere end omkommer og mindst en million mennesker fordrives fra deres hjem i ugerne efter som følge af vandmasserne Ny rekord til Larsson og Salander Stieg Larsson bliver den første forfatter nogensinde, der har solgt over 1 million e-bøger til Amazons e-læser, Kindle. Skarpt efter Larsson følger den amerikanske thriller-forfatter James Patterson, og herefter Stephanie Meyers, der står bag teenagefænomenet Twilight. Selvom de 1 million e-krimier er et lavt tal i forhold til Larssons cirka 40 mio. solgte bøger, er der ingen tvivl om, at e-bogen nu for alvor gør sig gældende på bogmarkedet. I juli kunne Amazon således berette, at de solgte 180 kindle-bøger for hver hardback, der blev sendt ud. Det forventes at salget af e-bøger også vil vinde over paperback-salget indenfor et år Det fjerde G-20-møde afholdes i Toronto, Canada. På mødet for verdens 20 største økonomier var fokus i særlig grad på den fortsatte globale recession og på den europæiske gældskrise. Det mere eksklusive G-8- fandt sted umiddelbart i dagene før, ligeledes i Canada Wikileaks, en international hjemmeside og whistleblower med base i Sverige, lækker over internationale rapporter om den amerikansk-ledede indsats i krigen i Afghanistan fra til offentligheden mennesker omkommer og mindst 500 bliver såret, da der opstår panik under den årlige technofest Love Parade i Duisberg i Tyskland Kosovo juridisk uafhængigt Den Internationale Domstol i Haag udsender i juli en afgørelse, der fastslår, at den nyoprettede stats uafhængighedserklæring i februar 2008 ikke overtrådte international lov. Afgørelsen er ikke bindende, men tolkes af balkanspecialister som Foto: C.J. Sveningsson»Det er næsten 50 år siden, den amerikanske udenrigsminister Dean Acheson skabte furore ved at sige, at Storbritannien havde mistet et imperium, men endnu ikke havde fundet sin rolle. Rolle-jagt har været en britisk sport lige siden. Tally-ho! lyder det hver gang, vi får en ny regering, og afsted i galop går det. Statsministeren og udenrigsministeren forrest, med et følge af hårdt ridende ambassadører og eks-ambassadører i smarte jakkesæt bagefter. Ræven undslipper hver gang, og Storbritannien vender tilbage til at passe sig selv.«timothy Garton Ash, engelsk professor i historie og politisk kommentator på avisen The Guardians hjemmeside, 14. juli Om den nye britiske regerings tilsyneladende høje udenrigspolitiske aktivitetsniveau. usædvanligt klar i mælet. Jeg tror ikke, nogen forventede dette. Det er en klar, stærk og utvetydig udtalelse, der støtter Kosovos uafhængighed, siger Marko Prelec fra International Crisis Group, og fortsætter: Internationalt set vil det styrke Kosovos position over for Serbien og svække Serbiens position. Der vil følge mange anerkendelser nu. I øjeblikket anerkender 22 EUlande Kosovo, mens Spanien, Rumænien, Cypern, Slovakiet og Grækenland stadig nægter. Ligeledes har hverken Rusland eller Kina anerkendt Kosovo NATO bliver i Afghanistan efter 2014 Den afghanske regering er kompetent nok til at styre Afghanistan selv, støttet af eget militær.»der er noget ekstraordinært ved en kampagne, der bruger så meget krudt på så få mennesker: kun omkring 2000 kvinder bærer slør i en befolkning med omkring 8 mio. muslimer. [...] hvis forbuddet bliver vedtaget, risikerer det at gøre disse kvinder til lovbrydere, selvom det er svært at se, hvordan de skulle udgøre en fare for offentlig sikkerhed, offentlig orden, sundhed, moral eller de fundamentale rettigheder og friheder for andre. Disse må nødvendigvis være de eneste grunde til at overveje en sådan lovgivning.«ruth Harris, professor i moderne historie, New College University of Oxford, i Prospect Magazine, 14. juli Som reaktion på de franske planer om at forbyde kvinder at bære slør. Foto: Marta Eloy Cichocka Således lyder det fra præsident Hamid Kazai, da han i juli taler ved en international konference vedrørende Afghanistans fremtid. Karzai forventer, at overdragelsen af sikkerhedsmandatet fra de internationale styrker til nationalgarden vil være gennemført i NATO har dog sin egen mening om den sag. Direkte adspurgt om NATOs holdning til det officielle Kabuls forslag om at påtage sig ansvaret for sikkerheden på eget område, sagde NATOS generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen: Vi forlader ikke Kabul, selv ikke efter slutdatoen for vores mission i dette land. Vi vil forsat yde hjælp til det afghanske folk, indtil vi kan være sikre på, at den lokale regering er i stand til at regere landet uafhængigt.»misundelsen er kombineret med ambivalente følelser overfor russisk kultur: Vi elsker den, vi hader den, vi beundrer den, vi latterliggør den. Vi elsker den så højt, fordi vi altid kan pille den ned ved at pege på alle forbrydelserne, levestandarden, foragten for menneskeliv, de synder, der blev begået mod mindre nationer. Polen er fuld af bøger, som siger at Dostojevskij hadede Polen, men talte polsk. Vi finder det betryggende, fordi intet gør mere ondt på os end ufølsomhed overfor vores chamerende sprog.«inga Iwasiow, forfatter, i det polske litteraturmagasin Tygodnik Powszechny, 25. juli. Om polakkernes forhold til den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij Den svenske kronprinsesse Victoria og Daniel Westling giftes i Storkyrkan i Stockholm Verdensmesterskabet i fodbold 2010 begynder. En måned senere kåres Spanien som vinder Etniske uroligheder mellem kirgisere og usbekere i Kirgisistan resulterer i hundredevis af døde. Foto: Sandid Debnath 007

5 Indblik Indblik 009 Island bløder Det er, som om en skadefro gud lagde et snit tværs hen over det brusende islandske landskab og lænede sig tilbage for at betragte dårligdommene vælte ud. Det lille land med godt mennesker har siden efteråret 2008 været kronisk ramt af uheld og økonomisk syge Sagaen om Erla, Willum og boblen, der bristede 2008: Geir, selvom du er klar til at blive kuet, betyder det ikke, at vi er klar til det. Erla Baldvinsdóttir ser op på den unge jurastuderende, som raser over statsministeren fra den lille træscene midt i Reykjavik. Hendes knaldorange dynejakke supplerer hendes stemme, der tordner ud over menneskemængden. Det er derfor, at vi er her i dag! JÁ, råber den tætpakkede flok af huer og halstørklæder tilbage mod scenen, mens de klapper og kaster demonstrationsskiltene i vejret mennesker er mødt frem til demonstration denne Af Marie Hauberg Pedersen lørdag sidst i november. 35-årige Erla Baldvinsdóttir er én og Maria Præst af dem, og den eneste fra familien Andersen, der demonstrerer i dag. Hun står foran parlamentsbygningen sammen Først var der krisen. Eller rettere: der er krisen. For den er der stadigvæk som et dybt sår, allestedsnærværende og årsag til endnu uoverskuelige konsekvenser. Krisen har betydning for de islandske familier, de islandske virksomheder og med sin mand Hjörtur og deres to døtre, syvårige Sara og lille Soldis i barnevognen. De står i den vindstille kulde og klapper, mens talerne råber ukvemsord mod politikere og forretningsfolk og bul- Foto: Maria Præst den islandske stat, der har oplevet en enorm vækst og rigdom langsomt sive bort men også for andre lande, der var for optimistiske over for landets formåen i de gode tider. drer løs med eksempler på den økonomiske nedtur, der siden begyndelsen af oktober har bredt sig til alle kroge af det islandske samfund og gjort de fleste islændinge fat- 1981: Kling, kling, klang. der lå i den sydlige ende af øens hovedgade, var familien Andersens samlingspunkt. I de gamle sagaer ville man have kaldt den Og bedst som krisesnakken begyndte at stilne af, kom vulka- tigere, usikre og frustrerede. Erla vågnede ved, at hendes forældre og bedsteforældre begyndte en slægtsgård. Det var her, de hørte hjemme, herfra de drog ud nen. Eyjafjallajökull åbnede sig i april og udspyede sine glohede Nu kræver demonstranterne, at statsminister Geir Haarde at skramle med tallerkener nede i køkkenet. Klokken var kun i verden. indvolde over øen, mens tonsvis af aske stod ud over Europa, så og centralbankchef David Oddsson træder af, fordi de har syv om morgenen juledag, men der var allerede fuld af liv i den Klokken 12 havde alle anstrengelserne båret frugt. Erlas mor flytrafikken på hele kontinentet blev lammet i dagevis. Med men- affejet alle kritiske røster om Islands exceptionelle øko- lysegrå villa på Heiðarvegur 55 i Vestmannaby. I dag skulle hele havde dækket det smalle spisebord i stuen, og det bugnede med neskelige surmulerier og finansielle bekymringer til følge. nomiske boom. Fordi både de og Finanstilsynet har sovet familien Andersen nemlig mødes til julens traditionsrige fami- mad. Det rumler på Island, og det er øboerne vant til. Det går op, og i timen, og højre-regeringen sidder så tungt på magten i liesammenkomst; julefrokosten. Erla fandt straks sammen med sine to fætre Willum og Petúr, 008 det går ned, men det går altid over. Sådan er mentaliteten i landet, hvor befolkningen på mange måder stadig lever som deres sagahelte, med idealer som handlekraft, ukuelighed og ære. Tag med på besøg hos disse mennesker, og følg deres historie. En historie, der tager sit udgangspunkt i de hektiske krisedage omkring årsskiftet 2009, for derefter at slå smut tilbage i tiden og udfolde landets rivende udvikling siden 1960 erne. I dag bløder Island, men øboerne har oplevet vulkaner og kriser før. Selv det dybeste sår kan overvindes. Altinget, at den ikke kan skiftes ud uden et nyvalg. Erla er mødt op til demonstrationerne, hver gang hun har haft muligheden, for at vise sin støtte til dem, det er gået hårdere ud over end hende selv. Samtidig er hun også en slags repræsentant for resten af sin familie hjemme på Vestmanna-øerne. De føler ikke, at de har været en del af den kæmpe fest, som er foregået i Reykjavik de seneste år. Men nu skal de alligevel være med til at betale regningen. Erla vendte sig om og faldt i søvn igen. Det var alt for tidligt at stå op. Først senere, da duften af hangikjöt røget lam, kartofler, grønne bønner og hvid sauce smøg sig op på førstesalen af villaen, stod hun op. Hun var ni år gammel, og den yngste generation der boede i huset nu. Sammen med sine forældre, Halla og Baldvin, og lillesøster Lóa boede hun på første sal, mens bedsteforældrene boede nedenunder. Tidligere havde hendes onkel, tante, kusiner og fætre også boet i huset, og senere flyttede hendes oldefar ind. Villaen, som hun var jævnaldrende med. De viste hinanden deres julegaver, mens de voksne forsøgte at få plads til den megen mad og pjattede og grinede med børnene. Undtagen én. Erlas onkel Willum var ikke sådan en, som børnene legede med. Erla kiggede på ham. Han sad ved bordet med ærmerne trukket op, så tegningen på hans højre arm blev afsløret. Sikke en masse kæmpestore tatoveringer, tænkte Erla. I virkeligheden havde han kun én. Den havde til gengæld fulgt ham siden en af hans allerførste ture til søs.

6 Indblik Foto: Halla Júlía Andersen : Tatoveringen blev lavet i København.Willum var 16 år, da han sammen med to kammerater trådte ind ad den mørkebrune trædør til kælderen i Nyhavn 17. I dag skulle det være. Det var den 17. juni, præcis 16 år efter, at Island løsrev sig helt fra rigsfællesskabet med Danmark, og dermed landets nationaldag. Willum satte sig i stolen hos Tattoo-Ole, som mangt en sømand havde gjort det før ham. Tattoo-Ole havde selv bygget sine tatoveringsinstrumenter, og nogle af dem så ret specielle ud. Nnnnnnn. Den første nål trængte igennem huden på Willums højre underarm. Det gjorde ondt, men Willum bed smerten i sig. Det var anden gang, han havde påmønstret fragtskibet Vatnajökull, der havde lagt til kaj i svenske Norköping. Og så var den berygtede Tattoo-Ole jo ikke langt væk. Nålene stak videre på hans hud, og inden længe var det overstået. Willum forlod stolt kælderen i den gule bygning med friske sår overalt, hvor nålen havde været på arbejde. Nedenunder gemte sig en fin sort havsvale med grønne vinger, der balancerede på kanten af et firkantet banner med hans navn indeni. Tatoveringen var et stempel: Nu var Willum en rigtig sømand. Et hav af fisk Fisk var i mange år Islands kapital. I de tidlige 60 ere udgjorde fiskeriet 90 pct. af landets samlede eksport. I 2007, 42 pct. Torsk har altid været den mest værdifulde fisk for Island, men har løbende fået konkurrence af kuller, sej, sild og lodde. Flere banebrydende begivenheder har haft betydning for fiskeriet. Efter mange sammenstød med især England blev Islands søterritorium udvidet fra fire sømil i 1950 til 200 sømil i Senere, i 1982, blev kvotesystemet indført. Hver fisker måtte nu kun fange en vis portion fisk om året alt efter forholdene for den enkelte art. Det betød en stabilisering af fiskernes indkomst og arbejdsforhold, men også en voldsom handel med kvoter fiskerne imellem. Kvoterne blev koncentreret på store både og fabrikker. I dag ejer ti virksomheder halvdelen af Islands samlede kvoter. Kilder: Island af Bjørn Thorsteinsson og rapporten The Economy of Iceland fra Islands Centralbank. Fra venstre mod højre: Sigga (Willum Peters kone), Willum (Willums Peters son), Þorunn (Willum Peters datter), Inga Hanna (Willum Peters datter), Peter (Willum Peters søn) og til sidst Willium Peter (forrest til højre) De føler ikke, at de har været en del af den kæmpe fest, som er foregået i Reykjavik de seneste år. Men nu skal de alligevel være med til at betale regningen : Willum blev udlært kaptajn de år, hvor det gik allerbedst for fiskeriet på Island. Han styrede direkte ud af Sømandsskolen og ned på havnen, hvor træbåden Meta lå for kaj. Den kunne rumme 80 tons, og Willum blev straks hyret. Ejeren var hans far. At blive fisker var ikke noget, Willum satte spørgsmålstegn ved. Når man boede på Vestmannaøerne eller i et af Islands andre små fiskersamfund blev man fisker. Det så man tydeligt på øens nordkyst, hvor havnen strakte sig fra den ene ende til den anden, og de mange små fiskekuttere lå i snorlige rækker. På kajen tårnede fiskefabrikkerne sig op og adskilte havnen fra resten af øen. Byen med indbyggere lå som en lille smørklat midt mellem bløde fjelde, omsluttende dale og vulkanen Helgafell, og overalt havde man udsigt til klippen Heimakléttur. Når vestmannaboerne så den klippe fra havet, viste de, at de var hjemme. Willum og hans far sejlede ud i Meta, satte net og skovlede fisk ind igen. Aldrig havde de fanget så mange torsk, aldrig havde de fanget så mange sild. Især England, Tyskland og Rusland satte stor pris på de islandske fisks gode kvalitet, og fiskeriet udgjorde 90 pct. af Islands samlede eksport. Fiskene var landets kapital. Det var heldigt for Vestmanna-øerne, hvor folk ikke levede af andet. De forbedrede deres huse og ringede til bilforhandlerne i Reykjavik, når lønnen rullede ind hver fjerde måned. I de følgende år blev salget af transportmidler på hele Island mere end tredoblet. På øen var man stolt af de kuttere og fabrikker, som gav Vestmanna et ry som et af landets mest betydningsfulde fiskersamfund. Islændingene kunne lide at tjene penge, bruge penge og skabe sit eget liv. Alle kunne mærke opsvinget og de gode tider. Kun de færreste tænkte tanken, at det en dag kunne slutte med et brag. Men i 1967 forsvandt silden, og i løbet af fire år faldt Islands samlede sildefangst fra 770 til 50 tons. Uden sild, intet arbejde og ingen løn. Mange islændinge drog den omvendte vej af sagaheltene: De tog til Norge, Danmark og andre lande for at prøve lykken der. Willum blev, fandt sin Sigga og byggede et hus. Marie Hauberg Pedersen 1973: Der er udbrud Telefonens kimen havde vækket Willum, og hans svoger leverede den kortfattede besked. Vulkanen Helgafell var vågnet efter mere end år i dvale. Den islandske natur er barsk og svingende med jordskælv, vulkanudbrud og utilregnelige vejrforhold, men det var første gang, at beboerne på Vestmannaøerne oplevede de voldsomme naturkræfter på nært hold. Selv om klokken var 2 om natten, kom Willum hurtigt på benene, skyndte sig ud på gaden og kiggede mod øst. En halvanden km lang sprække havde åbnet sig i jorden, hvorfra glødende lava sprøjtede hundrede meter op i luften. Det lignede en enorm væg af ild, der strakte sig fra den ene ende af øen til den anden, mens lysende sten skød op fra flammehavet. Sigga og Willum løb ind i huset efter deres datter Inga Hanna og svøbte hver af deres nyfødte tvillinger i en dyne på armen. De små sov. Willum greb en liter mælk i køleskabet, inden de løb ud til bilen. Over radioen havde de hørt det, som de godt vidste i forvejen; Alle skulle væk fra øen, og den eneste vej væk gik via havnen. Byt lige den her flaske mælk til en to liters. Vi ved ikke, hvornår vi kommer hjem igen, sagde Sigga til Willum. Havnen vrimlede med mennesker og skibe heldigvis. Der havde været et frygteligt stormvejr dagen før, så ingen af kutterne var på havet denne nat. De fleste af øens indbyggere var nået frem til havnen, men alle bevægede sig stille og roligt. Det er som at være til begravelse, tænkte Sigga. Hun, Willum og børnene sprang på det første det bedste skib. Folk sad tæt op og ned ad hinanden på skibet, mens de sejlede forbi ildvæggen. Willum tænkte på sit nye hus på Illugagata, men mest på om lavaen ville lukke havnen. Det ville være det værste. Han så ned i vandet. Fisk med bugen opad flød rundt i overfladen. Mon nogen nogensinde kommer til at bo her igen,? tænkte han. Indblik

7 Indblik Maria Præst Indblik Fiskene var landets kapital. Det var heldigt for Vestmanna-øerne, hvor folk ikke levede af andet. De forbedrede deres huse og ringede til bilforhandlerne i Reykjavik, når lønnen rullede ind hver fjerde måned. 1973: Gaderne i Vestmannaby var oversvømmet af sort aske. Skorstene stak op som hvide gravstene i askehavet på den østlige del af øen, hvor den nye vulkan Eldfell havde rejst sig som en rød, enevældig konge. Sigga sad og kiggede ud ad stuevinduet. Der var mørkt overalt. Hun, Willum og børnene var netop vendt tilbage til deres hjem efter et halvt år i eksil i Reykjavik. Heldigvis var hjemmet på Illugagata ikke kommet noget til, og slægtshuset på Heiðarvegur skulle også nok blive sig selv igen, når de havde gravet det fri fra de askedynger, der lå op til halvvejs på vinduerne. Sigga kastede endnu et blik ud i det tætsluttende mørke uden for vinduet. Et lys blev tændt i et vindue længere henne ad vejen. Neeej, hvem er det, der er kommet?, udbrød hun. Fra da af blev nye lys tændt i byen hver dag, og det hjalp på humøret, selvom alt stadig var sort, og købmanden kun havde åbent to gange om ugen. Senere på året stævnede Öðlingur, Den Gode, for første gang ud af havnen. Med Willum som kaptajn og medejer. Han havde som alle andre fiskere drømt om at få sin egen båd, og nu havde han købt én sammen med en ven. De ville fange torsk, ising og hummere. Frygten for, at lavaen ville lukke havnen, havde vist sig at være ubegrundet. Faktisk kom der en ny og bedre havn ud af udbruddet. Før kunne bådene ikke sejle ind, når der var en stærk vind fra øst, men nu lå havnen i læ af den størknede lava. På samme tid blev Willum morbror til lille Erla Baldvinsdóttir, som kom til verden præcis ni måneder efter udbruddet. Foto: Halla Júlía Andersen 1984: Elleve år efter stod Erla på fiskefabrikken Ísfélag og fægtede med en af de hummere, hun var ved at fjerne rygraden på. Prøv at se her, råbte hun til de andre børn og grinede. De trængte til en pause i det ensformige arbejde. Erla boede nu i familiehuset på Heiðarvegur med sine forældre Halla og Baldvin, der havde indtaget husets overetage, da de var vendt tilbage til øen for at arbejde. Sammen med de andre børn på Vestmanna-øerne arbejdede hun altid på en af byens fiskefabrikker om sommeren. Hendes hvide forklæde var smurt ind i fiskerester. Det var noget værre svineri at arbejde på fabrikken, men Erla elskede det. Det var, som om al livet på øen begyndte hernede. Som om alting blev sagt og oplevet og gjort første gang på fiskefabrikkerne for derefter at sprede sig ud over øen. 1993: Det var den tid på året, hvor søpapegøjernes unger for første gang forvilder sig ud af deres reder på klippeskrænterne omkring Vestmannaby. De folder deres korte vinger ud og flyver med hurtige bevægelser mod det dragende lys i byen. 2006: I er nødt til at åbne en konto. Nej, det kan ikke være rigtigt. Vi er kunder her i forvejen. Erlas lillesøster Lóa kom ind ad døren med et par af de pjuskede, Hjörtur stod ved skranken i den lokale bank Sprón sammen med grå og hjælpeløse små fugle i favnen og ville nu lægge dem ned i niårige Halla Maria og kunne ikke fatte, hvad han hørte. kælderen i huset på Heiðarvegur. Tidligere på ugen havde hun modtaget et brev om, at hun kunne Sådan gjorde børnene på Vestmannaøerne altid. De lod fuglene få en taske med sin fodboldklubs logo på, hvis de tog brevet med overnatte inden døre og tog dem med ud til havet næste dag. De op i banken. holdt dem i hænderne højt oppe over hovederne og satte dem fri. Men nu stod Hjörtur her og fik at vide, at hans datter kun kunne I dag blev Erla vemodig, da hun så fugleungerne. Hun var ved at få tasken, hvis hun samtidig oprettede sin egen konto. pakke tøj og småting ned fra sit værelse på førstesalen. Hun var Han havde lagt mærke til, at bankerne var blevet meget aggressive på det seneste. Og også økonomiske og politiske eksperter blevet 19 år og skulle til Reykjavik for at studere. I alt flyttede islændinge fra udkantsområder til hovedstaden det år for at havde noteret sig, at Selvstændighedspartiet havde gennemført få flere muligheder. Urbaniseringen var enorm. store politiske forandringer, der havde givet den spekulative kapitalisme gode vilkår. Da de islandske banker endelig blev pri- Jeg bliver nødt til at komme hjem i weekenden, tænkte Erla. Men hun blev i Reykjavik som de fleste andre unge islændinge. vatiseret i 2003, var der ikke mange regler, der holdt dem tilbage. De opkøbte banker i udlandet, og siden det var nemt at finde Hun mødte sin mand Hjörtur, og otte måneder efter blev hun gravid. I 2001 stod de altså på tærsklen til deres nye hjem i hovedstaden. Og en fest, skulle det vise sig. og forretningsmænd, der investerede overalt i verden. På kort tid kredit i Europa og USA, strøede de om sig med lån til private kom islændingene i alt til at skylde bankerne mere end dobbelt så 2006: meget, som de tjente på et år. Der var flæskesteg, frikadeller, sild, leverpostej og andre julelækkerier på de store tallerkener, der stod foran dem på restau- landet på grund af den traditionelt høje rente, mens Samtidig placerede investorer enorme summer i rant Grøften i Tivoli i København. Klokken var kun 11 om formiddagen, men Erla og Hjörtur havde netop sat sig til bords sammen til at optage forbrugslån i udenlandsk valuta for at bankerne omvendt rådede almindelige islændinge med Hjörturs far og hans kone. få en lavere rente. Omkring 15 pct. af de islandske husholdningers samlede lån i 2007 blev opta- Erla og Hjörtur havde fået turen i bryllupsgave, og der blev ikke sparet på noget. De havde sovet på det firestjernede Hotel Kong Frederik, og dagene get i udenlandsk valuta, typisk japanske yen eller havde de brugt på gode middage og juleshopping. schweizerfranc. Derhjemme var væksten nærmest eksploderet. Enorme shoppingcentre var Flere af Erla og Hjörturs venner udnyttede velvilligheden. Ét vennepar var i gang med at bygge et skudt op i udkanten af Reykjavik, og der var blevet bygget over dobbelt så mange beboelsesejendomme i 2006 som i Bankerne udvidede og byggede nye hovedkvarterer langs havnefronten, gennemsnitslønnen i den pri- mens et andet netop havde købt en kæmpe firhjuls- splinternyt hus, selvom de havde et fint ét i forvejen, vate sektor var steget med en tredjedel, og islændingene importerede flere trækker. Erla havde endda hørt, at en af fiskerne på varer end nogensinde. Islændingenes privatforbrug steg med 12,5 pct. om Vestmanna-øerne havde købt en helikopter bare året i disse år, mod 9 pct. i Danmark, og mange rejste på spontane storbyferier. Faktisk var antallet af rejsende fra Keflavik Lufthavn næsten fordoblet Må jeg bede om at tale med din chef?, spurgte fordi han havde lyst. siden årtusindeskiftet. Hjörtur assistenten bag skranken. Erla og Hjörtur rejste også flere gange om året, og når de var i København, Efter lidt diskussion fik Halla Maria sin taske, men var Tivoli et af deres yndlingssteder. slap for kontoen

8 Indblik Indblik Foto: Magnús Ólafsson The buykings De nye vikinger, the buykings, blev de kaldt. De omkring 20 islandske forretningsmænd, som trak det store læs i Islands op- og nedtur. Her er de største. Björgolfur Thor Björgolfsson: Tjente sine første millioner på et bryggeri i Rusland. Storaktionær i Landsbanki og ejer af avisen Morgunblaðið, rederiet Eimskip og investeringsselskabet Straumur, der også ejer en fjerdedel af det danske Sjælsø Gruppen. Bor i London. Usikkerheden overmandede Erla. Hvad med lejligheden og bilen? Kan vi så ikke tage til København i oktober? Hun følte, at tæppet var ved at blive trukket væk under hende, selvom hun og Hjörtur altid havde forsøgt at leve fornuftigt. Jón Ásgeir Jóhannesson: Blev rig på at grundlægge discountfødevarekæden Bónus og stiftede siden Baugur Group, der har investeret penge i blandt andet Illum, Magasin, Keops og Nyhedsavisen. Storaktionær i banken Glitnir og ejer af gratisavisen Fréttablaðið samt en tv-kanal. Bor i New York, men har også hjem i London og Reykjavik. Bakkavörbrødrene: Indledte deres karriere i et lille firma, som eksporterede fisk. Siden stiftede de investeringsselskabet Exista, der var storaktionær i Islands største bank, Kaupthing. Har kontrol med erhvervsavisen Viðskiptablaðið og ejer telefonselskabet Siminn. De har huse i både London og Reykjavik. Nordens Amerika Island ligger midt imellem USA og Skandinavien, geografisk men også mentalt. Landet er ligesom USA befolket af nybyggere, der forlod deres oprindelige hjemlande for at skabe et nyt liv. Det kommer blandt andet til udtryk ved islændingenes stærke individualisme, arbejdsmoral, konkurrencementalitet, materialisme og en vis skepsis over for statsprotektionisme. Landet har et meget fleksibelt arbejdsmarked samt en velfærdsstat, der har flere anglosaksiske træk end sine nordiske naboers. Hvor de offentlige udgifter udgør ca. halvdelen af Danmarks BNP, er det i Island kun ca. 38 pct. Den store forskel ligger i den andel, som bruges på social tryghed. Island har, siden landet blev uafhængigt i 1944, primært været ledet af Selvstændighedspartiet, som ligger til højre for midten på den politiske skala. Partiet får som regel ca. 40 pct. af stemmerne Kilder: Professor i sociologi Stefán Óláfsson og Norden i tal 2008 fra Nordisk Råd. Foto: Halla Júlía Andersen Oktober 2008: Gode islændinge. Den velkendte stemme brummede ud fra radioen i køkkenet, og Erla spidsede ører. Det var ikke normalt, at landets statsminister Geir Haarde gik på live radio en helt almindelig mandag eftermiddag. Hun skyndte sig ind i den lille stue og tændte for tv et. Jeg har ønsket at tale, da der er store vanskeligheder i Island. Hele verden går gennem en alvorlig finanskrise, og det føles som en naturkatastrofe, læste statsministeren op foran et kongeblåt bagtæppe med det islandske våbenskjold. Erla satte sig på kanten af det mørkebrune sofabord så tæt på fjernsynet, som hun kunne komme. De sidste år har de islandske bankers vækst og succes været som et eventyr. Der var mange chancer for ekspansion, det var nemt at låne penge, og det udnyttede de islandske banker og firmaer, fortsatte statsministeren. Han gik på tv netop denne dag, fordi situationen var tilspidset. Dagen før havde centralbankchef David Oddsson på engelsk tv fortalt, at hvis de engelske filialer af de islandske banker gik konkurs, var det ikke sikkert, at de engelske kunder ville få deres penge tilbage. Økonomer verden over så det som en katastrofal udmelding. Mange englændere begyndte at trække deres penge ud af bankerne, og Gordon Brown reagerede ved at bruge antiterrorlovgivningen til at indefryse alle midler fra de islandske banker, fordi han ikke havde anden lovhjemmel. Det betød, at de udenlandske investorer helt mistede tilliden til det islandske bankvæsen og flåede deres penge ud af bankerne. Det var det afgørende stik, der fik ballonen til at briste. Den første bank, Glitnir, var netop gået konkurs. I den meget alvorlige situation er det vigtigt for nationen at give bankerne en sikker livline, og det må alle huske, når vi snakker 015 om at optage lån på mange tusinde milliarder. Hvis det går galt, er Island bankerot. Usikkerheden overmandede Erla. Hvad med lejligheden og bilen? Kan vi så ikke tage til København i oktober? Hun følte, at tæppet var ved at blive trukket væk under hende, selvom hun og Hjörtur altid havde forsøgt at leve fornuftigt. Senere kom vreden. Vreden mod de 20 forretningsmænd, som havde ejet de største islandske banker og optaget kæmpelån til opkøb i udlandet. De havde holdt fødselsdage, hvor Elton John blev fløjet ind i helikopter, og solgt værdipapirer i rundkreds mellem venner og bekendte for at få dem til at stige i værdi. Udenlandske økonomer havde undret sig over de mange personsammenfald på topposter i virksomheder, mediehuse og banker, som var forbudt i andre lande. Nu kunne de ikke betale deres lån tilbage. Og bankernes aktiver var ti gange så store som Islands bruttonationalprodukt, hvilket gjorde det umuligt for regeringen at hjælpe dem. Erla kunne ikke begribe, hvad hun hørte. Vi har råstoffer både i havet og på land, og det skal sikre vores udkomme, hvad end der sker. Vi er veluddannede, og vi har lært af vores erfaringer. Vi tager fat, og med den islandske optimisme kan vi komme igennem, sagde Geir Haarde, inden han afsluttede sin tale: Gud velsigne Island. Erla kunne mærke, at tårerne pressede sig frem i øjenkrogen. 014 Foto: Halla Júlía Andersen

9 Indblik Indblik Foto: Maria Præst 0016 Redningskransen Island er det første vesteuropæiske land siden 1976, der modtager et lån fra Den Internationale Valutafond. IMF har lånt Island 2,2 milliarder dollar svarende til 12,5 milliarder kroner over de næste to år. Lånet er optaget i udenlandsk valuta, så landet kan betale sine enorme udlandslån og betale sine importerede varer. IMF har til gengæld krævet, at Island fører en stram finanspolitik. Renten er blevet hævet fra 12 til 18 procent, og de offentlige investeringer skal dæmpes. En mere stabil valuta skal bane vejen for at sænke renten igen og dermed reducere inflationen, som i perioder har været på pct. Også de nordiske finansministre har ydet et nødlån til Island på 1,775 milliarder euro, der betales i fire lige store rater. Kilder: IMF og professor i finansiering Jesper Rangvid (2009). Oktober 2008: Hun kigger på menukortet, og regner hurtigt på priserne i hovedet. Det er alt for dyrt, nu hvor den islandske krone er faldet så voldsomt. Præcis et år tidligere var 100 islandske kroner 8,50 danske kr. værd. Nu svarer de til 2,50 danske kr. Hun kigger på veninderne. Skal vi ikke bare nøjes med forretter? De sidder på den mexicanske restaurant Nachos på anden sal i stormagasinet Field s på Amager. Langt væk fra usikkerheden hjemme i Island, hvor statsministeren 17 dage forinden stod frem på nationalt tv og fortalte om Islands håbløse økonomiske situation. Nu er landets tre største banker blevet overtaget af staten, fordi hverken de selv eller deres kunder kunne betale deres lån tilbage. Island er tæt på statsbankerot, og overalt derhjemme debatteres det, om Island skal gå tiggergang hos Den Internationale Valutafond, IMF, som det første vesteuropæiske land i over 30 år. Veninderne ved ikke, hvad alt dette vil betyde for deres liv. Derfor er de også endt med kun at være fem. Erlas veninde Björg er blevet hjemme, fordi hendes mand lige har mistet sit job. Tjeneren serverer mexicanske pandekager og nachos med smeltet ost. En af veninderne prøver at tage toppen af mismodet. Spis nu op piger. I får ikke noget at spise igen før i morgen. Pigerne bryder sammen af grin. De snakker om, hvad de har lyst til at lave, mens de er i København, og denne gang bliver der ikke diskuteret lækre frokoster i Grøften, overnatninger på Hotel Kong Frederik eller shopping på Strøget. For islændingenes penge er ikke længere noget værd i København, og mange dropper juleshoppeturene til udlandet dette år. Og som et af de eneste lande i verden stiger julehandlen på Island i Men Erla er holdt op med at tage pigerne med i Kringlan og andre af Reykjaviks glitrende storcentre. Hun kan ikke lide at skulle sige nej, hver gang de peger på noget. December 2008: 459 islandske kroner står der på det lille mærkat på hylden. Erla griber kassen med Capri Sonne og står lidt og vejer den i hånden December 2008: På fiskefabrikken på Vestmannaøerne er Willum på vej ud på kajen. De slidte sorte træsko løfter sig næsten ikke fra jorden, der er blygrå og fyldt med vandpytter. I dag er en stille dag, men i morgen vil en af Ísfélag Vestmannaeyjas otte vinrøde fiskerbåde igen lægge til kaj med lasten fuld af sild, og aflastningen er Willums ansvar. De er dobbelt så dyre, som de plejer at være, siger hun til Hjörtur. Capri Sonne bliver produceret i Tyskland, og da kursen på islandske kroner er faldet drastisk, må butikkerne betale meget mere for at hente varerne til Island. Derfor skyder priserne på importerede varer som de blågule juicebrikker i vejret. turkist blikskur helt ude på kajen og noterer omhyggeligt, hvor Efter 42 år til søs er han nu gået i land. Han sidder i et lille Pigerne kan jo godt lide dem, siger Erla og smider boksen i mange forskellige fisk skibet har hevet i land. På skrivebordet indkøbsvognen. ligger en halvtom pakke smøger, en lighter, et askebæger og en Enkelte fornøjelser skal der være plads til. Men Erla er holdt op kaffekop, for kaffe skal der til, når man arbejder fra 4 om natten med at tage pigerne med i Kringlan og andre af Reykjaviks glitrende storcentre. Hun kan ikke lide at skulle sige nej, hver gang de op til tons fisk, som nutidens fiskerbåde kan klare. til 16 om eftermiddagen. Det tager en hel arbejdsdag at aflaste de peger på noget. Der er mange tidligere fiskere som 64-årige Willum på fabrikken. Nok er de gået i land, men de vil stadig have fingrene i Hun lægger varerne på båndet, mens Hjörtur stiller sig for enden og pakker varerne i poser. Bonen viser islandske kroner. fisken på en eller anden måde. Mens tres-årige danskere går på Inden krisen kostede den samme omgang cirka efterløn og nyder deres otium, har islændingene ikke tradition Vi købte ikke engang t-bone-steaks, siger Erla, inden hun for at forlade arbejdsmarkedet i utide. Samfundet er heller ikke smækker poserne ned i bagagerummet på bilen, hvis månedlige nær så rundhåndet med aftrædelsesordninger som dets nordiske ydelse også er steget fra til islandske kroner. Det naboer. I 2007 arbejdede én ud af fire ældre mellem 65 og 74 år kræver flere kroner at betale lånet i yen og schweizerfranc tilbage, nu hvor kursen er faldet. Den islandske del af lånet er også På Ísfélag arbejder 250 mennesker, og det går ganske godt. Fisk stadig i et vist omfang. blevet dyrere, da IMF har krævet, at Island hæver renten til 18 er stadig lig penge og udgør knap halvdelen af Islands eksport. pct. Og lønningerne er jo ikke steget. Deres Skoda blegner næsten ved siden af den enorme Toyota Land Cruiser, der holder Hver dag strømmer det ind med s og telefonopkald fra Det mærker direktøren på fiskefabrikken Pall Scheving alt til. parkeret ved siden af. folk, der har mistet deres job i Reykjavik og gerne vil have foden indenfor i fiskeriet igen. Men Pall kan ikke tage flere ind. De seneste årtier har fiskeriet ikke været populært, og cirka 900 vestmannaboere har forladt øen og fisken siden Det har tvunget fabrikken til at tage avancerede teknologiske metoder i brug, og nu, hvor folk pludselig gerne vil tilbage, er der ikke længere arbejde til dem. Willum lister ud i forhallen og får sig en snak med en af de andre. Han smiler sit finurlige smil, som folk har set mere og mere til de seneste år. Den bryske sømand er løsnet op og er blevet en del kilo lettere på grund af sin sukkersyge. Men kærligheden til fisken kan ingen tage fra ham. Han tæller ising, torsk og sild og trasker hjemmevant rundt under de kogende kedler, der skiller fisk fra fedt, brænder fisken til mel og presser fedtet til fiskeolie. Ved 16-tiden kører han hjem til Sigga, som står parat med stegt ising med kinakål. Han får besøg af sine sønner Willum og Pétur, der sejler Atlanterhavet tyndt i flydende hoteller af topmoderne fiskeskibe, og han forstår altid sin datter Inga Hanna, når hun pludselig ikke dukker op til aftalt aftensmad, fordi hendes mand er kommet tidligere hjem fra havet end planlagt. Fisken styrer stadig det meste. Foto: Halla Júlía Andersen

10 Indblik Baggrund 0019 December 2008: Sneen ligger tungt over fjeldet, smeltevandet er frosset til, og grusvejene er næsten visket ud i det tidlige eftermiddagsmørke. Her på heden, 30 km sydøst for Reykjavik, er der uberørt landskab, så langt øjet rækker. Lige med undtagelse af den afsides fjeldtop, hvor Hjörtur graver efter fremtiden. Rækker af hvide skurvogne omkranser et kæmpe bor. Et bor, der trænger igennem den hårde klippegrund og henter boblende varmt vand med op igen, så den æggeagtige lugt af svovl spreder sig overalt. Hjörtur passer de elektriske installationer og flytter boret, når hullet er tømt. For der er masser af steder at bore efter varmt vand på Island. Landet ligger lige på kanten af to jordplader, som i sprækkerne er meget tæt på jordens indre, der flyder med grundvand og varme. Energien er næsten gratis, og islændingene kommer ikke tilnærmelsesvis i nærheden af at bruge det hele. Det er derfor, at Hjörtur og hans kolleger graver 24 timer i døgnet herude i intetheden. Fordi det er en af de eneste naturressourcer, som Island kan trække på. Fordi store aluminiumsfabrikker har etableret sig på øen, hvor de ikke behøver at betale så meget for den energi, som skal drive de kæmpestore fabrikker. Planerne var at lave flere borehuller de kommende år. Det var en vigtig del af Islands fremtidige udviklingsplaner. Nu ved Hjörtur ikke, hvad der kommer til at ske. På anlægget snakker de om, at investeringerne i det varme vand vil stoppe nu, hvor regeringen af IMF er blevet pålagt at dæmpe de offentlige investeringer. Derfor har han også taget orlov fra arbejdet i januar for at arbejde fem uger på sin tidligere arbejdsplads, en fiskerbåd. For at han, Erla og børnene kan blive ved med at leve deres liv i Reykjavik. Problemet med det varme vand er, at det ikke kan eksporteres, og er der nogle virksomheder, der vil flytte deres produktion til den afsides liggende ø? Hjörtur ved ikke, hvad han skal tro, men han håber det bedste. For sådan er islændingene. De er optimister. De ved ikke, hvornår jorden flækker, men de bygger huse og byer alligevel. De ved ikke hvor mange fisk de kan fange dette år, men de satser alligevel på, at de kan leve af dem. De tager ekstra jobs i ferierne og arbejder længe hver dag hele livet for at opnå ære, rigdom og succes. De vil være flittige, lære noget, handle sig til noget større. Blive helte som i de gamle sagaer. Hjörtur ved ikke, hvad han skal tro, men han håber det bedste. For sådan er islændingene. De er optimister. De seneste år 0018 Siden krisen for alvor satte ind omkring årsskiftet 2008/2009, er der sket flere vigtige begivenheder: I februar 2009 gav statsminister Geir Haarde efter for presset og gik af. I stedet indtrådte en midlertidig centrumvenstre regering med Jóhanna Sigurdardóttir i front. I april 2009 blev regeringen bekræftet efter et nyvalg, der desuden halverede Selvstændighedspartiet. I juli 2009 indgav landet ansøgning om optagelse i EU. I marts 2010 sagde islændingene ved en folkeafstemning nej til at skulle tilbagebetale ca. 30 mia. kr. til engelske og hollandske bankkunder. Det betyder nye forhandlinger mellem de tre lande. I april 2010 fik Island, trods de uafsluttede forhandlinger, udbetalt endnu en stor rate af lånet fra IMF samt de nordiske lande. I juni 2010 gav EU s statsog regeringschefer grønt lys for formelle forhandlinger om Islands optagelse i EU. DET FATTIGE EUROPA Ridvan og hans hustru Selime sidder hos Tirana Legal Aid Society (TLAS). Her kan romaer gratis få juridisk hjælp og økonomisk støtte til juridiske udgifter. Hjælpen er populær, og TLAS kontor er en fredag eftermiddag i juli fyldt med familier, der alle søger hjælp. Mange er rejst langt for at komme til kontoret. Ridvan og Selime er her på grund af deres søn. Han blev født for 13 år siden i familiens daværende hjem: Et skur i udkanten af Tirana. Uden penge til taxi og bus var en tur til hospitalet ikke en mulighed og fødslen foregik på egen hånd i hjemmet. Hermed blev fødslen aldrig retekst og foto Af Anne Hald Petersen Trods tusind års tilstedeværelse i Europa lever mange romaer Europas største mindretalssamfund - fortsat en udstødt og marginaliseret tilværelse med kronisk og ofte ekstrem fattigdom til følge. Dette gælder også i Albanien, hvor kommunismens fald har sat tusindvis af romaer uden for systemet

11 baggrund 0020 Albanske romaer lever ofte i ekstrem fattigdom 0021 Ridvan og Selima får hjælp til at registrere deres 13-årige søn Ridvan og Selimes søn har aldrig sat sine ben i en skole, og har brugt sin barndom på at rejse fra by til by i søgen efter midlertidigt arbejde til faderen. gistreret og trods sine 13 år er de- at deres søn bør registreres. Derfor sidder lende tiltro til det offentlige res søns identitet ukendt for de of- de nu her. Uden hjælpen fra TLAS ville system eller ringe adgang til ficielle myndigheder. det være umuligt for Ridvan og Selime lægehjælp har eksempelvis Blandt Europas fattigste 20 år efter kommunismens fald har at registrere deres søn såvel som at betale udgifterne i denne forbindelse, da alle skridt i proceduren koster penge - penge konsekvenser for registreringen af nyfødte, hvilket er et stort problem blandt Alba- statsarbejdere var man foruden en fast indkomst ede levetid for romaer er ti år lavere end resten af den den albanske befolkning erkendt, som de ikke har. niens romaer. Manglende fød- sikret gratis lægehjælp og pension. Lige netop albanske befolknings. at overgangen fra planøkonomi til Registreringen af personer uden identi- selsregistrering kan i værste derfor har kommunismens fald haft stor betydning På trods af at Bledar ikke falder ind under denne grup- markedsøkonomi ikke er lig med tetspapirer behandles af domstole, hvor en tilfælde betyde kidnapning eller for Albaniens romaer, der på grund af manglende pe, er hans historie identisk med mange andre romaers. automatisk velstand og nødvendig- udgift på 90 Euro er langt over hvad ægte- salg af de identitetsløse børn til kvalifikationer og fortsat diskrimination har bety- Under kommunismen arbejdede Bledar 13 år som ufag- vis betyder en væsentlig forbedring parret selv er i stand til at betale. Selv ud- trafficking. deligt sværere ved at finde fast arbejde end resten lært på en stor statsfarm i det sydlige Albanien. Arbejdet af levevilkårene. Trods økonomisk giften til to ID kort til ægteparret er med Kommunismens fald i Albanien af den albanske befolkning. Tilbage i venteværelset i statsvirksomheden sikrede både fast indtjening, pension fremgang er Albanien stadig blandt en pris på ti euro per styk allerede mere Albaniens kommunistleder En- er dette også tilfældet for den middelaldrende mand og gratis adgang til lægehjælp. Siden kommunismens fald Europas fattigste lande sammen med end de har råd til. Tirana Legal Aid Soci- ver Hoxha førte en streng assi- Bledar, der går uroligt frem og tilbage i det ydmyge har han imidlertid udelukkende arbejdet i midlertidige blandt andre Moldova og Kosovo. ety er dermed Ridvan og Selimes eneste milationspolitik og stræbte efter lokale. stillinger, uden kontrakt med dertil hørende optjening af Som konsekvens af lave indkomster lever store segmenter af det albanske samfund derfor i fattigdom. Situatio- mulighed for hjælp. Et kig ud i det propfyldte venteværelse bekræfter, at de ikke er alene om det. at homogenisere Albanien ved at forbyde alle religiøse praksisser og undertrykke kulturelle forskelle. Al- Officielt rod i papirerne 47-årige Bledar er rejst til Tirana fra en lille landsby i det pension. Desuden har han i lange perioder stået helt uden arbejde. På grund af sygdom har han nu stoppet sin søgen efter midlertidigt arbejde og hans eneste mulige indtægt er nen er især katastrofal for Albaniens største minoritet, romaerne. Identitetsløs søn Ridvan og Selimes søn har aldrig sat sine ben i en skole, og har brugt sin barndom på at rejse fra by til by i søgen efter midlertidigt arbejde til faderen. Nu har familien for første gang bosat sig permanent, og har i denne forbindelse erkendt, Et parallelt liv Romaer lever ofte helt afkoblet fra den øvrige albanske befolkning, og har kun en lille tiltro til, at officielle institutioner er til nogen hjælp. Mange romaer foretrækker derfor et liv med så lidt kontakt til det offentlige system som muligt. Lever man et sådant parallelt liv, har det en lang række problemer som følge. Mang- ligevel blev romaerne aldrig behandlet på lige fod med resten af albanerne og oplevede således diskrimination fra såvel stat som befolkning. Imidlertid var romaerne under kommunismen garanteret adgang til sociale programmer samt beskæftigelse. Romaer fandt især beskæftigelse som ufaglærte i statsvirksomheder inden for blandt andet landbrug, minedrift og byggeri, og som sydlige Albanien. Her har han boet hele sit liv i et fattigt, men stabilt samfund, side om side med såvel albanere som romaer. Dermed bor han bedre end mange andre romaer, der ofte bor i slummen i udkanten af de større byer. Arbejdsløshed eller jagt på sæsonarbejde med en nomadetilværelse som følge har betydning for romaers boligvilkår. Op mod 20 procent af romaerne lever i slumområder, i faldefærdige huse eller i hytter uden adgang til drikkevand eller kloakker. Dette gælder for mindre end én procent af den resterende albanske befolkning. De ringe levevilkår betyder, at den anslå- at søge om at få udbetalt sin optjente pension. At få adgang til en tidlig udbetaling af denne pension har dog vist sig at være langt fra let. Mange officielle dokumenter fra tiden under og efter kommunismen er enten aldrig arkiveret rigtigt eller er mistet under manglende kontrol. Nogle er endda gået tabt ved afbrændinger af officielle bygninger. Sidstnævnte fandt sted i 1997, da Albanien oplevede en tilstand af fuldstændigt kaos og anarki, da landets investeringsfonde brød sammen som følge af pyramidespils-lignende satsninger, hvorved en stor del af befolkningen mistede alt hvad de ejede. Hvad end bag-

12 baggrund 0022 Portræt xxx grunden for Bledars manglende papirer er, gælder det, at de er som sunket i jorden. Dermed findes der ikke bevis for, at Bledar nogensinde har arbejdet for staten og har ret til pension. Derfor er Bledar nervøs, da pensionen er hans eneste mulighed for en tilstrækkelig indtægt. Romaerne de fattigste Romaerne er i dag den fattigste og mest marginaliserede etniske minoritet i Albanien. Med et estimeret befolkningstal på mellem og udgør minoriteten op til tre procent af den albanske befolkning. Den gennemsnitlige månedlige indkomst er 3.3 gange lavere end for resten af den albanske befolkning, og studier indikerer, at helt op til 80 procent lever under den officielle fattigdomsgrænse. Historien om romaerne i Albanien er ikke unik, og afspejler dagligdagen for en stor del af Europas romaer. Det anslås, at der lever mellem otte og 12 millioner i Europa. Romaer har historisk set altid været marginaliseret i hvilket som helst europæisk land, de har bosat sig i. Dette er på trods af, at romaerne har været bosat i Europa i mere end 1000 år. Siden kommunismens fald i Sovjetunionen og Jugoslavien har romaer måtte vænne sig til et liv i endnu større fattigdom. Her oplever de stadig stor diskrimination, ukendt for mange romaer bosat i Vesteuropa. Den senere tid har både danske og franske myndigheder dog ført en hårdere linje, med rydning af romalejre og (i det franske tilfælde) deportationer som følge. Det største antal romaer bor i lande som Slovakiet, Bulgarien, Ungarn og det tidligere Jugoslavien. I visse områder er romaer velintegrerede og bor og arbejder side om side med lokalbefolkningen, taler det lokale sprog og opnår højere uddannelsesniveauer. Oftest er billedet dog, at de bor adskilt fra lokalbefolkningen, med dårlig uddannelse, høj ledighed og ringe sprogkundskaber.. Forandringer i sigte? Europas romaer har i det senere år oplevet en lille stigning i adgang til sundhedspleje og uddannelse. Det skyldes først og fremmest, at EU s Københavnerkriterier for EU-medlemskab betyder, at ansøgende regeringer har set sig nødsaget til at ændre eksisterende lovgivning og implementere specifikke programmer for at hæve levevilkårene for landenes minoriteter herunder for romaer.. Der er imidlertid stadig lang vej endnu, før alle Europas romaer opnår tilfredsstillende levevilkår. I mellemtiden har EU s udvidelser betydet, at flere og flere romaer er blevet EU-borgere. Da Bulgarien og Rumænien blev medlemmer af EU i 2004, blev 2,5 millioner romaer samtidig EU-borgere. På tværs af de europæiske lande har dette resulteret i en frygt for masse-migration, hvor romaerne som alle andre EU-borgere kan rejse frit i Europa. Skal dette undgås kræver det at arbejdet for at hæve romaernes levevilkår fortsætter for fuld kraft. En forudsætning er imidlertid, at attituden mod Europas romaer forandres, og at romaerne i langt højere grad end er tilfældet i dag bliver integreret i de omkringliggende samfund. Dermed er TLAS hjælp i Albanien ikke den endelige løsning på romaernes problemer, men vil være nødvendig så længe romaernes livsvilkår i Albanien ikke forbedres væsentlig. Selime og Ridvans situation er et godt eksempel herpå. Besøget hos TLAS vil betyde, at deres søns identitet registreres og de umiddelbare problemer angående hans manglende identitet løses. Tilbage står, at han aldrig har været i skole og med stor sandsynlighed aldrig kommer det. Sønnens mulighed for for at opnå bedre levekår end forældrene er dermed forsvindende lille. Navnene i artiklen er ændret, men er redaktionen bekendt. FAKTA Romaerne er den fattigste og mest marginaliserede etniske minoritet i Albanien. Med et estimeret befolkningstal på mellem og udgør minoriteten op til tre procent af den albanske befolkning. Den gennemsnitlige månedlige indkomst er 3.3 gange lavere end for resten af den albanske befolkning, og studier indikerer, at helt op til 80 procent lever under den officielle fattigdomsgrænse. Europas romaer har i det senere år oplevet en lille stigning i adgang til sundhedspleje og uddannelse. Det skyldes først og fremmest, at EU s Københavnerkriterier for EU-medlemskab betyder, at ansøgende regeringer har set sig nødsaget til at hæve levevilkårene for landenes minoriteter. Det anslås at der lever mellem otte og 12 millioner romaer i hele Europa. Observatøren i Bruxelles Slank og målrettet sådan fremstår både de Bruxelles-professionelles foretrukne online hjemmeside, EUobserver, og sidens 49-årige redaktør. I ti år har Lisbeth Kirk stået i spidsen for det lille non-profit medie, der sjældent har haft flere end ti ansatte. Alligevel er EUobserver i følge det globale kommunikationsbureau APCO det oftest benyttede EU-nyhedsmedie blandt journalister, kun overgået af Financial Times. Hjemmesiden har ry for at levere grundig nyhedsdækning og skarpe kommentarer, så politikere, lobbyister, studerende og øvrige EU-afficionados kan være sikre på, at kunne tale med i frokostpausen eller vigtigere endnu, når chefen slår et smut forbi arbejdsstationen. I slutningen af 1990 erne arbejdede Lisbeth Kirk som journalist i Bruxelles, men havde en konstant nagende fornemmelse af, at noget vigtigt gik tabt i det ufravigelige krav om danske vinklinger på stoffet: Jeg kan huske, at jeg syntes det var lidt en amputering af det, der egentlig skete. Hvorfor er der noget, der hedder EU-journalistik og noget, der hedder dansk journalistik? For mig at se er det et fedt. Min ambition for EUobserver har fra starten været, at bruge journalistikken til at holde fast i det store perspektiv. I år 2000 gik hjemmesiden i luften som et rent online projekt, i en erkendelse af de enorme produktionsomkostninger, der er forbundet med et trykt medie på tværs af grænserne. Med tiden har EUobserver nået en bemærkelsesværdig grad af tillid blandt læserne, som undersøgelsen fra APCO også viser. En nyhed breaker måske ikke så tidligt i EUobserver som i mange andre medier, men læseren kan til gengæld forvente, at historien er gennemresearchet når den bringes. Netop på grund af denne profil er siden populær blandt journalister, der her kan hente store mængder inspiration til egne artikler. Det er med EUobserver som at smide sten i vandet, uddyber Lisbeth Kirk. Vi kan se, at historierne dukker op rundt omkring; lettere modificerede, med lidt andre vinkler. Men overalt. Også i en lang periode efter at vi har smidt stenen. Vi har en stor indflydelse, som overhovedet ikke modsvares af, at vi bare er ti mennesker herinde eller af, at der faktisk ikke er ret mange penge i det. EUobservers indflydelse kan dårligt undervurderes. Hjemmesiden har dagligt nær EUobservers redaktør, Lisbeth Kirk besøgende; et tal, der for et paneuropæisk medie kan synes beskedent i forhold til de , Ekstra Bladet dagligt kan prale af. EU-journalistik er dog overalt i Europa en kronisk niche-genre, og EUobservers styrke skal særligt ses i kraft af, at de formidler direkte til the movers and shakers i den europæiske, politiske sfære. EUobserver har nok en ganske eksklusiv læserskare af professionelle, men vi kan alle blive en smule klogere på det komplekse politiske spil i EU ved bare en gang imellem at følge hjemmesidens blik ud over grænserne og ned mellem linjerne. Lisbeth Kirk er gift med det tidligere medlem af Europa- Parlamentet, EU-kritikeren Jens-Peter Bonde, som hun har tre drenge med. Foto: Magasinet Europa 0023

13 ANALYSE Vesteuropa under opbrud analyse 1. Euzko Alderdi Jeltzalea 3. Piazza del Popolo Baskiske separatister på gaden op til maj måneds lokalvalg i Spanien. Voldsomme optøjer i Grækenland efter offentliggørelsen af regeringens drastiske spareplaner i maj 2. Scanpix 4. Scanpix Tilhængere af Belgiens højreekstremistiske parti Vlaams Belang demonstrerer mod islamisering af Europa og for delstaten Flanderns uafhængighed. Geert Wilders, leder af det hollandske antiislamistiske Frihedsparti, på vej til forhandlinger med de kristelige demokrater og det liberale parti om regeringsdannelse efter den danske model, med Frihedspartiet som muligt støtteparti

14 ANALYSE analyse Vesteuropa under opbrud Illustration: Magasinet Europa Lars Hovbakke Profil Født 1971 Ved valget i Sverige d. 19. september vil det nationalistiske parti Sverigedemokraterna sandsynligvis for første gang nogensinde blive repræsenteret i Riksdagen. Ekstern lektor, ph.d., Historisk Afdeling, Aarhus Universitet Fagligt fokus på dansk, nordisk samt europæisk politik og historie Af ekstern lektor, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, Afdeling for Europastudier, Aarhus Universitet Sverigedemokraternas store fremgang bør imidlertid ikke analyseres som et isoleret svensk fænomen, fleste af de øvrige partier imod. Enden på forhandlingerne vil formentlig blive, at man får en regering, men derimod som det seneste eksempel på en mere som blandt andet får deltagelse af Ny Flamsk Alli- Vigtigste udgivelser "Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år" (Aschehoug 2004) "Et kontinent i krig. Europas historie gennem 1000 år" (Aschehoug 2006) generel vesteuropæisk tendens. Usædvanligt mange lande i Vesteuropa har nemlig i den seneste tid oplevet store politiske opbrud og jordskredsvalg, hvor især nationalistiske og separatistiske partier er gået frem. I Belgien har man i øjeblikket den værste politiske krise i mange årtier. Man har stadig ikke fået dannet en regering efter valget i juni, hvor det nye flamske separatistparti Ny Flamsk Alliance vandt en jordskredssejr og blev parlamentets største parti. Problemet er, at Ny Flamsk Alliance ønsker, at den nordlige rige del af Belgien (Flandern) skal løsrives fra den sydlige fattigere del (Wallonien). Dette er de ance, og som derfor vil tage yderligere skridt i retning af en decentralisering af den i forvejen skrøbelige belgiske forbundsstat. I Italien har premierminister Silvio Berlusconis regering længe levet livet farligt, efter at en del af regeringskoalitionens (nyfascistiske) parlamentsmedlemmer brød ud og begyndte at true med at vælte regeringen. Italien vil sandsynligvis komme til at opleve et kaotisk valg og en kaotisk valgkamp her i efteråret. Men først efter at Berlusconi har forsøgt at gennemføre nogle store reformer for selv at komme til at stå stærkere politisk. Herunder for at imødegå regeringspartneren, separatistpartiet Lega 0027

15 analyse analyse Nords krav - en decentraliseringsreform, som vil udvikle Italien i retning Folkeparti) ved valget sidste år sin poskrittspartiet (der minder om Dansk af en forbundsstat. sition som Stortingets største borgerlige parti. I Finland er det tilsvarende I Spanien er separatistbevægelserne også blomstret op igen, og Spanien, parti Sannfinländerna på stærk fremmarch og vil sandsynligvis vinde en Italien og Belgien er de stærkeste eksempler på vesteuropæiske stater, der jordskredssejr ved valget til næste år. direkte er truet af opløsning. I Island har flere af de gamle partier, der har styret landet næsten uafbrudt siden oprettelsen af den is- I Holland var der ligesom i Belgien - parlamentsvalg i juni, og også her har landske republik i 1944, måttet dannelsen af en ny regering trukket i indkassere kæmpe nederlag langdrag. Det skyldes, at valget var et ved både parlamentsvalget og protestvalg, hvor Geert Wilders indvandrer- og islamkritiske Frihedsparti en Jacob Hauggaard-lignende kommunalvalget. Samtidig er fik næsten tredoblet sit stemmetal. De politiker blevet borgmester i øvrige borgerlige partier har derfor hovedstaden Reykjavik. haft vanskeligt ved at ignorere Geert Wilders i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, selv om flere af meningsmålingerne trods Kun i Danmark er der ifølge deres parlamentsmedlemmer egentlig helst ville holde ham helt uden for - en vis politisk stabilitet. de verserende personsager indflydelse. Liberal Alliances nye fremgang er trods alt beskeden, Også i Storbritannien er hele det politiske system under omkalfatring. De sikkerhed, om Fælleslisten og ingen ved endnu med Liberale Demokrater, som dannede regering med de Konservative efter disse chance for at komme ind i overhovedet vil have en to partiers sejr ved valget i april, har Folketinget ved det kommende fået igennem, at der skal være folkeafstemning om en ændring af det særlige valg. britiske valgsystem, der i de seneste Men hvorfor er der politisk opbrud næsten overalt i Vesteuropa i øjeblikket? mange århundreder har favoriseret de store partier og dermed sikret en større Der er naturligvis flere grunde. Men en politisk stabilitet i Storbritannien end af de væsentligste er den økonomiske andre steder i Vesteuropa. Denne stabilitet er altså nu truet. vet vind i sejlene til nationalisme og til krise. Økonomiske kriser har altid gi- separatisme. Vi behøver ikke engang I både Tyskland og Frankrig slås den at gå så langt tilbage som til 1930 erne siddende regering med historisk dårlige meningsmålinger, mens der i Græ- da den forrige økonomiske krise skyl- for at se det demonstreret. Efter 1973, kenland nærmest er permanent politisk lede ind over Vesteuropa, gav det også krise. I Norge konsoliderede Frem- øget tilslutning til separatistbevægel- Illustration: Magasinet Europa ser og nationalistiske partier næsten over alt. I 1990 erne, da de central- og østeuropæiske lande efter deres befrielse fra kommunismen begyndte at opleve store økonomiske og sociale problemer, førte det tilsvarende til øget separatisme og nationalisme i mange af disse lande. Opbruddet i Vesteuropa hænger i næsten alle tilfælde sammen med de pågældende landes nationale identitetshistorie. Selv om Spanien, Belgien og Italien har eksisteret som stater i lang tid (siden hhv. 1479, 1831 og 1861), er der aldrig blevet udviklet en særlig stærk fælles identitetsfølelse i befolkningen. Mange i Spanien føler sig ikke først og fremmest som spaniere, men som katalonere, aragonere, baskere eller lignende. Mange belgiere føler sig mere som flamlændere eller wallonere end som belgiere. I Italien er der tilsvarende en indgroet skepsis mellem mange af dem, der bor i den nordlige del og dem, der bor i den sydlige del af landet. Specielt i lande som Spanien, Belgien og Italien, hvor der gennem mange årtier og århundreder - har været store forskelle på velstandsniveauet i de forskellige dele af landet, har det været vanskeligt at skabe en fælles national identitetsfølelse til afløsning for de regionale identiteter. De rige mennesker, som især har boet i en bestemt del af landet, har aldrig været tilfredse med at skulle betale til dem, der har levet i de fattigere egne. De, der har boet i den fattigere del, har tilsvarende til en vis grad set skævt til dem, der har boet i den rige. Hver gang, der er opstået en økonomisk krisesituation, er modsætningerne mellem landets forskellige provinser derfor blevet skærpet. I modsætning til i lande som Danmark, hvor forskellen mellem rig og fattig aldrig i samme grad har været geografisk bestemt. Men der er også andre årsager til, at der generelt er større tilslutning til separatistbevægelser i lande som Spanien, Italien og Belgien end andre steder i Vesteuropa. En grundlæggende forskel i forhold til for eksempel Danmark og Sverige er, at de tre nævnte lande på flere måder aldrig har været lige så homogene. For det første har den økonomiske ulighed generelt været større end i Danmark. For det andet har der generelt været større sproglige og kulturelle forskelle. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at det netop er Italien, Belgien og Spanien, der trues af statsopløsende tendenser. Heller ikke, at disse tendenser kommer netop nu. Det skyldes kombinationen af økonomisk krise, generelt stor ulighed, en velstand, som er meget ulige fordelt mellem landets forskellige provinser, og en national identitet, der af såvel økonomiske som sproglige og kulturelle grunde aldrig har haft betingelserne for at kunne vokse sig særligt stærk. I andre lande som i Sverige hvor velstanden er mere ligeligt fordelt mellem landets forskellige dele, kommer utilfredsheden med den generelle økonomiske krisesituation ikke til udtryk ved opbakning til separatistiske partier, men derimod ved øget opbakning til indvandrerkritiske partier som Sverigedemokraterna. Dette er en af de væsentligste grunde til partiets store fremgang.

16 ANALYSE: xxx analyse xxx Jacob Christensen Profil Svenske nationalister kan løbe med sejren Af Jakob Christensen 0031 Det svenske riksdagsvalg, der holdes den 19. september 2010, bliver et af de mest spændende og uforudsigelige i de sidste tyve år. Det er i skrivende stund umuligt for valgforskere og meningsmålinger at sige, om den borgerlige firepartiregering genvinder sit flertal, om Socialdemokratiet vender tilbage til magten støttet af Miljöpartiet og Vänsterpartie eller om Sverigedemokraterne gør alle omhyggeligt lagte strategier værdiløse ved at få det afgørende mandat som tungen på vægtskålen Født 1964 Cand.scient.pol, ph.d, lektor i statskundskab ved Center for Velfærdsstatsforskning, SDU, Odense Svensk politik minder en hel del om dansk, og så alligevel ikke. Bortset fra indvandring og integration er temaerne beskæftigelse, velfærdsservice, sundhed og hospitalsvæsen de samme. Det ledende borger- gerne med en nyliberal politik, der fokuserede på liberaliseringer og privatiseringer. Fremgangen kulminerede i 1991, hvor Bildt kunne danne regering støttet af de tre mindre borgerlige partier. Bildt havde vinde vælgere fra Socialdemokratiet, i stedet for at konkurrere med hinanden. Allians til magten Reinfeldts strategi bestod i at angribe So- Vigtigste udgivelser "The state of the right: Sweden and Denmark (Fondapol 2010) "K.K. Steincke Mennesket og politikeren (Chr. Ejlers' Forlag 1998) lige parti har haft succes med at overtage de spørgsmål, socialdemokraterne traditionelt har behersket, og Socialdemokratiet befinder sig i en historisk krise, der har fået partiet til at søge et formelt samarbejde med de øvrige partier på venstrefløjen. Forskellene er dog også tydelige. Socialdemokratiet befinder sig i sin måske værste dog ikke flertal i Riksdagen, og protestpartiet Ny Demokrati gjorde hurtigt livet besværligt for regeringen. Da Sverige blev ramt af den værste økonomiske krise siden 1930 erne, var Bildt og de øvrige borgerlige henvist til at søge støtte hos Socialdemokratiet. Efter en valgperiode var det slut både med Ny Demokrati og den borgerlige cialdemokratiet for at have glemt de grupper, der stod uden for arbejdsmarkedet, og at love bedre service på social- og sundhedsområdet. Samtidig havde de borgerlige partier og specielt Moderaterna dog hele tiden holdt privatiseringsfanen højt på det kommunale plan. Socialdemokratiet og Moderaterna har udkæmpet drabe- Hjemmeside og blog: jacobchristensen.name krise siden 1920 erne, men har dog stadig støtte fra omkring 35 procent af vælgerne. regering. Socialdemokratiet var den sikre havn i turbulente tider. lige slag om spørgsmål som privatisering af akutsygehuse - noget, danske regeringer Det konservative Moderaterna er uanfæg- Carl Bildts efterfølger, Bo Lundgren, sat- ikke har turdet begive sig ud i - og salg af Jacob Christensen har tidligere arbejdet bl.a. ved Umeå Universitet, og har undervist i dansk og svensk politik, partier og partisystemer og sammenlignende socialpolitik. Arbejder for tiden på en fremstilling af arbejdsløshedsforsikringens og den nyere sygeforsikrings historie i Danmark som led i forskningsprojektet Dansk Velfærds Historie. tet leder af den borgerlige blok, mens det liberale Folkpartiet, udkantspartiet Centern og de socialkonservative Kristendemokraterna kæmper med at formulere deres roller i Alliansen, det borgerlige samarbejde. Sidst, men ikke mindst, har broderfolket intet Svensk Folkeparti. Sikker socialdemokratisk havn De svenske konservatives politik har ligesom Venstres i Danmark varieret en hel del de seneste årtier. I 1980 erne havde Moderaterna under Carl Bildt succes blandt væl- sede på at profilere partiet på løfter om dramatiske skattelettelser. Resultatet var et katastrofevalg for Moderaterna i 2002, hvorefter Lundgren blev ekspederet over i en stilling som direktør for det svenske statsgældskontor. Fredrik Reinfeldt overtog ledelsen i 2003 og startede en målbevidst indsats for at trække vælgere fra Socialdemokratiet og styrke det borgerlige samarbejde. Resultatet var skabelsen af Allians för Sverige, hvor Moderaterna skulle indgå som den første blandt ligemænd, og de fire partier koncentrerede kræfterne om at almennyttige boliger. I 2006 lykkedes det for de borgerlige at slå socialdemokraterne på hjemmebanen: Alliansens beskæftigelsespolitik blev set som mere troværdig end Socialdemokratiets. Måske betød samarbejdet med de tre andre borgerlige partier og det fælles valgprogram i 2006, at Moderaternas profil ikke stod helt klar for vælgerne. En omfattende reform af finansieringen af arbejdsløshedsforsikringen vakte voldsomme reaktioner. Sammen med en skattereform og forskellige privatiseringsinitiativer mindede det 0030

17 ANALYSE: xxx 0032 Det maleriske og kulturrige tyrkiske kvarter i Skopje kommentar xxx mere om traditionel borgerlig politik, beregnet til at gavne mellem- Miljöpartiet og Vänsterpartiet. Som landet ligger, er det Miljöpar- klassen i Stockholm, end om noget udtænkt af partiet, der kaldte sig tiet og dets leder Maria Wetterstrand, ikke Mona Sahlin, som kan Sveriges nye arbejderparti. Og det var da også blandt funktionærer i vinde valget for venstrefløjen. Omvendt er Fredrik Reinfeldts store de større byer, snarere end blandt arbejdervælgere rundt om i Sverige, bekymring, at både Centern og Kristendemokraterna er blevet så Foto: Panoramas at Alliansen og Moderaterna havde vundet sine nye vælgere. usynlige i det borgerlige samarbejde, at de risikerer at falde for Socialdemokratisk krise I første omgang lænede Socialdemokratiet sig tilbage, iagttog regeringens startvanskeligheder og brugte et halvt år på at finde sin spærregrænsen. Højrenational tunge på vægtskålen? Fronterne mellem højre og venstre har altid været skarpere i Sve- nye leder i stedet for at reflektere over det historiske nederlag i I øvrigt var Mona Sahlin den eneste reelle kandidat til lederposten. Sahlin er én af Sveriges mest erfarne politikere, men også én af de mest omstridte. Hun er tilbøjelig til at komme ud i uheldige situationer, hvilket var én af grundene til, at Göran Persson og ikke Sahlin efterfulgte Ingvar Carlsson som partiformand og statsminister i En anden grund er, at hendes tilgang til politik er intuitiv snarere end analytisk. I 2007 var hendes tid dog kommet. Efter den oprindelige entusiasme havde lagt sig, gik glansen af Sahlin og Socialdemokratiet. Samtidig håndterede regeringen den internationale finanskrise kompetent, uden den politiske usikkerhed og, ikke mindst, uden de brutale besparelser, der havde præget 1990 ernes kriseindgreb. I mellemtiden nåede frustrationerne over Socialdemokratiet sådanne højder, at partiet ikke alene tabte rige end i Danmark, og social klasse spiller stadig en vigtig rolle i svensk politik. Det har gavnet Socialdemokratiet, men i 2010 er der en slange i paradiset i form af Sverigedemokraterna. Man kan ikke uden videre sammenligne partiet med Dansk Folkeparti: Det har sine rødder i højreekstreme nationalistiske kredse, og partilederen Jimmie Åkesson er ikke et naturtalent som Pia Kjærsgaard, men partiet har arbejdet på at skaffe sig et stuerent image som nationalkonservativt parti med indvandringspolitik som sit store slagnummer. Sverigedemokraterna appellerer især til unge mandlige ufaglærte arbejdere i fremstillingsindustrien; en gruppe, der er ramt af globaliseringen og den økonomiske udvikling. Her har hverken Socialdemokrater eller borgerlige meget at tilbyde, ligesom de etablerede partier med undtagelse af Folkpartiet helst undgår at politisere indvandrings- og integrationsspørgsmål. Meningsmålin- Hvor solen aldrig skinner Af Magasinet røst Magasinet røst Forfatterne bag denne kommentar er redaktører på Magasinet røst et internetmagasin om Østeuropa. Formålet med Magasinet røst er at nuancere billedet af Østeuropa, for på den måde at gøre læseren bekendt med en række lande, der fortjener at blive set i et nyt lys. Der skal bygges nye broer og måske sprænges nogle. De to Europaer eksisterer ikke mere. sammenlignes med venstrefløjen i Det Radikale Venstre. Som Helle Thorning-Schmidt har Mona Sahlin måttet erkende, at Socialdemokratiet ikke kan vinde regeringsmagten ved egen hjælp, men at partiet er henvist til at etablere en koalition med Kommer Sverigedemokraterna ind, kan de forhindre såvel Alliansen som trekløveret på venstrefløjen i at vinde et flertal i Riksdagen. Dermed vil scenen være sat for en særdeles uforudsigelig regeringsdannelse og kommende valgperiode. Foto: Scanpix Sverigedemokraternas partileder Jimmie Åkesson vil gøre op med Sverige liberale indvandrerpolitik på både engelsk, tysk, dansk, svensk og norsk og arrangerer ture til Bratislava, Brno, Budapest, Gdansk, Krakow, Prag, Riga, Tallinn og Warszawa. Og for lige at få det på plads, så er det ikke det Unescolistede Jugendstil-kvarter, man finder i programmet for Pissups Riga-tur. Ej heller er det middelalderborgene, de gamle jødiske kvarterer, markedspladserne, filmskolerne, eller undergrundsmusikscenerne, der står i centrum i programmerne for de andre byer. Fællesnævneren for de ni østeuropæiske byer er i Pissup-regi, at du kan få lapdance i en limosine uden at blive ruineret, at du kan få lov at tømme en Kalashnikov under tilpas uordnede forhold, at du kan drikke dig fuld sammen med det lokale Jetset uden at skulle sige hverken be om eller undskyld. Efter Pistoler, piger og pilsnere. Rejsebureauet Pissup Rejser har specialiseret sig i ture til Østeuropa og har valgt at præsentere sig for danskerne med det ovenstående opvakte bogstavrim af et slogan. På deres hjemmeside fremstilles Østeuropa med fadøl og storbarmede halvnøgne kvinder, der nærmest har korporlig omgang med diverse skydevåben. Voldsomt, provokerende, amoralsk og fristende. Foto: Pissup Rejser vælgere til regeringen, men også til Miljöpartiet, der nærmest kan ger viser, at partiet ligger omkring spærregrænsen på fire procent. Det britiskbaserede Pissup Rejser findes

18 Analyse analyse 0034 middagen er der striptease på casinoet. Du kan blive konge Glastonbury og Roskilde? Stereotyperne nøjagtigt som sine naboer et diktatorisk re- lang historie til fælles med Polen. Letland for en dag. På den måde udnytter Pissup på glimrende vis er nemme at benytte for at fange læseren, gime i anden halvdel af det 20. århundrede skiller sig særligt ud ved at prøve at profi- drengerøvsturistens behov for langt-ude-oplevelser med og der er sjældent spalteplads til at nuan- og er den dag i dag lige så indviklet i po- lere sig som dørtærsklen imellem Rusland dennes lige så store behov for value-for-money. Se bare cere billedet. litiske og etniske konflikter som sine om- i øst og EU i vest. Et møde mellem tre per- Foto: Kristoffer Hecque - Scopje kammerater: Østeuropa er billigere og vildere. Men er det et billede af Østeuropa, vi kan lade stå ukommenteret? Nej vel. Det nye Europa? Østeuropa er et stort post-socialistisk samfund i grå og brune farver. Et sted solen aldrig skinner. Byerne består af slidt beton under en tyk sky af smog. Maden er tung og kedelig, og folk er Hvor går grænsen? Østeuropa er stadig det, som du finder til højre for jerntæppet. Selvom både Tjekkiet, Polen og Slovenien er ligeså centraleuropæiske som Østrig eller Tyskland, og selvom Finland og Grækenland er lige så tumlede østeuropæiske naboer. En omtrent sammenfaldende periode af socialistisk styre er simpelt hen ikke nok til at retfærdiggøre en insisteren på den forældede og ikke altid praktiske betegnelse Østeuropa. Ligesom betegnelsen Vesteuropa heller ikke yder megen retfærdighed over for de soner fra disse tre lande kan kun foregå på et lingua franca som engelsk eller russisk. Hvad er Europa så? Betragter man hele det europæiske kontinent, findes der mange andre måder at trække indre grænser end delingen langs fattige og triste og går rundt i tøj uden facon. Rigtige østlande. Derudover er Østeuropa kendt for udbredt racisme og østeuropæiske som Litauen og Serbien, findes der stadig en Foto: J. Southorn - Lake Bled, Slovenien Jerntæppet. I EU-sammenhæng udgør kategorier som homofobi. Vi hører ofte om Pride-parader, der bliver klar opfattelse af, hvad Øst- landenes størrelse, traditio- angrebet af demonstranter og om religiøse eller etniske europa består af. Østeuropa er ner eller eksempelvis land- mindretal, der bliver forfulgt eller chikaneret. Amnesty nemlig ikke det geografiske brugsmæssige interesser et sammensatte i maj 2010 et helt temanummer af deres område, som er bestemt af dets bedre analytisk udgangs- medlemsblad med titlen diskrimination og racisme i det navn. Østeuropa er nærmere en punkt for politisk analyse Foto: Paolo Margari - Budapest, Ponte delle Caten nye Europa for at bevise, hvor galt det står til med den slags i Østeuropa. Østeuropa er endda et sted, hvor der er så forfærdeligt at bo, at nogle vil gøre alt for at slippe ud. Kriminelle bander kommer til os hele vejen fra Litauen og Rumænien for at bryde ind i kolonihavehuse eller for at aflevere menneskehandlede piger på Istedgade. Hviderussiske musikanter hænger på gadehjørner og polske tømrere og slovakiske jordbærplukkere underminerer den danske minimumsløn. For ikke at nævne romaer, der tigger, lyver og stjæler. Alle diskurs og en fordom, som vi i det øvrige Europa har været gode til at opretholde og bekræfte hinanden i, uanset om vi så kalder det østblokken, randstaterne, østlandene, de tidligere kommunistiske diktaturer, de nye EU-lande, eller det nye Europa. Mere end tyve år efter murens fald gi- lande, der højst har en kortere eller længere end det klassiske øst-vest. I nogle situationer vil religion udgøre den bedste analytiske rampe, i andre tilfælde Nordsyd, Østersø-Middelhav, økonomi eller sprog. Til sidst er der selvfølgelig Schengenmuren, der ligesom Jerntæppet gjorde det indtil 1989, stadig dikterer visse europæeres mobilitet. disse fordomme, som vi allesammen kan genkende, enten ver det dog ikke længere mening at dele periode af fri markedsøkonomi som fæl- Faren er, at folks fordomme først brydes nikkende eller rystende på hovedet, er må- Europa på midten. Østeuropa er, til trods lestræk hvilket oven i købet er en noget ned om 50 år, når alle de over 35 er borte, ske ikke helt usande. Men de er uendeligt for sin fælles historie under socialismen, forceret konstruktion sammen med den og alle de stadigt levende er vokset op med Foto: Pissup Rejser langt fra hele sandheden. Og det ved vi godt. Det er ingen nyhed. Vores fordomme ændrer sig ikke af sig selv, så længe ingen formår at formidle andet stof fra Østeuropa end klassiske stereotyper. Hvem skriver om subkulturerne blandt unge studerende i Baltikum, hvem fortæller om de religiøse kulturskatte ved Ohridsøen eller i Transylvanien, hvor læser du om naturskønhederne i Karpaterne eller de dinariske alper? Eller hvem ved, at Heineken Open i Gdansk nyligt blev kåret som Europas bedste festival foran både en spraglet og disintegreret region, og sådan bør den også betragtes. Ser man på antropologiske kendetegn som for eksempel livsstil og arbejdsnormer, kan landene på Balkan bedre sammenlignes med den øvrige Middelhavsregion, mens balterne og polakkerne ved Østersøen har nogle klare fællestræk med andre lande i Nordeuropa. Samtidig er det en almindelig opfattelse, at Grækenland er et vesteuropæisk land, selvom landet geografisk strækker sig længere mod øst end Polen. Grækenland oplevede endnu mere fantasifulde fortælling om en lang fælles demokratisk tradition (stikord: Den Iberiske halvø, for eksempel). Selv hvis vi dissekerer det såkaldte Østeuropa helt ned til små regionale enheder kan samhørigheden problematiseres. De tre lande i Baltikum hører man næsten altid om som en samlet enhed, selvom det protestantiske Estland, med et sprog der minder mest om finsk, orienterer sig meget mod Finland og Sverige, mens det katolske Litauen, med et sprog, der kun minder om lettisk, har en et samlet Europa. Derudover er der en risiko for, at billedet af Østblokken bibeholdes på grund af en fortsat farveløs formidling af området. Herfra følger derfor en opfordring til at åbne øjnene og bidrage til en mere nuanceret debat og formidling om et farverigt og helt Europa, der ikke er delt op i blokke baseret på forældede diskurser og fordomme sådan som Pissup Rejser gør det når de reducerer Østeuropa til Beers, Babes and Bullits Foto: Pissup Rejser

19 xxx MENINGER Illustration: Magasinet Europa MENINGER Thomas Færgemann Profil Født 1965 Fagjournalist og agronom med speciale i natur- og miljøforvaltning. Thomas Færgeman er direktør for miljøtænketanken Concito. Concito er et netværk af virksomheder, forskere, organisationer og enkeltpersoner, der blandt andet arbejder for internationale klimaløsninger. Derudover er han medlem af Forretningsudvalget i Danmarks Naturfredningsforening. Konkursbo eller klima helt? Af Thomas Færgeman Dansk landbrug er ude i tovene. Erhvervet tabte over 6 mia. kr. i 2009 på trods af rekordhøst og 7,5 mia. i EU-støtte. Gælden er absurd stor, og konkurserne lurer på stribe. Samtidig skal Danmark opfylde en række ambitiøse EU-klimamål inden Hvis politikerne og landbruget vil, kan erhvervet blive en af de vigtigste nøgler til at løse klimaudfordringen og samtidig få en bedre økonomi. I den forbindelse er den kommende reform af EU s fælles landbrugspolitik en unik chance, der ikke må spildes Krisen har bidt sig fast i dansk landbrug. På trods af rekordhøst gav 2009 det dårligste resultat i 10 år. Hver svineproducent tabte i snit kr dette år, og det selvom svineavl traditionelt set udgør motoren i dansk landbrug. Alt i alt tabte landbruget 6,5 mia. kr. på trods af en skatteyderbetalt EU-støtte på 7,5 mia. Udsigterne for 2010 giver bestemt ikke anledning til at hive champagnen frem. Reelt har landbruget de senere år levet af lønindkomst udefra og øget gældsætning. Jordpriserne er steget gennem en årrække, og bankerne og kreditforeningerne har været mere end villige til at låne ud. Tilsammen skylder danske landmænd derfor i dag 350 mia. kr. væk eller hvad der svarer til fire gange mere end det forkætrede underskud på dette års finanslov. Finanskrisen har givet lave priser på fødevarer, og erhvervet kan derfor ikke få overskud i driften. Konkurserne lurer, og der skal bare en lille rentestigning til, før de er en realitet. Grøn støtte EU-støtten på 7,5 mia. kr. udbetales langt overvejende som en passiv støtte pr. hektar landbrugsjord. Det indebærer desværre, at støtten er kapitaliseret i jordpriserne, som er højere end de ellers ville være. Som følge heraf vil en nystartet landmand, der køber gård, ikke reelt får en positiv økonomi ud af EU-støtten. Samtidig kan man heller ikke tage støtten fra ham, da det oftest vil sende gården direkte på konkursauktion. EU bruger mere end 40 pct. af sit budget på landbrugsstøtte (godt 57 milliarder euro årligt!). Det er politisk svært at håndtere, at fællesskabet ikke får mere ud af støtten. Den stående diskussion i forbindelse med reform af den fælleseuropæiske landbrugspolitik har derfor også i mange år drejet sig om at lægge en større del af støtten over i den søjle, der kaldes landdistriktspolitikken. Her kan støtten nemlig målrettes fælles formål som naturbeskyttelse, klima og liv på landet. Landbrugsstøtten bør derfor i forbindelse med den kommende reform i 2013 i langt højere grad fokusere på klima. Udfordringerne på området er enorme: Danmark er i EU forpligtet til at reducere sin drivhusgasudledning med 21 pct. i hvert af årene i forhold til 1990 som følge af Koyoto-aftalen. Derudover er vi forpligtet til at opnå en andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug på 30 pct. i Endelig kommer en forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i 2020; en reduktion, der særlig skal findes i bolig-, transport - og landbrugssektoren. Enestående muligheder I klimasammenhæng er landbruget et enestående erhverv. Landbruget kan levere biomasse til energisektoren i form af eksempelvis piletræer, halm og elefantgræs, der kan erstatte kul. Biomassen kan bruges til at lave el, som igen kan bruges i biler og tog, hvorved vores transport bliver mere bæredygtig. Landbruget kan også levere biomasse i form af træ til de boliger, der ikke er tilsluttet fjernvarme. Derudover er der biogas. Når gylle behandles i et biogasanlæg, kommer der tre ting ud af det: For det første energi i form af metangas. Det kan erstatte naturgas, som er et fossilt brændsel. For det andet bliver næringsstofferne i husdyrgødningen lettere tilgængelige for planterne, hvilket betyder mindre udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og en mindre fordampning af lattergas, der ligesom CO2, er en drivhusgas. For det tredje lugter den afgassede gylle stort set ikke så naboerne bliver glade. Endelig er der et stort natur- og klimapotentiale i at betale landmændene for at holde op med at dræne de mest lavtliggende jorder typisk tidligere mosearealer. Disse arealer brænder langsomt, men sikkert af i en iltningsproces, der udleder op mod 30 ton CO2 pr. hektar årligt. Hvis landbruget stopper drænene til, mindskes drivhusgasudledningen markant samtidig, med at vi får mere natur, bedre levevilkår for fugle og mindre udvaskning af kvælstof. Der er derfor et krystalklart behov for at lønne landmændene for at producere de goder, vi rent faktisk efterspørger i samfundet: biomasse, natur og rent vand, udover fødevarer af høj kvalitet. Ikke nødvendigvis i form af flere tilskud, men snarere i form af intelligente tilskud kombineret med fornuftige afregningspriser for biomasse. Kun hvis erhvervet får nye produkter at levere, kan der skabes en fornuftig indtjening på sigt. Forudsætningen er, at landbruget selv kaster bolden og at politikerne er vågne nok til at gribe den. Det er meget snart 2013.

20 essay essay Af Jakob Ladegaard Illustration: Magasinet Europa Husker du Spanien? 0038 Está cerrado, sagde kvinden bag glaslugen bestemt: De Faldnes Dal er lukket for besøgende. Fotocollage af 'De Faldnes Dal' og 'Mindesmærke til de danske Spaniensfrivllige' Vi vidste på forhånd, at den basilika, som Francisco Franco beordrede krigsfanger til at opføre til ære for de faldne i Den Spanske Borgerkrig ( ) og hvor El Caudillo selv ligger begravet, var lukket på grund af restaurationsarbejde. Men det kom som en overraskelse, at man ikke engang udefra kunne besigtige det monumentale kompleks af bygninger, skulpturer og haver i dalen. Mine rejseledsagere og jeg affærdigede først hændelsen som klassisk sydlandsk turistinformationsunderskud. Men måske har det en større symbolsk betydning, at myndighederne har gjort det kontroversielle monument i Sierra de Guadarrama nord for Madrid utilgængeligt for offentligheden. Det udtrykker i kondenseret form uviljen mod at diskutere krigen i store dele af det officielle Spanien. Et andet eksempel er højesterets nylige suspendering af undersøgelsesdommer Baltasar Garzón for i 2008 at have åbnet en efterforskning af Franco-regimets udrensning af angiveligt over politiske modstandere, der nu for manges vedkommende befinder sig i umærkede massegrave. Problemet er, at undersøgelsen kan være i konflikt med amnestien for politiske forbrydelser under og efter borgerkrigen, der blev vedtaget i 1977 som et led i overgangen til demokratiet. Ingen var uskyldige, alle bragte ofre, lad os lægge fortiden bag os og se fremad. Sådan lød det dengang, og sådan lyder det af frygt for at genoplive de dybe splittelser i det spanske samfund også i dag. Está cerrado sagen er lukket. Mange opfatter opfordringen til glemsel og forsoning som en indirekte fortsættelse af Franco-regimets manglende anerkendelse af de besejredes ofre, mens nationalisternes blev hyldet på officielle mindesmærker. Basilikaen i De Faldnes Dal er med sin dødskultarkitektur og enorme, fritstående kors, der minder om de tætte bånd mellem diktaturet og den katolske kirke, det mest prangende eksempel. Trods sin midlertidige lukning er den stadig en torn i øjet på de efterkommere til ofrene for fascistiske forbrydelser, der står alene med deres savn og kravet om, at deres døde tildeles en ligeværdig plads i den kollektive erindring. For sorgen er ikke blot privat. Forsoning med en uret kræver anerkendelse af, at en uret er begået, og et sted, hvor man kan mindes den døde. Hvordan tale om retfærdighed uden politisk anerkendelse, juridisk efterforskning og kollektiv placering af moralsk ansvar? For at gøre ondt værre er det ikke første gang, at disse ofre blev glemt af det politiske establishment. Det skete allerede på internationalt plan i deres samtid. For mens fascisterne fik åbenlys militærstøtte af Italien og Tyskland, vedtog England og Frankrig en ikke-interventionspolitik, der vendte det blinde øje til lidelserne og efterlod Sovjetunionen som den eneste støtte for Spaniens lovligt valgte republikanske regering. Ikke desto mindre blev Spanien en kampplads for hele Europa og dele af den øvrige verden, da mænd og kvinder i titusindvis meldte sig frivilligt til hospitalstjeneste og til de dårligt udrustede tropper, der med enorme tabstal holdt stand mod den veludannede og materielt overlegne oprørshær i knap tre år. Der var også danskere med. Omkring 550 drog til Spanien; kun lidt over halvdelen vendte tilbage. Det er ikke meget, man fra officiel hånd i Danmark hører om disse tidlige faldne i kampen mod fascismen. Til gengæld kappes især højrefløjens repræsentanter om at hylde de modstandsfolk, der tog kampen op, da ondet befandt sig inden for landets grænser. Selvom modstanden på dansk jord også ofte var motiveret af venstreorienterede anskuelser, har vor tids nationalister haft held til at indrullere frihedskampen i deres egen retorik. Som modvægt er det værd at huske de døde i Spanien, der ikke ofrede sig for nationens sikkerhed eller på regeringens bud, men for deres ideer om kollektiv frihed og lighed på tværs af landegrænser. At denne selvopofrende solidaritet er vanskelig at forestille sig i dag, er ingen undskyldning for at glemme den. Hverken i Spanien eller i Danmark. 0039

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

let s dance dance dance

let s dance dance dance let s let s let s En måned hver sommer valfarter hundredvis af dansere fra hele verden til den svenske landsby Herräng. De kommer her af en eneste grund for at danse lindy hop t e k s t k a r e n V E D

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere